Cykling, sundhed og økonomi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykling, sundhed og økonomi"

Transkript

1 Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning Kgs. Lyngby

2 Sund af fysisk aktivitet Enhver bevægelse med kroppen, der øger energiomsætningen i forhold til energiomsætningen i hviletilstand, hører under begrebet fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er ikke blot motion eller sport, hvor man er klædt i idrætstøj, men også alle typer af fysisk aktivitet i hverdagen som leg, gåture, gulvvask og cykling. Fysisk aktivitet påvirker vores fysiske og psykiske sundhed samt middellevetid i stor udstrækning. Mange undersøgelser påviser, at fysisk inaktivitet er sygdomsårsag til en lang række sygdomme og tidlig død. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er forskellen i middellevetid mellem gruppen af fysisk aktive 1 og inaktive 5,3 år og næsten ens for mænd og kvinder (1). Dødsfald relateret til fysisk inaktivitet sker typisk år for tidligt for både mænd og kvinder. 13 procent af danskerne over 15 år var i år 2000 inaktive, og godt halvdelen af disse dør på grund af manglende fysisk aktivitet. Fysisk inaktivitet er ikke blot relateret til kortere levetid, men forværrer også helbredet generelt. Således kan en 25-årig mand, som er fysisk inaktiv hele sit liv, se frem til 2,8 år mere med langvarig belastende sygdom end den fysisk aktive. For kvinder er forskellen hele 5,2 år. Fysisk inaktive bliver oftere indlagt på hospitaler og har betydeligt flere kontakter til alment praktiserede læger (1). En fysisk inaktiv mand har 3,2 flere fraværsdage fra sit arbejde om året end den fysisk aktive mand, mens forskellen hos kvinder er 6,7 fraværsdage. Til sammenligning kan det nævnes, at det gennemsnitlige antal fraværsdage for beskæftigede personer er 6,3. Omkring 8 procent af alle helbredsbetingede førtidspensioner skyldes fysisk inaktivitet, og her er det næsten den samme andel for mænd og kvinder (1). Risikoen for at få forskellige sygdomme falder markant ved at være fysisk aktiv (2-5). Fysisk aktivitet har f.eks. følgende virkninger: - Forbedrer hjerte- og lungefunktion samt kroppens kredsløb, og mindsker derved risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, blodpropper og slagtilfælde, - Mindsker risikoen for kræft i tyktarm, bryst, livmoderen og prostata samt en række sjældnere kræftsygdomme, 1 Aktive er personer a) som i fritiden træner hårdt og driver konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen, eller b) dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer ugentligt. Moderat aktive er personer som i fritiden spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer ugentligt. Inaktive er personer som i fritiden læser, ser på fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. Ikke mobile indgår ikke i gruppen af fysisk inaktive, og er personer, der ikke kan gå mere end 400 meter uden hvile, eller ikke kan gå op og ned af trapper fra en etage til en anden, eller på anden måde er varigt begrænset. 2

3 - Øger insulinfølsomheden og mindsker insulinresistensen, og mindsker derfor risikoen for type 2 diabetes, kaldet gammelmandssukkersyge, - Øger muskelmassen og styrken, og mindsker derfor risikoen for faldulykker og knoglebrud, - Opbygger og vedligeholder knogletæthed, forebygger knogleskørhed, - Forebygger fedme og vægtforøgelse, bibeholder vægttab, - Forebygger udvikling af Alzheimers demens og andre typer demens, - Forebygger depression, formindsker anspændthed og stress, forbedrer selvværdsfølelse, humør og livskvalitet. Men virkningerne af fysisk aktivitet på sygdomme og levetid er mere nuanceret end som anført. Der eksisterer en såkaldt dosis-respons sammenhæng. Således forbedres ens sundhedstilstand stadig mere indtil man har forbrændt kcal/uge ekstra ved fysisk aktivitet, hvorefter yderligere energiomsætning kun har en beskeden virkning. Flere undersøgelser tyder på, at en regelmæssig let til moderat fysisk aktivitet har omtrent de samme sundhedsfordele som mere kraftige aktivitetsformer. (2-4) Et særdeles vigtigt forhold er, at de fleste af os ændrer det fysiske aktivitetsniveau gennem livet. Studier viser, at et fald i fysisk aktivitet medfører en større risiko for sygdom og død, mens en stigning i aktivitetsniveauet fører til et fald i risiko. Flere undersøgelser tyder på, at virkningerne af fysisk aktivitet på risiko for sygdom og død er nogenlunde den samme uanset alder. (2-4) Cykling og sundhed Hvis man skal vurdere betydningen af mere eller mindre cykling for sundhed og den afledte økonomi, er det nødvendigt med svar på en række spørgsmål. Er almindelig cykling lige så sund som anden fysisk aktivitet? En række studier tyder på, at cykling giver nogenlunde samme sundhedsvirkning som andre typer af motion og bevægelse (1-4). Den øgede energiomsætning ved cykling generelt er ca. 540 kcal/time (4). Det vil sige, at 4 timers cykling om ugen eller ca. 10 km cykling om dagen svarer til et niveau af fysisk aktivitet, hvorefter yderligere energiomsætning kun har en beskeden virkning på ens sundhed. Medfører mere cykling ændringer i niveauet af andre fysiske aktiviteter? En dansk undersøgelse viser, at dagligt cyklende er mere fysisk aktive i fritiden (udover selve cykelturene) end dem, som cykler mindre end 5 dage om ugen (6). Undersøgelsen viser tillige, at dem, som begynder at cykle dagligt, også bliver mere aktive i fritiden, mens dem, som holder op med at cykle, bliver mere inaktive i fritiden. Dagligdagscyklister er minutter mere fysisk aktive pr. dag i fritiden udover cyklingen, mens de cykler minutter mere pr. dag end de ikke-dagligt cyklende. En times mere cykling vil således typisk give 1½ times mere fysisk aktivitet. 3

4 Hvordan påvirker en forbedret sundhedstilstand som følge af mere cykling umiddelbart samfundsøkonomien? De sundhedsmæssige gevinster har betydning for sundhedsvæsenets økonomi samt produktionen i samfundet. Juel et al. (1) har opgjort fysisk inaktivitet til at øge sundvæsenets nettoomkostninger med 2,883 mia. kr. om året i Danmark, mens produktionstabet er opgjort til 7,540 mia. kr. om året. Det skal her bemærkes, at en stor del af produktionstabet opstår som følge af afsluttet tilknytning til arbejdsmarkedet ved førtidspensionering og død, mens tabet som følge af sygefravær udgør 2,912 mia. kr. Velfærdstab af sygdom og død er ikke opgjort. Der er således tale om reelle omkostninger, angivet i 2005-priser. Juel et al. (1) udfører ikke kasseanalyser for at beskrive økonomiske konsekvenser for diverse offentlige enheder. Amerikanske og canadiske studier viser, at fysisk aktive er mere produktive end fysisk inaktive, når de er på arbejde (4). Samtidig skifter fysisk aktive arbejdsplads færre gange. Produktionstabet som følge af mindre produktivitet på arbejde indgår ikke i Juel et al. (1) opgørelser, hvor der alene indgår sygefravær. Selv med de ovenstående oplysninger er det vanskeligt at vurdere, hvad der vil ske, hvis f.eks. københavnerne i gennemsnit cyklede 10 procent mere. Problemet bunder i, at de mange sundhedsvirkninger og økonomiske tal nødvendigvis skal kunne opgøres pr. cyklet km. Et af de største huller i relevant viden på området er, hvem der i givet fald cykler mere, hvis cykeltrafikken stiger. En undersøgelse, der delvist kan besvare nogle af disse huller, er evalueringen af projektet Odense Cykelby (7). I det 4-årig projekt steg cykeltrafikken i forhold til sammenlignelige byer med ca. 20 procent, og samtidig faldt antallet af dræbte og kvæstede cyklister med 20 procent. Oversat til fysisk aktivitet betød dette, at odenseanere i gennemsnit blev fysisk aktiv ca. 3 minutter mere pr. dag. Der blev konstateret en stigning i middellevetiden på 2½ måned og et fald i sygefravær på 6 procent. Det skal dog bemærkes, at den samlede sundhedsgevinst formentligt ikke indtræffer efter kun 4 år, og at undersøgelsen var et makrostudie uden casecontrol på individniveau. Forholdene i København 16 procent af københavnerne var i år 2004 fysisk inaktive, altså en større andel end på landsplan i år 2000, mens 23 procent var aktive og resten på 61 procent var moderat aktive (8). Det er især personer, der ikke er i beskæftigelse, som er fysisk inaktive. Ifølge Sundhedsprofilen for København 2004 er det kun 39 procent af den voksne befolkning i Københavns Kommune, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters motion hver dag (9). Rejsehastigheden på cykel er 15,3 km/t i Københavns Kommune i henhold til kommunens egne målinger. Der blev cyklet 1,13 mio. km pr. dag i Københavns 4

5 Kommune ifølge kommunens Cykelregnskab 2004 (10). Det vil sige, at der blev cyklet ca. 26,3 mio. timer i år Et kompliceret regnestykke I dette afsnit ønskes at eksemplificere, hvad mere cykling betyder for sundheden og den afledte sundhedsøkonomi. Dette gøres med to eksempler: a) 10 procent mere cykling i Københavns Kommune, og b) anlæg af cykelstier på en større vej. Ud fra resultaterne i Juel et al. (1) kan man opgøre sundhedsvæsenets nettoomkostninger (forkortet: SN) og produktionstabet (forkortet: PT) pr. fysisk inaktiv. 13 procent af den danske befolkning over 15 år, der i alt er på personer, er inaktiv. Det giver følgende: SN pr. fysisk inaktiv pr. år = / (4,328 * 0,13) = kr. PT pr. fysisk inaktiv pr. år = / (4,328 * 0,13) = kr. Hvis man antager, at en fysisk inaktiv bliver fysisk aktiv ved at udføre 4 timers yderligere fysisk aktivitet pr. uge, kan man opgøre en fysisk inaktiv time til: SN pr. fysisk inaktiv time = / (4*365/7) = 24,57 kr. PT pr. fysisk inaktiv time = / (4*365/7) = 64,25 kr. Med baggrund i Juel et al. (1) kan man ud fra ovenstående antagelse og en ligelig fordeling af mænd og kvinder opgøre, at en ellers fysisk inaktiv skal være fysisk aktiv i 42 timer for at undgå én fraværsdag fra sit arbejde. Ligeledes kræves 39 timers fysisk aktivitet pr. år at forlænge en persons levetid med ét år, 52 timers aktivitet pr. år at undgå ét år med langvarig belastende sygdom, og timers fysisk aktivitet pr. år for at undgå én førtidspensionering. En times ekstra cykling vil føre til ca. 1½ times ekstra fysisk aktivitet. Afhængig af hvem der udfører de ekstra cyklede km vil en del af den ekstra fysiske aktivitet blive udført af personer, som kun har et beskedent sundhedsmæssigt udbytte af denne aktivitet. Antager man, at den ekstra cykling fordeles ligeligt i befolkningen vil ca. 40 procent af den ekstra fysiske aktivitet ikke medføre en væsentlig sundhedsmæssig gevinst. Det antages derfor, at en ekstra cyklet time har samme virkning på sygdom, levetid og sundhedsøkonomi, som 0,9 times fysisk aktivitet har for en ellers fysisk inaktiv. Dette anses for at være en rimelig betragtning. Ud fra denne antagelse kan det beregnes, at cyklede km pr. år vil medføre: kr. besparelse i sundhedsvæsenets nettoomkostninger pr. år (1.000 km pr. år / 15,3 km/t * 0,9 * 24,57 kr./t = kr. pr. år), kr. mindre produktionstab pr. år (1.000 / 15,3 * 0,9 * 64,25 = kr. pr. år), 5

6 - 1,40 færre fraværsdage pr. år (1.000 / 15,3 * 0,9 / (4 * 365/7) * (3,2 + 6,7)/2 = 1,40 fraværsdage pr. år), - 1,49 ekstra leveår (1.000 / 15,3 * 0,9 / (4 * 365/7) * 5,3 = 1,49 ekstra leveår), - 1,13 færre leveår med langvarig belastende sygdom (1.000 / 15,3 * 0,9 / (4 * 365/7) * (2,8 + 5,2)/2 = 1,13), og - 0,00061 færre førtidspensioneringer pr. år (1000 / 15,3 * 0,9 / ( * 0,13 * 4 * 365/7 / = 0,00061). Således vil én ekstra cyklet km i gennemsnit udløse sundheds- og produktionsrelaterede gevinster for 5 kr. og 22 øre i 2005-priser. I denne enhedspris indgår ikke velfærdstab i relation til øget sygdom og kortere levetid, og heller i produktivitetsforbedringer pr. arbejdstime som følge af en arbejdsstyrke i bedre fysisk og psykisk form. Der indgår alene besparelser i sundhedsvæsenets nettoomkostninger og i produktionstab som følge af sygefravær og udtræden af arbejdsmarkedet. Eksempel 1: 10 procent flere cyklede km Her beskrives sundhedsmæssige konsekvenser som følge af den fysiske aktivitet, der følger af 10 procent flere cyklede km blandt den nuværende befolkning i Københavns Kommune. Stigningen svarer nogenlunde til Københavns Kommunes mål om at øge andelen af bolig-arbejdsstedsrejser på cykel fra 36 til 40 procent. De 10 procent ekstra cykling svarer til ca. 41 mio. km cykling pr. år. Anvendes beregningsmetoder skitseret ovenfor fås, at 10 procent flere cyklede km medfører: - En besparelse på ca. 59 mio. kr. i sundhedsvæsenets nettoomkostninger pr. år, - En besparelse på ca. 155 mio. kr. i mindre produktionstab pr. år, heraf ca. 60 mio. kr. pr. år som følge af færre fraværsdage fra arbejdsmarkedet, færre fraværsdage på arbejdsmarkedet pr. år, hvilket svarer til et fald på ca. 3,3 procent i fraværsdage eller omkring 260 fuldtidsstillinger, ekstra leveår blandt befolkningen, svarende til en øget middellevetid på ca. 1 måned og 14 dage, færre leveår med langvarig belastende sygdom, og - 25 færre førtidspensioneringer pr. år. Tallene harmonerer meget fint med de resultater, der blev konstateret i projektet Odense Cykelby, f.eks. gav de 20 procent flere cyklede km i Odense et fald på 6 procent i fraværsdage og en længere middellevetid på 2½ måned. En odenseaner cykler ca. 15 procent færre km om året end en københavner. En samlet samfundsøkonomisk vurdering af dette eksempel vil kræve, at forhold såsom ulykker, trængsel / rejsehastighed, miljø, infrastruktur, osv. også inddrages. 6

7 Eksempel 2: 1 km cykelsti langs vej Vi ser på en 1 km lang større vej i Københavns Kommune med cykler og biler i døgnet, hvor der anlægges ensrettede cykelstier i begge vejsider. På denne vej ville der i år 2005 i Københavns Kommune i gennemsnit have sket 4,08 politirapporterede uheld, 0,025 dræbte, 0,53 alvorlige skader og 0,60 lette skader. En evaluering viser, at anlæg af cykelstier i gennemsnit medfører procent flere cyklister på vejen, 9-10 procent færre biler, og 9-10 procent flere uheld og personskader samlet set i kryds og på strækninger (11). Ifølge Trafikministeriet er materielrelaterede omkostninger for 0,476 mio. kr. pr. politirapporteret uheld, mens de personrelaterede omkostninger beløber sig til 3,469 mio. kr. pr. dræbt, 0,813 mio. kr. pr. alvorlig skade og 0,276 mio. kr. pr. let skade opgjort i priser (12). Anlæg af cykelstier langs vejen giver således pr. år omkring ekstra cyklede km, 0,4 flere uheld, 0,0025 flere dræbte, 0,05 flere alvorlige skader og 0,06 flere lette skader. Resultaterne af regnestykkerne for anlæg af 1 km cykelsti langs overordnet vej i Københavns Kommune ser således ud: - En besparelse på ca kr. i sundhedsvæsenets nettoomkostninger pr. år, - En besparelse på ca kr. i mindre produktionstab pr. år, - En forøgelse af ulykkesomkostninger på ca kr. pr. år. Samlet set vil sundheds-, produktions- og ulykkesomkostningerne altså falde med ca kr. pr. år. En samlet samfundsøkonomisk vurdering vil kræve, at forhold som anlægs- og driftsomkostninger samt trængsel, miljø osv. også inddrages. Konklusion Fysisk aktivitet såsom cykling har en betydelig virkning på befolkningens sundhedstilstand. Fysisk aktive personer lever ca. 5,3 år længere end fysisk inaktive. Samtidig har fysisk aktive personers i gennemsnit 4 leveår færre med langvarig belastede sygdom. Det er beregnet, at én ekstra cyklet km i gennemsnit udløser sundheds- og produktionsrelaterede gevinster for 5 kr. og 22 øre i 2005-priser. Beregninger viser, at 10 procent flere cyklede km blandt Københavns Kommunes befolkning medfører for ca. 214 mio. kr. i sundheds- og produktionsrelaterede gevinster pr. år. Dette sker bl.a. som følge af, at omfanget af fraværsdage falder med ca. 3,3 procent, middellevetiden stiger med ca. 1 måned og 14 dage, samt antallet af førtidspensioneringer falder med ca. 25 om året. Anlæg af cykelstier langs en 1 km lang større vej med cykler og biler i døgnet vil i gennemsnit i Københavns Kommune medføre et samlet fald på ca kr. pr. år i sundheds-, produktions- og ulykkesomkostninger. 7

8 Referencer 1. Knud Juel, Jan Sørensen og Henrik Brønnum-Hansen (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed. 2. Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin (2003): Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. 3. Lars Bo Andersen (2001): Fysisk aktivitet og sundhed, Sundhedsstyrelsen. 4. Christian Ege, Thomas Krag og Søren Dyck-Madsen (2005): Cykling, motion, miljø og sundhed, Det Økologiske Råd. 5. Kræftens Bekæmpelse, information på den 6. marts Jens Troelsen (2004): Mobil på cykel, Ph.d.-afhandling, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. 7. Jens Troelsen, Søren Underlien Jensen og Troels Andersen (2004): Evaluering af Odense Danmarks Nationale Cykelby, Odense Kommune. 8. Københavns Kommune (2005): Københavnernes Sundhed 2005, Sundhedsstaben, Sundhedsforvaltningen. 9. Finn Diderichsen (2005): Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune, Sundhedsstaben, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune. 10. Københavns Kommune (2005): Cykelregnskab 2004, Vej & Park, Bygge- og Teknikforvaltningen. 11. Søren Underlien Jensen (2006): Effekter af cykelstier og cykelbaner,. 12. Trafikministeriet (2004): Nøgletalskatalog - til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. 8

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Strømmen driver os! El-cykler til medarbejdere 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Jens Kaysen E-mail: jkay@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice

Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice Cost-benefit analyse af cykling og sundhed Aalborg, 23 August 25 Baggrund Cykling, motion, miljø og sundhed - rapport fra Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Cykling, motion, miljø og sundhed

Cykling, motion, miljø og sundhed Cykling, motion, miljø og sundhed Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole & Samfund og Dansk Cyklist Forbund Cycling is a convenient and enjoyable form of exercise Yet its benefits to health and the

Læs mere

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Go Gentofte Evaluering af projekt Go Gentofte Indhold Forord 2 Resume 3 Resultater 4 Baggrund 6 Go Gentofte 8 Erfaringer og anbefaling 11 Referencer 13 1 Forord

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 0 National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 1 Indhold 1 Indledning... 2 2 Formål... 3 3 Fakta... 4 3.1 Definition af fysisk aktivitet... 4 3.2 Anbefalinger for fysisk

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Gør det let at vælge sundt i jeres kommune

Gør det let at vælge sundt i jeres kommune Gør det let at vælge sundt i jeres kommune Der er brug for at tænke og prioritere fysisk aktivitet ind i byplanlægningen, på arbejdspladserne, i bygninger, i institutioner, på skoler og i hele uddannelsessystemet.

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Fysisk aktivitet. workshop 4

Sundhedsprofil 2010. Fysisk aktivitet. workshop 4 Sundhedsprofil 2010 workshop 4 Hvad kan vi bruge sundhedsprofilen til? Workshop 4 Program: Velkommen / v. (ca. 2 min) Et eksempel på arbejde med fremme af fysisk aktivitet /v. Fritids- og Kulturchef Jan

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere