Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?"

Transkript

1 AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? Forøgelsen af overlevelsesproteiner i den enkelte celle kan vise sig effektivt til forebyggelse af AMD AMD kan føre til et betydeligt tab af livskvalitet Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er den hyppigste årsag til alvorlig synsnedsættelse i den vestlige verden. Mere end 10% af alle over 60 år har sygdommen i mere eller mindre alvorlig grad. I Danmark er AMD årsagen til ca. 700 af de i alt ca personer, der årligt søger om optagelse i Dansk Blindesamfund. Da sygdommen AMD rammer de centrale dele af synet, mistes evnen til at se skarpt, hvilket betyder, at helt almindelige dagligdags aktiviteter, som læsning, bilkørsel og det at se fjernsyn, ikke længere er mulige. Tekster vil således fremstå stærkt forvrængede og derfor være vanskeligt læselige (Fig. 1). AMD medfører et betydeligt tab af livskvalitet for den ramte person. Samfundsmæssigt er AMD også af stor økonomisk betydning, da der skal ydes udstrakt hjælp for at afhjælpe følgerne af sygdommen. Øjets opbygning Øjet er i princippet opbygget som et kamera. Forrest er der en blændeåbning og en linse, der fokuserer et skarpt billede på den fotografiske film og sikrer, at billedet bliver korrekt belyst. I øjet er hornhinden og FIG. 1 øjets linse ansvarlige for fokusering af billedet. Pupillen fungerer som blænden. Nethinden i øjet kan sammenlignes med den fotografiske film. Det område af nethinden, der anvendes til at se skarpt med, er en meget lille del og udgør mindre end 1 mm 2. Dette område benævnes makula. Centralt i makula findes den gule plet, som er det punkt på nethinden, hvor centralsynet er skarpest. (Fig. 2) Nethinden i øjet udgøres af 10 lag, der dannes af 4 VOS 3/2004

2 FIG. 2 Øjet fokuserer lyset på den gule plet i makula. Makula har en størrelse på ca. 1 mm 2. På dette sted udgør antallet af synsceller (tappe) ca den største tæthed noget sted i øjet. GRAFIK: MEDIAFARM sanseceller, nerveceller og støtteceller, som indbyrdes danner et meget fint netværk. Netværket er af stor betydning for et velfungerende syn. Ved AMD er det specielt den yderste del af nethinden, der har betydning. Her findes øjets sanseceller, som er benævnt fotoreceptorerne. Fotoreceptorerne fanger de lysimpulser, der når ind i øjet gennem pupillen til nethinden og omformer disse til elektriske signaler, som sendes videre til synscentret i hjernen. Fotoreceptorerne danner en tæt forbindelse med nethindens yderste cellelag: pigmentcellerne. Pigmentcellerne er sorte og forhindrer, at det lys, der ikke bliver fanget af fotoreceptorerne, bliver reflekteret og skaber synsforstyrrelser. Pigmentcellerne står fast på et fundament kaldet en basalmembran. Basalmembranen er af helt afgørende betydning for, at pigmentcellerne kan fungere, som de skal. Fotoreceptorer og pigmentceller Velfungerende fotoreceptorer og pigmentceller har begge helt afgørende betydning for, at synet fungerer, som det skal. Den yderste del af fotoreceptorcellerne er opbygget af membraner, der ligger ovenpå hinanden i mange lag. Disse membraner indeholder store mængder synspigment, der kan fange lyset. Fotoreceptormembranerne fornyes hver dag livet igennem. Det er øjets pigmentceller, der fjerner og nedbryder disse brugte dele af fotoreceptorerne samtidig med, at de leverer materialerne til erstatning og fornyelse af fotoreceptormembranerne. Pigmentcellerne er nogle af de allermest arbejdsomme celler i hele organismen. Hvis pigmentcellerne ikke fungerer eller dør, kan fotoreceptorerne ikke længere fornyes. Fotoreceptorerne vil så dø, og dette vil medfører tab af synet svarende til det pågældende område af nethinden. Hvorfor får man AMD? Hos rigtigt mange personer over 60 år kan man se aldersforandringer på den centrale del af nethinden. Det skyldes bl.a. ophobning af affaldsmateriale under pigmentcellerne, som kaldes drusen. En anden medvirkende årsag til, at pigmentcellerne ikke kan fungere optimalt, VOS 3/2004 5

3 FIG. 3 Druser er gullige fedtansamlinger (affaldsstoffer) fra synscellerne. GRAFIK: MEDIAFARM kan være, at deres fundament, basalmembranen, er delvist ødelagt. Basalmembranen er fundamentet for pigmentcellerne og sikrer, at pigmentcellerne kan fungere optimalt. En dårlig basalmembran kan forværre pigmentcellernes sundhedstilstand og øge deres risiko for at dø. Aflejring af materiale under pigmentcellerne kan forværre dette, da pigmentcellerne har sværere ved at få ilt og næringsstoffer og komme af med egne affaldsstoffer. Man har principielt de teorier at: 1. pigmentcellerne ældes med årene og kan derfor ikke klare arbejdspresset 2. det fundament, som Glaslegeme Synsceller Druser Pigmentceller Membran Årehinde Druser pigmentcellerne står på, basalmembranen, er delvist ødelagt og kan derfor ikke yde den nødvendige støtte til pigmentcellerne. Resultatet er, at pigmentcellerne begynder at dø og som følge heraf, vil sansecellerne også dø med tab af syn til følge. Kan man undgå AMD? Kan sygdommen helbredes? En meget lang række forsøg har været gjort for at klarlægge årsagen til udviklingen af AMD. Det har dog ikke været muligt at finde en klar sammenhæng mellem AMD og en bestemt livsstil eller arvelig disposition. Mange forsøg med kosttilskud (vitaminer, mineraler, anti-oxidanter o.a.) har været forsøgt uden overbevisende effekt. En række behandlingsmetoder af AMD, såsom laserbehandling og fotodynamisk behandling, har vist sig effektive til at bremse et aggressivt forløb af sygdommen. Behovet for en effektiv forebyggelse af AMD og mere effektiv behandling af sygdommen er dog påkrævet. Etableringen af en mulig forebyggende behandling vil være betinget af et øget kendskab til pigmentcellernes biologi. Hvordan fungerer de? Hvilke forhold er af betydning for deres trivsel? Hvilke faktorer kan øge deres levedygtighed? Det er kendt, at kroppens celler hver for sig indeholder et dødsprogram. Dette skal sikre, at celler, der ikke fungerer korrekt, fjernes fra organismen. Forskellige celler indeholder forskellige dødsprogrammer, og forskellige ydre påvirkninger kan således aktivere dødsprogrammet i den enkelte celle. Imidlertid er der situationer, hvor der sker en utilsigtet aktivering af dødsprogrammet som for eksempel i nervecellerne i hjernen, der så kan forårsage udvikling af Alzheimer. På samme måde er det tænkeligt, at en utilsigtet aktivering af dødsprogrammet i pigmentcellerne vil medføre, at disse dør. Det vil så føre til udvikling af AMD. Derfor vil det være af stor betydning at kende de påvirkninger, der 6 VOS 3/2004

4 kan aktivere dødsprogrammet i pigmentcellerne og identificere de stoffer, der kan stimulere overlevelsen af pigmentceller. Det er således kendt, at en række proteinstoffer kan blokere aktivering af dødsprogrammet i de enkelte celler. Et mål kunne derfor være at øge mængden af overlevelsesproteiner i den enkelte celle gennem medicinsk behandling. Man kan så håbe, at man derved kan udskyde tidspunktet for sygdommens frembrud. En alternativ behandling kan være at transplantere friske og sunde pigmentceller til erstatning for de udbrændte pigmentceller. Dette kunne samtidigt kombineres med en sund basalmembran, som vil sikre de transplanterede celler den bedste mulighed for overlevelse. Basalforskning i pigmentcellernes biologi Vi er en del af en forskergruppe ved Københavns Universitet, der i laboratoriet arbejder med karakterisering af pigmentcellernes biologi. Gruppens samlede mål er at undersøge muligheden for transplantation af pigmentceller. Ved rutinemæssig dyrkning af pigmentceller i laboratoriet ses det, at pigmentcellerne bliver mere modne med alderen og i højere grad kommer til at ligne de pigmentceller, man kan finde i øjet. (Fig. 4) Udsætter man pigmentceller, der har været i kultur, for en stresspåvirkning, som for eksempel for en bestemt dosis ultraviolet lys, har de celler, der har været i kultur længe, en større modstandsdygtighed, og flere af dem vil overleve bestrålingen med det ultraviolette lys. (Fig. 5) En mulig forklaring kan være, at celler, der har været i kultur længe, har en større mængde overlevelsesproteiner. Vi undersøgte derfor, om mængden af overlevelsesproteiner ændrede sig i takt med den tid, pigmentcel- SYNOSAN & AMD (øjenforkalkning) - tal med din øjenlæge Medivit ApS Katrinelystvej Sorø Tlf.: VOS 3/2004 7

5 1 dag 4 dage 2 uger 4 uger 8 uger FIG. 4 lerne havde været i kultur. Vi kunne her påvise, at celler, der havde været lang tid i kultur, 4 eller 8 uger, havde større mængder af Bcl-2 og Bcl-Xl, som er overlevelsesproteiner. Ingen ændring sås af mængden af proteinerne Bax og Bak, der stimulerer til celledød. (Fig. 6). Ved flere undersøgelser har vi fundet, at en række stoffer kan øge pigmentcellernes modstandsdygtighed for stress. Således kan et meget anvendt stof, Cyklosporin, øge overlevelsen af pigmentceller ved stresspåvirkning med mere end 40%. Resultaterne fra vores undersøgelser kan bl.a. bruges til at finde stoffer, der kan stimulere overlevelsesfaktorerne i pigmentcellerne og forhåbentlig føre til, at man kan finde stoffer med få bivirkninger, der kan forebygge pigmentcelledød og dermed hindre udvikling af AMD. Den øgede viden om pigmentcellernes sundhedstilstand vil også hjælpe os til at vælge de pigmentceller til transplantation, der har den bedste sundhedstilstand, så flest mulige celler vil overleve efter transplantation. Det ovenfor beskrevne område udgør kun en mindre del af et større samlet projekt, der, med udgangspunkt fra Øjenklinikken på Rigshospitalet, gennem flere år har forsøgt at undersøge alternative muligheder for behand- 8 VOS 3/2004

6 Alder af pigmentceller 1 dag 4 dage 2 uger 4 uger 8 uger FIG. 5 % døde pigmentceller 79% 61% 47% 33% 31% Pigmentcelledød 24 timer efter bestråling med ultraviolet lys. Det ses, at pigmentceller, der har været i kultur i 4 uger eller mere, er modstandsdygtige overfor ultraviolet lys. Bcl-2 Bcl-XL Bax Bak FIG. 6 1 dag 4 dage 2 uger 4 uger 8 uger ling af AMD, herunder blandt andet muligheden for transplantation af sunde pigmentceller til erstatning for syge pigmentceller. Gennemførelsen af disse undersøgelser har kun været mulig grundet udstrakt støtte gennem årene fra bl.a. Øjenforeningen, Øjenfonden, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd samt John og Birthe Meyer Fonden. (øjenforkalkning) Katrinelystvej 13 DK-4180 Sorø Tlf VOS 3/2004 9

Nethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula)

Nethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula) FIGUR 1 C Øjets opbygning A Lys Glaslegeme Affaldsstoffer Sanseceller Pigmentceller Næringsstoffer Membran Årehinde (fotoreceptorer) (RPE-celler) Gule plet (macula) B Øjets nethinde set gennem pupillen

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Sara Brandi Bloch Læge, klinisk assistent, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Inger Christine Munch Afdelingslæge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Drastisk fald

Læs mere

Glaslegemesammenfald. nethindeløsning

Glaslegemesammenfald. nethindeløsning Glaslegemesammenfald og nethindeløsning Indhold 3 4 6 6 7 8 8 11 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem

Læs mere

MACULA: 5½ mm livskvalitet

MACULA: 5½ mm livskvalitet Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller

Læs mere

AMD. alderspletter på nethinden

AMD. alderspletter på nethinden AMD alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Resultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula)

Resultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula) NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Hornhinde Linse Gule plet (macula) Figur 1 Lysstrålerne brydes af hornhinden og linsen, så de, ligesom med et brændeglas, samles i et brændpunkt på nethinden, som kaldes den gule

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration F I G U R 1 HenriK lundandersen professor, dr.med., ledende overlæge, Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup morten la Cour overlæge, dr.med., ebod, lektor Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup En

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Grøn stær, blir man blind af det?

Grøn stær, blir man blind af det? Grøn stær, blir man blind af det? Af Miriam Kolko I mange tilfælde bliver grøn stær opdaget på et tidspunkt, hvor sygdommen er fremskreden. Selvom der desværre ikke findes en helbredende behandling af

Læs mere

Patientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser

Patientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Patientinformation Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Få fokus på dit syn Et godt syn er en vigtig del af din livskvalitet. At kunne se giver

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Daglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten

Daglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Daglig motion og god kost kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Ilustrationer: Mediafarm

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Øjenforeningen arrangerede

Øjenforeningen arrangerede Legatmodtagerne forrest fra venstre: Midterste række siddende fra venstre: Stående fra venstre: Nakul Mandal, Ulrik Correll Christensen, Jakob Grauslund Sarah Linéa von Holstein, Barbro Westlund, Carina

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

Øjets Nethinde. Historien om at kunne se. I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind

Øjets Nethinde. Historien om at kunne se. I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind Historien om at kunne se Øjets Nethinde Jørgen Bruun-Jensen Øjenlæge I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind i det levende øjes indre. Men først i 1850 lykkedes det for en genial

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

AMD. Fremtidens behandling af. og andre arvebetonede øjensygdomme

AMD. Fremtidens behandling af. og andre arvebetonede øjensygdomme ISTOCKPHOTO.COM Af Nynne Christoffersen klinikchef Kennedy Centret, Glostrup Hospital & Københavns Universitet og Michael Larsen professor, dr.med. Kennedy Centret, Glostrup Hospital & Københavns Universitet

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de

Læs mere

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert

Læs mere

Ny metode til behandling af AMD alderspletter på nethinden F I G U R 2 F I G U R 1

Ny metode til behandling af AMD alderspletter på nethinden F I G U R 2 F I G U R 1 F I G U R 1 F I G U R 2 Normal nethinde betragtet gennem pupillen, hvor nethindens ses som en indvendig kuglevæg med macula (mørkerødt område) omtrent i centrum og med synsnervens tilslutning (den blinde

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 10 12 14 14 17 18 Hvad er? Det normale øje Maculas tidlige aldersforandringer Symptomer ved Undersøgelse hos øjenlægen Udvikling af Tør Våd Forebyggelse

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Øjenforeningens uddeling af forskningslegater for året 2010. Lohmann

Øjenforeningens uddeling af forskningslegater for året 2010. Lohmann Øjenforeningens uddeling af forskningslegater for året 2010 Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Fotos: Torben Klint jenforeningen ø uddelte forskningslegater i forbindelse med repræsentantskabsmødet

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld

hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Hanne Olsen Julian Overlæge, ph.d. Øjenafdelingen, team cornea, Glostrup Hospital Illustrationer: Mediafarm Uklar hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Den optimale

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås

Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås Rødt øje Indhold 3 3 5 7 13 16 17 18 Rødt øje Øjet forsvarer sig Hvorfor bliver øjet rødt? Rødt øje fra øjets overflade 7 Øjenbetændelse 9 Øjenallergi 10 Fremmedlegeme, afskrabning på øjet, UV-lys og kemi

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn

Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn 10 Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn Af Øjenlæge Klaus Trier Det menneskelige øjes længde forøges gennem barnealderen fra 17 mm til 24 mm. Normalt vil øjet nå sin blivende størrelse i 14-års

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Legatmodtagerne siddende forrest fra venstre: Cecilia Rönnbäck, Sarah Linéa von Holstein, Karen Bjerg Pedersen, Miriam Kolko og Kristina Herbst.

Legatmodtagerne siddende forrest fra venstre: Cecilia Rönnbäck, Sarah Linéa von Holstein, Karen Bjerg Pedersen, Miriam Kolko og Kristina Herbst. Legatmodtagerne siddende forrest fra venstre: Cecilia Rönnbäck, Sarah Linéa von Holstein, Karen Bjerg Pedersen, Miriam Kolko og Kristina Herbst. Øjenforeningens uddeling af forskningslegater 2008 Øjenforeningen

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Indsprøjtning af medicin i øjet

Indsprøjtning af medicin i øjet Indsprøjtning af medicin i øjet Inger Christine Munch Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus Københavns Universitet er en skånsom behandling, som redder syn hos patienter med nethindesygdom

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion

Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion by BERENDSEN Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion Lær mere om reflekstøj. Indhold Vi ved at alle regler om reflekstøj kan være meget komplicerede. Hvordan fungerer

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 4 5 6 6 6 8 9 10 11 11 12 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Blodprop i øjet Indhold 3 4 6 8 8 10 12 14 16 16 18 18 20 Hvad er en blodprop? Hvad betyder en blodprop? Blodprop i øjet Nethindens blodforsyning Symptomer på Blodprop i grenvene Blodprop i centralvene

Læs mere

Chondromalacia patellae

Chondromalacia patellae Patientinformation Chondromalacia patellae Ved smerter i knæene, bag knæskallen Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter i knæene Hvordan opstår generne? Knæleddets forreste del mellem knæskallen

Læs mere

Patientinformation. Grå Stær. Information om ambulant operation for grå stær

Patientinformation. Grå Stær. Information om ambulant operation for grå stær Patientinformation Grå Stær Information om ambulant operation for grå stær Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Operation på 1. øje i Øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg dag den 20 kl Medbring

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Forebyggelse af influenza

Forebyggelse af influenza Forebyggelse af influenza Tilføjet af Ulla Kvintel søndag 19. juli 2009 Sidst opdateret onsdag 12. august 2009 Influenzaen kommer - til efteråret - siger de kloge. Og hvem har så lyst til at tænke på influenza

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Glaslegeme. og Nethindeløsning

Glaslegeme. og Nethindeløsning Glaslegeme og Nethindeløsning Indhold 3 4 6 7 8 10 10 12 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem får nethindeløsning?

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden VÅD AMD Alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra BREMSER. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra BREMSER. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig BREMSER mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig BREMSER mere viden bedre vedligeholdelse Et effektivt og velfungerende bremsesystem er afgørende for din sikkerhed. Det skal reagere

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

FORSKERE: DU KAN REDDE DIT SYN

FORSKERE: DU KAN REDDE DIT SYN Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus FORSKERE: DU KAN REDDE DIT SYN 20 sider Bevar et SKARPT syn Test dig selv: Amslers test Undgå øjensygdomme INDHOLD: Motion forebygger

Læs mere

Patient Undervisningsprogram. Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder

Patient Undervisningsprogram. Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder Patient Undervisningsprogram Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder Om nyrerne Hvad gør raske nyrer Dine to nyrer arbejder mere end du er klar over. Nyrerne

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Til patienter og pårørende. Grå stær. Information om ambulant operation for grå stær. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.

Til patienter og pårørende. Grå stær. Information om ambulant operation for grå stær. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Til patienter og pårørende Grå stær Information om ambulant operation for grå stær Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken HUSK at hente øjendråber på apoteket! Navn Cpr. nr. Deres kontaktperson

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

NY DANSKUDVIKLET LÆSESYNSPRØVE. Læsesynet en vigtig faktor for livskvaliteten

NY DANSKUDVIKLET LÆSESYNSPRØVE. Læsesynet en vigtig faktor for livskvaliteten Elsebeth Munch Lektor, cand.mag. NY DANSKUDVIKLET LÆSESYNSPRØVE Inger Christine Munch Overlæge, lektor, ph.d. København Universitet og Roskilde Sygehus Forbedrer muligheden for at måle effekten af nye

Læs mere

Regionsrådsformand, Carl Holst Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle. Forslag til fælles projekt om job til nyuddannede.

Regionsrådsformand, Carl Holst Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle. Forslag til fælles projekt om job til nyuddannede. Regionsrådsformand, Carl Holst Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Den 21. september 2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Forslag til fælles projekt om job til nyuddannede Kære Carl Jeg vil endnu engang

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Notat. Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Silkeborg - Projekt 152. Projekt nr. 152. Anne Foged Søndergaard. Dato for afholdelse. 9.

Notat. Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Silkeborg - Projekt 152. Projekt nr. 152. Anne Foged Søndergaard. Dato for afholdelse. 9. Notat Projekt nr. 152 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Anne Foged Søndergaard 9. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo)

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo) Vitiligo og hvide ar Info. nr. 2.2 / QI 21.200-DERMA-62 rev. marts 2015 - næste rev. marts 2017 (behandling af hvide pletter og hvide ar på huden) Baggrund Vitiligo er en sygdom i huden, som giver hvide

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere