YDELSER CASES STATISTIK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YDELSER CASES STATISTIK"

Transkript

1 YDELSER CASES STATISTIK

2 udgiver, som et nyt initiativ, løbende artikler igennem året, der indeholder emner af særlig faglig interesse. Artiklerne skildrer bl.a. det udviklingsarbejde og de nye projekter, som henholdsvis døvekonsulenter, døvblindekonsulenter og familiekonsulenter er involveret i. Det er muligt at læse artiklerne direkte på hjemmesiden eller downloade dem som pdf. De ovennævnte artikler erstatter de tidligere trykte årsberetninger, der indeholdt en samling af artikler samt statistik fra de forskellige konsulentordninger. I nærværende materiale har vi samlet statistiske opgørelser over aktiviteterne for 2012 sammen med en kort beskrivelse af de forskellige ydelser, som CFD s konsulenter tilbyder. Vi ønsker at give et overblik over den vifte af tilbud, som vi har til mennesker med alvorlige høretab, primært tegnsprogsbrugere, og mennesker med en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse samt til de fagfolk, der kommer i kontakt med disse borgere. Nærværende materiale indeholder endvidere en række cases, hvor man dels møder nogle af de borgere, som konsulenterne yder specialrådgivning til, dels møder nogle af CFD s konsulenter. De enkelte cases illustrerer en række af de forskellige ydelser, som tilbyder, samtidig med at de giver et indblik i, hvad det betyder at leve med et alvorligt hørehandicap samt de konsekvenser, der opstår i forlængelse af et kombineret høre- og synshandicap, dvs. erhvervet døvblindhed. Casene skildrer nogle af de udfordringer, som borgerne har i forhold til bl.a. livsomstilling, kommunikation, uddannelse, arbejds- og familieliv. God fornøjelse med læsningen Døvekonsulenter Døvblindekonsulenter Familiekonsulenter Ældrevejleder

3 Døvekonsulenterne CFD s døvekonsulenter yder specialrådgivning til voksne med et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan dermed kommunikere direkte med de borgere, som er afhængige af, at kommunikationen foregår på tegnsprog. Desuden har konsulenterne specialviden om de særlige vilkår, der gør sig gældende for personer med et alvorligt høretab, ligesom de har viden om de tilbud, der findes til denne målgruppe. Konsulenterne yder også vejledning til det nære netværk samt til kommunale medarbejdere, arbejdsgivere, studievejledere og andre, som er i kontakt med borgere med et alvorligt høretab. Om døvhed Der findes omkring 4000 voksne døve i Danmark, som benytter tegnsprog. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at medføre kommunikationsproblemer også kan betyde begrænset adgang til viden og information. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er tegnsprog at betragte som deres modersmål, mens dansk er at betragte som første fremmedsprog. Finansiering Døvekonsulentordningen finansieres af landets kommuner efter objektive kriterier. CFD s 15 døvekonsulenter er fordelt på de regionale kontorer i København, Odense, Fredericia, Aarhus og Aalborg. Døvekonsulenterne rådgiver blandt andet om følgende: Lovgivning og kompensationsmuligheder Overgangen fra skole til arbejdsliv og muligheder i forbindelse med uddannelse og arbejde Problematikker på arbejdsmarkedet Personlig rådgivning om det at leve med sin funktionsnedsættelse Vejledning om forældreroller og familieliv og støtte til familier med behov for en særlig indsats Der findes omkring 4000 voksne døve i Danmark, som benytter tegnsprog. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at medføre kommunikationsproblemer også kan betyde begrænset adgang til viden og information. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er tegnsprog at betragte som deres modersmål, mens dansk er at betragte som første fremmedsprog. April

4 case 1 Døvekonsulenten kan i forbindelse med opstart på et uddannelsesforløb rådgive om tegnsprogstolk, specialpædagogisk støtte gennem SU-styrelsen (SPS), hjælpemidler etc. Konsulenten kan fx foreslå At være ene døv studerende blandt hørende at rykke ud på uddannelsesstedet og give information til elever og lærere. Man kan foreslå, at uddannelsesstedet tager hensyn til de særlige behov og accepterer at danne en mindre gruppe på max 3-4 personer, så den unge døve har større mulighed for at bidrage til gruppearbejdet. Den store udfordring for den døve studerende under studiet er ensomheden, fortæller døvekonsulent Rikke Nørum Juul og fortsætter: Vi døvekonsulenter møder ofte unge døve, der beretter om følelsen af at føle sig alene og udelukket fra det sociale og faglige fællesskab. De kan ikke følge med i smalltalken i pauserne og til rus-turen, i fredagsbaren etc. Dette medfører, at mange unge døve i perioder oplever problemer med motivationen under uddannelsen og i værste fald springer fra. Gruppearbejde er også problematisk, idet den unge døve ofte oplever at blive hægtet af under diskussionerne og sjældent får mulighed for at markere sig eller bidrage med noget fagligt, idet personen altid vil være lidt bagud pga. tolkningen. De unge døve spørger ofte døvekonsulenten til råds om, hvordan de kan tackle disse udfordringer på bedst mulig vis, siger Rikke. Konsulenten kan fx foreslå at rykke ud på uddannelsesstedet og give information til elever og lærere. Man kan foreslå, at uddannelsesstedet tager hensyn til de særlige behov og accepterer at danne en mindre gruppe på max 3-4 personer, så den unge døve har større mulighed for at bidrage til gruppearbejdet. Både lærere, studievejledere og elever i klassen har behov for information om døve og det at bruge tegnsprogstolk, siger Rikke Nørum Juul og fortsætter: Døvekonsulenten kan også tage en generel snak med den unge døve om at acceptere de vilkår, der er ved gruppearbejdet, når der er tegnsprogstolk til stede, og så tale om hvordan den unge på andre måder kan bevare motivationen til studiet og gruppearbejde. April

5 case 2 Man ønsker ikke at være til besvær, når man bliver ansat og kommer let til at nikke ja til, at vi klarer det nok ved at skrive til hinanden Opstarten på en ny virksomhed er vigtig. At man får talt om udfordringerne, og hvordan man helt fra start prøver at imødekomme dem bedst mulig, siger døvekonsulent Pia Schmidt. Hjælp til kommunikation på arbejdspladsen Efter en periode på ledighedsydelse får Johan ansættelse i et tidsbegrænset fleksjob i en kantine. Han er den eneste døve medarbejder på virksomheden. I forbindelse med opfølgning på hans ansættelse har der været afholdt to møder med tegnsprogstolk, men i hverdagen i arbejdssituationer såvel som i pauserne - klares al kommunikation på skrift, samtidig med at Johan prøver at aflæse sine kolleger. Tingene foregår ofte i et stresset tempo, og Johan opfanger kun brudstykker af samtalerne og må gætte sig til langt det meste selv. Det skaber en masse misforståelser til frustration for Johan, men også for hans kolleger. Arbejdsgiveren er usikker på, om Johan trives i virksomheden og arrangerer et møde, hvor der efter ønske fra Johan også deltager en døvekonsulent. Man ønsker ikke at være til besvær, når man bliver ansat og kommer let til at nikke ja til, at vi klarer det nok ved at skrive til hinanden, siger døve konsulent Pia Schmidt og fortæller videre om det pågældende møde: Min fornemste opgave ved et sådant møde er at bidrage med information om kompensationsmuligheder og at give gode råd i forbindelse med kommunikation med døve. Jeg gør bl.a. opmærksom på, at der i lovgivningen om personlig assistance ligger andre muligheder udover bevilling af tolk til møder og videotolkning. For at sikre at Johan får de rigtige informationer, kan man fx udpege en medarbejder, der får tildelt tid til at orientere Johan om nye arbejdsopgaver i kantinen etc. Det er muligt at søge om kompensation til dette. Det er også muligt at ansøge om et 15 timers kursus i tegnsprog til Johans kolleger, hvilket der viser sig at være stor interesse for. Vi aftaler derfor, at jeg laver en ansøgning på virksomhedens vegne, efter vi har præciseret nærmere, hvad det er for begreber m.m. som de gerne vil have fokus på at lære. På denne måde kan døvekonsulenten altså gå ind konkret og bistå borger og arbejdsgiver, fortæller Pia. April

6 Statistik Døvekonsulenterne Antal døve brugere kendt af døvekonsulenterne 2. Antal døve brugere som døvekonsulenterne har været i kontakt med i 2012 Regioner Antal Hovedstaden 1043 Sjælland 320 Syddanmark 729 Midtjylland 452 Nordjylland 253 I alt 2797 Regioner Antal Hovedstaden 408 Sjælland 113 Syddanmark 340 Midtjylland 204 Nordjylland 132 I alt 1197 Døvekonsulenterne havde ved udgangen af 2012 kendskab til i alt 2797 døve borgere, omkring 20 flere end året før. Af de 2797 kendte døve borgere havde konsulenterne i 2012 kontakt med 1197, dvs. 43 %. 3. Antal døve brugere i perioden 2002 til 2012 Årstal Hele landet København Odense Fredericia Aarhus Aalborg Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Som det fremgår af ovenstående tabel, er der igennem årene generelt tale om meget små udsving i antallet af borgere, som får rådgivning fra døvekonsulenterne. April

7 statistik Døvekonsulenterne Antal kontakter i 2012 Hele landet under 18 år år år 65+år I alt 1-3 kontakt kontakter Over 10 kontakter I alt ,4 % af borgerne har haft mellem 1-3 kontakter med deres konsulent, 30,3 % har haft mellem 4-10 kontakter, mens 19,3 % har haft over 10 kontakter i løbet af Der er en stigende tendens til, at flere har over 10 kontakter, fra 16 % (205 borgere) i 2011 til 19 % (231 borgere) i Antal døve brugere med anden etnisk baggrund i Antal døve med CI blandt alle døve borgere, som vi kender til Regioner Antal Hovedstaden 86 Sjælland 10 Syddanmark 42 Midtjylland 25 Nordjylland 17 I alt 180 Regioner Antal Hovedstaden 32 Sjælland 9 Syddanmark 54 Midtjylland 23 Nordjylland 14 I alt 132 Af de 1197 borgere døvekonsulenterne havde kontakt med, havde 180 anden etnisk baggrund. Af ovenstående tabel fremgår det, at døvekonsulenterne kender 132 brugere, som har fået en CI-operation. Dette er 33 flere end året før. Der er tale om borgere, der fortsat har brug for at kommunikere via tegnsprog. April

8 statistik Døvekonsulenterne Social status Social status Hele landet Under 18 år år år 65+år Antal % Beskæftigelse på alm. vilkår ,7 Dagpenge ved barsel ,6 Dagpenge ved arbejdsløshed ,6 Dagpenge ved sygdom ,0 Efterlønsmodtager ,0 Fleksjob ,3 Fleksydelse 2 2 0,2 Folkepension ,2 Forrevalidering 4 4 0,3 Forsørget af ægtefælle ,0 Førtidspension uden beskæftigelse ,3 Førtidspension med ansættelse m/løntilskud ,9 Førtidspension med beskyt. beskæftigelse ,5 Kontanthjælpsmodtager ,4 Ledighedsydelse ,4 Skoleelev ,7 Starthjælp 1 1 0,1 SU ,0 SU og handicaptillæg ,8 SU og revalidering 2 2 0,2 Hjælp til udd./revalidering efter aktivloven ,8 Andet ,3 Ved ikke ,8 I alt Tallene i tabellen viser den sociale status for de døve borgere, som konsulenterne har været i kontakt med. Der var ved udgangen af 2012 i alt 268 borgere, som fik arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse, svarende til 22,4 %. Til sammenligning var tallet ved udgangen af ,4 %. Der er tale om en stigning i alle tre grupper. Der har i de sidste fem år været tale om en gradvis stigning i antallet af arbejdsløse døve. April

9 statistik Døvekonsulenterne Oversigt over døve under uddannelse pr Uddannelsestyper i henhold til København Odense Fredericia Aarhus Aalborg I alt undervisningsministeriet: Grundskoleniveau mv Individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser (EUD) mv Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 0 Erhvervsakademiuddannelser Videregående voksenuddannelser (VVU) 2 2 Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelser 0 Universitetsuddannelser Masteruddannelser 0 Kunstneriske uddannelser 1 1 Politi og forsvar 0 Andre uddannelser I alt Ovenstående tabel giver en oversigt over antallet af døve uddannelsessøgende, som konsulenterne har været i kontakt med i løbet af I forhold til året før er der tale om en stigning fra 146 personer til 159. April

10 Døvblindekonsulenterne CFD s døvblindekonsulenter yder specialrådgivning i hele Danmark til og om voksne med erhvervet døvblindhed, dvs. voksne i alle aldre, som er ramt af døvblindhed, efter at de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme og et sprog - enten dansk eller tegnsprog. Døvblindekonsulenterne har en specialviden om blandt andet døvblindes særlige livsvilkår og om muligheder for kompensation. Desuden behersker konsulenterne forskellige kommunikationsformer herunder tegnsprog og taktilt tegnsprog, således at de kan kommunikere direkte med de borgere, som de er i kontakt med. Om døvblindhed Erhvervet døvblindhed er oftest en fremadskridende tilstand, hvor enten syns- eller hørefunktionen (eller begge funktioner forværres gradvist). Der vil derfor løbende være brug for at evaluere og justere den indsats, der skal ydes ud fra personens ændrede livssituation. De løbende forværringer og gentagne tilpasninger for personen med døvblindhed skaber usikkerhed og udgør en psykisk belastning i personens liv. Finansieringen Af døvblindekonsulentordningen er delt mellem staten (VISO), som betaler for den mest specialiserede rådgivning og udredning, samt kommunerne, hvoraf de fleste har indgået kontrakt med CFD om konsulenbistand til ældre med erhvervet døvblindhed samt konsulentbistand, supervision og undervisning i forbindelse med kontaktpersonordningen. CFD s 13 døvblindekonsulenter er fordelt på de regionale kontorer i København, Odense, Fredericia og Aarhus. Døvblindekonsulenternes specialrådgivning omfatter blandt andet følgende: Udredning og vurdering af funktionsnedsættelsen Rådgivning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Hjælp til ansøgning om kontaktpersonordning, jf. Servicelovens 98 Rådgivning og kursus for pårørende Rådgivning om og undervisning i erhvervet døvblindhed for professionelle Supervision og undervisning til kontaktpersoner Erhvervet døvblindhed er oftest en fremadskridende tilstand, hvor enten syns- eller hørefunktionen (eller begge funktioner forværres gradvist). Der vil derfor løbende være brug for at evaluere og justere den indsats, der skal ydes ud fra personens ændrede livssituation. De løbende forværringer og gentagne tilpasninger for personen med døvblindhed skaber usikkerhed og udgør en psykisk belastning i personens liv. April

11 case 3 Døvblindekonsulenterne informerer og rådgiver også andre professionelle om konsekvenserne af en alvorlig kombineret syns- og hørenedsættelse. At finde nye veje i takt med ændret syns- og hørefunktion Jeg kunne godt ønske mig, at min kæreste Kasper havde kendt mig den gang, da jeg kunne være mere selvstændig og ikke havde brug for så meget hjælp. Dengang jeg stadig måtte køre bil. Eller dengang jeg endnu var på arbejdsmarkedet, fortæller Sandie. Sandie er 32 år og har Usher 2. Kort fortalt betyder det, at Sandie foruden et middelsvært høretab også er ramt af den progredierende øjensygdom Retinitis Pigmentosa, som medfører en række symptomer som fx natteog mørkeblindhed, lysfølsomhed og indskrænket synsfelt (også kaldet tunnelsyn eller kikkertsyn). Sandie har haft høreapparater, siden hun var to år, men det er først inden for de seneste fem år, at Sandie for alvor har oplevet, at synet er forværret. Min største udfordring er at acceptere, at jeg ikke kan klare alt selv. Jeg skal fx vænne mig til at tage en anden person under armen. Men på den anden side kan jeg mærke nu, at det at blive ledsaget af min kontaktperson giver mig en tryghed, som gør, at jeg kan slappe af, siger Sandie. Det, som ofte anses som sværest at håndtere ved udvikling af døvblindhed, er at udviklingen sker gradvis over lang tid, og at der kræves gentagne ændringer og tilpasninger i livet. Det er selvsagt en stor udfordring at tackle. Jeg har brugt Kirsten rigtig meget i forhold til alt det nye, jeg skal håndtere, siger Sandie. Kirsten er døvblindekonsulent og forklarer: Det handler om, at jeg er med til at støtte omstillingsprocessen bedst muligt ved i et samspil med Sandie at finde ud af, hvad det er for tiltag, som er brugbare for hende hér og nu. Når det så viser sig fx at være en kontaktperson, så handler det om, at Sandie også kan tale med mig om, hvordan hun så bruger en kontaktperson i det liv, som hun er i gang med at finde ud af, hvordan hun skal leve. Jeg har også brugt Kirsten i forhold til at orientere andre professionelle, som jeg er i kontakt med omkring det at have Usher 2, indskyder Sandie. Hun fortsætter: Jeg har ikke noget imod, at fx mine naboer spørger til mit syn. Men det er en udfordring at forklare, hvad det rent praktisk betyder for mig at have et kikkertsyn eller et slør rundt om hele mit syn. Sådan plejer jeg at forklare det, at jeg intet kan se til siderne. Når Sandie en gang imellem, som hun siger, både bander og svovler over sin situation, prøver hun at tænke på de positive ting. Fx glæder hun sig til, at hun og kæresten snart skal på deres første udlandsrejse sammen: Men jeg tænker selvfølgelig også på, at jeg ikke har rejst de sidste femseks år og derfor ikke ved, hvordan det vil være med de synsproblemer, som jeg har nu. Heldigvis har jeg en tålmodig og hjælpsom kæreste. Men ham ønsker jeg jo heller ikke at belaste, slutter Sandie. April

12 case 4 Ester og Paul er fælles om at mene, at en god kemi er den første forudsætning for et godt samarbejde mellem kontaktperson og borger. Før jeg fik kontaktperson, var jeg meget isoleret. Jeg kan jo ikke bare deltage på lige fod med andre ældre i de aktiviteter, de er med til. Når flere personer taler på en gang, må jeg give op, og jeg er afhængig af, at en person kan ledsage mig og synstolke for mig. Med en kontaktperson får man orden i nogle ting - alt det der ellers ville tynge mig Kontaktpersonen hjælper mig også til at blive lidt klogere Det er snart ni år siden, at Ester i løbet af blot to uger blev helt blind som følge af sygdom. For Ester er det svært at sætte ord på den kolossale omvæltning, det har betydet for hende. I dag er Ester også svært hørehæmmet og kan betegnes som funktionel døvblind. En bekendt af Ester, der tilfældigt havde hørt om døvblindekonsulentordningen på CFD, henviste for to år siden Ester til en døvblindekonsulent. Konsulenten foretog en udredning af Esters kombinerede sansetab og vurderede på baggrund heraf, at Ester var berettiget til en kontaktperson, og konsulenten udarbejdede efterfølgende en ansøgning. Ester har to kontaktpersoner - Paul som kommer fire timer hver mandag, og Susanne som kommer et par timer sidst på ugen. Ester fortæller om det at have kontaktperson: Før jeg fik kontaktperson, var jeg meget isoleret. Jeg kan jo ikke bare deltage på lige fod med andre ældre i de aktiviteter, de er med til. Når flere personer taler på en gang, må jeg give op, og jeg er afhængig af, at en person kan ledsage mig og synstolke for mig. Med en kontaktperson får man orden i nogle ting - alt det der ellers ville tynge mig. Jeg får fx læst min post og kommer uden for min dør. Det sker også, at vi går på biblioteket og finder en lydbog. Kort sagt det hjælper på humøret at have en kontaktperson. Kontaktpersonen hjælper mig også til at blive lidt klogere, siger Ester med et smil og uddyber: Jeg vil fortsat gerne kunne følge med i, hvad der sker fx i politik. Det har jeg en chance for nu, hvor kontaktpersonen kan give mig nye input. April

13 Statistik Døvblindekonsulenterne Antal borgere med erhvervet døvblindhed, som konsulenterne har været i kontakt med Region år år år 80+ år I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Konsulenterne har i 2012 været i kontakt med i alt 700 borgere med erhvervet døvblindhed. Blandt de 700 borgere befinder hovedparten sig - i alt 552 i aldersgruppen fra 65 år og opefter. 2. Kommunikationsform Region Talebrugere Tegnsprog Taktil I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Som det ses af denne tabel, er de fleste af de borgere, som døvblindekonsulenterne har været i kontakt med, talebrugere. 103 borgere anvender tegnsprog eller taktilt tegnsprog (føler tegnsproget med deres hænder). Herudover er der borgere, der anvender anden alternativ kommunikation såsom punktskrift eller haptisk kommunikation (følbare signaler på ryg og skulder). Signalerne bruges fx til at beskrive, hvad der foregår i et rum. April

14 statistik Døvblindekonsulenterne Antal kontakter med borgere fordelt på aldersgrupper Hele landet år år år 80+ år I alt 1-3 kontakter kontakter Over 10 kontakter I alt % af borgerne har haft mellem 1-3 kontakter med deres konsulent, 35 % har haft mellem 4-10 kontakter, mens 22 % har haft over 10 kontakter i løbet af Sager, hvor der er kontrakt med VISO Region Talebrugere Tegnsprog Taktil Ialt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Af de 700 borgere, som har modtaget specialrådgivning fra døvblindekonsulenterne, er 154 henvist gennem VISO. Dette svarer nogenlunde til året før, hvor tallet var Antal borgere med anden etnisk baggrund som har haft kontakt med en døvblindekonsulent i Borgere med CI Regioner Antal Hovedstaden 7 Sjælland 3 Syddanmark 4 Midtjylland 0 Nordjylland 0 I alt 14 Regioner Antal Hovedstaden 3 Sjælland 2 Syddanmark 18 Midtjylland 5 Nordjylland 1 I alt borgere med erhvervet døvblindhed havde anden etnisk baggrund. Blandt de 700 borgere, som døvblindekonsulenterne havde kontakt med i 2012, har 29 borgere fået en CI-operation. April

15 statistik Døvblindekonsulenterne Social status Social status Hele landet år år år 80+ år Antal Beskæftigelse på alm. Vilkår Dagpenge ved barsel 0 Dagpenge ved arbejdsløshed 0 Dagpenge ved sygdom Efterlønsmodtager 1 1 Fleksjob Folkepension Foreningsarbejde eks. FDDB konsulent Forrevalidering 0 Forsørget af ægtefælle 0 Førtidspension uden beskæftigelse Førtidspension med ansættelse m/løntilskud Førtidspension med beskyt. beskæftigelse Kontanthjælpsmodtager Ledighedsydelse Skoleelev 4 4 SU 0 SU og handicaptillæg 1 1 SU og revalidering 2 2 Hjælp til udd/revalidering efter aktivloven 2 2 Andet Ved ikke I alt Som det fremgår af ovenstående tabel, er det kun seks borgere, der har et arbejde på ordinære vilkår, mens seks personer har et fleksjob. Der er 83 førtidspensionister uden beskæftigelsestilbud, mens 22 modtager førtidspension og har enten et job med løntilskud eller et tilbud om beskyttet beskæftigelse. Hovedparten af borgerne er folkepensionister, dvs. 551, og langt størstedelen i denne gruppe er over 80 år. April

16 statistik Døvblindekonsulenterne Antal betalingsaftaler med kommuner i forbindelse med kontaktpersonordning Region primo 2012 Opsagte Nye Ultimo Tegnsprog Dansk Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Ved årets begyndelse havde 317 borgere en kontaktpersonordning. Dette tal var ved årets udgang steget til 330. Ud af de 330 var 268 dansktalende og 62 tegnsprogstalende. For disse borgere er der indgået kontrakt mellem CFD og betalingskommunen om konsulentbistand med tilbud om undervisning og supervision til kontaktpersonerne. Det skal nævnes, at når kontrakter ophører, sker det først og fremmest i forbindelse med dødsfald. 9. Førstegangsbesøg i løbet af 2012 og henvisende instans Region Syns/ Kommuner Læge Pårørende FDDB/ Andre I alt hørepdg. m.m. DBS Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Konsulenterne har i 2012 aflagt besøg hos 105 nyhenviste borgere. 10. Antal døvblinde familier med børn under 18 år Regioner Talebrugere Tegnsprogsbrugere I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Døvblindekonsulenterne har kendskab til 27 familier, hvor en af forældrene har erhvervet døvblindhed. April

17 Familiekonsulenterne CFD s familiekonsulenter tilbyder intensiv støtte til familier, hvor et eller flere medlemmer har et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere, og hvor der er særlige behov i familien. Endvidere tilbyder konsulenterne støtte til forældre, samt støttet og overvåget samvær, i forbindelse med børn, som er anbragt uden for hjemmet. Der ydes også støtte til enlige med særlige pædagogiske behov. I nogle tilfælde kan der være tale om familier eller enlige, hvor der udover hørenedsættelsen også optræder alvorlige synsproblemer, dvs. døvblindhed. Familiekonsulenterne behersker tegnsprog på højt niveau og kan derfor kommunikere direkte med de døve borgere, som de er i kontakt med. Konsulenterne har specialviden om familiernes særlige vilkår. Familiekonsulenternes arbejde er en mere omfattende og intensiv indsats end den generelle rådgivning, som tilbydes af døvekonsulenterne og døvblindekonsulenterne på CFD. Om familierne Døve familier er familier, hvor den ene eller begge forældre er døve og kommunikerer via tegnsprog. De fleste døve familier har hørende børn. Som døv forælder skal man bruge ekstra ressourcer på at orientere sig og skaffe information. Afhængig af hvordan forældrene tackler udfordringerne, har det konsekvenser for børnenes opvækst og udviklingsmuligheder. Finansiering Familiekonsulentordningen er etableret som indtægtsdækket virksomhed med betaling fra borgerens kommune. Der udarbejdes en kontrakt mellem handlekommunen og CFD, som præciserer omfanget og rammerne for indsatsen. CFD s seks familiekonsulenter er fordelt på de regionale kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Familiekonsulenterne tilbyder blandt andet følgende ydelser: Besøg i hjemmet med støtte og rådgivning til forældre og børn Udredning og beskrivelse af familiens behov for støtte (efter aftale med de kommunale myndigheder og familien) Udredning og pædagogiske observationer Rådgivning og vejledning til familiens netværk (fx daginstitutioner, skoler og sagsbehandlere) Døve familier er familier, hvor den ene eller begge forældre er døve og kommunikerer via tegnsprog. De fleste døve familier har hørende børn. Som døv forælder skal man bruge ekstra ressourcer på at orientere sig og skaffe information. Afhængig af hvordan forældrene tackler udfordringerne, har det konsekvenser for børnenes opvækst og udviklingsmuligheder. April

18 case 5 Når der er brug for støtte i familien Jeg kommer hos familien en gang ugentligt. Familien består af mor og far, der begge er døve og deres datter på fire år, som går i børnehave. Mit samarbejde med familien tager udgangspunkt i de fokuspunkter, der er formuleret af sagsbehandleren sammen med familien. Vi har fokus på samspillet mellem forældrene og deres datter i forhold til, hvordan de kan støtte hendes udvikling og trivsel. Desuden har vi fokus på samarbejdet mellem forældrene og pædagogerne i børnehaven. Sådan fortæller én af CFD s familiekonsulenter og uddyber sin opgave: I forhold til at støtte datterens udvikling er kommunikationen mellem forældre og barn central. Sammen med forældrene undersøger vi, fx hvordan de med nysgerrighed og spørgsmål styrker forståelsen af hinanden og støtter datteren i den tegnsproglige udvikling. Forældrene er som flere andre døve opvokset i hørende familier, hvor tegnsprog har været det sekundære sprog, og hvor det har været vanskeligt for de hørende familiemedlemmer at få formidlet nuancer, diskussioner og smalltalk, som er vigtig for forståelsen af begreber og egne og andres følelser. Alt det som de døve forældre har brug for, når de skal støtte deres datter i hendes møde med sig selv og andre. Det kan være rigtig svært for barnets nære netværk - forældre og pædagoger - at forstå de særlige opvækstvilkår, som et hørende barn af døve forældre har. En væsentlig opgave for mig i denne sag er derfor også at give information til personalet i børnehaven om den døve kultur og være i dialog med forældrene om forventninger og barnets oplevelser i den hørende kultur, og hvad det betyder for et barn at have to kulturer og at skulle foretage skift mellem to så forskellige verdener - den hørende og den døve. Hørende børn, som kommunikerer med forældrene på tegnsprog, bliver visuelle mennesker. De lærer at opfatte sproget gennem øjnene. Forleden dag løb pigen med drengene, selvom pædagogen havde givet en fælles besked om, at børnene skulle deles op i henholdsvis en pige og en drengegruppe, når de skulle ud at lege. Børn af døve kan være tilbøjelige til at overhøre auditive beskeder, hvis ikke de har øjenkontakt med den pågældende. Pigen havde derfor ikke hørt informationen og forsøgte at aflæse omgivelserne, handlede på det og smuttede med drengene. Det er et godt eksempel på, at de hørende børn navigerer så godt de kan efter, hvad de ser i omgivelserne. Vi kan støtte børnene ved fx i mindre grupper af børn at give dem erfaringer med at lytte til oplæsning, lege med ord og lade barnet fortælle og forklare. Familiekonsulenten fortæller om samarbejdet mellem forældre og børnehave: Jævnligt tager jeg sammen med forældrene hen i børnehaven og henter deres datter, hvor jeg i disse situationer formidler kommunikationen mellem forældre og personale. Det skaber en dialog mellem barnets voksne om almindelige hverdagssituationer. Det er min erfaring, at det styrker relationerne og tilliden mellem de voksne, så de ikke kun taler sammen, når der er opstået misforståelser eller vanskeligheder. Det kan være rigtig svært for barnets nære netværk - forældre og pædagoger - at forstå de særlige opvækstvilkår, som et hørende barn af døve forældre har. April

19 Statistik Familiekonsulenterne 2012 Kontrakt mellem Kommunerne og CFD Kontrakter Familie- Hjemmevejleder- SL 54 Voksenven I alt pr. kontor kontrakter kontrakter København Odense Fredericia Århus Aalborg I alt Tabellen viser, at der i 2012 har været indgået kontrakt mellem CFD og kommunerne i 54 sager, hvor der enten er ydet rådgivning til døve familier eller til enlige døve med særlige pædagogiske behov. I fire sager er rådgivningen til familien ydet i forbindelse med et barns anbringelse, og i en enkelt sag er der ydet støttet samvær i forbindelse med et barns anbringelse. April

20 Ældrevejleder CFD s ældrevejleder i København yder rådgivning til ældre døve borgere over 65 år i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Rådgivningen kan iværksættes, når borgerens bopælskommune har givet betalingstilsagn til ordningen. I det øvrige Danmark dækkes ældrevejledningen af Danske Døves Landsforbund. Udover den direkte rådgivning til ældre døve på tegnsprog yder ældre vejlederen også rådgivning og vejledning til professionelle, der er i kontakt med ældre døve borgere. Isolation og udfordringer i kommunikationen Ældre døve borgere bliver nemt isolerede og ensomme, fordi de ikke har samme muligheder som andre for at kommunikere med naboer, hjemmehjælp eller andre i nærmiljøet. Ældrevejlederen kan være med til at bryde isolationen ved at yde støtte til kontakt og information i forhold til lokalsamfundet. Ældre døve har ofte kun begrænset erfaring med kommunikation via tegnsprogstolk pga. den manglende adgang til tolke tidligere. Ældrevejledningen omfatter blandt andet følgende ydelser: Rådgivning og vejledning til den ældre døve om rettigheder og muligheder for støtte Være bisidder hos læge, tandlæge Hjælp med ansøgninger om hjælpemidler Oversættelse og formidling på tegnsprog af indholdet af post Informere om ældre døves vilkår og behov for hjælp Der findes omkring 4000 voksne døve i Danmark, som benytter tegnsprog. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at medføre kommunikationsproblemer også kan betyde begrænset adgang til viden og information. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er tegnsprog at betragte som deres modersmål, mens dansk er at betragte som første fremmedsprog. April

21 case 6 Tegnsprog har sin helt egen grammatik og er døves modersmål, mens dansk er et fremmedsprog. Ældrevejlederen er en vigtig kilde til informationer på tegnsprog for den ældre døve borger At blive mødt med den rette støtte og forståelse en lille beretning om Kaja Kaja er en 90-årig døv kvinde. Hendes ægtefælle døde for 15 år siden. Hun har ingen børn, men kun perifer familie, der ikke kan tegnsprog. Kaja har igennem en længere årrække modtaget ældrevejledning. Hun beder ofte ældrevejlederen om hjælp til at få oversat breve til tegnsprog fx skrivelser fra kommunen. Tegnsprog har sin helt egen grammatik og er døves modersmål, mens dansk er et fremmedsprog. Derfor har mange af de borgere, som jeg er i kontakt med svært ved at læse breve fra offentlige myndigheder, fortæller ældrevejleder Anne Margrethe Philipsen. Kaja fik diagnosen Alzheimers sygdom for tre år siden. Forud var der gået et stykke tid, hvor Kaja var begyndt at fravælge flere arrangementer bl.a. døves pensionistklub. Det bekymrede ældrevejlederen, der altid har kendt Kaja som en meget aktiv kvinde, og samtidig observerede Anne Margrethe Philipsen også andre ændringer hos Kaja. Anne Margrethe forklarer: Kaja havde hukommelsesproblemer og gentog sig selv flere gange. Jeg talte med Kaja, om det jeg så. I starten gik hun i forsvar, men ret hurtigt åbnede hun sig, og fortalte bl.a. at hun havde svært ved at finde vej til pensionistklubben, at hun havde prøvet at tage en forkert bus og i det hele taget var begyndt at glemme ting. Kaja indvilgede i, at jeg bestilte tid hos hendes læge. Jeg var med hos lægen og efterfølgende også med, da Kaja blev henvist til hukommelsesklinikken. Kaja kom hurtigt i medicinsk behandling, som viste sig at have en positiv effekt med hensyn til at lette symptomerne. Hun er løbende til kontrol hos sin læge, således at behandlingen hele tiden kan tilpasses hendes situation. Foruden en tegnsprogstolk deltager ældrevejleder Anne Margrethe altid som bisidder ved disse kontroller: Der er ofte flere ting, som Kaja gerne vil have, at jeg forklarer og uddyber bagefter. Det giver hende en tryghed. Kaja har i lighed med flere ældre døve kun lidt erfaring med kommunikation gennem tegnsprogstolk. De ældre døve har tidligere måttet klare sig selv på forskellig vis, idet det først er inden for nyere tid, at tilbuddet om professionel tegnsprogstolkning er oprettet, slutter Anne Margrethe. Der er ofte flere ting, som Kaja gerne vil have, at jeg forklarer og uddyber bagefter. Det giver hende en tryghed April

22 Statistik ældrevejleder 2012 Ældrevejlederens kontakt med ældre døve over 65 år Antal ældre Antal ældre brugere Antal kontakter Region over 65 år* af ældrevejledningen i 2012 Hovedstaden og Sjælland * (bosiddende i kommuner som har indgået kontrakt med CFD om ældrevejledning) I alt 182 ældre døve over 65 år er bosiddende i de kommuner, som har lavet aftale med CFD om ældrevejledning. Ældrevejlederen har været i kontakt med 125 af disse borgere, dvs. at 68 % benytter sig af tilbuddet. Der har været i alt 808 kontakter mellem ældrevejlederen og de borgere, som har benyttet sig af rådgivningen. April

Lovgivning og kompensationsmuligheder

Lovgivning og kompensationsmuligheder Døvekonsulenterne CFD s døvekonsulenter yder specialrådgivning til voksne med et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan dermed kommunikere direkte med

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Kontrakt mellem kommunerne og CFD ÆLDREVEJLEDNINGEN Statistik Ældrevejledningen... 18

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Kontrakt mellem kommunerne og CFD ÆLDREVEJLEDNINGEN Statistik Ældrevejledningen... 18 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 DØVBLINDEKONSULENTERNE... 4 Statistik døvblindekonsulenterne... 4 1. borgere med erhvervet døvblindhed, som konsulenterne har været i kontakt med... 4 2. Kommunikationsform...

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Jagtvej 223,1. 2100 København Ø Fax: 4439 1639 Rugårdsvej 48 5000 Odense C Tlf.: 4439 1200 Fax: 4439 1208 E-mail: odense@cfd.dk Søren Frichs Vej 38L, st. tv 8230

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Målgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Målgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... Døvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2017 _ KURSUSKATALOG 2017 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig

Læs mere

Målgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Målgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... Døvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2017 _ INDHOLDSFORTEGNELSE r... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Personale

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING

STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING Tillæg, marts 2015 Indholdsfortegnelse Markedssituationen og CFD Tolkebookings andel... 2 Øvrige opgaver... 4 Tilpasning af organisation/administrativ opdeling... 4 Tilgængelighed

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ÅRSRAPPORT 2015

FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ÅRSRAPPORT 2015 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ÅRSRAPPORT 2015 Forebyggende hjemmebesøg i Hjørring Kommune Lovgrundlaget I henhold til Servicelovens 79 a 1 skal kommunen tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der

Læs mere

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter

Læs mere

Vi har skiftet navn til. konsulenterne. Ydelses

Vi har skiftet navn til. konsulenterne. Ydelses Vi har skiftet navn til konsulenterne Ydelses k a t a l o g 2 0 1 1 Center for Døve l Ydelseskatalog 2011 l Konsulenterne 3 Indledning 4 Mennesker med hørehandicap 4 Mennesker med erhvervet døvblindhed

Læs mere

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle

Læs mere

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Find vej til dine muligheder

Find vej til dine muligheder Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Find vej til dine muligheder Vejviser til unge med særlige behov Hvad betyder de fine ord? Hvordan gør jeg, når jeg skal i kontakt

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Q1 Dit køn: Hvordan vælger du uddannelse? 1 / 24. Answered: 1,475 Skipped: 0. Kvinde. Mand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 70.

Q1 Dit køn: Hvordan vælger du uddannelse? 1 / 24. Answered: 1,475 Skipped: 0. Kvinde. Mand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 70. Q1 Dit køn: Answered: 1,475 Skipped: 0 Kvinde Mand Kvinde Mand 70.24% 1,036 29.76% 439 Total 1,475 1 / 24 Q2 Hvor gammel er du? Answered: 1,475 Skipped: 0 15-17 år 18-20 år 21-25 år 26-30 år 31 + 15-17

Læs mere

Arbejde. Støtte. Handleplan Bolig. Ret og pligt Fritid L R R VE JV Æ S NGE MED

Arbejde. Støtte. Handleplan Bolig. Ret og pligt Fritid L R R VE JV Æ S NGE MED Uddann else Arbejde Handleplan Bolig g in Vejledn LIGEVÆRD MERE VÆRD Støtte Ret og pligt Fritid 51 r e d e h g i l u m e n i d l i Find vej t BEHOV E IG L R Æ S NGE MED U IL T R E IS VE JV ORD LIGEVÆRD

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN BØRNE12. april 2010 Børnesundhedstjenesten Ledelsessekretariatet for Børn og Kultur UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Årsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne

Årsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne Årsberetning Døvblindekonsulenterne Døvekonsulenterne Familiekonsulenterne Ældrevejlederne 2007 Indhold Indledning 3 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver 4 Døvblindekonsulenterne Generelt om døvblindekonsulentordningen

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper 31. januar 2012 Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2011, at der til brug for en fælles drøftelse mellem Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog

Værd at vide om Åben Dialog Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet

Læs mere

Støttemuligheder under uddannelse

Støttemuligheder under uddannelse Uddannelsesforbundet Inklusion af psykisk sårbare unge onsdag d.10.september 2014 Støttemuligheder under uddannelse Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Specialtilbud eller inklusion

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets

Læs mere

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Familieplejernes samarbejde med kommunerne Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Vejledning om anvendelse af. bevillingsrammer og aktiveringspuljer

Vejledning om anvendelse af. bevillingsrammer og aktiveringspuljer Vejledning om anvendelse af bevillingsrammer og aktiveringspuljer Version: 1.0 Den 8. januar 2016 Baggrund Når sagsbehandleren skal oprette en aktivitet for en borger i Min Plan, skal sagsbehandleren angive

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

bliver matchet med en familieven inden årets udgang.

bliver matchet med en familieven inden årets udgang. Årsberetning 2015 Home-Start Ikast-Brande er en frivillig organisation, som støtter familier med små børn. Afdelingen i Ikast-Brande startede i foråret 2012 og er en afdeling af Home-Start Danmark og det

Læs mere

Ledige fleksjobberettigede

Ledige fleksjobberettigede Ledige fleksjobberettigede Formål med pjecen: At give borger en introduktion til lovgivningen omkring pligter og rettigheder At oplyse borger om metoder til jobsøgning At oplyse borger om de individuelle

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

I hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole?

I hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole? BILAG 9: Spørgeskemaundersøgelse virksomheder I hvilken grad havde du kendskab til unge med særlige behov før kontakten til Havredal gl. Skole? 0 8 6 6 4 3 Meget høj Høj Nogen Lav Slet ikke I hvilken grad

Læs mere

Servicedeklaration og ydelseskatalog med kvalitetsstandard for de enkelte ydelser.

Servicedeklaration og ydelseskatalog med kvalitetsstandard for de enkelte ydelser. Sagsnr.: 2010-23651 Dato: 28-06-2010 Dokumentnr.: 2010-248231 Servicedeklaration og ydelseskatalog med kvalitetsstandard for de enkelte ydelser. Side 1 af 16 Servicedeklaration Lov om Social Service 85

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Sundt arbejdsliv sundt liv

Sundt arbejdsliv sundt liv Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere