Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter"

Transkript

1 Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie Jakobsen/RH Godkendt af PHe INDHOLD 1 Baggrund Baggrund for værktøjet Grøn erhvervsudvikling og politiske krav til Kvalitetsfondsprojekter Tidsforløb og ansvar i bæredygtigt byggeri Hvem gør hvad? Projektansvarlig for bæredygtighed Screening og prioritering Bæredygtighedskrav Løsninger Udførelse Typisk forløb Standardprioritering for Region Hovedstaden Standardbæredygtighedskrav Skema til vurdering af tilbud...15

2 1 Baggrund 1.1 Baggrund for værktøjet I forbindelse med regionens byggeri og drift ønskes bæredygtighedshensyn inddraget. Regionen har behov for, at der er ens retningslinjer og kriterier for og ikke mindst ensartet afrapportering omkring bæredygtighed. Til det formål er udviklet et værktøj. Der er udarbejdet paradigmer til brug for tilbudsgivere således, at indrapporteringen bliver ensartet og lettere at sammenligne. Herved vil det også blive nemmere at vurdere og vidererapportere regionens samlede bæredygtighedstiltag. Værktøjet skal desuden kunne hjælpe samarbejdsparterne gennem vurdering og prioritering af fokusområder ud fra retningslinjer fra regionen. Værktøjet afrapporteres som en metodik med tilhørende vejledning i anvendelse. Dette notat udgør værktøjet for standardprojekter og indeholder paradigmer hertil. Et standardprojekt defineres således: Et hospitalsprojekt, hvor der er patienter, personale og pårørende, og hvor der foretages operationer, undersøgelser og pleje. Der er sengestuer, undersøgelsesrum og opholdsrum. Vejledningen, som er udarbejdet, kan evt. anvendes forløbet, hvis man er i tvivl, eller vil have noget specielt uddybet. Desuden bør vejledningen anvendes, hvis ikke projektet er et standardprojekt. Der opsamles erfaringer med anvendelsen af værktøjet og det forventes, at der, når værktøjet har været anvendt et år, skal ske en revision, således at krav, mål og procedurer justeres efter de erfaringer, man har gjort sig. 1.2 Grøn erhvervsudvikling og politiske krav til Kvalitetsfondsprojekter I forlængelse af dette arbejde, har der pågået en politisk proces i regionen omkring Grøn Erhvervsudvikling. I den forbindelse har Miljø- og Klimaudvalget stillet nogle generelle regler op i forhold til Kvalitetsfondsprojekterne, se Miljø- og Klimaudvalgets krav til miljømæssig bæredygtighed i kvalitetsfondsbyggerierne af 21. april Miljø- og Klimaudvalget har valgt 3 fokusområder, hvorfra der i hvert kvalitetsfondsprojekt skal stilles mindst ét bæredygtighedskrav inden for hvert fokusområde. De 3 fokusområder, hvor der ønskes forbedringer er: Energiforbrug Energiforbrug og drivhusgas/co2-udledninger i den fremtidige driftsfase Materialeforbrug Miljø- og klimapåvirkninger fra materialer, produkter, varer og services i udførelsesfasen og i drift Vandforbrug Vandforbrug og vandbalance i relation til byggeriernes driftsfase De 3 fokusområder svarer til prioritering 2, 3 og 4 i bæredygtighedsværktøjets standardmodel. I kvalitetsfondsprojekterne er der i forhold til den miljømæssige bæredygtighed følgende politiske krav: Side 2 af 22

3 Inden for hvert fokusområde skal der som nævnt ovenfor udvælges mindst et emne, der skal opstiller krav for. I Kvalitetsfondsprojekterne skal der følges op på 5 vurderingskriterier (se senere) De 5 vurderingskriterier eller nogle af dem skal indgå som konkurrenceparameter på kvalitetsfondsprojekterne i alle relevante udbud (hvor udbuddet omfatter en større samlet del af projektet og/eller hvor miljøforholdene har specifik betydning). Bæredygtigheden (helheden af miljømæssig, social og økonomisk) skal vægtes selvstændigt med en ikke ubetydelig andel af den samlede vægtning. Der er i Kvalitetsfondsprojekterne ligesom for andre projekter mulighed for, at der opstilles en række krav ud over de 3, man har pligt til. De 5 vurderingskriterier, der kan indgå som en del af vurderingskriterierne i forhold til miljø og klima på Kvalitetsfondsprojekterne er: Energiforbrug Materialeforbrug Vandforbrug Styring og minimering af de samlede drivhusgas/co2- emissioner pr. år fra de fremtidige byggerier i driftsfasen og i løbet af anlægsfasen Styring og minimering af samlet energiforbrug pr. år af de fremtidige byggerier Styring og minimering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i anlæg og drift af fremtidige byggerier Styring og valg af miljøvenlige materialer, produkter, varer og services i anlæg og drift af de fremtidige byggerier Styring og minimering af samlet forbrug af brugsvand pr. år i driften af de fremtidige byggerier. Værktøjet understøtter muligheden for at opstille bæredygtighedskrav inden for ovennævnte områder. Der er andre udvalg, ud over Miljø- og klimaudvalget, der kan have behov for at få formaliseret krav i forhold til bæredygtighed. Det er intentionen at værktøjet vil blive justeret således, at det også vil understøtte disse krav, når de er besluttet. Side 3 af 22

4 2 Tidsforløb og ansvar i bæredygtigt byggeri Nedenstående figur viser sammenhængen mellem projektfaser og aktiviteter i processen med bæredygtigt byggeri. Figur 3.1. Projektfaser og aktiviteter i bæredygtigt byggeri Bæredygtighedskravene skal stilles før der påbegyndes udarbejdelse af projektforslag. På de store hospitalsprojekter er der månedlig afrapportering. Status på bæredygtighed vil indgå i denne afrapportering. Virkemiddellisten udarbejdes løbende og følger projektet til, det er opført. 2.1 Hvem gør hvad? Som udgangspunkt er det bygherrens ansvar at igangsætte alle aktiviteter i forhold til bæredygtigt byggeri. En lang række aktiviteter kan uddelegeres, men beslutningerne og rammerne ligger hos bygherren. Der er altså beslutninger og ansvar, der ikke kan pålægges andre. Dette notat omhandler projekter, der følger standardkravene. For andre projekter anvendes Region Hovedstadens vejledning til værktøjet. Side 4 af 22

5 2.2 Projektansvarlig for bæredygtighed I opstarten af et projekt skal der udpeges en person i bygherreorganisationen, der er ansvarlig for bæredygtighed i projektet. Hvad enten det er en person hos bygherren, der håndterer bæredygtighed, eller arbejdet er uddelegeret til en bygherrerådgiver, er det væsentligt, at personen har en overordnet bred tilgang til emnet. Erfaringsmæssigt vil man fokusere på det fagområde, man har mest kendskab til, hvad enten det fx er energi, affald eller arbejdsmiljø. Disse kompetencer er væsentlige, men ikke hos den, der skal samle projektets bæredygtighed. Her er netop den brede bæredygtighedsforståelse, frem for specialviden, den væsentligste kompetence. 2.3 Screening og prioritering Ved anvendelse af standardbæredygtighedskravene, undlades screening og prioritering, idet der er gennemført en generel screening og prioritering, der forventes at kunne dække projektet. Bygherren skal dog i det enkelte projekt acceptere, at det er standardbæredygtighedskravene, der anvendes. 2.4 Bæredygtighedskrav Ligesom for screening og prioritering undlades at udarbejde bæredygtighedskrav fra bunden. I stedet anvendes de standardkrav, der er formuleret i afsnit 4 i dette notat. 2.5 Løsninger Det er rådgiverens ansvar, at der findes og indarbejdes de løsninger, der vil betyde, at bæredygtighedskravene opfyldes. Rådgiveren skal derfor respektere de fokusområder og bæredygtighedskrav, der er i projektet. Dette kan bedst gøres ved at lade bæredygtighedskravene være en del af kontraktgrundlaget. Rådgiveren skal kunne arbejde kreativt på at imødekomme kravene og bl.a. opsøge viden om projektet, brugere, drift m.m. for at kunne finde de bedste løsninger. Desuden skal rådgiveren naturligvis have en faglig viden, der er tilstrækkelig for at kunne løfte opgaven. Der bør ved valg af rådgiver bedes om dokumentation for kompetencerne. Bygherren skal løbende orienteres om, løsningerne og skal have mulighed for at kommentere og sige fra. I vejledningen til værktøjet er der paradigmer for, hvordan løsninger kan systematiseres og dokumenteres, herunder totaløkonomiske vurderinger. 2.6 Udførelse Entreprenøren skal respektere de fokusområder og bæredygtighedskrav, der er i projektet og de løsninger, der er valgt. Evt. krav til materialer, konstruktioner, overflader m.m., der har betydning for projektets bæredygtighed, skal respekteres, og der skal hos entreprenøren være forståelse herfor. Der bør ved valg af entreprenør bedes om dokumentation for kompetencerne. Side 5 af 22

6 2.7 Typisk forløb Et typisk forløb kan se således ud: Projektfaser Dokumentation Byggeprojekt Bæredygtighed Dokumentation Bæredygtighed Planlægning - Idéoplæg Politik Screening (Skema 5.1(miljø) og 5.2(social) i vejledning) Prioritering (Skema 6.1 (std) eller 6.2 i Politik Fokusområder vejledning eller skema 2.1. her) - Program Mål/krav (Skema7.1 eller 7.2(std) i vejledningen eller skema 4.1 her) Bæredygtighedsprogram - Konkurrence Konkurrence (Vurdering at tilbud: Skema 10.1 eller 10.2 (std) i vejl. ell. 5.1 her ) Virkemiddelliste - Projektforslag Virkemidler (Skema 8.1 og 9.1(totaløkonomi)) - Evaluering/projektforslag STATUS Projektering - Forprojekt STATUS - Hovedprojekt STATUS Udførelse STATUS Aflevering Figur 2.1. Sammenhæng mellem projektfaser og aktiviteter i bæredygtigt byggeri, oplysningerne i parentes henviser til skemaer i vejledningen. Side 6 af 22

7 3 Standardprioritering for Region Hovedstaden Prioritering Fokusområde Formål 1 2 Social bæredygtighed Tryghed: Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte. Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre et optimalt arbejdsmiljø for de ansatte Mangfoldighed: Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udformning og haveanlæg. Give brugerne oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til natur/udearealer. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. Logistik: Sikre optimal way-finding. Tilgængelighed: Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Funktionalitet: Sikre høj funktionalitet, så udformning er i overensstemmelse med funktion Sikre høj fleksibilitet, så rum og bygninger kan ændre funktion inden for en fornuftig økonomisk ramme. Energi i drift Mindske den direkte udledning af CO 2 i driften. Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag der har betydning for energiforbruget. Fremme energirigtig adfærd. Stille energikrav i forbindelse med indkøb af materialer og produkter fx ved at foretrække materialer og produkter, der har et lille Carbon-footprint. Skabe mulighed for overblik, kontrol og synliggørelse af regionens energiforbrug fordelt på anvendelses områder. Side 7 af 22

8 3 4 Materialer og affald under udførelse Vandforbrug og emissioner til vand under drift Undgå valg af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. Vælge materialer, der produceres med en lav klimapåvirkning. Fremme genbrug/genanvendelse. Sikre kildesortering. Vælge materialer, der understøtter et sundt indeklima. Mindske forbruget af rent drikkevand. Fremme vandbesparende adfærd. Undersøge mulighederne for forebyggende tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen (fx separation af spildevandsstrømme eller forbehandling af spildevand). Skema 2.1. Region Hovedstadens standardprioritering til brug ved projekter, der kan høre under definitionen på standardprojekter Side 8 af 22

9 4 Standardbæredygtighedskrav Bæredygtighedskravene skal stilles så kravene står i relation til, hvorfor fokusområdet er prioriteret hvilket her er beskrevet under formålet. Standardbæredygtighedskravene er de krav, der stilles til standardprojekter. Et standardprojekt defineres således: Et hospitalsprojekt, hvor der er patienter, personale og pårørende, og hvor der foretages operationer, undersøgelser og pleje. Der er sengestuer, undersøgelsesrum og opholdsrum. Hvis det aktuelle projekt adskiller sig fra gennemsnittet ved fx alene at skulle indeholde lager (og patienter dermed ikke skal i kontakt med bygningen) eller at være ekstremt instrumenttung, er det sandsynligt, at en anden prioritering kan være den rigtige, og dermed andre krav. Der skal derfor altid være en vurdering af, om det aktuelle projekt er et standardprojekt. Standardbæredygtighedskravene favner bredt. Det betyder for det første, at der i konkrete projekter typisk kan fravælges en række krav så de tilpasses de konkrete projekter. For projekter, der kan passes ind under standarddefinitionen kan standardbæredygtighedskravene også anvendes uændrede. Kravene er vist herunder. Side 9 af 22

10 Prioritering Fokusområde Formål Krav 1 Social bæredygtighed Tryghed Mangfoldighed Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte. Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre et optimalt arbejdsmiljø for de ansatte Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udformning og haveanlæg. Patienter og pårørende skal føle sig trygge ved stedet, behandlingen og personalet. Ansatte skal trives. Der skal tages hånd om ansattes trivsel - for de ansattes skyld, og fordi det smitter af på patienter og pårørende, når personalet trives. I planlægning og projektering skal identificeres elementer, der kan højne tryghed, trivsel og livskvalitet hos patienter, pårørende og personale. Elementerne skal implementeres på linie med fx tekniske tiltag. Der skal til projektet knyttes udpeges en repræsentant(er), der skal kommentere projektet i forhold til smittefare og sikkerhed. Repræsentanterne skal have praktisk kendskab til i de funktioner, der skal udføres i driften af projektet og de risici der er. Repræsentanten skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal etableres mulighed for at kommunikation mellem personale og patienter/pårørende kan foregå i venlige omgivelser, der muliggør god kontakt, gode akustiske forhold og privathed. Der skal til projektet knyttes en arbejdsmiljørådgiver eller udpeges en gruppe (repræsentanter af ansatte), der skal kommentere projektet. Rådgiveren eller gruppen skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal være frodighed i form af grønne elementer. Grønne elementer skal indarbejdes både inde og ude, men mulighed for kik og evt. udgang fra bygningen. Der skal være forskelle i indretning og udformning af rum og afdelinger for at skabe variation. Elementerne i haveanlægget skal variere i fremtoning og over årstiden. Side 10 af 22

11 Give brugere oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til natur/udeareal. I projektets udformning skal der være opmærksomhed på at indbygge oplevelser og adspredelse. Det kan være i form af kunst, kik til natur, bevægelse, oplysning, historier m.m. Kunstnerisk rådgiver skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal fremlægges et notat, der beskriver forslagene. Der skal være forskelle i indretning og udformning af rum og afdelinger for at give identitet. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. Logistik Sikre optimale wayfinding Projektets fysiske udformning skal sikre, at det er nemt og logisk at finde rundt. Intern transport skal minimeres for såvel personale, patienter som pårørende. Der skal udarbejdes analyser af personalets interne transport, før fastlåsning af placeringer af forskellige funktioner. (Især) Hvis der er ambulante patienter, skal der udarbejdes en analyse af, hvor let det er at finde og finde rundt (way-finding). Tilgængelighed Funktionalitet Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Sikre høj funktionalitet, så udformning er i overensstemmelse med funktionen. Sikre høj fleksibilitet, så rum og bygninger kan ændre funktion inden for fornuftig økonomisk ramme. Der skal til projektet knyttes en tilgængelighedsrådgiver eller udpeges en gruppe (fx repræsentanter for handicaporganisationer), der skal kommentere projektet. Rådgiveren/repræsentanter skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal til projektet knyttes udpeges en repræsentant(er), der skal kommentere projektet i forhold til funktionalitet. Repræsentanterne skal have praktisk kendskab til i de funktioner, der skal udføres. Repræsentanten skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal være let mulighed for at bytte om på funktioner og mulighed for at udnytte lokaler til flere formål. Mulighed for at kunne ændre rumstørrelser og funktioner med minimale omkostninger tæller positivt. Side 11 af 22

12 2 Energi i drift Mindske den direkte udledning af CO 2 i driften. Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag der har betydning for energiforbruget. Fremme energirigtig adfærd. Projektet skal overholde lavenergiklasse Hvis det ikke er muligt (fx visse renoveringsprojekter), skal der sættes en alternativ grænse, der er lavere end det almindelige krav i Bygningsreglementet (skal stå specifikt i kravet). Ved indkøb af elforbrugende udstyr skal der stilles krav til energiforbruget i driften. Elforbruget skal oplyses og indgå som en parameter i valget af leverandør/produkt. Der skal gennemføres totaløkonomiske vurderinger af samtlige tiltag, der har betydning for energiforbruget. De totaløkonomiske vurderinger skal medtage anlægsomkostninger, driftsomkostninger og evt. omkostninger i forbindelse med bortskaffelse. Vurderingen skal oplyses og indgå som en væsentlig parameter i valget af løsning. Der skal udarbejdes vejledning om energibesparende adfærd. Nye medarbejdere skal introduceres til vejledningen. Opgørelse af energiforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. Stille energikrav i forbindelse med indkøb af materialer og produkter fx ved at foretrække materialer og produkter, der har et lille Carbonfootprint. Skabe mulighed for overblik, kontrol og synliggørelse af Regionens energiforbrug fordelt på anvendelses områder. Ved indkøb af materialer og produkter (fx røntgenudstyr, senge, analyseudstyr m.m.) skal der stilles krav til energiforbruget til fremstillingen. Alternativt kan leverandøren levere Carbon-footprint. Energiforbruget eller Carbon-footprint skal oplyses og indgå som en parameter i valget af leverandør. Der skal være mulighed for at krave energiforbrug i driften. Der skal være (teknisk og fysisk) mulighed for at kontrollere energiforbruget på anvendelsesområder. Der skal være mulighed for at synliggøre energiforbruget på de enkelte anvendelsesområder. Anvendelsesområderne defineres fra projektstart sammen med bygherren. Side 12 af 22

13 3 4 Materialer og affald under udførelse Vandforbrug og emissioner til vand under drift Undgå valg af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. Vælge metarialer, der produceres med en lav klimapåvirkning Fremme genbrug/genanvendelse. Vælge materialer, der understøtter et sundt indeklima. Forud for valg af stoffer og materialer, skal der indhentes oplysninger om miljø- og sundhedsfarlighed. Der skal foreligge dokumentation for at oplysningen har indgået som vurderingsgrundlag ved valget. Såfremt der vælges miljø- eller sundhedsskadelige stoffer eller kemikalier, skal årsagen dokumenteres. Ved valg af materialer skal oplysning om materialernes klimapåvirkning under produktion, transport, drift og bortskaffelse indgå. Der skal for materialerne foreligge dokumentation for at oplysningen har indgået. Såfremt der ikke vælges de materialer med den laveste klimapåvirkning, skal årsagen dokumenteres. Byggeaffald skal kildesorteres i følgende rene fraktioner: A: (fyld ind) B: C: - Muligheden for at genanvende materialer i forbindelse med ombygning og renovering skal undersøges. Resultatet skal som minimum præsenteres på et møde overfor bygherren. Der skal anvendes materialer, der er indeklimamærkede eller opfylder tilsvarende krav. Mindske forbruget af rent drikkevand. Forbruget af rent drikkevand skal ligge 25 % lavere end gennemsnittet af tilsvarende funktioner. (Tallene bør oplyses fra gang til gang ud fra erfaringstal. Et forbrug for et nyt hospitalsbyggeri er f.eks. for sengestuer oplyst til 1,1-1,2 kbm/kvm/år) Fremme vandbesparende adfærd. Der skal udarbejdes vejledning om vandbesparende adfærd. Nye medarbejdere skal introduceres til vejledningen. Opgørelse af vandforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. Undersøge mulighederne for forebyggende tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen (fx separation af spilde- For den udledning, der er nødvendig, skal det undersøges, om der er mulighed for forbehandling før udledning eller separation og specialbehandling andet sted. Side 13 af 22

14 vandsstrømme eller forbehandling af spildevand). Skema 4.1. Region Hovedstadens standardbæredygtighedskrav til brug ved projekter, der kan høre under definitionen på standardprojekter Side 14 af 22

15 5 Skema til vurdering af tilbud Ved evaluering af indkomne tilbud i forhold til bæredygtighed anvendes for standardprojekter nedenstående skema. For hvert krav/formål skal det vurderes, hvor godt dette er tilgodeset i tilbuddet. Ud for hvert formål er der mulighed for at give point: 0 hvis kravene slet ikke er opfyldt, og 5 hvis de er tilfredsstillende opfyldt. De mellemliggende værdier anvendes, hvis kravene vurderes at være delvist opfyldt. Da nogle fokusområder er prioriteret højere end andre, skal opfyldelse af disse formål vægte mere end de lavere prioriterede fokusområder. Derfor er vurderingen af de enkelte formål suppleret med en faktor, der i den endelige sammentælling sikrer, at opfyldelse af de højest prioriterede fokusområder vægter mest. Ved at vurdere de opnåede point i forhold til de mulige og korrigere med faktoren, vil hvert tilbud opnå et tal, der udtrykker, hvor godt bæredygtigheden er håndteret på projektet i forhold til de ønsker, regionen har. Omregnede point for et fokusområde = (Opnåede point / Mulige point) x faktor Er der fx i det højest prioriterede fokusområde med en faktor på 50 % opnået 32 point ud af 55 mulige, vil regnestykket være: Omregnede point for fokusområdet = (32/55) x 50 = 29 point Summen af de omregnede point for fokusområderne giver det samlede resultat. Projektet med det højeste resultat har præsteret den bedste løsning i forhold til bæredygtighed. Side 15 af 22

16 Vurderingsskema, standardliste over bæredygtighedskrav, Region Hovedstaden Prioritering Fokusområde Formål Krav 1 Social bæredygtighed Tryghed Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte. Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Patienter og pårørende skal føle sig trygge ved stedet, behandlingen og personalet. Ansatte skal trives. Der skal tages hånd om ansattes trivsel - for de ansattes skyld, og fordi det smitter af på patienter og pårørende, når personalet trives. I planlægning og projektering skal identificeres elementer, der kan højne tryghed, trivsel og livskvalitet hos patienter, pårørende og personale. Elementerne skal implementeres på linie med fx tekniske tiltag. Der skal til projektet knyttes udpeges en repræsentant(er), der skal kommentere projektet i forhold til smittefare og sikkerhed. Repræsentanterne skal have praktisk kendskab til i de funktioner, der skal udføres i driften af projektet og de risici der er. Repræsentanten skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal etableres mulighed for at kommunikation mellem personale og patienter/pårørende kan foregå i venlige omgivelser, der muliggør god kontakt, gode akustiske forhold og privathed. Sikre et optimalt arbejdsmiljø Der skal til projektet knyttes en arbejdsmil- Vurdering af kravopfyldelsen 1-5? Faktor I alt Side 16 af 22

17 Mangfoldighed for de ansatte Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udformning og haveanlæg. Give brugere oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til natur/udeareal. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. jørådgiver eller udpeges en gruppe (repræsentanter af ansatte), der skal kommentere projektet. Rådgiveren eller gruppen skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal være frodighed i form af grønne elementer. Grønne elementer skal indarbejdes både inde og ude, men mulighed for kik og evt. udgang fra bygningen. Der skal være forskelle i indretning og udformning af rum og afdelinger for at skabe variation. Elementerne i haveanlægget skal variere i fremtoning og over årstiden. I projektets udformning skal der være opmærksomhed på at indbygge oplevelser og adspredelse. Det kan være i form af kunst, kik til natur, bevægelse, oplysning, historier m.m. Kunstnerisk rådgiver skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal fremlægges et notat, der beskriver forslagene. De enkelte virksomheder skal have et synligt image, så man let genkender det. Der skal være forskelle i indretning og udformning af rum og afdelinger for at give identitet. De enkelte afdelinger skal adskille sig, så Side 17 af 22

18 man let ved hvor man er også inden for virksomheden, og let kan genkende det. Logistik Sikre optimale wayfinding Tilgængelighed Funktionalitet Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Sikre høj funktionalitet, så udformning er i overensstemmelse med funktionen. Sikre høj fleksibilitet, så rum og bygninger kan ændre funktion Projektets fysiske udformning skal sikre, at det er nemt og logisk at finde rundt. Intern transport skal minimeres for såvel personale, patienter som pårørende. Der skal udarbejdes analyser af personalets interne transport, før fastlåsning af placeringer af forskellige funktioner. (Især) Hvis der er ambulante patienter, skal der udarbejdes en analyse af, hvor let det er at finde og finde rundt (way-finding). Der skal til projektet knyttes en tilgængelighedsrådgiver eller udpeges en gruppe (fx repræsentanter for handicaporganisationer), der skal kommentere projektet. Rådgiveren/repræsentanter skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal til projektet knyttes udpeges en repræsentant(er), der skal kommentere projektet i forhold til funktionalitet. Repræsentanterne skal have praktisk kendskab til i de funktioner, der skal udføres. Repræsentanten skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal være let mulighed for at bytte om på funktioner og mulighed for at udnytte Side 18 af 22

19 inden for fornuftig økonomisk ramme. lokaler til flere formål. Mulighed for at kunne ændre rumstørrelser og funktioner med minimale omkostninger tæller positivt. Sum af opnåede point, faktor og omregnede point for fokusområdet 50 % 2 Energi i drift Mindske den direkte udledning af CO 2 i driften. Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag der har betydning for energiforbruget. Fremme energirigtig adfærd. Projektet skal overholde lavenergiklasse Hvis det ikke er muligt (fx visse renoveringsprojekter), skal der sættes en alternativ grænse, der er lavere end det almindelige krav i Bygningsreglementet (skal stå specifikt i kravet). Ved indkøb af elforbrugende udstyr skal der stilles krav til energiforbruget i driften. Elforbruget skal oplyses og indgå som en parameter i valget af leverandør/produkt. Der skal gennemføres totaløkonomiske vurderinger af samtlige tiltag, der har betydning for energiforbruget. De totaløkonomiske vurderinger skal medtage anlægsomkostninger, driftsomkostninger og evt. omkostninger i forbindelse med bortskaffelse. Vurderingen skal oplyses og indgå som en væsentlig parameter i valget af løsning. Der skal udarbejdes vejledning om energibesparende adfærd. Nye medarbejdere skal introduceres til vejledningen. Opgørelse af energiforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. Side 19 af 22

20 Stille energikrav i forbindelse med indkøb af materialer og produkter fx ved at foretrække materialer og produkter, der har et lille Carbon-footprint. Skabe mulighed for overblik, kontrol og synliggørelse af Regionens energiforbrug fordelt på anvendelses områder. Ved indkøb af materialer og produkter (fx røntgenudstyr, senge, analyseudstyr m.m.) skal der stilles krav til energiforbruget til fremstillingen. Alternativt kan leverandøren levere Carbonfootprint. Energiforbruget eller Carbon-footprint skal oplyses og indgå som en parameter i valget af leverandør. Der skal være mulighed for at krave energiforbrug i driften. Der skal være (teknisk og fysisk) mulighed for at kontrollere energiforbruget på anvendelsesområder. Der skal være mulighed for at synliggøre energiforbruget på de enkelte anvendelsesområder. Anvendelsesområderne defineres fra projektstart sammen med bygherren. Sum af opnåede point, faktor og omregnede point for fokusområdet 30 % Materialer og Undgå valg af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemi- der indhentes oplysninger om miljø- og Forud for valg af stoffer og materialer, skal 3 affald under udførelse kalier. sundhedsfarlighed. Der skal foreligge dokumentation for at oplysningen har indgået som vurderingsgrundlag ved valget. Såfremt der vælges miljø- eller sundhedsskadelige stoffer eller kemikalier, skal årsagen dokumenteres. Vælge materialer, der produceres med en lav klimapåvirkning Ved valg af materialer skal oplysning om materialernes klimapåvirkning under produktion, transport, drift og bortskaffelse Side 20 af 22

21 Fremme genbrug/genanvendelse. Vælge materialer der understøtter et sundt indeklima. indgå. Der skal for materialerne foreligge dokumentation for at oplysningen har indgået. Såfremt der ikke vælges de materialer med den laveste klimapåvirkning, skal årsagen dokumenteres. Byggeaffald skal kildesorteres i følgende rene fraktioner: A: (fyld ind) B: C: - Muligheden for at genanvende materialer i forbindelse med ombygning og renovering skal undersøges. Resultatet skal som minimum præsenteres på et møde overfor bygherren. Der skal anvendes materialer, der er indeklimamærkede eller opfylder tilsvarende krav. Sum af opnåede point, faktor og omregnede point for fokusområdet 15% Side 21 af 22

22 4 Vandforbrug og emissioner til vand under drift Mindske forbruget af rent drikkevand. Fremme vandbesparende adfærd. Undersøge mulighederne for forebyggende tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen (fx separation af spildevandsstrømme eller forbehandling af spildevand). Forbruget af rent drikkevand skal ligge 25% lavere end gennemsnittet af tilsvarende funktioner. (Tallene bør oplyses fra gang til gang ud fra erfaringstal. Et forbrug for et nyt hospitalsbyggeri er f.eks. for sengestuer oplyst til 1,1-1,2 kbm/kvm/år) Der skal udarbejdes vejledning om vandbesparende adfærd. Nye medarbejdere skal introduceres til vejledningen. Opgørelse af vandforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. For den udledning, der er nødvendig, skal det undersøges, om der er mulighed for forbehandling før udledning eller separation og specialbehandling andet sted. Sum af opnåede point, faktor og omregnede point for fokusområdet 5 % Sum Samlet vurdering af bæredygtighed Skema 5.1. Vurderingsskema med Region Hovedstadens bæredygtighedskrav, standardkrav Side 22 af 22

Bæredygtigt byggeri VÆRKTØJ, VEJLEDNING

Bæredygtigt byggeri VÆRKTØJ, VEJLEDNING Region Hovedstaden Bæredygtigt byggeri VÆRKTØJ, VEJLEDNING Metodik for at få fokus på bæredygtighed Juli 2011 Region Hovedstaden Bæredygtigt byggeri VÆRKTØJ Metodik for at få fokus på bæredygtighed Juli

Læs mere

MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010

MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010 MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010 KOLOFON MBAtillæg 2012 er udarbejdet af Københavns Ejendomme Projektleder: Bidrag: Projektleder i Projekt og Bygherre Jens

Læs mere

Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden

Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden Maj 2011 Samlet politisk grundlag for byggeri i Region Hovedstaden Region Hovedstaden investerer over de næste 10 15 år mere end

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Miljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER

Miljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Miljøforum Fyn 24. juni 2013 Nyt OUH Agenda Hvad er Nyt OUH? Grundlag for valg projekt og rådgiver Tema og valg i byggeprogrammet Universitetshospital, somatik Kvalitetsfondsprojekt 212.000 m 2 6,3 mia.

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere

Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere Krav til sikkerhedskoordinatorens forpligtigelser på renoverings- og nybygningssager Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

PLEJE- OG REHABILITERINGSCENTER HUMLEBÆK SYD

PLEJE- OG REHABILITERINGSCENTER HUMLEBÆK SYD KONKURRENCE OM BYGHERRE- OG DRIFTHERREOOPGAVEN PLEJE- OG REHABILITERINGSCENTER HUMLEBÆK SYD Konkurrencebetingel- ser KONKURRENCE OM BYGHERRE- OG DRIFTSHERRE- OPGAVEN KONKURRENCE Side: 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Introduktion til fyrtårnsprojektet Vandeffektive hospitaler. Anne Marie Jakobsen Specialkonsulent Enheden for klima og ressourcer Region Hovedstaden

Introduktion til fyrtårnsprojektet Vandeffektive hospitaler. Anne Marie Jakobsen Specialkonsulent Enheden for klima og ressourcer Region Hovedstaden Introduktion til fyrtårnsprojektet Vandeffektive hospitaler Anne Marie Jakobsen Specialkonsulent Enheden for klima og ressourcer Region Hovedstaden Gode renseresultater nye muligheder vandeffektive løsninger

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven Notatet giver en oversigt over relevante bæredygtighedstemaer som der i dag ikke

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Dato: Mandag den 28. marts 2011. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 2

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Dato: Mandag den 28. marts 2011. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 2 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Dato: Mandag den 28. marts 2011 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane

Læs mere

CSR - politik Danmarks Skibskredit

CSR - politik Danmarks Skibskredit CSR - politik Danmarks Skibskredit Indholdsfortegnelse Formål 3 Lovregulering 3 Målsætning 3 Fokusområder 4 Ansvar for CSR 5 Rapportering 5 2 Formål Corporate Social Responsibility (CSR) politikken har

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Økonomiudvalget. Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009. Følgende sager behandles på mødet

Økonomiudvalget. Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009. Følgende sager behandles på mødet Økonomiudvalget Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009 Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Kokkedal Vest - status og beslutning om energiinvesteringer

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

!" # ' "#6 76)(&)' &+ ' ),+(+ "#$% %'1 (2( 3%)&& "((($ ) ./ "+$$

! # ' #6 76)(&)' &+ ' ),+(+ #$% %'1 (2( 3%)&& ((($ ) ./ +$$ !" # $ 00 0 0 0 0! ' "#6 76)(&)' &+ ' ),+(+ % "#$% %'1 (2( 3%)&& "((($ ) 45 & % "#$%&$%' ($)*+ (,( -(./ "+$$ 1 ( )8 ) 9) )%8 *+,- 2 +" ( ( 9) 9): 9) 2 ( (./ ( 0 3 1 2 6 ( (%$($%" 3 4 & 5 678 ((")! (((++)."

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Ansøgningsproces Forhåndsvurdering Ved forhåndsvurdering af projektet skal der indsendes en række dokumenter for henholdsvis byggeprojekter og anlægsprojekter

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse

Bygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse Bygge- og anlægsaffald -anvendelse og bortskaffelse Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars, Version 1, 2014, dok. nr. - JEAA 2 Bygge- og anlægsaffald. Der findes særlige regler for bygge-

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Bilag 11. Integreret designproces.

Bilag 11. Integreret designproces. Bilag 11. Integreret designproces. En integreret design proces dækker hele bygningens livscyklus, fra projektudvikling til nedrivning. Den integrerede design proces sikrer, at der sammensættes et tværfagligt

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

Udbudsstrategi og entrepriseform

Udbudsstrategi og entrepriseform Udbudsstrategi og entrepriseform Dagsorden Byggeriets udfordringer, herunder de forskellige interessenters forventninger (Byggechef Kurt Reitz, Region Sjælland) Bygherrens udfordringer og handlemuligheder,

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER REGLER. Version 2012. Erhverv oplyst 2012. Gyldig fra den 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER REGLER. Version 2012. Erhverv oplyst 2012. Gyldig fra den 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 REGLER Erhverv oplyst 2012 Gyldig fra den 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 STAMDATA 03 Stamdata 03 METODE TIL ENERGIMÆRKNING 07 Metode til

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

»10 bud på effektivitetsforbedringer. Michael Jensen Forretningsdirektør, Hospitaler

»10 bud på effektivitetsforbedringer. Michael Jensen Forretningsdirektør, Hospitaler »10 bud på effektivitetsforbedringer Michael Jensen Forretningsdirektør, Hospitaler »Hvordan får vi produktive og effektive hospitaler? Medicin 15% Lønninger 57% Varekøb mv 10% Serviceenheder 18% Kilde:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Htx Byggeri

Læs mere

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter CTS-guide Om CTS-guide Hvorfor CTS-guide Modellen Kontakter Kommunale bygherrer, der skal udarbejde en CTS-strategi, eller skal etablere eller renovere CTS, kan hente hjælp i CTS-guidens anbefalinger om

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Til Økonomi- og indenrigsministeriet. Til Ministeriet for Sundhed og forebyggelse Att: Niels Ougaard og Nanna Skovgaard

Til Økonomi- og indenrigsministeriet. Til Ministeriet for Sundhed og forebyggelse Att: Niels Ougaard og Nanna Skovgaard Regionshuset Viborg Til Økonomi- og indenrigsministeriet Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Til Ministeriet for Sundhed og forebyggelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København

Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Byggeri København NOTAT Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København Sekretariat Nyropsgade 1, 5. sal 1602 København

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet. - Et centralt element i kvalitetsfondsbyggerierne.

Arbejdsmiljøarbejdet. - Et centralt element i kvalitetsfondsbyggerierne. Arbejdsmiljøarbejdet - Et centralt element i kvalitetsfondsbyggerierne www.regionmidtjylland.dk Arbejdsmiljøarbejdet - Et centralt element i Kvalitetsfondsbyggerierne Agenda Arbejdsmiljøarbejde i Region

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 3 Kvalitetsstyring 1 Grundlag Det lovmæssige

Læs mere

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Somatik, 1- sengsstue med bad/toilet Titel, adresse, region Byggeri, art og størrelse Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Erhvers og Byggestyrelsen Renoveringspuljen

Erhvers og Byggestyrelsen Renoveringspuljen Erhvers og Byggestyrelsen Renoveringspuljen Karakteristik Renoveringspuljen er en tilskudsordning på i alt 1,5 mia. kr., baseret på en aftale mellem regeringspartierne V og K samt partierne DF og LA fra

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Bilag 6: Københavns Ejendomme

Bilag 6: Københavns Ejendomme Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 041, Mejerigårdsvej i Lyngerup Dato: August 2011 Sagsbehandler: prybo J.nr.: 018561-2010 Dok.

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Hvad der værdi? UDFORDRINGEN VÆRDIBEGREBET. Nævn nogle

Hvad der værdi? UDFORDRINGEN VÆRDIBEGREBET. Nævn nogle UDFORDRINGEN Hvordan får vi gjort en uhåndgribelig idé eller et behov hos en kunde til noget meget håndgribeligt, der på alle måder tilfredsstiller og gerne overgår de behov og forventninger kunden har?

Læs mere

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledningen og tilhørende bilag skal betragtes som inspiration og støtte til den overordnede vejledning Departementets

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project Ryparken Lille Skole VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø An energy renovation project Fra tøj og tekstiler til dansk og matematik Nye tider for Ryparken Lille Skole Ryparken Lille

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. marts 2014 13/18231 STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO 1. BAGGRUND OG TIDSPLAN I forbindelse med anlægsarbejderne af en ny Storstrømsbro bliver der

Læs mere

Bilag 1. Leverancebeskrivelse

Bilag 1. Leverancebeskrivelse Bilag 1 Leverancebeskrivelse Bilag 1.a Kravspecifikation 2 1. Indledning... 4 1.1. Formål... 4 1.2. Baggrund... 4 1.3. Kapacitetsaftalerne... 5 2. Krav til ydelsen... 6 2.1. Modtagekontrol... 6 2.2. Oplag...

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Rigsrevisionens notat om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygningsstyrelsens anvendelse

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

MARIENLUND. Fra vision til virkelighed

MARIENLUND. Fra vision til virkelighed MARIENLUND Fra vision til virkelighed 2 3 Vision Marienlund skal danne rammen om et levede hus, der kan imødegå fremtidens behov med øje for både beboernes livskvalitet og velfungerende arbejdsforhold

Læs mere

Hjælpetekst til udfyldelse af tjekskema

Hjælpetekst til udfyldelse af tjekskema Screening - sådan: Vil den nye lokalplan medføre ændring / påvirkning på screeningsskemaets parametre? Og i hvor stor grad? Sammenlign altid med en situation hvor planen ikke gennemføres: 0-alternativet!

Læs mere

Spørgsmål i forbindelse med udbud råslagge

Spørgsmål i forbindelse med udbud råslagge 15. januar 2016 Sagsnr. 08/262 Dok. nr. XXX Initialer ANJ Side 1 af 5 Spørgsmål i forbindelse med udbud råslagge Ad pkt. 4.2 Udbudsbetingelser, Mængder Venligst oplys fordelingen af de 400.000 ton/år indgående

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere