Helheds- og udviklingsplan. for. Skamstrup Kirkegård
|
|
- Gabriel Thor Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helheds- og udviklingsplan for Skamstrup Kirkegård.
2 Helhedsplan for Skamstrup kirkegård Forfatter: Rasmus Christoffersen Oplag: 15 eksemplarer Udgivet: August
3 Indledning Holbæk Provstiudvalg har igangsat et større projekt omkring udarbejdelse af helhedsplaner for provstiets kirkegårde. Projektet omfatter støtte til udarbejdelse af planer, for at styrke de enkelte kirkegårdes udvikling fremover. Endvidere vil det være meget væsentligt værktøj i forbindelse med budgettering og evt. tildeling af ekstraordinære midler i forbindelse med omlægning af kirkegårdene. Formålet med denne helheds- og udviklingsplan er at udarbejde et værktøj, der tager højde for den kraftige udvikling, der præger Skamstrup Kirkegård i disse år. Udviklingsplanen skal sikre, at kirkegården også fremover fremstår som en harmonisk enhed, hvor hensyn til de kulturhistoriske værdier, kirkegårdens æstetiske fremtoning og det praktiske vedligeholdelsesarbejde kombineres i en samlet plan. Planen fokuserer på en samling af de traditionelle gravsteder i de centrale områder af kirkegården syd og øst for kirken, mens den nuværende plæneafdeling udenfor den gamle kirkegårdsmur på længere sigt vil blive omdannet til et parklignende areal. Det forventes ikke, at kirkegårdens økonomiske rammer, og herunder det antal arbejdstimer, der er til rådighed, vil forøges i årene fremover. Derfor er det en central præmis for planen, at de foreslåede omlægninger samlet set ikke skal gøre kirkegården vanskeligere at vedligeholde. Der er i budgetter og kalkuler regnet med 2014 kr og med de ressourcer, som kirkegården råder over i Projektgruppe: Planen er udarbejdet i samarbejde med den af Skamstrup-Frydendal menighedsråd nedsatte primære arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen bestod af graver Gitte Hansen, entreprenør og gravermedhjælper Peter Kofoed Hendriksen, formand Tove Andersen, kirkeværge for Skamstrup Kirke Kim Andersen, kirkeværge for Frydendal Kirke Torben Lauritsen, kontaktperson Torben Nielsen samt konsulent Rasmus Juhl Christoffersen. Projektgruppen har fulgt arbejdet tæt, både i form af gennemlæsning af skrevne materialer samt ved gennemgang af kirkegården. Fotografier: Hvor andet ikke er anført er det Rasmus Christoffersen, der har taget fotografierne. Tegninger: Tegningerne er udført af Sanne Christoffersen
4 A Beskrivelse af kirkegården A1 Faktuelle oplysninger Skamstrup kirkegård pr. 1. januar 2013 Kirkelig tilknytning Geografisk placering Indbyggere 1782 Folkekirkemedlemmer 1521 Skamstrup-Frydendal Sogn, Holbæk Provsti I landsbyen Skamstrup, 3 km syd for Mørkøv I forbindelse med kirkegården, er der i de gamle skolebygninger indrettet graverfaciliteter, kontor, redskabsrum, toiletter m.v. samt bolig for graveren. I sognet er der to kirker, men det er Skamstrup Kirke, der fungerer som hovedkirke. Kirkegårdens arealer Areal, m2 Gammel kirkegård Plænereal udenfor kirkegårdsmuren Øvrige grønne arealer 700 P-plads m.v. 800 Areal i alt: Tabel 1:Arealfordeling på Skamstrup kirkegård. Arealerne omkring præstegården er ikke medregnet. Tabel 2: Begravelser og bisættelser fra Type Gennemsnit Kistebegravelser ,2 Urner på gravsteder ,0 Urnepladser i plæne ,7 Kister i plæne 1 0,2 I alt ,0 Begravelser og bisættelser I gennemsnit har der de seneste år været 3,4 kistebegravelser og 16,7 urnenedsættelser. Urnenedsættelserne fordeler sig med 46 på plænen og 54 på traditionelle gravsteder, hvilket inkluderer både traditionelle urne- og kistegravsteder. Kistebegravelserne er fordelt med 19 på traditionelle gravsteder og en enkelt på plænen. Der er ikke datagrundlag til at fordele urne- og kistenedsættelser på plænen til de enkelte år, så det kan ikke af det oplyste uddrages, om brugen af plænegravsteder er stigende, konstant eller faldende. Fredningstiden for urner er 10 år og for kister 30 år
5 A2 Kirkegårdens historie Skamstrup Kirke er en middelalderkirke placeret på en bakke i den nordøstlige del af landsbyen Skamstrup. Kirkegården er i nyere tid udvidet i 1882 med et areal øst for kirken, i 1912 med et areal nordøst for kirken og øst for præstegårdshaven samt endnu engang i 1981 med et areal øst for de 3 ovennævnte arealer. De første udvidelser er omkranset af kirkemuren, mens den seneste udvidelse er indhegnet af trådnet og tjørnehæk. Den hvidtede kirkemur er bygget i tegl og kampesten med afdækning af røde vingetegl. Dele af kirkegårdsmuren stammer fra 1670, udvidelsen fra 1882 er indhegnet i 1889 med en kløvstensmur og udvidelsen fra 1912 er indhegnet af mur i små teglsten med en sokkel af kløvsten. På Figur 1 ses et luftfoto fra 2013 af kirke, kirkegård, graverfaciliteter, præstegård og præstegårdshave. Det samlede areal udgør ca. 2,4 ha. Kirke, kirkegård, præstegård og præstegårdshave fremstår som centrale elementer i landsbyen og har gjort det meget længe. Se Figur 2, der viser kirkegårdens udstrækning og placering i landsbyen i 1794 samt et luftfoto af landsbyen i dag. Figur 1: Skamstrup Kirke, kirkegård, graverbolig og præstegård. Kilde Naturerhverv
6 Figur 2: Til venstre ses kort over Skamstrup i Til højre ses et luftfoto fra Kilder: Danmarks Kirker, hhv. NaturErhvervsstyrelsen. A3 Bygninger og hegn I sammenhæng med graverens værksted m.v. er der indrettet et kapel. Der er direkte adgang til kapellet fra parkeringspladsen. Kisterne køres fra kapellet på katafalk til kirken. Den ældre del af kirkegården er omkranset af en hvidkalket kirkemur, mens den nyere plæne er omkranset af en tjørnehæk. Der er adgang til kirkegården gennem en hovedport med trapper fra parkeringspladsen, fra præstegården gennem en låge i muren og endelig via en låge fra Skamstrupvej ind på plænen. Den handicapvenlige adgang er fra præstegården, hvor stien er flisebelagt hele vejen. Køretøjer og maskiner har enten adgang gennem graverens værksted, hvor højden dog er så lav, at en minigraver med førerhus ikke kan komme igennem eller gennem porten til plænen. Skal køretøjerne videre fra plænen ind på den ældre kirkegård, er kørehøjden dog begrænset til ca. samme højde som gennem værkstedet på grund af den murede bue, der spænder over porten fra plæne til kirkegård. Porthøjden i værkstedet er i siderne af den 1,91 meter brede port 2,10 meter. Den sidste mulighed for adgang med maskiner er gennem hovedporten, men det kræver at maskinerne kører op af trapperne, hvilket er besværligt, sikkerhedsmæssigt betænkeligt og medfører risiko for beskadigelse af trappen. Gennem denne port kan en minigraver med førerhus køre igennem. Der er på længere sigt yderst uhensigtsmæssigt, at der ikke er adgang til kirkegården med større materiel. Det bør derfor overvejes, om det er muligt at forbedre adgangsforholdene
7 A4 Topografi Skamstrup Kirke er placeret på en bakke højt i landskabet, og kirkegården er derfor relativt kuperet. Fra kirken falder terrænet på kirkegården mod både syd og øst. Midt på den gamle kirkegård er der en muret støttemur i kampesten og fra præstegårdshaven er der mod øst en stejl vedbendbevokset skråning ned mod kirkegården. Skråningen afsluttes af et stengærde. Foran våbenhuset er der en mindre plads belagt med perlesten. Jordbunden på kirkegården er meget variabel fra lerjord til sand, men i praksis er jordbundsforholdene på gravstederne præget af mange års brug af perlesten og fjernelse af organisk materiale som blade, hækafklip m.v., hvilket forringer jordens vækstpotentiale både hvad angår vandkapacitet og næringsforhold. A5 Belægninger Alle gangarealer på den gamle kirkegård er belagt med perlesten med undtagelse af stien fra præstegården og stien fra kirken til toilettet. Denne sti er på selve kirkegården belagt med rektangulære granitfliser. På plænen er gangarealerne belagt med chaussesten. Trappen ved hovedindgangen og trappen syd for gravsted 468 er i chaussesten. Adgangsforholdene for handicappede sker via indgangen fra præstegården. Den fører via en smal flisebelagt sti gennem lågen mod vest og der fra ind på den granitbelagte sti. Belysningsforholdene på kirkegården lader en del tilbage at ønske. Der er lamper langs stien fra hovedporten til kirken, langs stien fra præstegården og ved indkørslen til selve præstegården, men parkeringspladserne foran kirken og præstegård er ikke oplyste. A6 Gravkort og gravsteder Skamstrup kirkegård var en del af et pilotprojekt omkring tidsregistrering og kortlægning i Der blev som en del af projektet udarbejdet et nyt gravstedskort i Kortet, der er blevet Figur 3: Afdelingerne på Skamstrup kirkegård.
8 opdateret i 2013, kan ses som Bilag 1. Som en del af projektet her, er kirkegården af planlægningsmæssige årsager delt op i afdelinger. Afdelingerne kan ses på Figur 3. Afdeling 1 og 2 har været under omlægning gennem længere tid. Det har været ønsket at udfase gravstederne i disse områder, hvorfor der efterhånden kun er relativt få aktive gravsteder tilbage. De traditionelle kistegravsteder er i dag primært koncentreret i afdelingerne 3, 4 og 5 med enkelte resterende gravsteder i afdeling, 1 og 2. Endvidere er der anlagt et mindre antal traditionelle gravsteder i afdeling 6 - plænen. Urnegravsteder i plæne er i afdeling 6. Traditionelle urnegravsteder er der ikke særlig mange af, der er nogle i det sydvestlige hjørne af afdeling 5, men ellers er de urner, der ikke er nedsat på plænen, nedsat i kistegravsteder. A7 Bevoksning Den gamle kirkegård På den gamle kirkegård er der kun få træer, hvoraf de to er plantet indenfor de senere år. Beplantningen på kirkegården er reguleret af en servitut, der kræver, at udsynet fra Torbenfeldt Gods til kirken bevares. Dette betyder, at der ikke kan plantes større træer i et vifteformet områder fra og ud til kirkegårdens nordøstlige hjørne. Se Figur 4. Figur 4: Det skraverede område angiver det omtrentlige areal, hvor der ikke kan plantes større træer
9 Træernes placering Træernes placering kan ses på Figur 5, hvor de er nummererede. I teksten henvises der til disse numre. Figur 5: Træer på Skamstrup kirkegård. Gravsted nr. 801 m.fl. - Provst Larsens gravsted Enebæren (21) er speciel og bør bevares. Thujaen ved siden af er ikke noget særligt, men kan fint blive stående. Birken (22) er præget af dårlig beskæring foretaget for år tilbage. Der er begyndende tørre og døde grene i kronen. Træet bør overvejes udskiftes indenfor 5-10 år. Blodbøgen (15) i nordvest hjørnet Blodbøg (Fagus sylvatica Purpurea) plantet i Magnolie (16) vest for kirken Magnolie plantet i Figur 6: Nyplantede træer, Blodbøg til venstre og magnolie til højre. Dobbelt lind (19 og 20) ved præstegårdshaven De største og mest ikoniske træer på kirkegården. Generelt er deres sundhedstilstand fin, men der optræder enkelte tørre grene i kronerne. Evt. tørre grene bør fjernes med 2-3 års mellemrum, for at undgå større nedfaldende grene på kirkegården
10 Plænen (afdeling 6) På plænen blev der ved anlægget 1982 plantet rigtigt mange træer. Der er fortrinsvist valgt skovtræer, der når en anseelig størrelse som udvoksede træer (20-30 meter). Da de samtidigt blev plantet meget tæt, har der været et betydeligt arbejde forbundet med udtynding. Desværre er udtynding og opkapning i en del tilfælde udført for sent, hvilket har medført skader på de blivende træer. De træer, der er tilbage på plænen, er Stilkeg (Quercus robur), Fuglekirsebær (Prunus avium) og ask (Fraxinus excelsior). Stilkeg og Fuglekirsebær er sunde træer mens Asketræerne er ramt af sygdommen asketoptørre. Sygdommen er forårsaget af en sæksporesvamp ved navn Hymenoscyphus pseudoalbidus. Asketoptørre giver i den indledende fase tørre grene i kronen. Efterhånden vil det brede sig til store dele af kronen, og træerne reagerer typisk ved talrige vanrisdannelser både fra stamme og større grene i kronen. De fleste træer vil dø efter en længere årrække, men det er individuelt hvor hurtigt det går. Enkelte træer kan være resistente. For at bevare plænens indtryk af lysåben skovbevoksning, er det vigtigt at foretage kontrolleret udtynding og opkapning af træerne. I de tilfælde, hvor træerne fældes på grund af sundhedsproblemer bør der genplantes med lystræarter (arter, der ikke kaster dyb skygge). De lavthængende grene skal afskæres inden de bliver for tykke, et vil sige helst inden de når en diameter på mere end 5-6 cm. A8 Arbejdskraft I Skamstrup-Frydendal sogn er Gitte Hansen ansat som fuldtids graver. Desuden arbejder Peter Kofoed Hendriksen som fast tilknyttet entreprenør ca timer om året. Arbejdsopgaverne indenfor det grønne område omfatter Skamstrup og Frydendal kirkegårde samt opgaver i præstegårdshaven. Endvidere omfatter arbejdet traditionelle opgaver som kirketjeneste, administration, rengøring og lettere vedligehold. Bygningsvedligeholdelse udføres primært af eksterne håndværkere bortset fra vedligehold af kirkemuren. Der har hidtil også været enkelte arbejdsopgaver i forbindelse med forpagterboligen, som primært har været udført af Peter Kofoed. Forpagterboligen er dog sat til salg, så disse opgaver vil ophøre
11 A9 Kirkegårdens særlige kendetegn Det unikke for Skamstrup kirkegård er den traditionelle kirkegård, der sammen med præstegården, møllen og den gamle skole (nu graverfaciliteter og museum) udgør en helt central del af landsbyen. Kirken ligger højt placeret i landsbyen og kan sammen med møllen ses fra lang afstand (se Figur 7). Figur 7: Kirke og mølle set fra bakke mod sydvest. Det er vigtigt at forsøge, at bevare den traditionelle kirkegård foran kirken - så miljøet med kirke, mølle og landsbyskole bevares bedst muligt
12 B Forslag til udviklingsplan B1 Gravsteder, gravstedstyper Ud fra oplysninger om kistebegravelser og urnenedsættelser gennem 6 år er det fremtidige behov for gravsteder beregnet. Se Tabel 3. Der er i beregningerne regnet med en forlængelsesprocent på 50 % for såvel kiste- som urnegravsteder. Endvidere er der regnet med, at 10 % af alle kistegravpladser er dobbeltgravsteder, hvor der kun nedsættes en kiste. For urnegravstederne er der regnet med, at der i gennemsnit nedsættes 1,5 urne per urnegravsted. Endvidere er der indlagt en sikkerhedsmargin på 25 % for såvel urne- som kistegravsteder. I Tabel 3 ses det årlige antal begravelser og urnenedsættelser gennem 6 år samt det beregnede behov for gravpladser. Tabel 3: Behovsanalyse for Skamstrup Kirkegård. Fredningstid kister 30 Fredningstid urner 10 Forlængelses % 0,5 Dobb. gravsteder m. 1 kiste 0,1 Urnegravsteder m. 2 urner 0,5 Overlæg % 0,25 Type Gennemsnit Behov Kistebegravelser ,2 196 Urner på gravsteder ,0 113 Urnepladser i plæne ,7 96 Kister i plæne ,2 10 Der er altså brug for ca. 200 kistegravsteder fremover, knapt 200 urne gravsteder og ca. 150 urnegravsteder i plæne. Dette kan sammenholdes med det aktuelle antal gravsteder, som kan ses i nedenstående Tabel 4. Tabel 4: Nuværende gravpladser fordelt på afdelinger. Afdelinger Type Behov I alt Kistegravpladser Urnegravsteder Urner i plæne Kister i plæne Fællesgrav, urne Ikke oprettet Som det ses af Tabel 4 er der et overskud på ca. 400 kistegravpladser samt et stort underskud af traditionelle urnegravsteder. Endvidere er der anlagt et meget stort antal gravsteder på plænen i afdeling 6, hvoraf dog kun ca. 1/3 er aktive. Tallene for urner i plæne dækker både urner nedsat i fællesgraven og urner nedsat med plade
13 B2 Afdelinger I dette afsnit indledes med en præsentation af de generelle tanker bag omlægningen af Skamstrup kirkegård. Efterfølgende gennemgås de enkelte afdelinger nærmere. På Bilag 3: Budget for omlægning ses en oversigt over det forventede ressourceforbrug samt en estimeret tidsplan for omlægningen. Med et beregnet fremtidigt behov på 200 kistegravpladser og et aktuelt antal på knapt 600 er det åbenlyst, at der er behov for omlægninger. I første omgang anbefales det, at udfase brugen af afdeling 1, udfase kistegravstederne i afdeling 2 og 4 samt udfase de traditionelle gravsteder i afdeling 6. Afdelingerne kan ses på Figur 8 og i en større version som Figur 3. Det vil sige, at traditionelle kistebegravelser fremover skal koncentreres i afdeling 3 og 5. Der er i øjeblikket 430 gravsteder, hvilket rigeligt Figur 8: Afdelinger på Skamstrup kirkegård. dækker behovet, selvom enkelte gravsteder i afdeling 5 omlægges til traditionelle urnegravsteder, og der fortsat sættes urner ned på kistegravsteder i et vist omfang. I den østlige del af afdeling 2 skal der oprettes traditionelle urnegravsteder. Afdeling 4 skal sandsynligvis fremover bruges til plænegravsteder. I afdeling 6 skal overgå til et mere parklignende præg. Afdeling 1 Afdelingen skal ikke længere anvendes til begravelser. På længere sigt vil det give større åbenhed foran kirken og mulighed for at anlægge flere områder med stauder eller blomstrende buske. Der er ikke tegnet nogen plan for dette område, da de centrale gravsteder først udløber i Da afdelingen ikke er særlig stor, vurderes det ikke, at de planlagte tiltag vil kræve ekstra arbejdskraft. Afdeling 2 Afdelingen nord for kirken er i øjeblikket et lidt trist og kedeligt sted. De resterende traditionelle kistegravsteder i afdelingen skal derfor udfases, så afdelingens centrale del fremover kan anvendes til et nyanlæg. Der skal derfor fremover ikke sælges nye gravsteder i denne afdeling. En plan for den fremtidige indretning af afdelingen udarbejdes og sendes til godkendelse på et senere tidspunkt. I den østlige ende af adelingen etableres traditionelle urnegravsteder. Se Figur
14 Figur 9: Anlæg af urnegravsteder i afdeling 2 På Figur 11 kan de aktive gravsteder ses - hele den vestlige ende af afdelingen kan allerede nu omlægges. På Figur 11 kan afdelingen ses efter ti år. Der er kun fire aktive gravsteder tilbage, hvoraf de tre ligger langs hækken mod afdeling 5 i en række, der udmærket kan vente en årrække med at blive omlagt til urnegravsteder. Figur 11: Aktive gravsteder i afdeling 2 Figur 11: Afdeling 2 efter ti år Afdeling 3 og 5 Afdeling 3 og 5 skal fortsat være præget af traditionelle gravsteder. Det er her kistebegravelserne skal koncentreres, og der skal fortsat sælges traditionelle urnegravsteder, også selvom der skal sættes urner ned. - 13
15 Helt op mod kirken bør rhododendronbedet med tiden udvides, således at det omfatter de nuværende gravsteder og Mod øst fortsættes rækken af urnegravsteder, når kistegravstederne kan sløjfes. Når gravsteder alle er udløbet i 2019, vil det være oplagt at udvide det eksisterende bed i det sydvestlige hjørne. Der kan evt. suppleres med en siddeplads. Der er ikke lavet tegninger af dette anlæg i forbindelse med dette projekt. Det vurderes, at de minimale ændringer i afdeling 3 og 5 kan indgå som en del af den almindelige drift af kirkegården, hvorfor det ikke kræver ekstra ressourcer. Dog vil det koste noget at få udvidet rhododendronbedet foran kirken. Afdeling 4 I afdeling 4 skal de traditionelle gravsteder fremover udfases med henblik på en senere total omlægning af afdelingen. Der skal derfor fremover ikke sælges nye gravsteder i denne afdeling. En plan for den fremtidige indretning af afdelingen udarbejdes og sendes til godkendelse på et senere tidspunkt. Afdeling 6 De få traditionelle gravsteder bør sløjfes ved udløb. På Figur 12 kan ses, at der efter 10 år kun er 3 aktive traditionelle gravsteder (gravsted 1211 er et plænegravsted med plade). Det anbefales, at gravstederne sløjfes efterhånden som græsarealet kan lægges sammen med det øvrige græs. Det forventes, at der på sigt skal etableres en form for plænegravsteder i afdeling 4. Derfor kan udfasningen af plænegravsteder i afdeling 6 starte, når afdeling 4 kan tages i brug til plænegravsteder. Sløjfningen af traditionelle gravsteder er en opgave, der kan omfattes af de almindelige opgaver for kirkegårdens personale. Derimod anbefales det, at alle chaussesten, der i dag er dækket af græs, tages op. Baggrunden for dette er, at de græsdækkede sten er et yderst dårligt udgangspunkt for en græsplæne, at stenene skydes op om vinteren og forårsager skader på plæneklippere m.v. og at træernes rødder har en tendens til at ligge over stenene, hvilket gør dem udsatte for mekaniske skader. Dette er et temmelig omfattende arbejde, der nok vil kræve ekstra ressourcer. Figur 12: Aktive gravsteder i afdeling 6 efter 10 år
16 B3 Beplantning Figur 13: Træer på Skamstrup kirkegård. I dette afsnit referer numrene fortsat til træerne. Deres placering kan ses på Figur 13 og i en større version som Figur 5 i afsnit A7 Bevoksning. Der var i planens foreløbige udgaver angivet en del påkrævede vedligeholdelsesopgaver for kirkegårdens træer. Disse opgaver er allerede udført, og afsnittet er derfor kortet ned i forhold til tidligere udgaver. Træerne på plænen (afdeling 6) Ask mod syd (17) Asketræets (Fraxinus excelsior) sundhed er ok. Dobbelt egetræ (23 og 24) Stilkegen (Quercus robur) er dobbelt stammet. En stor tvege er skåret af den nordre stamme. Der er begyndende svampeangreb og dødt ved (se den løse bark). Træet bør fældes og et nyt plantes lidt længere mod vest. Dobbelt ask mod vest (11 og 12) Askens (Fraxinus excelsior) sundhedstilstand er ok. Der er højtliggende rødder, der beskadiges af græsslåmaskinen. Dette bør forsøgt undgået og træet skal holdes under observation. Central kirsebær (26) Fuglekirsebær (Prunus avium.) En tvege er afskåret for sent. Der er dødt ved og løs bark ved snitfladen. Holdes under observation. Central eg (1) Stilkegen (Quercus robur). Stormskadet i efteråret De ødelagte grene er fjernet, og det vurderes ikke, at træet har fået varige skader. Kirsebær i midten (14) Fuglekirsebær (Prunus avium) der har beskadigede rødder pga. græsslåning. Træet er klemt inde og bør overvejes fældet. Kirsebær øst for ovenstående kirsebær (8) Fuglekirsebær (Prunus avium) der har beskadigede rødder pga. af græsslåning. Ask mod vest (4) Ask (Fraxinus excelsior) med kraftigt beskadigede rødder
17 Eg mod nordvest (5) Stilkeg (Quercus robur) med døde grene og rødder, der er beskadigede af græsslåning. Træet bør fældes. Kirsebær mod nord (3) Fuglekirsebær (Prunus avium) med rødder beskadiget af græsslåning. Eg ved ukendtes monument (2) Stilkeg (Quercus robur) med rødderne beskadiget af græsslåning. Stormskadet i efteråret De ødelagte grene er fjernet, og det vurderes ikke, at træet har fået varige skader. B4 Omlægninger af stier, belægninger m.v. Generelt er alle stier og pladser på kirkegården dækket med perlesten. Perlestenene ligger direkte på jorden, så det er enkelt at flytte stier og lade perlestensdækkede arealer overgå til anden anvendelse. Ulempen ved dette er, at adgangen for gangbesværede er vanskelig. De løse sten er svære at færdes i. Adgangen for handicappede er ikke god. Adgangsvejen fra Grydebjergvej til lågen i kirkemuren er en smal sti belagt med fliser. Denne sti bør udvides, for at lette adgangen med kørestole og rollatorer. Omlægningen af stier på selve kirkegården er enkel, da der i alle tilfælde i denne plan er foreslået stiarealer belagt med perlesten
18 B5 Økonomi I Tabel 5 kan ses et overslag over projektets omkostninger. På grund af den lidt specielle situation med Peter Kofoed som en "intern entreprenør", er der regnet med, at kirkegårdens personale selv kan stå for de fleste arbejdsopgaver. Den eneste undtagelse er lægningen af pigstensbro. Priserne på denne er opreguleret fra et tilbud fra Malmos i Det er generelt set regnet med, at selve nedlæggelsen af gamle gravsteder sker som en del af den almindelige pleje, og der er derfor ikke medregnet i nedenstående. På Bilag 3: Budget for omlægning kan en mere detaljeret udgave af Tabel 5 ses. Tabel 5: Omkostninger Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne 2 Græs i østenden Busketter Urnegravsteder Afdeling 2 i alt Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne 3 Rhododendronbed Afdeling 3 i alt Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne 6 Fældning af træer 3 6 Optagning af sten Afdeling 6 i alt Alle afdelinger i alt B6 Logistik - etapeplan Etapeplanen er en overslagsplan, der er lavet ud fra hvor tidligt det vurderes, at de enkelte tiltag kan gennemføres, under hensyntagen til arbejdskraft, økonomi og udløb af gravsteder. Kan der laves aftaler med gravstedsejere vedr. berørte gravsteder, kan tingene udføres tidligere. Tabel 6: Etapeplan Afdeling Beskrivelse Timer År Materialer Eksterne 6 Fældning af træer i alt Græs i østenden Urnegravsteder i alt Optagning af sten i alt Rhododendronbed i alt
19 C Bilag og referencer C1 Bilagsoversigt Bilag 1: Gravstedskort Bilag 2: Plan for afdeling 2 Bilag 3: Budget for omlægning C2 Referencer Figur 1 og Figur 2: Luftfoto hentet fra Internet Mark Kortet (IMK) via NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside: Side 3: Befolkningsdata hentet fra hjemmesiden Figur 2 m.fl.: Historiske data: Danmarks Kirker, Tuse Herred, kapitlet om Skamstrup Kirke, side
20 Bilag 1: Gravstedskort
21 Bilag 2: Plan for afdeling 2-20
22 Bilag 3: Budget for omlægning Projekter på Skamstrup Kirkegård Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne Noter 2 Græs i østenden Ca. 200 m2. Perlesten rømmes, let terrænudjævning, etablering af græs. 2 Busketter Ca. 13 m2 á 3 3 planter/m2 á 100 kr. Inkl. røming af perlesten. 2 Urnegravsteder Ca. 110 lbm hæk á 9 planter á 12 kr. 2 Afdeling 2 i alt Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne Noter 3 Rhododendronbed Udvidelse m. ca. 20 m2 3 Afdeling 3 i alt Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne Noter 6 Fældning af træer 3 6 Optagning af sten Ca. 230 m2. Inkl. etablering af græs 6 Afdeling 6 i alt Alle afdelinger i alt
Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde
Vedtægter for Ballerup Sogns Kirkegårde Indholdsfortegnelse A. Kirkegårdenes ledelse og administration.. 2 B. Erhvervelse og fornyelse af gravsteder.. 2 C. Om gravpladser 4 Fredningstiden. 4 Kistegrave
Læs mereTillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Vestre Kirkegård
Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Vestre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 18 Side 2 af 18 Generelt Disse beskrivelser
Læs mereØstre Kirkgårds Kapel
Østre Kirkgårds Kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt Logan Nørgaard, blev indviet i 1969. Bygningen er opført i rød tegl. I kapellet findes der 100 siddepladser, og der er installeret teleslynge.
Læs mereNogle afdelinger vedligeholdes af kirkegårdens ansatte, i andre afdelinger må du gerne selv anlægge og vedligeholde gravstedet.
Hørup kirkegård Denne folder giver et overblik over Hørup kirkegård og gennemgår de forskellige gravstedsformer på kirkegården, med henblik på at du kan træffe det bedst mulige valg for dig og din familie.
Læs mereNødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald
Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd April 2016 Ved et dødsfald er der midt i sorgen mange praktiske ting, der skal tages vare på i forbindelse med bisættelse
Læs mereKirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti
Kirkegårdstakster Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti Enhver har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor man bor. Man kan også blive begravet på en anden kirkegård, hvis man har et
Læs mereKirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Horsens Provsti
Kirkegårdstakster Folkekirkens kirkegårde i Horsens Provsti Enhver har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor man bor. Man kan også blive begravet på en anden kirkegård, hvis man har
Læs mereVEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD
Brønderslev Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Ø. Brønderslev kirke
Læs mereVedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
Vedtægt for Kirkegård: Draaby Kommune: Frederikssund Provsti: Frederikssund Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Draaby Kirke og bestyres af Gerlev-Draaby menighedsråd.
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.
VEDTÆGT for Kirkegård: Grene Provsti: Grene Kommune: Billund Stift: Ribe A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1. Kirkegården ejes af Grene kirke og bestyres af Grene menighedsråd. 2. Kirkegårdens drift
Læs mereVester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift
Aalborg Nordre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti Aalborg Kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Vester Hassing Kirke
Læs mereUdviklingsplan for Svenstrups sogns kirkegård
Udviklingsplan for Svenstrups sogns kirkegård 2015 08. august Version 3 INDHOLD Indhold... 2 Revisionshistorie... 4 Formål og vision... 4 Historie og beskrivelse af kirkegården... 4 Præstegravstederne...
Læs mereVEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift
Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Vinding Sogn Provsti: Vejle Kommune: Vejle Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.
Læs mereVedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift
Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås
Læs mereV E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd
V E D T Æ G T for Bredballe kirkegård Vejle provsti, Vejle kommune i Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd
Læs mereVEDTÆGT. for. HVIDBJERG og LYNGS kirkegårde STRUER provsti, STRUER kommune VIBORG stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.
VEDTÆGT for HVIDBJERG og LYNGS kirkegårde STRUER provsti, STRUER kommune VIBORG stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Hvidbjerg og Lyngs kirker og bestyres af Hvidbjerg-Lyngs-Jegindø
Læs mereHimmelev Sogn. VEDTÆGT for HIMMELEV KIRKEGÅRD 28 Øvrige bestemmelser
Himmelev Sogn VEDTÆGT for HIMMELEV KIRKEGÅRD 28 Øvrige bestemmelser Ændringerne indgår efter godkendelse som tillæg til vedtægt af 1991 med efterfølgende ændringer 2001, 2004 og 2005. Til orientering:
Læs mereVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereVEDTÆGT. for. Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti. Thisted kommune, Aalborg stift
Thisted Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti Thisted kommune, Aalborg stift Vedtægten er gældende på alle 4 kirkegårde, medmindre andet
Læs mereUdviklingsplan for Hjulby kirkegård
Udviklingsplan for Hjulby kirkegård Marts 2014 Indhold Arbejdsgruppen... 2 Faktuelle oplysninger om kirkegården:... 3 Beskrivelse af det nuværende landskab:... 4 Forslag til helhedsplan... 5 Bevaringsværdige
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr. Starup menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Sdr. Starup Kirkegård Provsti: Haderslev Provsti Kommune: Haderslev Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr.
Læs merepå kirkegårdene ved Vig kirke
på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder
Læs mereVEDTÆGT. for. Provsti: Skjern. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for Kirkegård: Vorgod Provsti: Skjern Kommune: Ringkøbing-Skjern Stift: Ribe A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vorgod kirke og bestyres af Vorgod menighedsråd/ kirkegårdsbestyrelse.
Læs mereVedtægter for Agedrup Kirkegård Hjallese Provsti Odense Kommune Fyens Stift
Vedtægter for Agedrup Kirkegård Hjallese Provsti Odense Kommune Fyens Stift 15.05.2007 Indholdsfortegnelse: Side A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 3 B. Gravsteder: Erhvervelse og fornyelse 4 Nedlæggelse
Læs mereVedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde
Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde Gældende fra 01.02.2011 Oversigtskort over Odense Kommunale Kirkegårde. Indholdsfortegnelse Administration 3 Dødsfald 3 Kirkegårdene 4 Gravsteder 4 Gravstedsservitutter
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Ølby-Asp-Fousing Provsti: Struer Kommune: Struer Stift: Viborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing
Læs mereVedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde
Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde Gældende for Nordre og Østre Kirkegårde fra d. 29. april 2013 Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Dødsfald... 4 Begravelser og urnenedsættelser...
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs merePlejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker
Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger
Læs mereTakster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning
Afregning Afregning for kirkegårdens ydelser sker forud for 1/2 år ad gangen, således at fakturaer vedr. vedligeholdelse og blomster udsendes primo året, mens fakturaer vedr. grandækning mv. udsendes medio
Læs mereVEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE
VEDTÆGT for Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE Kirkegården ejes af Bramdrup kirke og bestyres af Bramdrup menighedsråd. 1. Kirkegårdens
Læs mereReferat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset
GRUNDEJER FORENINGEN STANGKJÆR Referat fra Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent.
Læs mereNotat om belægningstyper på Fodsporet
Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereBalle Kirkegård BALLE KIRKEGÅRD
Balle Kirkegård BALLE KIRKEGÅRD 1 2 Balle Kirkegård Balle Kirkegård består af 2 afdelinger: Den gamle afdeling, omkring kirken, er traditionelt anlagt med gravsteder, der er indhegnet med stedsegrønne
Læs mereBevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning
Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg
Læs mereReferat for: Næstved Provstiudvalg PU møde 12. oktober 2011. Kl. 13.00-18.00 Mødested: Stationsvej 4, Glumsø
Referat for: Næstved Provstiudvalg PU møde 12. oktober 2011. Kl. 13.00-18.00 Mødested: Stationsvej 4, Glumsø Fraværende med anmeldt forfald: Ingen. Mødepunkt 1 Snesere, istandsættelse af Snesere Kirke
Læs mereNødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015
Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Taksterne er fastsat for hele Hillerød provsti af provstiudvalget i Hillerød De pristalsreguleres hvert år pr 1. januar Erhvervelse og fornyelse af gravsteder
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereVEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for Kirkegård: Bregninge -Bjergsted- Alleshave Provsti: Kalundborg Kommune: Kalundborg Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af den på stedet værende kirke og bestyres
Læs mereHØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for urnegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne
HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for urnegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne URNEGRAVSTEDER Servitutter på urnegravsteder Gravstedet købes for 10 år, som er fredningstiden
Læs mereVEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Haraldsted og Allindemagle Kirkegårde Kommune: Ringsted Provsti: Ringsted-Sorø Stift: Roskilde A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereEsbjerg Kommunes kirkegårde
Esbjerg Kommunes kirkegårde Behovsanalyse for gravsteder 2014-2073 Dato: 12. august 2014; Rev.: 4. september 2014 Om langsigtede beregninger Behovsvurderinger for begravelsesplads er forbundet med en del
Læs mereLandsbykirkegård. Kister: 30 års fredning. Urner: 10 års VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
-----~ l. /. 2 Ol (j fredning. Landsbykirkegård. Kister: 30 års fredning. Urner: 10 års VEDTÆGT for Kirkegård: Kommune: Skørpinge Slagelse Provsti: Skælskør Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereGÅRDHAVEPROJEKT ET GRØNT PUST
GÅRDHAVEPROJEKT ET GRØNT PUST Udarbejdet af Kristian Mousten, bachelor i landskabsarkitektur for A/B Tagenshave, Tagensvej 30-38, 2200 København N, matrikel 5863 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Side 3
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereSdr. Nærå Kirke. Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården
Sdr. Nærå Kirke Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården 1. udgave 2016 Indledning Denne pleje- og kvalitetsbeskrivelse er udarbejdet for at beskrive de arbejdsopgaver og serviceydelser, vi udfører
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereBRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI
BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk
Læs mereTillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård
Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Østre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 16 Side 2 af 16 Generelt Disse beskrivelser
Læs mereBRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD
BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og
Læs mere1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares.
1 FORSLAG TIL NY LEGEPLADS O.H. Bærentzens Fritidshjem, Grækenlandsvej 76, 2300 Københavns S Tallene herunder henviser til tegn. nr. 1 A dateret 30.03.2013 Eksisterende forhold Rydning Eksisterende småhuse
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereKIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.
KIRKEGÅRDSVEDTÆGT for Kirkegård: Ørbæk Kommune: Nyborg Provsti: Nyborg Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1 Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. 2 Kirkegårdens
Læs mereLøgumkloster kirkegård
Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd
VEDTÆGT for Kirkegårdene i: Tolstrup Stenum Thise og Ø. Hjermitslev Provsti: Brønderslev Dronninglund Kommune: Brønderslev - Dronninglund Stift: Aalborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegårdene
Læs mereKirkegårdstakster 2018 Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti
Kirkegårdstakster 2018 Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti Enhver har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor man bor. Man kan også blive begravet på en anden kirkegård, hvis man
Læs mereKirkegårdstakster for Skanderborg provsti
Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler
Læs mereGravsteder vestre kirkegård
Gravsteder vestre kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Vestre Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke forhaste
Læs mereGUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI
GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI Beskrivelse af Gundslev kirkegård eksisterende forhold omkring gravsteder i dag, samt oplæg til den fremtidige udvikling af Gundslev kirkegård. Begrundelse for denne
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mere18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014.
Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15375-5 Side 1/6 Afgørelse klage over påbud om beskæring Lyøvej 9 Vejdirektoratet har behandlet
Læs mereBraine - Mindested for faldne sønderjyder i første verdenskrig
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 179 Offentligt LA GRANDE GUERRE DE 1914-1918 DANEMARK SLESVIG Allemande 1864-1920 ALLEMAGNE FRANCE Plusieurs milliers de jeunes danios du Slesvig reposent dans
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen Gl. Jernbanevej 1-11, Valby Langgade 21A-B, Kirkevænget 2-6. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Kirkevænget
Læs mereHVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING
HVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING HOVEDFORSLAG /MARTS 2015 HVIDOVRE KOMMUNE 1100015209 HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KIRKEFORPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING HOVEDFORSLAG
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereÅens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.
Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:
Læs mereNatur Ansgar Anlæg. Alléer
Natur Ansgar Anlæg Ansgar Anlæg ses i midten af billedet. I forgrunden ses OB s baner, Kastanievej, Odense Å og et hjørne af Munke Mose. I baggrunden ses Assistens Kirkegården Alléer Ansgar Anlæg vender
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.
Læs mereD. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER
D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 21 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og urnenedsættelse, Benyttelse af kirke og kapel samt Kremation
Læs mereGentofte Kommune, Park og Vej
Bevaringsplan for Hellerup Kirkegård 2015 2 FORORD Kommunalbestyrelsen har vedtaget Grøn Strukturplan, en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Hellerup Kirkegård
Læs mereLøgumkloster kirkegård. Klostergade Løgumkloster Tlf.: Mobil tlf..:
Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Mobil tlf..: 4084 2494 E-mail: lgkl.kirkegaard@gmail.com Indhold: Indhold 2 Div. Orientering 3 og 4 Uddrag af ordensreglement 5 Alm.
Læs mereVEDTÆGT. for. As, Klakring og Juelsminde Kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for As, Klakring og Juelsminde Kirkegårde Kirkegårde: As, Klakring og Juelsminde Provsti: Hedensted Kommune: Hedensted Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegårdene ejes af
Læs mereSøndersø Kirkegård - en vejledning
12 Søndersø Kirkegård - en vejledning Vejledning vedrørende gravsteder Denne vejledning vil kort oplyse om de forskellige former for kiste- og urnegravsteder, der i dag findes på SØNDERSØ KIRKEGÅRD, som
Læs mereRettet for beregningsfejl
Forslag 4.2.1 Særlig vedligeholdelse grønne områder Grundejerforeningen har indtil den ekstraordinære generalforsamling i april 2009, stået for al den udvendige vedligeholdelse af medlemmernes huse. Det
Læs mereTillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Nordre Kirkegård
Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Nordre Kirkegård Horsens Kirkegårde, den 14. oktober 2014 Side 1 af 6 Side 2 af 6 Generelt Disse beskrivelser
Læs mereAnmodning om begravelse eller bisættelse foretages til Kirkekontoret.
Vejledning Denne vejledning vil kort orientere om de forskellige former for kisteog urnegravsteder, der forefindes på kirkegården ved Grindsted Kirke. Efter forudgående aftale vil besigtigelse og vejledning
Læs mereÅRSBUDGET 2016. for Lintrup-Hjerting Sogns Menighedsråd. i Malt Provsti. i Vejen Kommune. Myndighedskode 8947. CVR-nr. 65370158
ÅRSBUDGET 1 for Lintrup-Hjerting Sogns Menighedsråd i Malt Provsti i Vejen Kommune Myndighedskode 897 CVR-nr. 718 1 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende forklaringer
Læs mereHØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne
HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted
Læs mereLøsning kirkegård. Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m.
Løsning kirkegård 2019 Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m. Ny plan for Løsning kirkegård Lavet 2018 Der er lavet en ny plan for kirkegårdens udseende
Læs mereDit haveaffald sådan gør du!
Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,
Læs mereGravsteder Brønshøj kirkegård
Gravsteder Brønshøj kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Brønshøj Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke
Læs mereReferat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 12. juni 2012. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret
Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 12. juni 2012. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret Offentlig Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol Godkendt 2 Orientering ved personalekonsulenten Dette punkt udgår,
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vordingborg kirke og bestyres af Vordingborg menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Vordingborg Kommune: Vordingborg Provsti: Stege - Vordingborg Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vordingborg kirke og bestyres af Vordingborg
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereMARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET
KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,
Læs mereTillæg til. Udvidet råderet uden for boligen
Tillæg til Udvidet råderet uden for boligen Retningslinjer vedr. udvidelser af haver for ekstra skure drivhuse pergolaer overdækkede terrasser udestuer (er under udarbejdelse) Dette er som nævnt en del
Læs mereVedtægt for Sønder Broby Kirkegård
1 Vedtægt for Sønder Broby Kirkegård A: KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1. Kirkegården ejes af Sønder Broby Kirke og bestyres af Sønder Broby menighedsråd. 2. Kirkegårdens daglige drift varetages af den
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereByggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring
Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,
Læs mereMERN MENIGHEDSRÅD. Kirkegå rdståkster. for Mern kirkegård
MERN MENIGHEDSRÅD Kirkegå rdståkster for Mern kirkegård Takster gældende for 1. april 2011 31. marts 2012 Taksterne for Erhvervelse og fornyelse samt Begravelse og urnenedsættelse er opdelt i 3 takstgrupper:
Læs mere