Generationsskifte af hovedaktionærselskaber i levende live Med særlig fokus på generationsskiftemodeller

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut HD regnskabsvæsen Udarbejdet af: 8. semester Vejleder: HD-regnskab Lars Henriksen Afhandling Generationsskifte af hovedaktionærselskaber i levende live Med særlig fokus på generationsskiftemodeller Handelshøjskolen i Århus Forår 2006

2 1. English Summary Introduktion Indledning Problemformulering Afgrænsning Definition af begreber Metodevalg Skattefri aktieombytning Indledning Køb via stiftelse af holdingstruktur Salg via stiftelse af holdingstruktur Krav og betingelser (objektive betingelser) Stemmeflertalsombytning Helejerskabsombytning De skattemæssige konsekvenser af en skattefri aktieombytning for de enkelte deltagere Tilladelse fra skattemyndighederne (subjektive betingelser) Forretningsmæssige begrundelser Generationsskiftebegrundelsen Hæftelsesbegrænsningen Vurdering/analyse af praksis Kommentering af praksis Ændrede forhold Skattefri tilførsel af aktiver Indledning Krav og betingelser (objektive betingelser) Krav til aktiverne Grenkravet Kravet om egne midler Aktievederlagskravet De skattemæssige konsekvenser af tilførsel af aktiver for de enkelte deltagere Tilladelse fra skattemyndighederne (subjektive betingelser) Skattefri spaltning Indledning Krav og betingelser (objektive betingelser) Ophørsspaltning Grenspaltning Krav til vederlæggelsen Lovændring pr. 1. juli 2002 og skatteundgåelse/skatteunddragelse De skattemæssige konsekvenser af skattefri spaltning for de enkelte deltagere Tilladelse fra skattemyndighederne (subjektive betingelser) Konklusion Litteraturliste af 84

3 1. English Summary This dissertation is written as a final project in the HD-(R) stadium on The Aarhus School of Business. The main theme of this dissertation is Alternation of Generations of Stockholdercompanies Alive. This theme is a very big issue among lots of Danish companies and lots of different issues and challenges are connected to this. There are many advantages by alternation of generations of the company while senior (the owner) is still alive. Planning this alternation of generations is of great importance and often turns out to be an advantage for all parties. By planning the alternation of generations you can make a smoother delegation of the company to the party that takes over the management of the company. In addition to this advantage you are able to adjust the form of the company by using certain alternation of generations - models that communicate certain advantages to the involved parties. In this dissertation I have chosen only to focus on the laws that are valid according to Danish Law in connection to alternation of generations - models. That helps an upcoming alternation of generations to pass of smoother and more advantageous for the parties involved. These alternation of generations - models are as follows: Tax-free share convert Tax-free injection of assets Tax-free split Tax-free share convert is a model where it s possible for the shareholder to convert the shares in the original company into shares in a new-established company without paying tax. In that way you have established a holding structure. Before the conversion one person owned the shares in the old company. After the conversion he now owns all the shares in the new holding-company, and the holdingcompany owns all the shares in the original company. Indirectly the person then owns all the shares through his holding-company in the original company. In tax-free injection of assets you can separate the activity of the original company or an independent part of this into a new company. Then the original company receives shares in the new established 3 af 84

4 company. By that operation the original company is the holding company. The shareholder therefore owns the original company indirectly through the holding company. In tax-free split you split the entire company or an independent part of this into one or more new companies by remuneration of the shareholders with stocks in the new company, cash or a mix of both. The split of an independent part of the company is often used when companies consist of two independent parts which produce different things and work independent of each other. My dissertation will take a theoretical approach to help the reader get a general outlook of the different opportunities these alternation of generations-models give you. There are many different problems and rules linked to the use of these models. The conditions attached to these models are to be found in the Danish law. This dissertation will take its focus on following four main problems: Which advantages can the use of an alternation of generations-model give you before the alternation of generations is fulfilled? The different alternation of generations-models give the buyer as well as the seller (senior) of the company some advantages. As an example you have got the possibility of adjusting the companies you want to sell so that they fit the ones who are going to take it over. In that way the seller has a better chance of getting it sold because of a bigger market. The seller also has the advantage of demarcation of the money by isolating the liquidity in the holding company. This operation not only has a lover risk of losing the cash, as a further profit it also makes the company cheaper for the buyer to purchase. With a tax-free split you can also get the opportunity of splitting one part of the company into another company which gives you the opportunity of selling it to a competitor. Which objective demands and conditions have to be profiled before the alternation of generations-models can be used? 4 af 84

5 In tax-free share conventions you have two opportunities to make the change tax-free. If you use the first one you need the vote-majority of the shares. By using the second one you have to own all the shares. It is important that the vote-majority is valid when it is reached. If you make pro forma deals just to make the vote-majority seem like it is reached you will get serious problems. Your action will then be put a side by the taxation department and the tax-free share convention is not allowed. In addition to that the companies have to be Danish or have a similar law. The rule telling that you have to own all the shares are to be taken very seriously. Even a little shareholder can avoid the share convention to be tax free. When you own all the shares in a company you get the possibility of opening up for companies which do not have rules similar to the Danish ones. If you want to use this scope you have to pay attention to the fact that this convention has to be made within 6 month of the first convention. In tax-free injection of assets you can inject the entire company or an independent part of this. It is important that the independent part that is injected really is an independent part. As mentioned above the actions have to be real and not pro forma actions. In that respect it is not allowed to receive help from the other company, because it will not be independent and the action will be illegal. Another important thing is that the companies are based on their own liquid means. It cannot receive any new kind of help whatsoever from the other company. The new holding company must only be provided with shares in the new company. The companies have to be Danish or have a similar law. If you decide to work with tax-free split you can make the existing company stop. You cal also choose to continue with the existing company and split an independent part of it out. As a difference to tax-free injection you have to deal with kind of a consideration. The shareholders of the original company will be provided with shares, cash or both. If the company continues and you split a part of it out, it has to be able to work for it own liquid means. The involved companies have to be Danish. What is the legislation-practice from the tax-department before permission to use the alternation of generations-models? 5 af 84

6 Whether it is tax-free share convert, tax-free injection of assets or tax-free split it takes approval from the tax-department in Demark. Each single case is based on an individual evaluation. The taxdepartment evaluates each case from a commercial point of view and ensures that the actions are justifiable when it comes to financial reasons. In this the main purpose of the transaction is not allowed to be tax avoidance in any respect. If a tax-free on the shares is gained within 3 years after the alternation of generations-model tax department considers it tax avoidance and the approval is not given from the tax-department. It is difficult to say when a certain case is granted from the tax-department and when it is rejected. Extracts of records show that the more the reason to use the alternation of generations-models is given on business reasons the higher is the chance to get an approval. Besides that you are obligated to inform the tax-department if there have been changes since the approval was given which might have effect on the permission. Which tax consequences will the use of the alternation of generations-models have for the involved parties? In tax-free share convert the succession rules are used. Succession is the advantage of taking over the original tax position. For the shareholders this means that they receive new shares in the new holding company instead of the shares in the original company. The shares in the new company therefore take over the original amount paid for their shares and date of receiving them. Therefore there is no tax for the shareholders in the beginning. For the holding company the stocks in the original company are valuated with the value on the day of the convert. In tax-free injection of assets of the holding company must only be provided with shares in the originally company. The shares in the new company therefore take over the original amount paid for 6 af 84

7 the shares and date of receiving them. The new established company enters the same date and amount as the original company paid for them (succession) in the received assets and liabilities. With tax-free split the original company new holding company do not get any taxation when they give up the assets. The new established company overtakes the date and amount originally paid for these assets. The shareholders are provided either with cash, shares or a mix of both. If the shareholder do not receive shares in the use of this alternation of generations-model, the shares are considered sold, and therefore taxation of the shareholder will take place. When the shareholder is receiving cash it is important to know if the holding company continues or stops in connection with the tax-free split. If the holding company stops the cash the shareholder has received is as if the shares were sold. If the holding company continues the received cash is taxed as return on shares. 7 af 84

8 2. Introduktion 2.1 Indledning Generationsskifte har været, og er stadigvæk et omdiskuteret emne. Der er fra både virksomhedsejerne og lovgivningens side stor interesse for dette emne. Analyser viser, at flere end virksomheder står overfor det næste årti at skulle generationsskiftes 1. Det er vigtigt både for virksomhedsejeren, selve firmaet inklusive medarbejdere og den eventuelt kommende generation, der står overfor at overtage virksomheden, at et sådant generationsskifte bliver planlagt i god tid. Ofte forekommer generationsskifte som et nedprioriteret emne fra virksomhedsejerens synspunkt, da ejeren i visse tilfælde ikke er klar til erkende overfor sig selv, at tiden nærmer sig en tilbagetrækning, og at nye kræfter bør komme til. Det er selvsagt og forståeligt ofte vanskelligt for virksomhedsejeren at sige farvel til sit livsværk og erkende, at tiden for en tilbagetrækning nærmer sig. Man bør huske på og respektere, at disse virksomhedsejere ofte har knoklet mange timer for at gøre virksomheden rentabel, været med i alle de vigtige beslutninger og taget såvel personlige som økonomiske chancer for at gøre virksomheden rentabel. Man bør derfor have den fornødne forståelse, respekt og ydmyghed overfor virksomhedsejernes vanskeligheder ved at skulle generationsskifte deres virksomhed. Samtidigt bør man dog også få virksomhedsejeren til at indse, at tiden til nye kræfter i virksomheden nærmer sig. Et generationsskifte er kompliceret og kræver mange overvejelser. Det er derfor af stor betydning, at et sådant generationsskifte bliver planlagt i god tid. Advokat Michael Serup udtaler i Jyllandsposten d. 3. januar 2005, at succesen ved et generationsskifte afhænger af planlægningen, og at en sådan proces bør iværksættes 10 år før virksomheden generationsskiftes. Et generationsskifte i levende live vil derfor klart være at foretrække frem for et generationsskifte ved pludselig død af virksomhedsejeren. Ved at generationsskifte i levende live er der ligeledes den fordel, at den bedste skattetekniske metode kan planlægges, samt at kunderne, medarbejdere m.v. på ordentlig vis kan overdrages til den nye ejer. 1 BDO Generationsskifte, af 84

9 Man har større mulighed for at forberede omverdenen på generationsskiftet, hvorfor en nøje planlægning højner muligheden for et succesfuldt generationsskifte. Da der er mange overvejelser bag et generationsskifte, såvel menneskelige som økonomiske, vil en totalgennemgang af emnet generationsskifte af hovedaktionærselskaber i levende live i denne afhandling ikke være muligt grundet sidetalsbegrænsningen. Jeg har derfor i opgaven valgt hovedsageligt at fokusere på modeller, der kan anvendes til at forbedre og forberede et generationsskifte for selskaber i levende live. De valgte generationsskiftemodeller (omstruktureringsmodeller), der bliver gennemgået og diskuteret i afhandlingen, er: Skattefri aktieombytning Skattefri tilførsel af aktiver Skattefri spaltning Formålet med at benytte sig af disse modeller, er at der inden generationsskiftet vil være muligt at tilpasse virksomhedsstrukturen. Dette vil give en række fordele for såvel overdrageren som for overtageren af virksomheden, hvilket kan være med til at lette det kommende generationsskifte for både virksomhedsejeren og virksomheden som helhed. 2.2 Problemformulering Hovedformålet med denne afhandling er at gennemgå og analysere skattelovgivningens modeller til brug for forberedelse af et generationsskifte af selskaber. Der vil i opgaven blive gennemgået hvilke krav og betingelser, der er for at kunne benytte de respektive generationsskiftemodeller, herunder også hvilken domspraksis der er for tilladelse til at benytte modellerne kan gives. Jeg vil i opgaven også kommentere, hvilke skattemæssige konsekvenser benyttelse af generationsskiftemodellerne har for de implicerede parter. Afhandlingens overordnede formål vil blive afdækket gennem følgende hovedspørgsmål: 9 af 84

10 Hvilke fordele kan der være ved at benytte en generationsskiftemodel, inden det egentlige generationsskifte foretages? Her vil blive beskrevet hvilke fordele generationsskiftemodellerne kan have i forbindelse med et generationsskifte af sin virksomhed. Analysen vil omhandle både fordele for såvel overdrager som for overtager af virksomheden. Hvilke objektive krav og betingelser skal være opfyldt for, at de skattefrie generationsskiftemodeller kan benyttes? Denne analyse vil omhandle, hvilke krav og betingelser lovgivningen stiller for benyttelse af en af de respektive generationsskiftemodeller. Da en række af kravene og betingelserne ofte kan tolkes forskelligt, vil jeg herunder også belyse, hvad praksis er på området, for at tilladelse/godkendelse af dispositionerne i forbindelse med generationsskiftemodellerne kan forventes. Hvad er tilladelses-praksis fra skattemyndighedernes side, før tilladelse bliver givet til skattefrit at benytte generationsskiftemodellerne (subjektive betingelser)? Det er hovedreglen i praksis, at inden man benytter en af generationsskiftemodellerne skal der foreligge godkendelse fra skattemyndighederne. Jeg vil nærme mig praksis på området ved at beskrive og analysere en række afgørelser på området. Hvilke skattemæssige konsekvenser har benyttelsen af generationsskiftemodellerne for de enkelte deltagere? Her vil jeg kommentere hvilke skattemæssige konsekvenser benyttelse af de enkelte generationsskiftemodeller vil have for de implicerede parter. 10 af 84

11 2.3 Afgrænsning Emnet generationsskifte af hovedaktionærselskaber i levende live indeholder mange interessante problemstillinger. Det har dog grundet afhandlingens sidetalsmæssige begrænsning været nødvendigt at afgrænse sig fra en række øvrige forhold, da en totalgennemgang af emnet ikke vil være mulig. Nærværende afhandling vil tage udgangspunkt i de i problemformuleringen opstillede spørgsmål. Der er dog nødvendigt at foretage en yderligere afgrænsning af titlen på afhandlingen Generationsskifte af hovedaktionærselskaber i levende live. Udover de rent økonomiske forhold er der yderligere en række øvrige forhold, de såkaldte bløde værdier, der ligeledes kan have stor betydning for generationsskiftet. Her kan bl.a. nævnes hensynet til overdrageren, overtageren og virksomhedens fremtidige drift. Disse forhold vil ikke blive gennemgået i opgaven. Opgaven vil udelukkende handle om generationsskiftemodeller der kan benyttes af unoterede selskaber, hvorfor generationsskifte af børsnoterede selskaber eller personligt ejede virksomheder ikke vil blive berørt i afhandlingen. Opgaven vil heller ikke omfatte muligheden for at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse af en personligt ejet virksomhed med henblik på en senere hen benyttelse af en generationsskiftemodel, idet dette skønnes ikke at kunne indeholdes i opgaven. Værdiansættelsesproblematikken af unoterede aktier, vil ligeledes heller ikke blive beskrevet i opgaven. Der kan være forskellige fordele/ulemper ved at vælge forskellige finansieringsmetoder af generationsskiftet af virksomheden. Eksempelvis overdragelse ved kontant vederlag, ved gave, m.v. Der vil i opgaven ikke blive analyseret hvilken finansieringsmetode der kan være den mest optimale. 11 af 84

12 Der vil ikke i opgaven blive beskrevet de rent regnskabstekniske posteringer m.v. således der ikke vil være gennemgang af selskabets balance før og efter anvendelse af de respektive generationsskiftemodeller. Der vil i afhandlingen blive henvist til succession reglerne, men disse vil ikke blive behandlet i dybden. Opgaven vil ikke omhandle de rent formelle ting ved ansøgningen til skattemyndighederne om tilladelse til at benytte generationsskiftemodellerne. Ved dette menes udfærdigelse af ansøgningen, hvor denne skal sendes til, procedurer i forbindelse hermed, og lignende. Der vil udelukkende blive set på praksis for tilladelser/afslag på ansøgninger der er sendt til godkendelse ved skattemyndighederne. Afhandlingen er udarbejdet med de gældende regler, og tilstedeværende litteratur der var tilgængelig til afleveringsfristen på afhandlingen, 1. maj Definition af begreber Generationsskifte: Et generationsskifte defineres som en transaktion, hvor den nuværende ejer af selskabet udtræder af virksomheden for helt eller delvist at overlade virksomheden til en ny indtrædende generation. Generationsskifte begrebet omfatter overgang af alle former for aktier eller anparter. Generationsskiftemodeller: Modeller til at forberede et kommende generationsskifte. Reelt set er der tale om omstruktureringsmodeller af virksomheden, men da disse kan benyttes til forberedelse af et generationsskifte, vil de i opgaven blive omtalt som generationsskiftemodeller. Jeg opererer med 3 generationsskiftemodeller i denne afhandling: Skattefri aktieombytning Skattefri tilførsel af aktiver Skattefri spaltning 12 af 84

13 Sælger/senior: Den nuværende ejer af selskabet vil i rapporten ofte blive omtalt som sælger/den udtrædende generation/senior. Disse vil ved generationsskifte af virksomheden afstå de aktier de har i selskabet. Køber/junior: Køber/junior vil imod vederlæggelse overtage sælger/seniors virksomhed, og dermed overtage hans aktier eller dele heraf. Hovedaktionæraktier: Hovedaktionæraktier anses som aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller inden for de 5 år har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien i selskabet, jf. ABL 11, stk Metodevalg Opgaven er skrevet som en HD regnskab afhandling på studiets 8. semester på Handelshøjskolen i Århus. Opgaven er udarbejdet som et litteraturstudium med udgangspunkt i teorien omkring generationsskiftemodeller. Der vil også blive inddraget en række afsagte domme jeg finder relevant for forståelse af emnet, og for at analysere praksis for de forskellige forhold. Rapporten er udarbejdet på baggrund af offentlig tilgængelig litteratur i form af afsagte domme, bøger, artikler, publikationer, samt anden relevant litteratur. 13 af 84

14 3. Skattefri aktieombytning 3.1 Indledning Når senior står overfor at skulle generationsskifte sit selskab til eksempelvis sit barn, kan overdragelsessummen på virksomheden ofte være så bekostelig, at junior ikke har likviditet nok til at købe selskabet kontant eller finansiere købet privat, og senior ikke har tilstrækkelig fri likviditet til at kunne leve resten af sine dage og forære virksomheden væk ved ren gaveoverdragelse 2. Ligeledes kan senior have hele sin pensionsopsparing i virksomheden, således at en gaveoverdragelse til sønnen vil gøre, at senior ikke har tilstrækkelig økonomi til en fornuftig pensionstilværelse. For at opnå en situation hvor både senior og junior (eller tredje part der overtager) kan opnå fordele af generationsskiftet, kan et alternativ til den personlige afhændelse og den personlige overtagelse af aktierne vælges. Dette alternativ kan være en model, hvor enten køber eller sælger etablerer et holdingselskab mellem sig selv og driftsselskabet. Modellen kan både benyttes af sælger (senior) og køber (evt. junior). Når modellen bruges ved salg, indskydes et selskab mellem hovedaktionæren og driftsselskabet, hvorved der opnås senere hen risiko- og likviditetsmæssige fordele, når generationsskiftet skal foretages. De risikomæssige fordele fremkommer ved en eventuel konkurs af driftsselskabet. Der vil hovedaktionæren have opsparet en del af likviderne i holdingselskabet, hvis der er foretaget udbytteudlodning fra driftsselskabet op i holdingselskabet, der ikke direkte er omfattet af konkursen. Dog skal man her bemærke, at såvel holdingselskabet som hovedaktionæren privat i visse tilfælde hæfter for driftsselskabet, og derved indirekte berøres af konkursen. De likviditetsmæssige fordele består af skattefri udlodning af udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet. Når køberen etablerer et holdingselskab, indskydes selskabet mellem køber og driftsselskabet, hvorved især likviditetsmæssige fordele opnås. Modellerne, hvor enten køber eller sælger etablerer et holdingselskab, inden generationsskiftet foretages, vil blive gennemgået i de følgende afsnit. 2 Iht. BAL 22 kan der skattefrit gives gave optil kr. (2006). pr. ægtefælle til ens børn (pr. barn). Beløb udover denne grænse bliver der tillagt 15 % gaveafgift på. 14 af 84

15 3.1.1 Køb via stiftelse af holdingstruktur Når den yngre generation skal overtage virksomheden, råder de sjældent over den fornødne likviditet til direkte at købe virksomheden. En mulig løsning for den yngre generation (junior) er at etablere selskab ved kontant indskud. Dette selskab køber i selskabet der skal generationsskiftes (driftsselskabet). Køber får ikke direkte mere likviditet på hånden, men derimod mulighed for et større låneprovenu fra banken, da finansieringen af købet af driftsselskabet i holdingselskabet kan foretages med skattefrit udbytte modtaget fra driftsselskabet (mere herom senere). Junior har derved etableret et holdingselskab mellem sig selv og driftsselskabet, hvorved holdingselskabet ejer driftsselskabet 100 %, og junior ejer holdingselskabet 100 %. Man har derved etableret en struktur, hvor junior indirekte ejer driftsselskabet 100 %, og senior får solgt sit driftsselskab og frigjort den tilstedeværende likviditet til brug for sin pensionstilværelse. Modellen er illustreret i nedenstående figur 3.1. Figur 3.1 køb via holdingselskab Før salg: Efter salg: Hovedaktionær Erhverver Vederlæggelse 100% Holdingselskab 100% Driftsselskab Driftsselskab Kilde: Egen tilvirkning 15 af 84

16 I tilfælde hvor flere søskende ønsker at eje virksomheden, men hvor kun en af dem ønsker at deltage i den daglige drift, kan etablering af et holdingselskab inden køb ligeledes være en fordel. Herved kan søskende etablere hver deres holdingselskab og købe driftsselskabet derigennem. De søskende, der ikke ønsker deltagelse i den daglige drift, sidder derved blot som passive aktiebesiddere og eventuelt bestyrelsesmedlemmer. Derudover kan den begrænsede hæftelse for junior, der fremkommer ved etablering af et holdingselskab, være et incitament til at etablere et holdingselskab inden køb, da man derved kun hæfter for aktiekapitalen 3. Dog vil banken i praksis oftest stille krav om sikkerhed i private aktiver for at afdække deres risiko, når långivningen skal gives i holdingselskabet til køb af driftsselskabet. Den klare fordel ved at købe driftsselskabet gennem sit nyetablerede holdingselskab, ser jeg som værende de likviditetsmæssige fordele. Udbytte mellem to selskaber kan foretages skattefrit jf. SEL 13, stk. 1 nr. 2, og man kan derved lade driftsselskabet finansiere sig selv. Det fremgår af SEL 13 stk. 1 at: til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: og fortsættes så i SEL 13 stk. 1 pkt. 2: Udbytte, som i de 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og 3 a-5 b, nævnte selskabet og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte andel dog 20 pct., og ved udbytteudlodning i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det fremgår af ovenstående, at betingelserne for skattefrit at kunne foretage udlodning af udbytte mellem to selskaber iht. SEL 13, er at selskabet skal være nævnt under SEL 1 herunder bl.a. nævnt i pkt. 1 indregistrerede aktieselskaber og i pkt. 2 andre selskaber hvor ingen af deltagerne hæfter 3 Den begrænsede hæftelse i et Aktieselskab udgør dog som minimum kr., og i et ApS kr., da dette er minimumskravet for tilstedeværende egenkapital. 16 af 84

17 personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,. Det vil sige både aktieselskaber og anpartsselskaber er omfattet af reglerne i SEL 13. Opsummeret kræves det fra lovgivningens side for at få tilladelse til skattefrit at kunne udlodde udbytte mellem to selskaber (aktieselskab eller anpartsselskab), at det udbyttemodtagende selskab besidder mindst 20 % af aktierne i det udbyttegivende selskab, og at denne aktiebesiddelse mindst har været til stede i et år. Derudover gælder skattefriheden ved udbytteudlodning deslige for selskaber der er medlem af EU eller EØS, eller en stat der har dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark jf. SEL 13 stk. 1 pkt. 2. Er disse krav opfyldt, og genererer driftsselskabet den fornødne likviditet, kan udlodningen foretages skattefrit til holdingselskabet, og derved bliver afdragene på gælden til holdingselskabet foretaget med skattefrit udbytte fra driftsselskabet. Dog skal det bemærkes, at udbyttet ikke er 100 % skattefrit, da driftsselskabet har betalt 28 % selskabsskat af overskuddet, inden udlodningen foretages. Ved personlig finansiering vil gælden skulle have været afdraget privat, og derved vil afdragene være efter skat, både hvad angår ens løn, og hvis udbyttet havde været udloddet til en person Salg via stiftelse af holdingstruktur Et alternativ til den direkte overtagelse af aktierne kan være, at senior indskyder et selskab mellem sig selv og driftsselskabet. Dette betegnes som stiftelse af et holdingselskab og kan iht. ABL 36 stk. 1-3 gøres skattefrit ved at ombytte aktierne, hvilket vil sige, at senior mod at afstå aktier i driftsselskabet modtager aktierne i det ny etablerede holdingselskab, og dermed undgår realisationsbeskatningen på afståelse af aktierne i driftsselskabet. Beskatningen undgås ikke - den udskydes blot i forhold til overdragelsestidspunktet. Der er her tale om succession. 4 Personen der modtager udbyttet beskattes med 28 % af udloddet udbytte (2006), eller 43 % med udbytte > (2006) jf. PSL 8a. Er man gift og ægtefællen ikke modtager udbytte, har man ret til det dobbelte. 17 af 84

18 Denne holdingstruktur gør, at senior kan overføre overskudslikviditet ved udbytteudlodning fra datterselskabet til det etablerede holdingselskab. En anden fordel er, at skatten udskydes, da udbytteudlodningen kan foretages skattefrit fra moderselskabet til holdingselskabet, hvorfor skatten først kommer til betaling, når der udloddes fra holdingselskabet. Derved har man skattefrit overført den overskydende likviditet op i holdingselskabet (slanket driftsselskabet), som senior ejer, og tilmed gjort driftsselskabet billigere for junior at overtage. Ligeledes har man på denne vis sikret, at senior har likviditet i holdingselskabet, således at en tilfredsstillende pensionstilværelse kan sikres. Nedenfor illustreres holdingstrukturen i figur 3.2. Figur 3.2 Salg via holdingselskab Før: Efte r e tablering af holdingselskab: Hovedaktionær Hovedaktionær 100% 100% Holdingselskab 100% Driftsselskab Driftsselskab Frasælges Kilde: egen tilvirkning Som det ses i figuren, ejer senior før aktieombytningen blot driftsselskabet med 100 %. Efter aktieombytningen til holdingselskabet ejer senior ikke driftsselskabet direkte mere. Senior ejer holdingselskabet 100 %, der igen ejer driftsselskabet 100 %, således at han igennem det nyetablerede holdingselskab fortsat indirekte ejer driftsselskabet. Man kan derved efterfølgende nøjes med at sælge driftsselskabet fra til junior, hvorfor senior fortsat vil eje og råde over holdingselskabet og den heri tilstedeværende likviditet. 18 af 84

19 3.2 Krav og betingelser (objektive betingelser) For at kunne foretage den forannævnte skattefrie aktieombytning mellem driftsselskabet (det erhvervede selskab) og det nyetablerede holdingselskab (det erhvervende selskab), er der en række krav og betingelser, der stilles til de enkelte aktieombytningsmetoder. Den skattefri aktieombytning kan foretages efter ABL 36, der indeholder to forskellige regelsæt. Disse to regelsæt er: Stemmeflertalsombytning reguleres i ABL 36, stk. 1-2 Helejerskabsombytning reguleres i ABL 36, stk. 3 Kravene til den enkelte metode, samt hvilke krav, tilladelser m.v. der skal være opfyldt, før en eventuel tilladelse fra skattemyndighederne bliver givet, vil i det nedenstående blive gennemgået Stemmeflertalsombytning Stemmeflertalsombytning er, som det fremgår af ordlyden, aktieombytninger hvor flertallet af stemmerne/aktiemajoriteten er opnået. Stemmeflertalsombytning er defineret i ABL 36, stk. 2 hvorved følgende definition på en stemmeflertalsombytning er givet: ved ombytning af aktier jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærer i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuel kontant udligningssum. Med denne formulering forstås, at når det nye selskab etableres, er det et ubetinget krav, at der opnås stemmeflertallet i det oprindelige selskab. En ombytning af aktierne giver derved iht. ABL 36, stk. 1 aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i FUSL 9 og 11, dvs. skattemæssig succession. Reglerne i FUSL 9 og 11 beskrives nærmere i afsnit af 84

20 Der er fire betingelser for, at en stemmeflertalsaktieombytning kan foretages. Betingelse 1: Holdingselskabet skal opnå stemmeflertallet (over 50 % af stemmerne) i driftsselskabet. Det er nødvendigvis ikke et krav, at aktieposten skal være af en hvis størrelse. Aktierne kan være opdelt i A- og B-aktier hvor B-aktierne er de stemmesvage. Man kan derved opnå stemmeflertal over selskabet ved at eje de stemmetunge A-aktier, uden at man nødvendigvis er i besiddelse aktiemajoriteten, og dermed erhverve ret til at foretage en skattefri aktieombytning efter ABL 36 stk. 1-2, da stemmeflertallet er opnået. Det afgørende for tilladelse til at foretage den skattefri aktieombytning efter ABL 36 stk. 1-2 er, at det erhvervende selskab (holdingselskabet) netop ved ombytningen opnår flertallet af stemmerne i driftsselskabet. I praksis ligges der vægt på realiteten frem for formaliteten. Er der eksempelvis indgået aktionæroverenskomster eller andre former for aftaler mellem aktionærerne, der reelt set begrænser den reelle betydning af aktiernes stemmeværdi og dermed stemmeflertallet, vil dette få betydning for sagens reelle faktum. Om sådanne aftaler foreligger, må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag 5. Af konkrete domme kan nævnes TfS TS, hvor en aktionær, der ejede 51 % af kapitalen og stemmerne, ikke fik tilladelse til stemmeflertalsombytning af Told- og Skattestyrelsen, idet man ikke fandt, at den formelle majoritet blev udhulet af en indgået anpartshaveroverenskomst. Vurderingen blev foretaget af sagens realiteter, hvor Told- og Skattestyrelsen vurderede, at der reelt ikke var tale om, at et stemmeflertal var opnået. Ligeledes afsagdes TfS ØL: En skatteyder, der ejede halvdelen af aktiekapitalen i et selskab, men for at kunne foretage en skattefri aktieombytning efter ABL 36 stk. 1-2, lavede en proforma aftale med en anden aktionær i selskabet om at købe hans andel for blot at sælge den tilbage igen til den oprindelige aktionær kort tid efter, at aktieombytningen var foretaget. Skatteyderen var nødt til at opnå over 50 % af stemmerne for at opnå tilladelse til den skattefri aktieombytning efter ABL 36 stk. 1-2, 5 Søren Halling-Overgaard, Birgitte Sølvkær Olesen s af 84

21 hvorfor denne proforma aftale blev lavet. Landsretten fandt dog heller ikke betingelserne for skattefri aktieombytning opfyldte, idet skatteyderen reelt ikke var i besiddelse af stemmeflertallet grundet proforma aftalen. Landsretten så på sagens realiteter, nemlig at skatteyderen ikke havde over 50 % af stemmerne ved aktieombytningen, frem for sagens formelle forhold, hvor skatteyderen rent faktisk havde over 50 % af stemmerne. En vurdering af sagens faktiske forhold kan ligeledes lægges til grund i tilfælde, hvor aktionæren/-e på papiret ikke har stemmemajoriteten, men hvor sagens faktiske forhold gør, at en egentlig stemmerflertalssituation fremkommer. I disse tilfælde vil der efter ABL 36, stk. 1 kunne gives tilladelse hertil. Her kan nævnes dom TfS LR, hvor selskabets aktier var opdelt i to klasser, hvoraf A-aktier havde 10 stemmer hver og B-aktier 1 stemme hver. Aktiekapitalen havde nominelt en værdi på kr., hvoraf de kr. var A-aktier, og de kr. var B-aktier. Den aktionær der besad B- aktierne havde reelt ikke stemmeflertallet i forhold til selskabet, der havde samtlige A-aktier. Med Told- og Skattestyrelsen lagde til grund, at selskabet ikke kan udøve stemmer på egne aktier, hvorved aktionæren reelt besad stemmeflertallet. Derved blev aktieombytningen foretaget skattefrit efter ABL, 36 stk. 1-2 på trods af, at et stemmeflertal reelt set ikke var opnået. Betingelse 2: Det et krav ved en sådan ombytning, at begge selskaber (både det erhvervende og erhvervede selskab) er omfattet af begrebet selskab i medlemsstat 6, eller selskaber som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, men som er hjemmehørende udenfor EU. Dette betyder, at de udenlandske selskaber skal have karakteristika, der svarer til de i den danske lovgivning givende regler om begrænset hæftelse i lighed med dansk selskabstyper. Betingelse 3: Aktieombytningen skal iht. ABL 36, stk. 4 gennemføres på en periode på maksimalt 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag jf. ABL 36, stk. 1, 3 pkt. Denne betingelse er kun relevant, hvor 6 Jf. artikel 3 i direktiv 90/434/EØF 21 af 84

22 der er flere aktionærer i driftsselskabet, og ombytningen skal foretages af flere af disse. En sådan ombytning kan være meget tidskrævende, hvorfor man af administrative grunde har fastsat denne forholdsvis lange tidsfrist, således at ombytningen kan ses som én og samme ombytning. Betingelsen for accepterede aktionærers skattefrihed er, at det erhvervende selskab inden for en frist af 6 måneder fra dagen, hvor der bliver åbnet for tilbuddet om ombytningen, indgår aftaler med så mange aktionærer i det erhvervede selskab, at det erhvervende selskab herved bliver indehaver af flertallet af stemmerne i selskabet 7. De aktionærer, der ikke har accepteret indenfor den fastsatte 6 måneders frist, deltager ikke i aktieombytningen, hvorved de heller ikke med tilbagevirkende kraft kan deltage jf. ABL 36, stk. 4. Skatteministeren kan dog i særlige tilfælde med virkning fra 1. juli forlænge 6 måneders fristen om nødvendigt. Betingelse 4: Stemmeflertalsombytning kræver som hovedregel godkendelse fra skatteministeriet. Det er i princippet ikke et krav, at der er meddelt forudgående tilladelse 9, men undladelse heraf vil medføre en betydelig risiko for ikke at opnå skattefrihed, hvorfor det i praksis må antages at være et krav, at godkendelse fra skattemyndighederne skal foreligge. Nærmere om godkendelse fra skattemyndighederne følger i afsnit Helejerskabsombytning Da stemmeflertalsombytninger ikke åbner mulighed for skattefrihed ved aktieombytning, hvis det erhvervede og erhvervende selskab ikke er et dansk eller udenlandsk selskab med karakteristika, der svarer til de i den danske lovgivning givende regler om begrænset hæftelse i lighed med dansk selskabstyper, og et stemmeflertal ved aktieombytningen ikke opnås i det erhvervede selskab, åbner ABL 36, stk. 3 op for muligheder for skattefri aktieombytning. 7 Michael Serup s Jf. lov 313 af 21. maj Michael Serup s af 84

23 ABL 36, stk. 3 giver mulighed for skattefri aktieombytning i to tilfælde: Det erhvervende selskab (ny holdingselskab) skal ved aktieombytningen erhverve ejerskab til hele aktiekapitalen i det erhvervede selskab 10. Et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i dette selskab 11. Det første punkt skal forstås helt formelt. Hele aktiekapitalen skal være i det erhvervende selskabs besiddelse. En selv lille og ubetydelig aktiepost til tredjemand vil være til hinder for den skattefrie aktieombytning. 12 Ved det andet punkt giver ABL 36, stk. 2 rent formelt set kun mulighed for at lave en skattefri aktieombytning, hvis selskabet ved ombytningen erhverver flertallet af stemmerne. Loven åbner derved ikke mulighed for skattefrihed, hvis alle aktierne besiddes. Derfor åbner ABL 36, stk. 3 mulighed herfor, da flertallet (herunder også stemmeflertallet) er i selskabets besiddelse. Helejerskabsombytning kræver som stemmeflertalsombytning godkendelse fra skattemyndighederne. Nærmere herom i afsnit De skattemæssige konsekvenser af en skattefri aktieombytning for de enkelte deltagere Hvad enten der er tale om en stemmeflertalsombytning eller helejerskabsombytning, fremgår de skattemæssige konsekvenser af FUSL 9 og 11. For aktionærerne i driftsselskabet vil tilladelse til den skattefri aktieombytning medføre, at der som udgangspunkt opnås skattefrihed jf. FUSL 9, stk. 3 i det omfang, at afståelsen af aktierne i 10 Michael Serup s Michael Serup s Michael Serup s af 84

24 driftsselskabet vederlægges med de nye aktier i holdingselskabet. Aktionæren succederer dermed med aktierne i det nye holdingselskab, således at aktierne i det nyetablerede holdingselskab får samme anskaffelsessum og erhvervelsestidspunkt 13 som de oprindelige aktier i driftsselskabet. Ombytningen har derved som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser for overdrageren, trods han afstår aktierne. En eventuel avance på aktierne kommer derved først til beskatning, når aktierne i holdingselskabet afstås, og en opgørelse af gevinst/tab foretages ud fra den oprindelige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, som de blev anskaffet til i driftsselskabet. De aktier, der ikke succederes i holdingselskabet, anses for afhændet til tredje mand til kursen på ombytningstidspunktet 14. Afståelsessummen vil blive behandlet efter de almindelige afståelsesregler i aktiebeskatningsloven jf. FUSL 9, stk Skulle aktionæren have erhvervet aktierne på forskellige tidspunkter, skal FIFO princippet på aktieafståelsen benyttes 16. For holdingselskabet vedkommende anses aktierne erhvervet pr. ombytningsdagen. Anskaffelsessummen af disse aktier er den pr. ombytningsdagen gældende værdi ved handel og vandel af disse aktier. Denne dato og anskaffelsessum har betydning for en eventuel senere afståelse af aktierne Tilladelse fra skattemyndighederne (subjektive betingelser) Udover de forannævnte rent objektive betingelser for at kunne gennemføre en skattefri aktieombytning, kræver dette ligeledes godkendelse fra skattemyndighederne, der positivt skal give godkendelse i hver enkelt sag, førend at aktieombytningen kan foretages skattefrit. Det bør dog nævnes, at det i princippet ikke er noget krav, at der foreligger en forhåndsgodkendelse fra skattemyndighederne for at 13 Anskaffelsestidspunktet er ikke relevant mere efter lov nr af trådte i kraft fra og med Indtil kunne 3 års reglen have betydning, da unoterede aktier ejet under 3 år blev beskattet som kapitalindkomst, mens unoterede aktier ejet mere end 3 år blev beskattet som aktieindkomst. Jf. ABL 4, stk Michael Serup s Michael Serup s FIFO princippet fremkommer som forkortelser af det engelske udtryk First In First Out Det vil sige de første anskaffede aktier, og også de første der afstås, og dermed deres anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. 17 Når selskaber sælger aktier vil gevinst på aktier erhvervet indenfor 3 år udløse beskatning, mens aktier gevinst på aktier ejet over 3 år være skattefri. Ligeledes vil der ved tab være fradragsret på aktier ejet under 3 år, i fremtidige gevinster på aktier ejet under 3 år, mens der ved tab på aktier ejet over 3 år ikke vil være skattefradrag for selskaber. 24 af 84

25 aktieombytningen må foretages skattefrit. Men grundet det faktum, at hver enkelt sag vurderes ud fra de faktiske omstændigheder af skattemyndighederne, må hovedreglen i praksis være, at der bør foreligge godkendelse fra skattemyndighederne, inden den konkrete aktieombytning foretages skattefrit efter reglerne i ABL 36. Baggrunden for at hver enkelt sag vurderes individuelt er Leur-Bloem-dommen fra 1997, der afsagde, at sagen ikke længere skulle tage udgangspunkt i generelle retningslinjer og forhåndsfastlagte principper, men derimod afspejle det, som al god sagsbehandling bør tage udgangspunkt i, nemlig en konkret bedømmelse af hver enkelt sag og de særlige individuelle forhold, som måtte kendetegne denne 18. Derved er det ikke nok, at en tilladelse til skattefri aktieombytning fra en lignende dom er afgivet. Hver enkelt sag kræver en specifik vurdering af, om der fra skattemyndighedernes side kan gives tilladelse til at foretage aktieombytningen skattefrit. Der skal gives tilladelse til aktieombytningen fra skattemyndighederne, uanset om der er tale om en skattefri aktieombytning efter ABL 36 stk. 1-2 stemmeflertalsombytning, eller ABL 36, stk. 3 helejerskabsombytningen. De grundlæggende kriterier for godkendelse til skattefrihed fra skattemyndighederne er generelt set de samme, hvorfor afsnittet om godkendelse fra skattemyndighederne gælder både for stemmerflertalsombytning og helejerskabsombytning. Inden tilladelsen til skattefrihed fra skattemyndighederne bliver givet, kræves det, at ombytningen skal være forretningsmæssigt begrundet 19, og at aktieombytningen ikke bliver foretaget udelukkende med henblik på skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Samtidigt bør det nævnes, at tilladelsen først skal nægtes når skatteundgåelse / -unddragelse bliver hovedformålet med transaktionen. Skattemyndighederne vurderer ud fra det i ansøgningen anførte, om der kan gives tilladelse til skattefrit at foretage aktieombytningen. En væsentlig del af skattemyndighedernes vurdering bygger på en konkret vurdering af, om aktieombytningen dækker over skatteundgåelse / -unddragelse. Hvis skattemyndighederne vurderer, at der reelt set er tale om skatteundgåelse / -unddragelse uden egentlige forretningsmæssige begrundelser, vil der ikke kunne gives tilladelse til at foretage aktieombytningen 18 Søren Halling-Overgaard, Birgitte Sølvkær Olesen s Heri ligger at begrundelsen skal fremlægges i forsvarlige økonomiske begrundelser. 25 af 84

26 skattefrit. Det er således ansøgerens opgave at afkræfte, at hovedformålet med transaktionen er skatteundgåelse / -unddragelse. Nedenfor vil det blive beskrevet, hvilke forretningsmæssige begrundelser der kan ligges til grund, når der ansøges om skattefrihed. Skattemyndighederne skal som ovenfor anført sikre, at aktieombytningen ikke har skatteundgåelse / - unddragelse som hovedformål. Skattemyndighederne forholder sig ofte således, at hvis det erhvervende holdingselskab realiserer en skattefri avance indenfor 3 år efter ombytningen, og denne realisation var påtænkt ved ombytningen, er der tale om skatteundgåelse, og tilladelse til skattefri aktieombytning kan ikke gives Forretningsmæssige begrundelser Inden tilladelsen fra skattemyndighederne bliver givet til at foretage aktieombytningen skattefrit, kræver dette som nævnt ovenfor, at ansøgningen til skattemyndighederne skal indeholde oplysninger om, hvorfor ombytningen bør kunne foretages skattefrit. Det er vigtigt at holde sig for øje, at når den skattefri aktieombytning foretages, må denne godt give ansøgeren skattemæssige fordele. Netop skattefriheden må antages at være en væsentlig del af baggrunden for at foretage aktieombytningen. Det er dog lige så vigtigt, at skattefriheden ikke er den væsentligste begrundelse for at foretage aktieombytningen. Afgørende for om tilladelsen fra skattemyndighederne gives, er at hovedformålet ved den skattefri aktieombytning ikke er skatteundgåelse / -unddragelse, men derimod begrundet i faktiske forretningsmæssige hensigter ved aktieombytningen. Eller som det fremgår af ligningsvejledningen , S.G.5.2 subjektive betingelse alle ansøgninger skal indeholde oplysninger om de økonomiske betragtninger og forretningsmæssige formål, der ligger bag ombytningen. Her er det ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at skattemyndighederne ligger sagens faktiske forhold til grund, når de bedømmer, om der er tale om en faktisk forretningsmæssig begrundelse, eller om den skattefri aktieombytning blot er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Hver enkelt sag bygger på 20 Michael Serup s af 84

27 konkrete vurderinger af de faktiske forhold i sagen, hvorfra skattemyndighederne vurderer, om ansøgningen faktisk bygger på forretningsmæssige begrundelser. Der kan lægges mange begrundelser til grund, når der ansøges om skattefri aktieombytning. Det kan være begrundelser i form af at fastholde nøglemedarbejder eller ønsket om at opdele forretningsområderne, således at produkterne fungerer mere hensigtsmæssigt under hvert sit selskab. Der er dog to væsentlige begrundelser, der ofte lægges til grund, når der ansøges om skattefrihed i forbindelse med en aktieombytning. De to begrundelser jeg har valgt at beskrive er som følger: Generationsskiftebegrundelsen. Begrundelsen for skattefrihed i forbindelse med via etablering af et holdingselskab at opnå begrænset hæftelse. Der er dog ingen garanti for, at tilladelsen fra skattemyndighederne bliver givet, hvis man eksempelvis lægger generationsskiftebegrundelsen til grund for ombytningen. Der er mange andre forhold der spiller ind, og er individuelle for hver enkelt sag. Omvendt vil generationsskiftebegrundelsen godt kunne give tilladelse fra skattemyndighederne i nogle sager Generationsskiftebegrundelsen Generationsskifte kan være en forretningsmæssig begrundelse der kan bruges i ansøgningen til skattemyndighederne. Generationsskiftebegrundelsen kan have den tilsigtede virkning at sikre virksomhedens videreførelse. Dog er det ikke nok, at ansøgningen blot indeholder den begrundelse, at skatteyderen ønsker at gennemføre et generationsskifte 21. Det bør ligeledes kræves, at ansøgningen indeholder oplysninger om, hvordan dette generationsskifte påtænkes gennemført, og hvorfor en skattefri aktieombytning er et nødvendigt element heri Søren Halling-Overgaard, Birgitte Sølvkær Olesen s Søren Halling-Overgaard, Birgitte Sølvkær Olesen s af 84

28 Det er ud fra denne ansøgning, at skattemyndighederne foretager den konkrete vurdering af, om tilladelsen til skattefrihed kan gives. Det er derfor vigtigt, at denne ansøgning udarbejdes med udgangspunkt i sagens faktiske forhold, hvorfor det ligeledes er et krav, at skattemyndighederne skal modtage meddelelse, hvis der, efter at ansøgningen er indgivet til skattemyndighederne, indtræffer væsentlig ændrede forhold contra det i ansøgningen beskrivende jf. afsnit Hæftelsesbegrænsningen Et andet incitament, der kan anføres i ansøgningen, er motivet om at via etablering af et holdingselskab at have en begrænset hæftelse. Om tilladelsen vil blive givet udelukkende ud fra ønsket om begrænset hæftelse er nok meget tvivlsomt, men i kombination med forberedelse af et generationsskifte kan tilladelsen eventuelt blive givet Vurdering/analyse af praksis Inden aktieombytningen kan foretages skattefrit, kræver dette i praksis, at ansøgningen godkendes af skattemyndighederne. For at godkendelsen bliver givet fra skattemyndighederne kræver dette bl.a. at ansøgningen skal indeholde forretningsmæssige begrundelser for ombytningen, herunder at hovedformålet med transaktionen ikke er skatteundgåelse / -unddragelse. Det interessante i denne sammenhæng er sondringen fra skattemyndighedernes side om, hvornår en ansøgning bygger på faktisk forretningsmæssige begrundelser, og hvornår skattemyndighederne vurderer, at der er tale om skatteundgåelse / -unddragelse. Denne linie ligger i et grænseområde, hvorfor jeg nedenfor vil beskrive praksis ved hjælp af en række domme for at komme nærmere ind på, hvilke ansøgninger til skattemyndighederne om skattefri aktieombytning, der er godkendt, og hvilke der er blevet forkastet og dermed nærme mig praksis for domsafsigelsen på området. Ved alle de gennemgåede domme er de rent formelle forhold opfyldt, for at kunne foretage aktieombytningen skattefrit hvad enten der er tale om helejerskabsombytning eller stemmeflertalsombytning, men de forskellige begrundelser for ombytningen, har enten givet tilladelse eller afslag til ombytningen fra skattemyndighedernes side. 28 af 84