Erhvervs og Byggestyrelsen. Juni Ans Søpark. Rapport fra forsøgsbyggeri

Transkript

1 Erhvervs og Byggestyrelsen Juni 2006 Ans Søpark Rapport fra forsøgsbyggeri 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 1 Resultater og konklusioner 2 Byggesagen og parterne 3 Partneringaftalen 4 Workshops 5 Elevatorsagen 6 Forsøgselementerne evaluering af resultater 7 Anbefalinger Bilag 1 Opfyldelse af bench marks Etageplan (stuen) 2

3 Erhvervs og Byggestyrelsen Forord Denne rapport omhandler et forsøgsbyggeri, som indgår i Erhvervs og Byggestyrelsens netværk Bygherrer skaber værdier. I forsøgsbyggerierne indhøstes en række erfaringer, der kan være med til at fremme byggeriets udvikling. Et af netværkets fokusområder er samarbejdet mellem bygherre, total/hovedentreprenører og underentreprenører. Nærværende projektrapport omhandler byggesagen Ans Søpark i Ans, hvor det har været forsøgt at etablere et udvidet partnering samarbejde. Projektrapporten omhandler ikke forløbet i den komplicerede planlægningsfase, som ligger inden etableringen af partnering samarbejdet. Projektrapporten ligger på Erhvervs og Byggestyrelsens hjemmeside, Rapporten indeholder en række synspunkter og betragtninger. Hvor ikke andet anføres, er disse et udtryk for alle involveredes opfattelser. Projektrapporten er udarbejdet af akademiingeniør Mogens Høgsted, Vive Consult i samarbejde med byggesagens parter. 3

4 1. Resultater og konklusioner Byggesagen indeholder forsøg med partnering med involvering af flere bygherrer. Af de involverede parter havde Boligselskabet Sct. Jørgen tidligere erfaringer med partnering. Hovedsigtet med samarbejdet var: (fra ansøgning om udviklingsbyggeri) Med byggesagen Ans Søpark ønskes etableret et udvidet partneringsamarbejde med deltagelse af Kjellerup Kommune for uden entreprenør og rådgivere. Der lægges vægt på at dokumentere, at partnering ikke kun er for de store total/hovedentreprenører, men kan anvendes også i mere lokal sammenhæng. Det kan konstateres, at en række elementer i partnering, som var påtænkt anvendt i byggesagen, ikke er taget i brug. Dette skyldes flere forhold. Dels en opfattelse af, at det vi plejer at gøre, er godt nok og dels en markant modstand hos hovedentreprenøren mod, hvad denne opfattede som en bureaukratisering i forbindelse med partnering samarbejdet. De elementer, som ikke er anvendt, er: Tidlig inddragelse af fag/underentreprenører Brug af skema til systematisk opfølgning på samarbejdet Undersøgelse af parternes holdninger til partnering ved spørgeskemaer Fag/underentreprenører er ikke inddraget i partnering samarbejdet På trods af disse forhold er det påfaldende, at parterne har en meget positiv opfattelse af partnering samarbejdet, jf. følgende citater fra parterne: Hvis sagen var kørt som en sædvanlig byggesag, var det gået helt galt med elevatorspørgsmålet Et problem med for højt gulvniveau i baderum blev løst i samarbejde med kommunen, men kunne være endt frygteligt. Partnering samarbejdet har givet langt færre problemer end i en normal byggesag I en sædvanlig byggesag lander problemer ofte hos rådgiveren, som kommer i defensiven. Dette undgås ved partnering Hovedentreprenøren vurderer, at hans økonomiske resultat var blevet ringere, hvis byggesagen ikke var kørt i partnering. Den nedsatte styregruppe har ikke regelmæssigt fulgt samarbejdet og efter start på udførelsen holdt få møder. Styregruppen har derfor ikke ydet et muligt, og efter evaluators opfattelse - savnet konstruktivt bidrag til partnering samarbejdet. 4

5 Erhvervs og Byggestyrelsen Den opståede elevatorsag, jf. afsnit 5, har bragt det forhold frem, at det er centralt i et partnering samarbejde, at parternes bagland bør være enig om, at man skal indgå i projektet, og gå positivt ind i partnering samarbejdet. Elevatorsagen illustrerer endvidere kommunens forskellige roller, dels som en del af bygherrefunktionen og dels som byggesagsbehandlende myndighed. Det må generelt konstateres, at de opstillede ambitioner ikke er nåede, især vedrørende tid, mangler og arbejdsmiljø. Oplevelsen af byggesagens resultat er således skæmmet af mange mangler med lang afhjælpningstid. 2. Byggesagen og parterne Byggesagen var planlagt med 30 andelsboliger, 32 almene boliger og 20 private udlejnings eller ejerlejlighedsboliger samt idrætsbyggeri. De private udlejningsboliger er ikke opført. I skemaet herunder anføres opdelingen på bygherrer, forretningsfører, hovedentreprenør og totalrådgiver. Hovedentreprenør og totalrådgiver er gennemgående og har aftaler med alle 3 bygherrer. Alle de nævnte parter indgår i partneringaftalen, jf. senere. Bygherre Forretnings fører Hoved Entreprenør 32 almene boliger Kjellerup Boligforening Kjellerup boligforening Boligselskabet Sct. Jørgen 30 andels boliger FPB Byg A/S Kjellerup boligforening Boligselskabet Sct. Jørgen Delprojekt Idræts/ svømmehal Kjellerup Kommune AIKC (idrætsforening) Samarbejde mellem Kjellerup kommune og boligselskabet Ca. 20 private udlejnings boliger FPB Byg A/S Bygge modning Kjellerup Kommune FPB Byg A/S FPB Byg A/S FPB Byg A/S FPB Byg A/S FPB Byg A/S Total rådgiver Møller og Grønborg Møller og Grønborg Møller og Grønborg Møller og Grønborg Møller og Grønborg For boligerne er m² prisen ca kr., heraf grund 900 kr. pr. m². Der er tale om et relativt stort byggeri i en lille by (Ans har indbyggere). Som ingeniør underrådgiver medvirker Carl Bro A/S. Styregruppen Der er nedsat en styregruppe, som har behandlet overordnede spørgsmål ved projektudformningen; f.eks. har styregruppen godkendt anvendelse af teglfacadeelementer. Styregruppen består af: Hans Gammelgaard (kommunaldirektør) Hans Jørgen Hørning(borgmester) Niels Grønbæk Kjellerup Kommune Kjellerup Boligforening 5

6 Hans Erik Lund Lene Christensen Poul Poulsen Boligselskabet Sct. Jørgen FPB Byg A/S Møller og Grønborg Styregruppen holdt møder i planlægnings- og projekteringsfasen. Styregruppen har drøftet en række emner. Disse kan illustreres ved dagsordenen fra mødet en 2. april 2003: 1. Salg af andelsboliger 2. Forstærket markedsføring 3. Indretning af lejligheder i ældreboliger 4. Etablering af antenneanlæg 5. Afholdt licitation/underhåndsbud 6. Byggemodning 7. Udstykninger 8. Oprettelse af grundejerforening 9. Andet, herunder tidsplan og projektgruppens organisering Styregruppen har ikke systematisk fulgt op på partnering aftalens succesmål. Projektledelsesgruppen Projektet er i projekteringsfasen fulgt på månedlige møder (i alt 17 møder, det sidste afholdt den , hvor hovedprojekt er færdigt). Projektledelsesgruppen bestod af repræsentanter fra: Kjellerup Boligforening/Boligselskabet Sct. Jørgen FPB Byg A/S Møller og Grønborg/Carl Bro Kjellerup Kommune Møder i projektledelsesgruppen havde følgende eksempelvis dagsordenspunkter (fra møde nr. 17): 1. Byggemodning 2. Antenneanlæg 3. Byggetekniske forhold (delt op på en række underpunkter) 4. Tilslutningsafgifter 5. Tidsplan og logistikplan 6. Affaldsposesystem 7. Skema B for andelsboliger 8. Kontrakter med underentreprenører 9. Antennemast 10. Kommunale servicearealer 11. Workshop 12. Næste møde Bygherremøder Projektet er i udførelsesfasen fulgt op på bygherremøder, som er afholdt ca. hver måned på byggepladsen. 6

7 Erhvervs og Byggestyrelsen Deltagere i bygherremøder var de samme som i projektledelsesgruppen suppleret med formænd fra hovedentreprenøren og enkelte underentreprenører. En typisk dagsorden for bygherremøder er: 1. Godkendelse af seneste referat 2. Byggeriets stade 3. Byggeplads/sikkerhed 4. Aftaler vedr. projektet 5. Økonomi 6. Tidsplan 7. Tilvalgsmuligheder 8. Diverse Partnering aftalen og samarbejdet er ikke behandlet på bygherremøderne, bortset fra de møder, hvor evaluator har deltaget. Tidsplan Den overordnede tidsplan er: Indgåelse af partneringaftale med hovedentrepriseaftale og rådgivningsaftale oktober 2002 Projektering færdig september 2003 Påbegyndelse på byggeplads maj 2003 (1. spadestik) Første indflytninger juli 2004 Aflevering første blok og samlet aflevering incl. udearealer Partneringaftalen Partnering aftalen er dateret den Partneringaftalen udgør hovedaftalen mellem de 3 bygherrer, som er involverede. Til partneringaftalen er desuden bilagt hovedentrepriseaftale og rådgivningsaftale for den ene bygherre (Kjellerup Boligforening). Partneringaftalen indeholder følgende punkter: 1. Samarbejdsparterne 2. Partneringaftalens hovedindhold, herunder Overordnet formål og bestemmelser om arealerhvervelser og udstykninger 3. Holdninger og succesmål, opfyldelse af bench marks 4. Aftalegrundlag herunder lokalplan, skema A (for det støttede byggeri) 5. Byggesagens økonomi, jf. herunder 6. Byggesagens tidsmæssige rammer 7. Samarbejdets organisation og forløb, herunder styregruppe og projektledelsesgruppe, samt møder og workshops Ansvar 10. Forsikring 11. Håndtering af tvister ved beslutningstrappe 12. Underskifter Bilag 7

8 Økonomien (partneringaftalens pkt. 5) Den samlede anlægssum for hele projektet udgør ca. 110 mio. kr. incl. moms. fordelt således: Delprojekt 32 almene boliger 30 andelsboliger Idræts/svømmehal 20 ustøttede boliger Byggemodning Ca. 78 mio. kr. (skema A) 4½ mio. kr. Ca. 26 mio. kr. 0,9 mio. kr. Den realiserede økonomi for de almene boliger og andels boliger er i henhold til byggeregnskab, at godkendt anlægsudgift i henhold til skema B er overskredet med et mindre beløb på omkostninger til salgs- og udlejning. Incitament I aftalen mellem hovedentreprenøren om det støttede byggeri er følgende anført: 5.6 Rammer, kalkulation og incitamenter For det støttede byggeri udarbejder FPB Byg A/S en detaljeret kalkulation opdelt på egenproduktion og entrepriser, som udbydes. Der skal inden for rammen på de kr. incl. moms. Være afsat mindst 5 % til uforudseelige udgifter ydelser. Bygherren/forretningsfører og totalrådgiver har fuld indsigt i kalkulationen. Såfremt de afsatte 5 % ikke bruges tilfalder ½ delen FPB Byg A/S, 1/8 til totalrådgiver og 3/8 del til bygherren. Bygherren kan anvende sin del til kvalitative forbedringer. FPB Byg A/S er forpligtet til at udbyde 60 % af håndværkerudgiften i indbudt licitation (begrænsede udbud) med deltagelse af lokale firmer. For det støttede byggeri udgør rammen for udbud ca. 60 % af de ca. 57 mio. kr. dvs. ca. 34 mio. kr. På grundlag af den godkendte kalkulation drøftes incitamenter; dvs. fordeling af eventuelle besparelser på det beløb, som der er afsat til udbud. Det fremgår af bygherremøde nr. 1, at incitamentspuljen tages i anvendelse i forbindelse med lydkrav til vinduer og ekstrafundering. Af bygherremøde nr. 4 fremgår det, at arkitektens udgifter i forbindelse med ekstrafundering tages fra arkitektens del af incitamentspuljen. Resultatet vedrørende de afsatte 5 % til uforudseelige udgifter blev senere i forløbet en aftale om, at disse tilfaldt entreprenøren, som herefter afholdt udgifter til ekstrafundering, elevator og opfyldelse af lydkrav. Udgiften til arkitektens omprojektering (ca kr.) blev dækket af byggesagen. 8

9 Erhvervs og Byggestyrelsen 4. Workshops Med henblik på at følg op på partnering aftalen og forsøgsgrundlaget er der afholdt 3 workshops den 23. oktober 2003, den 23. marts 2004 og en afsluttende workshop den 26. august De 3 workshops har været afholdt i forbindelse med bygherremøde. Deltagere har bla. været: Henrik Markersen Lene Christensen Michael Nielsen Gert Risum Jesper Thybo Arne jensen Arnt Nielsen, BJ Stål Poul H Poulsen/ Jørgen Bach Mogens Høgsted Kjellerup Boligforening/ Boligselskabet Sct. Jørgen FPB Byg A/S Møller og Grønborg/Carl Bro Evaluator I skemaet herunder anføres i venstre kolonne de mål, der er sat i partneringaftalen om samarbejdet. I midter - og højre kolonne anføres status og bemærkninger på de første 2 workshops. I afsnit 9 anføres den endelige evaluering af forsøgselementerne, som blev gennemgået på den sidste workshop den 26. august Forsøgselementer i partneringaftalen Med byggesagen Ans Søpark ønskes etableret et udvidet partneringsamarbejde med deltagelse af Kjellerup Kommune for uden entreprenør og rådgivere. Der lægges vægt på at dokumentere, at partnering ikke kun er for de store total/hovedentreprenører, men kan anvendes også i mere lokal sammenhæng. Der vil konkret blive afprøvet følgende elementer 23. november marts 2004 Styregruppen har ikke specifikt fulgt op på målsætningerne i partneringaftalen. Styregruppen har indebåret en opbakning på mange niveauer. Det har været godt, at kommunen har været aktiv i styregruppen (kommuneingeniøren er sekretær). FPB mener, at partnering aftalens målsætninger har haft en ubevidst betydning for samarbejdet. Samarbejdskulturen er, at tage problemer op i den daglige drift, og så er der ikke behov for papirsystemer. FPB er vant til at problemerne løses hen ad vejen også detailløsninger på byggepladsen. Partneringsamarbejdet har muliggjort en fælles markedsføring ifm. udlejning. Rammestyring af den Der er behov for at Det var uafklaret om en udgift til 9

10 forud fastlagte økonomi med brug af incitamenter Brug af benchmarks, herunder planlægges udformet et overordnet benchmark for bebyggelsens attraktion for eventuelle beboere i forhold til andre nyere boligbebyggelser i området Inddragelse af fag/underentreprenører i partneringsamarbejdet. Fag/underentreprenører påregnes at blive mindre, evt. lokale virksomheder Partneringsamarbejdet vil løbende blive fulgt systematisk for indikering af, om noget kører af sporet præcisere incitamentsaftalen, da der er uklarhed om hvornår en uforudset udgift reducerer incitamentspuljen. Parterne noterer eksempler på udgifter, hvor der er tvivl i så henseende, og der drøftes supplerende formulering til incitamentsaftalen. Disse forhold gennemgås af evaluator med henblik på rapporten. Sct. Jørgen overvejer det overordnede bench marks. Evaluator pegede på inspiration fra de nye nøgletal fra Byggeriets Evaluerings Center. Evaluator som tidligere drøftet - ønsker evaluator spørgeskema udfyldt af fagentreprenører. Det blev aftalt, at der planlægges en workshop, når alle fagentreprenører er på pladsen, og her kan spørgeskemaerne introduceres og udfyldes. Dato for workshoppen fastlægges snart (HM). Der er udarbejdet en mere konkret udgave af skema til opfølgning på samarbejdet (både på bygherre og byggemøder). omprojektering fragår rådgiverens incitamentsdel eller fragår puljen inden fordeling. Både entreprenør og rådgivere mener ikke incitamentet påvirker opgavens udførelse, og et evt. incitament er ikke noget, der er regnet med.. Drøftelsen om incitamentet afdækkede, at entreprenøren har udgifter, som han mener, skal afholdes over UF puljen, men som pt. er bygherren ubekendt. Tilsvarende havde bygherren udgifter, som han mente skulle tages fra UF puljen. Det drejede sig bla. om udgift til omprojektering. Der er et uafklaret spørgsmål, om elevator skal til kælder. Dette spørgsmål er lagt op i styregruppen. I øvrigt har der ikke været større uenigheder. HM undersøger brug af By og Byg s evalueringsmetode på beboertilfredshed. Benchmarks i øvrigt vurderes på en afsluttende workshop efter aflevering (efter sommerferien) FPB Byg arbejder med faste underentreprenører og har egenproduktion på jord/beton/murer. Samarbejdet foregår meget uformelt, bla. afholdes ikke bygge/ue møder. Der anvendes ikke trimmet udførelse det mener man, er bureaukratisk. Det konkrete skema er forsøgt anvendt på et bygherremøde, men der er modstand mod papiret. De forskellige Det tidligere udleverede Skemaet er ikke udfyldt. 10

11 Erhvervs og Byggestyrelsen involveredes holdninger til partnering vil blive undersøgt ved spørgeskemaer før og efter byggesagens gennemførelse Projekteringsfasen Projekt/byggeledelsen skema udfyldes af alle parter. HM tager sig af dette og de udfyldte skemaer sendes til evaluator. Parterne har generelt en positiv holdning til at samarbejde i partnering. Rådgivere har udarbejdet forprojekt, og FPB har taget over herfra. FPB har i drøftelserne fået projektet gjort mere bygbart på følgende punkter: - tagkonstruktion (18 tons) pr. blok færdiggøres på jorden og hejses op - facader er ændret fra muret til sandwichelementer - herved er stillads sparet - indv. bærende vægge er udført i jernbeton El og VVS har detailprojekteret. FPB mener de mange møder har været umagen værd. Der har været udskiftninger, hvilket bygherren finder uheldigt, og i en periode er der savnet en tovholder. 5. Elevatorsagen Byggeriet i 2 af de 4 blokke er udført, uden at elevatorer er ført ned til kælderen på grund af de relativt store udgifter hertil, bla. som følge af et højt beliggende grundvandsspejl. Beslutningen blev truffet af hovedentreprenøren ud fra dennes teknisk/økonomiske afvejning, men uden at den fornødne dispensation fra kommunen forelå. Der er i flere omgange blevet søgt om dispensation fra krav om, at elevatorerne skal til kælderen, og ansøgning om dispensation er blevet afslået fra teknik og miljøudvalget i Kjellerup Kommune. Denne sag har været behandlet indgående i lokalpressen og givet byggeriet en negativ omtale. 11

12 Efter en behandling i Kjellerup Byråd er der den 18. august 2004 udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at der udføres en alternativ løsning med en mini elevator. Udgiften er i størrelsesordenen ½ mio. kr. Pressemeddelelsen er vist på næste side. Bach Gruppen A/S er FPB Byg A/S. 12

13 Erhvervs og Byggestyrelsen Udgiften til elevatorløsningen indgår i den samlede opgørelse vedrørende UF puljen. 13

14 Indgangspartiet, hvor minielevatoren skal placeres. Elevator til etager ses bag ruden. 6. Forsøgselementerne evaluering af resultaterne Forsøgselementerne er formulerede i godkendt ansøgning om udviklingsbyggeri, dateret den Udviklingsprojektets baggrund, formål og målgruppe Med byggesagen Ans Søpark ønskes etableret et udvidet partneringsamarbejde med deltagelse af Kjellerup Kommune for uden entreprenør og rådgivere. Der lægges vægt på at dokumentere, at partnering ikke kun er for de store total/hovedentreprenører, men kan anvendes også i mere lokal sammenhæng. Der vil konkret blive afprøvet følgende elementer: Rammestyring af den forud fastlagte økonomi med brug af incitamenter Brug af benchmarks, herunder planlægges udformet et overordnet benchmark for bebyggelsens attraktion for eventuelle beboere i forhold til andre nyere boligbebyggelser i området. Inddragelse af fag/underentreprenører i partneringsamarbejdet. Fag/underentreprenører påregnes at blive mindre, evt. lokale virksomheder Partneringsamarbejdet vil løbende blive fulgt systematisk for indikering af, om 14

15 Erhvervs og Byggestyrelsen noget kører af sporet De forskellige involveredes holdninger til partnering vil blive undersøgt ved spørgeskemaer før og efter byggesagens gennemførelse Udviklingsbyggeriets målgruppe er byggeriets parter, herunder særligt mindre og mellemstore byggevirksomheder og bygherrer. Endvidere er der i pkt. anført om håndtering af tvister: Det er et succeskriterium, at eventuelle uenigheder løses i en positiv dialog. Såfremt dette ikke kan opnås, vil parterne forinden formelle tiltag efter ABR/AB enten gøre brug af foregreben tvisteløsning (der udpeges en eller flere opmænd) efter bestemmelser herom udarbejdet af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed eller gøre brug af beslutningstrappen, hvor en konflikt, som ikke kan løses af de sagsansvarlige projekt- og entrepriseledere, forelægges projektgruppen, som beslutter evt. videre forløb. Herunder er forsøgselementerne anført til venstre og parternes bemærkninger i midten. Parternes og evaluators samlede vurdering er anført til højre ud fra skalaen: Opfyldt Opfyldt delvist Ikke opfyldt Forsøgselementer Etablering af et udvidet partneringsamarbejde med deltagelse af Kjellerup Kommune for uden entreprenør og rådgivere Parternes og evaluators bemærkninger (direkte citater er anført) Der har været et godt samarbejde. Der har ifølge parterne ikke været behov for særlige foranstaltninger til at sikre og følge op på samarbejdet. Det har været et problem, at især hovedentreprenørens nøglemedarbejdere på sagen har skiftet flere gange. Der er her ikke sikret, at afløserne blev sat ind i partnering aftalen. Underentreprenørerne har kun i begrænset omfang været bekendt med partnering samarbejdet og aftalen. Partneringsamarbejdet har medført en række væsentlige optimeringer af projektet, bla. udførelse af taget i én sektion (pr. blok) på jorden og opløftning i et stykke. Citater om partneringsamarbejdet: Parternes vurdering 15

16 Elevatorsagen burde være bragt på i styregruppen, hvor kommunen sidder Hvis sagen var kørt som en sædvanlig byggesag, var det gået helt galt med elevatorspørgsmålet Et problem med for højt gulvniveau i baderum blev løst i samarbejde med kommunen, men kunne være endt frygteligt. Partnering samarbejdet har givet langt færre problemer end i en normal byggesag I en sædvanlig byggesag lander problemer ofte hos rådgiveren, som kommer i defensiven. Dette undgås ved partnering Rammestyring af den forud fastlagte økonomi med brug af incitamenter Bygherren har pga. udlejningssituationen haft øgede udgifter ifm. udlejning. Anlægsudgiften iht. godkendt skema B afviger kun i mindre grad fra det godkendte. Rådgivere har ikke fået et ringere resultat end ved en sædvanlig byggesag. Hovedentreprenøren vurderer, at hans økonomiske resultat var blevet ringere, hvis byggesagen ikke var kørt i partnering. Brug af benchmarks, herunder planlægges udformet et overordnet benchmark for bebyggelsens attraktion for eventuelle beboere i forhold til andre nyere boligbebyggelser i området. I bilag til partnering aftalen er angivet en række benchmarks, som er gået igennem og vurderet i bilag 1 til denne rapport. Bygherren har ikke udformet det påtænkte overordnede bench marks. Om målsætninger og bench marks er anført i partnering aftalen: Processen: At der etableres og opretholdes en høj grad af team spirit baseret på åbenhed, ærlighed, tillid og gensidig respekt. At sikre at team ånden er forankret i egen organisation. At processen gennemføres i et positivt og konstruktivt samarbejde. At efterleve de i fællesskab fastlagte rammer og spilleregler for teamarbejdet. At eventuelle uenigheder løses i positiv dialog i stedet for modspil og tvister. 16

17 Erhvervs og Byggestyrelsen Produktet: At bebyggelsen fremstår attraktiv for kommende beboere og brugere, og at det vil give en høj trivsel for beboerne og brugerne. At bygherrernes overordnede krav til funktionalitet, økonomi, tid og kvalitet, herunder arkitektur overholdes. At byggeriet gennemføres som miljørigtigt byggeri ud fra et sæt vedtagne miljømål. At parterne opnår tilfredsstillende økonomiske resultater. At byggeriet afleveres mangelfrit indenfor tidsrammen. For at sikre overholdelse af disse succesmål er der opstillet en række benchmarks med målsætninger for de enkelte benchmarks. Dette er anført i bilag 2. Inddragelse af fag/underentreprenører i partneringsamarbejdet. Fag/underentreprenører påregnes at blive mindre, evt. lokale virksomheder Partneringsamarbejdet vil løbende blive fulgt systematisk for indikering af, om noget kører af sporet De forskellige involveredes holdninger til partnering vil blive undersøgt ved spørgeskemaer før og efter byggesagens gennemførelse Håndtering af uenigheder Underentreprenører var ikke valgt i projekteringsfasen, og deres indflydelse på projektet har derfor været begrænset. VVS entreprenør mener, at underentreprenører med fordel kunne inddrages tidligere i projekteringsfasen. Det er ikke lykkedes at gennemføre den planlagte opfølgning, da hovedentreprenøren har fundet denne overflødig. Det er ikke lykkedes at formå parterne til at udfylde spørgeskemaerne Der har ikke været uenigheder, som har udviklet sig til konflikter, som har måttet behandles i styregruppen. Problemet med elevatorer er løftet til styregruppen direkte. 7. Anbefalinger Det er vigtigt, at alle parter med bagland er enige om at gennemføre projektet, og er positive over for samarbejde i partnering. Denne forudsætning bør sikres opfyldt inden beslutning om byggeriet tages. 17

18 Hele holdet af nøglemedarbejdere bør sættes fra byggesagens start også for medarbejdere, som først kommer på senere, f.eks. under udførelsen. Ved udskiftninger af nøglepersoner bør det sikres, at de nye personer bliver sat ind i partnering aftalen. Der bør især i større byggesager i partnering bruges tid på team building aktiviteter. 18

19 Erhvervs og Byggestyrelsen Benchmarks Bilag 1 Det er aftalt, at der sker en vurdering af følgende benchmarks. Tilfredshed med produktet Tilfredshed med samarbejdet Økonomi Tid Håndtering af evt. uenigheder Mangler ved aflevering Arbejdsmiljø Målsætninger vedrørende opfyldelsen af benchmarks er fastsat af parterne (bygherre, entreprenør og rådgivere), og at vurdering af opfyldelsen er sket i fællesskab ved byggesagens afslutning. A. Bygherrens/brugernes tilfredshed med produktet Vurderingsskala og mål. Der er valgt en vurderingsskala fra karakteren 1 (totalt utilfreds) til 10 (totalt tilfreds) med 5 som hverken tilfreds eller utilfreds. Grafen viser sammenhængen mellem vurderingen og scoren. Der er fastsat et mål på en vurdering min. 9, svarende til en score på 90 %. Vurdering Bygherre/brugertilfredshed med produktet % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Score 100% Bygherrens vurdering er en score på 50 %. 19

20 B. Parternes tilfredshed med samarbejdet Vurderingsskala og mål. Vurderingsskala 1 til 10. I vurderingen indgår samarbejdet generelt, håndtering af afvigelser og løsning af evt. tvister. Parterne i den aktuelle forsøgsbyggesag er bygherren, hovedentreprenør og rådgivere. Grafen viser sammenhængen mellem vurderingen og scoren. Målet er vurdering på min. 9, svarende til en score på 90 %.. Parternes tilfredshed med samarbejdet Vurdering % 10% 20% 30% 40% 50% Score 60% 70% 80% 90% 100% Parternes vurdering er en score på 80 %. C. Økonomi - Overholdelse af bygherrens beslutningsbudget for anlægsudgifter (heri projekteringsudgifter) Vurderingsskala og mål. Scoren er som udgangsgrundlag fastsat ud fra den procentuelle afvigelse af det økonomiske resultat i forhold til beslutningsbudgettet (skema B). Som udgangspunkt indeholder resultatet alle bygherrens udgifter, også sådanne som skyldes beslutninger om udvidelse af byggeriets kvalitet og omfang. Målet er ingen overskridelse af budgettet (afvigelse 0). 20

21 Erhvervs og Byggestyrelsen Bygherrens beslutningsbudget Resultat % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% % Score Der er konstateret en mindre overskridelse (under 2 %), og det giver en score på ca. 90 %. D. Tid - Overholdelse af bygherrens beslutningstidsplan Vurderingsskala og mål. Scoren fastsættes ud fra den procentuelle afvigelse af det tidsmæssige resultat i forhold til beslutningstidsplanen. Der anvendes som grundlag bygherrens tidsplan iht. skema B, svarende til kontrakttidsplanen, dateret d. 7. marts Bygherrens mål er, at tidsplanen overholdes (afvigelse 0). Bygherrens tidsplan Resultat % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% % Score Der er konstateret en forsinkelse på 2 måneder svarende til en forøgelse på ca. 12 %, hvilket giver en score på ca. 35 %. E. Håndtering af evt. uenigheder Vurderingsskala og mål Der er anvendt følgende vurderingsskala: 21

22 Karakteren 1 gives for, at uenigheder har nødvendig gjort brug af AB/ABR s tvisteregler. Karakteren 5½ gives for, at enkelte uenigheder har måttet løses på styregruppeniveau. Karakteren 10 gives for, at alle uenigheder er håndterede på det niveau, hvor de er opståede og i en positiv dialog. Imellem disse 3 trin gradueres vurderingen. Målet er en vurdering på min. 9. Uenigheder Vurdering % 10% 20% 30% 40% 50% Score 60% 70% 80% 90% 100% Aftale om incitamentspulje og ekstraudgifter er løst af styregruppen. Der skønnes opnået en score på 80 %. F. Mangler ved aflevering Vurderingsskala og mål Der anvendes følgende 5-trins vurderingsskala: 5 = Ingen mangler 4 = Få mangler, hurtig afhjælpning, projektet kunne tages i brug til tiden 3 = Mange uvæsentlige mangler, hurtig afhjælpning 2 = Mange mangler, lang afhjælpning 1 = Væsentlige mangler Målet er mangelfri aflevering (vurdering 5). Der er nået en vurdering på 2, svarende til en score på 25 %. Medvirkende til de lave vurdering, er at hovedentreprenørens entrepriseleder fragik entreprisen under mangelafhjælpningen. 22

23 Erhvervs og Byggestyrelsen MANGLER 5 Vurdering % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Score 70% 80% 90% 100% G. Arbejdsmiljø/sikkerhed Vurderingsskala og mål Der er anvendt følgende vurderingsskala: Karakteren 1 gives for ingen arbejdsmiljøhensyn i byggesagen (ud over lovgivningskrav) og/eller med gentagne påtaler fra Arbejdstilsynet under udførelsen Karakteren 5½ gives for en kvalitativ (overordnet) inddragelse af arbejdsmiljø hensyn i projektudformningen og ingen påtaler fra AT Karakteren 10 gives for en ekstensiv inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i projekt og udførelse, f.eks. svarende til den indsats, som blev ydet af A/S Øresundsforbindelsen ved de danske landanlæg. Målet er en vurdering på min. 5,5. Arbejdsmiljø/sikkerhed Vurdering % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Score 70% 80% 90% 100% 23

24 Der har været en påtale fra AT ifm. ophejsning af facadeelementer og mangelfuld anhugning. Der har ikke været anmeldte arbejdsulykker. Vurderingen skønnes at være 3-4 og derved en score på 30 %. Illustration af resultat På radardiagrammet er det samlede resultat vist. Rød = ambition og grøn er gruppens vurdering. Det må generelt konstateres, at de opstillede ambitioner ikke er nåede, især vedrørende tid, mangler og arbejdsmiljø. Benchmark Score Arbejdsmiljø Mangler Tilfredshed-produkt Tilfredshedsamarbejde Budget Tid Uenigheder 24