Erhvervsøkonomisk Institut Vejleder: Torben Bagge. Generationsskifte. Med fokus på generationsskifte af hovedaktionærselskaber i levende live

Transkript

1 HD, Regnskab Afhandling Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Peter Brok Vejleder: Torben Bagge Generationsskifte Med fokus på generationsskifte af hovedaktionærselskaber i levende live Handelshøjskolen, Århus Maj 2009

2 Indholdsfortegnelse 1. Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Overordnede afgrænsninger Afgrænsning af lovgrundlag Disposition Del 1 Generationsskifte uden forudgående omstrukturering Almindelig generationsskiftebeskatning Indledning Værdiansættelse Værdiansættelse mellem uafhængige parter Værdiansættelse ved interesseforbundne parter Beskatning af aktieavance Generelle bestemmelser for beskatning af aktieavance Særlige bestemmelser for beskatning af aktieavance Eksempel på værdiansættelse og almindelig beskatning Værdiansættelse og beskatning efter cirkulære nr. 185 af 17/ Værdiansættelse og beskatning efter cirkulære nr. 9 af 28/ Opsummering og afslutning Gavebegrebet Den gaveafgiftsberettigede personkreds Afgiftens størrelse Eksempel på overdragelse ved afgivelse af gave Opsummering og afslutning Overdragelse af aktier med skattefri succession Indledning: Lovbestemmelser for succession Succession til familie Succession til nære medarbejdere Krav til de overdragne aktier Skattemæssige konsekvenser Side 1 af 100

3 8.4 Beregning af passivpost nedslag i gavens værdi Indledning Beregning Eksempel på overdragelse med succession til familie Passiv investeringsvirksomhed Eksempel på overdragelse med succession efter TSS-cirkulære af 17. november Opsummering og afslutning Salg til det udstedende selskab Generelt om salg til det udstedende selskab Opsummering og afslutning Almindelig skattepligt salg contra overdragelse med succession Grundlæggende betragtninger Ydelse af gave Køb via holdingselskab Del 2 Generationsskifte med forudgående omstrukturering Skattefri aktieombytning Formål Betingelser for skattefri ombytning af aktier Objektive krav Subjektive krav Efterfølgende krav Særlige forhold ved aktieombytning uden tilladelse Generelt om ombytning uden tilladelse Udbyttebegrænsning Skattemæssige konsekvenser ved skattefri aktieombytning Det erhvervende selskab Aktionæren Eksempel skattefri aktieombytning Skattefri aktieombytning Skattepligtig aktieombytning Skattepligtig contra skattefri aktieombytning Opsummering og afslutning Spaltning Side 2 af 100

4 12.1 Spaltningsformer Egentlig spaltning (Ophørsspaltning) Uegentlig spaltning (Grenspaltning) Spaltning - selskabsretligt Spaltningsplanen Tidsfrister, indsendelse og offentliggørelse Gennemførelse Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Krav og betingelser Objektive krav Subjektive krav Særlige krav ved grenspaltning Skattemæssige konsekvenser af skattefri spaltning Det indskydende selskab De modtagende selskaber Aktionærerne Eksempel på spaltning Skattefri spaltning Skattepligtig spaltning Skattefri contra skattepligtig spaltning Opsummering og afslutning Tilførsel af aktiver Indledning/formål Krav og betingelser Skattemæssige konsekvenser ved skattefri tilførsel af aktiver Det indskydende selskab Det modtagende selskab Eksempel på skattefri tilførsel af aktiver Eksempel på skattepligtig tilførsel af aktiver Skattefri- contra skattepligtig tilførsel af aktiver Opsummering og afslutning Diskussion af generationsskifte modellerne Skattefri aktieombytning Side 3 af 100

5 14.2 Skattefri spaltning Skattefri tilførsel af aktiver Konklusion Litteraturliste Bøger Publikationer, artikler og øvrige udgivelser Webadresser Bilag 1 Casebeskrivelse Selskabets historie Selskabets nuværende situation Resultatopgørelse Balance Side 4 af 100

6 1. Summary The purpose of this dissertation is to give a comprehensive exposition of the various ways in which a generational shift can be used with advantage. This will be done with a walkthrough of the different ways that are available to complete a generational shift. As part of the walkthrough the dissertation will give examples of possibilities, consequences and challenges that are involved in using the various methods for a generational shift. The dissertation will therefore take a theoretical approach, to help the reader comprehend the different option being offered to them by legislation in the area of generational shift. The main purpose of the dissertation is thereby not to conclude weather one method is in preference rather than others, but the purpose is rather to describe and give examples of parameters that speak for using one model in preference of the others. The options for completing of a generational shift are many. These can roughly be divided into two main categories generational change with and without reorganization. Generational shift without reorganization In order to get an overview of possibilities and problems arising from a generational shift, the following questions are to be answered regarding generational change without reorganization: How does a generational shift with regular taxation distinct from generational shift with succession? In which cases will a generational shift with succession be preferable rather than using the rules for regular taxation? By regular handover of non-listed shares, any profit will be taxed as the difference between the initial fiscal cost and the selling price of the traded shares. For instance, if a majority shareholder is handing over his company this will cause a personal taxation of the profit. By using the Danish ruling of succession, this taxation can be postponed. When shares a handed over with the rules of succession, the person entering the company, takes over the seceding persons position in all matters regarding tax. The entering generation will therefore take over the resigning shareholders position as regards initial costs, initial time of purchase and the resigning shareholders original intentions. The basic difference between a generational shift with regular taxation and a change with succession is thus that by using the rules of succession you can postpone the payment of taxes. Side 5 af 100

7 Using either the first or the second method therefore bring a number of consequences that both the entering and the resigning generation must consider before choosing between the methods. The direct advantage of generational shift through the rules of succession is that no taxation will be realized. The seceding person will receive a fee of which no tax shall be paid, whereas a tax must be paid when using the rules with regular taxation. The resigning generation will therefore have an interest in handing over the shares with succession, whereas the entering person must be compensated for a taking over the latent tax that must be paid if the shares subsequently are sold. The entering person is therefore taking over the initial cost of the stocks which will result in a bigger tax payment than by regular sale of the stocks. From a logical point of view, the compensation that must be paid to the entering generation should correspond to the value of the latent tax that the entering generation is taking over. The value of the latent tax can be difficult to assess though. I the cases where the entering generation is not subsequently selling the company, the value of the latent tax will be 0. This example could be the case, when the entering generation is making a subsequently generation shift of the same shares to the third generation with succession. Beside this, there are some uncertainty regard future tax conditions, as the legislation could have been changed at the time the shares are sold. The size of the compensation that the entering generation gets must therefore be based on an individual negotiation between the entering and the retiring generation. Whether the generational shift shall be completed with or without succession is, as it is seen, based on many considerations. I many cases, a generation shift will be made with succession, due to the fact that no tax shall be paid, but there are facts that speak for using the model where tax shall be paid. Generational shift with reorganization In the second part of the dissertation, the following questions are to be answered regarding generational shift with reorganization: Which models are available to complete a generation shift, when the change is made without a prior reorganization? What are the essential advantages and disadvantages by using the different models? Side 6 af 100

8 In this part of the dissertation the following models of reconstruction prior to a generational change will be presented: Tax-free share convert Tax-free fission Tax-free injection of assets Tax free share convert A common model for reorganization prior to a generational shift is tax free share convert. By using this method an organization with a holding company can be constructed. The advantages of this model are that any capital generated through the years, can be secured in the holding company. Furthermore this model has the advantage that dividends from the subsidiary company can be allocated to the holding company without payment of tax. This will apply to present profit as well as future profits in the subsidiary company. Another advantage of using tax free share conversion is that the subsidiary company can be slimmed down so that a generation shift can be carried out easier, as the entering generations need for capital will be reduced. Tax-free fission A second available model for reorganization is tax-free fission. By using this model a company can be split up in two or more companies without any tax having to be paid. Herby a desirable company structure can be made prior to a generational shift. As when using the rules for tax free share conversion, a company structure can be made, where one company consists of an operation company whilst a second company can contain any extra capital that is not needed for the future operation of the business. Herby the company can be slimmed down, and make it easier for the new generation to finance the purchase of the operating company. In relation to fission, there are two available models. One where the original company is closing down and one where the company still remain, but spin off assets and liabilities to one or more companies. Some of the advantages of using the possibilities for tax-free fission are that the reorganization can be made without any taxes being paid, plus the fact that a desirable company structure can be made. Some of the advantages are, as it is seen, similar to the ones achieved by using tax-free share conversion. But the models differ at one important factor. After the reorganization, when using tax-free fission, the Side 7 af 100

9 companies will be owned by the shareholder in person, whereas the shares in the operating company will be hold by the holding company when using the tax-free share conversion model. Therefore the tax-free fission does not allow dividend to be paid out tax-free. The shareholder must pay tax in the cases where dividend is paid out from the operating company. Furthermore the shares cannot be sold tax free after 3 years of ownership, as it is possible in a structure with a holding company. The model for tax-free fission can be used in cases, where a shareholder has more than one child, but where only one of these wants to carry on the operation of the company. In a case like this, the capital can be put into one company, and the assets attached to the operation can be put into one or more companies. The operation company can then be handed over for the child who wants to carry on the operation of the company, and the other children can take over the companies with the other assets. Injection of assets The third and last model that is mentioned in the dissertation is the possibility of injection of assets. The model is in many ways similar to the model of tax-free conversion of shares. By using injection of assets it is possible to make a holding company which results in the same advantages as described above for conversion of shares. Dividend can be paid out to the holding company without tax, and shares can be sold after 3 years of ownership without payment of taxes. The difference between injections of assets is that injection of assets induce that a part of the existing business is moved downwards in the company organization whilst tax-free conversion of assets results in a holding company being pushed in between the existing company and the shareholder. The result, in matters of company structure, is generally the same and both models results in a holding structure. Conclusion The purpose of the dissertation is, as mentioned before, not to choose one model in favor of the others. Instead the dissertation has listed advantages and disadvantages of the respective models, and it is mentioned in which situations the models are suitable for use. The final choice of model must therefore be based on the specific circumstances. Aspects as wishes for future leadership of the company and the size of the fee paid to the shareholder would be factors than can affect the choice of model for a generational shift. Furthermore the fiscal aspect must be paid attention - from both the entering and the resigning generation's point of view. Side 8 af 100

10 2. Indledning Revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers gennemførte tilbage i 2004 en spørgeskemaundersøgelse om generationsskifte i små og mellemstore virksomheder. Af undersøgelsen fremgik blandt andet, at en stor del af virksomhederne, faktisk 56 %, vurderede at der indenfor en overskuelig fremtid, skulle ske et generationsskifte af virksomheden 1. Undersøgelsen har et nu et par år på bagen, men tiden har ikke gjort emnet generationsskifte mindre aktuelt. Intet tyder på, at tingene har ændret sig markant siden undersøgelsen blev offentliggjort, og langt de fleste virksomhedsejere vil således opleve, at de et tidspunkt skal overveje hvorledes deres virksomhed i fremtiden ønskes videreført. Det vil være overvejelser omkring fremtidige omstruktureringer, såvel ledelsessom strukturmæssigt, samt undersøgelse af hvilke muligheder der findes i forbindelse hermed. Særlig ofte sættes således fokus på omstrukturering, når den siddende ejer af virksomheden påbegynder at overveje sin egen og virksomhedens fremtid. Fra at have haft fokus på at drive et selskab i en velfungerende form, skal der påbegyndes en vurdering af hvorledes der kan foretages en videreførelse af virksomheden. For ejeren af virksomheden er det derfor væsentligt at klarlægge, hvad formålet med generationsskiftet er. Er formålet at tilgodese et eller flere børn, eller måske nogle medarbejdere? Eller er formålet at opnå en så høj pris for selskabet som mulig? Ofte vil sidstnævnte ikke være hovedformålet i et generationsskifte. Således er det vigtigste ikke at opnå en så høj pris som muligt for selskabet, men i stedet er fokus på områder som virksomhedens fremtidige drift, ledelse og eventuelt familiemæssige forhold. I forhold til omstruktureringer, indeholder den danske skattelovgivning en række muligheder muligheder som man som virksomhedsejer bør have for øje, og vurdere hensigtsmæssigheden af ved et generationsskifte. For personligt ejede virksomheder, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse, mens der for virksomheder, som allerede eksisterer i selskabsform, kan være fordele i, at anvende en af den danske lovgivnings skattefrie omstruktureringsmodeller. Et generationsskifte giver således for virksomhedsejeren anledning til en række overvejelser af såvel økonomisk som ikke økonomisk karakter. Begge typer af overvejelser er vigtige. For så vidt angår de økonomiske og skattemæssige overvejelser, kan det for en virksomhedsejer, uden videre kompetence ud i det skattemæssige, være vanskeligt at vurdere konsekvenserne af et generationsskifte. Ofte medfølger dette, at der søges rådgivning hos hovedaktionærens advokat eller revisor. Som revisor og rådgiver for en række små og mellemstore hovedaktionærselskaber oplever jeg således jævnligt, at hovedaktionærer har spørgsmål omkring hvorvidt deres selskab i nuværende form er struktureret på en hensigtsmæssig måde, og hvis ikke, hvorledes strukturen kan ændres. Jeg ser derfor denne opgave som en oplagt mulighed for, at søge viden indenfor området med generationsskifte af hovedaktionærselskaber for i mit daglige arbejde at kunne rådgive herom. 1 PWC: Generationsskifte Resultat af spørgeskemaundersøgelse Side 9 af 100

11 3. Problemformulering Hovedformålet med denne afhandling er, at give en fyldestgørende gennemgang af de modeller som med fordel kan anvendes ved generationsskifte af hovedaktionærselskaber i levende live. Formålet er i udgangssituationen ikke at drage konklusion om hvorvidt én model er at foretrække frem for en anden, men snarere at vurdere hvornår og i hvilke tilfælde det tales for at anvende én model frem for en anden herunder en vurdering af hvilke muligheder, konsekvenser og udfordringer, de forskellige generationsskifte modeller medfører. Til brug for at vurdere hensigtsmæssigheden af de forskellige metoder og modeller, der findes til et forestående generationsskifte, vil nedenstående underpunkter blive afklaret i afhandlingen: Hvorledes adskiller en almindelig skattepligtig afståelse af hovedaktionæraktier sig fra afståelse med skattemæssig succession? I hvilke tilfælde vil overdragelse med succession være at foretrække frem for almindelig skattepligtig afståelse? Herunder ønskes en gennemgang af hvorledes den indtrædende, såvel som udtrædende generation, stilles ved generationsskifte af et selskab ved almindelig skattepligtig afståelse sammenholdt med disses stilling ved samme overdragelse med skattemæssig succession. Desforuden vil muligheden for salg af aktier til det udstedende selskab blive omtalt og vurderet. Ovenstående underspørgsmål skal samlet set give en redegørelse for hvorledes et generationsskifte kan foretages når der ikke forud for dette er foretaget omstrukturering af det pågældende selskab. Afhandlingen vil desuden omhandle de muligheder, der findes for at foretage en omstrukturering forud for generationsskiftet - herunder fordele og ulemper forbundet med hver af disse. Til brug herfor er opstillet nedenstående yderligere underspørgsmål. Hvilke generationsmodeller kan anvendes i forbindelse med et forestående generationsskifte? Hvilke anvendelsesmuligheder har de forskellige generationsskiftemodeller, og hvilke fordele og ulemper er forbundet med anvendelsen af disse? Herunder ønskes undersøgt konsekvenserne ved anvendelse af de gængse generationsskiftemodeller; Skattefri aktieombytning, skattefri spaltning samt skattefri tilførsel af aktiver. Ved konsekvenser forstås en gennemgang af fordele og ulemper fra såvel indtrædende som udtrædende generations synsvinkel. Gennem besvarelse af ovenstående underspørgsmål vurderes afhandlingen af kunne give svar på hvilke muligheder der er for at foretage generationsskifte af et hovedaktionærselskab i levende live, ligesom underspørgsmålene giver anledning til diskussion af de tilgængelige metoder. Side 10 af 100

12 4. Afgrænsning Overordnede afgrænsninger Hovedformålet med afhandlingen fremgår af problemformuleringen, ligesom områderne der behandles i afhandlingen fremgår heraf. Ud fra kriterier om væsentlighed og relevans er det nødvendigt at foretage nedenstående afgrænsninger i afhandlingen. Overordnet set har afhandlingen til formål, at belyse de skattemæssige aspekter ved et generationsskifte. Herved afgrænses afhandlingen fra at belyse de mere bløde værdier i et generationsskifte såsom strategi og fremtidig organisation. Den fremtidige strategi, og hvorledes selskabet skal organiseres og ledes, vil utvivlsomt være tungtvejende beslutningsparametre i et generationsskifte, men af hensyn til den skattemæssige og strukturelle vinkel på afhandlingen, vil fokus være på ejerskifte af selskaber snarere end lederskifte, som giver anledning til en hel række af andre og vigtige problemstillinger. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i generationsskifte af hovedaktionærselskaber i levende live, hvorved der følgelig afgrænses fra såvel omtale af særlige bestemmelser for børsnoterede selskaber, generationsskifte ved død og deraf anvendelse af dødsbobeskatning som generationsskifte af personlig drevne virksomheder. Førstnævnte afgrænses med udgangspunkt i, at der for børsnoterede selskaber sker en hyppig udskiftning af ejerkredsen, som ofte ikke anses som deciderede generationsskifter og derfor er af mindre relevant karakter for afhandlingen. Omkring generationsskifte ved død afgrænses der herfra, med udgangspunkt i, at afhandlingen netop har til formål at belyse mulighederne for at forberede og foretaget et generationsskifte af et selskab. Generationsskifter ved død er derfor afgrænset allerede i afhandlingens emne. Sidstnævnte afgrænsning, vedrørende omdannelse af personlig drevne virksomheder, er ligeledes afgrænset i emnet, og gennemgås ikke i afhandlingen. Den primære årsag til afgrænsning herfra kan henføres til, at omfanget af omdannelse af personligt drevne virksomheder ikke vil kunne indeholdes i afhandlingen indenfor de stillede krav til sidetal. Afhandlingen vil således blive en gennemgang af den almindelige generationsbeskatning sammenholdt med overdragelse med succession, efterfulgt af en beskrivelse af de almindelige modeller til omstrukturering i forbindelse med et kommende generationsskifte. Dog afgrænses fra, at afhandlingen inddrager beskrivelse og diskussion af fusioner. Om end en fusion tænkeligt kunne anvendes i forbindelse med en omstrukturering og efterfølgende generationsskifte, er det vurderet, at anvendelsesmulighederne for fusioner er såvel færre som mindre almindelige end de øvrige generationsskiftemodeller, som omtales i afhandlingen. Grundet afhandlingens omfang vurderes fusioner således at være mindre væsentlige og relevante for afdækning af det valgte emne. Side 11 af 100

13 Afgrænsning af lovgrundlag Afhandlingen har til formål at belyse mulighederne for generationsskifte af danske hovedaktionærselskaber, hvorfor den videre gennemgang foretages med afsæt i gældende dansk lovgivning. Af hensyn til afhandlingens udarbejdelse og tidspunkt for aflevering, er der dog afgrænset for inddragelse af love og beslutninger foretaget efter 1. februar Herunder også afgrænset fra omtale af eventuelle lovforslag som ikke er vedtaget pr. samme dato. Der tages således afsæt i dansk lovgivning, hvilket medfører en afgrænsning fra omtale af internationale generationsskifter. 5. Disposition Afhandlingen vil omfatte en teoretisk bearbejdning af gældende lovgivning i relation til generationsskifter. Den teoretiske bearbejdning vil løbende suppleres med praktiske eksempler for dels at lette tilgangen til det skrevne og dels som udgangspunkt for diskussion og analyse af de teoretiske afsnit. Afhandlingen er opdelt i to primære dele: Generationsskifte uden forudgående omstrukturering Generationsskifte med forudgående omstrukturering Førstnævnte del af afhandlingen beskrives i afsnittene 6-10, og har til formål at klargøre for lovgivning, muligheder samt problemstillinger ved generationsskifte af et selskab gennem reglerne om hhv. almindelig generationsskifte beskatning og generationsskifte med anvendelse af de særlige regler for skattemæssig succession. Indeholdt i denne del af opgaven er desuden beskrevet principperne for værdiansættelse i forbindelse med generationsskifter, ligesom de særlige bestemmelser der gør sig gældende for afgivelse af gaver omtales i afhandlingens afsnit 7, mens reglerne for tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab er omtalt i afsnit 9. Første del af opgaven afsluttes i afsnit 10, med en overordnet sammenholdelse og vurdering af almindelig skattepligtig afståelse af hovedaktionæraktier og afståelse med succession herunder en vurdering af fordele og ulemper ved hver af de to indgangsvinkler til generationsskifte uden forudgående omstrukturering. Grundprincipperne for overdragelser med succession åbner efterfølgende op for en række skattefri omstruktureringsmodeller, som beskrives og diskuteres i afhandlingens anden primære del, som består af afsnittene Modellerne som indeholdes i afhandlingen er i nævnte rækkefølge: Aktieombytning Spaltning Tilførsel af aktiver Hver af de tre afsnit indeholder en teoretisk gennemgang, som efterfølges af en vurdering af de skattemæssig konsekvenser for de i generationsskiftet implicerede personer og selskaber. Side 12 af 100

14 Hvert afsnit indeholder praktiske eksempler på hvorledes modellerne vil kunne anvendes, og hvilke konsekvenser dette medfører. Som ved første del af opgaven, afsluttes også anden del, med en sammenholdelse af de i afsnittet omtalte omstruktureringsmodeller. Sammenholdelsen vil fremdrage fordele og ulemper ved hver af de enkelte modeller, og vurdere i hvilke tilfælde det kan findes hensigtsmæssigt at anvende de respektive modeller. Behandling af opgavens teoretiske afsnit, vil i vid udstrækning basere sig på studie af litteratur. Den anvendte litteratur vil primært omfatte lovgivning, samt øvrige udgivelser fra skattemyndighederne, fagbøger samt relevante publikationer og tidsskrifter. En del af den anvendte litteratur som anvendes er bearbejdet via elektroniske opslagværk, og der vil være tydelige henvisninger til såvel disse som øvrig anvendt litteratur. Afsnit, indeholdende praktiske eksempler og teori, vil i al sin væsentlighed bygge på den foretagne teoretiske gennemgang, og de hensigtsmæssigheder og problemstillinger som forfatter har konstateret ved bearbejdningen af denne teori. Af bilag 1 fremgår en kort beskrivelse af case virksomheden Virksomhed A/S, som anvendes til eksempler i afhandlingen. Det anbefales at læser danner sig et overblik over casevirksomheden inden afsnit med konkrete eksempler læses. Side 13 af 100

15 Del 1 Generationsskifte uden forudgående omstrukturering Denne første del af afhandlingen, vil beskrive hvorledes der kan foretages et generationsskifte uden at der forud for dette, er fortaget omstrukturering af det selskab som ønskes generationsskiftet. Således vil det indledningsvist beskrives hvorledes der kan foretages afståelse af et selskab efter de almindelige regler for beskatning af afståelse af unoterede værdipapirer. Herefter følger en gennemgang af de særlige regler, der gælder for overdragelse af et selskab med succession og afsnittet sluttes af med en kort omtale af muligheden for tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab. 6. Almindelig generationsskiftebeskatning 6.1 Indledning At et selskab generationsskiftes via reglerne om almindelige aktieavancebeskatning, er formentlig den enkleste måde at generationsskifte et selskab. Således afstår den nuværende ejer sine aktier eller anparter 2 til den nye ejer. Ejes aktierne af hovedaktionæren personligt vil denne fremgangsmåde dog sjældent være hensigtsmæssig, da en sådan afståelse normalt vil medføre skattepligt af avancen for hovedaktionæren 3. Dog er fremgangsmåden relativ simpel set i forhold til afståelse af virksomheden gennem en eller flere forudgående omstruktureringer. Desuden kræves der ingen tilladelse fra skattemyndighederne for at foretage en sådan, og der kan således ske et generationsskifte forholdsvist hurtigt og uden væsentlige omkostninger til rådgivere mm., i de tilfælde hvor en virksomhed afhændes ved anvendelse af de almindelige regler for aktieavancebeskatning. I dette første afsnit beskrives reglerne for et sådant almindeligt skattepligtigt virksomhedssalg, ligesom der vil blive foretaget beregninger af hvorledes et salg af casevirksomheden, Virksomhed A/S, beskattes såfremt aktieoverdragelsen sker efter de almindelige generationsskifte- og avancebeskatningsregler. 6.2 Værdiansættelse I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, vil værdiansættelsen af virksomheden oftest være et af de centrale emner. Dels i forbindelse med fastsættelse af den sum som skal erlægges ved overdragelsen, og dels da en fejlagtig værdiansættelse efterfølgende kan anfægtes af skattemyndighederne, og derved udløse en anden skatteansættelse end den som var forventet ved indgåelse af handlen en ændret skatteansættelse som måske, hvis den var kendt, ville have påvirket de implicerede parters overvejelser og slutteligt handlinger. Værdiansættelsen kan give anledning til diskussioner for såvel salg til uafhængige parter, som salg til parter med interesseforbindelse. I første tilfælde vil diskussion som oftest være ud fra en ren forretningsmæssig synsvinkel, da værdiansættelsen sker mellem parter med modsatrettede interesser. 2 I tilfælde af, at ikke andet fremgår at teksten, vil fremadrettet alene anvendes betegnelsen "aktier", da reglerne for aktier og anpart i de fleste tilfælde er sammenfaldende. 3 KPMG generationsskifte s. 31 Side 14 af 100

16 I tilfælde med overdragelse mellem interesseforbundne parter vil diskussionens kerne være af skattemæssige karakter, da SKAT, som nævnt, har adgang til at korrigere en evt. fejlagtig værdiansættelse såfremt denne fx begunstiger køber. Efterfølgende foretages redegørelse for værdiansættelse mellem hhv. uafhængige som interesseforbundne parter Værdiansættelse mellem uafhængige parter Salg mellem uafhængige parter vil sjældent give anledning til en ændret ansættelse fra skattemyndighedernes side, da parterne netop er uafhængige, og har modsatrettede interesser i forbindelse med prisfastsættelsen. Sælger ønsker naturligt, at opnå den højeste pris for sine aktier, mens køber ønsker at erhverve disse til den lavest mulige pris. Den værdiansættelse, og derved pris på aktierne, som uafhængige parter kan enes om, må som følge af de modsatrettede interesser være et udtryk for værdien i handel og vandel altså de givne aktiers markedsværdi. Udgangspunktet for værdiansættelsen af virksomheden vil, og bør almindeligvis være, virksomhedens indtjeningsevne. Der bør med udgangspunkt i virksomhedens historiske indtjeningsevne udarbejdes en prognose over den forventede fremtidige indtjeningsevne under hensyntagen til bl.a. konkurrencesituation, markedsforhold, investeringsbehov, renteudvikling m.v. På baggrund heraf kan køber fastsætte en pay-back periode og et forrentningskrav. Virksomhedens værdi vil herefter udgøre den købesum, som virksomhedens forventede fremtidige overskud vil kunne forrente, med den fastsatte forrentningsprocent og afdrag indenfor den fastsatte tilbagebetalingsperiode 4. Det er her vigtigt at pointere at prisen dannes ud fra modsatrettede interesser, og at prisen derved dannes ud fra hvad de implicerede parter kan enes om. Metoden til prisfastsættelsen vil således i al sin væsentlighed være underordnet for hvorvidt der efterfølgende kan foretages skattemæssig korrektion Værdiansættelse ved interesseforbundne parter Modsat gør det sig gældende for interesseforbundne parter. Interesseforbundne parter omfatter eksempelvis overdragelse mellem fader og søn, hvor parterne kan have sammenfaldende interesser ved ansættelsen af en aktieposts værdi. I tilfældet med overdragelse mellem fader og søn, vil det ikke være utænkeligt, at faderen i forbindelse med et generationsskifte, vil være villig til at begunstige sønnen via en reduktion i den sum, som sønnen skal erlægge for selskabets aktier en begunstigelse, som peger samme vej som sønnens egne interesser - nemlig at betale den laveste pris på aktierne som muligt. Det er derfor svært at anse den pris, som interesseforbundne parter i samråd finder frem til, som værende et udtryk for aktiernes værdi i handel og vandel. 4 Michael Serup - Generationsskifte, Omstrukturering side. 263 Side 15 af 100

17 Omkring værdiansættelse er den altovervejende hovedregel, at den skattemæssige værdi af virksomheden svarer til handelsværdien på tidspunktet for overdragelse. Handelsværdien er udtryk for den værdi, som uafhængige parter ville nå frem til ved forhandling 5. Da parterne netop ikke vil kunne anses at have forhandlet sig frem til den reelle markedsværdi, findes til brug for værdiansættelse i sådanne situationer retningslinjer fra SKAT om hvorledes værdiansættelsen skal foretages. Hertil findes to regelsæt, jf. nedenfor: TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, samt TSS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000 Værdiansættelse efter TSS-cirkulære 185 af 17. november 1982 finder anvendelse på overdragelse mellem interesseforbundne parter i tilfælde af, at den overdragende part samtidig yder erhverver en gave, og kun i de tilfælde hvor der sker overdragelse mellem personer. TSS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000 finder anvendelse i de tilfælde hvor førstnævnte ikke gør sig gældende altså i tilfælde af handel mellem interesseforbundne hvor der ikke ydes en gave, og ved overdragelse mellem selskaber. Det primære fokus for afhandlingen er generationsskifte af hovedaktionærselskaber, hvilket i mange tilfælde vil ske til parter som er interesseforbundne. Den videre beskrivelse af værdiansættelse vil derfor tage udgangspunkt i, at der overdrages til interesseforbundne parter. Til brug herfor, vil således først beskrives værdiansættelse efter TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 efterfulgt af hvorledes værdiansættelsen vil ske efter TSS-cirkulære nr. 9 af 28. marts Værdiansættelse efter TSS-Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 finder anvendelse ved værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Cirkulæret anvendes således også til værdiansættelse af et virksomhedssalg mellem interesseforbundne parter, når en del af handelssummen erlægges som gave, og når overdragelsen sker mellem personer 6. Af cirkulærets punkt 17 fremgår, at overdragelse af unoterede aktier skal ske til handelsværdi. Handelsværdien vil dog ofte, som beskrevet tidligere, være fastsat under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I disse tilfælde vil der kunne beregnes en overdragelseskurs på aktierne efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af 7 formueskattekursen. Skattekursen beregnes på baggrund af selskabets senest offentliggjorte årsrapport. Ifølge praksis kan 8 skattekursen ifølge seneste regnskab anvendes indtil 1 måned før begyndelsen af næste regnskabsår. 5 KPMG Generationsskifte side 34 6 Retsinformation.dk CIR nr. 185 af 17/11/ Retsinformation.dk CIR nr. 185 af 17/11/1982, pkt Michael Serup - Generationsskifte, Omstrukturering side 256 Side 16 af 100

18 Til beregningen gælder forskellige regler afhængigt af selskabets karakter. I tilfælde hvor der er tale om hovedaktionærselskaber, foretages værdiansættelsen med udgangspunkt i 80 % af indre værdi, ganget med en kapitaliseret indtjeningsevne Værdiansættelse af øvrige selskaber beskrives ikke nærmere her, men omhandler fx ejendomsselskaber, ny stiftede selskaber m.fl Aktiernes indre værdi Aktiernes indre værdi opgøres som selskabets skattemæssige formue i procent af aktiekapitalen. Har virksomheden således en skattemæssig formue på tkr.,og en aktiekapital på nom. 500 tkr., er aktiernes indre værdi kurs 200. For at opgøre den indre værdi, skal der således foretages en særskilt opgørelse af den skattemæssige egenkapital, som på trods af, at den udarbejdes på baggrund af senest offentliggjorte årsrapport, er forskellig fra den regnskabsmæssige egenkapital. Hovedreglen er, i relation til selskabets aktiver, at disse skal medtages til handelsværdier. I praksis er værdiansættelsen af disse dog væsentlig anderledes. Således skal der ved opgørelsen af den skattemæssige indre værdi, reguleres på en lang række aktivposter, jf. nedenfor: - Goodwill og andre immaterielle aktiver medregnes ikke - Varelagre opgøres efter varelagerloven - Debitorer medregnes til den skattemæssige værdi - Fast ejendom medregnes til den offentlige ejendomsvurdering tillagt installationer som ikke indgår i ejendomsvurderingen - Driftsmidler medregnes til den skattemæssige saldoværdi - Aktier og anparter i andre selskaber fastsættes til disses skattekurs - Gældsforpligtelser kursansættes til den kurs, som fordringshaver må formodes at ville sælge fordringen til Figur Når den regnskabsmæssige egenkapital er korrigeret for ovenstående oplistede skattemæssige reguleringer, skal virksomhedens indtjeningsevne beregnes. På baggrund af den indre værdi og indtjeningsevnen kan skattekursen beregnes som et gennemsnit af disse to Michael Serup - Generationsskifte, Omstrukturering side Tfs 2005, 51 Aktieoverdragelse skattekursen Af Michael Serup 11 Tfs 2005, 51 Aktieoverdragelse skattekursen Af Michael Serup, pkt. 5.2 Side 17 af 100

19 Virksomhedens indtjeningsevne Indtjeningsevnen er et udtryk for virksomhedens resultat i procent af aktiekapitalen. Beregningen heraf sker på baggrund af virksomhedens senest offentliggjorte årsrapport, samt de to foregående årsrapporter. Er der således opgjort et gennemsnitligt overskud de seneste 3 regnskabsår på 500 tkr., og er aktiekapitalen igen på nominelt 500 tkr., kan indtjeningsevnen beregnes til 100. For hvert af de 3 regnskabsår tages der udgangspunkt i den skattepligtige indkomst, uden hensyntagen til skattemæssige underskud fra tidligere år. Herfra trækkes den beregnede selskabsskat, og tillægges evt. skattefrit udbytte modtaget i perioden 12. Det beregnede gennemsnit ganges herefter med den gældende kapitaliseringsfaktor. Kapitaliseringsfaktoren 13 fastsættes af SKAT, og der gælder følgende kapitaliseringsfaktorer : Indtjeningsevne 8,5 Indre værdi 80 Figur Efter beregning af såvel indre værdi, som indtjeningsevne kendes de informationer, som skal anvendes til beregning af aktiernes værdi efter TSS-cirkulære af 17. november I afsnit er udarbejdet et konkret eksempel på værdiansættelse efter cirkulæret, hvorfor der henvises hertil for et praktisk eksempel. Videre følger her værdiansættelse efter TSS-cirkulære nr. 9 af 28. marts Værdiansættelse efter TSS-Cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000 Cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000, anvendes i de tilfælde, hvor der sker overdragelse mellem interesseforbundne parter, og hvor overdragelsen ikke er omfattet af TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november Altså anvendes cirkulæret i de tilfælde, hvor der ikke ydes en gave i forbindelse med overdragelse mellem interesse forbundne parter, eller i tilfælde af, at der sker overdragelse selskaber imellem. 15 Værdiansættelsen skal således foretages på baggrund af ét af de to cirkulærer, når der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter 16. Udgangspunktet er, at værdiansættelsen af aktierne beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i virksomheden fratrukket de respektive gældspoter i virksomheden. Hertil lægges en beregnet værdi af goodwill, som beskrevet senere. 12 TfS 2005, 51 Aktieoverdragelse skattekursen Af Michael Serup, pkt Justering af gældende kapitaliseringsfaktorer 14 Justering af gældende kapitaliseringsfaktorer 15 Værdiansættelse af aktier og anparter 16 TfS 2005, 51 Aktieoverdragelse skattekursen Af Michael Serup, pkt. 2 Side 18 af 100

20 Til brug for værdiansættelsen tages udgangspunkt i selskabets senest offentliggjorte årsrapport, og som ved værdiansættelse efter 1982-cirkulæret, foretages også her korrektioner i forbindelse med opgørelsen. Der korrigeres således for følgende aktivposter: Fast ejendom medtages til seneste offentlige ejendomsvurdering Goodwill beregnes efter retningslinjerne i TSS-cirkulære Udskudt skat medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner 17 Regulering for værdier af fast ejendom og udskudt skat kan ske forholdsvist simpelt, og væsentligt er her således, at opgøre virksomhedens goodwill efter TSS-cirkulære , hvorfor cirkulæret beskrives særskilt nedenfor Værdiansættelse af goodwill efter TSS-cirkulære nr. 10 af 28. marts 2000 Cirkulæret anvendes til værdiansættelse af goodwill, der handles mellem interesseforbundne parter. Værdiansættelsen sker efter et skøn over handelsværdien, men under hensyntagen til eventuelle konkrete foreliggende omstændigheder. I visse brancher eksisterer der en kutyme for værdiansættelse af goodwill ved overdragelse mellem uafhængige parter. Sådanne kutymer kan ligeledes danne grundlag for værdiansættelse ved overdragelse mellem parter med interessefællesskab. I situationer, hvor der ikke foreligger branchekutymer eller øvrige holdepunkter for værdiansættelsen af goodwill, kan denne baseres på den nedenfor beskrevne beregningsmodel. Beregningsmodellen er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder. Ved anvendelsen af beregningsmodellen er det således afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger øvrige omstændigheder, der skal tages højde for 18. Vælges det, at anvende cirkulæret til værdiansættelse, beregnes værdien af goodwill med udgangspunkt i virksomhedens senest 3 årsrapporter aflagt efter reglerne i Årsregnskabsloven. Såfremt virksomheden ikke har aflagt årsrapport efter Årsregnskabsloven, kan der i stedet tages udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige indkomst for de seneste 3 år. Det antages, at der i hovedreglen vil være aflagt årsregnskaber, som beregningen kan tage udgangspunkt i. Er dette tilfældet opgøres goodwill beløbet efter TSS således ud fra nedenstående beregning: 17 Værdiansættelse af aktier og anparter : Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill Side 19 af 100

21 Regnskabsmæssige resultat før skat - Ikke udgiftsført løn/vederlag til eventuel ægtefælle - Finansielle indtægter + Finansielle udgifter +/- Ekstraordinære poster + Afskrivninger på tilkøbt goodwill = Reguleret indkomst Figur I forbindelse med opgørelsen foretages der en vægtning af de 3 regnskabsår som indgår i beregningen, således at senest regnskabsår har tungeste vægt, nemlig 3/6-dele, mens det forrige regnskabsårs vægter med 2/6-dele og tredje regnskabsår vægter med 1/6-del. Herudover kommer, at der skal reguleres for en eventuel udviklingstendens. Korrektionen betyder, at den vægtede gennemsnitindtjening reguleres med et beløb svarende til gennemsnittet af seneste regnskabsårs regulerede indkomst og den regulerede indkomst for 3. sidste regnskabsår. Slutteligt korrigeres for forrentning af samtlige af virksomhedens aktiver bortset fra driftsfremmende aktiver som fx obligationer, pantebreve samt værdien af tilkøbt goodwill. Forrentningsprocenten fastsættes til den på tidspunktet for overdragelse gældende kapitalafkastprocent, jf. virksomhedsskattelovens 9, tillagt en 20 fast sats på 3 %. Det opnåede goodwill beløb ganges slutteligt med en kapitaliseringsfaktor. Kapitaliseringsfaktoren udtrykker forholdet mellem forventet årligt afkast i % og den forventede levetid på goodwillen. Den forventede årlige afkastprocent er fastsat til 8 % og tillægges den gældende kapitalafkastsats, som for 2009 er på 5 %. 21 Sværere kan det være at vurdere den forventede levetid på goodwill. Dette må således ofte ske ud fra et skøn, hvor bl.a. følgende forhold kan yde indflydelse på vurderingen 22 : - Type og kompleksitet af virksomhedens produkt - Såfremt virksomheden har et kendt navn eller brand, kan dette være med til at forlænge levetiden på goodwillen - Kan den, til virksomheden hørende goodwill, hurtigt etableres ved opstart af en ny virksomhed, taler for en kort levetid på goodwillen Figur Alt afhængigt af den valgte levetid på goodwill vil kapitaliseringsfaktoren blive påvirket. Skat har således udstukket kapitaliseringsfaktorer som er gældende ved en kapitalafkastsprocent på 5 %: : Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill 20 Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill Satser og beløbsgrænser : Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill 23 Egen tilvirkning på baggrund af - Satser og beløbsgrænser Side 20 af 100

22 Levetid goodwill Kapitaliseringsfaktor 5 år 2,0 9 år 3,0 14 år 4,0 17 år 4,5 Figur Den ovenfor beskrevne værdiansættelse efter TSS-cirkulære nr. 9 og 10 af 28. marts 2000, vil blive vist ved eksempel i afsnit Beskatning af aktieavance Generelle bestemmelser for beskatning af aktieavance Når der er foretaget værdiansættelse af den afståede aktiepost, kan der foretages beregning af aktieavance. I dette afsnit fortsættes derfor med beskrivelse af de gældende regler for beskatning af aktieavance. Afsnittet vil jf. den tidligere foretagne afgrænsning i afhandlingen, alene fokusere på aktieavance i relation til unoterede aktier, og vil således ikke omhandle eventuelle særlige regler for afståelse af aktier i børsnoterede selskaber. Udgangspunktet for opgørelse af aktieavancen er forskellen mellem handelsværdien af de givne aktier, og disses oprindelige anskaffelsessum. I tilfælde, hvor der sker overdragelse til personer uden for kredsen af interesseforbundne, vil det jf. ovenfor være forskellen mellem handelssummen og den oprindelige anskaffelsessum, der danner grundlag for beregning af aktieavancen. Ved handel mellem interesseforbundne parter, skal det vælges hvilket af de to cirkulærer beskrevet i afsnit 6.2 der ønskes anvendt til opgørelse af handelssummen hvorefter den valgte værdiansættelse fratrukket aktiernes oprindelige anskaffelsessum udgør beregningsgrundlaget for aktieavancebeskatningen. Beskatning af gevinster og fradrag for tab kan skitseres således, og beskrives i de to efterfølgende underafsnit. Avance Tab Figur: Skattepligtig Fradrag i aktieindkomst : Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill Aktiebeskatning Side 21 af 100

23 Avance på unoterede aktier Bestemmelserne omkring aktieavancebeskatning for personer findes i ABL 12. Heraf fremgår, at personer skal medregne gevinster og tab ved afståelse af almindelige aktier, såvel noterede som unoterede, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst 26. På baggrund af den opgjorte aktieavance foretages der beskatning. Beskatningen foretages med varierende procentsatser. De for 2009 satser er oplistet i nedenstående figur: Aktieindkomst Beskatningsprocent Indtil % Fra % Over % Figur Sidstnævnte sats har været gældende fra og med indkomståret 2008, og anvendes alene i de tilfælde hvor aktieindkomsten ikke kan indeholdes i en positiv overgangssaldo opgjort efter ABL 45 A. Reglerne omkring overgangssaldo beskrives videre i afsnit Tab på unoterede aktier Som det fremgår af figur 6.6, er der fradrag i aktieindkomsten for tab på unoterede aktier. Bestemmelsen herom findes i ABL 13 stk. 1. Hvis aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, jf. PSL 8 a stk. 5. Kan den negative skat ikke rummes i den skattepligtiges slutskat, kan den negative skat overføres til modregning i ægtefællens slutskat, jf. PSL 8 a stk. 6. Kan den negative skat heller ikke rummes i ægtefællens slutskat, kan den negative skat fremføres til modregning i slutskatten eller ægtefællens slutskat for de efterfølgende år, jf. PSL 8 a stk Særlige bestemmelser for beskatning af aktieavance Overgangssaldo Som et led i Folketingets indgreb mod kapitalfonde i juni 2007, blev personers beskatning af aktieindkomst ændret, som vist i figur 6.7 således at den øvre sats for beskatning blev ændret fra 43 % til 45 % 26 S.G.3 - personer Aktieskat 28 S.G.3 - Personer Side 22 af 100

24 For at mindske lovens tilbagevirkende kraft, blev der indføjet en overgangssaldo, således at beløb der ikke overstiger overgangssaldoen højst beskattes med 43 %. 29 Med overgangssaldoens indførsel skal således undgås, at aktionærer skal betale skat af aktieindkomst med 45 pct. af en aktieavance eller et aktieudbytte, der hidrører fra et overskud, der i et selskab er beskattet med 28 pct. (eller højere). Derfor fremgår af, PSL 8 a stk. 2, at beskatningsprocenten på 45 pct. ikke finder anvendelse i det omfang, aktieindkomsten kan rummes i en positiv overgangssaldo, opgjort i henhold til aktieavancebeskatningslovens 45 A 30. Den indførte overgangssaldo vedrører aktier ejet pr. 1. januar Saldoen opgøres for unoterede aktier, som forskellen mellem den indre værdi ifølge årsrapporten for det regnskabsår som er afsluttet i indkomståret 2006 og den skattemæssig anskaffelsessum for aktierne. Er der således anskaffet unoterede papirer til en anskaffelsessum på 500 tkr., og har disse jf. årsrapport for 2006 en nominel værdi på tkr., vil der kunne opgøres en overgangssaldo på tkr. Den opgjorte overgangssaldo nedskrives løbende i det omfang der opnås øvrige aktieavancer eller udbytter. Udbytter og avancer, vil blive beskattet efter de tidligere regler, altså 43 % beskatning, indtil 31 overgangssaldoen er nedskrevet til 0 kr Hovedaktionærnedslag Foruden reglerne omkring overgangssaldoen, gælder særlige regler for hovedaktionærer, og opnåelse af nedslag i en eventuel aktieavance. Omkring dette hovedaktionærnedslag fremgår af ABL 47 stk. 1: Ved opgørelsen af gevinst på aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan skattepligtige, der ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have opgjort gevinst og tab efter 6 i lovbekendtgørelsen nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr af 19. december 1992, opnå et nedslag i den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Personer omfattet af ovenstående er hovedaktionærer 32, og medfører at aktionærer, der var hovedaktionærer i et selskab den 18. maj 1993 får et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige aktieavance for de pågældende aktier 33. Nedsalg beregnes, jf. ABL 47 stk. 3, med én procent pr. år den skattepligtige har ejet aktierne forud for 34 udløbet af indkomståret Dog kan der maksimalt opnås et hovedaktionærnedslag på 25 % Overgangssaldo for personers beskatning 30 S.G.3 - Personer 31 CFC beskatning og indgreb mod kapitalfonde og store renteudgifter 32 For definitionen af hovedaktionærer se ABL 4. Ved ophørende hovedaktionærer forstås skattepligtige, som på et tidspunkt inden for de seneste 5 år før måletidspunktet havde opfyldt hovedaktionærdefinitionen LV, S.G Nedslag for hovedaktionærer LV, S.G Nedslag for hovedaktionærer Side 23 af 100