Bæredygtigt byggeri. Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri. Juni 2010 Byggeriets Evaluerings Center

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtigt byggeri. Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri. Juni 2010 Byggeriets Evaluerings Center"

Transkript

1 Bæredygtigt byggeri Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri Juni 2010 Byggeriets Evaluerings Center

2 KOLOFON Titel: Bæredygtigt byggeri Undertitel: Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri Udgivet år: 2010 Forfatter (-e): Harpa Birgisdottir, Klaus Hansen, Kim Haugbølle, Peter Hesdorf, Ib Steen Olsen og Simon Mortensen Design og redigering: Simon Mortensen Produktion: Vesterkopi Format: Elektronisk og trykt. ISBN: Udgiver: Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27B, plan 5 DK-1401 København K Tel Byggeriets Evaluerings Center har ophavsret til denne rapport. Eftertryk i uddrag er tilladt, såfremt tydelig kildeangivelse fremgår. 2

3 FORORD Denne rapport er det håndgribelige resultat af 5 måneders intensivt projekt, som blev udført i et tæt samarbejde mellem Byggeriets Evaluerings Center og Statens Byggeforskningsinstitut. Projektet er gennemført med finansiering fra Realdania, som vi takker for denne unikke mulighed for at få hands-on erfaring med certificering af bæredygtige bygninger. Projektdeltagerne retter tillige en stor tak til PensionDanmark og NCC Property Development, som begge velvilligt har stillet deres bygninger til rådighed for projektet. Det er vores ambition, at resultaterne af dette projekt kan være med til at kvalificere de beslutninger, der skal tages i det videre forløb vedrørende udvikling og implementering af en dansk ordning for certificering af bæredygtigt byggeri. Endelig vil vi påpege, at selv om denne analyse hovedsageligt fokuserer på, hvordan det er muligt at måle og certificere bæredygtigt byggeri, så er det afgørende naturligvis, at man i de konkrete byggeprojekter vælger og designer løsninger, der til stadighed udfordrer kravene til bygningers bæredygtighed. God læselyst! 26. maj 2010 Peter Hesdorf Byggeriets Evaluerings Center 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kolofon... 2 Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Sammenfatning... 7 English Summary Indledning Formål Projektets udførelse Bygningerne og designteams Introduktion til certificeringsordningerne LEED BREEAM DGNB HQE Certificeringsordningernes bedømmelse af bygningerne LEED BREEAM DGNB HQE Ressourceforbrug og omkostninger ved certificering LEED BREEAM DGNB HQE Delkonklusion Perspektiver om implementering Tværgående opsummering af certificeringsordningerne Energi Vand Materialer Affald Nærmiljø Transport Indeklima Byggeproces Økonomi Delkonklusion Totaløkonomiske vurderinger Introduktion Litteraturstudier om totaløkonomi Analyser af de fire certificeringsordninger Diskussion og konklusion Sammenfatning Litteratur

6 6

7 SAMMENFATNING Projektet Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri er igangsat af Realdania og udført af Byggeriets Evaluerings Center i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. Baggrunden for projektet er et ønske om at understøtte valget af certificeringsordning i Danmark med viden om de mest kendte ordninger på området. Viden indhentet gennem virkelige afprøvninger af ordningerne på konkrete bygninger i Danmark. Formålet med projektet er at skabe synlighed og debat. Både hvad angår bæredygtighed i byggeriet generelt og de allerede eksisterende certificeringsordninger. Hvad er deres styrker og svagheder, og hvordan passer de ind i en dansk kontekst? I projektet er de internationalt anerkendte certificeringsordninger LEED, BREEAM, DGNB og HQE afprøvet på to udvalgte bygninger. Den korte tidshorisont for projektet har medført nødvendigheden af, at foretage afprøvningerne på allerede opførte bygninger, vel vidende at dette ikke er den tiltænkte fremgangsmåde i certificeringsordningerne. Selve afprøvningerne er gennemført i form af workshops, ledet af udenlandske konsulenter med ekspertise i de udvalgte ordninger. Målet for afprøvningerne var at opnå viden om, hvor godt bygningerne klarer sig i ordningerne, i hvilken udstrækning den krævede dokumentation forefindes eller kan skaffes, hvordan de enkelte kategorier i ordningerne passer til danske forhold og hvor mange ressourcer, man må forvente at skulle bruge på en certificering. Udtræk af de væsentligste resultater for konsulenternes vurderinger af bygningerne er vist i tabel 1.1. Konsulenternes afrapportering af afprøvningerne kan findes i bilagsrapporten. Bygning LEED BREEAM DGNB HQE Company House Horten Klassificering Point Klassificering Point Ordningens klassificering Sølv (guld) 57 p (66 p) Certificeret (guld) 49 p (67 p) Certificeret 40 p Sølv 50 p Guld 60 p Platinium 80 p Certificeret (god) 35 % (48 %) Certificeret (Certificeret) 34 % (43 %) Certificeret 30% God 45% Meget god 55% Excellent 70% Fremragende 85% Sølv (sølv) 69 % (71 %) Bronze (Bronze) 62 % (63 %) Bronze 50% Sølv 65% Guld 80% (Bestået) 2 Meget god 4 God 6 Basis Ikke bestået 2 Meget god 1 God 7 Basis Bestået: 3 Meget god 4 God 7 basis Tabel 1.1: De samlede resultater af bygningernes klassificering i ordningerne. For LEED, BREEAM og DGNB er der i parentes angivet den mulige score såfremt uafklarede kriterier opnås. En sådan betragtning er ikke mulig for HQE. For hver ordning er der for hver af de to bygninger estimeret en samlet pris pr. m 2 til gennemførelse af certificeringen. I prisen indgår et estimeret tidsforbrug, opgjort som ekstra tid udover den tid, som allerede er brugt på dokumentation mv. i de pågældende byggeprojekter. I prisen indgår også omkostningerne til registrering og certificeringshonorarer samt estimater for omkostninger til konsulenter. De samlede resultater er vist i tabel

8 Bygning LEED BREEAM DGNB HQE Company Pris for certificering House 48 kr. pr. m 2 47 kr. pr. m 2 90 kr. pr. m 2 98 kr. pr. m 2 Timeforbrug designteam 160 timer 100 timer 110 timer 250 timer Horten Pris for certificering 38 kr. pr. m 2 34 kr. pr. m 2 63 kr. pr. m 2 77 kr. pr. m 2 Timeforbrug designteam 200 timer 120 timer 110 timer 290 timer Brug af konsulent Frivillig Begrænset behov Obligatorisk Moderat behov Obligatorisk Stort behov Frivilligt Moderat til stort behov Tabel 1.2: Oversigt over det estimerede ressourceforbrug til certificering for de enkelte ordninger. Estimaterne bygger på certificeringer af bygningerne som bygget og medtager tidsforbrug til dokumentation af uafklarede forhold. I projektet er der med udgangspunkt i 9 temaer foretaget en tværgående analyse af certificeringsordningernes kriterier og de opnåede point for de to bygninger, samt af behovet for tilpasning til danske forhold. Analysen viser, at ordningerne i væsentlig grad indeholder kriterier om de samme emner, således at forskellighederne primært vedrører, hvordan og hvor detaljeret disse emner behandles i de enkelte ordninger. Analysen af de opnåede point viser, at bygningerne klarede sig godt, hvad angår kriterierne indenfor temaerne energi, affald, transport og indeklima, og mindre godt, hvad angår temaerne vand, materialer og nærmiljø. For at tydeliggøre baggrunden herfor, er der i tabel 1.3 vist nogle af de danske styrker og svagheder, som har haft betydning for afprøvningens resultater. Endelig konkluderer analysen, at der er betydeligt behov for at tilpasse ordningernes kriterier til danske forhold, herunder nogle af de som er nævnt i tabel 1.3. Danske styrker Fokus på lavt forbrug af primær energi Miljøvenlig fjernvarme God fælles spildevandsrensning Høj grad af genanvendelse af byggeaffald God dialog om lokalplanlægning Lokalisering tæt på offentlig transport Udbredt brug af cykler og velegnet infrastruktur Fokus på termisk, akustisk og visuel kvalitet God dialog i byggeprocessen Danske svagheder Begrænset dokumentation af byggevarer Manglende miljøvurdering af materialeforbrug Begrænset miljøvurdering af friarealer Begrænsede restriktioner vedr. P-pladser Begrænset fokus på emissioner af VOC Begrænset dokumentation (bl.a. for emnet indeklima) Ingen praksis for anvendelse af commissioning Tabel 1.3: Oversigt over danske styrker og svagheder i forhold til kriterierne i de afprøvede ordninger for certificering af bæredygtige bygninger. I projektet er der sideløbende med afprøvningerne foretaget en analyse af totaløkonomiske vurderinger ved certificering. Konklusionen er, at kun BREEAM og DGNB indeholder kriterier med egentlige totaløkonomiske beregninger, men alle ordningerne indeholder betragtninger om totaløkonomi i en bredere sammenhæng. Studier af totaløkonomiske gevinster viser, at der med stor sandsynlighed er økonomiske fordele ved at lade sin bygning certificere, på trods af den ekstraomkostning, der er forbundet med at bygge bæredygtigt samt at få bygningen certificeret. Fordele viser sig i form af højere salgs- og udlejningsværdi, højere produktivitet hos brugerne og lavere driftsomkostninger. 8

9 ENGLISH SUMMARY This project Testing certification systems for sustainable buildings is funded by Realdania and conducted by The Benchmark Centre for the Danish Construction Sector in collaboration with the Danish Building Research Institute. The project is initiated by an ambition to support the choice of a certification system for sustainable buildings in Denmark through knowledge about the most well-known systems on the market. Knowledge gathered through real life testing on real buildings in Denmark. The project aims at creating visibility and debate. Both in terms of sustainability in the construction sector in general and the existing certification systems. What are their strengths and weaknesses and how do they fit into a Danish context? In the project the internationally recognized certification systems LEED, BREEAM, DGNB and HQE are tested on two office buildings. The short time horizon for the project led to the need to conduct the tests on buildings already constructed, knowing that this is not the intended approach in the certification systems. The actual tests were conducted in the form of workshops, led by foreign consultants with expertise in the respective certification systems. The objective of the tests was to gain knowledge of how well the buildings were performing according to each system, the extent to which the required documentation existed or could be obtained, how the various categories in the systems would be suitable for Danish conditions and which kind of resources you would need for a certification. Extractions of the main results of the consultants assessments of the buildings are shown in table 1. The consultants' reporting of the tests can be found in the Annex Report. Building LEED BREEAM DGNB HQE Company House Horten Classification Point Classification Point System classification Silver (Gold) 57 p (66 p) Certified (Gold) 49 p (67 p) Certified 40 p Silver 50 p Gold 60 p Platinium 80 p Pass (good) 35 % (48 %) Pass (Pass) 34 % (43 %) Pass 30% Good 45% Very good 55% Excellent 70% Outstanding 85% Silver (Silver) 69 % (71 %) Bronze (Bronze) 62 % (63 %) Bronze 50% Silver 65% Gold 80% (Achieved) 2 Very good 5 Good 6 Base 1 Not achieved Not achieved 2 Very good 1 Good 7 Base 4 Not achieved Achieved: Min. 3 Very good Max. 7 base No Not achieved Table 1: The overall results of the buildings classification in the systems. For LEED, BREEAM and DGNB the possible score, if all unresolved criteria are achieved, is indicated in brackets. This is not possible for HQE. For each system the total price per sqm. for carrying out the certification is estimated for each of the two buildings. The price includes an estimated time, expressed as additional time beyond the time already spent on documenta- 9

10 tion etc. in these construction projects. The price also includes registration and certification fees, and estimates of costs for consultants. The overall results are shown in table 2. Building LEED BREEAM DGNB HQE Company Price for House certification 48 DKK per m 2 47 DKK per m 2 90 DKK per m 2 98 DKK per m 2 Time spent by design team 160 hours 100 hours 110 hours 250 hours Horten Price for certification 38 DKK per m 2 34 DKK per m 2 63 DKK per m 2 77 DKK per m 2 Time spent by design team 200 hours 120 hours 110 hours 290 hours Need for consultants Voluntary Limited Need Mandatory Moderate need Mandatory Large need Voluntary Moderate to large need Table 2: Overview of the estimated resources needed to carry out the certification for each of the systems. Estimates are based on certification of the buildings as built and include time for documentation of unresolved criteria. The report also shows a comparative analysis of the criteria in each of the certification systems and the points achieved by the two buildings together with reflections on the need for adaptation to Danish conditions. The analysis shows that the four systems to a high degree contain criteria on the same topics implicating that the differences primarily relate to how and in which level of detail these topics are addressed in the systems. An analysis of the achieved points shows that the buildings did well in terms of the criteria within the categories; energy, waste, transport and indoor environment, and less well with regards to the categories; water, materials and neighbourhood. In order to clarify what lies behind these results, table 1.3 displays some of the Danish strengths and weaknesses that have influenced the test results. Finally, the analysis concludes that there is a considerable need to adapt the systems criteria to Danish conditions, including some of those listed in table 3. Danish strengths Focus on low consumption of primary energy Environmentally friendly district heating Good central wastewater treatment High degree of recycling construction waste Good dialogue with municipality in local planning Location close to public transport Widespread use of bicycles and suitable infrastructure Focus on thermal, acoustic and visual quality Good dialogue in the building process Danish weaknesses Limited documentation of construction products Lack of environmental assessment for materials Limited environmental assessment for open spaces Limited restrictions concerning parking spaces Limited focus on emissions of VOC s Limited documentation (Eg. in the category Indoor environment) No practice for use of commissioning Table 3: Overview of Danish strengths and weaknesses regarding the four tested systems for certifying sustainable buildings. Parallel to the test of the systems an analysis of the life cycle costing aspects of certification was performed. The conclusion is that only BREEAM and DGNB contain criteria with actual calculations for life cycle costing, but all systems contain considerations about the subject in a broader context. Studies of life cycle costing show that there will very likely be an economic benefit by certifying the building, despite the extra cost associated with constructing a sustainable building that can be certified. These benefits are higher building price and rental value, higher user productivity and lower operational costs. 10

11 1 INDLEDNING Bæredygtighed er et ord som optræder her og der og alle vegne i vore dage. Alle taler om bæredygtige produkter og bæredygtige processer. Det gør man også i byggeriet, hvor bæredygtigt byggeri med stor fart er ved at vinde indpas over det meste af verden. Bæredygtighed kan defineres på mange måder, men det ligger i ordet, at det siger noget om evnen til at opretholde en tilstand over længere tid. En bæredygtig løsning slider langt mindre på naturen og dens ressourcer end en løsning, som ikke er det. Begrebet bæredygtighed set i et byggeperspektiv dækker dog ikke blot over miljømæssige aspekter. Bæredygtighed dækker også over sociale og et økonomiske aspekter, og ofte er det sådan, at gode virkemidler har såvel miljømæssige som sociale og økonomiske fordele. At opføre et byggeri kræver mange ressourcer, og bygningen vil gennem hele sin lange levetid påvirke det miljø, den er placeret i og de mennesker, som bruger den. Bygningens drift kræver energi, og når bygningen skal fjernes igen, er det store mængder materialer, der skal fjernes. Derfor er det vigtigt at bæredygtighed tænkes ind fra starten, når man vil opføre et nyt byggeri eller renovere et allerede eksisterende. Det er der allerede mange, der er bevidste om, og flere og flere virksomheder og personer efterspørger nu bæredygtigt byggeri. Det signalerer ansvarlighed og giver et godt brand og så kan der være god økonomi i det. Men hvordan måler man om et byggeri er bæredygtigt? Det findes der et bredt udvalg af certificeringsordninger, der forsøger at svare på. De vigtigste formål for disse ordninger er, dels at der bliver sat fokus på bæredygtighed og verificeret dokumentationen heraf, dels at sammenfatte denne dokumentation til en klassificering, som på enkel vis kommunikerer, at der er gjort en ekstra indsats for at gøre bygningen bæredygtig. De fleste certificeringsordninger forsøger at presse udviklingen i retning af mere bæredygtighed ved at sætte krav, som er strengere end standarderne. Man må dog ikke lade sig forblænde til at tro, at bæredygtigt byggeri vinder frem alene for miljøets og samfundets skyld. Det sker ligeså meget fordi, bygherrerne kan se en økonomisk værdi i det. Flere undersøgelser viser, at bæredygtigt byggeri lettere kan lejes ud og til en højere husleje. I den forbindelse er det en fordel, at bæredygtigheden kan være med til at brande bygningen, hvilket kan opnås hvis, den opnåede certificering er anerkendt og international genkendelig. Det økonomiske aspekt er behandlet i kapitel 6. I Danmark er certificering af bæredygtigt byggeri først for nylig for alvor blevet præsenteret, og man står overfor et vigtigt valg. Hvordan vil man måle bæredygtigheden af bygninger i Danmark og hvordan opnår vi, at bygninger certificeret i Danmark opnår anerkendelse herfor - også i udlandet? 1.1 Formål I Danmark er der pt. etableret både et certificeringsudvalg samt et Green Building Council Denmark. Disse skal beslutte, hvordan bæredygtighed skal måles i Danmark. Skal man vælge at udvikle et unikt dansk system eller tilpasse en af de allerede eksisterende internationalt anerkendte certificeringsordninger, og i så fald hvilken? 11

12 Ligegyldigt om det bliver det ene eller det andet, man vælger, er det vigtigt, at valget af et system træffes på et kvalificeret grundlag, så bæredygtighedsbegrebet ikke bliver introduceret som følge af tradition eller tilfældighed. Derfor har Realdania igangsat dette projekt, hvor det overordnede formål er at indsamle og formidle viden, som kan bidrage til at kvalificere valget af certificeringsordning i Danmark. Men projektet har flere formål, som kan sammenfattes i følgende punkter: Skabe synlighed og debat om hvad bæredygtighed i byggeriet er Skabe synlighed og viden om de forskellige certificeringsordninger Afdække ordningernes fokusområder, hvor har de huller og begrænsninger mv. med henblik på at vurdere systemernes anvendelighed i en dansk kontekst Opbygning af kontakter og netværk inden for byggesektoren med hensyn til målinger af bæredygtighed. Den viden, der skabes i projektet, vil specifikt kunne indgå i forbindelse med de aktuelle overvejelser om valg af system til måling af bæredygtighed i Danmark. Målgruppen for projektet og denne rapport er beslutningstagerne i den danske ejendoms- og byggebranche. Både bygherrerne, myndighederne, rådgiverne, arkitekterne, materialeproducenterne og de udførende. 1.2 Projektets udførelse Der er i projektet gennemført en afprøvning af fire af de mest kendte certificeringsordninger. Disse er: LEED (Amerikansk) BREEAM (Britisk) DGNB (Tysk) HQE (Fransk) Ordningerne vil blive nærmere introduceret og beskrevet i kapitel 2. For at kunne afvikle projektet over en overskuelig tidshorisont, er systemerne afprøvet på nyopførte kontorbygninger i hovedstadsområdet. Bygningerne er kort beskrevet i afsnit 1.3. Generelt lægger certificeringsordningerne op til, at man indtænker bæredygtighedsbegreberne allerede i den tidlige programfase. Man skal vælge en strategi til at opnå bæredygtighed, sætte sig nogle mål og sørge for at tilvejebringe den nødvendige dokumentation. Ingen af de valgte bygninger har haft særlig fokus på bæredygtighed fra start, og dermed har afprøvningen måtte foretages på lidt anden vis end normalt, med en del ændrede forudsætninger og afgrænsninger til følge. Afprøvningen af certificeringsordningerne er blevet gennemført af konsulenter med stor erfaring inden for de respektive ordninger. Alle konsulenterne er fra virksomheder, som normalt yder bistand indenfor indsamling af dokumen- 12

13 tation til certificeringerne, og ikke fra selve organisationerne bag ordningerne som fx BRE eller USGBC. Oplysninger om konsulenterne er vist i nedenstående skema: LEED BREEAM DGNB HQE Konsulenter John Boecker B.Sc., Master of Architecture, LEED accredited professional Elaine Harvie Mechanical Engineer, BREEAM Assessor, BREEAM Accredited Professional Jeremy Cruickshank BREEAM Assessor Anna Braune Dipl.-Ing., Senior Consultant Tidl. CEO for DGNB Larisa Maya Altamira M.Sc., Senior Consultant Maximilian Martin M.Sc., Consultant Jan Poulsen M.Sc., Grad. Dip. BA Adm. direktør for PE North West Europe Arnaud Billard European Masters / Diploingenieur Virksomhed 7Group 183 West Main Street Kutztown, PA USA Arup 4 Pierhead Street, Capital Waterside, Cardiff CF10 4QP Wales PE North West Europe Raadhuspladsen København V PE INTERNATIONAL GmbH Hauptstraße Leinfelden- Echterdingen Tyskland Transsolar Curiestrasse 2, Stuttgart Tyskland Udover at deltage i afprøvningerne har konsulenterne præsenteret indlæg på afholdte gå hjem møder i forbindelse med deres besøg. Møderne var åbne for alle, og interesserede har dermed haft mulighed for at få præsenteret de enkelte certificeringsordninger og tankerne bag. Til at gennemføre projektet blev der nedsat en projektgruppe. Projektgruppen bestod af følgende medlemmer: Harpa Birgisdottir, SBi Ib Steen Olsen, SBi Juliane Münch, Konsulent Kim Haugbølle, SBi Klaus Hansen, SBi 13

14 14 Peter Hesdorf, BEC Simon Mortensen, BEC Formålet med afprøvningerne var ikke en egentlig certificering af bygningerne. Det interessante var at afprøve, hvordan certificeringsordningerne passer til danske forhold. Herunder forhold som: Hvilken dokumentation skal indsamles, og hvor meget af den var allerede tilgængelig for de to bygninger. Hvor er der områder, som ligger udover normal dansk praksis Hvor stort et tidsforbrug skal der bruges på at indsamle dokumentation Hvilken klassifikation ville de to bygninger kunne opnå, såfremt de blev certificeret præcist som bygget Konsulenterne fik en grundig introduktion til formålet med afprøvningerne, som i praksis blev udført som workshops med en til to dages varighed. En workshop pr. certificeringsordning pr. bygning, bortset fra DGNB, hvor der blev afholdt to workshops for hver bygning med ca. 3 ugers mellemrum. Oplysninger om dato for de afholdte workshops fremgår af kapitel 3. I de afholdte workshops deltog de(n) respektive konsultent(er) hyret til at hjælpe med afprøvningen af den pågældende ordning, designteamet fra den pågældende bygning (se afsnit 1.3) samt repræsentanter fra Byggeriets Evaluerings Center og SBi. På de afholdte workshops gav konsulenten designteamet en gennemgang af ordningens struktur og indhold. Herefter blev bygningen oftest gennemgået kriterie for kriterie for at vurdere, hvorvidt overholdelse var opnået. Konsulenten for HQE afveg fra dette, ved kun at følge de overordnede kategorier i ordningen. Han kom sjældent ind på specifikke krav for de enkelte kriterier, men spurgte generelt ind til ting han havde brug for at vide, for at danne sig et billede af bygningens præstationer. Konsulenterne registrerede under forløbet, hvordan bygningerne klarede sig i de enkelte kriterier og udarbejdede efterfølgende en samlet rapport med resultaterne af afprøvningerne. Disse konsulentrapporter forefindes i den tilhørende bilagsrapport. Det var ikke et krav, at dokumentationen fysisk forelå til fremvisning på workshoppen, men vigtigt at afgøre om dokumentationen ville kunne fremskaffes, såfremt en virkelig certificering skulle foretages. Bygningerne skulle certificeres præcist som bygget. Hvis et kriterie eksempelvis kræver, at der er CO 2 sensorer i bygningen for at opnå point, og disse ikke var monteret, så var kriteriet ikke opfyldt. Heller ikke selvom man med stor sandsynlighed havde monteret målerne, såfremt man havde kendt til målet om certificering allerede fra start, eller for få omkostninger kunne montere dem efterfølgende. Men det blev registreret som væsentligt for vurderingen af kriteriets anvendelighed i Danmark. I nogle tilfælde har konsulenterne ikke skelnet mellem kriterier, som måske kan opfyldes såfremt yderligere dokumentation eller beregninger fremskaffes, og kriterier som kun kan opfyldes, såfremt der foretages ændringer i projektet. De første kriterier betegnes i denne rapport som uafklarede kriterier og skal medtages i den muligt opnåelige bedømmelse af bygningen som bygget. Kriterier, som kræver ændringer, skal reelt ikke medtages i bedømmelsen, men registreres blot for at skabe en idé om, hvad der med fordel kunne være gjort anderledes for at opnå en højere bedømmelse. I rapporten er de

15 to former for kriterieopfyldelse adskilt, hvilket medfører, at der kan forekomme mindre afvigelser i forhold til resultaterne i konsulentrapporterne i bilagsrapporten. I løbet af projektet er der gjort en indsats for at søge tids- og ressourceforbruget kortlagt for de afprøvede certificeringsordninger. Dette er gjort vel vidende, at tidsforbruget ville have været anderledes, hvis bæredygtighedscertificering havde været et kendt mål i den tidligere programfase for de to bygninger. Opgørelsen giver dog et godt fingerpeg om det reelle tidsforbrug, og den er især nyttig til sammenligning af de 4 certificeringsordninger. Tidsforbruget til indsamling af dokumentation er dog ikke medregnet for de kriterier, som den pågældende bygning tydeligvis ikke opfylder. Dette er besluttet ud fra den forudsætning, at det må forventes, at man slet ikke ansøger om tildeling af disse point. I tilfælde af tvivl vil tidsforbruget til evt. yderligere fremskaffelse af dokumentation medregnes, da man nødvendigvis må foretage undersøgelser for at afgøre, om kriteriet kan opnås. Tidsforbruget til de generelle tilpasninger til danske forhold er ikke medtaget i estimaterne for de samlede certificeringsomkostninger, da tidsforbruget vil kunne variere, alt efter hvilken tilpasningsmetode som vælges. I og med at afprøvningerne er foretaget på bygninger, som allerede er opført, vil ressourcerne til indsamling af dokumentation ofte være væsentlig højere i kraft af, at dokumenter skal genfindes efter sagens afslutning. Der kan også være tilfælde, hvor man med et begrænset ressourceforbrug kunne have indsamlet den krævede dokumentation undervejs i projektet, men hvor indsamlingen efter afslutning af projektet kræver mange ressourcer. Estimaterne for certificeringsomkostningerne indeholder den estimerede tid ud fra de givne omstændigheder. Dvs. man kendte ikke til certificeringen fra start og måtte derfor indsamle den nødvendige dokumentation efterfølgende. I rapporten vil der blive angivet et skøn over tidsforbruget til indsamling af dokumentation, såfremt ønsket om certificering efter den pågældende ordning havde været kendt fra start. En af intentionerne med at teste systemerne på rigtige byggesager var at undersøge, i hvilken udstrækning, det ville være muligt at fremlægge de krævede data for de forskellige kriterier. Dette blev forsøgt registreret i løbet af testen i den udstrækning, det var muligt. Men det viste sig hurtigt, at flere forhold betød, at det i praksis ikke var muligt at foretage en retvisende undersøgelse heraf. Disse forhold var: Systemerne blev testet på færdige bygninger, hvilket ikke er i overensstemmelse med intentionen i ordningerne. Dermed har der ikke været mulighed for at følge anvisningerne i de enkelte ordninger. Og selv om man i de to byggeprojekter måtte have gjort noget, der svarer til disse anvisninger, har der ikke umiddelbart været behov for at udarbejde en egentlig dokumentation. Flere kriterier i systemerne går fx ud på at dokumentere de overvejelser, der har ført til den endelige løsning, men der udarbejdes typisk ikke egentlig dokumentation herfor, medmindre der er et specifikt formål hermed som eksempelvis certificering. Systemerne er ikke 'oversat' til dansk. Når man fx anvender et amerikansk system på en dansk byggesag, ville man - i tilfælde af en rigtig certificering - skulle oversætte dokumentation til engelsk, ligesom der 15

16 ville være behov for at udarbejde særlig dokumentation for at enkelte kriterier er opfyldt, selv om de præcise anvisninger i certificeringsordningen ikke er fulgt. Eksempelvis er det i LEED et krav, at der anvendes commissioning 1, hvilket ikke benyttes i Danmark, men ifølge konsulenten, ville man kunne argumentere for at almindelige danske procedurer 2 opfylder intentionen med at anvende commissioning. Praktiske hensyn betød, at det var nødvendigt at afvikle testen i form af workshops på 1-2 dage. Tiden tillod ikke at al tilgængelig fysisk dokumentation blev fremskaffet og vurderet. For en del af kriterierne, har konsulent og designteam derfor vurderet om det enkelte kriterie er opfyldt, og det er blevet drøftet, hvilken dokumentation, der i givet fald skulle fremskaffes. I afrapporteringen af projektet er der anvendt følgende ansvarsdeling: Kapitel 1 og 4: Peter Hesdorf og Simon Mortensen, Byggeriets Evaluerings Center Kapitel 2, 3 og 5: Harpa Birgisdottir og Klaus Hansen, SBi Kapitel 6: Kim Haugbølle og Ib Steen Olsen, SBi. 1.3 Bygningerne og designteams Bygningerne, hvorpå de fire certificeringsordninger er afprøvet, er valgt ud fra bl.a. følgende kriterier: En ønsket placering i Københavnsområdet for at lette logistikken i projektet. Forholdsvis nyligt afsluttet, så medlemmer af designteams stadig havde projekterne i frisk erindring. Moderne kontorbyggeri, der opfylder dagens standarder Forskelle i bygningernes koncept og udformning, således at resultaterne af afprøvningerne kunne formodes at få forskellige udfald. Bygningernes ejere accepterede, at bygningerne blev anvendt til afprøvningerne og at resultaterne blev offentliggjort. På den baggrund blev følgende to bygninger udvalgt: 1) Vallensbæk Company House Delta Park 40, 2665 Vallensbæk Strand Bygherre: NCC Property Development. Totalentreprenør: NCC Construction Danmark A/S Rådgivende ingeniør: NCC Construction Danmark A/S 1 Commissioning er et begreb, som man i mange lande anvender for procedurerne omkring en samordnet idriftsættelse og af bygningens tekniske installationer. Commissioning skal oftest varetages af uafhængig 3. part og omhandler hele forløbet fra opstilling af bygherrens krav til installationerne, projektering, indkøb og levering, tilsyn, kalibrering, målinger og idriftsættelse. Ofte skal der også gennemføres recommissioning efter en driftsperiode på typisk mdr. 2 Her hentydes til procedurer som tilsyn, kvalitetssikring, afleveringsforretning, indkøring af bygningens ventilation, varme, køling og CTS samt 1-års- og 5-års eftersyn. 16

17 Arkitekt: Nobel Arkitekter A/S Medlemmer af designteam, der deltog i workshops: o Niels Fribo, NCC Property Development, Bygherre. o Svend Mertz, NCC Construction Danmark, Miljømanager o Jens Rolin, NCC Construction Danmark, Ingeniør (Installationer) Ca etagemeter kontorbygning, der i dag fungerer som virksomhedshotel, hvor virksomheder kan leje lokaler med tilknyttede fællesfaciliteter som reception, kantine, mødelokaler osv. Bygningen har opnået EU s Green building-status, hvor fokus alene er på reducering af energiforbruget. Indflytning efteråret Mere information om bygningen kan findes på: 2) Horten domicilbyggeri Philip Heymans Allé Hellerup Bygherre: Carlsberg Ejendomme. Bygningen er pr solgt til Pension Danmark Totalentreprenør: E. Pihl & Søn A/S Rådgivende ingeniør: Rambøll Danmark A/S Arkitekt: 3XN A/S Medlemmer af designteam, der deltog i workshops: o Birthe Lindegaard, Rambøll Danmark, Ingeniør (Installationer) o Sune Mogensen, 3XN, arkitekt Ca etagemeter kontorbygning, der i dag fungerer som advokatfirmaet Horten s domicil. Advokatfirmaet har tidligt været tilknyttet byggeprojektet og haft indflydelse på bygningens udformning og indretning. Indflytning november Mere information om bygningen kan findes på: Medlemmerne af de to designteams har hver udarbejdet en skrivelse, hvor de beskriver deres vurderinger af, hvad der var godt, og hvad der var dårligt i de fire afprøvede certificeringsordninger. Disse skrivelser er samlet i bilagsrapporten. 17

18 18

19 2 INTRODUKTION TIL CERTIFICERINGSORDNINGERNE I Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed defineret som "en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Bæredygtig udvikling dækker således en indsats, som tænker bredere og mere langsigtet end normalt. En indsats som berører miljømæssige såvel som sociale og økonomiske aspekter. Det gælder også de certificeringsordninger, som er afprøvet i dette projekt Der eksisterer et stort antal certificeringsordninger for bygninger verden over, som berør emnet bæredygtighed. De mest kendte internationale ordninger er to af de ordninger, som er med i dette projekt. Den amerikanske LEED og den engelske BREEAM, som altså her er suppleret med to nyere ordninger, den tyske DGNB og den franske HQE. Udover disse fire ordninger, eksisterer der mange flere ordninger, som enten er nationale eller knyttet til andre regioner end Europa; det gælder fx. den japanske CASBEE og den australske Green Star. Se også figur 2.1. Figur 2.1: De mest kendte ordninger til certificering af bæredygtigt byggeri placeret på verdenskortet. (kilde: Natalie Eßig) Da den engelske BREEAM ordning var udviklet omkring 1990, var der størst fokus på at forbedre miljø- og indeklimaforhold i bygningerne. Dette var stadig tilfældet, da LEED forelå 10 år senere. Efterfølgende er der, såvel i de nyere ordninger som i videreudviklingen af de eksisterende ordninger, lagt vægt på, også at inddrage kriterier om social og økonomisk bæredygtighed, der rækker ud over krav til indeklimaet, som var med fra starten af udviklingen. Således arbejdes der i CEN/TC Sustainability of construction works 3, som især har fokuseret på at udvikle standarder for miljøvaredeklarering af byggevarer og definition af miljøindikatorer for miljøvurdering af bygninger, også med udvikling af standarder for definition af sociale og økonomiske in- 3 Som skal ses i sammenhæng med indsatsen i ISO T59/SC17 Sustainability in building construction. 19

20 dikatorer til brug for vurdering af hele bygningers bæredygtighed. Det må således forventes, at disse standarder vil blive taget i anvendelse af alle europæiske ordninger, ligesom byggevarestandarderne formentlig vil blive knyttet til det kommende byggevareregulativ. Lige nu er DGNB den ordning, som tydeligst knytter sig til de CEN-standarder, der er på vej. Det skal også nævnes, at EU via støtte til europæiske samarbejdsprojekter som LEnSE og de to igangværende projekter SuPerBuildings og OPEN HOUSE med relationer til BREEAM og DGNB søger at stimulere udviklingen på området. Herudover foregår der også en række andre harmoniserings- og udviklingsbestræbelser i europæisk og international sammenhæng. Her er det måske især værd at nævne indsatsen i SB Alliance. Deres mål er at udvikle fælles indikatorer, der kan anvendes til at overvåge og sammenligne bygningers bæredygtighed, som den vurderes af de eksisterende frivillige ordninger herfor. I SB Alliance's kernegruppe er alle de i projektet afprøvede ordninger repræsenteret såvel som en række andre parter. I tabel 2.1 er vist en oversigt over, hvordan de fire ordningers kategorier af kriterier afspejler de tre aspekter af bæredygtighed. Oversigten demonstrerer tydeligt, at der især i LEED, BREEAM og HQE i væsentlig grad er fokuseret på miljømæssig bæredygtighed og social bæredygtighed med fokus på indeklima. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at en række kriterier kan have såvel miljømæssige som sociale og økonomiske konsekvenser. Dette gælder fx adgang til offentlig transport og godt indeklima, som kan have en stor økonomisk betydning for kontorbygninger, fordi medarbejderne dermed præsterer mere. De kategorier, som er nævnt under supplerende kategorier, vil ofte have en direkte eller indirekte indflydelse på et eller flere af bæredygtighedsaspekterne. 20

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Dansk Byggeri 16. juni 2010 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Bæredygtige certificeringssystemer. 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner

Bæredygtige certificeringssystemer. 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner Bæredygtige certificeringssystemer 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner Stud. Nr. 122942 13-05-2013 Titelblad Rapport titel: Vejleder: Claus

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til DGNB s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Stig Lohmann-Devantier Projektchef Laila Stub Udviklingschef 1 Perspektivet TEKNIK 2 Vi vil fokusere på Miljø- og byggeteknisk Due Diligence hvor er de største

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder UDKAST 26-06-2014

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder UDKAST 26-06-2014 Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder UDKAST 26-06-2014 Forord Denne folder er udarbejdet på basis af en serie workshops om Udbud & Bæredygtighed, som blev afholdt i Innobyg udviklingsprojektet

Læs mere

Totaløkonomi principper og perspektiver

Totaløkonomi principper og perspektiver Totaløkonomi principper og perspektiver Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Byggeøkonomisk Netværk Arkitekternes Hus, 13. december 2011 khh@sbi.dk Disposition

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS)

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS) Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS) - vores bidrag til BREEAM certificeringssystemet - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger udgør op til

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens perioden 2004-2010 Analysen viser, at den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for samtlige afsluttede evaluerede entrepriser i perioden var på 16,7 ulykker pr. mio. præsterede

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI Et byggeris værdi og omdømme kan øges via en grøn certificering Denne pjece gennemgår hvordan solceller kan bidrage til at opnå relevante certificeringer

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

FLOTTE FÆLLESAREALER MED UDSIGT TIL ØRESUND Strandvejen 70, 1. og 2. sal, 2900 Hellerup Sag 13345 (NIT)

FLOTTE FÆLLESAREALER MED UDSIGT TIL ØRESUND Strandvejen 70, 1. og 2. sal, 2900 Hellerup Sag 13345 (NIT) FLOTTE FÆLLESAREALER MED UDSIGT TIL ØRESUND Strandvejen 70, 1. og 2. sal, 2900 Hellerup Sag 13345 (NIT) BELIGGENHED Ejendom beliggende med stor synlighed på Strandvejen i Hellerup. DK Beliggende få minutters

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Bæredygtighed og intelligente bygninger

Bæredygtighed og intelligente bygninger Bæredygtighed og intelligente bygninger Behov og muligheder for intelligent styring af bygningskomplekser 9. oktober 2012 René Aaholm Sektionsleder, Installationer COWI, Aalborg raa@cowi.dk 1 9 OKTOBER

Læs mere

Together we can do it. Niels Højmark-Nielsen Oktober 2012

Together we can do it. Niels Højmark-Nielsen Oktober 2012 Together we can do it. Niels Højmark-Nielsen Oktober 2012 Agenda Præsentation af YIT Præsentation af YIT s CAFM-system YIT s service MainManager system YIT Danmark 2 YIT A/S Præsentation af YIT A/S YIT

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

DGNB Denmark. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

DGNB Denmark. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut DGNB Denmark Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International certificeringsordning lanceret i 2010

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Installationssystem. TacTiles

Installationssystem. TacTiles Installationssystem TacTiles Limfri installation For 2 år siden installerede vi 4.000 kvadratmeter tæppefliser i vores showroom med TacTiles, og jeg er stadig meget tilfreds. Jeg skal ærligt indrømme,

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Lidt Fakta om DGNB procesen for KMC

Lidt Fakta om DGNB procesen for KMC BRIAN KlEJN-CHRISTENSEN Energi- og indeklima ingeniør DGNB Konsulent Processen i en DGNB Certificering erfaringer fra Grontmij Grontmijs erfaring med DGNB Certificering KMC Nordhavn (Kamelen) DGNB samarbejde

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Status and Potential in the choice of DGNB for Denmark

Status and Potential in the choice of DGNB for Denmark Gree en Bu uildin ng Pa ay? 2011 Status and Potential in the choice of DGNB for Denmark Mikael Koch Chief Advisor Sustainability Danish Association of Architectural Firms Board member DK-GBC COP - 15 The

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads Vi larmer og støver - Information om byggeriet Frederiks Plads FREDERIKS PLADS: Kort om byggeriet: Projektet er på i alt ca. 48.500 m 2, Ca. 35.000 m2 erhverv (ca. 5000 m 2 butikker) Ca. 12.000 m2 boliger

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S Udvikling i det internationale metrologisamarbejde Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S BIPM Worldwide uniformity of measurements and their traceability to the SI Diplomatisk traktat Meterkonventionen mellem

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG)

MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG) MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG) BELIGGENHED DK Beliggende i ungt og kreativt miljø på Nørrebro. Området udmærker sig ved de mange hyggelige

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre

Bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre Bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre indeklima, lavt energiforbrug, lav miljøpåvirkning og optimeret

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bæredygtighed. Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, DGNB Consultant, Projektchef Viegand & Maagøe

Bæredygtighed. Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, DGNB Consultant, Projektchef Viegand & Maagøe Bæredygtighed Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, DGNB Consultant, Projektchef Viegand & Maagøe - Hvad er bæredygtighed i byggeriet? - Certificeringer og mærkninger, herunder DGNB - Mærkningsordninger og

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri SBi 2013:09 Kortlægning af bæredygtigt byggeri Kortlægning af bæredygtigt byggeri Harpa Birgisdottir Lone H. Mortensen Klaus Hansen Søren Aggerholm SBi 2013:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Sustainable buildings in Denmark. Lau Raffnsøe, technical consultant, Green Building Council Denmark

Sustainable buildings in Denmark. Lau Raffnsøe, technical consultant, Green Building Council Denmark Sustainable buildings in Denmark Lau Raffnsøe, technical consultant, Green Building Council Denmark Sustainability according to Brundtland Social Environment and Ressource Economy The building industry

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Ole Nielsen - CEO / Owner

Ole Nielsen - CEO / Owner Ole Nielsen - CEO / Owner Experience: Description Management Sales Logistic projecting Logistic advisory service Company owner YEAR 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

Læs mere

Kvalitetssikring og agile udvikling

Kvalitetssikring og agile udvikling Kvalitetssikring og agile udvikling Gæsteforelæsning for dsoftark-e10 på Århus Universitet Dagsorden Hvem er jeg og hvad er min baggrund i test og agile? Hvad kan I forvente? Agile og scrum Kvalitetssikring

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere