Bæredygtigt byggeri. Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri. Juni 2010 Byggeriets Evaluerings Center

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtigt byggeri. Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri. Juni 2010 Byggeriets Evaluerings Center"

Transkript

1 Bæredygtigt byggeri Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri Juni 2010 Byggeriets Evaluerings Center

2 KOLOFON Titel: Bæredygtigt byggeri Undertitel: Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri Udgivet år: 2010 Forfatter (-e): Harpa Birgisdottir, Klaus Hansen, Kim Haugbølle, Peter Hesdorf, Ib Steen Olsen og Simon Mortensen Design og redigering: Simon Mortensen Produktion: Vesterkopi Format: Elektronisk og trykt. ISBN: Udgiver: Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27B, plan 5 DK-1401 København K Tel Byggeriets Evaluerings Center har ophavsret til denne rapport. Eftertryk i uddrag er tilladt, såfremt tydelig kildeangivelse fremgår. 2

3 FORORD Denne rapport er det håndgribelige resultat af 5 måneders intensivt projekt, som blev udført i et tæt samarbejde mellem Byggeriets Evaluerings Center og Statens Byggeforskningsinstitut. Projektet er gennemført med finansiering fra Realdania, som vi takker for denne unikke mulighed for at få hands-on erfaring med certificering af bæredygtige bygninger. Projektdeltagerne retter tillige en stor tak til PensionDanmark og NCC Property Development, som begge velvilligt har stillet deres bygninger til rådighed for projektet. Det er vores ambition, at resultaterne af dette projekt kan være med til at kvalificere de beslutninger, der skal tages i det videre forløb vedrørende udvikling og implementering af en dansk ordning for certificering af bæredygtigt byggeri. Endelig vil vi påpege, at selv om denne analyse hovedsageligt fokuserer på, hvordan det er muligt at måle og certificere bæredygtigt byggeri, så er det afgørende naturligvis, at man i de konkrete byggeprojekter vælger og designer løsninger, der til stadighed udfordrer kravene til bygningers bæredygtighed. God læselyst! 26. maj 2010 Peter Hesdorf Byggeriets Evaluerings Center 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kolofon... 2 Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Sammenfatning... 7 English Summary Indledning Formål Projektets udførelse Bygningerne og designteams Introduktion til certificeringsordningerne LEED BREEAM DGNB HQE Certificeringsordningernes bedømmelse af bygningerne LEED BREEAM DGNB HQE Ressourceforbrug og omkostninger ved certificering LEED BREEAM DGNB HQE Delkonklusion Perspektiver om implementering Tværgående opsummering af certificeringsordningerne Energi Vand Materialer Affald Nærmiljø Transport Indeklima Byggeproces Økonomi Delkonklusion Totaløkonomiske vurderinger Introduktion Litteraturstudier om totaløkonomi Analyser af de fire certificeringsordninger Diskussion og konklusion Sammenfatning Litteratur

6 6

7 SAMMENFATNING Projektet Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri er igangsat af Realdania og udført af Byggeriets Evaluerings Center i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. Baggrunden for projektet er et ønske om at understøtte valget af certificeringsordning i Danmark med viden om de mest kendte ordninger på området. Viden indhentet gennem virkelige afprøvninger af ordningerne på konkrete bygninger i Danmark. Formålet med projektet er at skabe synlighed og debat. Både hvad angår bæredygtighed i byggeriet generelt og de allerede eksisterende certificeringsordninger. Hvad er deres styrker og svagheder, og hvordan passer de ind i en dansk kontekst? I projektet er de internationalt anerkendte certificeringsordninger LEED, BREEAM, DGNB og HQE afprøvet på to udvalgte bygninger. Den korte tidshorisont for projektet har medført nødvendigheden af, at foretage afprøvningerne på allerede opførte bygninger, vel vidende at dette ikke er den tiltænkte fremgangsmåde i certificeringsordningerne. Selve afprøvningerne er gennemført i form af workshops, ledet af udenlandske konsulenter med ekspertise i de udvalgte ordninger. Målet for afprøvningerne var at opnå viden om, hvor godt bygningerne klarer sig i ordningerne, i hvilken udstrækning den krævede dokumentation forefindes eller kan skaffes, hvordan de enkelte kategorier i ordningerne passer til danske forhold og hvor mange ressourcer, man må forvente at skulle bruge på en certificering. Udtræk af de væsentligste resultater for konsulenternes vurderinger af bygningerne er vist i tabel 1.1. Konsulenternes afrapportering af afprøvningerne kan findes i bilagsrapporten. Bygning LEED BREEAM DGNB HQE Company House Horten Klassificering Point Klassificering Point Ordningens klassificering Sølv (guld) 57 p (66 p) Certificeret (guld) 49 p (67 p) Certificeret 40 p Sølv 50 p Guld 60 p Platinium 80 p Certificeret (god) 35 % (48 %) Certificeret (Certificeret) 34 % (43 %) Certificeret 30% God 45% Meget god 55% Excellent 70% Fremragende 85% Sølv (sølv) 69 % (71 %) Bronze (Bronze) 62 % (63 %) Bronze 50% Sølv 65% Guld 80% (Bestået) 2 Meget god 4 God 6 Basis Ikke bestået 2 Meget god 1 God 7 Basis Bestået: 3 Meget god 4 God 7 basis Tabel 1.1: De samlede resultater af bygningernes klassificering i ordningerne. For LEED, BREEAM og DGNB er der i parentes angivet den mulige score såfremt uafklarede kriterier opnås. En sådan betragtning er ikke mulig for HQE. For hver ordning er der for hver af de to bygninger estimeret en samlet pris pr. m 2 til gennemførelse af certificeringen. I prisen indgår et estimeret tidsforbrug, opgjort som ekstra tid udover den tid, som allerede er brugt på dokumentation mv. i de pågældende byggeprojekter. I prisen indgår også omkostningerne til registrering og certificeringshonorarer samt estimater for omkostninger til konsulenter. De samlede resultater er vist i tabel

8 Bygning LEED BREEAM DGNB HQE Company Pris for certificering House 48 kr. pr. m 2 47 kr. pr. m 2 90 kr. pr. m 2 98 kr. pr. m 2 Timeforbrug designteam 160 timer 100 timer 110 timer 250 timer Horten Pris for certificering 38 kr. pr. m 2 34 kr. pr. m 2 63 kr. pr. m 2 77 kr. pr. m 2 Timeforbrug designteam 200 timer 120 timer 110 timer 290 timer Brug af konsulent Frivillig Begrænset behov Obligatorisk Moderat behov Obligatorisk Stort behov Frivilligt Moderat til stort behov Tabel 1.2: Oversigt over det estimerede ressourceforbrug til certificering for de enkelte ordninger. Estimaterne bygger på certificeringer af bygningerne som bygget og medtager tidsforbrug til dokumentation af uafklarede forhold. I projektet er der med udgangspunkt i 9 temaer foretaget en tværgående analyse af certificeringsordningernes kriterier og de opnåede point for de to bygninger, samt af behovet for tilpasning til danske forhold. Analysen viser, at ordningerne i væsentlig grad indeholder kriterier om de samme emner, således at forskellighederne primært vedrører, hvordan og hvor detaljeret disse emner behandles i de enkelte ordninger. Analysen af de opnåede point viser, at bygningerne klarede sig godt, hvad angår kriterierne indenfor temaerne energi, affald, transport og indeklima, og mindre godt, hvad angår temaerne vand, materialer og nærmiljø. For at tydeliggøre baggrunden herfor, er der i tabel 1.3 vist nogle af de danske styrker og svagheder, som har haft betydning for afprøvningens resultater. Endelig konkluderer analysen, at der er betydeligt behov for at tilpasse ordningernes kriterier til danske forhold, herunder nogle af de som er nævnt i tabel 1.3. Danske styrker Fokus på lavt forbrug af primær energi Miljøvenlig fjernvarme God fælles spildevandsrensning Høj grad af genanvendelse af byggeaffald God dialog om lokalplanlægning Lokalisering tæt på offentlig transport Udbredt brug af cykler og velegnet infrastruktur Fokus på termisk, akustisk og visuel kvalitet God dialog i byggeprocessen Danske svagheder Begrænset dokumentation af byggevarer Manglende miljøvurdering af materialeforbrug Begrænset miljøvurdering af friarealer Begrænsede restriktioner vedr. P-pladser Begrænset fokus på emissioner af VOC Begrænset dokumentation (bl.a. for emnet indeklima) Ingen praksis for anvendelse af commissioning Tabel 1.3: Oversigt over danske styrker og svagheder i forhold til kriterierne i de afprøvede ordninger for certificering af bæredygtige bygninger. I projektet er der sideløbende med afprøvningerne foretaget en analyse af totaløkonomiske vurderinger ved certificering. Konklusionen er, at kun BREEAM og DGNB indeholder kriterier med egentlige totaløkonomiske beregninger, men alle ordningerne indeholder betragtninger om totaløkonomi i en bredere sammenhæng. Studier af totaløkonomiske gevinster viser, at der med stor sandsynlighed er økonomiske fordele ved at lade sin bygning certificere, på trods af den ekstraomkostning, der er forbundet med at bygge bæredygtigt samt at få bygningen certificeret. Fordele viser sig i form af højere salgs- og udlejningsværdi, højere produktivitet hos brugerne og lavere driftsomkostninger. 8

9 ENGLISH SUMMARY This project Testing certification systems for sustainable buildings is funded by Realdania and conducted by The Benchmark Centre for the Danish Construction Sector in collaboration with the Danish Building Research Institute. The project is initiated by an ambition to support the choice of a certification system for sustainable buildings in Denmark through knowledge about the most well-known systems on the market. Knowledge gathered through real life testing on real buildings in Denmark. The project aims at creating visibility and debate. Both in terms of sustainability in the construction sector in general and the existing certification systems. What are their strengths and weaknesses and how do they fit into a Danish context? In the project the internationally recognized certification systems LEED, BREEAM, DGNB and HQE are tested on two office buildings. The short time horizon for the project led to the need to conduct the tests on buildings already constructed, knowing that this is not the intended approach in the certification systems. The actual tests were conducted in the form of workshops, led by foreign consultants with expertise in the respective certification systems. The objective of the tests was to gain knowledge of how well the buildings were performing according to each system, the extent to which the required documentation existed or could be obtained, how the various categories in the systems would be suitable for Danish conditions and which kind of resources you would need for a certification. Extractions of the main results of the consultants assessments of the buildings are shown in table 1. The consultants' reporting of the tests can be found in the Annex Report. Building LEED BREEAM DGNB HQE Company House Horten Classification Point Classification Point System classification Silver (Gold) 57 p (66 p) Certified (Gold) 49 p (67 p) Certified 40 p Silver 50 p Gold 60 p Platinium 80 p Pass (good) 35 % (48 %) Pass (Pass) 34 % (43 %) Pass 30% Good 45% Very good 55% Excellent 70% Outstanding 85% Silver (Silver) 69 % (71 %) Bronze (Bronze) 62 % (63 %) Bronze 50% Silver 65% Gold 80% (Achieved) 2 Very good 5 Good 6 Base 1 Not achieved Not achieved 2 Very good 1 Good 7 Base 4 Not achieved Achieved: Min. 3 Very good Max. 7 base No Not achieved Table 1: The overall results of the buildings classification in the systems. For LEED, BREEAM and DGNB the possible score, if all unresolved criteria are achieved, is indicated in brackets. This is not possible for HQE. For each system the total price per sqm. for carrying out the certification is estimated for each of the two buildings. The price includes an estimated time, expressed as additional time beyond the time already spent on documenta- 9

10 tion etc. in these construction projects. The price also includes registration and certification fees, and estimates of costs for consultants. The overall results are shown in table 2. Building LEED BREEAM DGNB HQE Company Price for House certification 48 DKK per m 2 47 DKK per m 2 90 DKK per m 2 98 DKK per m 2 Time spent by design team 160 hours 100 hours 110 hours 250 hours Horten Price for certification 38 DKK per m 2 34 DKK per m 2 63 DKK per m 2 77 DKK per m 2 Time spent by design team 200 hours 120 hours 110 hours 290 hours Need for consultants Voluntary Limited Need Mandatory Moderate need Mandatory Large need Voluntary Moderate to large need Table 2: Overview of the estimated resources needed to carry out the certification for each of the systems. Estimates are based on certification of the buildings as built and include time for documentation of unresolved criteria. The report also shows a comparative analysis of the criteria in each of the certification systems and the points achieved by the two buildings together with reflections on the need for adaptation to Danish conditions. The analysis shows that the four systems to a high degree contain criteria on the same topics implicating that the differences primarily relate to how and in which level of detail these topics are addressed in the systems. An analysis of the achieved points shows that the buildings did well in terms of the criteria within the categories; energy, waste, transport and indoor environment, and less well with regards to the categories; water, materials and neighbourhood. In order to clarify what lies behind these results, table 1.3 displays some of the Danish strengths and weaknesses that have influenced the test results. Finally, the analysis concludes that there is a considerable need to adapt the systems criteria to Danish conditions, including some of those listed in table 3. Danish strengths Focus on low consumption of primary energy Environmentally friendly district heating Good central wastewater treatment High degree of recycling construction waste Good dialogue with municipality in local planning Location close to public transport Widespread use of bicycles and suitable infrastructure Focus on thermal, acoustic and visual quality Good dialogue in the building process Danish weaknesses Limited documentation of construction products Lack of environmental assessment for materials Limited environmental assessment for open spaces Limited restrictions concerning parking spaces Limited focus on emissions of VOC s Limited documentation (Eg. in the category Indoor environment) No practice for use of commissioning Table 3: Overview of Danish strengths and weaknesses regarding the four tested systems for certifying sustainable buildings. Parallel to the test of the systems an analysis of the life cycle costing aspects of certification was performed. The conclusion is that only BREEAM and DGNB contain criteria with actual calculations for life cycle costing, but all systems contain considerations about the subject in a broader context. Studies of life cycle costing show that there will very likely be an economic benefit by certifying the building, despite the extra cost associated with constructing a sustainable building that can be certified. These benefits are higher building price and rental value, higher user productivity and lower operational costs. 10

11 1 INDLEDNING Bæredygtighed er et ord som optræder her og der og alle vegne i vore dage. Alle taler om bæredygtige produkter og bæredygtige processer. Det gør man også i byggeriet, hvor bæredygtigt byggeri med stor fart er ved at vinde indpas over det meste af verden. Bæredygtighed kan defineres på mange måder, men det ligger i ordet, at det siger noget om evnen til at opretholde en tilstand over længere tid. En bæredygtig løsning slider langt mindre på naturen og dens ressourcer end en løsning, som ikke er det. Begrebet bæredygtighed set i et byggeperspektiv dækker dog ikke blot over miljømæssige aspekter. Bæredygtighed dækker også over sociale og et økonomiske aspekter, og ofte er det sådan, at gode virkemidler har såvel miljømæssige som sociale og økonomiske fordele. At opføre et byggeri kræver mange ressourcer, og bygningen vil gennem hele sin lange levetid påvirke det miljø, den er placeret i og de mennesker, som bruger den. Bygningens drift kræver energi, og når bygningen skal fjernes igen, er det store mængder materialer, der skal fjernes. Derfor er det vigtigt at bæredygtighed tænkes ind fra starten, når man vil opføre et nyt byggeri eller renovere et allerede eksisterende. Det er der allerede mange, der er bevidste om, og flere og flere virksomheder og personer efterspørger nu bæredygtigt byggeri. Det signalerer ansvarlighed og giver et godt brand og så kan der være god økonomi i det. Men hvordan måler man om et byggeri er bæredygtigt? Det findes der et bredt udvalg af certificeringsordninger, der forsøger at svare på. De vigtigste formål for disse ordninger er, dels at der bliver sat fokus på bæredygtighed og verificeret dokumentationen heraf, dels at sammenfatte denne dokumentation til en klassificering, som på enkel vis kommunikerer, at der er gjort en ekstra indsats for at gøre bygningen bæredygtig. De fleste certificeringsordninger forsøger at presse udviklingen i retning af mere bæredygtighed ved at sætte krav, som er strengere end standarderne. Man må dog ikke lade sig forblænde til at tro, at bæredygtigt byggeri vinder frem alene for miljøets og samfundets skyld. Det sker ligeså meget fordi, bygherrerne kan se en økonomisk værdi i det. Flere undersøgelser viser, at bæredygtigt byggeri lettere kan lejes ud og til en højere husleje. I den forbindelse er det en fordel, at bæredygtigheden kan være med til at brande bygningen, hvilket kan opnås hvis, den opnåede certificering er anerkendt og international genkendelig. Det økonomiske aspekt er behandlet i kapitel 6. I Danmark er certificering af bæredygtigt byggeri først for nylig for alvor blevet præsenteret, og man står overfor et vigtigt valg. Hvordan vil man måle bæredygtigheden af bygninger i Danmark og hvordan opnår vi, at bygninger certificeret i Danmark opnår anerkendelse herfor - også i udlandet? 1.1 Formål I Danmark er der pt. etableret både et certificeringsudvalg samt et Green Building Council Denmark. Disse skal beslutte, hvordan bæredygtighed skal måles i Danmark. Skal man vælge at udvikle et unikt dansk system eller tilpasse en af de allerede eksisterende internationalt anerkendte certificeringsordninger, og i så fald hvilken? 11

12 Ligegyldigt om det bliver det ene eller det andet, man vælger, er det vigtigt, at valget af et system træffes på et kvalificeret grundlag, så bæredygtighedsbegrebet ikke bliver introduceret som følge af tradition eller tilfældighed. Derfor har Realdania igangsat dette projekt, hvor det overordnede formål er at indsamle og formidle viden, som kan bidrage til at kvalificere valget af certificeringsordning i Danmark. Men projektet har flere formål, som kan sammenfattes i følgende punkter: Skabe synlighed og debat om hvad bæredygtighed i byggeriet er Skabe synlighed og viden om de forskellige certificeringsordninger Afdække ordningernes fokusområder, hvor har de huller og begrænsninger mv. med henblik på at vurdere systemernes anvendelighed i en dansk kontekst Opbygning af kontakter og netværk inden for byggesektoren med hensyn til målinger af bæredygtighed. Den viden, der skabes i projektet, vil specifikt kunne indgå i forbindelse med de aktuelle overvejelser om valg af system til måling af bæredygtighed i Danmark. Målgruppen for projektet og denne rapport er beslutningstagerne i den danske ejendoms- og byggebranche. Både bygherrerne, myndighederne, rådgiverne, arkitekterne, materialeproducenterne og de udførende. 1.2 Projektets udførelse Der er i projektet gennemført en afprøvning af fire af de mest kendte certificeringsordninger. Disse er: LEED (Amerikansk) BREEAM (Britisk) DGNB (Tysk) HQE (Fransk) Ordningerne vil blive nærmere introduceret og beskrevet i kapitel 2. For at kunne afvikle projektet over en overskuelig tidshorisont, er systemerne afprøvet på nyopførte kontorbygninger i hovedstadsområdet. Bygningerne er kort beskrevet i afsnit 1.3. Generelt lægger certificeringsordningerne op til, at man indtænker bæredygtighedsbegreberne allerede i den tidlige programfase. Man skal vælge en strategi til at opnå bæredygtighed, sætte sig nogle mål og sørge for at tilvejebringe den nødvendige dokumentation. Ingen af de valgte bygninger har haft særlig fokus på bæredygtighed fra start, og dermed har afprøvningen måtte foretages på lidt anden vis end normalt, med en del ændrede forudsætninger og afgrænsninger til følge. Afprøvningen af certificeringsordningerne er blevet gennemført af konsulenter med stor erfaring inden for de respektive ordninger. Alle konsulenterne er fra virksomheder, som normalt yder bistand indenfor indsamling af dokumen- 12

13 tation til certificeringerne, og ikke fra selve organisationerne bag ordningerne som fx BRE eller USGBC. Oplysninger om konsulenterne er vist i nedenstående skema: LEED BREEAM DGNB HQE Konsulenter John Boecker B.Sc., Master of Architecture, LEED accredited professional Elaine Harvie Mechanical Engineer, BREEAM Assessor, BREEAM Accredited Professional Jeremy Cruickshank BREEAM Assessor Anna Braune Dipl.-Ing., Senior Consultant Tidl. CEO for DGNB Larisa Maya Altamira M.Sc., Senior Consultant Maximilian Martin M.Sc., Consultant Jan Poulsen M.Sc., Grad. Dip. BA Adm. direktør for PE North West Europe Arnaud Billard European Masters / Diploingenieur Virksomhed 7Group 183 West Main Street Kutztown, PA USA Arup 4 Pierhead Street, Capital Waterside, Cardiff CF10 4QP Wales PE North West Europe Raadhuspladsen København V PE INTERNATIONAL GmbH Hauptstraße Leinfelden- Echterdingen Tyskland Transsolar Curiestrasse 2, Stuttgart Tyskland Udover at deltage i afprøvningerne har konsulenterne præsenteret indlæg på afholdte gå hjem møder i forbindelse med deres besøg. Møderne var åbne for alle, og interesserede har dermed haft mulighed for at få præsenteret de enkelte certificeringsordninger og tankerne bag. Til at gennemføre projektet blev der nedsat en projektgruppe. Projektgruppen bestod af følgende medlemmer: Harpa Birgisdottir, SBi Ib Steen Olsen, SBi Juliane Münch, Konsulent Kim Haugbølle, SBi Klaus Hansen, SBi 13

14 14 Peter Hesdorf, BEC Simon Mortensen, BEC Formålet med afprøvningerne var ikke en egentlig certificering af bygningerne. Det interessante var at afprøve, hvordan certificeringsordningerne passer til danske forhold. Herunder forhold som: Hvilken dokumentation skal indsamles, og hvor meget af den var allerede tilgængelig for de to bygninger. Hvor er der områder, som ligger udover normal dansk praksis Hvor stort et tidsforbrug skal der bruges på at indsamle dokumentation Hvilken klassifikation ville de to bygninger kunne opnå, såfremt de blev certificeret præcist som bygget Konsulenterne fik en grundig introduktion til formålet med afprøvningerne, som i praksis blev udført som workshops med en til to dages varighed. En workshop pr. certificeringsordning pr. bygning, bortset fra DGNB, hvor der blev afholdt to workshops for hver bygning med ca. 3 ugers mellemrum. Oplysninger om dato for de afholdte workshops fremgår af kapitel 3. I de afholdte workshops deltog de(n) respektive konsultent(er) hyret til at hjælpe med afprøvningen af den pågældende ordning, designteamet fra den pågældende bygning (se afsnit 1.3) samt repræsentanter fra Byggeriets Evaluerings Center og SBi. På de afholdte workshops gav konsulenten designteamet en gennemgang af ordningens struktur og indhold. Herefter blev bygningen oftest gennemgået kriterie for kriterie for at vurdere, hvorvidt overholdelse var opnået. Konsulenten for HQE afveg fra dette, ved kun at følge de overordnede kategorier i ordningen. Han kom sjældent ind på specifikke krav for de enkelte kriterier, men spurgte generelt ind til ting han havde brug for at vide, for at danne sig et billede af bygningens præstationer. Konsulenterne registrerede under forløbet, hvordan bygningerne klarede sig i de enkelte kriterier og udarbejdede efterfølgende en samlet rapport med resultaterne af afprøvningerne. Disse konsulentrapporter forefindes i den tilhørende bilagsrapport. Det var ikke et krav, at dokumentationen fysisk forelå til fremvisning på workshoppen, men vigtigt at afgøre om dokumentationen ville kunne fremskaffes, såfremt en virkelig certificering skulle foretages. Bygningerne skulle certificeres præcist som bygget. Hvis et kriterie eksempelvis kræver, at der er CO 2 sensorer i bygningen for at opnå point, og disse ikke var monteret, så var kriteriet ikke opfyldt. Heller ikke selvom man med stor sandsynlighed havde monteret målerne, såfremt man havde kendt til målet om certificering allerede fra start, eller for få omkostninger kunne montere dem efterfølgende. Men det blev registreret som væsentligt for vurderingen af kriteriets anvendelighed i Danmark. I nogle tilfælde har konsulenterne ikke skelnet mellem kriterier, som måske kan opfyldes såfremt yderligere dokumentation eller beregninger fremskaffes, og kriterier som kun kan opfyldes, såfremt der foretages ændringer i projektet. De første kriterier betegnes i denne rapport som uafklarede kriterier og skal medtages i den muligt opnåelige bedømmelse af bygningen som bygget. Kriterier, som kræver ændringer, skal reelt ikke medtages i bedømmelsen, men registreres blot for at skabe en idé om, hvad der med fordel kunne være gjort anderledes for at opnå en højere bedømmelse. I rapporten er de

15 to former for kriterieopfyldelse adskilt, hvilket medfører, at der kan forekomme mindre afvigelser i forhold til resultaterne i konsulentrapporterne i bilagsrapporten. I løbet af projektet er der gjort en indsats for at søge tids- og ressourceforbruget kortlagt for de afprøvede certificeringsordninger. Dette er gjort vel vidende, at tidsforbruget ville have været anderledes, hvis bæredygtighedscertificering havde været et kendt mål i den tidligere programfase for de to bygninger. Opgørelsen giver dog et godt fingerpeg om det reelle tidsforbrug, og den er især nyttig til sammenligning af de 4 certificeringsordninger. Tidsforbruget til indsamling af dokumentation er dog ikke medregnet for de kriterier, som den pågældende bygning tydeligvis ikke opfylder. Dette er besluttet ud fra den forudsætning, at det må forventes, at man slet ikke ansøger om tildeling af disse point. I tilfælde af tvivl vil tidsforbruget til evt. yderligere fremskaffelse af dokumentation medregnes, da man nødvendigvis må foretage undersøgelser for at afgøre, om kriteriet kan opnås. Tidsforbruget til de generelle tilpasninger til danske forhold er ikke medtaget i estimaterne for de samlede certificeringsomkostninger, da tidsforbruget vil kunne variere, alt efter hvilken tilpasningsmetode som vælges. I og med at afprøvningerne er foretaget på bygninger, som allerede er opført, vil ressourcerne til indsamling af dokumentation ofte være væsentlig højere i kraft af, at dokumenter skal genfindes efter sagens afslutning. Der kan også være tilfælde, hvor man med et begrænset ressourceforbrug kunne have indsamlet den krævede dokumentation undervejs i projektet, men hvor indsamlingen efter afslutning af projektet kræver mange ressourcer. Estimaterne for certificeringsomkostningerne indeholder den estimerede tid ud fra de givne omstændigheder. Dvs. man kendte ikke til certificeringen fra start og måtte derfor indsamle den nødvendige dokumentation efterfølgende. I rapporten vil der blive angivet et skøn over tidsforbruget til indsamling af dokumentation, såfremt ønsket om certificering efter den pågældende ordning havde været kendt fra start. En af intentionerne med at teste systemerne på rigtige byggesager var at undersøge, i hvilken udstrækning, det ville være muligt at fremlægge de krævede data for de forskellige kriterier. Dette blev forsøgt registreret i løbet af testen i den udstrækning, det var muligt. Men det viste sig hurtigt, at flere forhold betød, at det i praksis ikke var muligt at foretage en retvisende undersøgelse heraf. Disse forhold var: Systemerne blev testet på færdige bygninger, hvilket ikke er i overensstemmelse med intentionen i ordningerne. Dermed har der ikke været mulighed for at følge anvisningerne i de enkelte ordninger. Og selv om man i de to byggeprojekter måtte have gjort noget, der svarer til disse anvisninger, har der ikke umiddelbart været behov for at udarbejde en egentlig dokumentation. Flere kriterier i systemerne går fx ud på at dokumentere de overvejelser, der har ført til den endelige løsning, men der udarbejdes typisk ikke egentlig dokumentation herfor, medmindre der er et specifikt formål hermed som eksempelvis certificering. Systemerne er ikke 'oversat' til dansk. Når man fx anvender et amerikansk system på en dansk byggesag, ville man - i tilfælde af en rigtig certificering - skulle oversætte dokumentation til engelsk, ligesom der 15

16 ville være behov for at udarbejde særlig dokumentation for at enkelte kriterier er opfyldt, selv om de præcise anvisninger i certificeringsordningen ikke er fulgt. Eksempelvis er det i LEED et krav, at der anvendes commissioning 1, hvilket ikke benyttes i Danmark, men ifølge konsulenten, ville man kunne argumentere for at almindelige danske procedurer 2 opfylder intentionen med at anvende commissioning. Praktiske hensyn betød, at det var nødvendigt at afvikle testen i form af workshops på 1-2 dage. Tiden tillod ikke at al tilgængelig fysisk dokumentation blev fremskaffet og vurderet. For en del af kriterierne, har konsulent og designteam derfor vurderet om det enkelte kriterie er opfyldt, og det er blevet drøftet, hvilken dokumentation, der i givet fald skulle fremskaffes. I afrapporteringen af projektet er der anvendt følgende ansvarsdeling: Kapitel 1 og 4: Peter Hesdorf og Simon Mortensen, Byggeriets Evaluerings Center Kapitel 2, 3 og 5: Harpa Birgisdottir og Klaus Hansen, SBi Kapitel 6: Kim Haugbølle og Ib Steen Olsen, SBi. 1.3 Bygningerne og designteams Bygningerne, hvorpå de fire certificeringsordninger er afprøvet, er valgt ud fra bl.a. følgende kriterier: En ønsket placering i Københavnsområdet for at lette logistikken i projektet. Forholdsvis nyligt afsluttet, så medlemmer af designteams stadig havde projekterne i frisk erindring. Moderne kontorbyggeri, der opfylder dagens standarder Forskelle i bygningernes koncept og udformning, således at resultaterne af afprøvningerne kunne formodes at få forskellige udfald. Bygningernes ejere accepterede, at bygningerne blev anvendt til afprøvningerne og at resultaterne blev offentliggjort. På den baggrund blev følgende to bygninger udvalgt: 1) Vallensbæk Company House Delta Park 40, 2665 Vallensbæk Strand Bygherre: NCC Property Development. Totalentreprenør: NCC Construction Danmark A/S Rådgivende ingeniør: NCC Construction Danmark A/S 1 Commissioning er et begreb, som man i mange lande anvender for procedurerne omkring en samordnet idriftsættelse og af bygningens tekniske installationer. Commissioning skal oftest varetages af uafhængig 3. part og omhandler hele forløbet fra opstilling af bygherrens krav til installationerne, projektering, indkøb og levering, tilsyn, kalibrering, målinger og idriftsættelse. Ofte skal der også gennemføres recommissioning efter en driftsperiode på typisk mdr. 2 Her hentydes til procedurer som tilsyn, kvalitetssikring, afleveringsforretning, indkøring af bygningens ventilation, varme, køling og CTS samt 1-års- og 5-års eftersyn. 16

17 Arkitekt: Nobel Arkitekter A/S Medlemmer af designteam, der deltog i workshops: o Niels Fribo, NCC Property Development, Bygherre. o Svend Mertz, NCC Construction Danmark, Miljømanager o Jens Rolin, NCC Construction Danmark, Ingeniør (Installationer) Ca etagemeter kontorbygning, der i dag fungerer som virksomhedshotel, hvor virksomheder kan leje lokaler med tilknyttede fællesfaciliteter som reception, kantine, mødelokaler osv. Bygningen har opnået EU s Green building-status, hvor fokus alene er på reducering af energiforbruget. Indflytning efteråret Mere information om bygningen kan findes på: 2) Horten domicilbyggeri Philip Heymans Allé Hellerup Bygherre: Carlsberg Ejendomme. Bygningen er pr solgt til Pension Danmark Totalentreprenør: E. Pihl & Søn A/S Rådgivende ingeniør: Rambøll Danmark A/S Arkitekt: 3XN A/S Medlemmer af designteam, der deltog i workshops: o Birthe Lindegaard, Rambøll Danmark, Ingeniør (Installationer) o Sune Mogensen, 3XN, arkitekt Ca etagemeter kontorbygning, der i dag fungerer som advokatfirmaet Horten s domicil. Advokatfirmaet har tidligt været tilknyttet byggeprojektet og haft indflydelse på bygningens udformning og indretning. Indflytning november Mere information om bygningen kan findes på: Medlemmerne af de to designteams har hver udarbejdet en skrivelse, hvor de beskriver deres vurderinger af, hvad der var godt, og hvad der var dårligt i de fire afprøvede certificeringsordninger. Disse skrivelser er samlet i bilagsrapporten. 17

18 18

19 2 INTRODUKTION TIL CERTIFICERINGSORDNINGERNE I Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed defineret som "en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Bæredygtig udvikling dækker således en indsats, som tænker bredere og mere langsigtet end normalt. En indsats som berører miljømæssige såvel som sociale og økonomiske aspekter. Det gælder også de certificeringsordninger, som er afprøvet i dette projekt Der eksisterer et stort antal certificeringsordninger for bygninger verden over, som berør emnet bæredygtighed. De mest kendte internationale ordninger er to af de ordninger, som er med i dette projekt. Den amerikanske LEED og den engelske BREEAM, som altså her er suppleret med to nyere ordninger, den tyske DGNB og den franske HQE. Udover disse fire ordninger, eksisterer der mange flere ordninger, som enten er nationale eller knyttet til andre regioner end Europa; det gælder fx. den japanske CASBEE og den australske Green Star. Se også figur 2.1. Figur 2.1: De mest kendte ordninger til certificering af bæredygtigt byggeri placeret på verdenskortet. (kilde: Natalie Eßig) Da den engelske BREEAM ordning var udviklet omkring 1990, var der størst fokus på at forbedre miljø- og indeklimaforhold i bygningerne. Dette var stadig tilfældet, da LEED forelå 10 år senere. Efterfølgende er der, såvel i de nyere ordninger som i videreudviklingen af de eksisterende ordninger, lagt vægt på, også at inddrage kriterier om social og økonomisk bæredygtighed, der rækker ud over krav til indeklimaet, som var med fra starten af udviklingen. Således arbejdes der i CEN/TC Sustainability of construction works 3, som især har fokuseret på at udvikle standarder for miljøvaredeklarering af byggevarer og definition af miljøindikatorer for miljøvurdering af bygninger, også med udvikling af standarder for definition af sociale og økonomiske in- 3 Som skal ses i sammenhæng med indsatsen i ISO T59/SC17 Sustainability in building construction. 19

20 dikatorer til brug for vurdering af hele bygningers bæredygtighed. Det må således forventes, at disse standarder vil blive taget i anvendelse af alle europæiske ordninger, ligesom byggevarestandarderne formentlig vil blive knyttet til det kommende byggevareregulativ. Lige nu er DGNB den ordning, som tydeligst knytter sig til de CEN-standarder, der er på vej. Det skal også nævnes, at EU via støtte til europæiske samarbejdsprojekter som LEnSE og de to igangværende projekter SuPerBuildings og OPEN HOUSE med relationer til BREEAM og DGNB søger at stimulere udviklingen på området. Herudover foregår der også en række andre harmoniserings- og udviklingsbestræbelser i europæisk og international sammenhæng. Her er det måske især værd at nævne indsatsen i SB Alliance. Deres mål er at udvikle fælles indikatorer, der kan anvendes til at overvåge og sammenligne bygningers bæredygtighed, som den vurderes af de eksisterende frivillige ordninger herfor. I SB Alliance's kernegruppe er alle de i projektet afprøvede ordninger repræsenteret såvel som en række andre parter. I tabel 2.1 er vist en oversigt over, hvordan de fire ordningers kategorier af kriterier afspejler de tre aspekter af bæredygtighed. Oversigten demonstrerer tydeligt, at der især i LEED, BREEAM og HQE i væsentlig grad er fokuseret på miljømæssig bæredygtighed og social bæredygtighed med fokus på indeklima. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at en række kriterier kan have såvel miljømæssige som sociale og økonomiske konsekvenser. Dette gælder fx adgang til offentlig transport og godt indeklima, som kan have en stor økonomisk betydning for kontorbygninger, fordi medarbejderne dermed præsterer mere. De kategorier, som er nævnt under supplerende kategorier, vil ofte have en direkte eller indirekte indflydelse på et eller flere af bæredygtighedsaspekterne. 20

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK HARPA BIRGISDOTTIR 2009 Vi har brug for en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri Samme forståelse af begreber mv. Erfaringer med at emnet forsvandt i projektforløbet

Læs mere

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Dansk Byggeri 16. juni 2010 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Totaløkonomi og certificeringsordninger

Totaløkonomi og certificeringsordninger Totaløkonomi og certificeringsordninger Kim Haugbølle Aalborg Universitet InnoBYG, AAU-CPH, 30. januar 2013 khh@sbi.aau.dk Disposition Introduktion Principper Certificeringsordninger DGNB Opsamling 2 Introduktion

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

Genanvendelsesordning. - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter

Genanvendelsesordning. - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter Genanvendelsesordning - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter Spar ressourcer med ROCKWOOL og ROCKFONs genanvendelsesordning Affald fra bygge-og anlægssektoren udgør

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Bæredygtige certificeringssystemer. 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner

Bæredygtige certificeringssystemer. 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner Bæredygtige certificeringssystemer 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner Stud. Nr. 122942 13-05-2013 Titelblad Rapport titel: Vejleder: Claus

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

InnoBYG forårskonference Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag

InnoBYG forårskonference Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag Copyright Copyright, 2012 Grontmij A/S 2011 OLT 1 InnoBYG forårskonference 2014 - Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag 15-04-2014 Jacob Ilsøe Rigshospitalet, København Copyright, Grontmij

Læs mere

Etablering og drift af rådgivningsvirksomhed

Etablering og drift af rådgivningsvirksomhed Etablering og drift af rådgivningsvirksomhed Bæredygtigt og energieffektivt byggeri Præsenteret af Flemming J. Kristensen President Leif Hansen Inc. EUR ING, LEED AP Agenda Præsentation af LHE Etablering

Læs mere

Get Up, Green Up COWI

Get Up, Green Up COWI Get Up, Green Up COWI Hvorfor DK-GBC og DGNB? Mette Qvist, Green Building Council Denmark Byggeri og miljø Byggesektoren er vigtig for miljø og ressourcer 42% energiforbrug i Europa 35% drivhusgas i

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem

Læs mere

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum Fra sund fornuft til god forretning Realdania ErhvervsForum Den 9. november 2011 Aktivt ejerskab ATP Koncernen arbejder med samfundsansvar på flere niveauer Kunder og samfund Medarbejdere Miljø og klima

Læs mere

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Opsummering Certificerede bygninger opnår højere leje Certificerede bygninger har højere udlejningsgrad

Læs mere

DGNB Konsulentuddannelse

DGNB Konsulentuddannelse DGNB Konsulentuddannelse En uddannelse som konsulent i DGNB system Denmark giver dig en indgående forståelse for DGNB certificeringssystemet og for, hvordan du kan bruge systemet som en guide til at komme

Læs mere

Company House 3, Skejby. Auditor: Frank Skov Jensen NCC Property Development. Stand-in: Nikolaj Hertel NCC Property Development

Company House 3, Skejby. Auditor: Frank Skov Jensen NCC Property Development. Stand-in: Nikolaj Hertel NCC Property Development Company House 3, Skejby Bygherre: C.W.Obel Ejendomme A/S Kim Freilev Auditor: Frank Skov Jensen NCC Property Development Stand-in: Nikolaj Hertel NCC Property Development Company House Skejby 100 90 80

Læs mere

DABYFO Byggesymposie 2013 Aalborg Kongres- og Kulturcenter BÆREDYGTIGHED. John Sommer, salgsdirektør 12. november mth.dk

DABYFO Byggesymposie 2013 Aalborg Kongres- og Kulturcenter BÆREDYGTIGHED. John Sommer, salgsdirektør 12. november mth.dk DABYFO Byggesymposie 2013 Aalborg Kongres- og Kulturcenter BÆREDYGTIGHED John Sommer, salgsdirektør 12. november 2013 1 mth.dk 29. november 2013 Agenda 1. Bæredygtighed definition, systemer fordele mv.

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus

Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus Byggesocietetets Sundhedsudvalg, 26.08.15 Vibeke Grupe Larsen Områdechef Bæredygtighed, NCC Construction 8/27/2015 NCC Construction,

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Totaløkonomi tendenser, grundlag og eksempler

Totaløkonomi tendenser, grundlag og eksempler Totaløkonomi tendenser, grundlag og eksempler Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Byggeøkonomisk Netværk Arkitektskolen i Aarhus, 16. februar 2012 khh@sbi.dk

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

PensionDanmark Ejendomme

PensionDanmark Ejendomme PensionDanmark Ejendomme Investor som driver på bæredygtigt byggeri 6. september 2016 Oversigt Samlet porteføljeværdi på ca. 14 mia. OVERSIGT 1 2 3 4 Erhverv Retail Boliger OPP Retail 16,6% SEGMENTER Hoteller

Læs mere

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Stig Lohmann-Devantier Projektchef Laila Stub Udviklingschef 1 Perspektivet TEKNIK 2 Vi vil fokusere på Miljø- og byggeteknisk Due Diligence hvor er de største

Læs mere

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder 1. udgave, 2015 Udgiver InnoBYG v/teknologisk Institut Gregersensvej 4, 2630 Taastrup + 45 72 20 29

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til DGNB s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40

Læs mere

Evalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus

Evalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus Evalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus INDHOLDSFORTEGNELSE Kursusindhold side 3 Baggrund og formål side 3 Forløb side 3 Deltagere side 3 Evaluering side 4 Udbytte side 4 Konklusion og anbefaling side

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

DGNB det nye projektstyringsværktøj Bæredygtighedsseminar den 8. september 2015

DGNB det nye projektstyringsværktøj Bæredygtighedsseminar den 8. september 2015 DGNB det nye projektstyringsværktøj Bæredygtighedsseminar den 8. september 2015 NCC Property Development Hvordan DGNB anvendes som en investering v/marius Møller, adm. direktør 2015-09-08 NCC Property

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Green Building Council Denmark DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Måling af bæredygtighed Hvordan? Ønske om en dansk tilgang International respekt Afprøvning af 4 bæredygtighedscertificeringsordninger

Læs mere

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin »DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer Jens Rolin 2016-09-30 Agenda 1. Præsentation 2. Status 3. Tanker og indledende planlægning af DGNB certificering 4. Dokumentation af delkriterie 5. Erfaringer

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg?

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg? Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret

Læs mere

2012 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of the KPMG network of independent member

2012 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of the KPMG network of independent member KPMG Flintholm 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Vision - at byggeriet: 1. Afspejler KPMG s værdier 2. Viser KPMG som en dynamisk dansk og international ti virksomhed 3. Viser KPMG

Læs mere

Er Danmark i verdenseliten indenfor bæredygtigt byggeri?

Er Danmark i verdenseliten indenfor bæredygtigt byggeri? Er Danmark i verdenseliten indenfor bæredygtigt byggeri? Lidt om mig.. Simon Stig-Gylling Miljø- og Bæredygtighedskonsulent i Dansk Byggeri Ansat i DB siden 2011 Jeg arbejder med: - Cirkulær økonomi -

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Buddingevej Et DGNB Byggeri

Buddingevej Et DGNB Byggeri Buddingevej 272 - Et DGNB Byggeri Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed DGNB Auditor og BREEAM Assessor Ansvarlig for DGNB certificering af Buddingevej 272

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Bæredygtighed i danske byggerier. Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark

Bæredygtighed i danske byggerier. Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark Bæredygtighed i danske byggerier Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International certificeringsordning lanceret

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

SDHplus Solar District Heating in Europe

SDHplus Solar District Heating in Europe 1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation

Læs mere

Troldtekt A/S. Bæredygtigt byggeri og DGNB, Aalborg 08.12.2014

Troldtekt A/S. Bæredygtigt byggeri og DGNB, Aalborg 08.12.2014 Troldtekt A/S Bæredygtigt byggeri og DGNB, Aalborg 08.12.2014 Fra bøvl til forretningsmulighed v. marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen Troldtekt A/S Stiftet som handelsselskab i Århus

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

YDERST PRÆSENTABELT KONTOR MED BYGGERET TIL LOGISTIK/LAGER Bredebjergvej 1, 2630 Taastrup Sag 132443 (NIT)

YDERST PRÆSENTABELT KONTOR MED BYGGERET TIL LOGISTIK/LAGER Bredebjergvej 1, 2630 Taastrup Sag 132443 (NIT) YDERST PRÆSENTABELT KONTOR MED BYGGERET TIL LOGISTIK/LAGER Bredebjergvej 1, 2630 Taastrup Sag 132443 (NIT) BELIGGENHED Byggeret til ca. 12.000 m² logistik/lager Rigtig god infrastruktur med 15-20 minutter

Læs mere

Kortlægning af udvalgte cetificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard

Kortlægning af udvalgte cetificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard Kortlægning af udvalgte cetificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard Temadag i Københavns Kommune, 25.11.11 Lavenergistandarder og certificering af byggeri Vibeke Grupe Larsen VGLCPH / Viegand

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

KONTORLEJEMÅL MED UDSIGT OVER H.C. ØRSTEDSPARKEN Nørre Farimagsgade 11, 3. th. & 3. tv., 1364 København K Sag 99773 (NRL)

KONTORLEJEMÅL MED UDSIGT OVER H.C. ØRSTEDSPARKEN Nørre Farimagsgade 11, 3. th. & 3. tv., 1364 København K Sag 99773 (NRL) KONTORLEJEMÅL MED UDSIGT OVER H.C. ØRSTEDSPARKEN Nørre Farimagsgade 11, 3. th. & 3. tv., 1364 København K Sag 99773 (NRL) BELIGGENHED DK Herskabelig ejendom på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Turesensgade.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

DGNB og tilpasning til danske forhold Hospitaler. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

DGNB og tilpasning til danske forhold Hospitaler. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut DGNB og tilpasning til danske forhold Hospitaler Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut Indhold Introduktion til DGNB Tilpasning af kontorbygninger og pilotfase i 2011-2012

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Active House - AktivHus Danmark. 02.03.2015 Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Active House - AktivHus Danmark. 02.03.2015 Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S Active House - AktivHus Danmark 02.03.2015 Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S Active House - en vision Active House er visionen om at skabe sunde og mere komfortable

Læs mere

Totaløkonomi principper og perspektiver

Totaløkonomi principper og perspektiver Totaløkonomi principper og perspektiver Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Byggeøkonomisk Netværk Arkitekternes Hus, 13. december 2011 khh@sbi.dk Disposition

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag 162131 (AW)

EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag 162131 (AW) EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag 162131 (AW) BELIGGENHED Ejendommen får en central placering i Høje Taastrup med blot 450 meter til Høje Taastrup Station DK Høje Taastrup

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan?

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan? >>> KONFERENCE - 8. OKTOBER - Pyramiden, DI H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 Kbh. V. KL. 09:30-15:30 - DEADLINE tilmelding 1. oktober PROGRAM >>> TILMELDING >>> DEADLINE >>> Undgå at spilde kostbare ressourcer

Læs mere

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder UDKAST 26-06-2014

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder UDKAST 26-06-2014 Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder UDKAST 26-06-2014 Forord Denne folder er udarbejdet på basis af en serie workshops om Udbud & Bæredygtighed, som blev afholdt i Innobyg udviklingsprojektet

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014 Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

MARKEDSFØRINGS- PLAN

MARKEDSFØRINGS- PLAN MARKEDSFØRINGS- PLAN Karatbars Program for Affiliate Partnere Det er dig, der bestemmer hvilken type indkomst, du ønsker at få. Der er 7 muligheder at tjene penge på. 7 Indkomstmuligheder 1. Direkte Provision

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus

Læs mere

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS)

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS) Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS) - vores bidrag til BREEAM certificeringssystemet - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger udgør op til

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

148 M² LAGER/ARKIV Rahbeks Alle 21, kld., 1801 Frederiksberg C Sag (AW)

148 M² LAGER/ARKIV Rahbeks Alle 21, kld., 1801 Frederiksberg C Sag (AW) 148 M² LAGER/ARKIV Rahbeks Alle 21, kld., 1801 Frederiksberg C Sag 129617 (AW) BELIGGENHED DK Lokalerne er beliggende i idylliske omgivelser på Rahbeks Alle, en rolig sidegade til Vesterbrogade, med Søndermarken

Læs mere

ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING

ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING AGENDA 1. Introduktion 2. Certificeringsmetoder og procesforløb 3. Simuleringsmuligheder metoder sværhedsgrad præcision 4. Konklusion HVEM ER

Læs mere

ICELAND 2011. Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability.

ICELAND 2011. Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability. ICELAND2011 Danish Architects interest in Sustainable Architecture Mikael Koch Chief Advisor Sustainability Danish Association of Architectural Firms Sustainable architecture DANSKE ARK states: The future

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 16. 18. november 2015 DAG 1 16. november 2015 Bygherren midt i byggeriet + Organisering Kl. 08.30 Registrering kaffe/te og morgenmad Kl. 09.30

Læs mere