INDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21
|
|
- Lucas Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDHOLD Forkortelser / 13 Forord / 17 Kapitel 1 Hjertestopbehandling / 19 Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 Kapitel 2 Anafylaktisk shock / 25 Definition / 25 Patofysiologi / 25 Symptomer / 25 Kapitel 3 Akut koronart syndrom / 29 Inddeling / 29 Definition af AMI / 29 Diagnose / 29 Anamnese / 30 Objektivt / 30 Undersøgelser / 30 Behandlingsregimer / 33 Øvrig behandling af ami/ustabil angina pectoris / 36 Behandling af komplikationer til ami / 39 INDHOLD 5
2 Indlæggelsestid efter ami / 43 Information til AMI-patienter / 43 Kapitel 4 Behandling af diabetikere med akut myokardieinfarkt / 47 Blodsukkerregulation / 47 Særlige forhold ved invasiv procedure / 47 Kapitel 5 Arytmier / 51 Elimination af arytmiudløsende årsag / 51 Farmakologisk behandling / 51 Non-farmakolisk behandling / 52 Supraventrikulær takykardi / 53 Ventrikulære takyarytmier / 55 Ventrikulær takykardi (VT) / 56 Definition / 56 Ventrikelflimren / 58 Amiodaronbehandling / 58 Bradykardi / 59 Kapitel 6 ATRIEFLIMREN (AFLI) / 63 Definition / 63 Diagnose / 63 Inddeling / 63 Anamnese / 64 Objektivt / 64 Undersøgelser / 64 Behandlingsregimer / 65 Risiko for blødning / 66 Alternativ til AK-behandling / 66 Dosering / 66 Frekvens- og rytmekontrol / 68 Akut behandling af AFLI / 68 Langtidsbehandling af AFLI / 69 Farmaka til frekvens- og rytmekontrol / 70 6 KLINISK KARDIOLOGI
3 Kapitel 7 El-stød / 75 Monitorering / 75 Kapitel 8 Synkope / 77 Definition / 77 Inddeling / 77 Udredning / 79 Behandling / 81 Kapitel 9 Kronisk venstresidig hjerteinsufficiens / 83 Definition / 83 Inddeling / 83 Inddeling efter symptomer / 84 Årsager / 84 Forekomst / 84 Anamnese / 84 Objektivt / 84 Undersøgelser / 85 Behandling / 87 Pacemaker og implanterbar defibrillatorbehandling (ICD) ved kronisk venstresidigt systolisk hjertesvigt / 92 Problemstillinger i hjertesvigtbehandlingens kliniske forløb / 93 Farmakologisk behandling af non-systolisk hjertesvigt / 94 Hjertetransplantation / 95 Kapitel 10 Svær akut hjerteinsufficiens / 97 Definition / 97 Årsager / 97 Diagnosen / 97 Lungeødem / 97 Kardiogent shock / 98 Differentialdiagnoser / 98 Undersøgelser / 98 Behandling af højtrykslungeødem / 99 Behandling af kardiogent shock / 100 INDHOLD 7
4 Kapitel 11 Thoraxtraume / 103 Objektive fund / 103 Supplerende undersøgelser / 103 Videre behandling / 103 Kapitel 12 Dyb venetrombose / 105 Klinik / 105 Diagnostik / 105 Differentialdiagnoser / 106 Anamnese / 106 Behandlingsstrategi / 106 AK-behandling / 107 Henvisning til udredning for trombofili / 109 Særlige patientkategorier / 110 Kapitel 13 Lungeemboli / 113 Diagnostiske kriterier / 113 Differentialdiagnoser / 113 Anamnese / 113 Objektivt / 114 Undersøgelser / 115 Behandlingsregimer / 118 Efterbehandling og kontrol / 119 Kapitel 14 Peroral antikoagulansbehandling / 121 Indikation / 121 Formål / 121 Introduktion / 121 Laboratoriekontrol / 121 Terapeutiske INR-intervaller / 122 Farmakologi / 122 Kontraindikationer mod AK-behandling / 123 Indledning af AK-behandling / 123 Anbefalede INR-niveauer ved diagnostiske indgreb / 124 Anbefalet INR-niveau ved chirurgia minor / 125 Overdosering/blødning / KLINISK KARDIOLOGI
5 Svært regulerbare patienter / 125 Kapitel 15 Endocarditis infectiosa / 127 Diagnose / 127 Differentialdiagnoser / 128 Anamnese / 128 Objektivt / 128 Undersøgelser / 129 Udredning med henblik på primært fokus for infektionen / 131 Behandlingsregimer / 132 Kontrol i behandlingsforløbet / 139 Kirurgisk behandling / 139 Endocarditprofylakse / 139 Efterkontrol / 141 Kapitel 16 Pericarditis / 143 Definition / 143 Årsager / 143 Differentialdiagnoser / 143 Symptomer / 143 Objektivt / 144 Behandling / 144 Kontrol / 144 Hjertetamponade / 144 Kapitel 17 Præ-operativt kardiologisk tilsyn / 149 Ustabile kardiologiske tilstande / 149 Risikoestimater ved forskellige typer kirurgi / 149 Vurdering af funktionsniveau / 150 Kardiale risikofaktorer / 151 Algoritme til håndtering af patienter forud for ikke-hjerterelateret kirurgi / 151 Specielle problemstillinger / 153 Kapitel 18 Hypertension / 157 Inddeling / 157 INDHOLD 9
6 Døgn- og hjemmeblodtryk / 158 Anamnese / 158 Objektiv undersøgelse / 158 Øvrige prøver / 159 Supplerende undersøgelser / 159 Undersøgelser ved mistanke om sekundær hypertension / 159 Indikation for intervention / 160 Behandlingsindikation / 161 Akut hypertensionsbehandling / 163 Lipidsænkende behandling ved hypertension / 164 Antitrombotisk behandling / 164 Kapitel 19 Dyslipidæmi / 167 Inddeling / 167 Diagnostiske kriterier og behandlingsmål / 167 Udredning / 168 Generel behandling (kost/livsstil) / 168 Medikamentel behandling af højt plasma-ldl-kolesterol / 168 Supplerende behandling / 169 Behandling af højt triglycerid og/eller lavt HDL-kolesterol / 169 Kapitel 20 Ekkokardiografi / 171 Indikationer / 171 Funktionsanvisning til transtorakal undersøgelse / 172 Doppler-kardiografi / 173 Udvalgte ekkokardiografiske problemstillinger / 174 Kapitel 21 Ekg-fortolkning / aflednings-ekg / 183 Tolkning / 184 Takyarytmi / 186 Vigtige kliniske ekg-mønstre / 188 Appendiks / 193 Stikordsregister / KLINISK KARDIOLOGI
7 INDHOLD 11
8 12 KLINISK KARDIOLOGI
9 Forkortelser ACE-hæmmer angiotensinkonverterende enzym-hæmmer AK antikoagulation AKS akut koronart syndrom AMI akut myokardieinfarkt AFLI atrieflimren AFLA atrieflagren AI aortainsufficiens ARB angiotensin II-receptorblokker AP angina pectoris AS aortastenose ASA acetylsalicylsyre ASD atrieseptumdefekt AV atrioventrikulær AVRT atrioventrikulær re-entry-takykardi AVNRT atrioventrikulær junktional re-entry-takykardi BNP brain natriuretic peptide BMS bare-metal stent BT blodtryk CABG koronararteriebypassgraft CHD kongenit hjerte-sygdom CMV cytomegalovirus CNS centralnervesystemet CRP C-reaktivt protein CRT kardial resynkroniseringsterapi CT computertomografi CW continuous wave Doppler CX arteria circumflexa DBT diastolisk blodtryk FORKORTELSER 13
10 DES DM DVT E/A E/E Ekg EF ESD FFR GFR HCM HDL HLR KAG LA LAD LAH LBBB LDL LV LVH MI MIC MR NSAID NTG NYHA PCI PFO PR PW QRS QT RA RCA RV SR ST STEMI drug-eluting stent diabetes mellitus dyb venetrombose forhold mellem tidlig og sen fyldningshastighed forhold mellem tidlig ventrikelfyldning og reaktion i AV-ring elektrokardiogram ejection fraction slutsystolisk dimension fraktionel flow-reserve glomerulær filtrationshastighed hypertrofisk kardiomyopati high-density lipoprotein Hjerte-lunge-redning koronararteriografi venstre atrium left anterior descending artery venstresidigt anteriort hemiblok left bundle branch block (venstresidigt grenblok) low-density lipoprotein venstre ventrikel venstre ventrikelhypertrofi mitralinsufficiens minimalt inhiberende koncentration magnetisk resonans non-steroid antiinflammatory drug nitroglycerin New York Heart Association perkutan koronarintervention persisterende foramen ovale afstand fra P- til R-tak pulsed wave Doppler ventrikelkomplekset afstand fra Q-tak til afslutning af T-tak højre atrium højre koronararterie højre ventrikel sænkningsreaktion repolariseringsfasen ST-elevations-myokardieinfarkt 14 KLINISK KARDIOLOGI
11 Non-STEMI TAPSE TB TEE TIA TSH TTE UFH UAP VSD VF WPW VKA VT non-st-elevations-myokardieinfarkt systolisk displacering af højresidig AV-ring tuberkulose transøsofageal ekkokardiografi transitorisk iskæmisk attack thyreiodeastimulerende hormon transtorakal ekkokardiografi ufraktioneret heparin ustabil angina pectoris ventrikelseptumdefekt ventrikelflimren Wolff-Parkinson-White vitamin K-antagonist ventrikulær takykardi FORKORTELSER 15
12 16 KLINISK KARDIOLOGI
13 Forord Denne bog er udformet på grundlag af den erfaring, jeg gennem en årrække har opsamlet som vejleder og underviser for yngre læger og studerende på en kardiologisk afdeling. Bogen er en opdatering af Klinisk kardiologi en praktisk introduktion, der udkom i De enkelte afsnit er søgt udformet som en praktisk instruks, der kan lette de yngre lægers introduktion til det kliniske arbejde. Bogen er et forsøg på at bygge bro mellem den nyuddannede læges store teoretiske kunnen og hans eller hendes manglende praktiske erfaring med det kliniske arbejde. Bogens indhold er funderet på de erfaringer, jeg og en række yngre og ældre læger har gjort os i vores daglige kliniske virke. De fleste af bogens kapitler baserer sig på de seneste års nationale og internationale rekommandationer. Bogen er således også i overensstemmelse med Den Nationale Behandlingsvejledning, NBV ( som den er udformet i Klinisk kardiologi kan anvendes af yngre og ældre læger såvel som medicinstuderende ved landets fire medicinske universitetsuddannelser. Læge, ph.d. Bo Löfgren takkes for gennemlæsning og kommentarer til manuskriptet. Ole Gøtzsche Risskov, august 2012 FORORD 17
14 18 KLINISK KARDIOLOGI
15 Kapitel 1 Hjertestopbehandling Diagnose Bevidstløshed og fravær af normal vejrtrækning, dvs. ophørt eller unormal vejrtrækning. DifferentialdiagnoseR Vasovakalt tilfælde med lavt blodtryk og umærkelig puls samt bevidsthedssløring. Epileptisk anfald. Behandling (vejledende retningslinjer) 1. Tilkald hjælp, meld HJERTESTOP (ring 1-1-2). 2. Start genoplivning med hjertemassage: 30 tryk, og ventilation: 2 pust. Hjertemassage foretages med en frekvens på tryk pr. min. Trykdybde 5-6 cm. Ventilér, indtil patientens brystkasse hæver sig. Brug evt. maske eller ventilér via tube tilledt 15 l ilt pr. min. Undgå afbrydelser i hjertemassage. 3. Fortsæt genoplivning alternerende med hjertemassage: 30 tryk, og ventilation: 2 pust, til defibrillator er tilsluttet med selvklæbende stødelektroder, og rytmen kan analyseres. Automatiske eksterne defibrillatorer har indbygget vejledning via højttaler. 4. Ved STØDBAR RYTME (VF/pulsløs VT) afgives ét stød ( J), hvorefter genoplivning (30 tryk, 2 pust) fortsættes i 2 min. Herefter analyseres rytmen igen, og der stødes på ny, såfremt der fortsat er STØDBAR RYTME. Genoplivning fortsættes i 2 min. Efter 3. stød indgives adrenalin 1 mg i.v. og amiodaron 300 mg. Såfremt der er stødrefraktær VF/pulsløs VT, kan der evt. gives yderligere amiodaron 150 mg i.v. KAPITEL 1: HJERTESTOPBEHANDLING 19
16 5. Ved IKKE-STØDBAR RYTME (ventrikulær takykardi uden puls eller pulsløs elektrisk aktivitet (PEA) eller asystoli) fortsættes med genoplivning (30 tryk, 2 pust) i 2 min., og der indgives hurtigst muligt 1 mg adrenalin i.v., hvorefter rytmen analyseres igen. Ved fortsat IKKE- STØDBAR RYTME fortsættes genoplivningen, og adrenalinindgiften gentages hvert min. 6. Opspor og behandl korrigerbare reversible årsager. 7. I mange tilfælde vil genoplivning ikke resultere i spontant kredsløb, og behandling må indstilles. Generelt anbefales det, at så længe der er stødbar hjerterytme (VF/pulsløs VT), bør genoplivningsforsøg ikke indstilles. Ved asystoli i mere end 20 min., trods pågående avanceret genoplivning og uden at der samtidig foreligger ukorrigeret reversibel årsag, kan behandling indstilles. 8. Efter vellykket genoplivning foretages systematisk ABCDE-vurdering (Airway, Breathing, Circulation, Disability og Exposure) og behandling. Efter initial stabilisering overføres patienten til videre monitorering og behandling på intensiv- eller koronarafsnit. Følgende korrigerbare årsager afklares (4T og 4H): 4T: Trombose (kardial, dvs. akut myokardieinfarkt eller lungeemboli) Toksisk (tænk på evt. antidot) Trykpneumothorax (evt. dræn) Tamponade (perikardieekssudat, evt. udtømning). 4H: Hypovolæmi (stands blødning, væsketerapi) Hypoksi (giv ilt) Hypotermi (opvarmning) Hypo-/hyperkaliæmi (korrektion). Følgende behandlingstiltag kan være relevante: 1. Invasiv kardiologisk udredning og behandling (KAG) 2. Nedkøling til grader i timer 3. Ekkokardiografisk opsporing af reversibel årsag 4. Alkaliserende behandling med natriumbicarbonat 8,4 %, 50 ml i.v. (fx hyperkaliæmi, forgiftning med tricykliske antidepressiva) 5. Kalcium 10 % 10 ml i.v. (fx hyperkaliæmi) 6. Magnesium 2 g i.v. (fx digoxinforgiftning, torsades de pointes) 7. Alteplase (ved lungeemboli og AMI, hvor PCI ikke er mulig). Prognose Vurdering af pupilforhold (lysstive pupiller) under pågående gen- 20 KLINISK KARDIOLOGI
17 oplivning er ikke prognostisk og bør ikke medføre, at behandlingen indstilles. Efter 24 timer kan undersøgelse ved brug af somatosensorisk evokerede potentialer (SSEP) forudsige prognosen. Efterbehandling Afhængig af tilstanden overflyttes patienten til intensivafdeling eller koronarafsnit. Her vurderes følgende forhold: Monitorering af blodets iltmætning og titrering af ilttilskud mhp. opnåelse af en mætning på %. Indikation for akut KAG. Ved bevidstløshed efter genvundet spontant kredsløb efter hjertestop anbefales køling til ºC i timer. Behandlingen bør påbegyndes hurtigst muligt. Indikation for neurologisk undersøgelse bør overvejes. Hos patienter behandlet med terapeutisk hypotermi bør beslutning om fortsat behandling baseres på flere prognostiske parametre. FIGUR 1.1. BASAL GENOPLIVNING AF VOKSNE. Bevidstløs Råb på hjælp Skab frie luftveje Ikke normal vejrtrækning? Ring Giv hjertemassage: 30 tryk Kunstig åndedræt: 2 indblæsninger Hjertemassage: 30 tryk Kilde: KAPITEL 1: HJERTESTOPBEHANDLING 21
18 Figur 1.2. Avanceret genoplivning af voksne. Reversible årsager Hypoksi Hypovolæmi Hypo-/hyperkaliæmi Hypertermi Trykpneumothorax Tamponade Toksisk/tabletter Trombo-emboli hjerte eller lunger Kollaps Fri luftvej, respiration og puls? HLR 30:2 Tilslut defi-monitor Vurder rytme VF/VT Non VF/VT Defibriller x 1, 360 J + HLR 2 min. HLR 2 min. (uanset rytme) + Eller ækvivalent bifasisk energi Kontroller elektroder Sikring af luftvej ilt I.V. adgang Adrenalin hvert min. Overvej Amiodaron, atropin Pacing og buffer Kilde: 22 KLINISK KARDIOLOGI
19 Figur 1.3. Behandlingssekvens for hjertestop betinget af ventrikelflimren og pulsløs ventrikuær takykardi. Klargør adrenalin Klargør amiodaron STOP Defibrillator ankommer Giv adrenalin Giv amiodaron STØD STØD STØD STØD HLR 30:2 2 min. HLR 2 min. HLR 2 min. HLR Vurder rytmen Vurder rytmen Skift person til hjertemassage Vurder rytmen Skift person til hjertemassage Vurder rytmen Skift person til hjertemassage KAPITEL 1: HJERTESTOPBEHANDLING 23
Hjertestopbehandling 2012
LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereTolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereKardiologisk uddannelse
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)
01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereAvanceret genoplivning Aftenkursus
Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager
Læs mereInstruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.
Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereBilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale
Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereEKG i teori og praksis
EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mere5 Hjerte- og karsygdomme (D)
5 Hjerte- og karsygdomme (D) 5.1 Hjertesygdomme 5.1.1 Generelle forhold Dette kapitel gælder fra den 1. januar 2018. Hvis en fører af motorkøretøj har en sygdom i hjerte- eller kredsløbssystemet, er det
Læs mereOversigt. Problemets omfang 03-06-2014
Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereBasal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning
VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereAkut koronart syndrom på sygehus
K ARDIOLOGI 235 Akut koronart syndrom på sygehus Jens Flensted Lassen I denne korte, klare artikel i serien om kardiologi gennemgås de nyeste inddelinger og diagnostiske kriterier for de forskellige typer
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereGuidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereDansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner
Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner Version 1.0 September 2019 Dansk Register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs mereRegionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b
Region/privathospital og dato: Region Midt 25.5.09 Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) 700505 Ønskes varetaget på afdelingen?
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017
Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 1 3 LUFTVEJSHÅNDTERING Ventoline IH Gives til astma/ kol-patienten med respirations besvær Bruges som 2. valg og primært til patienter under 18 år Bricanyl
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereKommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet
Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-
Læs mereTraumeCenter. Rigshospitalets
Sygeplejen til patienter i akutte og livstruende situationer/tilstande Traumesygeplejerske Heidi Vestergaard Traumesygeplejerske Mads Riise Den 29 marts 2017 Somatiske sygdomme fra A til Z Kend symptomerne
Læs mereVTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI
10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS
Læs mereEKG - ELEKTROKARDIOGRAM
EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereHjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension
Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs meredepolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereGuidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning
Guidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning Resumé af de væsentligste ændringer i 2015 Denne danske oversættelse er sket i regi af Dansk Råd for Genoplivning (DRG), som er en
Læs mereNår hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg
Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier
Læs mereKAG uden for højt specialiseret hjertecenter
N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs meremellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien
Læs mereJUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på,
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd
2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 21-01-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Bricanyl IH Solu-medrol
Læs mereArbejdselektrokardiografi
Instruks Side 1 af 7 Formål At påvise nedsat blodtilførsel til myokardiet under belastning og/eller vurdere arbejdskapacitet eller anstrengelsesudløst dyspnoe. Målgruppe og anvendelsesområde Sygeplejersker,
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
j.nr. 7-203-01-90/16 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialebeskrivelse Intern
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereKardiologisk uddannelse
Tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 08.30 15.30 Onsdag den 25. oktober 2017 kl. 08.30 15.30 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Sydvang 1 6400 Sønderborg Mødelokale: lokale 3 på M62, indgang D MODUL 1 24.10.16
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning.
2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. 3. udgave Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 07-03-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Solu-medrol
Læs merePakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs mereDelmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi
Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes
Læs mereKardiologisk uddannelse
Tirsdag den 25. oktober 2016 kl. 08.30 15.30 Onsdag den 26. oktober 2016 kl. 08.30 15.30 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Sydvang 1 6400 Sønderborg Mødelokale 3 på M62, indgang D MODUL 1 25.10.16 Kl.
Læs mereKlinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS
Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,
Læs mereVejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom
Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereStatus på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Læs mereUdkast. Præhospitale visitationsretningslinjer
Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereEvt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110
Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. NG sublingualt 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov (OBS patienter i behandling for erektil dysfunktion*) 3. IV-adgang: Evt. morfin 5-10 mg
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereHjertekursus Januar Endeligt program Hjertesygdomme. Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard
Hjertekursus 2018 22. - 25. Januar Endeligt program Aarhus Universitetshospital Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard Velkommen til Hjertekursus Aarhus Universitetshospital Januar 2018 Program for
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan. Side 1 af 6
Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person
Læs mereStatus på hjerteområdet i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 7841 0000 Status på hjerteområdet i Region Midtjylland Mange mennesker i Danmark rammes hvert år af en hjerterelateret sygdom. Hjertekarsygdomme
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mere50 Specialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialebeskrivelse Intern medicin: kardiologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og
Læs mereKramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma
Antidoter Kramper Naloxon (naloxon) Stesolid (diazepam) Injektionsvæske 0,4 mg/ml Overdosering med opiater Injektionsvæske 5 mg/ml, 2 ml Klysma 4 mg/ml 2,5 ml Sedation, abstinens, kramper 1 2 ml, kan evt.
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT 2018 Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker
Læs mere1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112
1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.
Læs mere