Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august Center for Skole, Kultur og Fritid 8. september 2014.

Transkript

1 Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015 Center for Skole, Kultur og Fritid 8. september 2014 Side 1 af 64

2 Indhold Indhold... 2 I. Resumé og opsamling... 3 II. Indledning... 9 A. Baggrunden for behovet for en vurdering af skolestrukturen... 9 B. Børne- og Skoleudvalgets visioner og ambitioner for den nye bornholmske folkeskole C. Opgaven - fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august D. Processen E. Definitioner og beregningstal III. Bygningsmæssige muligheder i Klemensker og Svaneke IV. De fem alternativer A. Den nuværende struktur, men med maksimal klasseoptimering: 6 skoler med overbygning og 4 fødeskoler Kort beskrivelse af alternativ A Bygningsmæssige forhold Transportforhold Budgetmæssige konsekvenser Opsamling B. Tre skoler med overbygning: Åvang/Nexø/Aaker fire fødeskoler: Søndermark/Østre/Kongeskær til Åvang, Svaneke til Nexø Kort beskrivelse af alternativ B Bygningsmæssige forhold Transportforhold Budgetmæssige konsekvenser Opsamling C. Ingen fødeskoler, kun klasseskoler seks skoler med overbygning Kort beskrivelse af alternativ C Bygningsmæssige forhold Transportforhold Budgetmæssige konsekvenser Opsamling En variant af alternativ C kaldet Cx Opsamling på Cx D. Mix-alternativet: klasse med dagtilbud, klasse og klasse Kort beskrivelse af alternativ D Bygningsmæssige forhold Transportforhold Budgetmæssige konsekvenser Opsamling E. To skoler med overbygning Åvang og Nexø og seks fødeskoler Kort beskrivelse af alternativ E Bygningsmæssige forhold Transportforhold Budgetmæssige konsekvenser Opsamling V. Specialskolerne VI. Skoledistrikter Én ø ét skoledistrikt VII. Søgning VIII. Samarbejde/partnerskab med private skoler IX. 10. klasse X. Lokalsamfund XI. Bilag Side 2 af 64

3 I. Resumé og opsamling Der er to hovedårsager til, at en ændret skolestruktur er under overvejelse: 1. Børne- og Skoleudvalgets ambitioner er at tilvejebringe en skolestruktur, der er langsigtet og som tilgodeser forældre og elevers ønske om forudsigelighed. Herudover skal der skabes en struktur, der fremmer mulighederne for at etablere inkluderende læringsmiljøer samt imødekommer de faglige krav, som er i folkeskolereformen 2. Endvidere skal strukturændringerne sikre, at der sker en økonomisk tilpasning til det faldende børnetal på Bornholm Den samlede økonomiske opgave i forbindelse med en ændring af strukturen er både at opnå en udgiftsreduktion svarende til det faldende børnetal og at opnå dækning for merudgifter som følge af såvel skolereformen som de budgetmæssige ubalancer på skole- og SFOområderne. Det betyder, at udgifterne til området skal reduceres med 10,2 mio. kr. i 2015 stigende til 29,8 mio. kr. i (i mio. kr.) Den samlede budgetmæssige tilpasningsopgave i forhold til det faldende børnetal Mulig udgiftsreduktion ved uændret praksis. (Ved uændret praksis forstås, at der kun sker klasseoptimering ved nydannelse af klasser, dvs. i 0.kl.og 7. kl.) -10,2-17,3-23,4-29,8 4,1 7,6 10,2 12,9 Manglende finansiering ved uændret praksis -6,1-9,7-13,2-16,8 Konsekvensen af nedlæggelsen af de pædagogiske læringscentre på fødeskolerne i budgetforliget for 2015 er holdt ude af beregningerne i denne rapport, for at undgå at besparelser i dén forbindelse tages to gange. Øvrige besparelser som følge af budgetforliget er ikke indregnet eller belyst i denne rapport, fordi de ikke påvirker alternativerne indbyrdes. Som det fremgår af ovenstående tabel, vil en videreførelse af den nuværende struktur og driftsmæssige praksis kun dække ca. 40 % af den samlede økonomiske tilpasningsopgave. Der mangler altså 16,8 mio. kr. i 2018, og det betyder, at der enten skal tilføres skolevæsnet flere ressourcer eller ske effektiviseringer, f.eks. ved en strukturændring. Udover tilpasningen til det faldende børnetal er der et behov for ekstraordinær udvendig vedligeholdelse af skolebygningerne. Den årlige bevilling til distriktsskolerne er på 1,9 mio. kr. Ved normal standard er behovet 4,5 mio. kr. Der er dertil et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb i størrelsesordenen mio. kr. I denne rapport er der beskrevet 5 alternativer (+ en variant af det ene alternativ), som i større eller mindre grad imødekommer den økonomiske tilpasningsopgave og forældres og elevers ønsker om forudsigelighed i skoletilhørsforholdet. I skemaet nedenfor er alternativerne kort beskrevet med trafiklys-angivelse af konsekvenserne på følgende parametre: 1. I hvilken grad alternativet muliggør klasseoptimering 2. I hvilken grad alternativet imødekommer elevers/forældres ønske om forudsigelighed og stabilitet 3. I hvilket omfang alternativet reducerer vedligeholdelsesopgaven 4. I hvilket omfang alternativet lever op til den økonomiske tilpasningsopgave Side 3 af 64

4 Ad 1: Muligheden for klasseoptimering måles på, hvor stor en andel af klasserne i den pågældende alternativ der har mere end 25 elever i klassen: Mindre end 40 % rød % gul 50 % og derover grøn Ad 2: Forudsigeligheden, forstået som forældres og elevers sikkerhed for, hvilken skole eleven skal gå i, måles på, hvor mange afdelinger i gennemsnit en elev i klasse vil kunne risikere at blive indskrevet i, i bestræbelsen på at optimere klassedannelsen i det pågældende alternativ Over 2,00 rød 1,50-2,00 gul 1,00-1,49 grøn Ad 3: Her sondres alene mellem, om vedligeholdelsesopgaven i det pågældende alternativ er den samme som i dag, eller den er blevet mindre: Som i dag rød Mindre end i dag grøn Ad 4: Muligheden for at leve op til den økonomiske tilpasningsopgave måles på, i hvilket omfang det pågældende alternativ kan levere driftsbesparelser, der svarer til de forudsatte budgetmæssige reduktioner på grund af det faldende børnetal: Mindre end 75 % rød % gul 95 % og derover grøn Beskrivelse Konsekvens i forhold til opgaven Kortillustration Alternativ A En videreførelse af den nuværende skolestruktur suppleret med maksimal klasseoptimering Klasseoptimering: Forudsigelighed: Vedligeholdelse: Økonomi: Det økonomiske resultat: mio. kr Driftsbesparelse 12,0 18,8 21,3 24,8 Anlæg Afledte merudgifter -2,3-1,3-0,3-0,4 Samlet besparelse 9,6 17,5 21,0 24,4 Tilpasningsopgaven -10,2-17,3-23,4-29,8 Mangl. finansiering -0,5 0,2-2,4-5,4 Alternativ B På Paradisbakkeskolen er strukturen uændret. På Hans Rømer Skolen sker en samling af indskoling/mellemtrin på afdeling Aaker, der fortsat rummer en overbygning. På Skole Nord sker der en samling af indskoling/mellemtrin på afdeling Kongeskær. Overbygningselever Klasseoptimering: Forudsigelighed: Vedligeholdelse: Økonomi: Det økonomiske resultat: mio. kr Driftsbesparelse 13,6 22,9 25,8 29,3 Anlæg -4, Afledte merudgifter -3,0-2,2-1,2-0,9 Samlet besparelse 6,6 20,7 24,6 28,4 Tilpasningsopgaven -10,2-17,3-23,4-29,8 Mangl. finansiering -3,6 3,4 1,2 1,3 Side 4 af 64

5 Beskrivelse Konsekvens i forhold til opgaven Kortillustration fra Skole Nord og Rønneskolen samles på afdeling Åvang, og Rønneskolens indskoling/mellemtrin fordeles på afdeling Østre og afdeling Søndermark Alternativ C Alternativ C er baseret på et bærende princip om, at elever ikke skal skifte skole, men kan fortsætte på samme skole fra børnehaveklassen til 9. klasse: Som udgangspunkt afskaffes fødeskoler, og alle seks skoler bliver klassiske klasses skoler med egne distrikter, bestyrelser og ledelse. Alternativ Cx Svarer til alternativ C, dog således at Rønneskolens nuværende distrikt bibeholdes, og Rønneskolens overbygningselever samles på afdeling Åvang og indskoling/mellemtrin undervises på afdeling Østre og afdeling Søndermark. Klasseoptimering: Forudsigelighed: Vedligeholdelse: Økonomi: Det økonomiske resultat: mio. kr Driftsbesparelse 13,5 22,2 24,4 27,8 Anlæg -4, Afledte merudgifter -2,8-1,1-1,3-1,0 Samlet besparelse 6,4 21,0 23,1 26,8 Tilpasningsopgaven -10,2-17,3-23,4-29,8 Mangl. finansiering -3,7 3,7-0,3-3,0 Klasseoptimering: Forudsigelighed: Vedligeholdelse: Økonomi: Det økonomiske resultat: mio. kr Driftsbesparelse 15,1 26,3 28,9 32,3 Anlæg -8, Afledte merudgifter -2,8-1,1-1,3-1,0 Samlet besparelse 4,1 25,1 27,6 31,4 Tilpasningsopgaven -10,2-17,3-23,4-29,8 Mangl. finansiering -6,1 7,9 4,2 1,6 Alternativ D Alternativet, hvor der kan etableres en samdrift mellem et dagtilbud for 0-5 årige og et indskolingstilbud omfattende 0.-3.kl. Klasseoptimering: Forudsigelighed: Vedligeholdelse: Økonomi: Det økonomiske resultat: mio. kr Driftsbesparelse 12,8 20,7 23,5 26,5 Anlæg -12, Afledte merudgifter -2,7-1,7-0,6-0,5 Samlet besparelse -2,0 19,0 22,7 26,0 Tilpasningsopgaven -10,2-17,3-23,4-29,8 Mangl. finansiering -12,2 1,7-0,7-3,8 Side 5 af 64

6 Beskrivelse Konsekvens i forhold til opgaven Kortillustration Alternativ E I Paradisbakkeskolen er strukturen uændret. I Hans Rømer Skolen sker der en samling af indskoling/mellemtrin på afdeling Aaker. Overbygningstrinet flyttes til Rønneskolen I Skole Nord er strukturen for indskoling/- mellemtrin uændret. Overbygningstrinet flyttes derimod til Rønneskolen. Overbygningselever fra Skole Nord, Hans Rømer Skolen og Rønneskolen samles på afdeling Åvang, og Rønneskolens indskoling/mellemtrin fordeles på Østre og Søndermark Klasseoptimering: Forudsigelighed: Vedligeholdelse: Økonomi: Det økonomiske resultat: mio. kr Driftsbesparelse 13,0 21,7 25,1 28,2 Anlæg - Afledte merudgifter -2,9-2,1-1,0-0,6 Samlet besparelse 6,1 19,6 24,0 27,6 Tilpasningsopgaven -10,2-17,3-23,4-29,8 Mangl. finansiering -4,1 2,4 0,6-2,2 Det samlede billede af de økonomiske resultater er sammenfattet i nedenstående. Tabel. Samlet oversigt over de mindreudgifter, der er beskrevet i alternativerne sammenholdt med omstillingsopgaven og en uændret fortsættelse af den nuværende struktur (2014-priser) (i 1000 kr.) Omstillingsopgaven Uændret drift Alternativ A Alternativ B Alternativ C Alternativ Cx Alternativ D Alternativ E Det ses at alternativ Cx som det eneste alternativ løser opgaven, idet mindreudgiften på 88,186 mio. kr. er større end omstillingsopgaven, der er beregnet til mio. kr. i årene 2015 til Alternativ B er meget tæt på også at løse omstillingsopgaven. I tilknytning til de enkelte alternativer beskriver rapporten forhold vedr. Konsekvenser for elevernes transportforhold Bygningsmæssige konsekvenser i form af behov for anlægsbevillinger og sparede udgifter til bygningsdrift Afledte udgifter der bl.a. omfatter flytteudgifter, afviklingsudgifter (fx ved personaletilpasning) I de tilfælde, hvor et alternativ medfører behov for øget lokalekapacitet, er der beskrevet forslag til, hvordan denne kapacitet kan tilvejebringes. Denne problemstilling er isoleret til Åvang, Kongeskær og Nexø. Udover disse alternativer er der belyst en række forhold, der knytter sig til strukturen i form af overvejelser om ændringer af visse distriktsgrænser, spørgsmål i forhold til lokalsamfund, de Side 6 af 64

7 øvrige skoler (10.klassesskolen, Heldagsskolen og Kildebakken) samt lovgivningsmæssige forhold, der skal iagttages i forbindelse med eventuelle beslutninger om strukturændring. I forbindelse med distriktsgrænseovervejelser er der peget på 5 delområder: 1. Den sydvestlige del af Hans Rømer Skolen (centreret om Arnager og opland del af Vestermarie Skoles tidligere optageområde) 2. Resten af det Vestermarie Skoles tidligere optagelsesområde i Hans Rømer Skolen 3. Østerlars/Gudhjem i Hans Rømer Skolen 4. Østermarie i Hans Rømer Skolen 5. Sorthat-Muleby og tidligere Nyker Skoles distrikt i Skole Nord Gennemgangen viser, at der ved gennemførelse af ændringerne 1-4 samlet set ikke vil ske ændringer i antallet af børnehaveklasser, da ændringer i Rønneskolen og Hans Rømer Skolen udligner hinanden. Flyttes basisdistrikterne Sorthat/Muleby og Nyker fra Skole Nord til Rønneskolen vil antallet af klasser i Skole Nord være uændret. I Rønneskolen vil det antageligt medføre en enkelt klasse mere i skoleåret , såfremt der ikke sker andre ændringer. Særligt omkring søgning og efterspørgsel er det vigtig at have opmærksomhed på de forudsætninger, der drejer sig om efterspørgsel efter privatskole. Strukturændringer kan meget vel medføre ændringer i efterspørgselsmønstret i et sådant omfang, at der vil være behov for yderligere tilpasning og justering af strukturen. De forudsætninger, der er lagt til grund vedr. privatskoleandel (i %) fremgår af nedenstående diagram og er baseret på mønsteret Skole Nord i alt Kongeskær Svartingedal Paradisbakke i alt Nexø Svaneke Hans Rømer i alt Vestermarie Åker Mosaik Rønneskolen i alt Østre Søndermark Åvang Gennemsnitlig privatskoleandel i % Kilde: Bornholms Regionskommune Der er tillige belyst særlige forhold omkring Klemensker og Svaneke skoler, som er rejst i forbindelse med strukturovervejelserne. I afsnittet om lokalområderne og skolens betydning for udviklingen i lokalsamfundet er der refereret til en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut (2008). Hovedkonklusionen er, at skolelukningerne ikke er årsag til lokalområders tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbagegang. Der er desuden skitseret et forslag til en indsats, hvor lokalsamfundene understøttes på anden vis i tilfælde af en skolelukning. I tilknytning til distriktsskolestrukturen er der vurderet relevante forhold vedr. 10. klasseskolen, Heldagsskolen og Kildebakken. I nogle af alternativerne vil det være relevant at tilknytte 10. klasserne til et samlet overbygningstilbud. For Kildebakkens vedkommende er det vanskeligt at se andre muligheder uden betydelige investeringer. Derimod kan det overvejes at vurdere, hvorvidt Mælkebøtten kan tilknyttes skolen. For Heldagsskolen er der peget på de lokalebehov, skolen har, og som bør indgå i en overvejelse om en eventuelt anden placering. Side 7 af 64

8 Endelig indeholder materialet en vurdering af, hvilket alternativ der vurderes at være mest vidtgående. Denne rangordning er bestemt af, hvor mange nedlæggelser forslaget omfatter. Det er vigtigt i forhold til tilrettelæggelse af beslutningsprocessen at gøre sig klart, at det er det mest vidtgående forslag, der kan tænkes gennemført, som skal sendes i høring. Det skyldes, at kommunalbestyrelsen altid kan vælge at gennemføre en mindre indgribende struktur efter høring, hvorimod det ikke vil være muligt uden fornyet høring at lukke flere skoler end først foreslået. Rangordningen fremgår af nedenstående figur. Side 8 af 64

9 II.Indledning A. Baggrunden for behovet for en vurdering af skolestrukturen Helt overordnet kan der angives to grunde til at vurdere, om der er brug for en ændret skolestruktur. For det første er der vedtaget en ny folkeskolelov og ændrede arbejdstidsregler for skolernes personale, der trådte i kraft pr. august De ændrede lovgivningsmæssige rammer har Børne- og Skoleudvalget benyttet som afsæt for en proces, der gennem vinteren og foråret 2014 har ledt frem til en definition af indholdet i en Ny bornholmsk folkeskole. Udvalget har fokuseret på indhentning af viden og inspiration. Det er sket ved besøg på de bornholmske skoler, besøg på tre skoler i københavnsområdet, tre møder i samrådet for skolevæsenet og fem dialogmøder. Resultatet af denne proces beskrives i afsnit B, der handler om Børne- og Skoleudvalgets visioner og ambitioner for den nye bornholmske folkeskole For det andet er skolevæsnet under fortsat pres på grund af det faldende børnetal. Center for Skole, Kultur og Fritid har gennemført en analyse, der belyser driftssituationen i den nuværende skolestruktur. Analysen har forholdt sig til: Børne- og elevtal: 1. Børne- og elevtal 2. Antal klasser 3. Udgiftsudvikling pr. elev 4. Bygningernes stand Figur 1 viser udviklingen i antal indbyggere i alderen 5-14 år (den blå graf). Den røde graf viser det samlede elevtal i kl. i de bornholmske folkeskoler (ekskl. specialklasser og - skoler). Det er de faktiske tal i tidsperioden og prognosetal fra 2014 og frem. Forskellen mellem de to grafer indikerer antallet af elever i de private skoler, der ligger relativt konstant i perioden på godt elever, hvorimod antallet af elever i folkeskolen falder Antal 5-14-årige (pr i året) og det faktiske antal elever i klasse (pr i året ) årige Elevtal Figur 1. Kilde: Bornholms Regionskommune, faktiske elevtal i kommunens distriktsskoler (dvs. ekskl. 10. klasseskolen, Kildebakken og Heldagsskolen) samt BRK s befolkningsprognose Elevtallet i de bornholmske folkeskoler (ekskl. specialklasser og -skoler) er faldet fra i 2006 til i 2013 et fald på elever på 7 år eller et gennemsnitligt fald på knap 150 elever pr. år. Til sammenligning kan det oplyses at vores skoleafdelinger med 0.-6.kl. har fra 170 elever (Svartingedal) til 112 elever (Mosaik). Side 9 af 64

10 Antallet af børn i alderen 5 til 14 år vil ifølge prognosen falde fra børn i 2014 til børn i Demografireguleringen af skoleområdets budgetter Det beskrevne fald i børnetallet har indflydelse på det budget, der tildeles skoleområdet, fordi budgettet reguleres i forhold til antallet af børn i skolerne (demografiregulering). Forholdet illustreres af figur 2. Det fremgår heraf, at skoleområdet, uden at der er tale om besparelser, forventes at have ca. 51 mio. kr. mindre til rådighed i 2018 sammenlignet med 2009 (den grønne graf). Heraf udgør SFO ca. 5 mio. kr. (den røde graf) og skolerne ca. 46 mio. kr. (den blå graf). 0 Demografiregulering i kr., i forhold til B Folkeskole SFO I alt B2010 B2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 B2017 B2018 Figur 2. Udviklingen i budgetreguleringer vedr. demografi i løbende priser (i kr.) Kilde: Bornholms Regionskommune Antallet af klasser I den undersøgte periode er antallet af klasser reduceret i takt med det faldende børnetal, nemlig med ca. 25 %. Reduktionen af klassetallet er muliggjort dels gennem indførelse af distriktsmodellen i 2008, hvorved klassedannelsen inden for de fire distrikter kunne optimeres, dels gennem nedlæggelse af Bodilsker og Klemensker afdelinger i Figur 3 viser udviklingen i antallet af normalklasser. Der er tale om et fald fra 200 klasser i 2006 til 150 klasser i Udviklingen i antallet af normalklasser i folkeskolen / / / / / / / / /14 Figur 3. Antal normalklasser (0.-9. klasse) i skoleåret. Kilde Bornholms Regionskommune Side 10 af 64

11 Som det ses flader kurven ud fra 2011 til Der er altså ikke færre klasser, selvom der er ringere mulighed for at drive skolerne med den økonomi, der stilles til rådighed i takt med at børnetallet falder. Sammenligning af udgifterne pr. elev på Bornholm og i Danmark Fra et udgangspunkt 2007, hvor nettoudgiften pr. elev på Bornholm var lavere end i det øvrige Danmark, var det i perioden 2010 til 2013 dyrere at undervise en elev på Bornholm end i det øvrige Danmark. Det er det flere grunde til. Her skal nævnes relativt lave klassekvotienter, fordi kommunalbestyrelsen havde besluttet at hæve serviceniveauet, så der i gennemsnit ved indskrivningen var 22 elever i børnehaveklasserne og 25 elever ved dannelsen af klasser i overbygningen. Dertil kommer driften af skolebygninger i de mindre lokalområder. Figur 4 viser udviklingen i nettoudgifter pr. elev i Dammark (den røde graf) og på Bornholm (den blå graf): Nettoudgift til folkeskolen i kr. pr. elev, 2007-priser, regnskabstal Bornholm Hele landet Figur 4. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal Udviklingen i den udvendige vedligeholdelse Det er dyrt at vedligeholde mange skolebygningskomplekser og det påvirker den gennemsnitlige nettoudgift pr. elev, så den er højere end landsgennemsnittet. Ifølge vedligeholdelsesplanerne fra Ejendomme og Drift burde der anvendes flere ressourcer på den udvendige vedligeholdelse, fordi skolerne har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Skolernes samlede bygningsmæssige areal er ca m 2. Heraf udgør 10. Klassecentret, Kildebakken, Heldagsskolen og klubberne ca m 2. Teknik og Miljø oplyser, at der ved normal standard skal anvendes 65 kr./m 2 årligt til udvendig vedligeholdelse. Bevillingen i Bornholms Regionskommune er årligt på 29 kr./m 2. Hertil kommer, at behovet er opgjort til 147 kr./m 2 over 10 år. Behovet, der er opstået på grund af et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, sammenlignet med den nuværende årlige bevilling, fremgår af figur 5. Den blå graf illustrerer behovet, og den røde graf den nuværende årlige bevilling (i kr.). I de efterfølgende modelberegninger er der lagt følgende til grund: Budget samlet for alle årene Behov ved normal standard Behov ved normal standard og delvis indhentning af efterslæb ud fra en 10 års plan 7,7 mio. kr. 17,9 mio. kr. 79,0 mio. kr. Side 11 af 64

12 60 Vedligeholdelsesmæssigt behov i mio. kr. over en tiårig periode Alle skoler/klubber mm. Behov almene skoler Afsat i budgettet Figur 5. Udgifter til udvendig vedligeholdelse, hvis efterslæb skal afvikles over en 10-årig periode (2014-priser) Kilde: Bornholms Regionskommune Opsamling En ny folkeskolelov og ændrede arbejdstidsregler for skolernes personale kan bruges som afsæt for en indholdsmæssig ændring af den bornholmske folkeskole. Ud over en indholdsmæssig ændring kan det også overvejes at gennemføre en strukturel ændring, fordi det faldende elevtal udfordrer skoledriften en på måde, der gør det vanskeligt at fastholde det nuværende serviceniveau. Desuden er det dyrt, at lede, vedligeholde, rengøre, elforsyne og opvarme de relativt mange bygningsmæssige enheder, skolevæsnet består af. Der kan derfor være flere grunde til at vurdere den bornholmske folkeskole i forhold til indhold og struktur. Facit er, at enten skal der tilføres skolevæsenet flere ressourcer, eller også skal der ske ændringer i skoledriften, hvis folkeskolelovens bestemmelser skal kunne opfyldes. B. Børne- og Skoleudvalgets visioner og ambitioner for den nye bornholmske folkeskole I dette afsnit udrulles Børne- og Skoleudvalgets visioner og ambitioner for folkeskolen på Bornholm i prosaform. Her redegøres for de indholdsmæssige overvejelser, der tager afsæt i de mål, som Børne- og Skoleudvalget har sat. Overvejelserne danner udgangspunkt for den politiske drøftelse af alternativerne som baggrund for en eventuel udpegning af et alternativ, der kan klargøres til høring. De politiske mål to temaer På Bornholm er de politiske mål formuleret som to temaer: Den nye bornholmske folkeskole og En folkeskole for alle. Det første tema har fokus på et fagligt løft af folkeskolen på Borholm. Det andet har fokus på inklusion forstået på den måde, at alle børn er velkomne i den bornholmske folkeskole. Det gælder både børn, der er fagligt eller socialt udfordrede, og børn der er dygtige, fordi de har særlige forudsætninger. Alle skal vises den respekt at blive mødt med faglige og sociale udfordringer på det niveau, de befinder sig. Side 12 af 64

13 Den nye bornholmske folkeskole understøtter ambitionerne i folkeskoleloven Det er Børne- og Skoleudvalgets mål, at Den nye bornholmske folkeskole sikrer, at de bornholmske folkeskoler lever op til målsætningerne i folkeskoleloven. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Desuden skal skolerne mindske betydningen af negativ social baggrund i forhold til de faglige resultater. Det skal ske, samtidig med at tilliden og trivslen i folkeskolen styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at nå målene er skoledagen blevet gjort længere. Det er op til de bornholmske skoler at gøre den mere varieret. Det skal føre til mere læring hos børnene. Undervisningen skal have højere kvalitet, derfor er der brug for et kompetenceløft blandt lærere og pædagoger. Alle elever, der forlader en folkeskole på Borholm, skal opleve, at de har viden, indsigt og kompetencer til at fortsætte et uddannelsesforløb. Som en hjælp for lærere og pædagoger er der vedtaget en IT-strategi. Den skal udmøntes i den kommende tid. Dertil har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal fastholdes og udvikles en høj faglighed. Derfor er der besluttet særskilte mål for læsning og matematik. Det er også et virkemiddel at inddrage særlige bornholmske kendetegn i undervisningen. Derfor er samarbejdet med de bornholmske kultur- og naturinstitutioner vigtigt, på samme måde som erhvervsvirksomheder og foreningsliv bidrager til at understøtte skolernes dynamiske læringsmiljøer. Ved besøgene på kommunens skoler og ved dialogen med borgerne på Børne- og Skoleudvalgets dialogmøder er det blevet understreget, at det er et borgerønske, at der besluttes en langsigtet skolestruktur. Borgerne gør opmærksom på, at en langsigtet skolestruktur skal medvirke til at gøre børnenes skoleforløb forudsigeligt. Forældrene ønsker at vide, hvor deres børn skal gå i skole i hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til 9. klasse. Antagelsen er, at hvis folkeskolen lykkes med at opfylde målene, vil folkeskolen være så attraktivt et tilbud, at forældre og elever vælger folkeskolen som det bedste skoletilbud på Bornholm. Indikatoren for målopfyldelsen er andelen af skolesøgende børn på Bornholm, der vælger folkeskolen. Folkeskolen skal være et tilvalg. Andelen i dag er 76,4 % fraregnet efterskoleelever. Målet ved skolestart i 2017 er 85 %. En mangfoldig, inkluderende skole, hvor alle trives En folkeskole for alle betyder konkret, at den 31. december 2015 skal 96 % af eleverne være inkluderede i de almene klasser. I skoleåret 2013/14 var 92,7 % inkluderet i den bornholmske folkeskole. Hvis de inkluderende værdier: Tilstedeværelse, deltagelse og læring skal præge læringen på de bornholmske folkeskoler, er det nødvendigt at holde sig for øje, at udgangspunktet er, at alle børn hører hjemme i almenområdet. Målet er, at et specialtilbud er midlertidigt, selvom der stadig vil være brug for specialtilbud, fordi nogle stærkt udfordrede børn trives og lærer bedst der. For at nå dertil skal læringsmiljøerne være inkluderende og differentierede. Kompetencer og ressourcer til børn i vanskeligheder findes lokalt, men der er brug for vedligeholdelse og udvikling af pædagogernes og lærernes kompetencer. Teamet er omdrejningspunktet for den konkrete indsats. Inklusion kan imidlertid kun blive en succes i et tæt samarbejde mellem forældre, skolens ledelse og Center for Børn og Familie, herunder PPR og dagtilbud, og ved at skole og fritid komplementerer hinanden. Derfor skal der nemt kunne ske en systematisk vidensdeling mellem parterne omkring børnene. Hvilke konsekvenser har Børne- og Skoleudvalgets mål for henholdsvis elever, forældre og personale? Side 13 af 64

14 Elever Forældre Personale Den nye bornholmske folkeskole - IT-strategi Et opprioriteringsforslag til budget 2015 tager udgangspunkt i, at alle elever får udleveret en bærbar enhed - Høj faglighed Alle elever skal i løbet af nogle år kunne det samme ved udgangen af 8. klasse, som de kan nu ved udgangen af 9.kl. - Bornholmske kendetegn - Understøttende undervisningsmiljøer - En lagsigtet skolestruktur besluttes til ikrafttræden pr. 1. august En konsekvens kan være færre skoleafdelinger Der er udarbejdet særskilte mål for læsning og matematik, der gælder for alle kommunens skoler Eleverne lærer med udgangspunkt i det nære miljø. Eleverne oplever tidssvarende fysiske rammer for læring. Eleverne oplever, at forældrene bakker op om deres skolegang, fordi den generelle tillid til skolen øges. Erfaringen viser, at eleverne hurtigt vil vænne sig til eventuelle forandringer. En inkluderende skole hvor alle trives Ved en succesfuld inklusion vil alle elever blive udfordret fagligt og socialt på det niveau, de befinder sig. Det vil ske, samtidigt med at trivslen øges og mobning undgås. Alle forældre stilles lige Større tilfredshed med skolerne, fordi de leverer høj faglig kvalitet i forhold til alle elevers læring. Forældrene kan følge elevernes læringsudvikling. Forældre og andre i skolens nærområde kan indgå i partnerskaber og åben skoleprojekter, hvor de kan bidrage med viden og kompetencer, der understøtter elevernes læring. Forældrene vælger folkeskolen til, fordi de fysiske rammer medvirker til, at eleverne lærer og trives. Forældrene ved, hvor deres børn skal gå i skole. Det er trygt. Nogle forældre vil reagere ved at melde deres børn ind i private skoler. Forældrenes tillid til skolen vil stige, fordi de oplever, at deres børn er til stede, deltager og lærer. Alle lærere og pædagoger med relation til undervisningen har fået tildelt en bærbar pc i juni måned Personalet skal forholde sig til færre IT-platforme end ved løsningen, hvor alle elever selv medbringer deres udstyr. Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence i de fag de underviser i. Det kræver investeringer i efteruddannelse. Elevernes læring styres efter mål i stedet for på de tidsmæssige rammer. Det kræver en anden måde at tilrettelægge undervisningen på. Personalet skal have blik for de lokale muligheder i en globaliseret verden. Personalet kan anvende de fysiske rammer som den 3. pædagog. Personalets psykiske arbejdsmiljø vil blive forbedret, når en holdbar skolestruktur er besluttet Færre skoleafdelinger vil betyde mulighed for højere klassekvotienter. Højere klassekvotienter er lig med færre klasser og mindre personaleforbrug. Personalet vil have behov for efteruddannelse over en bred front. Det vil dreje sig om faglige input til en generelt inkluderende tilgang og en mere specifik viden om bl.a. ADHD og autisme. Side 14 af 64

15 Elever Forældre Personale Nogle elever vil stadig have både faglige og sociale udfordringer, som de skal have voksenhjælp til for at arbejde med. Nogle forældre vil opleve, at inklusion kræver vilje til at acceptere, at børn er forskellige. Det stiller krav til forældrenes medvirken til opbygning af sociale fælleskaber, tålmodighed og tolerance. Om mulighederne for at nå de politiske mål Der er flere forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis Børne- og Skoleudvalgets mål skal kunne indfris. For det første vil der skulle skaffes en øget finansiering. Det kan ske ved at øge skolevæsnets budgetter eller ved rationaliseringer indenfor skolevæsenets rammer. I dette oplæg vil vi primært forholde os til rationaliseringer indenfor skolevæsenets egen rammer suppleret med enkelte forslag til anlæg. Rationaliseringer kan som udgangspunkt ske på flere måder. Men i alle tilfælde vil det være en mere effektiv udnyttelse af arbejdskraften, der kan genere et provenu, der kan anvendes til kvalitative forbedringer af skolevæsenet. En analyse fra foråret 2013 udarbejdet af det daværende Økonomi og Analyse i samarbejde med Børne- og Skolesekretariatet viste, at ca. 95 % at udgifterne i skolevæsenet er udgifter til løn. Hvis udgifterne til løn skal nedbringes, er der følgende muligheder: A. Personalet skal forhandles ned i løn => mindre udgift til løn. Løsning A er ikke mulig, fordi kommunen er bundet af de gældende overenskomster. B. Personalet skal undervise mere til den samme løn=> mindre personale = mindre udgift til løn. Løsning B har været anvendt ad to omgange. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 blev lærernes undervisningstid sat op fra ca. 630 timer til 668,4 timer. Det gav en besparelse på 8,7 mio. kr., og 32 lærere blev varslet afskediget. I forbindelse med finansieringen af den nye folkeskolelov er undervisningstiden igen sat op. Den fagdelte undervisning til 748 timer pr. lærer, og hertil et antal timer til understøttende undervisning. Det betyder, at den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer i skoleåret 2014/15 er 830 timer/ lærer. Det er tale om markante effektiviseringer. Derfor kan det ikke anbefales at fortsætte ad denne vej, fordi det vil have negative effekter i forhold til lærernes muligheder for at forberede undervisningen. C. Der er færre klasser, der skal undervises => mindre personale = mindre udgift til løn. En situation med færre klasser kan opnås ved at hæve klassekvotienten. Med den sidste ændring af styrelsesvedtægten følges folkeskolelovens bestemmelser. Der kan være op til 28 elever i en klasse. Alligevel er den gennemsnitlige klassekvotient i det bonholmske skolevæsen 20,8 med en variation fra 15,6 på Mosaik til 22,3 på Åvang. Hvis det skal være muligt at hæve klassekvotienterne, skal klasserne samles på færre matrikler. I vores nuværende struktur forbliver de gennemsnitlige klassekvotienter lave, fordi der oprettes hele klasserækker på alle afdelinger. Jo, flere matrikler vi fordeler eleverne på des flere klasser med lave klassekvotienter. Prisen er stort set den samme for at undervise 15 og 28 elever i en klasse. Hertil kommer, at færre bygninger giver færre udgifter til drift og vedligehold af skolebygningerne. Opsamling Børne- og Skoleudvalget forudsætter, at en eventuelt ændret skolestruktur skal kunne iværksættes fra den 1. august Endvidere at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe en beslutning, der kan holde i længere tid. Side 15 af 64

16 Inden kommunalbestyrelsen forholder sig til, hvilket strukturelt alternativ man eventuelt ønsker at sende i høring, bør man have drøftet Børne- og Skoleudvalgets målsætninger, som de er skitseret i ovenstående skema. Det vil sige faglighed og inklusion, men også spørgsmålet om nærhed contra centralisering, herunder de økonomiske og faglige fordele og ulemper en centralisering kan have. Hvad angår spørgsmålet om fordelene ved større skoleenheder, skal det nævnes, at profillinjer i overbygninger med under tre spor ikke giver tilstrækkelige muligheder for elevernes valg af linje. Endvidere vil små afdelinger med få lærere have endog meget vanskeligt ved at leve op til kravet om, at alle eleverne senest i 2020 skal undervises af lærere med undervisningskompetence i faget. Hele folkeskolens fagrække indeholder 18 obligatoriske fag, hvortil kommer valgfag. Dertil kommer, at der på flersporede skoler er mulighed for at skifte klasse uden at skifte skole. Endelig er der også flere muligheder for holddelinger på flersporede skoler end på en lille skole med kun ét spor. Omvendt oplever mange forældre en stor tryghed, ved at deres børn ikke skal køre lang tid i bus, og at de indgår i et overskueligt miljø tæt på hjemmet. C. Opgaven - fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015 Formålet er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, der gør kommunalbestyrelsen i stand til på et oplyst grundlag at træffe beslutning om, hvilket forslag til ændringer af skolestrukturen der eventuelt skal sendes i høring. Derfor indeholder denne rapport, som det fremgår af titelbladet: Fem alternativer til en ændret skolestruktur. Nogle af alternativerne indeholder forslag til nedlæggelse af afdelinger eller skoler. En eventuel nedlæggelse af en afdeling eller skole skal følge de vedtagne regler. Det fremgår af styrelsesvedtægtens bilag 1, pkt. 7. Vedr. nedlæggelse af en skoleafdeling, at: Endelig beslutning om nedlæggelse af en afdeling træffes efter bestemmelserne i folkeskolelovens 24, stk pkt. og den procedure, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni Centret har tidligere været i kontakt med Undervisningsministeriet med henblik på at få afklaret, hvad der skal sendes i høring. Reglerne er sådan, at hvis et forslag indebærer en skolenedlæggelse (afdelingsnedlæggelse), så skal det sendes i høring. Der kan kun sendes ét forslag i høring. Det er meningen, at kommunalbestyrelsen, inden den sender et forslag i høring, skal beslutte sig for, hvad det er, den ønsker, og hvilke konsekvenser det har for, hvor børnene det følgende skoleår skal gå i skole. 1) Et forslag, der ikke indebærer en skole - eller afdelingslukning. Et sådant forslag kan altid sendes i høring. 2) Et forslag, der indeholder en afdelingsnedlæggelse, kan formuleres således: Der lukkes op til 3 afdelinger af følgende: X, Y, Z. Der kan indgå ændringer af skoledistrikterne. Undervisningsministeriet giver udtryk for, at det vil være lovligt på Bornholm, fordi der ikke er tale om skolelukninger, men om en eventuel lukning af afdelinger. Styrelsesvedtægtens bestemmelser skal dog stadig overholdes. Da styrelsesvedtægten er et lokalt anliggende, er der også tale om en lokal fortolkning af egne regler. Ministeriet gør dog opmærksom på, at princippet ved høringer er, at det man sender i høring, er det, man gerne vil ende med at få vedtaget. Kommunalbestyrelsen kan ved den endelige behandling foretage ændringer i det offentliggjorte forslag, ikke blot som følge af de fremkomne indsigelser, men også hvis kommunalbe- Side 16 af 64

17 styrelsen af andre grunde ønsker at ændre forslaget. Hvis kommunalbestyrelsen ved høringen f.eks. har foreslået tre afdelinger nedlagt, men efter høringen beslutter kun at nedlægge én af afdelingerne, skal der ikke iværksættes en ny høringsprocedure. Kun hvis forslaget indebærer nedlæggelse af en anden afdeling, end den der er omfattet af den offentliggjorte forslag, kan endelig vedtagelse ikke finde sted, før det ændrende forslag har været offentliggjort med en indsigelsesfrist på 8 uger, plus en eventuel forlængelse på 4 uger. Der er ikke tale om et nyt forslag, hvis eleverne fra den nedlagte afdeling flyttes til en anden afdeling end den i forslaget anførte. Det er heller ikke i henhold til folkeskolelovens bestemmelser påkrævet at foretage en individuel underretning om forslaget. (Paralleliseret til afdelingsstrukturen efter Gertz, Svend Erik, 2012: Folkeskoleloven med kommentarer 24, note 7) Nedenstående ses en oversigt, hvor de undersøgte modeller er placeret i forhold til omfanget af de ændringer, der indgår i den konkrete model. D. Processen Processen fra den 24. juni 2014 til 1. august 2015 Som opfølgning på budgetseminar 2 den 24. juni 2014 blev følgende proces igangsat. Det fremgår tids- og handleplanerne, at arbejdet er sket med involvering af ledere og samråd i skolevæsnet. Tid Aktivitet Ansvarlig Formål og udbytte Budgettemadag om bl.a. den fremtidige skolestruktur: Afdelingsledermøde, forberedt så lederne kan have reflekteret på forhånd Uge Uge 28 til Møde i samrådet for skolevæsenet. De nye SB formænd inviteres. Arbejde med de 5 alternativer KB Centret Centret Centret Information og refleksion med input til det faglige indhold i alternativerne Præsentation af skitsen (kortene) til de 5 alternativer til en ændret skolestruktur. Samrådet orienteres om den videre proces. Skabe forståelse og evt. ejerskab Side 17 af 64

18 Mundtlig status på arbejdet med de 5 alternativer i forhold til BSU 2014 Temaskoleledermøde om struktur, kommunikation og formidling 2014 Møde i samrådet for skolevæsenet Evt. mundtlig status på arbejdet med de 5 alternativer i forhold til BSU Temamøde i kommunalbestyrelsen. Centret Centret Centret Centret KB Sikre ejerskab hos BSU og mulighed for justering af retningen Skabe ejerskab Skabe ejerskab Sikre ejerskab hos BSU og en sidste mulighed for justering inden KB s temamøde Præsentation af alternativer Hvis der skal nedlægges afdelinger eller skoler pr.1. august 2015, er nedenstående tidsplan den senest mulige: Tid Aktivitet Ansvarlig Børne- og Skoleudvalget behandler konkret forslag til ny skolestruktur og indstiller forslaget til udsendelse i høring Økonomi- og Planudvalget behandler konkret forslag til ny skolestruktur og indstiller forslaget til udsendelse i høring Kommunalbestyrelsen behandler konkret forslag til ny skolestruktur og sender forslaget i høring Forslag til ny skolestruktur offentliggøres i Rytterknægten, på kommunens og skolernes hjemmesider og sendes i høring i 8 uger. I samme periode sendes forslaget i høring i de berørte skolebestyrelser Høringsperioden på 8 uger udløber. Hvis der er fremsat indsigelser mod forslaget i løbet af høringsperioden, kan forslaget tidligst vedtages i kommunalbestyrelsen 4 uger efter høringsfristens udløb ( ) Februar 2015 Februar 2015 Børne- og Skoleudvalget behandler forslaget til ny skolestruktur og indstiller forslaget til godkendelse Økonomi- og Planudvalget behandler forslaget til ny skolestruktur og indstiller forslaget til godkendelse Februar 2015 Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til ny skolestruktur KB Evt. ny skolestruktur træder i kraft BSU ØPU KB Centret Centret BSU ØPU Nedenfor følger en skitse til en procesplan for sammenlægningen af afdelinger. Den omfatter både overvejelser i forholdet til en eventuel personalereduktion og samarbejdet med de faglige organisationer. Desuden skitseres processen for bestyrelser, ledelser, forældre og elever og de opgaver, personalet skal varetage i den anledning. I forhold til personalet nedsættes et ad hoc MED-udvalg, der håndterer de personalemæssige udfordringer ved en eventuel nedlæggelse/sammenlægning af skolerne. Tid Aktivitet Ansvarlig Oktober 2014 Principper for afsked og omplacering af personale udarbejdes Centret November 2014 Kommissorium ad hoc MED Centret Side 18 af 64

19 November /december 2014 Fra december 2014 Indledende møde med de faglige organisationer: Skolelederforeningen, BLF, BUPL, HK, FOA. Forslag til kommissorium for ad hoc MED- udvalgsarbejdet præsenteres Ansættelsesstop i skolevæsenet Centret Centret Januar 2015 Nedsættelse af Ad hoc MED Centret Marts 2015 Forår 2015 Forsommer 2015 Forældre, personale og elever informeres om kommunalbestyrelsens beslutning om en evt. ny skolestuktur med virkning fra den 1. august 2015 Skoleledelsen er ansvarlig for at den enkelte skole udarbejder konkrete procesplaner for eventuelle sammenlægninger. Procesplanerne besluttes i bestyrelserne. Forældre til elever der samles i nye klasser pr. 1. august 2015 mødes før sommerferien: Forældrene opfordres til at danne nyt klasseforældreråd. Desuden opfordres klasseforældrerådet til at iværksætte fælles arrangement for alle eleverne og evt. også et forældrearrangement. Det nyoprettede klasseråd opfordres til snarest at drøfte en fælles politik / kultur omkring legegrupper, fødselsdage, klassekassen m.v. Centret Bestyrelser /skoleledelser Skolerne Forsommer 2015 Forsommeren 2015 Lærerteamene Inden sammenlægningen afholdes klassekonference / overleveringsmøde mellem det afgivende og modtagende årgangsteam. Her bør der være fokus på elevernes faglige og sociale kompetencer. Desuden formidles viden som kan være befordrende for undervisning og trivsel i den nye klasse. Skolens ressourcepersoner (inklusionsvejleder, faglige vejledere) kan inddrages omkring dannelsen af den nye klasse. Eleverne Eleverne orienteres om sammenlægningen og processen samme dag som forældrene. Skolens ledelse eller klasselæreren forestår denne orientering - alt efter klassetrin. Hvis det er kendt på dette tidspunkt, orienteres klassen om kommende lærere Så hurtigt som muligt orienteres klasserne om, hvilke klasselokaler, de fremover får tildelt. Klasselærerne taler med klasserne om, hvilke muligheder en ny klassedannelse giver og om evt. overvejelser / bekymringer i forbindelse med sammenlægningen. Skolerne Skolerne E. Definitioner og beregningstal Følgende definitioner og beregningstal er lagt til grund i den efterfølgende gennemgang af fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015: I forbindelse med en vurdering af ledig kapacitet eller svar på spørgsmålet: hvor er der plads? er udgangspunktet, at et klasserum er et lokale > 43 m 2, der ikke anvendes som faglokale eller medarbejderarbejdsrum; et grupperum er et lokale >12m 2 og < 43m 2. Investeringsbehovet opgjort ved prisoverslag baseret på gældende prisbøger. Elevtallet: Side 19 af 64

20 Der tages udgangspunkt i det forventede elevtal pr. 5. september 2014, herunder konsekvens for klassedannelsen efter gældende styrelsesvedtægt pr. 1. august 2014 Klassedannelse: BEMÆRK! - en afgørende ændring i forudsætningerne i forhold til budgetseminar 2: Ved budgetseminar 2 den 24. juni 2014 blev der skitsemæssigt præsenteret to alternativer: Alternativ 1: 3 afdelinger med overbygning på Åvang, Nexø og Aaker og 4 fødeafdelinger Søndermark, Østre, Kongeskær og Svaneke. Svarende til denne rapports alternativ B Alternativ 2: Ingen fødeafdelinger, kun skoler 0. til 9.klasse Svarende til denne rapports alternativ C. I begge disse alternativer blev der taget udgangspunkt i klasser og elevtal i skoleåret 2013/14, og der optimeredes kun klasser ved dannelse af 7. klasser fra forskellige afdelinger eller sammenlægninger af klasser fra nedlagte afdelinger. I denne rapport følges styrelsesvedtægten, som den blev besluttet den 26. juni I styrelsesvedtægtens følges retningslinjerne i folkeskolelovens 17: Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Klassedannelse på tværs af afdelinger på alle klassetrin: Konsekvensen er, at der i alle fem alternativer og varianten (A-B-C-Cx-D-E) er foretaget økonomiske beregninger ud fra den grundforudsætning, at alle klasser forud for hvert skoleår fyldes op til 28 elever på tværs af afdelinger indenfor den enkelte skole. En sådan fuldstændig klasseoptimering giver en større besparelse, end den hidtidigt anvendte praksis, hvor klasseoptimeringerne alene blev foretaget ved indskrivning til børnehaveklasse og ved overgangen til 7. klasse Klasseoptimeringer på tværs af afdelinger forud for hvert skoleår kan have en række konsekvenser, fx ved at to mindre klasser på hver sin afdeling sammenlægges til én. Det vil medføre et hul i klasserækken på den ene afdeling, da eleverne flyttes over på den afdeling, der bevarer klassen. Det må forventes, at der vil kunne opstå utilfredshed blandt forældrene, ikke mindst hos forældre til børn, der skal flytte afdeling og i konsekvens heraf kan der være elever, der vælger en privat skole. Klasseoptimering på alle årgange hvert år tilgodeser ikke elevers og forældres ønske om forudsigelighed, og må derfor generelt forventes at skabe uro og utryghed, da der vil være risiko for både klassesammenlægninger og klasseopdelinger set over en årrække. Der er to grunde til denne ændring af principperne for klassedannelsen: 1) Styrelsesvedtægten blev ændret 2 dage efter budgetseminar 2, og det fremgår af den nye styrelsesvedtægt, at der kan være op til 28 elever i en klasse. 2) Samme princip for klassedannelsen gør de 5 alternativer indbyrdes sammenlignelige I øvrigt tager klassedannelser ved børnehaveklasserne udgangspunkt i befolkningsprognose og den konstaterede privatskoleandel. Side 20 af 64

21 Privatskoleandelen er beregnet ud fra søgningsmønsteret i En lukning af en skoleafdeling kan påvirke søgningsmønsteret til folkeskolen signifikant, men effekten er meget svingende og kan ikke vurderes validt. Denne potentielle effekt er derfor ikke indarbejdet, og pladsbehovene er vurderet ud fra forpligtelsen over for det nuværende elevtal. Prisniveau: Medmindre andet er anført, er alle priser beregnet som 2014-priser. Demografiregulering, takster: Demografitilpasningen sker med udgangspunkt i det forventede elevtal for budgetåret, lige som eksempelvis ældreområdets demografitilpasning sker med udgangspunkt i det forventede antal ældre for budgetåret. Der afsættes til skoleområdet både midler, som via tildelingsmodellen fordeles på de kommunale skoler, og midler der betales til privatskoler og efterskoler. Øgede udgifter til transport er vurderet af BAT. Det er forudsat, at denne udgift fragår driften af folkeskolen Besparelse på bygningsdrift omfatter rengøring, el, vand, varme og vedligeholdelse, men tager udgangspunkt i, at markedssituationen gør det vanskeligt umiddelbart at sælge bygninger, og at der dermed vil være nogle liggeomkostninger begge opgjort af Ejendomsservice: Side 21 af 64

22 Det er ved beregningerne af alternativerne forudsat, at nettobesparelsen tilgår drift af folkeskolen. Besparelse på afdelingslukning skoledrift: Besparelsesprovenuet er reduceret med udgiften til de pædagogiske læringscentre. Nedlæggelsen af disse på klasseafdelinger (fødeskoler) indgår i budgetforliget for 2015 og kan derfor ikke medtages to gange. En afskedigelse af tjenestemandsansat leder indebærer en udgift til rådighedsløn (fuld løn) i tre år. Ledere kan sættes til at varetage undervisning i op til 70 % af ansættelsen. Engangsudgift til personaleafvikling. Der er skønsmæssigt afsat en gennemsnitlig afviklingsudgift på 3 månedslønninger til dækning af sygdomsperioder og længere opsigelsesvarsler. Ca. 50 % af lederne er tjenestemandsansatte, og engangsudgiften til rådighedsløn er vurderet tilsvarende. Besparelse på klasseoptimering: Den kommunale udgift til fuldtidsansat lærer er beregnet til kr. og for en pædagog. En fuldtidsansat lærer skønnes at varetage 830 undervisningstimer i gennemsnit. Den økonomiske betydning af et ændret antal klasser er ud fra dette og årgangenes forskellige antal undervisningstimer skønnet til følgende lønudgifter på de enkelte klassetrin: Det forudsættes, at der i alle alternativer sker den videst mulige klasseoptimering fra skoleåret 2015/16, også på tværs af afdelinger og profiler, hvorfor der også i Alternativ A er en væsentlig klasseoptimering. Side 22 af 64