INNOVATION I AARHUS. Introduktion til innovationsspillet AARHUS KOMMUNE BA MSB MSO MBU MKB MTM

Transkript

1 INNOVATION I AARHUS Side 1 af 7 - Et innovationsspil for alle, der vil udfordre vanetænkningen AARHUS KOMMUNE BA MSB MSO MBU MKB MTM Introduktion til innovationsspillet 1. Før du går i gang Innovationsspillet er udviklet af Creature, og er et dialogbaseret spil, hvor spillerne får mulighed for at bruge deres kreativitet i samarbejde med andre. Spillet kan bruges indenfor alle fagområder. Der er ikke nogen facitliste eller korrekte svar i spillet. Det handler om at turde udfordre vanetænkningen og tænke ud af boksen. Prøv dig frem og se hvad der sker. Spillet er blevet testet på mange forskellige arbejdspladser med gode resultater. Der bør minimum afsættes en time til spillet. Men I kan med fordel bruge længere tid, så I får bedre mulighed for at fordybe jer i diskussionerne og ideerne undervejs.

2 Det er en god idé, at have en gamemaster, som har afprøvet spillet eller sat sig grundigt ind i reglerne på forhånd. Spillets gamemaster er også ansvarlig for at sikre, at tiden overholdes så man når hele spillepladen rundt. En gamemaster kan godt styre flere spillegrupper på én gang. Side 2 af 7 Nogle af spillekortene skal udfyldes inden spillet går i gang. Læs mere herom i nedenstående afsnit. 2. Sådan foregår spillet Læg spillepladen på bordet og læg kortene på de rette felter. Spillepladen er en stor cirkel med 7 felter i cirklen og et tomt felt i midten. De blå felter betyder, at her åbner man op og tænker i muligheder - man behøver ikke lade sig begrænse af realisme og implementerbarhed. Alt er muligt! I de røde felter lukker man ned. Her tager man beslutninger og vælger dermed også nogle idéer fra. Det grønne felt i midten er afsat til kommunikationen af jeres idé, når I har været hele spillepladen rundt. Spillekortene der er fire forskellige typer spillekort. A) Udfordringskort Her finder I en række fortrykte kort med nogle fortrykte udfordringer. I kan også vælge at formulere jeres egne udfordringer og skrive dem på kortene. B) Inspirationskort Disse kort er tomme og skal udfyldes inden spillet går i gang. Hver spiller tager et inspirationskort og skriver noget, der inspirerer ham/hende. Det kan være et citat, en oplevelse, et sted, en genstand, en metafor, et dyr, en person, et maleri eller lign. Når alle har skrevet noget på kortet, lægger I dem tilbage i felt nr. 3. Vent med at dele, hvad I har skrevet - I får lov at bruge kortene senere. C) Varetype kort her handler det om at drøfte produktet hvad er det I sælger og hvem er jeres kunder/brugere? Som eksempel på varetyper kan nævnes konsulentydelser, viden, netværk, oplevelser, digital adgang mv. D) Model kort nu handler det om at diskutere, hvordan I sælger det produkt som I har drøftet under varetype. Er det f.eks. via et medlemskab, mødeaktivitet, netværk mv.

3 Side 3 af 7 Felterne på spillepladen en kort beskrivelse 1. Udfordring Start med i fællesskab at vælge en udfordring fra egen hverdag. Diskuter udfordringen fra forskellige perspektiver og skriv dernæst en arbejdssætning til jer selv i felt nr. 1, hvor der står: Hvordan kan man.... Hvis man for eksempel har valgt en udfordring om ungdomsuddannelse, kunne en sætning lyde noget i retning af det her: Hvordan kan vi tværfagligt understøtte at flere får en ungdomsuddannelse? Se andre eksempler på aktuelle udfordringer fra alle magistratsafdelinger i nedenstående eksempelsamling. 2. Sammenhænge Giver de andre udfordringer anledning til mulige løsninger? Træk ét kort ad gangen fra kortbunken med supplerende udfordringer (korttype A), og udforsk så, med udgangspunkt i jeres arbejdssætning, hvilke relationer og muligheder, der opstår i feltet mellem udfordringerne. Giver kortet ikke mening for jer, trækker I bare et nyt, eller et nyt igen. Tegn eller noter jeres samtale undervejs i feltet, som den folder sig ud. 3. Inspiration Med det der inspirerer jer i baghovedet, hvordan kunne en løsning så se ud? Bland jeres inspirationskort og vend dem så ét ad gangen. Udforsk hvad det er, der er spændende ved de forskellige kort, og brug det som inspiration til en begyndende løsning på jeres arbejdssætning. Bliv ved til I har overvejet alle kort og I har mindst én løs idéskitse. Tegn eller noter jeres ideer i feltet.

4 4. Forretningsmodellen Hvad er det, I sælger? Hvordan sælger I det? Hvem er jeres kunder (og brugere)? Side 4 af 7 I er nu landet på det første røde felt, hvilket betyder, at der nu skal træffes nogle beslutninger. Skitser jeres første udkast til en løsning på jeres arbejdssætning i form af et forretningskoncept. Brug kortene som inspiration til at overveje forskellige muligheder for varetype og salgsmodel og beskriv jeres kunder og brugere. I bestemmer selv i hvilken rækkefølge, I overvejer de tre aspekter. Tegn eller noter jeres foreløbige beslutninger i de respektive felter. 5. Ud af boxen Hvordan ser jeres løsning ud i en normal, vild og en ornli syg version? I skal nu placere jeres idé på dét af de tre trin i skalaen i felt nr. 5, hvor I mener den hører hjemme. Når I har gjort det, kan I bevæge jeres idé op og ned i skalaen og udforske og udvikle de to andre versioner af ideen. Tegn eller beskriv de tre versioner af jeres idé i firkanterne. Skalaen kan illustreres sådan her: Forestil jer, I har en kammerat, der har fødselsdag, og som er vild med actionfilm. En normal idé ville være at give ham en actionfilm i fødselsdagsgave. En vild idé ville være at give ham et gavekort til bungee jump. En ornli syg gave-idé ville til gengæld være at tage på roadtrip i Europa med ham, hvor I plyndrer banker undervejs. 6. One-liner Hvad er jeres idé, og hvordan virker den? Vælg den version af jeres idé, I bedst kan lide, eller en kombination af elementer fra dem alle tre. Beskriv den helt konkret i felt nr. 6.

5 7. Impact På hvilke områder vurderer I, at jeres løsning gør en forskel? Side 5 af 7 I er ved at sætte noget nyt i verden, og jeres idé har nu så færdig en form, at den er klar til at blive vurderet. Med udgangspunkt i den såkaldte tredobbelte bundlinje (mennesker, miljø og økonomi) er det nu på tide at diskutere, hvad fodaftrykket af jeres idé vil være. Skravér de områder inden i trekanten, hvor I mener jeres løsning kan gøre en forskel. 8. Kommunikation af jeres idé Sælg jeres idé! Jeres løsningskoncept er færdigt, i hvert fald for denne omgang. Visualiser jeres ide og alt det gode, den gør - i den midterste cirkel på spillepladen

6 3. Eksempler fra vores egen hverdag Innovationsspillet kan anvendes til cases indenfor alle magistratsafdelinger. Side 6 af 7 I nedenstående skema kan du se nogle eksempler på aktuelle udfordringer, der kan drøftes ved hjælp af innovationsspillet. Sociale forhold og Beskæftigelse Den aktive borger. Hvordan møder vi borgeren som samarbejdspartner, der er ekspert i eget liv og ikke som kunde/klient? Samskabelse. Hvordan øger vi samarbejdet på tværs af forvaltningerne og med eksterne samarbejdspartnere? Social kapital. Hvordan får vi social kapital højere på dagsordenen? Børn og Unge Forældre som ressource. Hvordan forbedrer vi inddragelsen af forældre i hele 0-18 års perspektivet? Sproglige vanskeligheder. Hvordan sikrer vi, at vi tidligt identificerer de børn med dansk som modersmål, der har sproglige udfordringer? Børn med dansk som andetsprog. Hvordan får vi udbredt viden om det der virker? Flere unge i ungdomsuddannelser. Hvordan kan vi tværfagligt understøtte at flere får en ungdomsuddannelse? Sundhed og Omsorg Fra rettighedstænkning til mulighedstænkning. Hvordan kan vi ændre pårørendes forståelser og logikker, så vi i højere grad går fra familieadvokat til familienærhed? Hvordan skaber vi sundhed gennem livsglæde og let tilgængelighed? Fra kommunal afhængighed til personlig frihed. Hvordan gør vi det attraktivt for borgeren at kunne mestre eget liv mest muligt?

7 Hvordan sørger vi for, at der i vores kontakt med borgeren er større fokus på personliggørelse og hjemliggørelse? Side 7 af 7 Kultur og Borgerservice Ressourcer Hvordan får vi staten til at finde 200 mio. kr. til 2017? Når ud til alle Hvordan hjælper vi de borgere som ikke kan bruge de obligatoriske digitale tjenester? Fritidsjob Hvordan binder vi vores organisation for vognen i forhold til at skaffe fritidsjob til unge på kanten Teknik og Miljø Smart mobilitet - Hvordan kan vi ændre borgernes transportvaner, så det reducerer trængslen på vejnettet, sikrer en bæredygtig transport og god mobilitet? Frivillige Hvordan kan vi tiltrække flere frivillige ressourcer til det grønne område? Vedvarende energi Aarhus Kommune har et mål om at være CO 2 neutral i Hvordan kan vi fremme brugen af vedvarende energi? Borgmesterens Afdeling Branding af Aarhus Hvordan får vi byens erhvervsledere/virksomheder, institutionsledere og borgere til at fortælle den gode historie om Aarhus som en attraktiv by for virksomheder, arbejdskraft, studerende og gæster? Hvad kræver det af os som ledere og medarbejdere at samarbejde med frivillige om opgaveløsningen? Hvad betyder frivillige for innovationskraften hos os som ledere og medarbejdere i Aarhus Kommune?