Goldheads, kunstværk skabt af Fang Lijun 3 Flemming Ytzen om en indflydelsesrig kinesisk kunstner

Transkript

1 NR. 47 EFTERÅR 2010

2 KINABLADET udgives af Dansk-Kinesisk Forening og udkommer fire gange om året (marts, juni, september og december). Foreningens medlemmer får bladet tilsendt gratis. Et årsabonnement på bladet uden medlemskab koster 200 kr. Kinabladet er medlem af Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter. Dansk-Kinesisk Forening er af Københavns kommune godkendt som en folkeoplysende forening. Redaktion: Flemming Ytzen (ansvarshavende) Fremtidsvej 9, 2869 Søborg Steen Jensen, Anette Kruse, Hanna Leanderdal, Jette Mechlenburg, Bent Nielsen, Gert Holmgaard Nielsen, Flemming Poulsen, Claus Seiden, Henrik Strube. Layout: Torsten Valeur DANSK-KINESISK FORENING blev stiftet 25. januar Dens formål er at være samlingssted for alle med interesse for Kina samt at formidle oplysning om Kina. Vedtægter, indmeldelse og abonnementstegning ved henvendelse til sekretæren. Hjemmeside: Formand: Jette Mechlenburg Kolding Landevej 43, 7000 Fredericia Tlf KINABLADET NR. 47 Mini-tema: Nye tider for migrantarbejderne? Flemming Poulsen: Selvmord skabte debat 4 Flemming Poulsen: Krav om medindflydelse 7 Anita Chan: Kinas fagforbund svigter arbejderne 8 Han Dongfang: Væk med migranttitlen 9 Global Times: Bølger af migranter ændrer Kina 10 Goldheads, kunstværk skabt af Fang Lijun 3 Flemming Ytzen om en indflydelsesrig kinesisk kunstner Ideer til byernes fremtidige udvikling 12 Interview med arkitekt Lotte Bech om verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai Kina bliver ikke automatisk vestligt 17 Claus Seiden anmelder When China rules the World Kina og USA sætter sig på verden 18 Gorm Rye Olsen om en ny global orden, hvor Kina og USA tager têten En tv-succes bremset af staten 20 Flemming Poulsen om en kontroversiel kinesisk tv-serie Ri chang sheng huo 22 Claus Seiden om begivenheder i kinesernes hverdag Arrangementer To foredrag og en filmaften i Dansk-Kinesisk Forening Bagsiden Sekretær og kasserer: Lene Løgstrup Engelholmvej 15, 2700 Brønshøj Tlf sekretariatet@dansk-kinesisk.dk Danske Bank Bogsalg: Gudrun Lindhard, Istedgade 27, 1.tv., 1650 København V. Tlf guan@kabelmail.dk Mødegruppen: Kjeld A. Larsen, kjeld.a.larsen@lic-mail.dk Helle Willum Jensen, hellewj@post.cybercity.dk Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer kr Parmedlemmer kr. Pensionister og studerende kr. Pensionistpar kr. Kollektivt medlemskab kr. ISSN Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Forsiden Treårige Sun Yueyang fik en Expo-ballon af bedstefar, da hun i juli 2010 var i Shanghai, og hun var meget benovet. Det har ellers generelt været så som så med benovelsen over den blå maskot for verdensudstillingen, Expo Selve udstillingen er derimod blevet en decideret publikumsmagnet, og det smitter blandt andet af på den danske pavillon, som har omkring besøgende om dagen. Læs mere om Expo 2010 på side 12. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen). 2

3 Verdensudstillingen i Shanghai ideer til byernes fremtidige udvikling Verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai blev åbnet 1. maj Kina er vært for den hidtil største verdensudstilling med mere end 200 deltagende lande og organisationer og et forventet antal besøgende på 70 mio. Med temaet Bedre By, Bedre Liv har Kina inviteret verdens lande til at give deres bud på byernes fremtidige udvikling. Efter udstillingen vil Expo-området danne rammen om en ny, grøn bydel. Af Flemming Poulsen Arkitekt og byplanlægger Lotte Bech har fulgt tilblivelsen af Verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai. I begyndelsen af maj 2010, kort tid efter at udstillingen var åbnet, arrangerede hun sammen med arkitekt Henrik Valeur, der selv har arbejdet i Shanghai, et besøg på udstillingen for 20 danske arkitekter og andre fagfolk med interesse for arkitektur og bæredygtig udvikling. Lotte Bech er, fortæller hun, fascineret af verdensudstillinger. Hun har selv arbejdet på den spanske tegnestue, der stod for verdensudstillingen i Sevilla i Mødet med de forskellige kulturer er en fantastisk oplevelse, og det er spændende at se, hvordan de enkelte lande præsenterer sig gennem arkitektur og budskaber i deres udstillinger. På Expo Verdensudstillingen strækker sig over et fem kvadratkilometer stort område i det centrale Shanghai på begge sider af Huangpu-floden. Nederst i området ses taget af den store, røde, kvadratiske kinesiske pavillon. Øverst til højre ses den del af Expo 2010, hvor 60 byer, bl.a. Odense, viser eksempler på bæredygtige bebyggelser. Når Expo 2010 lukker den 31. oktober 2010, bevares det centrale, kinesiske område omkring den kinesiske pavillon, mens resten af arealet ryddes for at give plads til en ny, grøn bydel i den spanske by Zaragoza så hun den kinesiske pavillon, der reklamerede for Expo 2010 i Shanghai med temaet Better City, Better Life. Hun var straks klar over, at her var et tema, som ville appellere til arkitekter, byplanlæggere og politikere verden over. Den verdensudstilling måtte både hun og andre danske arkitekter besøge. Kina har, ved at vælge temaet om byer og livskvalitet, sat udviklingen af verdens store byer på den globale dagsorden. Det er første gang, det sker. Det har været meget svært at trænge igennem internationalt med et ønske om, at byernes udvikling tages alvorligt. FN-organisationer og de store bistandsorganisationer har hidtil rettet deres støtte mod landområderne, men nu bor halvdelen af verdens befolkning i byerne, og nu er der så endelig med Expo 2010 sat en dagsorden, der handler om, hvordan vi skal udvikle vores byer og sikre livskvaliteten i fremtidens bymiljøer. En ny, grøn bydel i Shanghai De permanente kinesiske bygningsanlæg omfatter de fire centrale, kinesiske landemærker, Den Kinesiske Pavillon, Tema Pavillonen, Expo Center og Kultur Center, som har forbindelse til Expo Boulevarden og til parkerne langs flodbredderne. Når udstillingen lukkes den 31. oktober 2010, bevares disse anlæg, mens alle andre pavilloner på det over fem kvadratkilometer store areal fjernes. Den kinesiske del skal være kernen i en ny, grøn bydel her i det centrale Shanghai. Hvordan dette projekt skal virkeliggøres, har kineserne ikke afsløret, men ideer kan i hvert fald hentes fra verdensudstillingens mange pavilloner, hvor arkitekter, ingeniører, designere og andre byggekyndige fra store dele af verden har fået lov til at udfolde deres fantasi og lyst til at vise nye veje. Industri flyttes uden for byen Allerede ved planlægningen af Expo 2010 havde kineserne en bæredygtig bydel i tankerne. På udstillingsområdet lå før et skibsværft, et raffinaderi og et stålværk. Disse industrivirksomheder har været en forureningskilde, fastslår Lotte Bech, og ejerne havde langtidskontrakter, som ikke kunne ophæves uden videre. Med verdensudstillingsprojektet blev der skabt en mulighed for at flytte industrivirksomhederne uden for byen. Hele området blev byggemodnet, og det grønne område, som i dag er det største i Shanghai, blev anlagt her. Det vil indgå i den nye bydel. Lotte Bech forestiller sig, at den får en blandet tæt bebyggelse med plads til 12

4 både boliger, kultur og erhverv. Og det er sikkert, at der her bliver lagt vægt på miljø og bæredygtig udvikling. Mange af Verdensudstillingens pavilloner viser bæredygtigt byggeri med energibesparende og energiproducerende løsninger. Det vrimler med solfangere, jordvarmeanlæg osv. Flere pavilloner opsamler regnvand, som bl.a. bruges til vanding af grønne ydervægge og til sænkning af temperaturen i og omkring bygningerne. De enkelte pavilloner har desuden udstillinger med budskaber vedrørende fremtidens byer. Eksempler på særligt populære pavilloner er Den Engelske Pavillon, også kaldet Mælkebøtten, som indeholder en gave til Kina bestående af en samling af verdens frø. Her fokuseres på naturens rolle i løsningen af bl.a. de miljømæssige udfordringer i vore byer. Den Hollandske Pavillon, også kaldet Happy Street, viser muligheden for at bygge bolig- og erhvervssektioner i højden omkring et hævet gadeareal. Det er et bud på en ny type tæt bebyggelse. Før og efter Expo 2010 Det overordnede formål med Verdensudstillingen, bæredygtig udvikling Bedre By, Bedre Liv bliver belyst og diskuteret på en lang række debatmøder om væsentlige byspørgsmål. Nogle af de debatterede emner er: Gode byer at bo i, bæredygtighed, byudvikling, miljø, økonomi, kulturarv, videnskab og innovation. Det er meningen, at resultaterne fra alle disse møder opsummeres på et afsluttende debatmøde med emnet Bymæssig innovation og bæredygtig byudvikling. Fra mødet vil der blive udarbejdet en Shanghai-deklaration om Global Urban Development, som udtrykker deltagernes forståelse af byudvikling i hele verden. Det er faktisk noget meget stort, der sker her, siger Lotte Bech. Når diskussionen drejer sig om byudvikling, vil man måske fremover kunne tale om før og efter Expo 2010 Shanghai og tage hensyn til de muligheder for byudvikling og for harmoniske former for byliv, som verdensudstillingen i Shanghai har bragt frem i lyset. Der ventes 2000 deltagere i dette afsluttende møde statsoverhoveder, FN s generalsekretær, ministre, borgmestre, repræsentanter for universiteter og erhvervsliv, medier samt fremtrædende repræsentanter for den yngre generation. Støtte til ulande Lotte Bech er imponeret over den store tilslutning, kineserne har skabt til Verdensudstillingen. Ikke mindst har Kina bidraget ved økonomisk at støtte deltagelsen af en lang række udviklingslande. Den nationale opbakning har også været vigtig. Verdensudstillingen er kraftigt promoveret overalt i Kina, og i Shanghai har alle familier fået indgangsbillet og transport betalt til et besøg på Expo. Det er fascinerende at møde så godt som alle kulturer i verden på ét sted. Når man går ad den brede boulevard, Expo-aksen, møder man en mangfoldighed af mennesker fra hele verden i hver deres klædedragter og med hver deres sprog. Går man fra pavillon til pavillon, kan man besøge det bedste, hvert land kan præstere, alle gør deres ypperste for at præsentere deres land og kultur og deres holdning til det emne, verdensudstillingen er bygget op på En bedre by, et bedre liv. Kollektiv trafik og grønne områder I Shanghai som i Kina i det hele taget er man meget optaget af elbiler og af kollektiv trafik. Alle køretøjer på Expo er eldrevne. Det statslige jernbaneselskab har sin egen pavillon på Verdensudstillingen, China Railway Pavilion. Her udstilles fx alle de store kinesiske projekter med højhastighedstog, som vil give bedre forbindelser både internt i landet og til udlandet. Kineserne satser virkelig stort på på kollektiv trafik, siger Lotte Bech. På selve Verdensudstillingen er det tydeligt at se, at kineserne har fokus på grønne områder i tilknytning til byer. Der er anlagt fire store parker, Den store, røde kinesiske pavillon er 70 meter høj og står som et vartegn for verdenudstillingen. Taget er lavet af dougong, træbjælker, der griber ind i hinanden. Det er en kinesisk byggestil, der er mere end 2500 år gammel. Pavillonen ligger ved Expo Boulevard, et fodgængerstrøg en kilometer langt der går gennem den centrale del af udstillingsområdet. Foto: ChinaFotoPress. 13

5 som udgør mere end 30 procent af hele Expo-området. De har hver sin udformning og funktion. Expo-parken er en rekreativ park beplantet med skyggefulde træer og vindbælter, som skaber naturlig ventilation inde i området. Houton-parken er udformet som terrasselandskaber med kinesiske landbrugsafgrøder, som samtidig udgør et dige mod oversvømmelser fra floden. Bailianjing-parken er udformet som et naturligt vandrensningsanlæg, der renser vand fra Huangpu-floden gennem planter i et vådområde. Endelig er der Jiangnanparken med skulpturer fra det tidligere skibsværft. De imponerende grønne områder vil efter udstillingen danne rammen om den nye bydel. Velfærd og eventyr I Den Danske Pavillon er søgelyset rettet mod bæredygtig transport. Der vises håndgribelige eksempler på, hvordan man kan være med til at skabe en ren by ved at satse massivt på cykling og dermed begrænse byernes voksende biltrafik. Pavillonen er blevet til efter en konkurrence, som blev vundet af tegnestuen BIG i samarbejde med Idébureauet 2+1 og in-geniørfirmaet Arup. Pavillonen har form som en dobbelspiral, der har en rampe med gåog cykelbane op i tolv meters højde. Den Lille Havfrue er pavillonens centrale skikkelse. De besøgende kan vælge at se udstillingen til fods eller på cykel ved at låne en af pavillonens 500 bycykler. Temaet for den danske pavillon er Welfairytales en sammenkædning af de engelske udtryk for velfærd og eventyr. Fairytales er en henvisning til H.C. Andersens eventyr og Den Lille Havfrue. Det er jo genialt tænkt, siger Lotte Bech, for alle kinesere kender H.C. Andersens eventyr, der er obligatorisk læsning i skolerne, og eleverne elsker dem. Samtidig er det en reference til det moderne eventyr om Welfare, som fortæller om det gode byliv og de livskvaliteter, danskerne sætter pris på. Den ægte Havfrue Lotte Bech oplevede, hvad det har betydet, at Den Lille Havfrue blev udlånt til den danske pavillon. Da jeg var i Shanghai til rejsegildet på Den Danske Pavillon var de kinesiske medier fyldt med artikler om Danmark og Den Danske Pavillon og Den Lille Havfrue, og der var reportager i tv fra pavillonen. Det, alle hæftede sig ved i forbindelse med Havfruen, var, at det var the real one, den ægte vare, ikke en kopi. De har sendt os den ægte havfrue! Det gjorde et vældigt indtryk på kineserne, det var en gestus, de satte stor pris på. Udlånet af den originale havfrue var en invitation til kulturdialog mellem Danmark og Kina. Det er en kulturudveksling, hvor den verdenskendte, kinesiske multikunstner Ai Weiwei har skabt et nyt værk, som står på Langelinie i København i de seks måneder, Den Lille Havfrue besøger Expo. Ai Weiwei har skabt en erstatning for Den Lille Havfrue i form af en direkte videotransmission, der viser Havfruen siddende på sin sten i indgangen til Den Danske Pavillon i Shanghai omgivet af besøgende. Den svævende pavillon Den Danske Pavillon består af en spiralformet hvid stålkonstruktion. Når man ser på den udefra, kigger man ind på havnebassinet med Den Lille Havfrue. Da den danske tegnestue afleverede projektet til ingeniørerne, dvs. til ingeniørfirmaet Arups kinesiske afdeling, spurgte de kinesiske ingeniører, om danskerne havde nogle særlige ønsker. Projektleder Finn Nørkjær svarede, at de havde en I den danske tegnestues udkast til Den Danske Pavillon hvilede pavillonen på søjler, men de kinesiske ingeniører opfandt en ny, søjlefri konstruktion og opfyldte dermed deres danske kollegers drøm om at få det til at se ud, som om pavillonen svæver. Den danske projektleder betegner de kinesiske ingeniørers indsats som en ingeniørmæssig bedrift. Foto: Leif Orkelbog-Andresen. 14

6 drøm om, at det skulle se ud, som om pavillonen, der hvilede på søjler, svævede. Da de kinesiske ingeniører kom tilbage to uger senere, havde de erstattet søjlerne i det oprindelige projekt med blot én central bærende kerne, suppleret med bærende facadevægge på spiralen. Med et åbent spænd på 85 meter fik de det til at se ud, som om pavillonen svæver. Finn Nørkjær er dybt imponeret. Han betegner den kinesiske løsning som en ingeniørmæssig bedrift. Aktiviteter for de besøgende Det, der virker specielt tiltrækkende ved den danske pavillon er, siger Lotte Bech, at de besøgende inviteres til selv at prøve det gode byliv. De kan cykle, købe en picnickurv og spise frokost på toppen af pavillonen, og de kan på forskellige måder lege sig igennem pavillonen. Kunstneren Jeppe Hain har lavet en 400 meter lang social bænk, der bugter sig gennem pavillonens indendørs og udendørs rum og adskiller fodgængere og cyklister. Bænken er indrettet, så man kan sidde og se film, snakke og få sig et hvil, og undervejs bliver den til en bar og til sidst en del af legeområdet, hvor man også kan lege i Jeppe Heins drilagtige springvand til fryd for både børn og voksne. Historien om det moderne Danmark fortælles i tre afsnit, hvor kunsten er en integreret del af udstillingen. Martin de Thurah har lavet fortællinger om hvordan vi lever. I tre film skildrer han henholdvis cykelbyen, vandbyen og familiebyen. Fotografen Peter Funck har lavet fortællinger om, hvad vi elsker. I fotodokumentationer skildrer han forskellige versioner af danskernes livskvalitet. Hver besøgende får fortællinger om, hvor danskerne er på vej hen. De får hver et eksemplar af Den lille grønne af samme format som Maos lille røde som skildrer seks skridt til at opnå en lykkelig og bæredygtig by arkitektur, energi, vand, handel, design og mad. Den lille bog handler både om Danmark og Kina og om, at Better Cities bygges på samarbejde, dialog og partnerskaber. Interessen for den danske udstilling har, ifølge Den Danske Pavillons pressetjeneste, været helt formidabel. Man regnede fra starten med tre mio. besøg-ende i alt på de seks måneder, Expo 2010 varer, men det tal er for lavt sat, for allerede tre måneder efter åbningen havde tre mio. besøgt Den Danske Pavillon. OBS: Se også næste side: to helt specielle pavilloner. Lotte Bech er byplanarkitekt i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, hvor hun bl.a. arbejder med cyklisternes og fodgængernes forhold i København. Dansk-Kinesisk Forening arrangerer i november og december 2010 to foredrag, et om Expo 2010 og et om Shanghai. Læs mere om foredragene på bagsiden af dette nummer. Odense er med For første gang er byer inviteret med på en verdensudstilling. Expo 2010 har blandt 113 ansøgere udvalgt 60 byer, heriblandt Odense, til at vise de bedste eksempler på bæredygtige byer. Der vises mønsterbebyggelser i et særligt Urban best practice -område på Verdensudstilingen. Odense er blevet valgt, fordi byen gør en kraftig indsats for at få folk til at cykle i stedet for at tage bilen. Byen har i løbet af få år fået lavet cykelstier og gjort cykling til noget attraktivt, hedder det i begrundelsen for at vælge Odense. I Odenses pavillon er der eksempler på en anderledes byplanlægning, intelligente løsninger inden for sikkerhed, motion og sundhed, og der vises eksempler på kvalitet, teknologi og dansk design på cykelområdet. Desuden er der en cykelsti, hvor de besøgende kan afprøve mange forskellige slags cykler. Kunstneren Jeppe Hein har på toppen af Den Danske Pavillon lavet et elektronisk springvand, som de besøgende morer sig meget med. Vandet stråler ikke regelmæssigt op fra gulvet, og man kan ikke forudse, hvor strålerne kommer. Bedst som man regner med at stå et tørt sted, kan man blive oversprøjtet med vand. Det giver anledning til megen latter, også hos tilskuerne. Foto: Lotte Bech 15

7 Den britiske pavillon Frøkatedralen Den 20 meter høje bygning har mange slags frø fra hele verden indkapslet i spidsen af gennemsigtige, 7,5 meter lange lyslederrør. Om dagen leder de lys ind i pavillonen. De lyser og vajer i vinden som en mælkebøtte. Pavillonen fokuserer på naturens rolle i løsningen af vore byers sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. De besøgende får stillet spørgsmålet, om de kan forestille sig, at kendte og endnu ukendte planter i fremtiden kan anvendes til at løse byernes problemer. (Foto: Anne Mette Bo Drivsholm) Den hollandske pavillon The Happy Street Pavillonen består af tyve små huse, der er hævet et godt stykke over jorden og er hægtet på en spiralformet fodgængergade. Her fokuseres der på Hollands nytænkning hvad angår byrum, energi og vandforsyning. De besøgende kan her studere vandrensningsprocessen og smage på renset vand fra Huangpu-floden. (Foto: Lotte Bech). 16

8 Dansk-Kinesisk Forening c/o Poulsen Fresiavej 3, DK-3450 Allerød Returneres ved varig adresseændring A R R A N G E M E N T E R Filmaften om Shanghai Forevisning af filminstruktør Nanna Frank Møllers dokumentarfilm fra 2009 Shanghai-Space med indledning af og diskussion med instruktøren torsdag d. 28. oktober 2010 kl. 19,30 i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13, København Ø. Om sin film siger Nanna Frank Møller: Jeg bliver ved med at vende tilbage til det samme udgangspunkt: billedet af Shanghais berømte havnefront. Billedet der indikerer en både urovækkende og besnærende transformation. En manifestation af den kinesiske supermagts evne til at gennemføre forvandlingen fra stagnerende planøkonomi til dynamisk markedsøkonomi. I Shanghai ses den kinesiske supermagts evne til forvandling i byens arkitektur og struktur. Hver anden dag tilføjes en ny skyskraber til de endeløse geledder af skyskrabere. Hvor i denne forvandling findes det, der ud over bedriften ikke kan sås tvivl om? Hvori består det kinesiske menneskes integritet? Hvis alt kan laves om, og alt bliver lavet om, hvad er det da, der gør, at vi ikke enten bryder sammen eller bliver tossede? Hvordan finder man plads i en by, hvor der ingen plads er? Nanna Frank Møller er uddannet som filmklipper fra Den Danske Filmskole og debuterede som filminstruktør i Entré: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., andre 30 kr. Verdensudstillingen i Shanghai 2010 Foredrag i Dansk-Kinesisk Forening af arkitekt Lotte Bech, lektor i design Kirsten Hyttel Larsen og ingeniør Sten Langvad mandag den 15. nov kl. 19,30 i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13, 1700 København Ø. De tre oplægsholdere har på en arkitekturrejse til Kina i maj 2010 besøgt Expo 2010 i Shanghai. Med temaet Bedre By Bedre Liv har Kina inviteret verdens lande til at fremvise kreativitet og innovation inden for industri og håndværk, design og arkitektur, hvor bæredygtig udvikling af byerne er i fokus og kulturforståelse fremmes. Den Danske Pavillon har stor succes med fremvisning af Den Lille Havfrue i en elegant pavillon, der med temaet Welfairytales fortæller et moderne eventyr om livskvalitet og miljø i vore byer. Spændende pavilloner, som fx den engelske og hollandske, vil blive vist sammen med de store kinesiske anlæg, som efter Expo vil danne rammerne for en bæredygtig ny bydel i det centrale Shanghai. Entré: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., andre 30 kr. Shanghajet Foredrag i Dansk - Kinesisk Forening af arkitekt Henrik Valeur tirsdag d. 7. december 2010 kl i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads Halmtorvet 13, 1700 København V Henrik Valeur er arkitekt og kreativ leder af UiD, et dansk-svensk arkitektfirma ( kurator for CO-EVOLUTION, et prisbelønnet dansk-kinesisk samarbejdsprojekt om bæredygtig byudvikling i Kina. Han har boet to år i Shanghai, hvor han har ledet eget arkitektkontor med 6-8 ansatte. Han vil bl.a. fortælle om: - arkitekten, der som ung rejste ud i verden og som gammel kom tilbage og planlagde Pudong, den måske mest moderne by i verden. - livet i en moderne compound og de gamle Lilong-kvarterer i Shanghai. - verdens første bæredygtige by i udkanten af Shanghai, som aldrig blev til noget, fordi partisekretæren faldt i unåde og blev sendt i fængsel, - de to migrantarbejdere, for hvem fremtiden handler om at tjene penge nok til, at deres sønner kan blive ordentligt gift. Mere info og relevante artikler her: (essays) Entré: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., andre 30 kr.