FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND Sekretariatet J. nr /2006 ORDINÆRT DELEGERETMØDE. torsdag den 27.

Transkript

1 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND Sekretariatet J. nr /2006 ORDINÆRT DELEGERETMØDE torsdag den 27. april 2006 Sørup Herregaard Sørupvej Ringsted REFERAT 1. Mødets åbning Foreningens formand, fiskeriinspektør Lars Bonde Eriksen, åbnede TAT s andet ordinære delegeretmøde kl med at byde alle delegerede velkommen til mødet, ligesom han rettede en særlig velkomst foreningens æresmedlem og tidligere formand Anne Linde- Laursen (Lund Mortensen), til formændene for Arbejdsformidlingskontorernes Tjenestemandsforening, Steffen Lunn, og for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, til sekretariatschef Marian Skovgaard, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, til Else Dankau Christiansen, Politiforbundet i Danmark / Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening samt til foreningens revisorer Steen Halk Pedersen og Torben Poulsen. Formanden pointerede, at tobaksrygning i mødesalen ikke var tilladt. Der ville være mulighed for at ryge i pauserne, enten uden for eller i foyen. Formanden oplyste endvidere, at deltagerne først kunne få nøgler til deres værelser fra kl Navneopråb Sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard foretog navneopråb. Efterfølgende kunne dirigenten oplyse, at der i alt deltog 54 delegerede, der repræsenterede 712 af foreningens aktive medlemmer. Det svarer til en repræsentation af 66% af foreningens aktive medlemmer. 3. Delegeretmødets forretningsorden Efter navneopråbet forelagde formanden hovedbestyrelsens indstilling til delegeretmødets forretningsorden og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at den indeholdt en bestemmelse om, at valg af hovedbestyrelsesmedlemmer og suppleanter sker i én samlet valghandling, såfremt forretningsordenen godkendtes af delegeretmødet, ligesom formanden DM 2006 Referat

2 bemærkede, at forretningsordenen var identisk med den forretningsorden, der blev anvendt på delegeretmødet Da ingen ønskede ordet til forretningsordenen konstaterede formanden, at forretningsordenen var enstemmigt vedtaget. 4. Valg af dirigent På hovedbestyrelsens vegne indstillede formanden sekretariatschef Marian Skovgaard som mødets dirigent, der valgtes med akklamation, hvorefter formanden overgav ledelsen af delegeretmødet til den nyvalgte dirigent. Marian Skovgaard takkede for valget og konstaterede, at delegeretmødet var indkaldt i henhold til vedtægternes bestemmelser herom og at delegeretmødet derfor var lovlig i enhver henseende. 5. Valg af stemmetællere Dirigenten fremlagde hovedbestyrelsens indstilling om valg af stemmetællere. Da der ikke fremkom andre forslag, erklærede dirigenten, at Steen Halk Pedersen, Torben Poulsen og Birthe Bendtsen var valgt som delegeretmødets stemmetællere. 6. Beretning Herefter gik delegeretmødet over til behandlingen af beretningen. Formanden, Lars Bonde Eriksen, indledte punktet med følgende mundtlige beretning, der er et supplement til den udsendte skriftlige beretning, og sagde bl.a.: Alle har haft lejlighed til at læse den skriftlige beretning, som hovedbestyrelsen har udsendt om foreningens virksomhed i årene Der er ikke meget at føje til. Men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at komme med enkelte supplerende bemærkninger. Kommunal- og strukturreform Årene fra 2003 til 2006 har nok været de år, hvorom vi måske i fremtidens historiebøger kan læse, at der skete de største strukturforandringer siden Anden Verdenskrig. Her tænkes naturligvis først og fremmest på gennemførelsen af det store projekt, der i sin indledende fase havde betegnelsen Kommunalreformen og senere ændrede navn til Strukturreformen. Rent medlemsmæssigt har vi som det også fremgår af den skriftlige beretning endnu ikke set så meget til konsekvenserne af denne reform, men i løbet af de kommende måneder vil vi kunne DM 2006 Referat

3 konstatere, at nogle af TAT s medlemmer berøres heraf. Der tænkes i første omgang på medarbejderne i statsamterne. De 13 amter og 1 regionskommune bliver til 5 regioner. Vi véd allerede nu, at et medlem i Statsamtet Viborg flyttes til Statsforvaltning Vest i Ringkøbing og at to medlemmer i Statsamtet Roskilde skal gøre tjeneste i Statsforvaltning Sjælland med hovedsæde i Nykøbing Falster. Der er ikke megen overbærenhed med de tjenestemænd, der nu skal have en længere daglig transport(tid) mellem hjem og arbejde. Der er ikke er tale om særligt udtalte overvejelser omkring den fysiske placering af opgaverne i de nye statsforvaltningerne ud over politiske studehandler om at tilgodese provinsen med udflytning fra hovedstaden. Strukturreformen vil også i et formentlig beskedent omfang betyde nye medlemmer til TAT, idet en række i dag (amts)kommunale tjenestemænd, der er beskæftiget med administrative- og andre opgaver, overføres fra (amts)kommunerne til staten. Vi har allerede kontakt til tjenestemænd i Frederiksberg Kommune, der vil blive overført til staten. Det handler om tjenestemænd, der er beskæftiget med administration af gymnasieskolerne. Andre er formentlig også på vej, men de næste måneder vil vise, hvor mange (amts)kommunale tjenestemænd, der bliver overført til staten. Efter den gældende grænseaftale mellem CO II og Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark er det CO II, der har aftaleretten for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte mens HK har aftaleretten for overenskomstansatte. Fødevarestyrelsen og Fiskeridirektoratet Fødevarestyrelsen har i de seneste uger været under hårdt politisk pres og er blevet klandret for manglende tilsyn med fødevarevirksomhederne. En af de ting, som ikke har været helt så klart fremme i offentlighedens søgelys er, at den nuværende regering med sit støtteparti har gennemtrumfet en lang række besparelser i styrelsen og dermed reduceret medarbejderantallet med ca Hvis man ikke kan måle en forringelse af fødevarekontrollen med en så markant personalereduktion, er der noget galt! Men det er politisk hykleri ikke at se i øjnene, at en personalereduktion af dette omfang nødvendigvis har konsekvenser for kontrollen af vore fødevarer og dermed forbrugersikkerheden. (At der i forbindelse med den store omlægning fra kommunal til statslig fødevarekontrol med nogle og tredive enheder til 10 fødevareregioner og nu igen reduktion til 4 regioner og 1 centralforvaltning stort set ikke er sket afskedigelser i toppen men kun af folkene på gulvet, taler jo også sit eget sprog). På dette sted i den mundtlige beretning skal der lyde et stort velkommen til vore nye medlemmer i såvel Fødevarestyrelsen som i Fiskeridirektoratet. Vi håber, at I, der tidligere var organiseret i den nu nedlagte Forening af Funktionærer i Fiskerikontrollen, Rednings- og Havundersøgelsesskibene, der var tilknyttet Statsansattes Kartel må blive glad for, at I valgte at blive medlemmer af CO II og i særdeleshed i TAT. Der skal også lyde et hjertelig velkommen til vore nye medlemmer i Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Familiestyrelsen. Vi har som følge af ressortomlægninger arvet jer fra Politiforbundet i Danmark / Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, og for nogles vedkommende er der tale om medlemmer, der tidligere har været medlem af TAT. I tilknytning til, at de tjenestemandsansatte tilsynsførende i Fødevarestyrelsen er blevet medlem af TAT men ikke kun derfor har TAT gennem det seneste års tid arbejdet på at etablere en særlig organisationsaftale for kontrolpersonale i såvel fødevare- som fiskerikontrollen. Vi foreslår, at der etableres et uddannelsesforløb for de kontrollører, der ansættes og som ikke har akademiske uddannelsesforløb som forudsætning. I DM 2006 Referat

4 en tid, hvor antallet af tjenestemænd, som det også er beskrevet i den skriftlige beretning, er faldende, er det vigtigt for TAT også at sikre et organisationsmæssigt fodfæste for fremtiden. Vi ønsker ikke, at de tjenestemandsstillinger, som ligger inden for området blot skal forsvinde ud i den blå luft ved ledighed, men vi ønsker at sikre, at de personer, der ansættes til at udføre sådanne opgaver på overenskomstvilkår, får mulighed for fortsat at være medlem af TAT. Arbejdet er nu så langt fremme, at CO II s sekretariat har udarbejdet et råudkast til en sådan organisationsaftale, og den vil i meget nær fremtid blive drøftet mellem CO II og TAT inden den fremlægges for Finansministeriet. Ny Løn Forsøgsperioden med de nye lønsystemer udrandt pr. 31. marts, og med virkning fra den 1. april 2003 fik vi en permanent ordning. Men selv permanente ordninger har det jo med at skulle revideres. Og det er også tilfældet med aftalen af 17. februar Sekretariatet og CO II er i færd med at færdiggøre udkast til en revideret aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestema ndslignende ansatte inden for TAT s forhandlingsområde, der forventes at træde i kraft den 1. oktober Der er ikke lagt op til særlig mange reale ændringer i aftalen, men der er tale om at gøre den mere overskuelig ved, at bestemmelserne i rammeaftalen om nyt lønsystem, bestemmelserne i rammea f- talen om pensionsvilkår og aftalen om de pensionsmæssige konsekvenser af overgangen til nyt lønsystem enten udelades eller optages i aftalen som bilag. I dag er et sted mellem halvdelen og to tredjedele af TAT s medlemmer omfattet af Ny Løn; enten har medlemmerne truffet beslutning om overgang til det ny lønsystem, men endnu ikke forhandlet lokale lønaftaler på plads, eller man er i færd med at færdiggøre en sådan aftale. I december 2005 blev der indgået en lokalaftale i Arbejdstilsynet således at maskinmestre og andre tjenestemænd dér overgik til det ny lønsystem med virkning fra den 1. juni 2003 Vi har netop afsluttet en række intensive forhandlinger mellem Fiskeridirektoratet og TAT samt Officersforeningen om overgang til nyt lønsystem pr. 1. april Her gør der sig helt specielle forhold gældende, idet fiskerikontrollen stadig er et område, hvori der sker ansættelse som tjenestemænd. Der er tale om en såkaldt åben gruppe, der bevarer deres hidtidige muligheder for omklassificering til højere lønramme og dermed uændrede muligheder for optjening af (højere) tjenestemandspension. I forbindelse med denne aftale er knasten den, at der skal ske indplacering i løngrupperne 4, 5 og 6, og at nogle af offic ererne, der efter aftalen skal henføres til løngruppe 3, samtidig skal have et løft. Vi håber meget, at sagen løser sig til medlemmernes fordel. TAT s ledere Den skriftlige beretning har stort fokus på TAT s ledergruppe. DM 2006 Referat

5 Forholdende omkring ledernes vilkår er fortsat et af de fokusområder, som vi arbejder meget med, og hvor vi forsøger at udvikle tilbud m.v., som denne medlemsgruppe som andre kan gøre brug af. At skabe merværdi for medlemmerne er også et af de emner, som optager hovedbestyrelsen. Det mest markante tiltag i den retning er, at TAT for sommeren 2005 lejede to feriehuse, såkaldte mobilhomes, i Frankrig og stillede dem til rådighed for medlemmerne til en fair leje. Vi kom forholdsvis sent i gang med dette tiltag, og det bevirkede, at vi fik et lidt større underskud på driften af disse feriehuse i Men det fik os ikke til at miste modet. Vi besluttede allerede i september/oktober 2005 at investere en del af foreningens likvide formue i 2 mobilhomes, og i forbindelse med klargøringen til sæson 2006 er der indkøbt nye udendørsmøbler, grill m.v. samt andre nødvendigheder. Ved sæsonstarten har vi konstateret en belægningsprocent på ca. 70 i denne sæson, så der er fortsat mulighed for at tage en tur til Sydfrankrig i løbet af eftersommeren. På kan I se, hvilke uger der endnu måtte være ledige. Af andre tiltag kan nævnes, at vi i samarbejde med CO II og PFA Pension har etableret en helbredsforsikringsordning, som faktisk kom godt fra start sidste forår med ca. 160 medlemmer og ægtefæller som forsikrede. I år er forsikringen udvidet med børnedækning til den meget fordelagtige pris på 4 kr. pr. måned på medlemmets police. Denne børnedækning dækker såvel egne som eventuelle samlers hjemmeboende børn, uanset antal. Sammen med CO II og Lån og Spar Bank A/S, som TAT som aktionær er medejer af, er etableret den såkaldte CO II Bank, hvor man kan få et såkaldt Mastercard med et kreditmaksimum på kr. Med virkning fra den 1. maj 2006 kan man nu også købe en helårs rejseforsikring for 305 kr. om året i tilknytning til Mastercardet. Velfærdskommissionen og regeringens velfærdsudspil Indledningsvis omtalte jeg strukturkommissionen og de store strukturelle ændringer, der gennemføres i Danmark med virkning fra den 1. januar Stort set samtidig med nedsættelse af strukturkommissionen nedsatte regeringen en velfærdskommission, der skulle overveje hvordan vi sikrer det danske velfærdssamfunds fortsatte eksistens. Først skulle de store strukturforandringer gennemføres og så ville man se på, hvordan man kan sikre velfærdssamfundet for fremtiden. Da Velfærdskommission i januar 2006 fremlagde sin betænkning fik den af regeringen en meget kølig modtagelse. Formanden og medlemmerne af Velfærdskommissionen kunne med god ret synes, at regeringen skøjtede hen over 3 års arbejde og forkastede indholdet af betænkningen uden nogen debat. Statsministeren erklærede på forhånd nogle af de 43 forslag, som kommissionen fremlagde, for døde, fordi det efter hans vurdering ikke var muligt at få dem gennem Folketinget. DM 2006 Referat

6 Velfærdskommissionens betænkning er opdelt i 6 kapitler, hvor de 5 handler om: Et samfund, der er robust over for stigende levetid Et mere virksomt samfund Et mere fremsynet samfund Et mere solidarisk samfund Et samfund med tidssvarende velfærdsservice Det afsluttende kapitel handler om, hvilke effekter der vil være ved at gennemføre kommissionens forslag. Så kom Muhammed-krisen, og offentlighedens interesse flyttede fokus. Denne begivenhed benyttede regeringen til at udsætte sit velfærdsudspil, der skulle have været fremlagt i februar, til begyndelsen af april måned Vi har både i TAT en og på hjemmesiden behandlet forskellige sider af velfærdsudspillet, og der har også været mulighed for medlemmerne til at fremkomme med kommentarer en række spørgsmål, fx omkring efterløn. I denne forbindelse vil jeg omtale, at vi via vores hjemmesides nyhedsagent er begyndt på at stille medlemmerne en række spørgsmål om aktuelle emner. Dette initiativ har vi fået rigtig god respons på, og mange har givet udtryk for, at det er dejligt, at deres fagforening spørger om medlemmernes mening. Vi vil benytte denne mulighed i stigende omfang for at danne os et billede af, hvilke synspunkter medlemmerne må tte have og for at få sat mere gang i kommunikationen mellem forening og medlemmer. Vi er glade for de svar, som I kommer med, og vi vil som sagt spørge oftere. Velfærdskommissionen bruger begrebet solidaritet i sin betænkning og fremlagde en række forslag på solidariske løsninger i en moderniseret udgave i form af forsikringsløsninger. I regeringsudspillet er det dog svært at finde frem til solidaritet. Der er mere pisk end gulerod i regeringens udspil! Den del af regeringens udspil som delvist bygger på velfærdskommissionens forslag og som har fået mest opmærksomhed i medierne i den seneste tid er udformningen af regeringens Faktapolitik, altså: Vi vil så gerne ha at I bliver lidt længere, nemlig beskæringerne af efterlønsordningen og at flytte folkepensionsalderen tilbage til de 67 år. Da efterlønsordningen blev indført i begyndelsen af 1970 erne var begrundelsen, at de ældre medarbejdere (fortrinsvis i industrien) skulle give plads for at få et stigende antal ungdomsarbejdsløse i arbejde. Ordningen, der som bekendt blev en stor succes, blev efterhånden eftergjort på andre områder, bl.a. fik tjenestemændene en mulighed for tilbagetrækning fra arbejdslivet allerede fra det 60. år med en beskeden reduktion (3½%) i tjenestemandspensionen mod, at vi maksimalt havde lønnet arbejde i 200 timer om året). I 1999 ændrede Folketinget folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Hensigten hermed var at begrænse efterlønnen, idet man sparede forskellen på efterløn og folkepension ca kr. årligt pr. efterlønsmodtager - i dagens priser. Ved aftale- og overenskomstfornyelserne i 1999 ændredes også tjenestemændenes favorable efterlønsordning således, at det blev dyrere af gå på efterløn. For de tjenestemænd, der fyldte 60 år DM 2006 Referat

7 den 1. juli 2004 eller senere afløstes 3½%-fradraget ved 60 år af et fradrag på 10%, faldende til 2% ved fratræden som 64-årig. (Der var en vis tilfredshed blandt organisationerne over, at man samtidig havde få afskaffet de regler om førtidspensionsfradrag, der gjaldt for tjenestemænd, der ikke havde påtaget sig en erhvervsbegrænsning på 200 timer, og som kunne få et fradrag på op til 21%, hvis de gik som 60-årige og havde under 30 års pensionsalder). Med virkning fra den 1. juli 2004 blev de nævnte vilkår yderligere skærpet, fordi regeringen ønskede at fastholde medarbejderne lidt længere. Udover den livsvarige %-reduktion af tjenestemandspensionen fik den tjenestemand, der fratrådte før det fyldte 62. år yderligere beskåret sit U/65-tillæg med 50%! (Ikke nok med, at tillægget blev reduceret med 50%, så bliver %-fradraget beregnet af 100% af U/65-tillægget og fortsætter også efter, at U/65-tillægget erstattes af Folkepensionens grundbeløb). Det fremgår faktisk af regeringsudspillet, at man i løbet af dette forår og inden folketingsårets afslutning ønsker at gennemføre ændringer om senere tilbagetrækning. Vi kan frygte, at de skærpelser af vilkårene for tidlig tilbagetrækning der senest blev gennemført for efterlønsmodtagere mellem 60 og 62 år fremover kommer til at gælde for gruppen af årige. Det betyder altså en ændring af lov om folkepension tillige med ændring af lov om tjenestemandspension. Det bemærkelsesværdige er, at regeringen tilsyneladende lader hånt om den såkaldte danske model, der tales så meget om, når vi priser det danske arbejdsmarked. Det har til dato altid været skik og brug, at tjenestemændenes centralorganisationer via Finansministeriet bliver inddraget i forarbejdet til ændringerne i pensionsloven bl.a. ved at sagen behandles i Lønningsrådet. Som det ser ud lige nu ser det ud til, at regeringen også på dette område vil indføre nye sædvaner. Det er tilsyneladende sædvaner, hvor det liberalistiske syn at enhver er sin egen lykkes smed eller omskrevet til at enhver må klare sig selv bliver mere og mere fremherskende. Vi må vente og se, hvad der sker. Men udsigterne til at vilkårene strammes yderligere og det bliver vanskeligere og vanskeligere at trække sig til bage fra arbejdslivet i en tid, der er karakteriseret af opskruet tempo, stressende omlægninger og rationaliseringer, øget nedslidning o.s.v., er tilsyneladende regeringens målsætning. Det gamle mundheld om, at tillid er godt, men kontrol er bedre er afløst af Stavnsbåndets pisk og hvor belønning er noget, man måske engang opnår i det hinsidige. Arbejdsmiljø Vi må være opmærksom på, at kravene til det fremtidige arbejdsmarked vil blive markant forandret i løbet af en meget kort årrække. Det betyder, at de fremtidige aftaler om løn- og arbejdsvilkår bliver relateret langt stærkere end i dag til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi må som det allerede er skrevet i beretningen have fokus på, at vi skal have blikket rettet meget mere på disse forhold end på spørgsmålene om fx løn- og arbejdstid. I denne forbindelse vil jeg gerne fremkomme med en særlig tak til Klavs Fremm, der i artikel efter artikel holder os grundigt orienteret om udviklingen inden for såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø. Jeg synes, at du har øvet en flot indsats, som har sat sig spor i mange artikler i TAT en. Fremtiden DM 2006 Referat

8 I den skriftlige beretning har vi gjort os en række tanker om, hvordan fremtiden for TAT vil forme sig. Vi er mange der har måttet erkende Storm P. s kloge ord om, at det er svært at spå om fremtiden, men selvom det er svært er det jo ikke forbudt at gøre sig tanker om den. Hovedbestyrelsen arbejder hårdt - og vedholdende på at komme i dialog med en række organisationer med henblik på at etablere et formaliseret samarbejde eller fusioner for på den måde at udnytte de kompetencer og erfaringer, som TAT har opbygget og lagret i sit sekretariat. Det er også derfor vi bruger mange kræfter internt på at modernisere foreningen og udbygge de færdigheder og kompetencer, der er nedlagt i sekretariatet og dets meda rbejdere. Endnu er det lidt for tidligt at afsløre noget om, i hvilken retning disse sonderinger går, men jeg har forhåbninger om, at det inden for forholdsvis kort tid vil lykkes at skabe fornyet styrke ved at lægge kræfterne sammen og sikre, at der også i fremtiden er et holdepunkt og udviklingsmuligheder for alle parter. Når der er afgørende nyt i den sag, vil I naturligvis blive orienteret herom via hjemmesiden og TAT en. Afsluttende bemærkninger På dette sted er det på sin plads at fremføre en tak til de delegerede og medlemmerne for en solid opbakning om TAT, og det, som vi står for. Hovedbestyrelsen skal have tak for en stor indsats for foreningens medlemmer og for det arbejde, der er gjort. Jeg håber, at det gode samarbejde og sammenhold, som det er lykkedes at skabe i hovedbestyrelsen i de forløbne tre år også må videreføres i de kommende år. Seniorafdelingen, der opgjort i medlemstal, er TAT s største lokalafdeling, og desværre indtil videre den, der vokser mest. På dette sted skal der lyde en tak til Seniorgruppens formand, Erwin Keincke, for de mange spændende arrangementer, der gennemføres for seniorerne. En særlig tak også til næstformanden, der har været min nærmeste fagpolitiske medarbejder. Du har støttet op om de initiativer, jeg har lagt frem også på ofte ubelejlige tidspunkter af døgnet. Afslutningsvis skal sekretariatet også have en stor tak for en trofast, loyal og aldrig svigtende indsats for TAT og medlemmerne. Men ikke nok med det: I har også på en aktiv måde bidraget til den modernisering og omstilling af foreningen, som vi gennemfører i disse år. Hovedbestyrelsen håber og tror på, at I også i de kommende år vil bruge jeres kræfter og ildhu i foreningens og medlemmernes tjeneste. Hermed overlader jeg beretningen til delegeretmødets velvillige behandling. Efter at formanden havde afsluttet sin mundtlige beretning blev denne omdelt til mødedeltagerne. Dirigenten gav herefter forsamlingen mulighed for at debattere beretningen og bad om, at man indtegnede sig på de dertil fremlagte blå sedler. Herefter gav dirigenten ordet til Erwin Keincke, Seniorgruppen i TAT, der i sit indlæg gjorde opmærksom på, at Statspensionisternes Centralforening havde beregnet, at der var sket massive forringelser i tjenestemændenes pensionssystem i forhold til tidligere. Det har DM 2006 Referat

9 medført, at tjenestemænd, der går på førtidspension i alderen mellem 60 og 62 år, og overlever indtil det fyldte 75. år, på grund af de højere fradragsprocenter i såvel pensionen som U/65-tillægget - og bortfaldet af halvdelen af U/65 tillægget - reelt mister omkring kr. i pensionsydelser i løbet af disse år. Erwin Keincke benyttede lejligheden til at slå et slag for, at man modarbejder fryns på arbejdspladserne, fordi denne ikke indgår i lønstatistikken og derfor giver mindre lønstigninger og dermed lavere pensioner. Henrik Philip Jørgensen, Danmarks Statistik, spurgte til, hvor mange medlemmer der har udnyttet feriehusene i Provence, og opfordrede til, at man arbejder på, at bl.a. aktieoptioner medtages i reguleringsordningen. Skatteminister Kristian Jensen har udtalt, at det drejer sig om 5 milliarder kroner på årsbasis. Ved at få medtaget disse ganske mange penge inddraget i reguleringsordningen vil vi få højere lønstigninger. Formanden takkede Erwin Keincke for bemærkningerne, og til Henrik Philip Jørgensen oplyste han, at der pr. dato var udlejet ca. 70% af ugerne i Provence. [Der er i sæsonen 28 uger og 2 hytter til disposition, hvilket giver 56 uger i alt]. Omkring fryns og reguleringsordningen oplyste formanden, at disse elementer allerede indgår i hovedbestyrelsens overvejelser omkring mulige krav til aftalefornyelserne i Da der ikke var yderligere indtegnede spurgte dirigenten om man ønskede afstemning. Da der blev afgivet stort applaus og ingen stemte imod beretningen, kunne Marian Skovgaard konstatere, at beretningen var enstemmigt vedtaget. 7. Regnskab for årene 2000, 2001 og 2002 Dirigenten gav ordet til kassereren, Ruth Holm, der kort resumerede de skriftlige bemærkninger til de enkelte regnskaber. Ruth Holm gjorde opmærksom på, at der i alle tre regnskabsår havde været tale om større indtægter end budgetteret og at vi havde fastholdt en stram udgiftspolitik. De mest iøjnefaldende stigninger i udgifterne finder man omkring medlemsbladet TAT en, hvor der er brugt mange penge på relancering, hvilket har bevirket stigende udgifter. Hertil kommer, at bortfaldet af portostøtten samtidig med takststigninger hos Post Danmark bevirker en meget væsentlig fordyrelse af distributionen. Egenkapitalen er i årene steget fra ca. 4,7 til 6,2 millioner kroner. Henrik Philip Jørgensen, Danmarks Statistik, spurgte hvilket budget der henvises til i regnskabet for 2005, idet regnskabet er opdelt i tre kolonner: budget, 2005 og Det blev oplyst, at der er tale om budgettal for 2005 og regnskabstal for 2005 sammenlignet med regnskabstal for DM 2006 Referat

10 Da der ikke var yderligere bemærkninger til regnskabet og ingen ønskede afstemning, kunne dirigenten konstateret, at regnskaberne for 2003, 2004 og 2005 var godkendt, og at bestyrelsen var meddelt decharge. 8. Indkomne forslag Dirigent Marian Skovgaard konstaterede, at der ikke var fremkommet andre forslag end det forslag til vedtægtsændringer, der var fremlagt af hovedbestyrelsen. Dirigenten gjorde opmærksom på, at der i det udleverede materiale var et rettelsesbilag til dette punkt, idet man havde konstateret en nummereringsfejl i paragrafferne. Der var ikke foretaget ændringer i indholdet af forslaget. Mariann Skovgaard gjorde opmærksom på, at hun opfattede forslaget således, at der var tre temaer, der skulle stemmes om, nemlig om, at kassereren ikke længere skulle vælges ved direkte valg men sammen med hovedbestyrelsesmedlemmerne i øvrigt, og om at reducere antallet af hovedbestyrelsessuppleanter fra 4 til 2. Da sidstnævnte kan gennemføres uafhængigt af det første, d.v.s. enten ved at reducere antallet af suppleanter til 2, eller at fastholde antallet på 4, er der således tale om tre temaer. De øvrige ændringer er alene af redaktionel karakter. Formanden motiverede kort baggrunden for vedtægtsændringerne. Hovedbestyrelsen havde ønsket, at kassererfunktionen skulle indgå i opgavefordelingen på samme måde som øvrige opgaver blandt hovedbestyrelsens medlemmer, og at funktionen skulle honoreres på lige fod med de øvrige tovholderfunktioner. Da ingen ønskede ordet til forslaget om vedtægtsændringer, gjorde dirigenten opmærksom på, at der kræves et flertal på 2/3 af de tilstedeværende for at vedtægtsændringerne kan gennemføres. Et medlem foreslog, at man tog afstemningen under ét. Dirigenten spurgte forsamlingen, om man var indstillet på en samlet afstemning om hovedbestyrelsens forslag, og da ingen havde indvendinger mod denne procedure, kunne dirigenten konstatere, at ingen stemte imod eller undlod at stemme, hvorfor vedtægtsforslaget var enstemmigt vedtaget af delegeretmødet. Dirigenten pointerede, at vedtægtsændringerne trådte i kraft umiddelbart efter vedtagelsen. 9. Budget for 2006, budgetoverslag for og fastsættelse af kontingent , herunder fastsættelse af honorerer til hovedbestyrelsen Kasserer Ruth Holm redegjorde kort for budget og budgetoverslag. Budget m.v. er et udslag af fortsat forsigtig indtægts- og udgiftsbudgettering. Baggrunden for, at man tør budgettere med et samlet forventet underskud på ca. 1,5 mio. kroner er, at man i de seneste tre DM 2006 Referat

11 regnskabsår har haft en konsolidering på ca. 1,3 mio. Samtidig er der jo en forventning til fremtiden, der tyder på at indtægterne må påregnes at blive større end forudsat i budgetoverslagsårene. Da ingen ønskede ordet til budget og budgetoverslag konstaterede dirigenten, at budgetter m.v. var enstemmigt godkendt. Henry Kudahl, Maskinmestre og Tjenestemænd i Arbejdstilsynet, spurgte i relation til fastsættelse af honorarer om, hvilken børnehave, der udbetales honorar til. Formanden præciserede, at det ikke var hovedbestyrelsen, der sigtedes til, men til Ministeriernes Børnehus, hvor TAT har to repræsentanter i bestyrelsen. Også her kunne dirigenten konstatere, at forslaget om honorarfastsættelse var tiltrådt, idet der ikke var flere, som bad om ordet, og ingen begærede afstemning. Dirigent Marian Skovgaard oplyste, at hovedbestyrelsen havde indstillet uændret kontingent til foreningen i den kommende 3-årsperiode, d.v.s. uændret grundsats på 145,00 kr. pr. måned hvortil kommer reguleringsdelen, ligesom kontingentet til passive medlemmer foreslås fastsat til 240,00 kr. årligt. Ingen begærede ordet, hvorfor dirigenten kunne konstatere, at også fastsættelsen af kontingentet blev vedtaget enstemmigt. Herefter suspenderede dirigenten mødet for frokost kl Delegeretmødet blev genoptaget kl med behandling af 10. Valg af formand Dirigenten havde fået i opdrag på hovedbestyrelsens vegne at indstille TAT s hidtidige formand, fiskeriinspektør Lars Bonde Eriksen, Fiskeriinspektoratet i Roskilde, til genvalg som formand. Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet andre forslag til valg af formand, hvorefter hun kunne erklære fiskeriinspektør Lars Bonde Eriksen, Fiskeriinspektoratet i Roskilde, for genvalgt for den kommende periode (akklamation). Formanden takkede kort for valget. DM 2006 Referat

12 11. Valg af næstformand Dirigenten havde dernæst fået i opdrag på hovedbestyrelsens vegne at indstille TAT s hidtidige næstformand, IC-chef Richard Madsbjerg Hanlov, Inddrivelsescentret, Skat, til genvalg som næstformand. Dirigenten konstaterede igen, at der ikke var indkommet andre forslag til næstformandsvalget, hvorefter hun kunne konstatere, at IC-chef Richard Madsbjerg Hanlov, Inddrivelsescentret, Skat, København, også var genvalgt for den kommende periode (akklamation). Også næstformanden takkede kort for valget. 12. Valg af kasserer udgik som følge af de netop vedtagne vedtægtsændringer. 13. Valg af 5 hovedbestyrelsesmedlemmer 14. Valg af 2 suppleanter til hovedbestyrelsen Dirigenten mindede om, at delegeretmødet havde godkendt en forretningsorden, hvorefter valg af hovedbestyrelsesmedlemmer og valg af suppleanter til hovedbestyrelsen sker i én samlet valghandling. Dirigenten gav herefter de opstillede kandidater lejlighed til at præsentere sig, men kun Henrik Philip Jørgensen, Danmarks Statistik ønskede ordet. Henrik Philip Jørgensen, sagde bl.a., at såfremt han blev indvalgt i hovedbestyrelsen ville han arbejde for, at alle engangsvederlag blev gjort pensionsgivende, ligesom han ville arbejde på, at frynsegoder som fx aktieoptioner i det private område skulle indgå i formlen for reguleringsordningen. Skatteministeren havde udtalt, at det drejede sig om 5 milliarder kroner årligt, der altså holdes uden for beregningsgrundlaget. Henrik Philip Jørgensen ønskede endvidere, at der skulle etableres frit valg af pensionsordning, ligesom han ville arbejde for at sikre demokratiet ved, at der indføres urafstemning eller i det mindste vejledende afstemning om aftaleresultatet inden hovedbestyrelsen træffer beslutning om godkendelse af aftaleresultatet. Med henvisning til de seneste dages avisskriverier tilkendegav han, at han ikke gik ind for, at de offentligt ansatte selv skal betale deres frokostpause. Dirigent Marian Skovgaard gennemgik proceduren omkring valget og henviste bl.a. til forretningsordenens punkt 6, hvorefter valg af henholdsvis medlemmer og suppleanter til hovedbestyrelsen foretages i én valghandling. Da vedtægtsændringen betød, at kassereren ikke længere skal vælges ved direkte valg, skal den gule stemmeseddel A benyttes. Det DM 2006 Referat

13 fremgik af stemmesedlen, at der skulle sættes i alt 7 krydser ud for personerne på listen (5 hovedbestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter). Henrik Philip Jørgensen, Danmarks Statistik, spurgte, hvor det er skrevet, at der skal sættes 7 krydser på stemmesedlen. Dirigenten oplyste, at det er en mangeårig praksis i TAT, at der skal sættes det antal krydser på stemmesedlen, der svarer til det antal personer, der totalt skal vælges. Bent Ramsnæs, Danmarks Forvaltningshøjskole, spurgte om der måtte sættes mere end et kryds ud for hver enkelt kandidat. Dirigenten fastslog, at der skal sættes i alt 7 krydser på stemmesedlen, for at disse er gyldige, og at der kun må sættes ét kryds ud for hver kandidat. Er der færre eller flere end 7 krydser på stemmesedlen, eller er der flere krydser ud for en kandidat, er stemmesedlen ugyldig. Herefter gik man over til valghandlingen. Stemmesedlerne blev indsamlet og stemmetællerne forlod salen for at opgøre valgresultatet. Dirigenten suspenderede punktet indtil valgresultatet forelå kl Dirigenten oplyste, at der var afgivet i alt 54 stemmesedler med et totalt stemmetal på stemmer. Ingen stemmesedler var ugyldige. Følgende kandidater opnåede valg til hovedbestyrelsen (med stemmetal i parentes): 1. Susanne Winkler Hansen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, København (714), 2. Ruth Holm, Aalborg Stiftsøvrighed (636), 3. Klavs Fremm, Arbejdstilsynet, København (613), 4. Lars Ole Bech Petersen, Teknik- og Serviceskolen, Ishøj (609), 5. Henrik Leonhardt, Beskæftigelsesministeriets Adm. Center, København (604). Følgende kandidater opnåede valg som suppleanter til hovedbestyrelsen: 1. suppleant Lars Arly Rasmussen, Arbejdstilsynet, Kolding (578), 2. suppleant Gert Nielsen, Undervisningsministeriet, København (385). Følgende kandidater opnåede ikke valg: Ingolf Lindmark Olsen, Direktoratet for FødevareErhverv, København (374), Ditlev Jan-Finn Ditlevsen, Københavns Universitet (244) og Henrik Philip Jørgensen, Danmarks Statistik, København (241). Dirigenten ønskede de nyvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer tillykke med valget. DM 2006 Referat

14 Som formand for Seniorgruppen i TAT (pensionisterne) indtræder Erwin Keincke, i henhold til vedtægternes 27, stk. 2, som observatør i hovedbestyrelsen. 15. Valg af 2 revisorer På hovedbestyrelsens vegne indstillede dirigenten foreningen nuværende revisorer, økonomichef Steen Halk Pedersen, Patent- og Varemærkestyrelsen, og fhv. fuldmægtig Torben Poulsen, Finansstyrelsen, til genvalg. Da der ikke var yderligere kandidatforslag erklærede dirigenten de to revisorer for genvalgt med akklamation. 16. Valg af 2 revisorsuppleanter På hovedbestyrelsens vegne indstillede dirigenten foreningen nuværende revisorsuppleanter, afdelingsleder Lisbeth Garnum, Kirkeministeriets departement, og stiftskasserer Kirsten Hurwitz, Fyns Stiftsøvrighed, til genvalg. Dirigenten kunne konstatere, at der ikke var andre forslag, hvorfor Lisbeth Garnum og Kirsten Hurwitz blev erklæret for valgt som revisorsuppleanter, og hermed kunne dirigenten erklære delegeretmødet for afsluttet. Marian Skovgaard takkede delegeretmødet for god ro og orden, og overgav ordet til formand, Lars Bonde Eriksen. 17. Mødets afslutning Formanden afsluttede delegeretmødet ved at takke Marian Skovgaard for veludført og kompetent ledelse af delegeretmødet, ligesom han på egne og hovedbestyrelsens vegne takkede for valgene. Formanden takkede også forsamlingen for den tillid, som valgene og delegeretmødets forløb havde været et udtryk for og tilføjede, at hovedbestyrelsen ville anstrenge sig for fortsat at arbejde til gavn for medlemmerne og sikre vilkårene også i fremtiden. (Bifald). Delegeretmødets formelle afslutning skete ca. kl Dagen afsluttedes med et kulturelt indslag, hvor sangeren Steffen Brandt og sangeren Julie- Marie Barkou Larsen underholdt med sang og guitarspil, der indkasserede langvarigt stående bifald og 3 ekstranumre. Delegeretmødet afsluttedes med festmiddag for delegeretmødet og tillidsmandsmødets deltagere. DM 2006 Referat

15 København, den 2. maj 2006 [signeret] Hans-Jørgen Møllegaard sekretariatsleder, referent [signeret] Mariann Skovgaard dirigent DM 2006 Referat