1 Lovgivning og organisation
|
|
- Marianne Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Lovgivning og organisation 1 Lovgivning og organisation Lovgivning indtil 1. januar Koncessioner indtil omkring Ny lovgivning i 1970'erne Ny lovgivning, gældende fra 1. januar Indledning Geografisk udstrækning af de nye trafikselskaber Repræsentantskab og bestyrelse Finansiering Trafikplan Takst- og billetteringssystemer Forventninger til reformen Trafikselskabernes organisering og opgaver Indledning Trafikselskabernes opgaver Udbud af kørslen Kilder Lovgivning indtil 1. januar 2007 Afsnittet er i hovedsagen baseret på [Trafikministeriet, 1999] og [Færdselsstyrelsen, 1998] Koncessioner indtil omkring 1980 I de største byer i Danmark var der kollektiv trafik i form af sporvogne og busser fra omkring år På landet og i de mindre byer begyndte den rutebundne trafik lidt senere. I nogle af de største byer stod kommunerne for driften, mens den i det meste af resten af landet udførtes af private vognmænd, der fik koncession på driften. Koncessionerne gjaldt typisk for 8 år, men blev i praksis altid fornyet og gik i arv i de samme familier. I nogle egne var det DSB, der stod for driften af rutebilruterne. I de fleste tilfælde var dette opstået efter nedlæggelse af jernbanestrækninger i området. Med den stigende velstand og dermed øgede privatbilisme ændredes vilkårene i efterkrigsårene. Der var en stor flytning af folk fra land til by, og der skete strukturelle ændringer inden for den offentlige sektor - sygehusvæsenet og skolevæsenet blev centraliseret. De ændrede behov indebar, at rutebilkørslen ikke længere var rentabel en række steder, og at den ikke dækkede de behov, samfundet havde Ny lovgivning i 1970'erne En ny lov sikrede i 1973, at der skete koordinering af ruter og takster i hovedstadsområdet. Loven blev senere revideret og medførte i begyndelsen af 1990'erne, at der blev gennemført udbud af buskørslen i hovedstadsområdet. I 1978 gennemførtes en ny lovgivning, hvorved amterne fik ansvaret for den regionale bustrafik og kommunerne for bybustrafikken. Amter og kommuner uden for hovedstadsområdet fik samtidig mulighed for at oprette fælleskommunale trafikselskaber, som skulle have ansvaret for al busdrift inden for et amt. Det var frivilligt, om man ville oprette trafikselskaber. Lovgivningen havde endvidere 1
2 fokus på overordnet planlægning og koordinering. I Ringkjøbing Amt blev der oprettet et fælleskommunalt trafikselskab, men det blev senere nedlagt igen, så der i 2006 var 3 amter - Århus, Fyn og Ringkjøbing - hvor der ikke var trafikselskaber. De fælleskommunale trafikselskaber i de øvrige amter var: Bornholms Amts Trafikselskab (overgået til at være ejet af Bornholms Regionskommune pr. 1. januar 2002) Nordjyllands Trafikselskab Storstrøms Amts Trafikselskab Sydbus (Sønderjyllands Amt) Vejle Amts Trafikselskab Vestsjællands Trafikselskab Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab Ribe Amts Trafikselskab. I de tre amter uden trafikselskab har den kollektive trafik været drevet af amtet og kommunerne uafhængigt af hinanden. Visse steder dog med takstsamarbejde. I hovedstadsområdet var der en særlig lovgivning, hvor HUR med egen bestyrelse organiserede den kollektive bustrafik, mens DSB stod for S-tog og Re-tog og Ørestadsselskabet for metroen. Figur 1.1 Trafikselskaber i [Amtsrådsforeningen, 2006] Essensen af lovene var, at ansvaret og beslutningskompetence på de centrale områder var placeret hos amter og kommuner, der ud fra de vedtægter, der gælder i det enkelte amt, fastlagde: serviceniveau organisationsform takster finansiering. Der var tre finansieringsmodeller i de fælleskommunale trafikselskaber: "Hver betaler sit" - blev brugt i Nordjyllands, Storstrøms og Ribe Amter - og blev også brugt på Bornholm indtil dannelsen af regionskommunen. Solidarisk finansiering - blev brugt i øvrige amter, hvor der var trafikselskab - Viborg, Vejle, Sønderjylland og Vestsjælland. Udgifterne fordeltes efter folketal og køreplanstimer. HUR - modellen, hvor hovedstadsområdets 3 amter og 2 centralkommuner betalte et bidrag til HUR, der havde egen bestyrelse, der besluttede, hvordan midlerne skulle anvendes. 2
3 1.2 Ny lovgivning, gældende fra 1. januar Indledning Som følge af strukturreformen trådte ny lovgivning i kraft fra den 1. januar [Lov om kollektiv trafik, 2005]. Nu er der pligt til at oprette trafikselskaber, som alle kommuner og regioner skal deltage i. Dette er nyt i forhold til den gamle lovgivning, hvor oprettelsen af trafikselskaber var frivillig, hvilket medførte, at der ikke var trafikselskaber på Fyn og i Århus og Ringkjøbing Amter Geografisk udstrækning af de nye trafikselskaber Den geografiske udstrækning for de nye trafikselskaber fastlægges af regionernes forberedelsesudvalg med høring af sammenlægningsudvalgene for kommunerne. Fra 1. januar 2007 er der 6 trafikselskaber med følgende geografiske udstrækning: Sjælland og omliggende øer (MOVIA) Bornholm (BAT) Fyn (FynBus) Sydjylland (Sydtrafik) Midtjylland (Midttrafik) Nordjylland (Nordjyllands Trafikselskab). Geografien øst for Storebælt er fastlagt i loven og indebærer, at der kun bliver et trafikselskab i de to regioner, der bliver på Sjælland og omliggende øer dog bliver der også et trafikselskab på Bornholm. Vest for Storebælt har man selv kunnet fastlægge den geografiske udstrækning og det resulterer i, at der i den syddanske region bliver to trafikselskaber, mens der i Midtjylland og Nordjylland bliver et trafikselskab, der er sammenfaldende geografisk med de nye regioner. Midttrafik Sydtrafik NT FynBus BAT Movia Figur 1.2 De nye trafikselskaber fra 1. januar Eget kort Repræsentantskab og bestyrelse Hver kommune udpeger én person til repræsentantskabet, der vælger de kommunale medlemmer af bestyrelsen efter forholdstalsvalg. Repræsentantskabet forventes at mødes en gang om året og skal godkende vedtægtsændringer og fordelingen af udgifterne og vil i øvrigt blive orienteret om nye tiltag. Formålet er primært, at også kommuner, der ikke deltager i bestyrelsen, kan følge med. Bestyrelsen består af 2 medlemmer fra regionen og højst 7 medlemmer fra kommunerne. Det er et krav, at der er kommunalt flertal i modsætning til tidligere, hvor amtet havde flertal, og amtsborgmesteren var født formand. Bestyrelsen er ansvarlig for trafikselskabets drift. Ministeriet laver en standardvedtægt, og det forventes, at trafikselskaberne laver deres vedtægter ud fra denne uden større ændringer. Vedtægterne godkendes i repræsentantskabet og de berørte regionsråd og derefter af trafikministeren og indenrigs- og sundhedsministeren Finansiering Med hensyn til trafikselskabernes finansiering fremgår det af loven: 3
4 at "ingen kommune kan forpligtes til at betale mere end kommunens forholdsmæssige forbrug af trafikselskabets ydelser, herunder individuel handicapkørsel" og at "en region ikke kan forpligtes til at betale mere end udgifterne til privatbaner og busbetjening af regional betydning i den pågældende region samt de hertil svarende andele af selskabets administrationsudgifter." Lovgivningen opererer med tre betjeningsformer: Lokal-, regional- og fjerntrafik således: Lokaltrafik forløber udelukkende inden for en enkelt kommune. Ansvar for planlægning og tilladelser ligger hos kommunen, der skal betale nettoudgiften for de lokale ruter. Men planlægningen skal ske i tæt kontakt med trafikselskabet, der varetager koordineringen med øvrig kollektiv trafik. Regionaltrafik er ruter, der forløber i mere end én kommune. Udover myndigheden med planlægningsansvar for den kollektive bustrafik skal man inddrage vejmyndigheden og politiet, når man ønsker at foretage ændringer. Fjerntrafik er trafik, der forløber i mere end to regioner. Finansieringsmodellen indebærer, at: regionerne er ansvarlige for privatbanerne og et overordnet regionalt busnet kommunerne er ansvarlige for lokale ruter og individuel handicapkørsel regionernes midler fremkommer dels ved bloktilskud fra staten og dels ved bidrag fra kommunerne større kommuner vil betyde, at en større del af trafiksystemet bliver lokalt regionernes finansieringskilder bliver bloktilskud og udviklingsbidrag amtsbanerne overflyttes til trafikselskaberne eller staten. De kommunale bidrag skal dække: lokale ruter individuel lovpligtig handicapkørsel bidrag til administration. Loven definerer ikke klart, hvilke ruter der bliver regionale. Det kan aftales lokalt, at mindre betydende ruter defineres som lokalruter, selv om de krydser en kommunegrænse. Der er foretaget afgrænsning ved trafikselskabernes dannelse. Der vil senere kunne aftales justeringer og ændringer i dette. På Sjælland er der mange ruter, der defineres som lokale, men kører i flere kommuner. Her er der en oplagt konfliktmulighed, fordi de enkelte kommuner kan tænkes at sætte egne hensyn over hensynet til helheden - især hvis økonomien bliver stram. Når det er fastlagt, hvilke ruter, der er lokale og hvilke der er regionale, er det relativt enkelt at foretage en fordeling af de kørselsrelaterede omkostninger. Fordelingsmodellen for udgifterne skal afspejle de udgifter, der kan henføres til den enkelte rute, og for passagerindtægterne skal der laves en indtægtsfordelingsmodel, der så retfærdigt som muligt henfører passagerindtægterne til de ruter, passagererne har benyttet. For fordelingen af de administrative omkostninger er det mere kompliceret at lave en fordeling, der helt objektivt afspejler, hvordan den enkelte parts forbrug har været af trafikselskabets ressourcer. Dette aftales lokalt i bestyrelse og repræsentantskab. Det skal bemærkes, at regionsrådenes medlemmer af bestyrelserne har vetoret over for beslutninger om finansieringen af trafikselskabet Trafikplan I det enkelte trafikselskab skal der udarbejdes en trafikplan hvert 4. år. Trafik- 4
5 planerne baseres på statsligt udspil for det overordnede niveau - især jernbaneområdet. Kommunerne skal levere input til planerne, og planlægningen bør ske i sammenhæng med kommuneplanlægningen. Ruteføring og køreplan for lokale ruter vil blive tilrettelagt ud fra den enkelte kommunes ønsker. Det hænger naturligt sammen med, at kommunen skal betale for driften af de lokale ruter. Det vil så være op til aftaler i det enkelte trafikselskab, om kommunen selv skal udføre planlægningen, eller om man vil have den udført af trafikselskabet. Det ender formentlig med, at trafikselskaberne udfører det meste af planlægningen, hvilket sikrer den bedst mulige sammenhæng i den kollektive trafik. Kun de største byer kan forventes at beholde dele af planlægningsopgaverne selv Takst- og billetteringssystemer De nye trafikselskaber er dannet af enheder med vidt forskellige takst- og billetteringssystemer. Det er ikke alle steder, at der blev fuld harmonisering ved driftsstarten den 1. januar Dels fordi forskellene var meget store, og dels fordi man ikke har det nødvendige billetteringsudstyr til håndtering af ens systemer overalt i de enkelte trafikselskaber. Ingen ønsker ikke at anskaffe nyt fælles udstyr, idet der arbejdes hen imod et fælles elektronisk billetteringssystem for hele landet, der formentlig bliver implementeret i årene Dette fremgår af lovens 27, hvor det udtrykkes, at trafikselskaberne, Ørestadsselskabet og DSB samarbejder om at udvikle fælles elektroniske systemer for billettering. Dette medfører ikke nødvendigvis fælles takstsystem, men forskellen på f.eks. DSB's takster og de lokale trafikselskabers takster kan ikke være alt for stor, så nogen grad af harmonisering også af rabattyperne vil antagelig blive gennemført. Det fastlægges i lovens 6 stk. 4, at taksterne i gennemsnit ikke må stige med mere end pris- og lønudviklingen. Dette er en indskrænkning af de lokale myndigheders muligheder for styring af den kollektive trafik og vil formentlig betyde løbende serviceforringelser af den kollektive trafik, fordi udviklingen i de senere år viser, at man ikke kan fastholde passagererne. Faldende passagermængder må derfor nødvendigvis imødegås gennem indskrænkninger i driftsomfanget Forventninger til reformen Det hedder i bemærkningerne til loven, at loven skal gøre det nemt for brugerne at anvende den kollektive trafik. Det sker ved, at der skabes en klar ansvarsfordeling mellem tog- og bustrafik og ved at opgaverne forankres, så de ansvarlige myndigheder får bedst mulige redskaber til at skabe de bedst mulige trafikale løsninger for borgerne. For mange kommuner og for de nye regioner bliver det noget helt nyt, at man skal beskæftige sig med kollektiv trafik. Der har været en meget hektisk og vanskelig proces at komme fra de nuværende til de ny trafikselskaber. De væsentligste udfordringer var og er at: harmonisere takster tilpasseserviceniveauerne i de forskellige dele af kommunen/regionen planlægge kørselsomfang og rutenet koordinere af busruter koordinere mellem bus og tog (herunder metro og S-tog) få økonomien til at hænge sammen udarbejde ny trafikplan. På busområdet vil loven uden tvivl forbedre koordineringsmulighederne. I de amter, hvor der ikke har været trafikselskaber, sikrede den tidligere lovgivning ikke de nødvendige redskaber til at planlægge og koordinere driften. Det har især været et 5
6 iøjnefaldende problem omkring de største byer Århus, Odense og Randers. Der er den risiko ved den øgede kommunale indflydelse, at der kan ske suboptimering af driften rundt omkring. Koordineringen mellem bus og tog sikres formelt gennem de trafikplaner, der skal udarbejdes, men det kan være tvivlsomt, om dette er tilstrækkeligt i forhold til den daglige køreplanlægning. I flere af vore nabolande er det mere udbredt, at tog og busser planlægges samlet. 1.3 Trafikselskabernes organisering og opgaver Indledning De nye trafikselskaber får stort set de samme opgaver som de gamle fælleskommunale trafikselskaber havde, og det må forventes, at de også varetager drift og administration på samme måde. På sigt kan der dog komme ændringer, især foranlediget af, at kommunerne må forventes at komme til at spille en mere aktiv rolle, end de gjorde tidligere. I de amter, hvor der ikke var fælleskommunale trafikselskaber, havde kommunerne og amterne hver for sig ansvaret for disse opgaver. I Odense og Århus var der kommunalt ejede bybusselskaber. Disse overgik til de nye trafikselskaber pr. 1. januar Trafikselskaberne skal også varetage driften af privatbanerne, og de får således også driftsopgaver af en art, som de tidligere trafikselskaber ikke havde Trafikselskabernes opgaver Trafikselskaberne er administrationsselskaber med følgende opgaver: planlægning, herunder køreplanlægning iværksættelse af bustrafik ved at indgå aftaler med vognmænd om kørsel budgetlægning, økonomisk styring takstfastsættelse at sikre udførelse af kørslen (indgåelse af kørselskontrakter) salg, information og markedsføring Udbud af kørslen Udførelsen af kørslen sikres ved, at trafikselskaberne gennemfører udbud af kørslen i henhold til EU's bestemmelser og indgår kørselskontrakter med de vognmænd, der vinder licitationerne. Det forventes, at de nye trafikselskaber viderefører de samme principper i kontrakterne, som var gældende i de gamle trafikselskaber: omkostningsdækning - trafikselskabet dækker vognmandens udgifter passagerindtægterne tilfalder trafikselskaberne kontraktlængde er typisk 4-6 år. kørselsomfanget kan ændres med 10 % (op og ned) ved det enkelte køreplansskifte og med % (op og ned) i hele kontraktperioden kvalitetsstyring med bod/bonus - dette er kun tilfældet i enkelte trafikselskaber bonus for arbejdsmiljøcertificering bestemmelser om eventuel overtagelse af busser ved kontraktophør virksomhedsoverdragelsesloven gælder vedrørende personalets rettigheder. Betalingsmodellen i kontrakterne er de fleste steder således: et beløb pr. køreplantime til dækning af de variable omkostninger, herunder chaufførløn og brændstof et beløb pr. busmåned til faste omkostninger (bl.a. afskrivning og forrentning af busser). Priserne reguleres halvårligt efter et aftalt prisreguleringsindeks. Billetmaskiner, it- 6
7 udstyr, busterminaler m.v. stilles til rådighed af trafikselskabet. De variable omkostninger udgør % af betalingen. Det er derfor uhyre vigtigt for trafikselskabets udgifter, at disse holdes nede. Stigninger i brændstofprisen kan trafikselskabet ikke gøre noget ved, men man kan arbejde på at reducere køretiden for på den måde at holde udgiften nede. Det kan bl.a. ske ved at gennemføre busprioritering og andre fremkommelighedsforanstaltninger. Udførelse af trafikdæmpende foranstaltninger på vejnettet - bump mv. medfører således øgninger i trafikselskabernes udgifter, og etablering af bump. Den sikkerhedsforbedring, som etablering af bump medfører, burde derfor ses i en sammenhæng med de omkostningsøgninger og gener for chaufførerne, som foranstaltningen bevirker. Der findes forskellige kontrakttyper, der anvendes til forskellige former for kørsel: A-kontrakt fuld udbygget kontrakt, der bruges til de almindelige busruter B-kontrakt forenklet kontrakt, for faste ruter med ringe kørselsomfang og få passagerer (oftest skolebusruter, der kan medtage almindelige passagerer) C-kontrakt - forenklet kontrakt for telebusruter. Ved de forenklede kontrakter, hvor der f.eks. ikke er de samme krav til sikring og overvågning af kvalitet, opnår både trafikselskabet og entreprenøren en forenkling af administrationen. Udbudsstrategien indebærer: hyppige udbud udbud hvert år opdeling i små pakker, der kan sammenlægges efterfølgende eventuel mulighed for busovertagelse ved kontraktophør forenklede kontrakter til mindre komplicerede ruter. Opdelingen af udbuddene i små pakker gør det muligt for mindre entreprenører at deltage. Store selskaber giver dog ofte tilbud, hvor det økonomisk kan betale sig for trafikselskabet at vælge mange pakker samlet. Udbudskriterierne er i de fleste tilfælde pris og kvalitet. Der kan være angivet vægte for forskellige kriterier. Prisen spiller dog en afgørende rolle i de allerfleste tilfælde. 1.4 Kilder Færdselsstyrelsen, Lokal og regional kollektiv trafik en oversigt, oktober 1998 Lov om kollektiv trafik, REGL og den tilhørende bekendtgørelse Trafikministeriet, Trafikredegørelse den kollektive trafik 7
1 Lovgivning og organisation
1 Lovgivning og organisation 1.1 Lovgivning indtil 1. januar 2007 Afsnittet er i hovedsagen baseret på [Trafikministeriet, 1999] og [Færdselsstyrelsen, 1998]. 1.1.1 Koncessioner indtil omkring 1980 I de
Læs mereTILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: ebbe.jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 20. november 2008 TILRETTELÆGGELSE
Læs mereNotat Budget 2007 for trafikselskab Fyn
Fyns Amt 8. maj 2006 Vejvæsenet 8-16-84-3-2006 JGH Notat Budget 2007 for trafikselskab Fyn 1. Udgangsbudget I bilag 1 er vist udgangsbudget 2007 for trafikselskab Fyn. De samlede udgifter i 2007 for både
Læs mereArbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region.
Konference om kollektiv trafik efter kommunalreformen 1.marts 2006 på Munkebjerg, Vejle. HCB indlæg Arbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region. Mit indlæg i formiddag skal være et bud på
Læs mereBekendtgørelse om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt)
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt) I medfør af 2, stk. 5, i lov nr. 582 af 24. juni 2005 om trafikselskaber, fastsættes: 1. For de trafikselskaber
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mereDin rolle som ejer af et trafikselskab. Inspiration til medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab i trafikselskaberne
1 Din rolle som ejer af et trafikselskab Inspiration til medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab i trafikselskaberne 2 Indholdsfortegnelse Indhold 02 01 Indledning 03 02 Udfordringer 04 03 Visioner
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereStatsforvaltningens brev af 27. marts 2009 til en borger
Statsforvaltningens brev af 27. marts 2009 til en borger 27-03- 2009 Statsforvaltningen Syddanmark har modtaget din henvendelse af 16. juni 2008, hvor du klager over, at ældrerådet i Langeland Kommune
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereFordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune
NOTAT Oprettet: 01/09/14 Senest revideret: 27/10/14 Ref.: AF/GC Modtager: Frederikshavn Kommune Fordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune Indledning: Der er som kommune mulighed
Læs mereLov om trafikselskaber
Midttrafik Kommunalreformen, alle regioner og kommuner skal være medlem af et trafikselskab Gl. Århus Amt og Gl. Ringkjøbing Amt havde ikke noget trafikselskab Lov om trafikselskaber Trafikselskabers finansiering
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011
Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,
Læs mereVEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA gældende fra 1. januar 2016
VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA gældende fra 1. januar 2016 Præambel Region Hovedstaden og Region Sjælland samt samtlige kommuner i de to regioner, bortset fra Bornholms Regionskommune etablerer med
Læs mereBEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK. Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30
BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30 SKAL VI IKKE TAGE TIL SVERIGE? Svenskerne er kendt for at de er gode til at organisere og samarbejde, og
Læs mereHøringsnotat. Bekendtgørelse om samarbejde ved koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik m.v. 1. Indledning
Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 lije@tbst.dk www.tbst.dk Notat Sagsnr. TS50000-00017 Dato 16. september 2015 Høringsnotat Bekendtgørelse om samarbejde ved koordinering og planlægning
Læs mereForslag til organisationsplan for et trafikselskab
Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne
Læs mereBilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 10
Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 10 Det regionale rutenet i Region Midtjylland 1. januar 2007 Målsætninger Ruter og ruteøkonomi Væsentlige
Læs mereBorgmesteren Rådhuset. Statsforvaltningen Syddanmark Tilsynet Storetorv Aabenraa
Statsforvaltningen Syddanmark Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Dato 10. december 2012 Anmodning om stillingtagen til indtægtsfordelingen i Sydtrafik Esbjerg, Sønderborg, Kolding, Fredericia, Vejle,
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - Marts 2012
Rapportering om udviklingen i - Marts 2012 19. marts 2012 1 Rapportering om udviklingen i Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2012 vedrørende udviklingen i den kollektive
Læs mereDagsorden. Repræsentantskabsmøde (kl. 13.00) og Konstituterende bestyrelsesmøde (kl. 13.30) Nordjyllands Trafikselskab
Dagsorden Repræsentantskabsmøde (kl. 13.00) og Konstituterende bestyrelsesmøde (kl. 13.30) i Nordjyllands Trafikselskab 24. januar 2014 på Comwell Sport Rebild Bakker Rebildvej 36, 9520 Skørping Repræsentantskabs-
Læs mereÅben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg
Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Budget 2016 2 3 Godkendelse
Læs mereNotat. Status på befordringsområdet. Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring:
Notat Status på befordringsområdet Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring: Der skal frem mod budgetlægningen for 2015 arbejdes videre med at klarlægge, om KL og Regeringen har ret i, at der
Læs mereøkonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af
Juridiske, organisatoriske og økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af Nordjyske Jernbaner - Trafikdage 2010, Aalborg Universitet g, g Ole Schleemann, Nordjyllands Trafikselskab Christian
Læs mereFlextur, fordi Danmark er mere end København. Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014
Flextur, fordi Danmark er mere end København Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014 Flextur, fordi Danmark er mere end København Movia er Danmarks største trafikselskab og har hovedstaden
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Læs mereKollektiv trafik. Niels Melchior Jensen. Forudsætninger, planlægning og eksempler
Niels Melchior Jensen Kollektiv trafik Forudsætninger, planlægning og eksempler August 2007 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Skriftserienummer: 315 Udgivet august 2007
Læs mere5 spørgsmål/svar til forslag til lov om trafikselskaber
5 spørgsmål/svar til 5 spørgsmål/svar til forslag til lov om trafikselskaber Spørgsmål: 1) Hvorfor kommer der en helt ny lov om trafikselskaber? 2) Betyder kommunalreformen at den bus du plejer at bruge
Læs mereReferat fra Fagligt Forum den 20. august 2009 Hotel Scandic, Silkeborg
Referat fra Fagligt Forum den 20. august 2009 Hotel Scandic, Silkeborg Pkt. 1: Velkomst og siden sidst samt økonomi Velkomst ved Jens Erik Sørensen Den nedsatte tekniske referencegruppe er blevet bedt
Læs merePolitisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres
Læs mereHandicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014
Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2014 12. august 2015 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5 Økonomiske
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs mereDenne proces befinder sig i overensstemmelse med planen i Fase 3, idet der forventes etableret kontraktstyring med start 1. januar 2006.
Tillæg 1 Tillægget indeholder Kap 7 i det oprindelige aftaleudkast og er suppleret med en række driftsmæssige forudsætninger mv., som er væsentlige forudsætninger for aftalen. Disse driftsmæssige forudsætninger
Læs mereAalborg Universitet. Kollektiv trafik Jensen, Niels Melchior. Publication date: 2008. Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Kollektiv trafik Jensen, Niels Melchior Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version
Læs mereUdviklingen i den kollektive trafiks takster og rejser - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor
Udviklingen i den kollektive - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor September 2008 3 Udviklingen i den kollektive Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering
Læs mere2 Midttrafiks seminar for busselskaber, Bestyrelsen og Repræsentantskabet
Bilagsoversigt Pkt. Dagsordensoverskrift og bilagstitler (klik på bilagstitlen) 1 Forsøg med incitament i kontrakter om buskørsel 2 Midttrafiks seminar for busselskaber, Bestyrelsen og Repræsentantskabet
Læs mereHvem styrer busdriften?
HL_Hvem styrer busdriften_4 20/10/05 10:26 Side 12 Offentligt/privat Kollektiv trafik er ikke nogen privat sag Det kommunale landkort vil ændre sig i de kommende år. Og dermed er den offentlige service
Læs mereFynBus bestyrelse. Dagsorden for møde. Torsdag, den 13. februar 2014 kl. 16.00-19.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense
FynBus bestyrelse Dagsorden for møde Torsdag, den 13. februar 2014 kl. 16.00-19.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region
Læs mereSpørgsmål og svar til: Udbud af Udbud af Skolekørsel i Randers Kommune. 20.5.09
Spørgsmål og svar til: Udbud af Udbud af Skolekørsel i Randers Kommune. 20.5.09 1. Hvad vil Midttrafik gøre såfremt én bestemt Hvis en byder vælger at byde på flere pakker vogn giver det økonomisk mest
Læs mereDen behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for Midttrafik.
Bilag 2: Behovsstyret kørsel Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for. Telekørsel Telekørslen er en del af den offentlige servicetrafik
Læs mereEn pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00
En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse
Læs mereNy paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser. Claus Hedegaard Sørensen Seniorforsker
Ny paraplyorganisation på Sjælland Claus Hedegaard Sørensen Seniorforsker 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet 3 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet 2010 2013 Forløb 2013 2014 4 DTU
Læs mereNyt uniformsregulativ på vej; drøftes og forhandles med selskaberne. Videoovervågning i alle busser, drøftes og forhandles med selskaberne
SIDEN SIDST Nyt uniformsregulativ på vej; drøftes og forhandles med selskaberne Videoovervågning i alle busser, drøftes og forhandles med selskaberne Fly High obligatorisk fra nu, drøftes og forhandles
Læs mereForudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Direktion lho@fynbus.dk Telefon direkte: 6311 2201 Den 29. august 2008 Høringssvar vedr. forslag til principper for bustrafik FynBus har i brev af 18. juni 2008
Læs mereIndstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 6. marts 2013 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet 1. Resume Midttrafik har endnu ikke truffet beslutning om eventuel tilslutning til
Læs mereTrafikselskabet Fynbus Vedtægter 20. december 2006
Præambel Region Syddanmark etablerer med virkning fra 1. januar 2007 et trafikselskab, der dækker Ny Assens Kommune, Faaborg-Midtfyns Kommune, Kerteminde Kommune, Langelands Kommune, Ny Middelfart Kommune,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune. Notat fra FynBus/COWI.
Faaborg-Midtfyn Kommune Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune Notat fra FynBus/COWI COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereTemadrøftelse om Rejsekortet. Bestyrelsesmødet 12. marts 2010 / side 1
Temadrøftelse om Rejsekortet Bestyrelsesmødet 12. marts 2010 / side 1 Hvad er rejsekortet? Betalingskort og elektronisk billet, som kan bruges i alle kollektive trafikmidler i hele landet Hver rejse har
Læs mereVedtægt af 1. januar 2007
1 UDKAST TIL Vedtægt af 1. januar 2007 (udkast 26. oktober 2006 HCB) 2 * er ud over udkast til standardvedtægten Vedtægt for Sydtrafik Præambel Region Syddanmark etablerer med virkning fra 1. januar 2007
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereBekendtgørelse om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt)
Bekendtgørelse om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt) I medfør af 2, stk. 5, i lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015 og efter forhandling med
Læs mereOplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk
Læs mereBussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center Djursland
Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Spørgsmål 996 Offentligt Djurslands Erhvervsskoler Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center
Læs mereHandicapkørsel. Statistik, budget 2016
Handicapkørsel Statistik, budget 2016 29. januar 2016 Handicapkørsel Indhold Indhold Indledning 1 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 1 1 Økonomiske nøgletal
Læs mereEksisterende busruter
BILAG TIL DAGSORDEN TIL ØKONOMI, TEKNIK OG MILJØUDVALGET 19. APRIL 2010 SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Ændringer af buskørslen fra 2011 Eksisterende busruter Buslinjer i 2010: 97N 121 126 210 212
Læs mereEvaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen
Evaluering af HyperCard Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Marts 2013 3 Evaluering af HyperCard Indhold Indhold 1 Forord 4 2 Konklusion 4 3 Hvad er HyperCard 5 4 HyperCard
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Forslag til organisering af Trafikselskabet
Region Midtjylland Forslag til organisering af Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabet møde den 31. august 2006 Punkt nr. 2 1. Indledning Der er udarbejdet en overordnet
Læs mereTrafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel
Læs mere1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern
VEDTÆGTER FOR TRAFIKSELSKABET I REGION MIDTJYLLAND Godkendt af Midttrafiks repræsentantskab 5. januar 2007 Godkendt af Trafikstyrelsen 5. september 2007 Præambel Region Midtjylland etablerer med virkning
Læs mereVEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK gældende fra 1. januar 2016
VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK gældende fra 1. januar 2016 Præambel Region Midtjylland etablerer med virkning fra 1. januar 2007 et trafikselskab, der dækker Aarhus Kommunes, Silkeborg Kommunes,
Læs mereRetningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune
Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en
Læs mereKommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder?
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform hvad gælder? Denne publikation er tilrettelagt af: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Løngangstræde
Læs mereVedtægt for Sydtrafik
Vedtægt for Sydtrafik Vedtægt for Sydtrafik Region Syddanmark har med virkning fra 1. januar 2007 etableret Sydtrafik som et fælleskommunalt trafikselskab, der geografisk dækker Aabenraa, Billund, Esbjerg,
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mereNotat om indførelse af Flextrafik
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/12037 Dato: 10-02-2011 Sag: Sagsbehandler: Notat om indførelse af Flextrafik Jørgen Krog Sagsfremstilling Flextrafik er en trafikform
Læs mereTalepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt Talepapir 18. september 2015 Det talte ord gælder Indledende bemærkninger Jeg er blevet bedt om at redegøre for,
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereProjektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen
Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mere05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at:
Politisk dokument med resume 05. Takst 2008-1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at: 1/5 Bestyrelsen der gennemføres en gennemsnitlig takststigning på 3,0 pct. i Movia s tre takstområder
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen
Læs mereOVERBLIK OVER BUSSERNES OG
25. maj 2009 OVERBLIK OVER BUSSERNES OG LOKALBANERNES ØKONOMI - Teknisk baggrundsnotat Indholdsfortegnelse Resume...2 1. Formål...4 2. Situationen i 2009...5 3. Fremskrivning af udgifter til kollektiv
Læs mereTransportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt
Transportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget 2013-14 L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt Lovforslaget betyder også, at kommunernes incitamenter til at lade regionerne
Læs mereFormålet med det lokale trafiksystem i Nordfyns kommune er primært at befordre skoleelever til og fra skole.
: Kollektiv trafik i Nordfyn Kommune 2014-2015 Indledning Formålet med det lokale trafiksystem i Nordfyns kommune er primært at befordre skoleelever til og fra skole. Ved ændring af skolestrukturen i 2012,
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereBus & Tog Ledende drivkraft til Rejsekort Kundecenter i det landsdækkende Bus & Tog samarbejde
Maj 2016 Jobprofil Bus & Tog Ledende drivkraft til Rejsekort Kundecenter i det landsdækkende Bus & Tog samarbejde 1. Indledning Bus & Tog ønsker at ansætte en ledende drivkraft til Rejsekort Kundecenter,
Læs mereTrafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé
Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver
Læs mereHUR 955 3.793 3.972 9 106 2.006,0. Trafikselskaberne i alt 2.887 8.626 2.988 130 22 4.439,5
Regnskab 2005, ekskl. handicapkørsel Antal Antal køre- Køreplan- Entrepre- Busser pr. Samlede drifts- plantimer timer pr. nører entrepre- udgifter, busser 1.000 bus nør mill. kr. 6) Vestsjællands Trafikselskab
Læs mereTorvehandel i henhold til Næringslovens 14 må kun finde sted på de anviste stadepladser.
7 Torvehandel Generelle bestemmelser Torvehandel i henhold til Næringslovens 14 må kun finde sted på de anviste stadepladser. Rødt område viser husflidspladser, og grønt område viser stadepladser på Silkeborg
Læs mereÅben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg
Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Forslag til takstnedsættelser 1 1 1-25-1-11
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereFinansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter
Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte
Læs mereStandard samarbejdsaftale mellem Midttrafik, kommunerne og Region Midtjylland
Standard samarbejdsaftale mellem Midttrafik, kommunerne og Region Midtjylland december 2007 1. Indledning... 4 1.1 Kommunernes og regionens bestillerfunktion... 4 1.2 Midttrafiks ansvar... 4 1.3 Samarbejdet
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs merePrincipper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009
Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne
Læs mereRejsekortet. kommer til Sjælland i 2008
Rejsekortet kommer til Sjælland i 2008 Nemt og trygt Indhold Trafikselskabernes mål med det kommende rejsekort er, at kunder nemt og trygt kan rejse med bus, tog og Metro til hver en tid - uden først at
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereNøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel. Budget 2018
Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Budget 2018 28. november 2018 Indhold Indledning... 3 Udgifter, passagerindtægter og tilskud... 3 Indtægtsfinansiering... 3 Passagerfinansiering
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereBestyrelsesmøde i Sydtrafik
J.nr.: 00-01-1-12 Dato: 03.04.2012 Initialer: UG Bestyrelsesmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Fredag, den 20. april 2012 kl. 13.00 16.00 Sted: Mødelokale 4, Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen Medlemmer: Poul
Læs mereReferat fra Repræsentantskabsmøde i Midttrafik
Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 26. maj 2008 1-00-3-08 Danni Giørtz-Jørgensen dgj@midttrafik.dk 87 40 82 04 Referat fra Repræsentantskabsmøde i Midttrafik Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere 23.
Læs mereKollektiv trafikplan for Randers Kommune Bilag
Bilag Juni 2009 Kollektiv trafikplan for Randers Kommune Bilag Juni 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse Figur 1: Det samlede busnet i Randers Kommune Bybusser...4 Figur 2: Det samlede busnet i Randers Kommune.
Læs mereEvt. høringssvar sendes til bkch@vordingborg.dk senest den 11. december 2015
Til skolebestyrelserne for Valdemarsgade 43 folkeskoler, private skoler 4760 Vordingborg samt Tlf. 55 36 36 36 ungdomsuddannelserne i www.vordingborg.dk Vordingborg kommune Sagsnr.: 15/24263 Dokumentnr.:
Læs merePolitisk dokument uden resume. 06 Takster i Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 16. august 2012 Mads Lund Larsen 06 Takster i Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, At Flextur grunden inkl. 5 km ændres fra at følge en
Læs mere