Atacamaørkenen. Indstillingsopgave 3. Line Købmand Petersen Antal anslag: Svarende til normalsider: 10
|
|
- Per Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Atacamaørkenen Indstillingsopgave 3 Line Købmand Petersen Antal anslag: Svarende til normalsider: maj 2012 Institut for Skole og Læring Professionshøjskolen Metropol
2 Indholdsfortegnelse Indledning Læringssyn Fagsyn Undervisningsforløbet Overordnede didaktiske overvejelser Fælles Mål Geografi Regionale og globale Mønstre (RG) Naturgrundlaget og dets udnyttelse (NU) Arbejdsmåder og tankegange (AT) Undervisningen Lektion 1-2: Introduktion til emnet Lektion 3-4: Havstrømme Lektion 5-6: Ørkendannelse Lektion 7-8: Opsamling Teori Bjergkædedannelse Ørkendannelse Føhneffekten Klima De store vindsystemer Havstrømme Litteraturliste
3 Indledning I dette undervisningsforløb er udgangspunktet i Atacamaørkenen der ligger i Chile og der arbejdes i fra spørgsmålet. Hvorfor og hvordan kan der ligge en by midt i en ørken? I forbindelse med dette kommes omkring forskellige naturgeografiske områder, som bl.a. ørkendannelse, havstrømme og bjergkædedannelse. Der arbejdes med denne undren i undervisningsforløbet. Forløbet er desuden tænkt som et af de sidste forløb i 8.klasse, som en opsamling og anvendelse af flere af de områder eleverne har berørt. De nye emner eleverne ikke har berørt er her havstrømme og ørkendannelse. Jeg antager altså at eleverne i geografi har haft om pladetektonik, geomorfologi og klima i 7. og 8.klasse, desuden har de ifølge Fælles Mål for faget Natur/Teknik beskæftiget sig med bl.a. Golfstrømmen. Læringssyn I mit læringssyn er jeg inspireret af Wolfgang Klafkis teori om kategorial dannelse, der anser subjektet og objektet for at være i et afhængighedsforhold og derfor en aktiv tilegnelsesproces. I denne åbnes den historiske virkelighed sig for det dannede menneske(klafki 2001:115). For at kunne opnå en kategorial dannelse, skal eleven tilegne sig kategorier, hvorigennem det kan forstå det omgivende samfund og kultur. Når man kategoriserer, sker der en tydning. Dette betyder, at hvis man ikke forstår fænomenerne, bliver de utydelige eller fremstår uforståelige for eleven. Klafki kalder dette for den dobbelte åbning, hvor eleven åbner sig for verden og verden åbner sig for eleven(ibid:17). Den kategoriale dannelsesteori bygger på det eksemplariske princip. Grundtanken er her, at den dannende læring opnås ved, at den lærende/eleven ud fra et begrænset antal eksempler arbejder sig frem til aktivt almene evner, kundskaber og holdninger. Formålet er her, at gøre en række enkeltfænomener og problemer med lignende struktur tilgængelige og begribelige. Kategorial kan derfor anvendes om den virkning kundskaberne, evnerne og holdningerne har (Ibid:165f). Dette leder videre til de epokalyptiske nøgleproblemer, da disse anses for at være nøglen til den kategoriale dannelse (Laursen 2002:25). Derfor har geografiundervisningen som forudsætning, at læreren er sig bevidst om fagets elementære og fundamentale kategorier. Formålet er, at læreren under sin samtale med eleverne og gennem relevante spørgsmål kan lede eleverne mod at kunne se fænomener og sammenhænge. Læreren må forud for dette derfor gøre sig bevidst, hvilke elementære og fundamentale kategorier et givent undervisningsmateriale kan være eksemplarisk for. Eleverne skal ligeledes kunne erkende at have tilegnet sig nye elementære kategorier(møller 2007:25). 3
4 Fagsyn Jeg tager i mit fagsyn udgangspunkt i Svein Sjøbergs de fire argumenter for at arbejde med naturfagene i folkeskolen. Det er økonomiargumentet, nytteargumentet, demokratiargumentet og kulturargumentet. Økonomiargumentet er at vi som samfund orienterer os mere og mere mod videnskab og teknologi. Dette betyder at eleverne efter folkeskole skal have kvalifikationer og færdigheder indenfor videnskaben, så denne vil være bedre rustet til at tage del i arbejdslivet. I folkeskolen vil eleverne gennem arbejde i naturfagene tilegne sig metoder og teknikker, så de kan omstille sig til nye teknologier. Dette også selvom eleven ikke umiddelbart har de ovennævnte tekniske færdigheder(sjøberg 2012:190). Nytteargumentet bygger på, at vi skal kunne mestre vores dagligdag og at vi fra fødsel til død har med teknik og videnskab at gøre. Vi må tilegne os en grundforståelse for naturvidenskaben for at kunne forstå alt dette. Sjøberg mener, at vi bliver nødt til at kunne forstå og forklare vores omverden, for ikke at risikere at blive fremmedgjorte i den. Dette også for a kunne se, hvad der er muligt og hvad der er fup(sjøberg 2012:194). Med demokratiargumentet mener Sjøberg med, at alle bør have den naturvidenskabelige kompetence for at demokratiet kan fungere. Dette fordi at man bør kunne skelne mellem gode og dårlige argumenter indenfor fx politik. Hans beskrivelse af demokratiet indebærer at individet er sin egen aktør, der både er lyttende og åben overfor andres holdninger og ikke lader sig narre eller manipulere(sjøberg 2012:198). Kulturargumentet er det sidste af Sjøbergs argumenter og her er fokus på videnskaben som en del af kulturarven. Naturvidenskabens tanker er uløseligt forbundet til bl.a. filosofien og alle de tanker og teorier der ligger indenfor naturvidenskaben, er med til at skabe vores kendte verdensbillede(sjøberg 2012:204). Undervisningsforløbet Dette undervisningsforløb er udarbejdet i samarbejde med Sidsel Uhd Jepsen studienummer og Lars Bo Hansen studienummer Overordnede didaktiske overvejelser Tilgangen til arbejdet med Chile, primært den nordlige region, er landskabsgeografisk. Jeg forsøger at åbne stoffet gennem iagttagelser, der kan giver anledning til en undren hos eleverne. Jeg ønsker at få eleverne til at undre sig, bl.a. i forhold til hvorfor der ligger en ørken i Chile. Eleverne må dog først vide noget om de regionale forhold, inden de kan komme frem til denne undren. Det er målet med undervisningen at skabe rumlige kompetencer hos eleverne, at de udvikler deres kognitive/mentale kort, der er nødvendige for at eleverne kan forstå og samtale om lokale og globale sammenhænge. Dette gøres bl.a. gennem brugen af fysiske og digitale 4
5 kortøvelser. Billeder er tænkt som metode i undervisningen og skal udvikle elevernes evner til at se og fortolke deres omgivelser, der gør dem bedre til at handle i forhold til disse. Billederne kan være en vigtig kilde til at få eleverne til at bevæge sig fra abstrakt teoretisk viden til en konkret forståelse af fx. naturfænomener, levevilkår osv. Billeder kan desuden bidrage til undervisningsdifferentiering, da hver enkel elev kan analysere med de kundskaber og færdigheder som han besidder. Man kan efterfølgende guide/udfordre eleven i en mere nuanceret retning. Jeg forsøger desuden at bruge det regionalgeografiske til at sige noget om det generelle. Fælles Mål Geografi Udvalgte ckf er fra faghæftet, der kan målsætte og begrunde undervisningsforløbet. Ckf er fra hhv. Trinmål for faget geografi efter 8.klasse og Slutmål for faget geografi efter 9.klasse. Regionale og globale Mønstre (RG) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har til- egnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan (slutmål)(uvm 2009:4) 2. beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på Jorden (trinmål 8.)(UVM 2009:5) Naturgrundlaget og dets udnyttelse (NU) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har til- egnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb (slutmål) 2. beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer (slutmål)(uvm 2009:4) 3. give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv (trinmål 8.) 4. kende processer i et geologisk kredsløb: forvitring, erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse (trinmål 8.) 5. anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed (trinmål 8.)(UVM 2009:5) 5
6 Arbejdsmåder og tankegange (AT) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har til- egnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt sammenspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler (slutmål) 2. anvende globus, kort - herunder digitale kort og satellitbilleder - samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng (slutmål) 3. læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster (slutmål) 4. anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse (slutmål) 5. anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog (slutmål) 6. skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer (slutmål)(uvm 2009:4) 7. sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt og globalt (trinmål 8.) 8. kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling (trinmål 8.)(UVM 2009:6) Undervisningen Lektion 1-2: Introduktion til emnet Ckf er: RG1, RG2, AT1, AT2 Vi starter forløbet med en lille konkurrenceevent, hvor de skal finde det land de skal arbejde med. Denne event kan være med til at åbne for elevernes nysgerrighed og sætter forhåbentligt en masse tanker i gang. Find bærbare computere og atlas. Tænd computeren. Mens vi venter på computerne laver vi en øvelse. Eleverne får alle udleveret et atlas. Underviseren skriver et koordinatsæt op på tavlen. (70 v.f.gr., 23 s.b.) Eleverne skal nu hver i sær, finde dette sted på et atlas i papirform! (Ingen mobil eller anden hjælpemiddel!) Her skal eleverne beskrive, hvad de ser på kortet, med udgangspunkt i Chile. Eleverne kan blandt andet beskrive hvad de ser af landskab, byer, floder, søer mm. De skal skrive begreber og iagttagelser op på Smartboardet. Vi samler op i plenum og enkelte elever får lov til at forklare, hvad de har observeret. Eleverne arbejder i makkerpar: Find fire billeder i GoogleEarth, spredt over hele landet (Chile), som viser forskellige sider af landet. Læreren viser nogle eksempler på Smartboard. 6
7 Herefter arbejder eleverne videre med følgende opgave: Find ud af hvilke forskellige landskabstyper der findes i hhv. Chile og Danmark og sammenlign disse. Eleverne skal bruge et dynamisk verdenskort med landskabtyper til dette (Globalis 2012:a). Fælles opsamling i klassen om dagens arbejde og læreren introducere til problemstillingen: Hvorfor ligger Atacamaørkenen hvor den gør? Lektion 3-4: Havstrømme Ckf er: AT3, NU1 Læreren præsenterer Golfstrømmen. Efterfølgende skal eleverne lave en øvelse med koldt og varmt vand, så de kan se hvordan princippet om Golfstrømmen fungerer. Forsøg (Viden Om 2012): Et akvarium med 20 l vand, 20 isterninger, en kolbe med varmt vand farvet med rød frugtfarve. Eleverne forsøger i fællesskab at beskrive hvad de ser. Eleverne læser i makkerpar om De store havstrømme (Geografifaget 2012:a) og laver herefter opgaven Havstrømme og vindforhold (Geografifaget 2012:b). Modulet afsluttes med en opsamling i forhold til havstrømme. Lektion 5-6: Ørkendannelse Ckf er: NU2,3,4,5, AT7 Hvordan er Atacamaørkenen dannet? Hvordan dannes en ørken Øvelse: De skal udfylde data på et bjerg, så de får en forståelse af Føhn- effekten. Graf i Geohåndbogen s Med udgangspunkt i den skal de udfylde temperaturen op af bjerget og ned igen på den anden side. Efterfølgende viser læreren en illustration af fænomenet og eleverne skal igen forklare, hvad der sker. Læreren viser billeder af ørkenen og forklarer, hvilken indflydelse Humboldtstrømmen og Føhn- effekten har på klimaet i ørkenen. Her vises også hydrotermfigurer. Eleverne har tidligere på året haft om pladetektonik og bjergkædedannelse. Derfor laves en aktivitet, så eleverne får genopfrisket denne viden. Strukturen er hentet fra Cooperative Learning. Læreren har på forhånd produceret nogle små sedler med spørgsmål der er relevante i arbejdet med pladetektonik, fx. Hvad er en konstruktiv pladegrænse?, Hvad er lithosfæren? osv. Eleverne får et spørgsmål hver og ud på gulvet og gå rundt. Her finder de sammen med en anden elev og de skal nu på skift besvare hinandens spørgsmål. Det skal blot være en hurtig forklaring, hvorefter eleverne bytter spørgsmål og finder en ny makker. Aktiviteten forsætter i ca. 5 min og sluttes med at eleverne står i rundkreds og der samles op på nogle af forklaringerne. 7
8 Lektion 7-8: Opsamling Ckf er: AT4,5,6,7,8 Målet for det sidste modul i forløbet om Atacama er, at eleverne prøver at samle den viden de har tilegnet sig i de foregående lektion og forsøger at få et overblik over, hvilke elementer der spiller ind i en ørkendannelse. Eleverne skal derfor i grupper producere en lille film om ørkendannelse. I udarbejdelsen af denne film skal eleverne nå frem til, hvad de synes det er vigtigt at vide om ørkendannelse. Desuden skal filmen indeholde billede, tekst og lyd. Billeder kan være fotos, tegninger, figurer osv. og skal både være egne producerede og nogle fundet på nettet. Teksten kan være i stikord eller mere beskrivende, dog ikke for lange sætninger. Lyden kan være musik, tale osv. Målgruppen for filmen er 7.klasserne på skolen, så de skal producere filmen, så de kan forstå det. Eleverne skal overveje hvor de finder deres informationer. Teori Landskabet i Chile er fra Arica i nord til Puerto Montt i syd formet af de geologiske og pladetektoniske processer, og er bjerge, vulkaner, forkastninger og kløfter. l ørkenen mod nord er morfologien æolisk, dvs. landskab formet af vinden. Længst mod syd, syd for Puerto Montt, er landskabet formet af isen. På grund af subduktionszonen ligger der nær ved Chiles kyst en dybgrav og her aflejres alle de sedimenter, der 8
9 transporteres med floderne fra landjorden. Som følge af sammenstødet mellem de to plader er kontinentet foldet op i bjergkæder. Der er tale om La Cordillera de la Costa, kystbjergkæden og La Cordillera de Los Andes, selve Andesbjergene. Når man kigger på et fysisk kort over Chile ses, at Andesbjergene, med vulkaner, løber fra syd ved Ildlandet, Tierra del Fuego, til nord og fortsætter helt op til og med Colombia. Kystbjergkæden forsvinder under vand efter Puerto Montt, hvor Chiloe øen og de andre vestlige chilotteøer er rester af kystbjergkæden. Chile, hvad højdeforhold angår, er højest mod nord og lavest mod syd. Mellem kystbjergene og Andesbjergene løber den lavere liggende Centraldal, der er resultat af forkastninger i forbindelse med opfoldningen. Centraldalen drukner lige syd for Puerto Montt, og ligger under vand mellem fastlandet og Chile. I det sydligste Chile ses skærgården ud for kysten som toppe af Kystbjergene, centraldalen under vand og så fastlandet udgjort af Andesbjergene. For Antofagasta regionen og det nordlige Chile gør der sig dét gældende, at der er endnu en bjergkæde, Domeyko bjergene/præcordillera og fra vest mod øst er landskabsformer, som ses på det nedenstående geomorfologiske kort over Antofagasta. Det er i Domeyko, at de store kobberforekomster findes, og det er mellem Domeyko og Andesbjerge, at oaserne og saltørknerne ligger; hele området mellem kystbjergene og Andesbjergene er Atacamaørkenen. Bjergkædedannelse Bjergkæden i Chile er en typisk foldebjergkæde, der opstår når to lithosfæreplader støder sammen og kaldes en destruktive pladegrænse. Der findes tre forskellige typer destruktive pladegrænser, nemlig oceanbundsplade mod oceanbundsplade, kontinentalplade mod kontinentalplade og oceanbundsplade mod kontinentalplade. Den destruktive pladegrænse ved Chile er af den sidstnævnte type. Den tungeste af de to plader, oceanbundspladen, vil blive presset ned under den letteste plade, kontinentalpladen. Oceanbundspladen er tungere, da den er afkølet hurtigere og derfor har en anden mineralstruktur, der gør at densiteten er større og derfor tungere. Under processen ved mødet opstår der friktion mellem de to plader, der medfører et højt tryk og dermed varme, der gør at dele af materialet, der kommer med ned i lithosfæren, bliver opsmeltet. Der opstår her et magmakammer, der kan medføre vulkansk aktivitet. Dybgrav/oceangrav 9
10 bliver også dannet ved denne destruktive pladegrænse og er det område, hvor oceanbundspladen bliver presset ned under kontinental pladen og der opstår en grav. I det kontinentalpladen flytter sig ind over oceanbundspladen, bliver denne foldet op. Der opstår en foldebjergkæde af en foldet kontinentalplade, heraf navnet foldebjergkæde. På figuren ses en destruktiv pladegrænse. Den zone hvor oceanbundspladen går ned under kontinentalpladen kaldes for subduktionszonen (Clausen 2007, s.86). Ørkendannelse Ørkendannelse kaldes også for ørkenspredning og betyder ikke at allerede eksisterende ørken spreder sig. Derimod at der opstår nye områder, hvor frugtbar jord bliver udpint, så der kun er gold og sandet jord tilbage (jp.viden.dk). Dette sker typisk enten af menneskers overudnyttelse og jorden eller ved nedgang i regnmængden. Muldlagene er desuden ofte meget tynde eller slet ikke eksisterende og derfor tilføres der ikke organisk materiale til jorden, hvilket gør at der ikke er gunstige forhold for vegetation. Ses specifikt på Chile og Atacamaørkenen er en vigtig faktor for ørkendannelsen føhneffekten, der vil blive uddybet herunder. Føhneffekten Føhneffekten/føhnvinden er det der sker med luftens temperatur og fugtindhold, når den passere et bjerg og processen ses på figuren til højre. Føhnvinden er den tørre vind der blæser ned på bagsiden af bjerget(clausen s. 117ff). En tør/umætte luft, der stiger til vejrs, bliver afkølet tøradiabatisk og indebærer at denne afkøles med 1 C pr. 100m. Mættet luft derimod afkøles fugtadiabatisk med ca. 0,5 C pr. 100m(Sestoft 2005:187). Vinden bliver presset henover bjerget og bliver først afkølet tøradiabatisk indtil det når dugtpunktet. Herefter afkøles luften fugtadiabatisk. Når luften når toppen af bjerget og blæser ned på den anden side, vil opvarmningen ske tøradiabatisk og luften vil her blive varmere end på den anden side af bjerget. Da luften har regnet af hen over bjerget, vil denne luft derfor være tør(clausen s. 117ff.). Denne proces er en af de faktorer der har spillet ind i dannelsen af Atacamaørkenen. 10
11 Klima Jorden er inddelt i fire forskellige klimazoner: tropiske, subtropiske, tempererede og polare. De fire typer findes henholdsvis på den sydlige og nordlige halvkugle. Inddeling i de forskellige klimazoner er fremkommet bl.a. på baggrund af gennemsnittemperatur og plantebælter. Kort fortalt kan inddelingen skitseres således: Tropisk: Aldrig frost, koldeste måned > C. Subtropisk: Varme somre >20 C, frost om vinteren, Koldeste måned: Europa >5 C, Østasien >3 C, USA >10 C. Tempereret: Milde vintre og kølige somre eller kolde vintre og varme somre. Langvarig frost kan optræde. Varmeste måned >10 C, koldeste måned <3-10 C. Polar: Mulighed for frost hele året. Varmeste måned <10 C (Dolin 2003 s. 36). Der er også en række planter, der er med til at karakterisere, hvilken klimazone man befinder sig i. Planternes krav er med til at bestemme grænserne for klimazonerne. Foruden temperatur er et af planternes krav til overlevelse vand og er der tilstrækkeligt nedbør, er der også mulighed for, at der kan være skov. Hvis mængden af nedbør falder, vil man bevæge sig mod steppe og til sidst ende i ørkenområder. Plantebælter og klimazoner bestemmes af en rækkefaktorer, bl.a. fordelingen af land/hav, landhøjden og topografien er nogle af de vigtigste(clausen 2007, s. 126). De store vindsystemer På figuren til højre ses jordens vindsystemer og viser hvorledes vinden blæser og hvordan vinden bliver afbøjet. Solens stråler varmen jordoverfladen op, der afgiver varme til luften omkring. Den opvarmede luft er lettere end den ovenliggende kolde luft og vil derfor stige til vejrs. Under denne varme luft som stiger til vejrs, vil tilstrømme den omgivende luft og der opstår et 11
12 lavtryk. Grundet indstrålingsvinklen fra solen, bliver jorden varmet kraftigt op ved ækvator. Dette medfører at der opstår et lavtryk - det ækvatorielle lavtryk. Zonen omkring ækvator kaldes for den intertropiske konvergenszone (ITK). Ser vi på den sydlige halvkugle fremgår det af tegningen, at den varme luft driver mod vendekredsen, undervejs bliver luften kølet af, og den er dermed tungere end den omkring liggende luft og vil derfor synke ned her. Over jorden vil der herved opstå et højtryk. Dette højtryk vil forsøge at udligne lavtrykket ved ækvator og der vil derfor blæse en vind fra højtryk mod lavtryk. Denne cirkulation sker hele tiden, dog vil den afhængig af årstiden og solens indstrålingsvinkel, forskyde sig en smule mod enten nord eller syd. I januar måned vil ITK ligge længere mod syd og modsat i juli måned. Dette lavtryksbælte er, som det ses af figuren ikke den eneste cirkulation af luftmasser. Der sker ligeledes en cirkulation ved polerne (Clausen 2007, s.112). Havstrømme De store havstrømme på jorden påvirker også klimaet. Ved varme havstrømme er der en øget fordampning, hvilket gør, at der er en øget mængde nedbør, der blæser ind over land, hvilket gør at landet har kan være mere frodigt. Det kolde havstrøm afkøler derimod de nederste luftlag, der gør at luften blive mere stabil og hindrer dermed opstigning og nedbør. Dette kan medføre, at der forekommer ørken selv om man ikke er ved en kyst. Dette fordi at der passerer en kold havstrøm ud for kysten, hvilket vi ser ved Atacamaørkenen i Chile. 12
13 Litteraturliste Clausen, Ole m.fl.: Geografi fag og undervisning. Geografforlaget 2007 Dolin, Jens: Geografiske verdensbilleder. Gyldendal 2003 Geografifaget: Clio Online 2012 a: og- plantebaelter/de- store- havstroemme/ b: og- plantebaelter/de- store- havstroemme/havstroemme- og- vindforhold/ Globalis, a: Klafki, W, 2001: Dannelsesteori og didaktik nye studier, 1. udgave, Klim Laursen, M.H., 2002: Wolfgang Klafkis nøgleproblemer et didaktisk udgangspunkt, Unge Pædagoger, vol. 6/2002, Møller, Jens Peter: Omverdensforståelse, Klim 2001 Sestoft, Arne I.P. og Pedersen, Ole Schou(red): Geografihåndbogen, Systime 2005 Viden Om: a: niveau- 1/CO2- i- verden/de- store- havstroemme.aspx 13
Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereFormål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi
FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereNaturBornholms skoletjeneste
NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 14. Geografi
Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.
Læs mereGEOGRAFI. Formål med faget
GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne
Læs mereÅrsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014
Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.
Læs mereGeografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin
Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereUndervisningsplan for faget geografi
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereÅrsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer
Læs mereGeografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet
Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)
Læs mereDel- og slutmål for faget geografi.
Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer
Læs mereSkolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mereGEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre
Læs mereGlobale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte
Læs mereGeografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre
Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det
Læs mereUVMs Læseplan for faget Geografi
UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?
Læs mereÅrsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereKlasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til
Læs mereTematisk arbejde med kort
Tematisk arbejde med kort Af: Poul Kristensen Undervisningen i geografi tager ofte udgangspunkt i aktuelle temaer, der forklarer generelle geografiske mønstre, sammenhænge og problematikker. I artiklen
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereGeografi delmål 8. kl.
Geografi delmål 8. kl. Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) beskrive det
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomheden på fagudtryk
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereNatur/teknologi 3. kl
Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Geografi
Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Fagplan for 7. klasse i geografi Uge
Læs mereUndervisningsplan for geografi
Undervisningsplan for geografi Formål for faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og
Læs mereFælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14
Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik
Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereLene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi
BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort
Læs mereGEOGRAFI. Undervisning i geografi på Bordings Friskole FÆLLES MÅL 2009
GEOGRAFI Undervisning i geografi på Bordings Friskole Der undervises i geografi på 4.-9. klassetrin. Undervisningen er fra 4.-6. klasse er sammenlagt med biologi i faget bio/geo. Fagene geografi og biologi
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 16.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens HF & VUC Hfe Geografi C Marianne Krog
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereÅrsplan. Geografi 7 d
Årsplan Geografi 7 d 2015-2016 1 Kort og godt Periode Uge 36,37,38, 39,40,41,43,44 Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereIndhold: Rammefaktorer
Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Geografi
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mere1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Læs mereÅrsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Mandag 4.-5.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Mandag 4.-5.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start 34 Ons: Kl. dag Intro til faget: Omverdensforståelse.
Læs mere1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering
Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Københavns
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag
Læs mereFælles Mål Geografi. Faghæfte 14
Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Indhold Formål for faget
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereÅrsplan for Sciencefagene i udskolingen
For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereDelmfll for faget Geografi
Formil for faget geografi" FormAlet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forst6else af de naturgivne og kulturskabte forudsetninger for levevilkdr i Danmark og i andre
Læs mereÅrsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag, 6.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag, 6.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Geografiintro bog, årsplan. Repetition af hvad
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereUndervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg)
Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Der undervises i geografi fra 4. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereUdkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin
Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives
Læs mereÅrsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse
Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG
FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand
Læs mereÅrsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereÅrsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015
Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereAf jord er vi kommet
Evaluering af Matematik for 5 og 6 kl.: Af jord er vi kommet Heden, Samsø, Ulla Fredsøe Undervisningsplan Emne: Af jord er vi kommet Fag: Matematik 6. kl. Forløbsperiode: August September 2013 Begrundelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... 3 UNDERVISNINGSFORLØB... 5 LEVEVILKÅR... 7 BRUTTO NATIONAL PRODUKT BNP... 8 HUMAN DEVELOPMENT INDEX HDI... 9 DEMOGRAFISK TRANSITIONSMODEL...
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mere