Læseindlæring og it. Gungehusskolen

Transkript

1 Læseindlæring og it Gungehusskolen Midtvejsevaluering Udviklingskonsulent Karen Kjær, BUF 1

2 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse Formålet med projektet.. side 03 Deltagere i projektet side 03 Styregruppe for projektet side 03 Projektstart side 03 Evalueringsplan side 03 Resume. side 04 Konklusion / indstilling. side 04 Lidt mere i dybden Projekt Læseindlæring og it. side 05 Vi startede med at antage.. side 05 Derfor ville vi undersøge. side 05 Organisering. side 05 Forudsætninger side 06 Tiltag inden start... side 06 Læseresultater efter 5 måneders forløb af projektet.. side 08 Beskrivelse af projektets mål og deltegn herpå.. side 09 Hovedformål: At fremme konklusion. side 11 Opsamlende konklusion og grundlag for en vision. side 12 2

3 Indledning For at vurdere om en netbook kan kvalificere undervisningen i skolen etablerede Pædagogisk Central og konsulenten fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning et samarbejde med Gungehusskolen og deres 1.b. Efterfølgende er projektets forankring flyttet til Børne- og Ungeforvaltningen efter ændringer i forvaltningsstrukturen. Vi ønskede i første omgang at få erfaringer med at anvende netbooken i forbindelse med læseindlæringen og læring generelt. Sammen beskrev PPR og PC projektet Læseindlæring og it. Formålet med projektet er: At fremme inklusion. At fremme skriftsprogsindlæring med it som et naturligt værktøj i undervisningen på begyndertrinnet. Projektet skal ses som en løftestang til inklusion. Hensigten er at minimere antallet af børn, der senere skal henvises til specialundervisning. Fokus skal også være på den samlede elevgruppe og konteksten, ikke kun på det enkelte barn og dets potentielle vanskeligheder. Inklusion er ikke noget, der kan indføres. Inklusion skal gøres i praksis. Alle arbejder med samme faglige stof men ikke nødvendigvis på samme måde. It rummer i sig selv mulighed for, at det faglige stof bearbejdes af eleverne med mange tilgange: auditivt, visuelt og kinæstetisk. Projektet ser inklusion som en proces over tid, og it opfattes ikke kun som kompenserende hjælpemiddel for enkelte elever, men som støtte og forebyggelse for en hel klasse. Forsker på DPU Karin Levinsen påviser i sin rapport: It, faglig læring og pædagogisk videnledelse, DPU 2007 samt i projektrapporter fra projekter i Rødovre Kommune og i Gentofte Kommune, hvordan it løfter elevers skriftlige og mundtlige niveau markant i dansk og giver et øget ordforråd. Desuden kom der inspiration fra læseforsker Aase Holmgaard, der mener, at skolen er for langsom til at opdage elevers læsevanskeligheder. Hun mener, at det sker så sent, at den læsesvage allerede føler sig udenfor og har mistet modet til at knække læsekoden. Når pc-læsning hele tiden medtænkes oplever elever med vanskeligheder, at de deltager i undervisningen på lige fod med klassekammeraterne. Deltagere i projektet er: Udviklingskonsulent fra BUF, it- konsulenten og skolens it-vejleder, samt dansklæren, klasseteamet og eleverne i 1. b. Styregruppe for projektet er: Karen Kjær, BUF, Torben Hessilt, IT afd., Aase Hjort, PPR og Louise Leth, Gungehusskolen. Projektstart: Januar 2010, efter afdækning af skolens 1. klasser i december Projektperiode forventes at strække sig fra 1. januar 2010 til 31. juni 2012 (udgangen af 3. klasse). Evalueringsplan Der vil blive evalueret på elevernes læseudvikling i forhold til parallelklassen, der ikke har netbooks til rådighed. Der udarbejdes en midtvejs- (april 2011) og en afsluttende evalueringsrapport (august 2012) med sammenfatning af resultaterne af såvel den kvantitative som den kvalitative evaluering. Dette notat er midtvejsrapporten. Kvantitativ Den kvantitative evaluering omfatter følgende læsetests: December 09 Alle tre 1. klasser De nye prøver fra DPF Maj 10 Alle tre 1. klasser OS 64 Maj 11 Alle tre 2. klasser OS 120 eller de nye prøver Maj 12 Alle tre 3. klasser SL 60 3

4 Kvalitativ: Den kvalitative evaluering sker tidsmæssigt parallelt med den kvantitative evaluering: Observationer og iagttagelser af elevernes adfærd i forhold til de opstillede succeskriterier og tegn. Desuden beskrives evt. "sidegevinster" kort Beskrivelser fra lærere ud fra drøftelser med lærerteam, erfaringer, elevsamtaler og elevhandlinger Beskrivelse af udviklingen i forhold til antagelserne (Se Bilag 1: Projektbeskrivelsen) Resume: Midtvejsevalueringen omfatter en beskrivelse af, hvordan projektet blev igangsat, læsetest foretaget i december 2009 og maj 2010 samt tilbagemeldinger fra de involverede parter. Den indledende evaluering inden projekstart blev foretaget med Ordlæsning 1 i 1.b og i kontrolgruppen i 1.a og 1.c, alle i december b s testresultatviste, at klassen havde en stabil midtergruppe. I 1.a var der også en stabil midtergruppe mens 1.c var mere spredt i deres forudsætninger. Ved den opfølgende læseprøve efter 5 måneders blev alle 1. klasser igen prøvet, nu med OS 64 læseprøven. Dette foregik i maj Her viste resultaterne at 1.b læste mere sikkert end de to øvrige 1. klasser. Derudover havde 1.b har flere sikre læsere end landsgennemsnittet. Tilbagemeldinger fra lærerne omkring 1.b viser at alle elever i starten hurtigt tog netbooken til sig. De er blevet fuldt fortrolige med brugen af netbooken og de forskellige programmer. Eleverne er fantastiske til at hjælpe hinanden. De føler sig alle som læsende og lærende børn, selv de risikobørn der blev sat fokus på fra starten. Som klasselæreren sagde De dygtige bliver dygtigere og de svage læser og dermed lærer de meget mere end de ellers ville have gjort og Jeg glæder mig meget til en ny uge med gåsehud og myrekryb, gode kommentarer og mærkværdige ting. Når dét at undervise rent faktisk kommer til at føles som at vise undere, så rykker det. Et af swot-analysens punkter (svage sider) ved projektets start var, at projektet hænger på to lærere hvad nu hvis den ene flytter? Dette gik desværre i opfyldelse. Dansklæreren i 1.b flyttede til Jylland 1. maj Test og udtalelser fra de involverede vedlægges som bilag. Konklusionen/indstilling: Der har, fra alle sider, været meget stor entusiasme omkring projektet. Alle har gået fuldt ud - og mere til - ind for idéen og projektet. Det anbefales at fortsætte, herunder at der tages særligt hånd om indkøring af ny dansklærer. Skoleledelsen bør sætte ekstra tid af til den nye klasselærer. Konsulenterne skal stå til rådighed for den nye klasselærer i forhold til opståede problemstillinger. 4

5 Projekt Læseindlæring og it I det følgende beskrives indholdet i midtvejsevalueringen nærmere, herunder vores antagelser, undersøgelse, organisering og forudsætninger. Projektets tiltag inden projektstart vil også blive beskrevet nærmere og endelig ses der på allle tre 1. klasses læseresultater fra maj Derudover vil erfaringer samt projektets succeskriterier og tegn herpå blive belyst og isidste del er der vist et eksempel på formålet, inklusion. Afslutningsvis er der en opfølgende konklusion og grundlag for en vision. Vil man vide mere, er der mulighed for at dykke ned i de enkelte tilbagemeldinger og testresultater, der vedlægges som bilag. Vi startede med at antage: At alle elevers skriftsproglige udvikling fremmes ved at eleverne tidligt: o lærer at blive fortrolige med at bruge en computer o anvender programmerne i skoleaftalen o bliver vant til at anvende skolernes kommunikationsplatform Skoleporten. At elever i læse- og stavevanskeligheder får mulighed for at forblive i den almindelige skolegang, når undervisningen er it-understøttet. Eleverne får derved en ligeværdig deltagelse i den almindelige differentierede undervisning og undgår dermed udskillelse til specialundervisning. udvikler selvværd og kompetencer, der kan støtte dem både i den inkluderende skole og senere i uddannelsessystemet, når it har været et værktøj fra begyndelsen. At tidlig brug af internettet giver eleverne et bedre fundament for at tilegne sig indholdet ved faglig læsning ved aktivt at indgå i læseformålene, således at senere brug af it ikke opfattes "som stempling". At den didaktiske it-dimension bliver udviklet, når underviseren samarbejder med konsulenter. At tidlig brug af internettet og digitale hjælpemidler giver eleven mulighed for at udvikle kritisk brug af nettet. Derfor ville vi undersøge: Vi ønskede at undersøge, om elevernes læseindlæring bliver fremmet, når de har mulighed for at anvende netbooks i undervisningen på begyndertrinnet. I projektoplægget skrev vi: Fokus rettede vi mod: It som alternativ, støttende og kompenserende middel i forhold til læsning It som støttende for undervisningsdifferentiering It som skrivestøtte Færdighedstræning via it-læringsressourcer Netbook som læremiddel Organisering: Underviseren tilrettelægger og gennemfører undervisningen med indtænkning af it- dimensionen i dansk. Konsulenterne er sparringspartnere og støtter i såvel planlægnings- som gennemførelsesfasen. Eleverne i 1. klasse får stillet netbooks til rådighed, så der er en netbook til hver elev. 5

6 Eleverne skal efter behov bruge netbooks som alternativ, som støttende og som kompenserende i forhold til deres læsning. De skal bruge netbooks som et digitalt pennalhus, som oplæser, som skrivehjælper, som hjælper til skriftssprogsindlæring og til at søge og hente viden på internettet. Forudsætninger: Skolens It-vejleder og læsevejleder indgår som støtte for klassens lærere Lærerne deltager i sparring med konsulenterne. Samarbejdsmøder efter behov Et klasselokale, der er indrettet, så der er plads og mulighed for at anvende netbooks i mange læringssituationer. Der skal være opbevarings- og opladningsmulighed for it i klassen Lokalet skal være forsynet med interaktiv tavle Mulighed for at afholde forældre/elev kurser 3x2½ time vedr. CD ORD og Intra samt uddybende kurser for forældre og elever, der viser sig at bruge it som overvejende kompenserende redskab (ved it-konsulent, udviklingskonsulent og lærer) Interesseret og samarbejdende ledelse (Se bilag 1: projektbeskrivelsen) Tiltag inden start: a. Samtaler med skoleledelse og lærerteam b. Beskrivelse af klassens og parallelklassernes faglige forudsætninger i læsning ud fra Dansk Pskykologisk Forlags nye 1. klasses prøver c. Fokusbørn d. Afdækning af styrker, svagheder, muligheder og barrierer (SWOT-analysen) set fra klasselærer og team i forhold til klassen og i forhold til at indføre netbooks som redskab i dansk a. Konsulenterne holdt sammen og hver for sig - en del samtaler med skoleledelse og lærerteam i forbindelse med opstart af projektet. Mange didaktiske overvejselser blev gjort og mange praktiske forberedelser foretaget. Der var rigtig god opbakning fra skolens ledelse. b. Faglige forudsætninger (se bilag 2): De tre 1. klasser blev afdækket i december 2009 med Ordlæseprøve 1 fra Dansk Psykologisk forlag. Denne læseprøve - på 78 ord - stiller skarpt på den helt elementære ordlæsning. Ordene i denne prøve er korte lydrette ord begyndende med helt simple ord som bi og ko og sluttende med lidt mere krævende ord som dåse og hest. De første 24 ord er lydrette 1-2 bogstavord. De næste opgaver frem til opgave nr. 60 er lydrette 3 bogstavs ord, hvor godt en fjerdedel har strukturen konsonant-konsonant-vokal, resten med strukturen konsonant-vokal-konsonant. De sidste 18 opgaver er lydrette 4 bogstavord. Hovedparten med to stavelser. Ordlæseprøven på de tre klasser viser 3 forskellige profiler.1.b s testresultat viste, at klassen har en stabil midtergruppe med en lille overvægt af læsere. I 1.a er der en lidt større midtergruppe med en overvægt af begynderlæsere mens 1.c er mere spredt, en pukkelspredning, i deres forudsætninger. c. Der blev fra projektets start vurderet 7 fokusbørn i 1.b. Børn som så ud til at være i risikogruppe for at få læsevanskeligheder, vurderet ud fra Dansk Videncenter for Ordblindheds risikoparameter og lærerens kendskab til eleverne. Denne gruppe er her ved midtvejsrapporten minimerettil 5 elever. Heraf er den ene nærmere beskrevet i et særskilt Pd projekt. Projektbeskrivelse og konklusion af dette, kan ses i bilag nr. 7. Øvrige elever beskrives i bilag 3. 6

7 d. Sammenfatning af SWOT- analyserne: Den følgende beskrivelse er en sammenfatning af de forskellige SWOT analyser ( Stærke sider (Stregths) Svage sider (Weaknesses) Muligheder (Opportunities) Begrænsninger (Threats)) der blev gennemført af skoleledelse, lærere, it teknikere og konsulent forud for projekstart. Der blev beskrevet mange stærke sider ved projektet God projektlænge (2½ år) Dygtige og engagerede lærere og en skole der bakker op Relevant it udstyr er til stede Klassen har rimelig få elever og den besidder stor tålmodighed, selv ved svære opgaver De kan klare mange udfordringer ved tydelighed fra lærernes side Klassen er gode til at hjælpe hinanden og de har få konflikter Klassen er glade for at gå i skole og er nysgerrige Der er god forældreopbakning i klassen Af svage sider blev nævnt Projektet hænger på to lærere hvad nu hvis den ene flytter Det bliver for bøvlet med så mange maskiner i gang på en gang i klassen Lærernes manglende evner i forhold til det nye interaktive SMART Bords Lærerne har mange morgentimer der er mange elever, der kommer for sent Projektdeltagerne kunne se mange muligheder Det vil blive udviklende for elever, lærere og skole Det vil styrke den differentierede undervisning Spredningeseffekt til andre fag, klasser kollegaer Få kendskab til nyt it-udstyr, at kunne udnytte SMART Bordets kommunikationsmuligheder i klassen, blandt eleverne parvis eller i grupper At få udnyttet de relevante programmer, der ligger på skolen Mulighed for at adskille læsning fra læring, så svage elever får chance for at udvikle deres faglige kompetencer på lige fod med jævnaldrene og derved få øget selvværd og lyst til at lære. Altså inklusion af læsesvage elever, således at de svage elever får mulighed for at tilegne sig samme viden og færdigheder som jævnaldrene. En større grad af motivation Hyppig brug af it i undervisningen, fordi det er integreret i klassen Ligeledes kunne man også se en del begrænsninger Der er for mange tekniske problemer set med elevøjne. Opstartstiden på det relevante itudstyr er for lang Eleverne glemmer deres login Lærernes grundkendskab til it og SMART Bords Ikke tilstrækkelig tid til at undervise de svage elever i CD ORD, så de kan blive selvhjulpne, samtidig med fokus på hele klassen Scanner i klassen? Økonomi til relevante programmer Hærværk og tyveri It problemer: nye elever skal vente på bestilt maskinel, batteriproblemer på sigt ikke kan få computerne med hjem Bordopstillingen i klassen pt. Her midtvejs kan man se tilbage på nogle af de nævnte muligheder. At det vil kunne styrke den differentierede undervisning med it i klassen, er der ingen tvivl om er rigtigt. Eleverne har arbejdet på forskellige niveauer, både i dansk og i matematik. At it er blevet hyppigt brugt i undervisningen, fordi den er integreret i klassen viser denne udtalelse fra læreren: Skulle maskinerne først bestilles, ville al den spontane brug af maskinerne i undervisningen være umuligt. 7

8 Af svage sider blev nævnt, at projektet hænger på to lærere hvad nu hvis den ene flytter. Og det skete. Så den udfordring skal der tages højde for i projektets videre forløb. Nogle begrænsninger blev hurtig gjort til skamme. Eleverne lærte meget hurtigt deres login. Kun en enkelt havde svært ved det. Hærværk og tyveri har heldigvis ikke været noget problem. Læseresultater efter 5 måneders forløb af projektet. Evaluering med OS 64, 1. klasserne Gungehusskolen i maj I maj måned 2010 afdækkedes alle 3 førsteklasser på Gungehusskolen med stillelæseprøven OS 64, (en ordstillelæsningsprøve med 64 ord, hver med 4 billedvalgmuligheder, hvoraf det korrekte skal streges over) a 1.b 1.c Kommune- Landsgennemsnit 1.kl gode læsere 1.kl usikre læsere 1.kl ikke læsere De sikre læsere (de grønne) er de elever, der læser hurtigere eller lig med 8 sek. pr. opgave og har mere end eller lig med 90 % af opgaverne korrekte. De usikre læsere (de røde) er de elever, der bruger over 8 sek. pr. opgave og har mere end eller lig med 90 % af opgaverne korrekte. Ikke læserne (de blå) er de elever, der har færre korrekte end 90% af opgaverne, hvad enten det er fejllæste opgaver eller oversprungne opgaver. 1.a har 20 elever, 1.b 20 elever og 1.c 23 elever. Landsgennemsnittet er det nye fra Det ses af ovenstående at 1. b nu her efter 5 måneder ligger over landsgennemsnittet hvor 1.a og 1.c ligger under landsgennemsnit for sikre læsere. Med hensyn til usikre læsere ligger 1.a og 1.c over landsgennemsnittet og 1.b lidt under landsgennemsnittet. Med hensyn til ikke læsere ligger 1.c som landsgennemsnittet, hvor 1.a og 1.b ligger under, 1.a lidt mere end 1.b. 8

9 Beskrivelse af projektets mål og deltegn herpå Nedenstående skema indeholder de 9 succeskriterier for projektet. Desuden er der tilføjet deltegn på at målene er (ved at være) opnået. Som det kan ses, skrider projektet flot fremad i forhold til opstillede mål. Mål er sikre læsere bruger CD ORD lærer de 4 alfabeter: Navn, form, lyd og fingres placering på tastaturet At netbooken bliver et uundværligt redskab for elevernes processkrivning i den tidlige skriveundervisning At elever, der i starten af projektet er i risikogruppe for at komme i læsevanskeligheder, bliver sikre læsere Resultater (konstaterede resultater set over tid) I II III IV Læser alle OS64 i kategori A, B eller C I forbindelse med alle svære tekster Alle har været igennem de første 4 kurser i 10finger (min.) Alle har brugt Word mange gange Især de tosprogede elever arbejder med udvidelse af ordforråd samt begreber i danskprogrammer Læser alle i bøger med lix 3-8 (min.) I forbindelse med nationale tests Alle anvender fingrenes placeringer fra 10finger, når de skriver i Word Alle kan lukke Word op og begynde at skrive De læsesvage får gentaget de mange småord og lydret læsning og stavning vha. spil, undervisningsprogrammer på computer samt online samt ved Superbog Alle kan gemme dokumenter i Word Alle kan anvende Words staveforslag Tegn lærerens/ konsulentens observationer At alle elever kan læse alderssvarende i forhold til de test, der tages på klassetrinnene Eleverne vælger at benytte CD ORD efter behov - som et støttende værktøj til bl.a. læsning af små fagtekster på nettet anvender de 4 alfabeter i forskellige arbejdssituationer af sig selv vælger at anvende netbooken i undervisningen Lærerens observationer viser, at alle elever er på vej til at blive sikre læsere Alle elever klarer testene på niveau 9

10 Mål har kendskab til brug af internettet internet intra (drev osv.) elevintra At netbooks medvirker til fremme af, at differentiering er et bærende princip i undervisningen udvikler deres samarbejdsevne bliver aktive og interesserede i egen læring Browser Resultater (konstaterede resultater set over tid) I II III IV Alle har været på internettet via programmer brugt i både dansk og matematik Alle elever arbejder med hver deres del af Dansklandskabet, Træneren, Mikrov og Skolepro Udvalgte grupper arbejder på netbook sammen om at skrive et eventyr Alle elever er meget aktive og læringsparate. Eleverne får selv lov til at vælge mellem de introducerede programmer i en bestemt time hver uge Hjemmesider Onlineprogrammer Alle elever har søgt informationer på udvalgte hjemmesider (danske dyr, EMU, planetariet mm.) og på søgemaskinen Google ved hjælp af søgeord Alle elever arbejder på skift i danskværksteder heriblandt på netbook for at lægge op til individuelt at kunne vælge til og fra Makkerpar arbejder sammen om at skrive breve til deres pennevenner (parret: en stærk + en svag elev) Der er altid stor begejstring omkring brugen af netbooks. Eleverne får på danskværksteder selv lov til at vælge netbook til eller fra alt efter opgavetype især fokusbørnene Eleverne vælger selv programmer via tjektasken.nu til hjemmearbejde CL-grupper anvender deres netbook til at skrive referat til læselektie af sig selv vælger at lave introducerede programmer hjemme for at opleve, gøre, lære og medvirke Eleverne får mulighed for at bruge netbook til diverse skrive-øvelser såsom hurtigskrivning, associa-tionsskrivning, eventyr, egne opdigtede historier osv. Tegn lærerens/ konsulentens observationer Eleverne bruger internettet efter behov Eleverne arbejder individuelt ved hjælp af de digitale værktøjer Eleverne vælger at arbejde sammen i læringssituationer ved netbooken. Eleverne vælger netbooken til og fra alt efter behov 10

11 Hovedformål: At fremme Inklusion Nedenstående viser et godt eksempel på at it i den daglige undervisning er inkluderende. Tekststykket er et uddrag fra et referat fra et projektmøde, hvor vi havde følgende punkter til drøftelse: Hvad er vores fokus lige nu? I hvilket tempo skal det foregå? Hvad er det væsentligste? Projektet er it og læsning! Vi skal fortsat have fokus på læsning. Formålet skal være: inklusion af (eller aldrig eksklusion af) læse-/skrivesvage børn. Der findes mange spændende udfordringer og muligheder, men der skal ikke søsættes for mange projekter. Fundamentet skal bestå af gode undervisnings- og træningsprogrammer, læse- og skrivestøtten i CDord, at læse med ørerne og alle øvrige muligheder indenfor kompensatorisk it til børn med læse-/skrivevanskeligheder, så de børn aldrig oplever at blive ekskluderet eller stigmatiseret, idet alle børn i klassen er startet ud med et grundigt kendskab til og arbejde med computeren. Efterhånden vælger flere og flere støtten fra og bruger den ikke som et læse-/staveredskab, men så er det ikke meget iøjnefaldende, at enkelte elever stadig vælger den til. Med udgangspunkt i ovenstående fokus havde BM en snak med en kollega på samme klassetrin, som anvender Superbog som en fantastisk mulighed for de læsesvage elever, der kan få samme læseoplevelse som deres jævnaldrende, som kan låne og læse bøgerne på biblioteket. I 2.b anvendes Superbog til alle elever, idet vi har fokus på at bruge computeren mest muligt til alle elever her i starten. Flere er holdt op med at sætte robotten til at læse højt, for nu er det nemmere at læse selv, og her er humlen i vores fokus. Fokus i parallelklassen er jo helt klart et andet, idet de ikke har arbejdet ud fra samme fokus. De har endvidere slet ikke haft samme muligheder med computer, som 2.b har, og desuden har de startet Superbog op efter, at mange elever er ret sikre læsere. Derfor virker det ikke på samme måde naturligt at lade alle læse op med ørerne, som da 2.b i 1.b begyndte med Superbog, inden ret mange kunne læse bøgerne selv uden problemer. Det ses af ovenstående, hvor vigtigt det er, at introducere CD Ord og give eleverne læseoplevelser med dette program, før eleverne selv er i stand til at læse. Ved at alle kender og er startet med programmet og succesesivt vælger det fra, når de selv kan læse, bliver der ikke set skævt til de elever, der fortsat benytter programmet. Pc-læsning har gjort det muligt for eleverne at læse bøger fra 1. klasse. CD Ord har hjulpet eleverne med at læse, dengang de endnu ikke helt havde brudt læsekoden. Langt de fleste i 1.b er blevet rigtig gode til at læse i 2. klasse. Det hænger sammen med pclæsningen. Ingen bliver hægtet af, fordi de har svært ved læsningen og med tiden får de fleste greb om læsekoden, fordi de blandt andet har kunnet både se og høre ordene. Når pc-læsning hele tiden medtænkes, oplever elever med vanskeligheder, at de deltager i undervisningen på lige fod med klassekammareraterne. Det er inklusion. Ligeledes giver følgende elevkommentarer også en fornemmelse for elevernes følelse af inklusion og fascination af it. - Jeg har lige helt selv stavet til parasol, og det vidste jeg slet ikke, jeg kunne! - Jeg er faktisk vildt god til matematik, når jeg må lave det på computer! - Hvis man putter den der pen til smartboardet ind i munden, så kan man skrive med fingeren, ik også Bodil? 11

12 Opsamlende konklusion og grundlag for en vision It skal fremme inklusion og bruges som et naturligt værktøj i skriftsprogsundervisningen. Dette skal stadig være fokuspunkterne for den resterende del af projektet og samtidig være grundindholdet i en vision. Langt hen ad vejen viser de opnåedede resultater, at projektet kan nå frem til formålet. Måske vil nogle af målene ikke kunne ses indenfor den 2½ årige projektperiode, men konsulenten kan følge klassens læseresultater efterfølgende på 5. og 7. klassetrin. Her vil der forhåbentligt kunne ses yderligere resultater. Det er vigtigt, for den spontane brug af it fra både lærer og elevers side at netbooks ene forefindes lige der, hvor undervisningen foregår, nemlig i klassen. For at undgå tab af selvværd hos eleverne, fordi de ikke besidder alderssvarende kompetencer i selvstændig læsning og skrivning, er det væsentligt at give eleverne et alternativt handleredskab nemlig at læse med ørerne. Dette bidrager CD Ord til. CD Ord findes på alle Hvidovre Skolevæsents maskiner og bliver betalt fra centralt hold. CD Ord vil også kunne hjælpe med oplæsning af selvskrevne tekster, som er et af de næste skridt, nogle elever i 2.b skal udforske. Der er dog allerede elever, der slukker for hjælpen. De kan selv! Den forventede udvikling indeholder en række faser, hvor computeren anvendes mere eller mindre aktivt. I begyndelsenvar alle i gang med at lære maskinen og kende. Det var en stor udfordring for alle. I begyndelsen blev computeren brugt meget. I mellemfasen nåede nogle elever til et punkt, hvor de ikke længere dragede nytte af hjælpeværktøjet CD Ord. Her slap nogle elever støtten fra computeren mens andre fortsat vil bruge støtten. Her bruges computeren meget af nogle, mindre af andre og slet ikke af de øvrige. I næste udfordringfase vil alle igen bruge computerens hjælpe værkstøjer. Nogle vil så benytte både startværktøjerne og de nye hjælpeværktøjer andre kun de nye. Sådan vil anvendelsen af computerens hjælpeværktøjer bølge i en fremadskridende understøttelse, hvor alle når længere i deres læring. 12

13 Vil man vide mere, er der mulighed for at dykke ned i de enkelte tilbagemeldinger fra de involdverede parter, der vedlægges som bilag som følger: Bilag 1: Projektbeskrivelsen Bilag 2: De tre 1. klassers afdækning med Ordlæseprøve 1 i december 2009 Bilag 3: Dansk lærer Bodil Møller og Matematiklærer Vicki Jensens midtvejsevaluering Bilag 4: Viseskoleinspektør Louise Leths midtvejsevaluering Bilag 5: It-konsulent Torben Hessilt midtvejsevaluering og -overvejelser Bilag 6: It-vejleder Christian Frimanns midtvejsevaluering Bilag 7: Konklusion på Pd-projekt af Grethe Hyldkrog Konkrete spørgsmål til midtvejsrapporten kan rettes til Karen Kjær, KKJ@Hvidovre.dk 13