Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Ådalskolen

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 10 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side 11 Den specialpædagogiske bistand Side 11 Dansk som andetsprog Side 12 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 14 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 15 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 16 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 17 Elevers valg efter 9. klasse Side 17 Læseprøver Side 18 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 18 side 2

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en rummelig skole bestående af undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/ Dalgas samt en Centerklasse. Om i byen eller på landet giver naturen omkring de to afdelinger, mulighed for spændende og inspirerende undervisning. Ådalskolen består desuden af SFO/Klub for Centerklasserne og for Dalgasafdelingen og en USFO i Rønbjerg. Ådalskolen er et ambitiøst læringssted for såvel børn som ansatte. Skolen værner om sine værdier, både menneskelige og fysiske. Skolen er opmærksom på sin rolle, både som skole og som samlingssted for aktiviteter i lokalområdet. Skolen varetager et betydeligt undervisnings- og integrationsarbejde. Vi er på skolen overbeviste om, at rummelighed og faglighed er samspilspartnere i skolens daglige arbejde. Det er skolens målsætning, at eleverne tilegner sig anvendelig viden i et foranderligt samfund. Således vil vores elever opnå de bedste betingelser for at udvikle sig til at blive aktive og konstruktive deltagere i udviklingen af fremtidens samfund og i håndteringen af deres liv. På skolen er det værdifuldt at: - både elever og ansatte er glade for deres arbejde på skolen (det er også et arbejde at være elev) - arbejde seriøst og aktivt med alle fag - være en god kammerat - kunne udtrykke og vise følelser konstruktivt - engagere sig og tage initiativ - alle føler sig værdsat - alle oplever succes - tilegne sig relevant viden Skolens værdigrundlag På Ådalskolen bliver eleverne fagligt kvalificeret til alene og sammen med andre at kunne tage stilling, deltage og handle i en verden, der er kendetegnet ved kulturelle, værdimæssige og politiske forskelligheder Det sker gennem: Kvalitet i faglighed og trivsel med vægt på projektarbejdsformen (Grundskolen) Kvalitet i faglighed og trivsel gennem en undervisning præget af struktur og forudsigelighed med vægt på en fleksibel og hensyntagende tilgang til den enkelte elev (Centerklasserne og Oasen) side

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer 1 Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning 1 Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering 1 På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. 1 Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Udvikling i brugen af smartboards Projektarbejdsform på klasseniveau og som en del af dagligdagen Hvilke handlinger er der foretaget? Alle klasser har smartboards IT vejleder og den kommunale it-konsulent afholder kurser/workshops for alle planlægningen af skoleåret medtænkes projektarbejdsformen i årsplanerne i de enkelte fag Afdelingens Ved Indikatorer på at målene er nået Alle bruger smartboards som en naturlig del af undervisningen Projektarbejdsformen bliver en naturlig del af det enkelte fag Vurdering Der er Smartboards i alle klasselokaler BM, ML og ØR har afholdt kursus for alle lærere i Notebook Matematikprojekt med film Fremlæggelse af forløb fx multikulturel uge Engelsk/dansk læseteater Tværfaglig forløb med kristendom og engelsk i klasse Eleverne laver en film med en forklaring til rummelige figurer Eleverne undervises både visuel og auditivt Hjælp til læreren i undervisningen Vi oplever, at de tosprogede elevers sprogforståelse fremmes ved hjælp af fx billeder Fremlæggelse af forløb fx multikulturel uge Eleverne tør at fremlægge for hinanden, da det er en naturlig del af dagligdagen. Lærerene oplever at en bredere gruppe af eleverne kan nås ved hjælp af smartboard. Den enkelte lærer oplever smartboardet som et hjælpemiddel. JL, side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Undersøgende på råvarer i lokalområdet. Udvidelse af elevernes begrebsverden Oplevelse af at naturen ikke er en kulisse Opleve en tilværelse af større uforudsigelighed. Er det muligt at ændre kostvaner Kendskab til dyreliv i fjorden Skabe innovative rammer Hvilke handlinger er der foretaget? Besøg på økologisk gårdbutik, mejeri og frugtplantage Sansende og eksperimenterende samt praktiske færdigheder til fremstilling af nye fødevarer Turistbureau Indikatorer på at målene er nået Elevernes kreativitet er sat i spil, som idéskabere og lærerne som projektledere Individuelle målsætninger og metoder for hver elev Vurdering Både indskolingen og mellemtrinnet har beskrevet og planlagt et undervisningsforløb, som det dog viste sig vanskeligt at finde tid til at gennemføre og indarbejde i vores dagligdag på skolen. Meget af vores planlægningstid har været anvendt til andet i netop dette skoleår. Vi forestiller os, at den allerede udførte planlægning kan bruges i et forløb i et kommende skoleår. Deltagelse i Mini-Galathea og Madcirkus. Årets start med Rent liv, var en stor succes. Eleverne har duftet, smagt og oplevet på den lokale natur. Vi har haft en bid af fjorden med hjem. Naturen har været grundlag for flere projekter i klasserne. Vi arbejder videre i ånden fra Rent liv i det kommende skoleår. side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Udeskole Hvad var de lokale mål for indsatsen? At skabe et inkluderende læringsmiljø, der har som delmål at fastholde børn, især drenge med særlige behov i normalundervisningen. At styrke elevernes læring ved at eleverne gør deres egne erfaringer. At styrke elevernes sociale erfaringer ved at samarbejde om faglige emner i praksis. At opkvalificere lærere og pædagoger til at lave udeskoleundervisning. At styrke og fastholde børn med særlige behov i overgangen fra børnehave til skole. Hvilke handlinger er der foretaget? Der afholdes en ugentlig udeskoledag i -4 perioder af en varighed på -4 uger, som består af en kursusdel, en praksisdel, og efterbehandling. Indholdet i udeskole projekterne har sin hovedvægt i lokalområdet, hvor der som udgangspunkt lægges op til et samarbejde mellem skole og lokale kræfter samt lokale virksomheder. Den lokale børnehave inddrages i udviklingen af udeskolen. Der etableres et samarbejde med Skive Seminariums kommende friluftslinje. Der etableres et samarbejde med to andre skoler. Skolens personaler deltager i mindst to kurser. Indikatorer på at målene er nået: Drenge med særlige behov oplever at de har noget at bidrage med og at det har værdi qua undervisningens tilrettelæggelse. At eleverne får indsigt i at der er flere tilgange til viden. At udeskole bliver en integreret del af skolens dagligdag. Eleverne oplever at de kan drage paralleller til andre sammenhænge. Der udarbejdes en bank med ressource personer. Eleverne oplever sammenhæng mellem teori og praksis Studerende fra Skive Seminarium kommer og afprøver teori i praksis og der foregår vidensdeling mellem skolen og seminariet. Der foregår vidensdeling mellem Ådalskolen, Fursund skole og Ulbjerg skole. Vurdering Vi har set et tydeligt inkluderende læringsmiljø i uderummet hos drenge med særlige behov: - Større engagement og deltagelse i undervisningen - Den succes de har oplevet er ikke set overført til den øvrige undervisning. I de perioder, hvor der har været udeskole har eleverne været meget mere aktive og fysiske og vi har oplevet at eleverne kan bruge deres teori i den praktiske del, hvor de får brug for deres teoretiske viden. I uderummet kommer der mange flere kompetencer i spil hos eleverne, så de får en større social forståelse for hinanden. Opkvalificering: - Lærergruppen har gjort sig nogle erfaringer. - Vi har to der deltager i det kommunale tilbud: Forum for udeskole - En lærer er tovholder på Rent Liv - Vi er to, der har deltaget i kurset med Karen Barfod på VIA Skive MEN det er målet at ALLE på sigt bliver yderligere opkvalificeret. Vi har ikke arbejdet med overgangen fra børnehave til skole. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål Centerklassen/Oasen Undervisning i fællesskaber. eleverne oplever at indgå aktivt i positive fællesskaber gennem leg og bevægelse. Indskoling/Grundskolen At lære eleverne at begå sig i sociale fællesskaber. At eleverne opnår kendskab til andre kulturer og til børn med andre behov. At Handleplan Centerklassen/Oasen Skabe nogle fælleskaber omkring de emner, der er i årsplanerne eller med udgangspunkt i elevernes funktionsniveau. At de voksne rammesætter fællesskaberne. - Tilrettelæggelse så man udnytter de enkeltes forskelligheder, så alle elever opnår en positiv udvikling. Der skal arbejdes med elevernes forståelse for andre elever gennem pædagogiske forløb. Indskoling/Grundskolen Aftale regler for og med eleverne, sikre sig at alle voksne følger op på reglerne og tilbyde eleverne alternative muligheder (ex. Legeaftaler, elevrådskasse, legepatrulje, undervisning i nye lege). Anvende venskabsklasser. Lave fælles arrangementer, invitere hinanden til teater m.m., lave fælles emneuger, have fælles legeplads. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Centerklassen/Oasen eleverne finder sammen i en social og faglig kontekst. At eleverne har nogle gode oplevelser sammen. At eleverne har en friere indbyrdes kommunikation. eleverne udviser gode sociale kompetencer. - At eleverne kan udvise empati. At At Indskoling/Grundskolen At der ikke opstår konflikter. At eleverne lærer at tackle konflikter. Flere legeaftaler på tværs. Socialt løft og større faglig sikkerhed for normaleleverne i arbejdet med andre kulturer og børn med andre behov. Forståelse og omsorg fra vores normalelever til eleverne med særlige behov. side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Centerklassen/Oasen Øge forældrenes del af ansvaret for skoleparathed. Forventningsafklaring mellem skole og hjem. Hvad er skolens opgave? Hvad er hjemmets opgave? Indskoling/Grundskolen At der dannes forældre-netværk / forældre-fællesskab for at styrke klassefællesskabet. Handleplan Centerklassen/Oasen Sætte klare krav fra skolestart. Tage kravene op som fast del ved forældremøder. Ansvar til eleverne. Forventningsafstemning mellem skole og hjem. - Individuel hensynstagen. Indskoling/Grundskolen Det tydeliggøres for forældrene, at de har en stor del af ansvaret for dannelsen af en god klasse (et godt klassefællesskab). Det er en forældreopgave, at børnene møder undervisningsparate. Det er en forældreopgave, at børnene har skoletingene i orden. Der opfordres f.eks. til at invitere til forældrekaffe i forbindelse med fødselsdage. Skolen laver arrangementer for forældre i skoleregi. Forældrene opfordres til at lave fælles arrangementer uden for skolen. Ved fælles forældremøder fortæller forældrerødder om arbejdsopgaver i forbindelse med forældrerådet. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Centerklassen/Oasen At eleverne bliver mere skole/undervisningsparate. At idrætstøj o.m.a er med. At skole og hjem overholder de fælles indgåede aftaler. At der er løbende dialog mellem skole og hjem. Indskoling/Grundskolen At forældrene selv tager initiativ til at lave arrangementer. side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde IT i undervisningen og udeskole Mål At gøre eleverne mere selvhjulpne og kommunikerende via mobile enheder, hvor det giver mening. Vi vil bruge it i undervisningen, hvor det giver mening samt udløser en merværdi i forhold til læringspotentialet hos den enkelte elev. Vi vil via it forsøge at øge elevernes generelle motivation til læring. Det er vores mål, at eleverne gennem it vil opleve en langt større sammenhæng i undervisningen, hvor det at kunne få et hurtigt svar/ finde den rette viden, vil sikre en bedre og mere optimal proces mod nye læringserkendelser. Det er vores mål at it i undervisningen vil gøre det lettere at undervisningsdifferentiere samt, i større grad, udligne og kompensere for manglende færdigheder hos de svage elever. Udeskolen vil i høj grad kunne drage nytte af it-redskaberne, særligt i forhold til det at kunne fastholde data/oplevelser, som eleverne derefter skal arbejde videre med i den almindelige klasseundervisning. Målet med udeskole er, at vi får skabt nogle alsidige undervisningsmiljøer, hvor alle elever oplever succes, dvs. at vi ser udeskolen, som en mere inkluderende metode, hvor læring opstår i bearbejdningen af virkelige oplevelser. Skolegangen skal være varieret, og undervisningen skal regelmæssigt ske uden for klasseværelset. Udeskolemetoden skal sikre en større social forståelse, bl.a. ved at eleverne opdager hinandens kompetencer i en bredere læringskontekst. Udeskole skal også bidrage til større grad af arbejde med: sundhed, motion, motorik og koncentration. Sikre skolens forankring i lokalsamfundet. Handleplan Information, evt kursus til forældre. Sættes på som trin i pc-kørekortet. Indarbejdes via undervisningen til eleverne. Eleverne skal gøres bekendte med de færdselsregler, der gælder på nettet. Vi vil i kommende skoleår øge skolens it-kapacitet ved indkøb af enten en tablet, I-Pad eller pc til alle elever på skolens mellemtrin(grundskolen). Hvor det er muligt og giver mening, vil vi forsøge at erstatte bøger og papir med øget brug af it. Der skal arbejdes kontinuerligt med udeskolen, således at eleverne oplever udeskolen som en fast del af skolegangen. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At eleverne kommunikerer med hinanden via mobilenheder. Integreres i dele af undervisningen. Tryghed ved de kommunikations midler, som den enkelte elev har behov for. Større faglighed, trivsel og læring hos eleverne. En større grad af undervisningsdifferentiering og øget inklusion. En mere varierende og motiverende skole, der fremelsker sociale, glade og fokuserede dygtige elever. En skole præget af flere direkte oplevelser, hvor der bygges bro mellem teori og praksis. Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 10

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Ådalskolen har læsebånd hver morgen kl Læsning er en essentiel kompetence i alle fag og for at blive en god læser kræver det, at man læser og får indarbejdet gode læsevaner. Alt efter klassetrin og klassens årsplan læses der skønlitteratur eller faglitteratur. Der arbejdes løbende på former, som passer til de enkelte klassetrin. Der er ro under læsebåndet og alle børn ved, hvad de skal. Brugen af læsebånd, har vi kunnet se virke. I hele skoleforløbet arbejdes der desuden med forskellige evalueringsværktøjer, der bruges som støtte til elevernes læseudvikling: Løbende evaluering med LUS (læseudviklingsskemaet) Nationale test Læseprøver fra 0. til 6. kl. Staveprøver DVO s ordblindescreening i. klasse Vurdering og fremadrettet perspektiv Årets læseevalueringer på Ådalskolen må alt i alt sige at være positive. Undervisningsdifferentiering/holddeling. Prøvetagning. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde I specialregi har vi blandt andet gjort brug af VAKS I VAKS arbejdes der med fem forskellige afkodningsstrategier, der er særligt velegnede til ord med en bestemt struktur. Eleverne starter med at læse korte lydrette ord med en basal lydstrategi, og de slutter med at benytte andre afkodningsstrategier til at læse lange komplekse ord. Desuden læser eleverne tekster efter eget valg for at lære at overføre indlærte afkodningsstrategier til tekstlæsning. Endelig er der skriveopgaver, som ligeledes har til formål at træne elevens udnyttelse og overføring af de indlærte strategier s.6 i Lærervejledningen. Vurdering og fremadrettet perspektiv Vi er positivt overraskede over, at der er stor fremgang i læsefærdigheder hos den overvejende del af eleverne der har fulgt Vaks-forløbet. Eleverne udtrykker selv, at de har haft glæde af VAKS, og at det har gjort dem bedre til både læsning og stavning. Kursusforløb i fx skriftsproglige kompetencer, faglig læsning og skrivning. Indføring i forskellige relevante IT-programmer/apps. Sproglig opmærksomhed/lydlæreforløb. Udvikling af læsestrategier. side 11

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Børn med anden etnisk baggrund, og hvor der tales et andet sprog, end dansk i hjemmet, tilbydes undervisning i Dansk som andetsprog Skolen har tildelt DSA 7 lektioner ugentlig til disse elever. Undervisningen er tilrettelagt i samarbejde med klassens lærere, således at forskellige fag og behov dækkes. Der støttes i ordforråd, begreber førfaglige ord (forforståelse) læseforståelse alt afhængig af elevens behov. Undervisningen foregår på små hold årgangsvis, eller på tværs af årgange. Nogle gange gives støtten i klassen. På enkelte klassetrin tages nationale test i Dansk som andetsprog. Skolen er tilmeldt tosprogs- task force som afsluttes juni 14. Vurdering og fremadrettet perspektiv Børnene får udbytte af Dansk som andetsprog, hvor de får forklaret ord og vendinger, som de selv efterfølgende kan bruge i undervisningen. Der er god mulighed for at bruge sproget i den lille gruppe, og derefter kan de deltage aktivt i klassen. side 12

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde Rammesætning 4 4 Klassen 4 Den enkelte elev 4 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen 1 Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af 1 bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde 1 Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for 1 elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 1 2 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 1

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 4 Skolebestyrelser 4 4 Kommunikation 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser 1 Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem 1 skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev 1 På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske 1 informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 14

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder 1 Viceinspektør Afdelingsledere 5 Souscheflærere SFO-leder 1 USFO-leder Administrativt personale 1 Lærere Heraf lærere i normalklasser 1 Heraf lærere i specialklasser 12 Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere Pædagoger 4 4 Pædagogmedhjælpere 6 Undervisningsassistenter 2 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere 2 Elevtal 0. klasse 1. klasse 2. klasse. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Specialklasser 1 5 Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 201 SFO bh.kl. -. kl. SFO procent af antal mulige børn Antal elever Antal spor % Timetal 201/2014 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet 1.. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 100 % side 15

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev 14, ,8 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev 6, ,4 Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 8,1 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 201/2014 Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd Sygefravær 201 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring,9%,0%,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. Antal pt side 16

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2014 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 2012/ /2014 Landsgns. 2012/ /2014 Landsgns. 201/ kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 17

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 79% 16% 5% 80% 10% 10% 89% 11% 0% 84% 16% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% Grøn Gul Rød 20% 10% 0% 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Centerklassernes elever evalueres løbende i forhold til opstillede mål i handleplaner for at sikre en fortsat udvikling. De klarer sig forventeligt i forhold til deres udviklingstrin. Skolens undervising i dansk som andetsprog har en god effekt på vores tosprogede elever, som gennem undervisningen får en bedre forståelse af faget dansk og det danske sprog. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning. Afleveringsfrist 15. juni 2014 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: side 18