Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb""

Transkript

1 Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008

2

3 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefn

4

5 Indhldsfrtegnelse 1. Indledning Prjektet Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb Opgaven g rapprtens pbygning 4 2. Samlet vurdering af prjektet 6 3. Sklenetværket g partnerskaber Målene Analyse af netværk Beskrivelse af netværkene g betydningen af prcesstøtte Resultater af netværkene Netværk på sigt g frslag til frbedringer Analyse af partnerskaber Resultater af partnerskaber Betydningen af prcesstøtte Partnerskaber på sigt g frslag til frbedringer Opsamling De knkrete IKA-frløb Målene Analysen Succesfulde aspekter i IKA-frløbene (hvad virker) Barrierer i frbindelse med individuel kmpetenceafklaring Frslag til frbedringer Opsamling Fører IKA til kmpetenceudvikling? Målene Analysen Opsamling Metder g kilder anvendt i evalueringen Kilder Metder 33 Bilag A: Interviewguides til fkusgrupper 35 Fkusgruppe med skler 35 Fkusgruppe med arbejdspladser 37 I

6

7 1. Indledning I frbindelse med verenskmstfrhandlingerne i 2005 (OK-05) er der sat fkus på kmpetenceudvikling af krtuddannede i staten 1. SCKK s bestyrelse har derfr besluttet at igangsætte en række udviklingsinitiativer g frmidling af erfaringer med kmpetenceudvikling af de krtuddannede grupper g enkeltpersner. IKA Individuel kmpetenceafklaring er valgt sm ramme fr kmpetenceafklaringsprcessen. IKA er frankret i AMU-systemet g beskrevet i Lv m Arbejdsmarkedsuddannelser mv. Lvgrundlaget fr anerkendelse af realkmpetencer g gennemførelse af individuelle kmpetencevurderinger er dg blevet revideret pr. 1. august 2007, således at der ikke længere er tale m individuel kmpetenceafklaring, men individuel kmpetencevurdering (IKV). Hvedprincipperne i IKA i AMU gælder gså fr IKV i AMU. Ordningen har således stadig et klart uddannelsessigte, g vurderingsstandarden fr den individuelle vurdering er, ligesm med IKA stadig de handlingsrettede målbeskrivelser, sm indgår i de fælles kmpetencebeskrivelser (FKB). 2 Frnyelsen ligger primært i, at den enkelte medarbejder får mulighed fr at få anerkendt sine realkmpetencer g få papir på det, vedkmmende allerede kan i frm af et uddannelsesbevis fr kmpetencer svarende til hele arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag g/eller et kmpetencebevis svarende til dele af en arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfag. Hensigten er at give den enkelte medarbejder det bedst mulige grundlag fr at bygge videre på sin viden, sine færdigheder g kmpetencer, uanset hvr g hvrdan de er pnået. I indeværende rapprt anvendes IKA/IKV sideløbende sm beskrivelse af de gennemførte frløb. 1.1 Prjektet Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb Prjektet Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb er gennemført i periden fra juni 2006 til nvember 2007 på initiativ af SCKK g i samarbejde med knsulentfirmaet New Insight A/S samt tte uddannelsesinstitutiner g en lang række statslige arbejdspladser. Det verrdnede frmål med prjektet Kmpetenceafklaring g læring er at få skabt ngle strukturelle g rganisatriske betingelser, sm kan medvirke til at fremme kmpetenceudvikling af krtuddannede i staten. De strukturelle g rganisatriske betingelser består af: /38

8 Dannelse af sklenetværk g partnerskaber Gennemførelse af eksemplariske g innvative kmpetenceudviklingsfrløb fr krtuddannede (piltfrløb) Frmidling af viden m mulighederne fr kmpetenceafklaring g -udvikling 3. Gennem prjektet skal der skabes netværk mellem de deltagende skler g partnerskaber, mellem skler g arbejdspladser samt udarbejdes infrmatinsmateriale til statslige arbejdspladser m IKA/IKV. Netværk mellem skler g partnerskaber samt mellem skler g arbejdspladser er de strukturelle g rganisatriske frudsætninger fr metdeudvikling mkring IKA/IKV i staten. Grundet partnerskaberne mellem skler g arbejdspladser frventes metdeudviklingen bl.a. at bygge på en øget frståelse af arbejdspladsernes særlige behv g metder tilpasset særligt hertil. De IKAfrløb, der udvikles, kan derved målrettes såvel kmpetenceafklaring sm efterfølgende uddannelsesfrløb til statslige arbejdspladser (tilpassede IKA/IKV frløb). Frventningen er, at dette på sigt skal føre til kmpetenceudvikling på de deltagende arbejdspladser. Erfaringerne skal så udmøntes i et infrmatinsmateriale m IKA / IKV rettet specifikt md målgruppen. På endnu længere sigt skal dette bidrage til: At statslige arbejdspladser g deres medarbejdere får øget viden m mulighederne i IKV At de statslige medarbejdere således ved at henvende sig til de tilknyttede skler enten sm enkeltpersner eller sm grupper lettere kan få adgang til kmpetenceafklaring g uddannelse. Lgikken i prjektet er præsenteret i nedenstående frandringsmdel: 3 Fra prjektbeskrivelsen s. 1. 2/38

9 Figur 1: Frandringsmdel Udfrdring: Få statslige arbejdspladser anvender IKA sammenlignet med andre arbejdspladser. Ressurcer Aktiviteter Resultater Virkning Prcesstøtte NI Netværk mellem skler Metdeudvikling Krt sigt: Kmpetenceudvikling på deltagende arbejdspladser Prcesstøtte SCKK Finansielt tilskud Partnerskaber mellem arbejdspladser g skler Infrmatinsmateriale Tilpassede IKA-frløb Langt sigt: Flere statslige arbejdsplads er anvender IKA- eller lignende frløb Der er gennemført 13 IKA-frløb med samlet ca. 800 deltagere. SCKK g NI gav prcesstøtte bl.a. i frm af: Netværksmøder Netværksavis En hjemmeside med lgbøger g andet materiale Erfaringspsamling g pmærksmhedspunkter Skabe kntakter mellem skler g mellem skler g arbejdspladser. Ved evalueringens afslutning har 13 arbejdspladser gennemført et eller flere kmpetenceafklaringsfrløb. Indledningsvist vil det være relevant krt at definere et par centrale begreber der anvendes løbende i rapprten, men sm kan defineres frskelligt. Kncept g metde I prjektbeskrivelsen anvendes de t begreber synnymt g beskrives sm den del af piltfrløbene, eller sm nget der frventes udviklet i løbet af piltfrløbene. Piltfrløbene, herunder udviklede kncepter g metder, er udviklet således, at de efter gennemførelsen af prjektet kan transfrmeres til andre målgrupper uden yderligere mkstninger. 3/38

10 I indeværende rapprt vil begrebet metde vil blive anvendt m de enkelte sklers metder i gennemførelsen af IKA / IKV. Det kan være både de knkrete redskaber til gennemførelse af IKA, men gså metder anvendt i frberedelsesfasen før selve IKA frløbet. Metdebegrebet anvendes i indeværende rapprt synnymt med begrebet mdel. Begrebet kncept vil særligt blive anvendt sm betegnelsen fr den erfaringspsamling NewInsight har udarbejdet på baggrund af prjektet: Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb udviklingen af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser. Kncept dækker dermed ver det generiske kncept udviklet på baggrund af de samlede erfaringer med metder. Partnerskaber, netværk g samarbejde I prjektbeskrivelsen anvendes begreberne partnerskab g netværk synnymt, brtset fra at partnerskabs-begrebet dækker ver systematiseret samarbejde mellem skler g arbejdspladser g netværks-begrebet dækker ver systematiseret samarbejde mellem skler i prjektet. 4 Da begreberne ikke er defineret nærmere, vil indeværende rapprt tage udgangspunkt i etablerede definitiner af de t begrebet. Partnerskaber defineres dermed med udgangspunkt i udbudsprtalens definitin: Partnerskab indgås af t eller flere ligeværdige partnere. Parterne i partnerskabet skal have et fælles øknmisk incitament, fælles beslutningsdygtighed, fælles mål g fælles risikdeling. Partnerskabet skal ligeledes ber på et minimum af fælles værdier samt tillid g respekt. Fr at kunne tale m partnerskab skal alle de invlverede parter tilslutte sig de fastsatte mål, hvis succes skal pnås. Netværket defineres med udgangspunkt i Laurids Hedaa: Hvad er netværk egentlig? : Et netværk er defineret ved ikke at have et specifikt frmål, selvm den enkelte aktør i netværket gdt kan have g fte har et frmål med at indgå i et netværk. Et netværk vil altid vil rumme både muligheder g begrænsninger fr den enkelte aktør g hver enkelt relatin er præget af et gensidighedsfrhld. Såvel netværk sm partnerskaber er altså udtryk fr systematiserede samarbejder mellem frskellige partnere, hvr partnerskabet dg er langt mere frmelt g systematiseret end netværket. Det er vigtig at være pmærksm på, at dette er evaluatrs definitin af begreberne, g at disse frskelle ikke nødvendigvis har været tilsigtet i selve prjektfrmuleringen. 1.2 Opgaven g rapprtens pbygning Indeværende evaluering vil alene kncentrere sig m de elementer i frandringsmdellen, der er fremhævet i den grå bks i figur 1 venfr. Dette skyldes, at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant at se på egentlige virkninger, idet disse endnu ikke har haft mulighed fr at materialisere sig. Rapprten vil dg indehlde et krt 4 Prjektbeskrivelsen s. 1 4/38

11 afsnit m tendenser i frhld til kmpetenceudvikling baseret på tilgængelige data. Indeværende evaluering vil ikke inkludere en evaluering af infrmatinsmaterialet g dets ptentielle effekt. Evaluering vil dermed fkusere på: I hvilket mfang der er dannet netværk mellem sklerne g partnerskaber, mellem skler g arbejdspladser samt en vurdering af m dette i så fald har resulteret i metdeudvikling g tilpassede IKA-frløb, herunder hvilke barrierer, der har været, g hvrdan disse kan verkmmes (kapitel 3) En beskrivelse g vurdering af de individuelle IKA-frløb med fkus på barrierer, succesfulde aspekter g frslag til frbedringer 5 (kapitel 4) En vurdering af m der fr nuværende er indikatiner på, at IKA gså vil føre til kmpetenceudvikling fr medarbejderne, herunder hvilke barrierer, der har været, g hvrdan disse kan verkmmes (kapitel 5). 6 Kapitel 2 indehlder de verrdnede vurderinger baseret på hele analysen. I kapitel 6 præsenteres evalueringens metde mere dybtgående. Her skal det blt nævnes, at de i evalueringen præsenterede analyser, hvedknklusiner g anbefalinger bygger på flere frskellige datakilder: Løbende data genereret af skler g New Insight (prjektavis, lgbøger, pmærksmhedspunkter etc.) Interview med centrale aktører i New Insight g SCKK Fkusgruppeinterview med repræsentanter fr arbejdspladser g skler. Det er vigtigt at bemærke, at dette er en analyse af 13 gennemførte IKA-frløb udvalgt blandt skler g arbejdspladser med særlig interesse fr denne type frløb. Analysens resultater er ikke et udtryk fr hverken statslige arbejdspladsers eller AMU-sklers generelle hldning til/udførelse af/anvendelse af IKA. Ligeledes er de interviewede persner ikke repræsentanter fr deres arbejdspladser, de udtrykker alene egne hldninger til g vurderinger af frløbet. 5 Materialet hertil er begrænset, da der ikke har været gennemført evalueringer af de enkelte IKA-frløb g da lgbøgerne mkring frløbende har manglet eller været mangelfuldt udfyldt. 6 Da kun få arbejdspladser er nået til denne fase, vil der være fkus på, m der er indikatiner på, at der vil ske kmpetenceudvikling. 5/38

12 2. Samlet vurdering af prjektet I dette kapitel præsenteres krt en samlet vurdering af prjektet g dermed en psamling på de delknklusiner, der præsenteres gennem rapprten. Sm præsenteret i frandringsmdellen venfr, har prjektet haft til frmål at sikre kmpetenceafklaring g kmpetenceudvikling på de deltagende arbejdspladser gennem udviklingen af nye (mere tilpassede) metder. Analysen viser, at der på de deltagende arbejdspladser er sket en kmpetenceafklaring. Da de indledende faser p til kmpetenceafklaringen viste sig langt mere tidskrævende end frventet 7, er det de færreste af de deltagende arbejdspladser, der er nået til den egentlige kmpetenceudviklingsfase. Dermed er det ikke muligt at vurdere, m kmpetenceudvikling har fundet sted sm følge af prjektet, m end arbejdspladserne generelt er ptimistiske mkring, at dette vil ske. Nedenfr præsenteres analysens verrdnede resultater fr de enkelte elementer i frandringsmdellen. De af SCKK prettede g af NewInsight støttede sklenetværk har været vigtige redskaber i denne metdeudvikling, da det har været gde fra fr erfaringsudveksling g gensidig læring. Disse fra var ikke pstået uden prjektet g de fælles målsætninger dette sætter. De var heller ikke pstået uden den prcessuelle g finansielle støtte, sm prjektet bidrg med. Netværket frventes videreført på et mere ufrmelt g persnbundet plan, der hvr persnlige relatiner er skabt. Sklenetværk er vigtige i prjekter, der sigter md at skabe nye metder g / eller prcedurer. De skaber rum til at udvikle g diskutere i et frum af ligesindede g dermed fr at lære af hinanden. Et lignende prjekt kunne med frdel have et lidt større fkus på selve metden mkring IKA, m end prjektet helt tydeligt har vist, at udfrdringerne ligger i pstartsfasen. Flere af de deltagende arbejdspladser efterspurgte muligheden fr at deltage i lignende netværk, således at gså arbejdspladserne har mulighed fr at lære af hinandens erfaringer. At skabe egentlige partnerskaber mellem de arbejdspladser g skler, der deltg i prjektet, synes ikke at være pnået. 8 Der har været frmaliseret samarbejde, hvr 7 Hele frberedelsesfasen hvr der skabes kntakt mellem skler g arbejdspladser, har vist sig tidskrævende. Ligeledes har det vist sig mere tidskrævende end frventet at gennemføre det indledende arbejde med at frberede det egentlige IKA-frløb. Årsagen hertil er bl.a., at arbejdspladserne har skullet lægge et, fr mange, uventet strt arbejde i at afdække relevante kmpetencer g efteruddannelsesstrategier tilpasset IKA-frløbet. 8 Begrebet partnerskaber er ikke nærmere defineret i prjektet g anvendes af de fleste deltagere synnymt med begrebet samarbejde. I rapprten betragtes partnerskabet sm et 6/38

13 det har været nødvendigt fr prjektet, g enkelte steder har samarbejdet givet sig udslag i andre fælles prjekter eksempelvis nye kurser fr arbejdspladsens ansatte. Men egentlige partnerskaber mellem ligeværdige parter med fælles mål, risikdeling g øknmiske incitamenter har der ikke været tale m. Dette betyder dg ikke, at partnerskaber / tættere samarbejdsfrhld ikke kan udvikles på sigt sm følge af prjektet, g at målet kan dermed nås i et længere tidsperspektiv. En årsag til det manglende partnerskab kan være de stre udfrdringer, sm alle parter har erkendt pstd i frbindelse med gensidig frventningsafstemning. En del arbejdspladser var verraskede ver den arbejdsmængde, der lå i prjektet, g havde reelt frventet mere resultat fr færre ressurcer. Sklerne, på den anden side, blev fte mødt med frventninger, sm det var urealistisk at realisere indenfr rammen af IKA. Flere skler udtrykker således, at de ikke ville kunne gennemføre et lignende frløb med frtjeneste / uden at tabe penge. Enkelte nævner, at de mange frskellige aktører, der har været inde ver hvert prjekt, kan have været med til at kmplicere frventningsafstemningen. Det har i ngle tilfælde været vanskeligt at krdinere g skabe entydighed i pstartsfasen, hvilket efterfølgende har haft betydning fr implementeringen. Partnerskaberne synes ikke at have ført til individuelt tilpassede IKA-frløb i en stringent betydning. Sklerne har generelt brugt de redskaber, de nrmalt anvender. Men den lange frberedelsesfase p til selve IKA-frløbet, hvr skler g arbejdspladser sammen har defineret kmpetencekrt, frmål etc., har givet hvert IKAfrløb en arbejdspladstilpasset frm. I lignende frløb er det vigtigt, at alle parter er til stede fra starten, således at det er klart, hvad der lves g frventes fra sklernes g arbejdspladsernes side. Samtidig er det vigtigt med skriftlige aftaler g kntrakter. 9 Det er ligeledes vigtigt, at SCKK deltager i kntaktfasen, samt til efterfølgende at løse eventuelle uverensstemmelser, da såvel skler sm arbejdspladser sætter str pris på det kvalitetsstempel, sm SCKK repræsenterer fr flere har dette været en vigtig årsag til verhvedet at deltage. Prjektet Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb har bidraget til metdeudvikling blandt de deltagende skler. Ikke så meget i frhld til de knkrete metder til at gennemføre kmpetenceafklaring, men mere i frhld til hele startfasen frud fr IKA/IKV på arbejdspladser. De knkrete IKA-frløb g den deraf følgende kmpetenceafklaring er blevet meget psitivt mdtaget af arbejdspladserne. IKA har: frmaliseret samarbejde efter Udbudsprtalens definitin. Partnerskabet tager dermed samarbejdet et niveau p. Se s. 13 i denne rapprt. 9 Se nærmere i NIS publikatinen: Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb - Udvikling af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser. 7/38

14 Øget fkus på en gruppe medarbejdere, der fr ngle arbejdspladser fte verses i efteruddannelsesøjemed Sat fkus på den enkelte medarbejders kmpetencer (fra arbejde såvel sm fritid) g ikke mindst efteruddannelsesbehv g -ønsker. Skabt et fælles rganisatrisk fkus på efteruddannelse, kmpetencebehv g muligheder hs de enkelte medarbejdere. Dette frventes at øge den reelle effekt af IKA, således at der gså vil ske en knkret kmpetenceudvikling. IKA/IKV skal helst gennemføres fr alle relevante medarbejdere på arbejdspladsen. Både fr at sikre rganisatrisk fkus g fr at medarbejderne i højere grad kan bruge hinanden i prcessen mkring kmpetenceafklaring g udvikling. En udbygning af IKA/IKV kunne ptentielt bestå i, at mellemledere intrduceres til, hvrdan de skal anvende, de resultater IKA bibringer g sikre, at kmpetenceafklaring fører til kmpetenceudvikling. Knkret kunne dette handle m vejledning i, hvrdan skemaer mm. bruges i rganisatinens planlægning såvel sm i medarbejderudviklingssamtalen. Generelt er det vigtigt, at gså mellemledere inddrages i prcessen, således at de udvikler ejerskab, da implementeringen af resultaterne fte vil være netp mellemledernes ansvar. Det er sm tidligere nævnt ikke muligt endeligt at afgøre, m IKA/IKV vil føre til kmpetenceudvikling. Fr indeværende er der et meget knkret g meget tydeligt eksempel, hvr efteruddannelsesraten steg mærkbart på en arbejdsplads, der har deltaget. De resterende arbejdspladser er i en fase, hvr de skal til eller er i gang med at implementere resultaterne gennem medarbejderudviklingssamtalen (herefter MUS) Det er de færreste skler, der er med i selve implementeringen. 8/38

15 3. Sklenetværket g partnerskaber Indeværende kapitel belyser i hvilket mfang, der er dannet netværk mellem sklerne g partnerskaber, mellem skler g arbejdspladser, samt m dette har resulteret i metdeudvikling g tilpassede IKA-frløb. Kapitlet vil både beskrive, hvrdan sklenetværk g partnerskaber er frløbet, samt hvilken betydning deltagerne mener, at dette har haft fr prjektets succes. Kapitlet vil: Analysere netværk g partnerskaber Belyse, i hvilket mfang der er udviklet kncepter eller metder til IKA, der uden yderligere mkstninger, kan anvendes ver fr andre persner eller andre målgrupper. Dette gøres ved at: vurdere, hvrvidt det etablerede netværk mellem sklerne har fungeret efter hensigten vurdere, m netværk g partnerskaber har ført til metdeudvikling vurdere, m metderne er særligt tilpasset arbejdspladsens behv vurdere, m metder/kncepter kan verføres til andre persner eller målgrupper. Undersøge, hvilken effekt sklenetværket g partnerskaberne, ifølge deltagerne, vurderes at have haft indtil nu, hvilke effekter de vurderes at kunne have på sigt samt klarlægge, hvilke frslag til frbedringer af dette samarbejde deltagerne måtte have. 3.1 Målene I prjektbeskrivelsen er følgende målsætninger g succeskriterier pstillet fr piltfrløbene g de sklenetværk, der blev prettet 10 : Sklerne kan gennem netværksdannelse g partnerskaber kvalificere g ptimere afklarings- g udviklingsfrløb målrettet de statslige målgrupper g derved lette adgangen fr enkeltpersner g institutiner Piltfrløbene, herunder udviklede kncepter g metder, er udviklet således, at de efter gennemførelsen af prjektet kan transfrmeres til andre målgrupper uden yderligere mkstninger. Netværksmøderne har derudver haft til frmål at sikre SCKK et detaljeret videngrundlag m mdeller g metder til IKA/IKV, sm efterfølgende kan anvendes i frmidlingsfasen. En vurdering heraf indgår dg ikke i indeværende evaluering, da dette er knyttet til frmidlingsfasen, sm ikke belyses her. Knkret er det New Insight g SCKK, der har været faciliatrer af netværket, g NI har haft til pgave at udvikle et generisk kncept fr IKA/IKV i staten på baggrund af 10 I dette afsnit beskrives alene de målsætninger, der er relevante fr indeværende afsnit g indeværende evaluering. Langsigtede effektmål g målsætninger fr infrmatinskampagnen inddrages eksempelvis ikke. 9/38

16 de udviklede metder. I et fremadrettet perspektiv er det derfr vigtigt at se på, hvilken rlle New Insight g SCKK har haft i frhld til prettelsen g fasthldelsen af netværket, ikke mindst m netværk kan skabes g prethldes uden eksterne partnere. I dette afsnit vil vi derfr gså se nærmere på den rlle SCKK g NI har haft i frhld til netværket. Ligeledes vil vi se nærmere på det mere knkrete prdukt af netværksmøderne g prjektet, nemlig det kncept fr IKA/IKV i staten, der er udviklet af New Insight. 3.2 Analyse af netværk I et netværk er det relatinen mellem de frskelligt aktører g ikke aktørerne i sig selv, der er i centrum. Et netværk er ligeledes defineret ved ikke at have et specifikt frmål, selvm den enkelte aktør i netværket gdt kan have g fte har et frmål med at indgå i et netværk. Et netværk vil altid vil rumme både muligheder g begrænsninger fr den enkelte aktør g hver enkelt relatin er præget af et gensidighedsfrhld. 11 Sklenetværket i IKA-prjektet adskiller sig fra venstående definitin af netværk ved at have et knkret fælles frmål, nemlig udvikling af nye metder g erfaringsudveksling sklerne imellem m et givent prjekt. Netværket har derudver faste rammer i frm af faste møder g prcesknsulenter til at facilitere møderne. Deltagelse i netværket betragtes derudver sm en del af den aftale, sklerne har indgået med SCKK i frbindelse med prjektet. Med det fælles frmål g de faste rammer samt netværkets frankring i aftalen mellem skler g SCKK, skal netværkets resultater bl.a. vurderes på, m netværkets frmål er realiseret g på, m deltagelsen har været stabil g kntinuerlig Beskrivelse af netværkene g betydningen af prcesstøtte Der har været gennemført 4 netværksmøder med repræsentanter fra de deltagende skler. Prjektaviser g referater fra møderne viser dg, at antallet af mødedeltagere var nget svingende g fte med nye medlemmer. På netværksmødet d. 25. ktber 2006 deltg således 7 repræsentanter fra 5 skler, hvraf 3 af repræsentanterne var nye. 12 På pstartsmødet deltg 22 repræsentanter fra sklerne. 13 Det svingende deltagerantal g udskiftninger i de persnlige repræsentanter kan have haft en negativ effekt på mulighederne fr netværkets videreførelse. Dette vides dg endnu ikke. Generelt vurderer repræsentanterne fra sklerne, at netværk kræver de rette rammer. Der skal være nget knkret at mødes m. Det betyder, at et knkret prjekt er en vigtig frudsætning fr netværkene, ligesm at det er vigtigt med en frm fr kmpensatin fr den tid, der anvendes på netværket. Dermed er det gså tydeligt, 11 Kilde: Laurids Hedaa: Hvad er netværk egentlig?. DILF-rientering, ktber Prjektavis nr Prjektavis nr /38

17 at de ressurcer sm såvel SCKK sm New Insight har lagt i netværksmøderne, har været vigtige. Alle deltagende repræsentanter var meget tilfredse med rammerne fr netværksmøderne, herunder New Insight g SCKKs bidrag i frm af plæg, styring, prcesser, administratin etc. Flere skler gav udtryk fr, at bl.a. muligheden fr at indgå i nye netværk var en af de medvirkende årsager til, at de valgte at deltage i prjektet. Sklernes barrierer fr at deltage synes primært at handle m øknmi i betydningen de timer, der skal lægges i møderne. Enkelte respndenter gav udtryk fr, at de indledningsvist havde haft barrierer fr at skulle diskutere metder g erfaringer på møderne. Metder betragtes sm en frretningshemmelighed, sm man ikke ønsker at invlvere ptentielle knkurrenter i. Der var dg enighed m, at dette frbehld var nget, man havde lagt fra sig Resultater af netværkene Det fremgår af den første udgave af netavisen, at netværket bl.a. har til frmål at sikre mdeludvikling: Igennem erfaringsudveksling på netværksmøderne vil vi gerne i fællesskab udvikle IKA-mdeller fr frskellige typer statslige arbejdspladser g medarbejdere. 14 Prjektet g dermed netværkene har dg ændret fkus undervejs, bl.a. frdi erfaringerne viste, at det især er hele frberedelsesfasen, der vlder prblemer g skaber frudsætning fr succes. 15 Flere respndenter peger da gså på, at det ikke så meget er nye eller innvative metder til at gennemføre IKA, der har været i fkus. De mderne skler har allerede frskellige afprøvede metder at anvende, g der har ikke været et behv fr at udvikle egentlige nye eller innvative metder. En af respndenterne siger m netværksmøderne: Jeg har lidt en ide m, at vi har vres metde, g så hører vi j, hvad I andre laver, men vi hlder s til vres eget. Det ændrede fkus betyder gså, at den prindelige idé med knceptualisering 16 ikke lykkedes. Grundet bl.a. meget stre frskelle arbejdspladserne imellem, har det ikke været muligt at udvikle kncepter, der er specifikt tilpasset en given situatin sm arbejdspladsen kan befinde sig i. 17 En af respndenterne gav udtryk fr, at det generiske kncept rent faktisk mangler metdiske elementer, der ville kunne styrke dets anvendelighed: Metdedeling har der ikke været meget af i netværket. Det er ikke fra dette, at de generiske kncepter er pstået. Det havde nk været meget mere anvendeligt, hvis der havde været metde-diskussin mellem sklerne. Prjektet har dg givet rigelig mulighed fr at udvikle et kncept fr IKA/IKV på statslige arbejdspladser, samlet i New Insights publikatin Kmpetenceafklaring g 14 Det der andet steds mtales sm udvikling af kncepter fr IKA/IKV i staten. 15 IKA-frløb i staten: erfaringspsamling, interview med SCKK m.fl. 16 I betydningen udviklingen af frskellige metder fr IKA, der uden yderligere mkstninger kan anvendes verfr andre målgrupper. 17 Interview med SCKK, New Insight g gennemgang af det udviklede kncept. 11/38

18 innvative læringsfrløb - Udvikling af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser. Knceptet er krt præsenteret grafisk nedenfr: Figur 3.2: New Insights generiske kncept fr IKV på statslige arbejdspladser Overrdnet indgår IKA/IVK i et frløb, der mfatter tre faser: frberedelsen, selve afklarings- g vurderingsprcessen samt endeligt pfølgningen. Frberedelse Arbejdspladsens situatin g behv Planlægning g frventningsafstemning mellem arbejdspladsen g uddannelsesinstitutinen samt tilvejebringelse af dkumentatin Varighed: Op til seks måneder Vurderingsprcessen Frberedelse af medarbejderne Vurdering af medarbejderne Beskrivelse af hvad medarbejderne kan g har brug fr Varighed: Mellem en g tre måneder Opfølgning Kmpetenceudvikling fr enkelte medarbejdere afdelingsvis fr hele arbejdspladsen Varighed: p til flere år Identifikatinen af arbejdspladsens situatin g behv samt pfølgningen er væsentlige elementer af selve frløbet men indgår lvgivningsteknisk ikke i IKA/IKV. Kilde: New Insight: Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb - Udvikling af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser (2007) Knceptet har fkus på især faserne frud fr selve IKA frløbet, hvr frventninger afstemmes mellem arbejdsplads g skle, g hvr materialer udarbejdes, så de er tilpasset arbejdspladsens knkrete prfil. Dette har været en naturlig vinkel, idet netp denne fase viste sig at være langt mere mfattende g ressurcekrævende, end det prindeligt var antaget. Det har været et strt arbejde fr arbejdspladserne at frberede IKA-frløbet g sætte kmpetenceudviklingen ind i en strategisk ramme fr arbejdspladsens samlede kmpetenceafdækning g udvikling. Udfrdringen har bl.a. ligget i at identificere g kategrisere relevante kmpetencer fr de mange frskellige medarbejdere, der har skullet deltage i IKA. Umiddelbart vurderer SCKK g New Insight, at knceptet kan anvendes af andre målgrupper uden yderligere mkstninger. Denne vurdering deles delvist af repræsentanterne fra sklerne, lidt afhængigt af, hvad der ligger i udsagnet. Sklerepræsentanterne mener generelt, at knceptet rigtigt gdt beskriver, hvad de har plevet. En enkelt skle har brugt det, internt i rganisatinen, til at beskrive 12/38

19 hele tanken bag at arbejde mere prjektrienteret. Respndenterne fra denne skle har været glade fr knceptet: Det har været gdt at bruge internt. Dermed peger de på, at deltagerne selv kan anvende knceptet, når de eller andre fra deres skle skal igangsætte lignende prjekter på andre arbejdspladser. Knceptet kan dermed anvendes af andre målgrupper. Selve frløbet skal dg stadig tilpasses den enkelte arbejdsplads på præcis samme måde, sm det har været tilfældet med de første frløb. Der hvr enkelte respndenterne er lidt i tvivl m knceptets verførbarhed, er i frhld til skler, der ikke selv har deltaget i frløbet. Flere respndenter er enige m, at I den frm det ligger her, kan det ikke umiddelbart bruges til udefrakmmende - det kræver frklaring. Dette er dg ikke et udsagn, der er testet på udefrakmmende, g det vides dermed ikke, m andre kan anvende knceptet til at tænke mere prjektrienteret i deres tilbud af IKA/IKV. En anbefaling kan dermed være, at en intrduktin til knceptet skal ligge sm en del af plysningsarbejdet fremver. Netværket har dermed (endnu) ikke indfriet det frventede mål m at udvikle nye metder. Netværket har dg ifølge repræsentanter fra sklerne haft en del psitive effekter af anden karakter: I den første fase af prjektet, kunne jeg mærke, at det betød meget at have det netværk til andre skler. Det er gdt at høre, at andre skler er enige i de erkendelser, vres egen rganisatin har gjrt. Netværket har dermed været et vigtigt element i hele prjektet, hvr flere skler har skullet tænke samarbejdet med arbejdspladserne på en lidt ny måde. Netværket har ligeledes været anvendt til at diskutere vergangen til IKV, hvilket respndenterne har været glade fr at kunne vende i et fælles frum Netværk på sigt g frslag til frbedringer I interviewene blev sklernes repræsentanter bedt m at vurdere, m de frventer, at netværkene blev videreført. Flere respndenter gav udtryk fr, at de persnbundne kntakter fra dette prjekt føres videre, men at det nuværende prjekt-netværk ikke kmmer til at køre videre af sig selv. Argumenterne herfr var bl.a., at der skal nget øknmi g en ramme g et mål, sm gør, at man har nget at samles fr g m, g så skabes der netværk, blandt dem, der kan sammen. Netværket frventes dermed gennemført på mere ufrmel basis baseret på persnlige relatiner, der er pstået mellem deltagere. På sigt mener respndenterne fra sklerne, at det ptentielt kan få betydning, at man har udvekslet erfaringer i netværkene. Således frventer flere, at man i et mfang lader sig inspirere til at ændre metder g lære af hinanden. En enkelt peger på muligheden fr, at sklerne bliver bedre til at henvise arbejdspladser til netp den skle, der udbyder det prdukt, sm arbejdspladsen efterspørger. På denne måde 13/38

20 frventes det, at metder udvikles, g at flere arbejdspladser får IKA/IKV frløb tilpasset deres behv. Dette er dg kun frmdninger, da ingen af respndenterne kunne præsentere knkrete eksempler på nuværende tidspunkt. Sklerne havde ikke mange knkrete frslag til frbedringer af netværkene. Det har allerede været nævnt, at enkelte efterspurgte mere tid til egentlige metdediskussiner, men at sklerne generelt vurderer, at de fik et gdt udbytte af netværksmøderne på mange andre mråder. Endeligt var der en respndent, der knkret efterspurgte et pfølgende møde efter ca. et år, hvr erfaringer g nye erkendelser bliver fremlagt g diskuteret. Det er her værd at nævne, at arbejdspladserne knkret efterspurgte muligheden fr at udveksle erfaringer med frløbet g samarbejdet med sklerne. Det var en generel vurdering blandt repræsentanterne fra arbejdspladserne, at meget kunne være blevet effektiviseret g en del prblemer g fejltagelser undgået, hvis arbejdspladserne havde haft et frum, hvr erfaringer med prcessen blev diskuteret. Dette kan dermed være en anbefaling. 3.3 Analyse af partnerskaber 18 Udbudsprtalen.dk, der beskæftiger sig med samarbejde mellem virksmheder g det ffentlige, definerer begrebet partnerskab sm nget, der indgås af t eller flere ligeværdige partnere. Parterne i partnerskabet skal have et fælles øknmisk incitament, fælles beslutningsdygtighed, fælles mål g fælles risikdeling. Partnerskabet skal ligeledes ber på et minimum af fælles værdier samt tillid g respekt. Fr at kunne tale m partnerskab skal alle de invlverede parter tilslutte sig de fastsatte mål, hvis succes skal pnås. 19 Ifølge prjektbeskrivelsen er frmålet med partnerskaberne at lette de krtuddannedes adgang til kmpetenceudvikling g uddannelse, ligesm sklernes øgede viden m de statslige institutiners udvikling g arbejdspgaver vil lette transfrmatinen mellem læringen på arbejdspladsen g læring på uddannelsesinstitutinen. I dette afsnit analyseres det, m partnerskaber har ført til, at sklerne har fået øget viden m de statslige institutiners udvikling g arbejdspgave, herunder m sklernes metder har været særligt tilpasset den knkrete arbejdsplads g denne sektr. Med det venfrstående frmål i baghvedet, er det klart, at partnerskabsbegrebet lægger p til tæt samarbejde før, under g gerne efter IKA-frløbet. I de knkrete partnerskaber std SCKKs knsulenter fr at skabe kntakten mellem arbejdspladser 18 Begrebet partnerskaber er ikke nærmere defineret i prjektet g anvendes af de fleste deltagere synnymt med begrebet samarbejde. I rapprten betragtes partnerskabet sm et frmaliseret samarbejde efter definitinen fra Udbudsprtalen, der er præsenteret nedenfr /38

21 g skler, sm herefter selv videreførte samarbejdet i ngle tilfælde med SCKK på sidelinien, g i andre tilfælde tg sklen helt ver. Arbejdspladsernes beskrivelse af partnerskaberne / samarbejdet med sklerne varierer meget. Ngle arbejdspladser taler m tæt samarbejde, andre m skler sm de næppe vil kalde samarbejdspartnere. Ngle gange har frskellige arbejdspladser meget frskellige vurderinger af den samme skle. Om en af sklerne siger en repræsentant fra en arbejdsplads således: Samarbejdet med SCKK har fungeret fint, g det gælder gså fr samarbejdet med sklen. Flkene fra sklen har været engagerede, g de lærte j gså nget undervejs. Jeg synes, vi km tæt på dem, g eksempelvis fik vi målrettet metden undervejs, så det km til at passe bedre til s. En repræsentant fra en anden arbejdsplads siger m samme skle: Det har fungeret mindre gdt. Der gik lang tid, før der skete nget, g vi skulle selv tage initiativet. Samtidig havde sklen slet ikke gjrt sig klart, hvad det var fr en arbejdsplads, g vi har faktisk været tæt på at give p flere gange, da samarbejdet ganske enkelt ikke har fungeret. En enkelt arbejdsplads kan frtælle m et meget tæt g et langt mindre tæt samarbejde i t frskellige prjekter med den samme skle. Kun en enkelt arbejdsplads beskriver samarbejdet sm et knkret partnerskab, men denne arbejdsplads arbejdede gså meget med pågældende skle før prjektet g mener ikke, at prjektet sm sådan har resulteret i partnerskabet / frbedret partnerskabet. Arbejdspladserne sm sådan beskriver generelt ikke prjektet sm et partnerskab med sklerne. Ligesm sklerne mener de, at hele pstarts-, frventningsafstemnings- g afklaringsfasen har været lang g fte brydsm. Flere arbejdspladser havde plevelsen af, at sklerne knap vidste nget m arbejdspladsen, inden de km på det første besøg. Dette betød, at arbejdspladserne sm udgangspunkt var meget kritiske indstillet verfr sklerne g samarbejdet med dem, g at samarbejdet ikke nødvendigvis var præget af hverken tillid eller en knstant frnemmelse af at arbejde md samme mål. Alle de repræsentanter fra arbejdspladserne, vi talte med, giver dg samtidig udtryk fr, at den lange afklarings- g afstemningsfase gav gde resultater i frm af gde IKA-frløb fr medarbejderne. Dette blev støttet p af de medarbejdsrepræsentanter, der var tilstede, sm fte ikke var klar ver, hvr mfattende hele det indledende arbejde havde været. Enkelte repræsentanter fra såvel skler sm arbejdspladser peger på, at det er fr tidligt at tale m udviklingen af egentlige partnerskaber. En skle udlægger det således: Man diskuterer ikke partnerskab med dem, men hvis man pfører sig rdent- 15/38

22 ligt g leverer varen, så bliver partnerskaberne j skabt. Dermed er partnerskaber ikke nget sklerne mener skal pståe i prjektet, det frventes i højere grad at være et ptentielt resultat af prjektet. Flere arbejdspladser har samme tilgang til partnerskaber g samarbejde. Fr arbejdspladserne er det vigtigt først at vurdere, hvad resultaterne af IKA/IKV bliver, før man begynder at verveje partnerskabstanker eller at verveje IKA/IKV igen. Også her er samarbejde / partnerskaber et resultat af prjektet mere end det er en del af prjektet. Opsamlende m partnerskaberne kan det siges, at en slidsm frberedelsesfase har krævet mange ressurcer g har sjældent haft tydelig frm af et egentligt partnerskab. Da prcessen km på skinner blev resultatet (det knkrete IKA-frløb) gdt, g fr enkelte skler/arbejdspladser kan dette på sigt resultere i egentlige partnerskaber, m end dette endnu ikke er sikkert. Endeligt er det værd at nævne, at repræsentanterne fr arbejdspladserne gav udtryk fr, at en mere strømlinet frberedelsesfase frud fr selve IKA/IKV-frløbet vil øge deres interesse i denne type frløb. Her kan knceptet være en str hjælp, hvis det kan anvendes af andre skler til at lære af de erfaringer, piltprjektet har draget mkring netp frberedelsesfasen, g hvrdan denne bedst gennemføres Resultater af partnerskaber Det næste vigtige spørgsmål bliver så, m samarbejdet har resulteret i frløb tilpasset den enkelte arbejdsplads g m det har skabt et særligt indblik i muligheder g barrierer fr IKA/IKV på statslige arbejdspladser. Et tilpasset frløb kan tage mange frmer fra et fuldt tilpasset frløb inkl. metder, persner/undervisere g indhld til delvist tilpassede frløb, hvr en eller t af vennævnte er tilpasset arbejdspladsen. I hvilket mfang piltprjekterne har resulteret i frløb tilpasset arbejdspladsens behv udtrykkes meget gdt, af en af repræsentanterne fra arbejdspladserne: Det er startet med et kncept, g så har vi j skullet fylde ind. De gjrde meget ud af at frtælle s, at de leverede skabelnen, men vi skulle selv fylde ud. Der er dermed sket en tilpasning af redskabet til arbejdspladsen men dette er sket indenfr rammerne af de eksisterende metder g persner/undervisere. Dette stemmer gså gdt verens med sklerepræsentanternes udsagn m, at metdeudvikling ikke har været i fkus i prjektet. Der er dermed tale m, at prjektet har resulteret i delvist tilpassede IKA-frløb. Mht. m partnerskaber/samarbejde har øget sklernes frståelse fr behv, muligheder g barrierer på statslige arbejdspladser er det interessant, at sklerne grundlæggende vurderer, at der ikke er str frskel på statslige g andre arbejdspladser: Der er ikke den stre frskel på at arbejde med statslige g private arbejdspladser. Kun lige den tvist med, at der står ting i resultatkntrakten sm skal indfries. Såle- 16/38

23 des giver sklernes repræsentanter sm sådan ikke udtryk fr, at prjektet har øget deres viden m de statslige institutiners udvikling g arbejdspgaver. En enkelt repræsentant fr en af arbejdspladserne peger gså på resultatkntrakten: I vres resultatkntrakt fr 2008 er det skrevet ind, at der skal laves udviklingsplaner, så tænkt ind i den sammenhæng er det meget psitivt, at vi har fået gennemført IKA.. At de statslige arbejdspladser har sm krav i resultatkntrakten, at der kmpetenceudvikles (enkelte af de arbejdspladser, vi talte med, måler meget direkte deres ledere på dette) kan de deltagende skler se både frdele g ulemper i. Frdelen kan være større interesse i at kmpetenceafklare g kmpetenceudvikle gså de krtuddannede. Ulempen kan være, at ønsket m at leve p til en resultatkntrakt, bliver årsagen til at kmpetenceafklare g udvikle, snarere end det skyldes et egentligt strategisk ønske m g behv fr at kmpetenceafklare g udvikle Betydningen af prcesstøtte Såvel skler sm arbejdspladser vurderer, at SCKKs deltagelse er vigtig. I såvel interview sm i prjektavis nr. 4 fremgår det, at sklerne ser SCKK sm en vigtig døråbner til arbejdspladserne. En respndent mener, at samarbejdet med SCKK virker sm en blåstempling af sklens prdukter. Dette støttes p af arbejdspladserne, der ligeledes giver udtryk fr, at det, at SCKK er inde ver, øger tilliden til prduktets kvalitet. SCKK har således en vigtig rlle i at sælge prjektet g skabe kntakten til arbejdspladserne. Udfrdringen ved denne mdel bliver ifølge respndenter fra såvel skler sm arbejdspladser, at rllefrdelingen bliver lidt uklar. Ngle gange kan det resultere i, at den vigtige frventningsafstemning ikke falder på plads, frdi denne går et ekstra led igennem, når SCKK skal ind ver. Prblemstillingen præsenteres meget knkret i en skriftlig psamling på et af frløbene. Her står der, at Der er et dilemma i, at der har været tre parter invlveret i det fælles IKA prjekt: Bestiller (SCKK), leverandør (skle) g mdtager (arbejdsplads). Det er ikke lykkedes de tre parter at verlappe hinandens pgaver gdt nk [ ] desuden stppede parterne ikke p i prcessen g tg en time-ut fr at drøfte g justere i fællesskab, selvm det ville have været det rigtigste. Dermed blev måden 3-partssamarbejdet blev afviklet på en væsentlig årsag til mindre kvalitet i det samlede prjekt, end alle havde intentiner m at gennemføre. I psamlingen på 1. netværksmøde knkluderes det ligeledes, at verdragelsen fra knsulenten til underviseren er en væsentlig snublesten, hvr arbejdspladserne til tider plever diskrepans mellem det, de frventede at få efter aftale med knsulenten g det, de fik af underviseren. Frdele g ulemper ved et mellemled kan dermed diskuteres g alle erfaringspsamlinger peger på, at det under alle mstændigheder er vigtigt: 17/38

24 At sklerne inddrages så tidligt sm muligt. At der udarbejdes en kntrakt, der tydeliggør frventninger g hvem, der varetager hvilke pgaver Partnerskaber på sigt g frslag til frbedringer Sklerne på den ene side giver udtryk fr, at prjektet i sig selv har øget fkus på partnerskaber sm en måde at arbejde på, selv m dette måske ikke helt er lykkedes i første mgang. En repræsentant fra en arbejdsplads frestiller sig dg, at prjektet kan føre til, at arbejdspladsen i højere grad anvender AMU. Dette begrunder vedkmmende med, at De kmmer med værktøjer g evnen til at drive en prces [ ] Det verrasker mig persnligt, at AMU havde den slags kmpetencer. Det er en fin ting i frhld til fremtidige dispsitiner. Vedkmmende havde med prjektet fået øje på flere muligheder i AMU-systemet, der kunne øge arbejdspladsens anvendelse af AMU. Men et egentligt samarbejde / partnerskab behøver ifølge respndenten ikke at være frmen. Et enkelt sted har sklen knkret prettet et nyt kursus direkte afledt af et behv identificeret gennem IKA. Om partnerskaberne / samarbejdet mellem skler g arbejdspladser frtsætter efter prjektet afsluttes er uklart. Det er dg tydeligt, at arbejdspladserne frventer, at det er sklerne, der tager føring, hvis samarbejdet skal frtsætte. Hvilken frm dette skal have, er uklart. Ngle arbejdspladsrepræsentanter efterspørger, at sklerne aktivt byder ind med mulige kurser. En repræsentant fr en arbejdsplads freslår, at sklerne pretter en database ver arbejdspladsernes kmpetenceudviklingsbehv, således at sklen kan være pmærksm på eventuelle muligheder fr at prette hld, der går på tværs af arbejdspladser. Et knkret eksempel var maritim engelsk sm et behv, der går på tværs af flere deltagende arbejdspladser. På den anden side er der arbejdspladser, der netp er med i frløbet, frdi de ikke er bundet p på frventninger m at skulle bruge sklens kurser efterfølgende. Disse vil helst ikke mødes af fr aggressiv markedsføring af ptentielle AMU-kurser fra sklerne. Det er dg en entydig udmelding fra arbejdspladsernes repræsentanter, at mere strømlinede g prfessinelle pstartsfaser samt en større frståelse fr den enkelte arbejdsplads er nødvendig, hvis egentlige længerevarende samarbejde skal være realistisk. De følgende udsagn er meget typiske fr arbejdspladsernes vurdering af partnerskaberne, g hvr der skal udvikles på sigt: Samarbejdet er i udgangspunktet gået fint, men de har nk ikke sat sig rdentligt ind i, hvad vi var fr en rganisatin Det er dygtige flk, der kmmer ud, men de skal vide, hvad det er fr ngle flk, de taler til. Vres er j meget praktiske g derfr vil alt prcessnak være svært at sæl- 20 Bl.a. prjektavis nr. 3. g interview 18/38

25 ge til flkene, mens de j sagtens kan frhlde sig til den individuelle samtale, er det andet j lidt uklart. Der er altså en klar anbefaling til sklerne fra arbejdspladserne m at sætte sig bedre ind i rganisatinen g de knkrete medarbejdergrupper, hvis samarbejdet skal frbedres. Her er det vigtigt at gøre pmærksm på, at alle deltagende skler, vi talte med, er gået ud ver deres øknmiske ramme i frbindelse med prjektet. Frberedelsesfasen dækkes ikke øknmisk g det sætter en naturlig begrænsning på, hvr mange ressurcer, sklerne kan afsætte hertil. Det må derfr være nødvendigt at finde disse ressurcer, hvis lignende frløb skal gennemføres. 3.4 Opsamling Grundet det begrænsede datagrundlag i denne undersøgelse er det særligt vigtigt tydeligt at kunne identificere, hvr mange frskellige kilder knklusinerne bygger på. Derfr er psamlingen præsenteret i nedenstående skema. Skemaet tydeliggør desuden nuancerne i kildernes hldninger til de berørte mråder. Desk research Interview med NI g SCKK Fkusgruppe med arbejdspladser Fkusgruppe med skler Er der dannet netværk? Netværk er dannet med deltagelse fra Netværk er dannet med deltagelse fra alle skler, dg Netværk er dannet med deltagelse fra alle skler alle skler, dg med en vis med en vis udskiftning i de per- udskiftning i de persner, der deltager g sner, der deltager med svingende tilslutning Er der dannet partnerskaber? Hvad de frskellige parter lægger i rdet partnerska- Sklernes invlvering i arbejdspladserne varierer me- Nye partnerskaber med arbejdspladserne er ikke dan- ber, kan variere nget get net. Men eksisterende er videreført Har dette ført til me- Der ikke har været direkte Det er uklart, hvad det innvative Der har været et gdt rum fr erfa- tdeud- vikling / fkus på metdeudvikling skulle bestå i g der er tvivl m, at ringsudveksling, men metder har innvative metder? nye / innvative metder er udvik- ikke været i fkus 19/38

26 Desk research Interview med NI g SCKK Fkusgruppe med arbejdspladser Fkusgruppe med skler let Har dette ført til metder til- Behvene er individuelle på alle arbejds- Det har ikke været muligt at udvikle metder, der er Den egentlige tilpasning til arbejdspladsens prfil g Tilpasning af selve IKA metden til arbejdspladsen passet den enkelte arbejds- pladser tilpasset specifikke arbejdspladser eller specifikke behv har været en del af prcessen g har sjældent hand- har ikke været i fkus. Men der er kmmet øget f- plads? situatiner let m knkrete metder, men m kus på at tænke prjektrienteret at tilpasse til de jbprfiler g kmpetencebehv, der indenfr IKA det kan gså ses sm metdeudvikling er på arbejdspladsen SCKK har spillet g tilpasning til arbejdspladsernes behv vigtig rlle i frhld til at matche skler med arbejdspladser Kan met- Et kncept er Ikke sm det var Det generiske der / kncepter verføres udviklet frventet, dertil er arbejdspladserne fr frskellige, men kncept er anvendeligt fr deltagerne. Det er til andre persner eller mål- der er udviklet et generisk kncept, sm kan bruges af tvivlsmt, m det er anvendeligt fr persner, der ikke grupper? andre har deltaget. Resultater Viden m IKA g Erfaringer med at af partnerskaber m at AMU kan mere end man vidste. arbejde prjektrienteret med nu g på sigt Resultater på sigt afhænger af resultaterne af IKA/IKV arbejdspladserne Resultater på sigt afhænger af re- frløbet sultaterne af IKA/IKV frløbet Resultater af netværk nu g på På sigt kan inspiratinen føre til nye / bedre me- 20/38

27 Desk research Interview med NI g SCKK Fkusgruppe med arbejdspladser Fkusgruppe med skler sigt tder, men der er endnu ingen knkrete eksempler Frslag til Nødvendigt at Nødvendigt at væ- En strømlinet frbe- Nødvendigt at frbedringer være bevidst m, at frbederelsesfasen re bevidst m, at frbederelsesfasen er langvarig g redelsesfase g prfessinalisering af prcessen er vig- være bevidst m, at frbederelsesfasen er langvarig er langvarig g kmpliceret Nødvendigt med kntrakter, der præci- kmpliceret tig fr arbejdspladsernes interesse i prjektet Rllefrdelingen mellem SCKK, sk- g kmpliceret Rllefrdelingen mellem SCKK, skler g arbejdspladser skal være serer gensidige frventninger ler g arbejdspladser skal være mere klar mere klar Nødvendigt med kntrakter, der Nødvendigt med kntrakter, der præciserer gensidige frventninger præciserer gensidige frventninger 21/38

28 4. De knkrete IKA-frløb I indeværende kapitel besvares spørgsmålene: Hvilke succesfulde aspekter kan identificeres i IKA ( Hvad virker ) ifølge skler, ledelsesrepræsentanter g medarbejderrepræsentanter? Hvilke barrierer er der i frbindelse med den individuelle kmpetenceudvikling (fr skler, arbejdspladser g individuelle medarbejdere)? Frslag til frbedringer i de gennemførte IKA-frløb. Afsnittet vil fkusere på de knkrete IKA-frløb på arbejdspladserne, dvs. den egentlige vurdering af medarbejderne. Dette fkus er valgt fr at undgå verlap med rapprten Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb - Udvikling af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser, der inkluderer en detaljeret beskrivelse af udfrdringerne ved hele frberedelsesfasen, inkl. frslag til, hvrdan denne prces bedst gennemføres. En uddrag heraf er præsenteret nedenfr. Bks 4.1: Uddrag fra NewInsights publikatin. Frberedelsesprcessen mfatter t faser: En før-fase med fkus på identifikatin af arbejdspladsens situatin g behv Den egentlige frberedelse i frm af planlægning g frventningsafstemning mellem arbejdspladsen g uddannelsesinstitutinen samt tilvejebringelse af dkumentatin Identifikatinen af arbejdspladsens situatin g behv samt pfølgningen er væsentlige elementer af selve frløbet, men indgår lvgivningsteknisk ikke i IKA/IKV. En gd frberedelse handler m at mtivere medarbejdere g mellemledere til deltagelse at definere frmålet med IKV at sammentænke IKV med arbejdspladsens strategi g kmpetenceudviklingsplaner at etablere et velfungerende samarbejde samt afstemme frventningerne g aftale rllefrdelingen mellem de frskellige invlverede parter Fr frberedelsen er det vigtigt sm udgangspunkt at identificere, m en arbejdsplads har klart definerede udviklingsmål, der er msat til knkrete kmpetencekrav fr frskellige typer medarbejdere, eller m dette ikke er tilfældet. Denne fase har i flere af de gennemførte IKA/IKV-frløb spillet en væsentlig rlle i g med, at flere af de invlverede arbejdspladser havde behv fr sm del af frberedelsen først at identificere målene fr medarbejdernes kmpetencevurdering g definere det verrdnede frmål med IKA/IKV. Frventningsafstemningen er i al sin enkelhed et spørgsmål m at gøre sig klart, 22/38

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Projekt Fritidssport 2014-2015

Projekt Fritidssport 2014-2015 Prjekt Fritidssprt 2014-2015 Indledning: Prjekt Fritidssprt er et partnerskabsprjekt mellem Aarhus Omegn afd. Præstevangen, Klubben Rsenvang/Ung i Aarhus, sm startede tilbage i 2008, med det frmål at lave

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite HG Fdbld Vi kan rumme både bredde g elite Seminar fr HG Fdbld d. 29/2-2008 g 1/3-2008 Søren F. Jørgensen Side 1 Indhld Del 1...3 Om baggrund g frmål...3 Om rapprtens indhld...3 Om arbejdsfrmen...3 HG på

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune Skleleder Langhøjsklen Hvidvre Kmmune Præsentatin Materialet indledes med en intrduktin til kmmunen. Herefter præsenteres frhld vedrørende den ledige stilling såsm ansvarsmråder, pgaver g udfrdringer.

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fokusgruppe- og minigruppeinterview med vejledere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fokusgruppe- og minigruppeinterview med vejledere Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere 2007 Vejledning m valg

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 - et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse Nr. 1 2010 Tema: Lederskab i en krisetid (1/2) Knstruktivt lederskab i en krisetid Mange rganisatiner plever krisen. På mange frskellige niveauer. Næppe

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012

ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012 ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012 Marbæksklen i Skibby, nvember 2012 Sklebestyrelsens sammensætning i skleåret 2011/2012 efter nyvalg april 2010: Frældrerepræsentanter: Bjarne Rasmussen Frmand Jette Christensen

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg Mødet blev afhldt Rådhus. Fra Bligfreningen AAB: Direktør Christian Høgsbr, gruppeleder Henrik Schultz g kundechef Pia Skv. Fra Frederiksberg Kmmune: Leder af Byggeri g Arkitektur Luise Rsendahl Henriksen,

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant. 1 Visiner Vi arbejder fr det sunde liv, fyldt med bevægelse. Vi startede med mrgensjv g har udbygget det på frskellige måder bl.a. Med ugens leg. Vi bruger gså vres gryde mere målrettet i frhld til aktiviteter.

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Vidensrejse. Ontario, Canada. 28. maj 1. juni 2016

Vidensrejse. Ontario, Canada. 28. maj 1. juni 2016 Vidensrejse Ontari, Canada 28. maj 1. juni 2016 Indhld Indledning... 3 Prgram... 4 Inspiratin g refleksin ver besøget... 5 Side 2 af 6 Indledning Børn & Familieudvalget, direktøren fr Børn & Kultur, chef

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal. Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Evaluering af de faglige koordinationsfora 21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling

Læs mere

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Til Indenrigs- g Sundhedsministeriet Revideret ansøgning m øknmisk tilskud fra Indenrigs- g Sundhedsministeriets pulje til styrket genptræning g rehabilitering af persner med erhvervet hjerneskade i periden

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendt med en enkelt tilføjelse, Ressourceregnskabet.

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendt med en enkelt tilføjelse, Ressourceregnskabet. Deltagere: ESB-netværkets styregruppe Anne Birthe Mrtensen, Tradium Jan Havreland, VUC Vestsjælland Nrd Karen Jespersen, SOSU Århus Karin Rsenmejer, København VUC Kirsten Habekst, VUC Vestegnen Mia Rasmussen,

Læs mere

Forældrehåndbog - Solbjerg IF Fodbold

Forældrehåndbog - Solbjerg IF Fodbold Frældrehåndbg - Slbjerg IF Fdbld Peter Piilgaard SOLBJERG IF FODBOLD AFDELING Indhld Frældrehåndbg - Slbjerg IF fdbld... Fejl! Bgmærke er ikke defineret. Mikrfdbld missin... 2 Årgang U3-U5 g U6-U7... 2

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Projektskitse Verdensarv Vadehavet

Projektskitse Verdensarv Vadehavet Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Indhld Flkeplysningsplitik - plitik fr flkeplysende virksmhed Intrduktin side 3 Visin side 4 Målsætninger side 4 Knkretisering af målsætninger side 4 Guldbrgsund Kmmune g den Flkeplysende virksmhed side

Læs mere

Mamut Enterprise Produkt- og Kundeservice

Mamut Enterprise Produkt- og Kundeservice Mamut Enterprise Prdukt- g Kundeservice Dette er en indføring i hvrdan du benytter prduktet Mamut Enterprise Prdukt- g Kundeservice. Det vil ved hjælp af et fiktivt eksempel sm mhandler virksmheden `TV-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Netværksmødet anerkendende dialog

Netværksmødet anerkendende dialog Netværksmødet anerkendende dialg Wrkshps ktber/nvember 2010 www.ballerup.dk Frmål med dagen Hvrfr er vi her i dag? Frdi mange medarbejdere g ledere i hele den første undersøgende del af prjekt Styrket

Læs mere

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011 Fibnacciprjekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skle i Skagen Matematikken i blde? December 2011 Klassen deltg fr første gang i Fibnacci Prjektet, g der var afsat ca. 10 timer i en enkelt

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Opdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 4 2009

Opdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 4 2009 - et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse ISSN 1901- Nr. 4 2009 Tema: Det mderne arbejdslivs dilemmaer Det mderne arbejdslivs dilemmaer Værdier, selvstændighed, kmpetenceudvikling, teamwrk, selvledelse

Læs mere

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen) Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1) Før grundforløb: 2) Under grundforløb: 3) Start på hovedforløbet:

Indholdsfortegnelse: 1) Før grundforløb: 2) Under grundforløb: 3) Start på hovedforløbet: Virksmhedsguiden Minihåndbg / guidelines til virksmheder der ansætter elever med anden etnisk baggrund, g til undervisere der arbejder med denne gruppes grundfrløb g vergang til praktik g hvedfrløb. 1

Læs mere

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold.

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold. Vres klub - Hammel GF Fdbld - På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fdbld Hammel GF Fdbld undersøger sit DNA Udarbejdet af: AFSNIT: 1. Overrdnet m undersøgelsen 2. Sammenfatning 3. Diagrammer;

Læs mere

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben Nattevagtsbeskrivelse bstedet Slstriben - Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Af Ulla Thrup Nielsen PRAKSIS-design juli 2012 Det, der karakteriserede arbejdsfrhldene g pgaverne fr nattevagterne

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysiterapeuter stiller diagnsen Men hvilke kmpetencer frudsættes der? Et kvalitativt casestudie m fysiterapeuter i diagnstiske funktiner på rtpædkirurgiske afdelinger Indhldsfrtegnelse Bilag 1 - PICO...3

Læs mere

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3 Vedtaget af det lkale samarbejdsudvalg på SKT Plitik fr intrduktin af nye medarbejdere på SKT OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Læs mere

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK - en undersøgelse Indledning Andreas Røhl, Banestyrelsen g Peter Feilberg Schjødt, Trafikministeriet Banestyrelsen g Trafikministeriet gennemførte i 2. halvår af 2001 en undersøgelse

Læs mere

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsrden til møde i Kultur-, Unge- g Fritidsudvalget Mødetidspunkt 28-10-2015 17:00 Mødeafhldelse Mødelkale D Indhldsfrtegnelse Kultur-, Unge- g Fritidsudvalget 28-10-2015 17:00 1 (Åben)

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere