Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 2007

Transkript

1 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 27

2 INDHOLD 2 Indledning 3 Dansk økonomi 4 Hovedtendenser 5 Her har vi ændret vores skøn 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 9 Politiske initiativer 9 Byggeri i alt 1 Boligbyggeriet 11 Det støttede boligbyggeri 12 Det private boligbyggeri 12 Erhvervsbyggeriet 12 Administration 13 Fabrikker og værksteder 15 Landbrug 15 Institutionsbyggeriet 15 Reparation og vedligeholdelse 17 Anlæg 2 Produktionsværdi Indledning Hermed præsenteres Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 27, der omfatter udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten i 27 og 28. Bygge- og anlægsaktiviteten er fortsat historisk høj. Ikke engang det vedvarende pres på arbejdsmarkedet, eller udsigten til fortsatte rentestigninger, vil ændre markant på det i den betragtede periode. På alle delmarkeder i bygge- og anlægsbranchen er der udsigt til fortsat høj aktivitet. Selvom bygge- og anlægsaktiviteten topper i 27, forventes 28 også at blive et år med høj på aktivitet. Analysen er udarbejdet af cand. polit. Finn Bo Frandsen, cand. polit. Henrik Stig Sørensen, cand. polit. Maria Hyldahl og stud. polit. Nanna Handler, Dansk Byggeris erhvervspolitiske sekretariat. Hvor intet andet er nævnt er kilderne til data Danmarks Statistik og egne beregninger. Analysen kan rekvireres ved henvendelse til Dansk Byggeri, eller hentes på Dansk Byggeris hjemmeside Oversigtstabel Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 9,54 1,27 1,7 1,41 9,66 Påbegyndte boliger Beskæftigede ved anlægsvirksomhed

3 Dansk økonomi I 26 passerede dansk økonomi toppen på den igangværende højkonjunktur med en BNP-vækst på over 3%. De seneste nøgletal peger i retning af en relativ udramatisk nedkøling af de rødglødende tandhjul i 27 og 28. Årsagen til de lavere vækstrater er, at der nu er tæt på fuld kapacitetsudnyttelse i dansk økonomi, og det er dermed svært at realisere vækstrater som de foregående to år. For 27 og 28 ventes en trinvis afdæmpning af væksten til henholdsvis overkanten og underkanten af 2% på årsbasis. Uanset forventningerne til en mere afdæmpet vækst i den kommende periode, går det fortsat utrolig godt for dansk økonomi. Der er lav ledighed, stigende reallønninger og god efterspørgsel efter danske varer. Særligt den europæiske økonomis opdrift bidrager hertil. Erhvervslivet, og borgerne, kan derfor se frem til en ganske fornuftig udvikling i dansk økonomi i de kommende år. Til trods for at antallet af ledige er faldet til et niveau ikke set siden 7 erne, er det indtil videre lykkedes at holde lønudviklingen og inflationsniveauet moderat. I 26 steg lønningerne på DA-området med over 3%. I lyset af overenskomstresultatet i marts 27, forventes lønstigningstaksten at ligge i samme leje i 27 og 28. Med en forventet inflation på omkring 2% i 27 og 28, vil der ske en ganske pæn reallønsfremgang i prognoseperioden. Samtidig er der ved at komme godt blus på den europæiske økonomi, som spås en positiv konjunkturudvikling i de kommende år med vækstrater på over 3%. Selvom den danske lønudvikling forventes at forringe vores konkurrenceevne i et vist omfang, vil den europæiske efterspørgsel bidrage til at holde produktionen i dansk økonomi oppe i gear. I 26 lå overskuddet på de samlede offentlige finanser på ca. 7 mia. kr., svarende til over 4% af BNP. Finansministeriet forventer et tilsvarende overskud i 27, dog svagt mindre for 28. De massive overskud på de offentlige finanser betyder, at der sker en betydelig nedbringelse af det offentliges gæld, som forventes af være nedbragt til ca. 2% af BNP i 28. At væksten alligevel aftager i 27 og 28 skyldes primært tre faktorer. For det første er det danske arbejdsmarked fortsat meget stramt. Arbejdsløshedsprocenten ventes at bevæge sig under 4,%, i 27 og 28. Dansk erhvervsliv har i stigende omfang gjort brug af udenlandsk arbejdskraft for at afhjælpe manglen, men manglen på tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft vil være en væsentlig væksthæmmende faktor. Et andet væsentligt argument er det stigende renteniveau. Historisk set er renteniveauet absolut ikke alarmerende højt, men i forhold til de lave niveauer i 23 og 24, er der dog tale om en stigning, der kan mærkes på finansieringsomkostningerne hos såvel boligejere som i erhvervslivet. Udviklingen har betydet, at Nationalbankens diskonto er steget fra 2,% i december 23 til 4% i dag, mens den lange rente er steget til et niveau omkring 5,5%. Endvidere peger alt på, at ECB og Nationalbanken endnu ikke er færdige med de pengepolitiske stramninger. I takt med det stigende renteniveau igennem 26 og frem til i dag har vi set en mere afdæmpet udvikling i boligpriserne. Efter en gennemsnitlig stigning i kontantprisen på boliger på over 2% i 26, forventes boligpriserne i 27 at stige mere behersket med omkring 5% og små 2% i 28. Den langt mere beherskede udvikling i boligpriserne ventes især at være medvirkende til et mere afdæmpet privatforbrug i indeværende og næste år. Privatforbruget, der i gennemsnit reelt er vokset med ca. 4% om året siden 24, ventes således at stige med 2% i 27 og 1,7% i 28. Den aftagende indenlandske efterspørgsel vil bidrage til den forventede afdæmpning i den samlede BNP-vækst, men den tiltagende vækst i Europa vil dog til en vis grad opveje dette, hvorfor produktionen forventes at forblive vel kørende de næste 18 måneder. Realvækst i BNP, vækst i forbrugerpriser samt realvækst i privat forbrug (procent) BNP Forbrugerpriser Privat forbrug Finansministeriet, maj 27 3,2 2,2 1,2 1,9 1,9 2,4 3,4 2,4 1,2 OECD, Economic Outlook nr. 81, maj 27 3,2 2,2 1,7 1,9 1,8 2,6 3,4 1,9 1,6 Det Økonomiske Råd, forår 27 3,2 1,8 1,4 2,1 2, 2, 3,4 1,8 2,4 Arbejderbev. Erhvervsråd, februar 27 3,3 2,4 1,7 2, 1,9 1,8 3,2 2, 1,7 Danske Bank, juni 7 3,3 2,1 1,6 1,9 1,7 2, 3,4 2, 1,5 Nordea, maj 27 3,2 1,9 1,4 1,9 1,7 1,9 3,4 1,9 1,5 Jyske Bank, 2. kvartal 27 3,2 2,2 1,7 1,9 1,9 2,2 3,4 2, 1,8 Dansk Industri, maj 27 3,2 1,5 1,6 2,1 1,3 2,4 3,4 2, 2, Gennemsnit 3,2 2, 1,5 2, 1,8 2,2 3,4 2, 1,7 DI og DØR benytter deflatoren for privatforbruget som inflationsmål

4 Hovedtendenser Aktiviteten slår ny rekord i 27 Bygge- og anlægsaktiviteten slår på ny rekord i 27, hvor produktionsværdien vokser med yderligere,5% i forhold til det tidligere rekordniveau for 26. I 28 er der udsigt til et marginalt fald på 1%, hovedsagligt som følge af aftagende boligbyggeri. I 27 vil det være femte år i træk, at produktionsværdien sætter rekord, og det smitter af på beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed. Fra 25 til 26 steg beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed med 1.3 personer, og i 27 forventer Dansk Byggeri, at der vil ske en yderligere stigning på 2.2 personer, hvormed den samlede bygge- og anlægsbeskæftigelse når op på 175. personer. Niveauet forventes reduceret med 2.5 personer i 28, men et niveau på beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre er historisk set stadig meget højt. Den meget stærke vækst i produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed i 25 og 26, aftager altså i 27 og 28. For 26 opgøres den samlede produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed til 214,7 mia. kr., som stiger til 215,6 mia. kr. i 27 for derefter at falde til 213,5 mia. kr. i 28 alt opgjort i 26-priser. Aftagende vækst på boligmarkedet Boligbyggeriet nåede sin foreløbige top i indeværende højkonjunktur i 25, hvor der blev påbegyndt byggeri af 31.5 boliger. I 26 faldt niveauet svagt til et niveau af 31. påbegyndelser, svarende til et fald på knap 2%. I 28 forventes en yderligere tilbagegang på 2. boliger, svarende til 7%, til et samlet påbegyndelsesniveau på 28. boliger. Et niveau på 28. påbegyndelser er dog stadig udtryk for en høj aktivitet ved nybyggeri af boliger. Det er det private nybyggeri, der trækker niveauet ned. Til gengæld forventes der at komme mere gang i det støttede byggeri, som længe har haltet. I 27 stiger det støttede byggeri med 7 boliger, og i 28 med yderligere 6 boliger, således at der i 28 forventes påbegyndte 4.4 støttede boliger. Stigning på erhvervssegmenterne Den aftagende påbegyndelsesaktivitet inden for boligbyggeri afløses af tiltagende nybyggeri af lokaler til administration, produktion og handel. Særligt byggeriet af fabrikker og værksteder, men også administrationsbyggeriet, stiger i 27. I 28 forventes påbegyndelsesniveauet inden for alle erhvervssegmenter at aftage. Dansk Byggeri forventer, at nybyggeriet af fabrikker og værksteder stiger med 7. m², svarende til 1%, efter at have ligget på et stort set uændret niveau i 25 og 26. I 28 forventes påbegyndelsesniveauet at falde tilbage til 7. m². Byggeriet af administrations- og handelslokaler kom for alvor op i gear i 26, hvor der blev påbegyndt 1,3 mio. m² til dette formål, hvilket er en stigning på 25% i forhold til 25. I 27 vil niveauet stige med yderligere 1. m², hvormed påbegyndelsesniveauet når op på 1,4 mio. m². I 28 forventes niveauet at falde til 1,1 mio. m². Som følge af den nye landbrugslov fra 26 nåede landbrugsbyggeriet et rekordniveau i 26. Ikke mindre end 2,8 mio. m² blev påbegyndt dette år. Efterhånden som landmændene lever op til de ændrede krav i landbrugsloven, vil påbegyndelsesniveauet aftage mod 2,4 mio. påbegyndte m² i 28. Efter tilbageholdenhed frem mod Strukturreformen forventes kultur- og institutionsbyggeriet at stige i 27 og 28. I 27 forventer Dansk Byggeri, at der påbegyndes 35. m² byggeri til kultur og institutioner. Et niveau der vokser yderligere til 45. m² i 28, bl.a. som følge af effekterne af kommuneaftalen for 28. Uændret reparation og vedligeholdelsesaktivitet Der har længe været godt gang i markedet for reparation og vedligeholdelse, men nu er der udsigt til svagt aftagende vækst. I 27 forventes niveauet at blive uændret i forhold til det rekordhøje niveau i 26 på over 9 mia. kr. I 28 forventes aktiviteten at falde tilbage til en værdi på 88,8 mia. kr., opgjort i 26-priser, hvilket stadig er et meget højt aktivitetsniveau. Årsagen til tilbagegangen i 28 på det samlede renoveringsmarked skyldes primært tilbagegang på boligmarkedet, som er det største delmarked. I 26 og 27 når aktiviteten op over 4 mia. kr. årligt, opgjort i 26-priser, men i 28 falder aktiviteten på boligmarkedet med 1,6 mia. kr., til 38,6 mia. kr. I 26 kom der endelig mere gang i erhvervslivets samlede renoveringsaktivitet. Aktiviteten opgøres til 15,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 14% i forhold til 25. Niveauet stiger yderligere til 16,4 mia. kr. i 27 og falder kun svagt til 16,3 mia. kr. i 28. Kommuneaftalen for 28 indeholder mulighed for, at kommunerne kan øge investerings- og vedligeholdelsesniveauet i bygningsmassen til næste år. Efter at have ligget stabilt i 26 og 27 forventer Dansk Byggeri, at den samlede offentlige renoveringsaktivitet får et løft i 28, hvor aktiviteten på dette marked forventes at ligge på 5 mia. kr. Udsigt til vækst i anlægsaktiviteten Væksten i anlægsaktiviteten stagnerer kortvarigt i 27, hvor aktivitetsniveauet bliver på niveau med 26. I 28 er der til gengæld udsigt til en pæn stigning til et aktivitetsniveau på 48,8 mia. kr., svarende til en stigning på 3,4% i forhold til 27. Stagnationen i aktiviteten til trods, forventes en svag stigning i beskæftigelse ved anlægsvirksomhed i 27, hvormed beskæftigelsen når op på I 28 forventes den samlede beskæftigelse ved anlægsvirksomhed at stige yderligere til i alt 25. personer. 4

5 Her har vi ændret vores skøn Ændringer i prognosen i forhold til konjunkturanalysen fra februar 27: Beskæftigelsen Den vedvarende højkonjunktur har haft en endnu mere positiv effekt på beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen end forudset ved udarbejdelsen af konjunkturanalysen i februar 27. Beskæftigelsesfremgangen i branchen fra 25 til 26 blev på knap 1.3 arbejdere, funktionærer og mestre, hvilket er 1.2 flere end forudset i februar. Også beskæftigelsen i 27 er justeret op. Årsagen er dels offentliggjorte beskæftigelsestal for 1. kvartal 27, som viser en kraftig stigning, samt udsigten til fortsat positive konjunkturer. Der er derfor lagt 2. arbejdere, funktionærer og mestre til skønnet fra februar, således at bygge- og anlægsbeskæftigelsen i 27 forventes at nå Nybyggeriet Der er stadig store problemer med den officielle byggestatistik, og kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 27 har ikke gjort dem mindre. Det påvirker særligt skønnene for antal påbegyndte m² til erhverv. Særligt landbrugsbyggeriet er justeret kraftigt op, og forventes at nå 2,8 mio. påbegyndte m² i 26, hvilket er 35. flere m² end skønnet i februar 27. Også de øvrige er- hvervssegmenter er justeret, hvilket samlet betyder, at erhvervsbyggeriet nu forventes at nå op på 5,1 mio. påbegyndte m² i 26 frem for de i februar skønnede 4,84 mio. m². Antallet af påbegyndte boliger er justeret op med 5 for 25, og ned med 5 i 27. Niveauet for 26 og 28 skønnes at være uændret i forhold til februar analysen. Anlæg: Aktiviteten ved anlægsvirksomhed falder marginalt fra 26 til 27. Faldet på knap,5% strider imod det forventede ved udarbejdelsen af konjunkturanalysen fra februar 27, hvor det var ventet, at aktivitet ville stige med 2% i 27. Det er aktiviteten ved nyanlæg, som falder svagt tilbage, mens anlægsreparationen stadig er i vækst. I 28 forventes der fortsat en stigning, dog mere udtalt end den i februar forventede stigning på 1%. Det er bl.a. indgåelsen af kommuneaftalen for 28, som forventes at løfte anlægsaktiviteten med 3,4% i 28. Beskæftigelsen Bygge- og anlægsaktiviteten ligger fortsat på et meget højt niveau som følge af de vedvarende positive konjunkturer. Det afspejler sig i en markant vækst i beskæftigelsen i branchen. Til trods for et allerede højt niveau på i 25, steg antallet af beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre med yderligere 1.3 til en total på personer i 26, svarende til en vækst på 6,3%. Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen vil stige yderligere i 27, men væksten bliver mere afdæmpet i forhold til de to foregående år. Dansk Byggeri vurderer, på baggrund af forventningerne til bygge- og anlægsaktiviteten, at beskæftigelsen når op på 175. personer i 27. Dermed afviger skønnet for 27 fra det, som 1. kvartals tal fra Danmarks Statistik lægger op til. Danmarks Statistik opgør hvert kvartal en stikprøvebaseret statistik af beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed. Denne statistik danner grundlaget for Dansk Byggeris gengivelse af beskæftigelsen efter arbejdets art, som ses på næste side. Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse var der i 1. kvartal flere beskæftigede end på samme tid året før. Det kan opregnes til en årsbeskæftigelse for 27 i omegnen af 195. arbejdere, funktionærer og mestre, hvilket, den høje aktivitet til trods, ikke virker realistisk. Danmarks Statistik opgør også en beskæftigelsesindikator på baggrund af arbejdsgivernes kvartalsvise indbetalinger af bidrag til ATP for lønmodtagere mellem 16 og 66 år med mindst 9 timers beskæftigelse pr. uge. Ifølge de seneste ATP-tællinger var der i 1. kvartal beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed, hvilket er 12.5 flere end samme tidspunkt året før. Det vil svare til en skønnet årsbeskæftigelse på beskæftigede arbejdere og funktionærer altså ekskl. selvstændige. Beskæftigelsesindikatoren på baggrund af ATP-indbetalinger vil altså undervurdere beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed. Dansk Byggeri vurderer, at ingen af de ovenstående udsigter for 27 er helt retvisende, og lægger sig på et skøn midt imellem, baseret på den forventede aktivitet i branchen. Samlet set forventes bygge- og anlægsbeskæftigelsen at kulminere med 175. beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre i 27, for derefter at falde til svagt til beskæftigede i 28. 5

6 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed Nybyggeri Reparation Anlæg Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde Beskæftigede i alt Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt. Tallene frem til 26 er et gennemsnit af antal beskæftigede opgjort medio de fire kvartaler i det enkelte år på baggrund af Danmarks Statistiks stikprøvebaserede opgørelse. Beskæftigelsen i kalenderårene 27 og 28 er Dansk Byggeris skøn. 2 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i i 1. personer 2 25 Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed inkl. funktionærer Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt - ny opgørelse Ledigheden Ledigheden blandt forsikrede bygge- og anlægsarbejdere bliver ved med at sætte rekorder nedad. Efter at have ligget på et rekordlavt niveau hele 26, fortsætter trenden i 27. De senest offentliggjorte tal er fra uge 19, 27, hvilket er medio maj. Ifølge Bygge-, Anlægs- & Trækartellet (BAT), som offentliggør tallene, var der denne uge blot 3.62 ledige forsikrede bygge- og anlægsarbejdere på landsplan. Året før, i uge 19, 26, var der 4.12 ledige forsikrede bygningsarbejdere, hvilket på daværende tidspunkt var rekordlavt for en uge 19. Det skal dog bemærkes, at antallet af forsikrede i de pågældende a-kasser over samme periode er faldet med mere end 4. personer. Betragter man derfor ledighedsprocenten, er den reduceret fra 3,3% i uge 19, 26, til 2,5% i uge 19, 27, hvilket er meget lavt for en april måned. Når antallet af forsikrede falder, falder antallet af forsikrede personer, som angives som beskæftigede, også. Det er dog ikke ensbetydende med, at den reelle beskæftigelse i branchen falder, men blot tegn på at nogle personer ikke længere har ønsket at være medlem af de pågældende a-kasser. 6

7 Forsikrede og ledige bygge- og anlægsarbejdere i uge Beskæftigede Ledige Forsikrede Kilde: BAT-Kartellet Anm.: Afrundede tal Faglærte Det er særligt nedgangen i antallet af ledige, faglærte bygge- og anlægsarbejdere, der trækker den samlede ledighed ned. I uge 19, 27, taltes der godt 1.5 ledige, forsikrede faglærte. I forhold til året før, er det en reduktion på 76 personer, svarende til mere end 3%. Over samme periode er antallet af forsikrede faglærte dog også faldet, men det giver alligevel en pæn reduktion i ledighedsprocenten, som opgøres til blot 1,6%. Som det eneste fagforbund har murerne oplevet en stigning i antallet af ledige til 321 personer, mod 267 året før. Dermed når ledighedsprocenten op på 3,7%. I den modsatte ende ligger forbundet El-faget. Her var der i uge 19, 27, blot 152 forsikrede ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på,7%. Antal forsikrede og ledige i uge 19 i 26 og 27 Antal forsikrede Antal ledige Fag Forskel Forskel Blik & Rør El TIB Murere Malere Faglærte i alt F B&A Tilsammen Kilde: BAT-Kartellet 3F B&A Ledigheden blandt de forsikrede, ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere fortsætter også med at falde mod rekordlave niveauer. I uge 19, 27 taltes der ledige, hvilket er 352 færre end året før. Til trods for at 3F s Bygnings- og Anlægsgruppe over samme periode har oplevet en medlemsafgang på 877 personer, registreres der en pæn nedgang i ledighedsprocenten. Den opgøres til 5,5% i uge 19, 27 mod 6,6% på samme tid i 25. Ledighedsprocenter i uge 19 i 26 og 27 Fag Forskel Blik & Rør 2,1 1,5 -,6 El 1,5,7 -,8 TIB 2,5 1,7 -,8 Murere 3, 3,7,7 Malere 2,4 1,7 -,7 Faglærte i alt 2,3 1,6 -,7 3F B&A 6,6 5,5-1,1 Tilsammen 3,3 2,5 -,8 Kilde: BAT-Kartellet 7

8 Ledige i 25 2 antal ledige faglærte bygge- og anlægsarbejdere i a-kasserne: Blik & Rør, El, TIB, Murere og Malere i 25, 26 og 27 8 i 1. personer 8 6 Ledige i 26 Ledige i 25 Ledige i 27 Ledige i 26 Ledige i 27 Ledige i Ledige i 26 Ledige i antal ledige ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere (3f B&A) i 25, 26 og 27 1 i personer Ledige i Ledige i 26 Ledige i Regionale forskelle i ledighedsprocenten blandt faglærte ekskl. murere i forhold til landsgennemsnittet på 1,4% 1 3 i uge i Niveau for ledighedsprocenten Mellem,5% og 1% lavere end landsgennemsnittet: Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Vejle Amt Mindre end,5% fra landsgennemsnittet: Nordjyllands Amt, Frederiksborg Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt, Bornholms Regionskommune, Ribe Amt og Århus Amt Mellem,5% og 1% højere end landsgennemsnittet: Roskilde Amt og København, Frederiksberg og Københavns Amt 8 2

9 Politiske initiativer Kommuneaftalen 28 I den netop indgåede aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 28, bliver der løsnet lidt på de økonomiske bånd for den kommunale sektor. Uanset at regeringen ikke direkte havde flere penge med til kommunerne på anlægsområdet, må det forventes, at kommunerne også på dette område vil have mulighed for at øge aktiviteten. I kommuneaftalen for 28 er der afsat 14 mia. kr. i den samlede anlægsramme for kommunerne. Aftalen indeholder også en kompensation til kommunerne til finansiering af overtagne opgaver fra amterne i forbindelse med strukturreformen (85 mio. kr.). Endvidere vil kommunerne nu få adgang til de midler (overskudslikviditet), der i 25 blev tvangsdeponeret hos staten. Frigivelsen af de deponerede midler vil give den kommunale sektor et øget økonomisk råderum på ca. 6, mia. kr. over en 3-årig periode, hvilket svarer til et øget råderum på 2 mia. kr. årligt. Kommunerne kan selv bestemme, om de frigivne deponerede midler skal bruges til at styrke kassebeholdningen eller til ekstraordinære anlægsudgifter. Vælger kommunerne at trække på de frigivne deponerede midler til anlægsarbejder, ligger rammen teoretisk set på 16 mia. kr. i 28. Da ikke alle kommuner kan trække på deponerede midler, indeholder kommuneaftalen for 28 endvidere en låneordning på 8 mio. kr., hvor de økonomisk ringere stillede kommuner har mulighed for at få lånefinansieret investeringer på skoleområdet. Samlet set giver det kommunerne en ramme på 16,8 mia. kr. til anlægsinvesteringer mod 14,8 mia. kr. i 27. Sidst, men ikke mindst, har regeringen og kommunerne ikke aftalt noget loft over de kommunale anlægsinvesteringer til næste år. Kan kommunerne skaffe likviditet eller kapital til flere investeringer, f.eks. gennem bygnings- eller grundsalg, kan investeringerne i teorien øges yderligere ud over de 16,8 mia. kr. Byggeri i alt Der har været næsten konstant opdrift i det samlede påbegyndte byggeri siden 1993, men den foreløbige top ser ud til at være nået i 26 med 1,7 mio. påbegyndte m². I år falder påbegyndelsesniveauet til 1,41 mio. m², hvilket dog stadig er et meget højt niveau, som man skal tilbage til 197 erne for at finde tilsvarende. Nedgangen i år skyldes blandt andet, at der forventes påbegyndt 18. færre m² bolig og 3. færre m² landbrugsbyggeri. Til gengæld forventes der en stigning i byggeriet af kultur og institutioner, hvilket holder niveauet oppe. I 28 forventes det påbegyndte byggeri at falde yderligere til 9,66 mio. m², som følge af en generel nedgang, der rammer alle delmarkeder. En nedgang på 75. m² til trods vil der dog stadig være tale om et meget højt påbegyndelsesniveau. Dansk Byggeris skøn for antal påbegyndte boliger og det påbegyndte etageareal vedrører "de endelige tal i byggestatistikken. Påbegyndt byggeri i i mio. m² etgaeareal Helårsbeboelse 3,5 3,73 3,8 3,62 3,32 Erhvervsbyggeri 4,2 4,6 5,13 4,99 4,5 Kultur & institutioner,44,36,26,35,45 Bygninger i øvrigt 1,4 1,58 1,51 1,45 1,4 Etageareal i alt 9,54 1,27 1,7 1,41 9,66 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt. 9

10 2 Påbegyndt byggeri i mio. m² etageareal i Mio. m² etageareal Procentvis ændring i påbegyndelsesniveauet i forhold til året før 1 5 4,8 7,3 4,5 2 Procentvis ændring i påbegyndelsesniveauet i forhold til året før -2,7-7, Boligbyggeriet Dansk Byggeri forventer, at boligbyggeriet nåede en foreløbig top i 25, hvor der blev påbegyndt byggeri af 31.5 boliger. Det er et rekordhøjt antal, som man skal mere end 25 år tilbage i tiden for at se tilsvarende, mere bestemt 1978, hvor der blev påbegyndt 33.9 boliger I 26 faldt niveauet svagt med 5 4,8boliger, 7,3 og 4,5tilbagegangen vil blive forstærket de kommende år. I år forventes en yderligere reduktion på 1. boliger, og i 28 forventes det påbegyndte byg- -1 geri af boliger at falde med yderligere 2. boliger. Dermed falder niveauet til 28. påbegyndte boliger 24i 28, 25 hvilket 26 dog 27 fortsat 28 er et pænt niveau ,5 6,8-1,6-2,7-7,2-3,2-6, Påbegyndte boliger i Antal boliger i Procentvis ændring i antal påbegyndte boliger i forhold til året før ,5 6,8-1,6-3,2-6,

11 Antal påbegyndte boliger i Fritliggende enfamiliehuse Række, kæde og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt Det støttede boligbyggeri Antallet af påbegyndte støttede boliger har været faldende siden 23. I 26 nåede det støttede boligbyggeri et foreløbigt rekordlavt niveau på 3.1 påbegyndte boliger, hvilket er knap B/d af niveauet i 23. I 27 er der udsigt til en stigning på 7 boliger, og i 28 forventes det støttede boligbyggeri at vokse yderligere til 4.4 påbegyndte boliger. De lave niveauer skyldes især, at ydelserne på realkreditlån ved ejerboliger har været så lave, at huslejerne for nyopførte almene boliger har svaret til, hvad det koster i månedlig ydelse at købe en ejerbolig. Dertil kommer, at kommunerne ikke har låneadgang til grundkapitalindskuddet i Landsbyggefonden, som forestår grundkapitallån til offentligt støttet byggeri med almene boligorganisationer som driftsherrer. Det er særligt påbegyndelserne af almene familieboliger, som har været faldende, og Dansk Byggeri forventer, at der i 27 blot vil blive påbegyndt 6 boliger til dette formål. I 26 blev der etableret 1.3 ældreboliger ved ombygning af eksisterende ejendomme og påbegyndt 1.6 ved nybyggeri. Frem til 28 forventes en stigning i antallet af påbegyndte ældreboliger, hvilket er tiltrængt, hvis kommunerne skal leve op til indførelsen af plejeboliggarantien, der træder i kraft den 1. januar 29. I slutningen af 26 blev der givet usædvanligt mange tilsagn til nye projekter, hvilket bl.a. kan skyldes, at den kommunale grundkapitalindskud blev hævet til 14% pr. 1. januar 27, efter at have ligget på 7% siden 21. De mange tilsagn kan dog føre til et uhensigtsmæssigt løft i byggeaktiviteten i 27. Derfor er der, for tilsagn afgivet i 26, gennemført en forlængelse af fristen for påbegyndelse af byggeriet fra 9 til 15 måneder. På den baggrund forventer Dansk Byggeri, at der i 27 vil blive påbegyndt byggeri af 2.8 ældreboliger, hvilket vil stige til yderligere 3. påbegyndelser i Påbegyndte støttede boliger i Antal støttede boliger i

12 Antal påbegyndte støttede boliger i Almene familieboliger Andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Støttede boliger i alt Det private boligbyggeri Det private boligbyggeri toppede i 26 med 27.9 påbegyndte boliger, efter en uafbrudt stigning siden 2, hvor der blev påbegyndt 11.1 boliger, eller under B/d af niveauet i 26. I 27 forventer Dansk Byggeri, at niveauet falder til 26.2, svarende til en nedgang på 6%. Tilbagegangen fortsætter i 28, hvor der forventes påbegyndt 23.6 private boliger, hvilket er et yderligere fald på 1%. Det er særligt byggeriet af flerfamiliehuse, der trækker niveauet ned. Udsigten til faldende boligbyggeri skyldes bl.a. aftagende stigningstakt i de gennemsnitlige kontantpriser på boliger. Antallet af boliger til salg er steget i løbet af det seneste år, ligesom antallet af handler er faldende, hvilket ligger en dæmper på udviklingen i kontantpriser. Samtidig trækker udviklingen i renten i negativ retning, da det er blevet dyrere at finansiere boligkøb. Det er gået fra at være sælgers marked, i retning af købers marked. Omvendt er der intet, der tyder på markante prisfald på de eksisterende boliger, og kontantpriserne er mange steder fortsat i et leje, som gør, at det stadig er fordelagtigt at bygge nyt, selvom spekulationsbyggeriet er faldet fra. At påbegyndelsesniveauet fortsat vil være pænt i 27 og 28 skyldes, at dansk økonomi er i topform. Samtidig er der fuld beskæftigelse og lav ledighed, afdæmpet lønstigningstakt og dermed udsigt til reallønsfremgang. Og selvom renterne er steget, er renteniveauet fortsat lavt. Det bevirker, at husholdningernes tro på de fremtidige indkomster er sund, og det trækker også i retning af fortsat efterspørgsel på boliger. Dermed er de grundlæggende betingelser til stede for fortsat høj aktivitet ved det private nybyggeri af boliger. Antal påbegyndte private boliger i Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder i flerfamiliehuse Private boliger i alt Erhvervsbyggeriet Erhvervsbyggeriet forventes at have nået en foreløbig top i 26, hvor antallet af påbegyndte m² landbrugsbyggeri sætter en ny rekord. I 27 og 28 falder landbrugsbyggeriet, hvilket trækker det samlede antal påbegyndte m² erhvervsbyggeri ned, til trods for fortsatte stigninger på de øvrige erhvervssegmenter. Den registrerede stigning i byggeriet af fabrikker og værksteder i 25 tager for alvor fat i 27, hvor antallet af påbegyndte m² til dette formål stiger med 1%. Samtidig fortsætter byggeriet af administrationslokaler med at stige, og i 27 forventes der påbegyndt 1,4 mio. m² administrationslokaler. Samlet set forventer Dansk Byggeri, at der i år påbegyndes 4,99 mio. m² erhvervsbyggeri, hvilket er et lille fald i forhold til 26. I 28 forventes erhvervsbyggeriet at falde yderligere til 4,5 mio. m². Administration Efter at være faldet med 33% fra 21-24, har byggeriet af bygninger til administration, lager og handel siden været stigende. Fra steg administrationsbyggeriet med 25%, og for 27 forventes en yderligere stigning på 8%. Dermed når påbegyndelsesniveauet af administrationsbyggeri op på 1,4 mio. m² i 27. I 28 forventes niveauet at falde tilbage til 1,1 mio. påbegyndte m², 12