[BRANCHEBESKRIVELSE OM HØST AF KÅL OG SALAT]

Transkript

1 2012 Videncenter for Landbrug og Gartneri Rådgivningen A/S Revideret af OHS Revideret af TOO [BRANCHEBESKRIVELSE OM HØST AF KÅL OG SALAT] [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets indhold. Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets indhold.]

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund og formål 2 Beskrivelse af producenter og beskæftigelse på gartnerierne 3 Fakta om afgrøder 3 Høstperiode 3 Tekniske hjælpemidler 3 Arbejdets organisering 5 Konsum (hovedkål, blomkål, broccoli, iceberg salat, romainesalat, bladselleri m.fl.) 5 Industri 5 Undersøgelse af det ergonomiske arbejdsmiljø 5 Beskrivelse af arbejdsstillinger 5 Arbejdets organisering 5 Fokus på ergonomi og pauser i arbejdet 6 Rigtig arbejdsteknik under høstarbejdet 6 Variation i arbejdsopgaverne 6 Hvad siger reglerne om pauser 6 Udvikling af tekniske hjælpemidler 6 Udvikling af skæreredskab 7 Udvikling af bånd- og pakkevogne 7 Udvikling af arbejdskraftbesparende robotanlæg 8 Bilag 1 9 Fotos af høstarbejdet 9 Bilag 2 10 Eksempel på arbejdsteknik illustrationer 10 Side 1

3 Baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde en branchebeskrivelse om høst af kål og salat er, at Arbejdstilsynet (AT) i 2010 besøgte et gartneri under høsten af blomkål. Arbejdstilsynet tog herefter initiativ til et møde med Gartneri-, land- og skovbrugets arbejdsgivere (GLS-A), Gartneri Rådgivningen (GR) og Videncenter for Landbrug (VFL) den 28. september Arbejdstilsynet ønskede at drøfte problemstillinger om de fysiske belastninger, som ansatte udsættes for, ved høst af kål og salater. Da der for en række af de konstaterede problemstillinger endnu ikke er udviklet færdige tekniske løsninger, og et vist udviklingsarbejde er nødvendigt, aftaltes det, at der fremover afholdes to årlige møder mellem parterne. På et møde den 4. marts 2011, bliver parterne enige om, at der skal udarbejdes en branchebeskrivelse for at klarlægge forskellige relevante aspekter, herunder: Beskrivelse af producenter og afsætningsled Hvilken type afgrøder, og hvor store mængder dyrkes der Antallet af ansatte i branchen Høstperiodens tidsudstrækning Beskrivelse af de tekniske hjælpemidler, der bruges i høstarbejdet Arbejdets organisering Beskrivelse af de ergonomiske belastninger ved arbejdet Udvikling af tekniske hjælpemidler, støttemuligheder mv. (Forebyggelsesfonden/viden kuponer mv.) Fremtidsscenarie I september 2011 udarbejdede VFL en konkret projektbeskrivelse om formål, baggrund, indhold, forventet udbytte af projektet, offentliggørelse mv. I oktober 2011 aflagde GR og VFL besøg på to forskellige gartnerier (Axel Månson i Brande og Ehlert Andersen i Herning), hvor høst af kål blev observeret med henblik på at få mere viden om arbejdsteknik, organiseringen mv. I juni 2012 besøgte en repræsentant for GR og repræsentanter fra VFL Olden Maskinfabrik v. Christian Nielsen med henblik på et samarbejde om udvikling af maskiner til brug under høstarbejdet. Mulighederne for økonomisk støtte til projektet blev drøftet. bl.a. forebyggelsesfonden, EU samt Videnkupon som er en mulighed hvis en vidensvirksomhed, som fx AgroTech inddrages i udviklingsarbejdet. Muligheden for støtte fra Forebyggelsesfonden til udvikling af nye hjælpemidler i 2013 er med de foretagne ændringer i betingelserne definitivt lukket. Mulighed for at opnå EU støtte er måske fortsat en mulighed, men for det første er en ansøgning meget omkostningskrævende. Dernæst kræver det en virksomhed, som virkelig kan se et fremtidigt forretningsområde på området og den virksomhed har vi endnu ikke fundet. Brancheudvalget for Frugt og Grønt viderefører projektaktiviteter i 2013 med henblik på at finde egnede og veludviklede løsninger for producenterne af kål og salater. GLS-a og 3F har løbende orienteret Arbejdstilsynet om status på projektet på de ordinære halvårlige koordineringsmøder, som At afholder med de forskellige brancher. Side 2

4 Beskrivelse af producenter og beskæftigelse på gartnerierne De pågældende produktioner er varierende i størrelse og organisation, lige fra meget små virksomheder med under 5 heltidsansatte, til større selskaber med betydeligt flere ansatte. I de mindre af virksomhederne, er der som regel tilknyttet 1-2 fuldtidsansatte holdledere, der leder et skærehold bestående af 4-6 sæsonarbejdere, primært udenlandsk arbejdskraft. Normalt vil de samme personer også være beskæftiget med plantning af grønsagsplanter med plantemaskine, enten samme dag som de høster, eller på en anden ugedag. På landsplan er der pt af den slags produktioner, men strukturudviklingen går imod endnu færre. De større virksomheder omfatter mindst ¾ af produktion af kål og salat i Danmark, men er fordelt på kun 5-10 stk, primært i Jylland. I de største af virksomhederne er der ansat minimum 200 arbejdere under disse vilkår. Fakta om afgrøder Manuel høst med stor belastning sker i mange typer af kål (blomkål, broccoli, hvidkål, rødkål, spidskål, savoykål), salat (iceberg og specialsalater) og bladselleri. Ifølge opgørelse fra Danmarks Statistik, 2009 er der følgende arealer af frilandsarealer i Danmark. Høst i mængder/enheder af de vigtigste, manuelt høstede grønsager er vurderet ud fra vore praktiske erfaringer: Hvid-/spidskål 327 ha tons Blomkål 419 ha 10,5 mio stk. Broccoli 403 ha 10,1 mio stk. Kinakål 183 ha 4 mio stk. (tal fra 2003, formentlig mindre end det halve nu) Rødkål 189 ha tons Iceberg 428 ha 14,5 mio stk. Andre salater- 374 ha 13 mio. stk. Div. andre blad- og stængelgr. (bladsell. m.fl.)206 ha 4,1 mio.stk. Squash - 50 ha 0,75 mio stk. Høstperiode For hovedparten af disse grønsager strækker høstperioden sig fra slutningen af maj måned til midten af oktober. Undtaget er industrikål, der høstes i en kort periode fra starten af oktober til slutningen af november. Tekniske hjælpemidler De fleste professionelle kål- og salatavlere råder over såkaldte skærevogne til høstopgaven. Vognene findes i serieproduktion, men en del producenter har lavet deres egne vogne ud fra samme skabelon. Der høstes ( skæres ) udelukkende med knive af typen husholdnings kødkniv uden takker). Der bruges skæfter med stop på. Side 3

5 Primært til hovedkål (til industri til direkte detailsalg), findes maskiner til høst af kål. Indtil nu har man undladt at bruge disse maskiner til høst af konsumkål til lager, da de har tilført hoveder for mange slag og stød. Der udvikles dog løbende på høstmaskinerne (f.eks. ved maskinvirksomheden ASA-lift), og man forventer nu at kunne anvende disse til høst også af hovedkål til lagring. Det er dog ikke endeligt bevist, at man på tilstrækkelig vis undgår stødskader. Der er ikke længere nogen produktion af blomkål og broccoli til industri i Danmark, så al høst af disse kulturer foregår manuelt. Der er endnu ikke nogen maskiner til mekanisk høst af disse kål på det danske (eller europæiske) marked. Der er innovation i gang på området, men kvaliteten af det høstede produkt vil i givet fald være anderledes end de nuværende, manuelt høstede kål. Man ved ikke, hvordan forbrugerne vil reagere på denne, anderledes kvalitet og hvornår maskinerne kommer i udbud. Frøfirmaet Seminis (en del af Monsanto gruppen) har i 2012 haft de første maskiner kørende i Holland og ønsker i 2013 at afprøve konceptet hos de 2-3 største broccoliproducenter herhjemme. Hovedparten af blomkålen laves færdig til salg i marken, hvorimod broccoli normalt høstes ind i storkasser og først pakkes færdig hjemme på pakkeriet. Både bladselleri og hoveddannende salater som f.eks. iceberg og romainesalat, høstes udelukkende manuelt pt. Ved høst af disse produkter (bortset fra de helt små romaine typer), puttes den høstede enhed typisk i en plastpose, inden den lægges på båndet. Plastposerne opbevares før brug i et bælte i bukselinningen. Som regel er vognene overdækkede med presenning, ikke så meget for at beskytte de arbejdende, som for at skærme produkterne for sol og vind. Arbejderne går ved siden af vognen, skærer produkterne fra jorden, og efterlader dem på det rullende bånd, der er forbundet til selve skærevognen. På skærevognen står typisk 1 eller 2 personer klar til at fordele de enkelte enheder i kasser (færdige til salg), og herefter løfte kasserne op på paller. Her foretages også inspektion af kvaliteten af produkterne. I skærevognen er der typisk plads til 6-8 paller i 1 lag. På pallerne stables kasserne med håndkraft op til ca. 190 cm højde. Industrikål (hvidkål) lægges i tilfælde af manuel høst som oftest i storkasser på en separat vogn. Kålene tåler ikke stød, og derfor må de enkelte kål løftes forsigtigt op over kanten på storkasserne, og lægges forsigtigt ned i dem. Side 4

6 Arbejdets organisering Konsum (hovedkål, blomkål, broccoli, iceberg salat, romainesalat, bladselleri m.fl.) Alle større producenter af hvidkål benytter sig af ovenstående metode med høst vha. skærevogne. Industri Der er kun tale om produktion af rødkål og hvidkål til industri i Danmark. Hvidkål produceres næsten udelukkende til Daloon i Nyborg. Der er 5-6 producenter med et samlet volumen på ca tons. Ingen benytter så vidt vides høstmaskine til dette formål pt., da erfaringerne tidligere har været dårlige med disse, hvad angår kål til lagring. Rødkål oparbejdes herhjemme af Beauvais i Svinninge på Sjælland, samt Samsø Konserves på Samsø. Vi har ikke nøjagtige informationer om areal og antal producenter for nuværende, men Beauvais er langt den største af de 2. Størstedelen af rødkål til Beauvais høstes maskinelt, da der ikke er tale om en egentlig lagring. Kålene høstes direkte i containere. Undersøgelse af det ergonomiske arbejdsmiljø Der er i det igangværende projektforløb blevet foretaget flere observationer af høstarbejdet, ligesom der foreligger nogle fotooptagelser (se bilag 1), der viser, hvordan arbejdet foregår. Nedenstående tager afsæt i det eksisterende materiale, samt nye observationer, og interviews foretaget i eftersommeren Der er store forskelle på skærevogne, teknikker og organisering mv. fra gartneri til gartneri. Det betyder, at beskrivelsen af de ergonomiske forhold er en kompleks opgave. Nedenstående er derfor ikke det præcise billede af de ergonomiske forhold, men en generel antagelse ud fra det tilgængelige materiale. Beskrivelse af arbejdsstillinger Arbejdstilsynet har konstateret en række ergonomiske problemstillinger i forbindelse med høstarbejdet bl.a.: Højrepetitivt ensidigt gentaget arbejde (EGA) med krav om kraftanvendelse Kraftigt foroverbøjede, fastlåste og asymmetriske arbejdsstillinger Arbejde med løftede arme og lange rækkeafstande I forbindelse med VFLs og GRs observationer er følgende noteret: Hvidkål høstes i en højde på ca. 25 cm over jorden, og lægges af på en gondol-transportør i en højde på cm. Hvert hvidkålshoved vejer mellem 1,5 og 5 kg, og en person høster 5-6 hvidkål i minuttet Broccoli vejer ca. 450 gr. pr hoved, og der høstes 5-6 pr. min. pr. person Arbejdets organisering Høstarbejdet er organiseret forskelligt fra gartneri til gartneri. På nogle få gartnerier dyrkes der mange forskellige afgrøder og der er også drivhusgartneri, hvilket åbner mulighed for at arbejdet kan varieres. Udviklingen går dog i retning af meget specialiserede gartnerier hvor der derfor er behov for, at de ansatte udelukkende arbejder med høst af kål og salater. På de besøgte gartnerier har fordelingen været sådan: ½ arbejdsdag med skærearbejde og resten af dagen andet arbejde fx plantning, pakning og lugning Høstarbejde i ca. 25 minutter, herefter 5 10 minutters pause (mens vognen tømmes), kort frokost pause i marken (der arbejdes fra kl. 7 til mellem 15 og 16 om eftermiddagen). Side 5

7 Fokus på ergonomi og pauser i arbejdet Det antages, at der vil gå et vist åremål, før der er udviklet tekniske hjælpemidler, der kan minimere det ergonomisk belastende arbejde, og branchen skal derfor i de kommende år have øget fokus på hvordan nedslidning og overbelastning af medarbejderne undgås eller nedsættes. Fokus vil derfor være på: Instruktion i rigtig arbejdsteknik, variation i arbejdsopgaverne, og passende pauser i EGA arbejdet. Rigtig arbejdsteknik under høstarbejdet Arbejdsgiveren skal ifølge arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 om arbejdets udførelse 18, sørge for at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Der skal oplyses om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet. I 21 står der ligeledes at: En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler. Der bør derfor ved ansættelsen sikres, at der gives en grundig instruktion i arbejdsteknik ved høst af kål. Branchen kan evt. lave en illustrativ planche eller en folder, der kan bruges i forbindelse med oplæringen (se eksempel i bilag 2). Variation i arbejdsopgaverne Der bør i høj grad være fokus på hvordan medarbejderne kan opnå en arbejdsdag med varierede opgaver, sådan at forskellige knogler, led og muskelgrupper i kroppen bruges hen over arbejdsdagen. Baggrunden for det er at, der ved høstarbejdet sker en meget ensidig belastning af bestemte dele af kroppen, typisk nakke, skuldre, ryg, ben, arme og hænder. Belastningerne opstår fordi der under høstarbejde sker gentagne træk i sener, friktion og kompression af sener og nerver, hyppige ensartede belastninger af knogler, led og muskler. Formålet med variation er netop at undgå ensidig belastning af kroppen. En arbejdsdag med varierede opgaver kan fx opnås ved at ansætte medarbejdere, der har flere forskellige kvalifikationer, eller evt. oplære de medarbejdere der arbejder i marken til andre arbejdsopgaver, der skal løses. Det foreslås, at der indføres rotationsordninger til de forskellige opgaver der skal løses. Hvad siger reglerne om pauser EGA bør begrænses og afbrydes af passende pauser. Pauser anses for passende, når de er placeret hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets intensitet og varighed. Arbejdsperioder uden pauser bør ikke overstige én til halvanden time. Pauserne skal have en varighed, der giver mulighed for afspænding af musklerne. Pauserne er mest effektive, hvis de kan holdes efter behov. Ophold i arbejdet, hvor man bevarer muskelspændingen, fx for at være parat til aktion, regnes ikke som pauser. Hvor lang tid musklerne skal restituere og hvornår, er ikke tilstrækkeligt klarlagt, men det anbefales generelt, at pauserne skal have en vis varighed fx 10 min., og at de skal være fordelt over arbejdsdagen. I vurderingen skal temperaturforhold og påklædning også indgå. Udvikling af tekniske hjælpemidler I forbindelse med udvikling af tekniske hjælpemidler skal der fokuseres på flere forskellige delprocesser i arbejdet med at høste kål. Delprocesserne er: Kraftanvendelse ved skæring af kål, selve løftet af kålen til båndet/transportøren, indretningen af båndet/transportøren (arbejdshøjder mv.), og indretningen af pakke- Side 6

8 vognen. I forbindelse med det indledende arbejde, har Olden Maskinfabrik været kontaktet. Der arbejdes på at finde finansierings muligheder til udvikling af maskiner/redskaber (lav- og højteknologiske). En mulighed er en videnkupon som er en mulighed når AgroTechs innovationskonsulent inddrages i udviklingsarbejdet. Tidligere har Forebyggelsesfonden været en mulighed, men efter det nye udspil i september 2012, anses det dog, som usandsynligt at få støtte herfra, til direkte udvikling af et teknisk hjælpemiddel. Der er dog to andre muligheder, som eventuelt kan komme på tale: - Det enkelte gartneri kan søge om 50 % støtte til køb af autoriseret arbejdsmiljørådgivning. - Et andet er en forebyggelsespakke under selve Forebyggelsesfonden, hvilket vil kræve en henvendelse til fagudvalget forebyggelse (som måske er ved at blive nedlagt), for at få argumenteret for, at der skal udvikles en forebyggelsespakke til gartnerierne. Forebyggelsestiltagene vil i givet fald handle om fx arbejdsteknik og styrketræning (uafklaret). Udvikling af skæreredskab Skærearbejdet er kraftbetonet og højrepetitivt, da de ensartede bevægelser i nogle tilfælde gentages mere end 50 % af arbejdscyklustiden. Arbejdstilsynets vurdering er, at bevægelsen primært belaster håndledet. Udviklingen af et skæreredskab, der ikke kræver samme muskelkraft og belastning af sener mv., vil derfor kunne nedsætte belastningen. Indtil videre er det drøftet, hvordan et redskab evt. kan udformes. Der er opmærksomhed på at redskabet ikke må blive for tungt, da det yderligere vil belaste ryggen under høstarbejdet. Et redskab som både skærer og løfter kål/salater op, vil måske kunne udformes. På den måde kan belastningen af både ryg og hånd/arm minimeres. I forbindelse med udviklingen af redskabet vil der være behov for at analysere, om der opstår andre uhensigtsmæssige belastninger af kroppen. En meget lavpraktisk forbedring kunne være at anvende knive med vinklet skaft for at forbedre håndens stilling, sådan at kraftgrebet forbedres. Se billedet. Denne type kniv har været afprøvet i efteråret 2012 hos 2 kålproducenter på Fyn. Knivene blev afprøvet af høstarbejderne i hhv. hvidkål og savoykål og fandtes både i en model med og uden savtakker. I begge produktioner kunne det efter kort tids afprøvning konstateres, at disse knive ikke er anvendelige til det pågældende arbejde, da de dels er i vejen under arbejdet, dels er for spinkle i udformningen. De skønnes at være mere til gene end gavn og i værste fald at kunne medføre ulykker ved fald o. lign. Udvikling af bånd- og pakkevogne I forbindelse med at høstarbejderne lægger kålen op på transportbånd/gondoltransportør, skal der kigges på fralægningshøjden. Høstarbejderne har brug for at komme op i fuld ståhøjde inden kålen lægges fra, det er derfor vigtigt at båndet ikke er placeret for lavt. Side 7

9 Når kålen pakkes i kasser og stables i vognen forekommer tunge løft og der arbejdes under tidspres. Flere forskellige løsninger er drøftet, men som udgangspunkt må der ikke løftes kasser over skulderhøjde. Pakkevognen skal derfor tømmes flere gange end hvis der stables højt i vognen. Det giver høstarbejderne hyppigere pauser i høstarbejdet, hvilket i nogle tilfælde også er påkrævet på grund af det tunge EGA arbejde. På længere sigt kan der udvikles en pakkerobot udformet som en hejs, der pakker vognen automatisk. Udvikling af arbejdskraftbesparende robotanlæg På meget langt sigt arbejdes der på at udvikle høstmaskiner/robotter med optiske egenskaber, der kan bedømme om kålen er klar til høst og derefter skære/høste kålen. Det ligger dog mange år ude i fremtiden. Side 8

10 Bilag 1 Fotos af høstarbejdet Side 9

11 Bilag 2 Eksempel på arbejdsteknik illustrationer Da der ansættes mange fremmedsprogede skal materialet være meget enkelt fx med rigtig/forkert arbejdsteknik i en illustration den forkerte med et stort rødt kryds over. Side 10