L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)"

Transkript

1 L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren herpå. Spørgsmål 15 til Erhvervsministeren er dog stillet af hr. Preben Bang Henriksen (V) Spørgsmål 1, den 21. marts 2013: Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at Søfartsstyrelsen har indført en styrket havnestatskontrol af udenlandske passagerskibe, der anløber danske havne, før de sejler til Grønland. Kan ministeren oplyse, hvorfor Søfartsstyrelsen ikke foretager havnestatskontrol i grønlandske havne, da det må formodes, at ikke alle krydstogtskibe, der besejler grønlandsk søterritorium og for nogles vedkommende anløber grønlandsk havn, forinden har anløbet dansk havn? Svar fra Erhvervsministeren den 25. april 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til: Passagerskibe, der sejler til Grønland, er omfattet af flere typer af kontrol: Flagstatskontrol, forstået som flagstatens kontrol med og udstedelse af certifikater for overholdelse af alle internationale regler om sikkerhed, sundhed og miljø, havnestatskontrol, forstået som havnestatens kontrol af påkrævede certifikater og af, om skibet umiddelbart overholder kravene, samt Søfartsstyrelsens supplerende kontrol. Skibene kontrolleres således med faste intervaller af flagstaten og andre havnestater. Det gælder for alle skibe, der sejler til Grønland. Dertil kommer Søfartsstyrelsens kontrol af skibene, der anløber dansk havn, som både omfatter havnestatskontrol og kontrol af, om de særlige danske regler og internationale anbefalinger vedrørende sejlads i Arktis efterleves. Søfartsstyrelsen har tilrettelagt sin kontrol af skibene ud fra, at den skal udføres så effektivt som muligt. De grønlandske forhold gør det vanskeligt at foretage omfattende kontrol af krydstogtskibene i Grønland, idet de store krydstogtskibe typisk ikke anløber en grønlandsk havn. Derfor udføres kontrollen af passagerskibene i havn i det omfang, det er muligt, og altid i dansk havn Spørgsmål 2, den 21. marts 2013: Kan ministeren oplyse, hvor mange havnestatskontroller af udenlandske passagerskibe i dansk havn Søfartsstyrelsen planlægger at gennemføre i 2013, idet det må formodes, at krydstogtrederierne alle har lagt deres sejlplaner for 2013? Vil havnestatskontrollerne dække alle de udenlandske passagerskibe, der anløber dansk havn forinden videresejlads til grønlandsk søterritorium? 1

2 Svar fra Erhvervsministeren den 25. april 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til: Søfartsstyrelsen har oplysninger om 25 krydstogtskibe, der planlægger at sejle i grønlandsk farvand i Heraf forventes 20 at anløbe dansk havn. Styrelsen vil prioritere at gennemføre havnestatskontrol af denne gruppe af krydstogtskibe. Ved udvælgelsen til kontrol lægges vægt på styrelsens kendskab til rederiets og skibenes historik. Søfartsstyrelsen har kendskab til flere af de pågældende krydstogtskibe, og vurderingen er, at der generelt er en høj sikkerhedsstandard på skibene. Krydstogtskibene kontrolleres i tillæg hertil også i andre lande i medfør af de generelle havnestatskontrolregimer Spørgsmål 3, den 21. marts 2013: Vil ministeren pålægge Søfartsstyrelsen at gennemføre havnestatskontroller af udenlandske passagerskibe, som ikke forinden har anløbet dansk havn, men som anløber grønlandsk havn? Svar fra Erhvervsministeren den 25. april 2013 De grønlandske forhold gør det vanskeligt at foretage omfattende havnestatskontrol af krydstogtskibene i Grønland, idet de store krydstogtskibe typisk ikke anløber en grønlandsk havn. Søfartsstyrelsen tilrettelægger som havnestatsmyndighed kontrollen af skibene ud fra, at den skal udføres så effektivt som muligt. Derfor udføres kontrollen i havn i det omfang, det er muligt, og altid i dansk havn. På den baggrund og på baggrund af Søfartsstyrelsens igangværende generelle indsats på området finder jeg ikke grundlag for at pålægge styrelsen at gennemføre yderligere kontrol af passagerskibe, der sejler til Grønland Spørgsmål 4, den 22. marts 2013: Vil en kommende lodspligt for krydstogtskibe med over 250 passagerer, der besejler grønlandsk farvand, omfatte pligt til at anvende havnelodser ved anløb af/afgang fra de grønlandske havne? Svar fra Erhvervsministeren den 22. april 2013 Med lovforslaget vil der være mulighed for at fastsætte lodspligt i grønlandske farvande for skibe, hvis sejlads udgør en særlig risiko. Det er hensigten, at der efter lovens vedtagelse skal indføres lodspligt for krydstogtskibe med mere end 250 passagerer om bord i de grønlandske farvande. 2

3 Lodspligten ved Grønland vil blive fastsat i tæt dialog med det grønlandske selvstyre og efter drøftelser med krydstogtserhvervet og de øvrige involverede parter. Det er hensigten, at de store passagerskibe også vil få pligt til at benytte lods ved anløb og afgang fra havn Spørgsmål 5, den 22. marts 2013: Kan ministeren oplyse status på forhandlingerne i IMO om en ny Polar Code? Svar fra Erhvervsministeren den 22. april 2013 I FN s søfartsorganisation, IMO, har udformningen af en ny Polarkode senest været drøftet på et møde i underkomiteen Design og Equipment i marts 2013, hvor en række centrale spørgsmål blev behandlet, herunder havmiljøregler, isklasser og certifikater. Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at der dermed er gjort vigtige fremskridt, og efter den plan, som IMO arbejder efter, forventes Polarkoden at blive færdiggjort i foråret Derefter skal Polarkoden godkendes og vedtages i IMO s søsikkerhedskomite efter de procedurer, som søsikkerhedskonventionen fastlægger for, at nye obligatoriske regler kan træde i kraft Spørgsmål 6, den 22. marts 2013: Kan ministeren oplyse, hvilke krav til isklasse, der påtænkes indført? Svar fra Erhvervsministeren den 22. april 2013 Det er forventningen, at kravene til isklasse vil blive udarbejdet med udgangspunkt i det igangværende arbejde i FN s søfartsorganisation, IMO, med en ny Polarkode. De konkrete krav til isklasse vil blive fastsat på baggrund af en risikobaseret tilgang. Det betyder, at skibene skal have et isforstærket skrog (isklasse), der modsvarer den is, de skal sejle i. Reglerne vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s Havretskonvention af 10. december Det betyder, at reglerne i første omgang kan fastsættes for sejlads i indre territoriale farvande, dvs. i skærgårde, fjorde og lignende farvande. Efterhånden, som IMO-aftaler giver mulighed for det, vil kravene kunne udvides til sejlads i de ydre territoriale farvande, som skal forstås som de kystnære farvande

4 Spørgsmål 7, den 22. marts 2013: Kan ministeren oplyse, om der i landene ved Arktis eller i nogle af dem stilles krav til isklasse for at kunne besejle de pågældende landes søterritorium? I bekræftende fald, hvilke krav til isklasse stilles der? Svar fra Erhvervsministeren den 29. april 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst følgende og indhentet bidrag fra de øvrige arktiske kyststater USA, Canada, Norge og Rusland, som jeg vil henholde mig til: En isklasse er et udtryk for et skibs evne til at sejle i is. Dette betyder konkret, at des tykkere stålpladerne i skibets skrog er, des tykkere is kan skibet sejle i uden at blive beskadiget. De fleste lande har deres egne benævnelser og krav i forhold til de forskellige isklasser. Fælles for systemerne er, at de angiver, hvor tyk is et givent skib kan modstå. Af hensyn til overskueligheden på området har de maritime klassifikationsselskaber udfærdiget sammenligningstabeller, der viser de forskellige landes isklasser. Norge og USA har oplyst, at der ikke stilles krav til isklasse for at kunne besejle de pågældende landes søterritorium. Canada har oplyst, at krav til issejlads i landets søterritorium alene reguleres for skibe, der sejler med mere end 453 kubikmeter olie. Kravet gælder alene for sejlads nord for breddegraden 60 grader nord, hvilket svarer til området fra indsejlingen til Hudsonstrædet og nordefter. Disse skibe tillades dog adgang uden isklasse til farvandet, men udelukkende i visse områder, i en begrænset tidsperiode og kun, hvis isen er meget tynd. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der blive stillet krav om en isklasse, der sikrer, at skibet har en styrke, der svarer til den istykkelse, som skibet kan forvente at sejle i. Rusland har ligeledes oplyst, at der for visse dele af landets søterritorium stilles krav om isklasse. Det fremgår således af de russiske oplysninger, at skibe der fx sejler gennem den såkaldte nordøstpassage, som er gennem Barentshavet og videre østpå, bliver betragtet som et arktisk skib. I den russiske lovgivning er der for disse skibe fastsat krav om isklasse. Både Canada og Rusland har i deres lovgivninger tabeller, der viser hvilken isklasse, der stilles krav om i tilfælde af en given istykkelse. Skibsføreren tager udgangspunkt i sit skibs isklasse og kan ud fra de fastlagte tabeller i lovgivningen se hvilken istykkelse, skibet må sejle i. hvilken isklasse, der stilles krav om i tilfælde af en given istykkelse. Der er tale om et omfattende sæt af kravspecifikationer. 4

5 Endvidere kan det oplyses, at Danmark med bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium stiller krav om, at skibe skal have en isklasse, der svarer til den istykkelse, skibet kan forvente at komme til at sejle i. Spørgsmål 8, den 22. marts 2013: Vil disse ikke obligatoriske retningslinjer blive obligatoriske for mandskab om bord på krydstogtskibe i grønlandsk farvand, således at et krydstogtskib ikke må besejle grønlandsk farvand, uden at besætningen har gennemgået supplerende træning efter de ikke obligatoriske retningslinjer i STCW-konventionen? Svar fra Erhvervsministeren den 22. april 2013 Det er hensigten at fastsætte obligatoriske krav til besætningen på de store passagerskibe, der sejler i grønlandsk farvand. Kravene vil kun gælde for de besætningsmedlemmer, som har direkte ansvar for skibets operation. Der vil være tale om særlige krav til besætningens uddannelse og erfaring med de forhold, der gælder ved sejlads i grønlandske farvande, herunder tilstedeværelsen af is og sejlads i øde egne under arktiske forhold. Uddannelseskravene vil tage udgangspunkt i retningslinjer fra FN s søfartsorganisation, IMO, i den internationale konvention om uddannelse og træning af søfarende (STCW-konventionen). Reglerne vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s Havretskonvention af 10. december Det betyder, at obligatoriske regler i første omgang kan fastsættes for sejlads i indre territoriale farvande, som skal forstås som skærgårde, fjorde og lignende farvande. Efterhånden, som IMO-aftaler giver mulighed for det, vil kravene kunne udvides til sejlads i de ydre territoriale farvande, som skal forstås som de kystnære farvande. Danmark arbejder i tilknytning hertil sammen med andre arktiske kyststater for, at der i IMO udarbejdes bindende regler for uddannelse og træning af besætninger, der sejler i polare egne. Der arbejdes på, at reglerne kan blive indarbejdet i STCW-konventionen Spørgsmål 9, den 27. marts 2013: Af bemærkninger til 3, nr. 1 (bemærkningerne side 118) fremgår at De administrative regler, som fastlægger det præcise omfang af lodspligten, vil blive fastsat efter høring af de involverede parter. Bestemmelsen vil også, såfremt, der viser sig et behov herfor, kunne benyttes til at fastsætte skærpede sikkerhedskrav til f.eks. skibe, der medfører en last, som er særligt skadelig for det skrøbelige arktiske miljø. Samtidig hedder det i bemærkninger til 4, nr. 3 (bemærkningerne side 118), at Der åbnes derimod ikke mulighed for administrativt at sætte lovens øvrige bestemmelser, herunder de 5

6 generelle bestemmelser om almindelig lodspligt for skibe, som er lastet med olie, kemikalier eller gasarter eller som medfører mere end 5000 tons bunkerolie i kraft for Grønland. Kan ministeren forklare den tilsyneladende modsigelse i disse bemærkninger? Omfatter de skærpede sikkerhedskrav således ikke den i 4 omtalte lodspligt? Svar fra Erhvervsministeren den 22. april 2013 Jeg mener ikke, at der er modsigelser i bemærkningerne til lovforslaget. I lovforslagets 3, stk.1 indføres hjemmel til at fastsætte lodspligt for skibe, hvis sejlads i de arktiske farvande udgør en særlig risiko for ombordværende på skibet eller det arktiske miljø. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det hensigten i første omgang at benytte hjemlen til at fastsætte lodspligt for passagerskibe med mere end 250 passagerer. I lovforslagets 4, stk. 3 åbnes mulighed for at sætte de dele af lodsloven i kraft for Grønland, der er nødvendige for indførelse af lodspligt ved Grønland. Det giver derimod ikke mulighed for, at lodsloven som helhed kan sættes i kraft for Grønland, da lodspligten skal tilpasses de grønlandske forhold, herunder de geografiske og klimatiske forhold, ligesom lodspligtens indførsel skal drøftes med det grønlandske selvstyre inden ikrafttrædelse. Det er dog ikke til hinder for, at der senere fx fastsættes regler om lodspligt for skibe med farlig last, hvis sejlads i de arktiske farvande udgør en særlig risiko for det arktiske miljø Spørgsmål 11, den 23. april 2013: Vil der med baggrund i L154 kunne stilles krav om begrænsninger i antallet af krydstogtpassagerer, som det enkelte skib må medbringe ved sejlads i grønlandsk søterritorium, i lighed med de begrænsninger, som gælder for krydstogtskibe som besejler Antarktiske farvande og landingssteder? Svar fra Erhvervsministeren den 29. april 2013 Lovforslaget giver mulighed for at fastsætte skærpede sikkerhedskrav for skibe, hvis sejlads i grønlandske farvande, udgør en særlig risiko for ombordværende på skibet eller det arktiske miljø. Hvis der fastsættes begrænsninger i antallet af krydstogtpassagerer, som det enkelte skib må medbringe ved sejlads i grønlandsk søterritorium, vil det reelt have karakter af et sejladsforbud for passagerskibe, der har flere end det angivne antal passagerer om bord. Et sådant forbud er ikke er indeholdt i lovforslaget

7 Spørgsmål 12, den 23. april 2013: Vil der med baggrund i L 154 kunne stilles krav til typen af brændstof, som skibe, der besejler grønlandsk søterritorium, anvender, i lighed med de krav, der stilles til skibe, der besejler Antarktiske farvande og landingssteder? Svar fra Erhvervsministeren den 29. april 2013 Reguleringen vedrørende grønlandske farvande er fordelt på forskellige danske myndigheder og Grønlands Selvstyre. Regler vedrørende skibes bygning, udstyr, drift og bemanding, forholdsregler for sejladsen og afmærkning af farvande er Erhvervs-og Vækstministeriets ansvar. Beskyttelse af havmiljøet inden for 3-sømilegrænsen i Grønland er et selvstyreanliggende. Den såkaldte Eksklusive Økonomiske Zone (EEZ) går fra søterritoriets ydre grænse og op til 200 sømil ud i havet målt fra kysten. I denne zone har Miljøministeriet det lovgivningsmæssige ansvar for beskyttelse af havmiljøet, herunder krav til brændstof. L 154 indeholder skærpede sikkerhedsmæssige krav, blandt andet om anvendelse af lods, for at forebygge ulykker, men lovforslaget indeholder ikke brændstofkrav Spørgsmål 15, den 29. april 2013: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26/4-13 fra Bjarne Rasmussen, Aalborg, jf. L bilag 4. Svar fra Erhvervsministeren den 30. april 2013 I henvendelsen fra Bjarne Rasmussen refereres der til erklæringer og drøftelser før leveringen af skibet Hans Hedtoft i 1958 samt til en undersøgelseskommission efter skibets forlis i Der udtrykkes med afsæt heri bekymring i forbindelse med en række større krydstogtsskibes sejlads ved Grønland og rejses spørgsmål om, hvorvidt en katastrofe som Hans Hedtoft ulykken vil kunne ske igen. Bjarne Rasmussen efterlyser øgede sikkerhedskrav, blandt andet i form af obligatorisk isklasse og gennemførelse af dansk havnestatskontrol med de udenlandske skibe, der besejler farvandene ved Grønland. Når bestemmelserne om skærpede sikkerhedskrav til skibe, hvis sejlads i arktiske farvande udgør en særlig risiko, er medtaget i lovforslaget, skyldes det netop hensynet til passagerernes sikkerhed i forbindelse med større krydstogtsskibes sejlads i farvandene ved Grønland. 7

8 For så vidt angår spørgsmålet om havnestatskontrol henvises til min besvarelse af spørgsmål 1-3 til L 154. Hvad angår krav om obligatorisk isklassificering til passagerskibe henvises til min besvarelse af spørgsmål 6 om planerne om indførelse af danske krav til isklassificering inden for rammerne af international ret. Ligeledes henvises til min besvarelse af spørgsmål 5 om de kommende internationale regler i Polarkoden, der også forventes at indføre krav om isklassificering ved sejlads i isfyldte farvande. Kombinationen af danske og internationale regler sikrer, at passagerskibe, der fx ikke anløber grønlandsk havn, og som danske regler ikke kan regulere i henhold til international ret, bliver omfattet af krav om isklassificering. I øvrigt er det hensigten, at krydstogtskibe med mere end 250 passagerer om bord som en konsekvens af forslaget skal omfattes af lodspligt, ligesom der vil blive stillet krav til besætningens kompetencer og til, at skibene koordinerer deres rute med andre skibe i området. Jeg har ikke nærmere kendskab til de erklæringer, som blev indhentet fra skibsførerne forud for Hans Hedtofts forlis og finder ikke anledning til at kommentere Bjarne Rasmussens oplysninger herom Spørgsmål 16, den 3. maj 2013: I forlængelse ministerens af svar på L 154 -spørgsmål 1 og 3 bedes ministeren redegøre for, hvorfor Søfartsstyrelsen ikke opererer med den mulighed at foretage havnestatskontroller på ankerpladserne i de grønlandske havne, som anløbes af krydstogtskibe, og hvorfra passagererne sættes i land i små medbragte både. Er det praktiske eller økonomiske hensyn, der ligger bag beslutningen om ikke at foretage havnestatskontrol på grønlandske havne/ankerpladser? Svar fra Erhvervsministeren den 7. maj 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til: "Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1 og 3, så har Søfartsstyrelsen tilrettelagt kontrollen af passagerskibene, der sejler til Grønland, ud fra, at den skal udføres så effektivt som muligt. I forlængelse af, at der med L 154 indføres skærpede nationale krav til passagerskibssejlads i de grønlandske farvande, vil Søfartsstyrelsen fremadrettet skærpe kontrollen af disse skibe og herunder deres opfyldelse af de nye nationale krav. I det omfang, det er muligt, vil Søfartsstyrelsen også kontrollere passagerskibe i grønlandske farvande. Udvælgelsen til kontrol vil også for dette område ske ud fra en risikobaseret tilgang med udgangspunkt i kendskabet til det enkelte skib og dets sikkerhedsstandard, herunder om skibet for nylig har været synet i dansk havn."

9 Spørgsmål 17, den 3. maj 2013: I forlængelse af ministerens af svar på L 154 -spørgsmål 2 bedes ministeren redegøre for, hvor mange havnestatskontroller Søfartsstyrelsen rent faktisk agter at gennemføre på baggrund af de 20 anløb af krydstogtskibe i dansk havn, som planlægger at sejle i grønlandsk farvand i Svar fra Erhvervsministeren den 7. maj 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til: "Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2, har Søfartsstyrelsen oplysninger om 25 krydstogtskibe, der planlægger at sejle i grønlandsk farvand i Heraf forventes 20 at anløbe dansk havn. Styrelsen vil prioritere at gennemføre havnestatskontrol af denne gruppe af krydstogtskibe. Udgangspunktet er, at alle 20 krydstogtskibe omfattes af Søfartsstyrelsens havnestatskontrol. Hvert skib kontrolleres således, medmindre Søfartsstyrelsens kendskab til skibet tilsiger, at det ikke er nødvendigt. Det kan fx være, hvis skibet i forvejen er kontrolleret af Søfartsstyrelsen og kort tid forinden har haft en havnestatskontrol under det såkaldte Pariser-memorandum, som Danmark er omfattet af, hvor en god sikkerhedsstandard har været dokumenteret. Spørgsmålet om havnestatskontrol vil således under alle omstændigheder bero på en konkret vurdering af oplysninger om hvert enkelt krydstogtsskib Spørgsmål 18, den 3. maj 2013: I forlængelse af ministerens af svar på L 154 -spørgsmål 4 bedes ministeren oplyse, hvornår det er hensigten at indføre lodspligt for store passagerskibe ved anløb og afgang fra grønlandsk havn. Svar fra Erhvervsministeren den 7. maj 2013 Bestemmelserne om lodspligt vil blive fastsat efter inddragelse af selvstyret og de berørte parter, og det forventes, at lodspligten kan træde i kraft i foråret Spørgsmål 19, den 3. maj 2013: I forlængelse af ministerens af svar på L 154 -spørgsmål 5 bedes ministeren oplyse, hvor lang tid der vil gå med at få Polarkoden godkendt efter færdiggørelse i foråret

10 Svar fra Erhvervsministeren den 7. maj 2013 Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 5, forventes Polarkoden færdigbehandlet i foråret 2014, hvorefter der vil være en proces med vedtagelse og ikrafttrædelse. Vedtagelsen forventes i Dette betyder, at koden kan træde i kraft i 2017, hvis de normale procedurer i FN s søfartsorganisation, IMO, følges Spørgsmål 20, den 3. maj 2013: I forlængelse af ministerens af svar på L 154 -spørgsmål 6 bedes ministeren oplyse, hvor mange isklasser, der indgår i forhandlingerne om Polarkoden. Indgår det således i forhandlingerne, at der på visse tider af året ikke vil blive stillet krav til isklasse overhovedet, idet man i forhandlingerne ser bort fra, at der året rundt er stor risiko for, at skibene kan møde drivende gletsjeris, som kræver isforstærkning af skroget? Hvilken isklasse mener ministeren vil være den rette til istypen drivende gletsjeris. Svar fra Erhvervsministeren den 7. maj 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til: "En isklasse er en standard for skibes styrke til at sejle i en given istykkelse. De isklasser, der indgår i forhandlingerne om Polarkoden i FN s søfartsorganisation, IMO, er udarbejdet af den internationale organisation for klassifikationsselskaber (IACS). De er inddelt i Polarklasse 1 til 7, hvor Polarklasse 7 er den laveste til sejlads i mindre istykkelser, og Polarklasse 1 er til sejlads i meget tyk is. Der er endnu ikke taget endelig stilling til, i hvilket omfang andre isklasser skal indgå i den færdige Polarkode, herunder de baltiske og russiske isklasser. Der forhandles endvidere om, hvorvidt skibe, der ikke har isklasse, må sejle i Arktis. Det skyldes, at der i sommermånederne kan være farvandsområder, der stort set er isfrie. Det fremgår bl.a. af de oplysninger om isens udbredelse, Danmarks Meteorologiske Institut udgiver. Fra dansk side arbejder vi sammen med de øvrige arktiske stater for, at skibene skal have den isklasse, som forholdene kræver. Det fremgår allerede af beskrivelserne af Polarklasserne i IMO's gældende vejledning om sejlads i polare farvande, at skibe bør have Polarklasse 7 ved sejlads i tynd etårs is, og hvor der kan forekomme flerårig is. Ved sejlads i middeltyk etårs is med forekomst af flerårig is bør skibe have Polarklasse 6. Begrebet drivende gletsjeris anvendes ikke i IMO s gældende vejledning. Det gælder imidlertid for alle skibe, uanset isklasse, at de kan få skader på skibsskroget, hvis de med for høj fart sejler ind i drivende gletsjeris eller isbjerge. Det er derfor afgørende, at skibets besætning har den nødvendige træning og uddannelse til at sejle efter forholdene. 10

11 Det kan fx være ved at undgå at sejle ind i drivisen eller at ved sejle med langsom fart for at undgå skader på skibsskroget. Derfor arbejder vi fra dansk side i IMO for, at der vedtages særlige regler om uddannelse til sejlads i Arktis. Med L 154 indføres endvidere skærpede krav til skibe, der anløber Grønland, om dokumenteret planlægning af sikker sejlads, hvor der også skal tages hensyn til isforholdene." Spørgsmål 21, den 3. maj 2013: I forlængelse af ministerens af svar på L 154 -spørgsmål 7 bedes ministeren oplyse, om de danske regler i henhold til bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium er på linje med de regler om isklasse, som nu forhandles i IMO. Endvidere bedes ministeren oplyse, om de danske krav til isklasse er på linje med eller er større/mindre end de krav til isklasse, som Rusland og Canada stiller. Svar fra Erhvervsministeren den 7. maj 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til: "De danske regler om sejlads i grønlandske farvande tager udgangspunkt i, at skibet skal have en isklasse, der svarer til de isforhold, som skibet skal sejle i. Det vil sige, at for at et skib må sejle ind i et område med is, så er der krav om, at skibet skal have en isklasse, der kan modstå isens tykkelse i området. På den måde tager de danske regler højde for, at istykkelsen i et område kan variere fra år til år. Der arbejdes for, at det på tilsvarende vis vil være udgangspunktet for Polarkoden, at skibe skal godkendes til at sejle under visse forhold, og at Polarkoden således vil være på linje med de danske regler. I modsætning til de danske regler, som kræver en isklasse modsvarende de aktuelle forhold, tager de canadiske og russiske regler udgangspunkt i konkrete farvandsområder, hvor der for de enkelte farvandsområder er fastsat krav om bestemte isklasser uafhængig af den aktuelle issituation. Det betyder, at de danske, canadiske og russiske regler ikke er direkte sammenlignelige." Spørgsmål 22, den 3. maj 2013: Hvad er ministerens holdning til, at der i dag sejler store passagerskibe rundt i arktiske farvande herunder grønlandsk søterritorium uden nogen form for isforstærkning af skroget, selv om det er velkendt, at der året rundt forekommer hård drivende gletsjeris i disse farvande? Synes ministeren på den baggrund, at det er rimeligt at afvente IMO s færdiggørelse og odkendelse af Polarkoden med hensyn til isklasser, som finder sted senere end foråret 2014)? Vil ministeren 11

12 således skærpe de danske regler for sejlads i det indre grønlandske søterritorium, indtil den nye Polarkode foreligger i vedtaget form? Svar fra Erhvervsministeren den 7. maj 2013 Netop sikkerheden for store passagerskibes sejlads i grønlandske farvande er baggrunden for, at regeringen har fremsat L 154 om styrkelse af sejladssikkerheden i grønlandske farvande. Fra dansk side støtter vi arbejdet i IMO om udarbejdelse af en Polarkode og samarbejder med de andre arktiske stater om at fremme færdiggørelsen af Polarkoden. Da det er forventningen, at Polarkoden tidligst vil kunne træde i kraft i 2017, er der imidlertid behov for indtil da at styrke sikkerheden for sejlads med store passagerskibe gennem indførelse af skærpede regler. Det gør vi med dette lovforslag. Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Til: Erhvervs- og vækstministeren Dato: 10. juni 2013 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: ERU alm. del Spørgsmål 349 Idet der henvises til artiklen i Ingeniøren den 7.juni 2013 "Storpolitisk strid forhaler sikkerhedsregler for polarsejlads" bedes ministeren redegøre for, hvorvidt IMO i forhandlingerne om en ny polarkode opererer med en tredelt kategorisering af kravene til isforstærkning, hos de skibe, som skal besejle polare farvande herunder grønlandsk søterritorium. Skulle dette være tilfældet bedes ministeren oplyse, hvilke kategorier der er tale om, og hvordan de harmonerer med eksisterende danske og udenlandske krav. Svar fra Erhvervsministeren den 24. juni 2013 Søfartsstyrelsens har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til: I forhandlingerne i FN s søfartsorganisation, IMO, om udarbejdelse af en ny Polarkode indgår tre kategorier af skibe. Kategori A er skibe, der kan sejle i områder med store istykkelser, kategori B er skibe, der kan sejle i mindre istykkelser, og kategori C er skibe, der kan sejle i områder, der er isfri eller med meget lidt is. Der drøftes fortsat, hvilke krav der skal stilles til de tre kategorier af skibe. De konkrete krav til isklasse forventes at føre til, at skibene skal have et isforstærket skrog (isklasse), der modsvarer den is, de skal sejle i. Som udgangspunkt ventes skibe i kategori A at skulle have en høj isklasse (polarklasse 1 til 5), skibe i kategori B en mindre isklasse (polarklasse 6 og 7), mens skibe i kategori C ventes at kunne sejle uden isklasse. 12

13 Som det fremgår af svarene på spørgsmål 7 og 21 ad L 154 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 3. maj 2013, har de fleste lande deres egne benævnelser og krav i forhold til de forskellige isklasser. De canadiske og russiske regler tager udgangspunkt i konkrete farvandsområder, hvor der for de enkelte farvandsområder er fastsat krav om bestemte isklasser uafhængig af den aktuelle situation. De eksisterende danske regler tager udgangspunkt i, at skibene skal have et isforstærket skrog, der modsvarer den is, som de skal sejle i. Derved adskiller de danske regler sig fra de forventede krav i Polarkoden, hvor der ventes stillet krav om fast definerede isklasser som beskrevet. Efter vedtagelsen af L 154 er det imidlertid hensigten, at de fremtidige danske regler vil præcisere, hvilke nærmere definerede isklasser der kræves under givne forhold, således at de som minimum harmonerer med den kommende Polarkode. Jeg kan i øvrigt henvise til svar på spørgsmål 6 og 20 ad L 154 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 3. maj Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Til: Erhvervs- og vækstministeren Dato: 10. juni 2013 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: ERU alm. del Spørgsmål 350 Kan ministeren oplyse, om IMO i de igangværende forhandlinger om en ny polarkode opererer med muligheden for skibe til kun at sejle i isfrit farvand (jf. til artiklen i Ingeniøren den 7.juni 2013 "Storpolitisk strid forhaler sikkerhedsregler for polarsejlads"), forstået som muligheden for disse skibe til ikke at have et isforstærket skrog eller udrustning til sejlads i polare områder i det hele taget herunder krav til mandskabets uddannelse, jf. behandlingen af L154 (ændring af søloven m.v.)? Svar fra Erhvervsministeren den 24. juni 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til: Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 349 går forhandlingerne i IMO i retning af, at Polarkoden vil rumme mulighed for, at skibe med en mindre eller ingen isklasse kan sejle i områder, der er isfri eller med meget lidt is. Der er endnu ikke taget stilling til hvilke udstyrskrav, der skal gælde for de forskellige skibskategorier. Ved fastsættelse af disse krav skal tages hensyn til tilstedeværelsen af is men også andre faktorer som vejrforhold og lave temperaturer mv. 13

14 Med hensyn til uddannelse af besætningen på skibe, der sejler i polare områder, har IMO besluttet at udarbejde regler herom i den internationale konvention om uddannelse og træning af søfarende (STCW-konventionen). Det forventes, at der vil blive fastsat krav om uddannelse af besætningen for alle skibe, der sejler i polare områder. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Til: Erhvervs- og vækstministeren Dato: 10. juni 2013 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: ERU alm. del Spørgsmål 351 Hvis isfrit farvand i IMO s fortolkning ikke skal forstås som muligheden for skibe til sejlads i polare områder uden isforstærkning eller udrustning til sejlads i polare områder i det hele taget, hvilke krav om isforstærkning er der så tale om? Svar fra Erhvervsministeren den 24. juni 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst mig følgende, som jeg vil henholde mig til: Som nævnt i svaret til spørgsmål 349 og 350 går forhandlingerne i IMO i retning af, at Polarkoden vil rumme mulighed for, at skibe med en mindre eller ingen isklasse kan sejle i områder, der er isfri eller med meget lidt is. Samtidig ventes Polarkoden at stille krav om udstyr og uddannelse for alle skibe, der sejler i polare områder, uanset isklasse. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Til: Erhvervs- og vækstministeren Dato: 10. juni 2013 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: ERU alm. del Spørgsmål 352 Kan ministeren redegøre for, hvor i Arktis - specielt hvor i grønlandsk søterritorium, Søfartsstyrelsen - DMI eller IMO mener, at der findes isfrie farvande om sommeren? Svar fra Erhvervsministeren den 24. juni 2013 Spørgsmålet er videregivet til Danmarks Metrologiske Institut (DMI), der oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til: 14

15 DMI oplyser, at der ikke forekommer egentligt isfrie farvande omkring Grønland, heller ikke om sommeren. Selv når havisen er smeltet væk, forekommer der således isbjerge. DMI anvender derfor ikke betegnelsen isfrit for grønlandske farvande. I stedet anvendes betegnelsen åbent vand, som betyder, at der ikke er et dække af havis, men at der dog stadig vil være stykker af is, f.eks. isbjerge eller mindre stykker gletcheris. Desuden oplyser Søfartsstyrelsen følgende, som jeg ligeledes vil henholde mig til: Der er endnu ikke opnået enighed i IMO om, hvordan isfrit farvand skal defineres. Det drøftes blandt andet, hvor store isforekomster, der kan være i såkaldt isfrit farvand. I forhold til de gældende danske regler, tages der ikke udgangspunkt i isfrit farvand. Derimod er der tale om, at den enkelte skibsfører skal sørge for, at skibet har isforstærkning, der modsvarer den is, som der skal sejles i. Det følger af bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium. DMI s Istjeneste udsender løbende oplysninger til skibene om isforekomster og isudbredelse i grønlandske farvande. Skibsføreren skal tilrettelægge sin sejlads på den mest hensigtsmæssige måde under hensyntagen til de isforekomster, som skibet forventes at møde. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Til: Erhvervs- og vækstministeren Dato: 10. juni 2013 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: ERU alm. del Spørgsmål 353 Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der i IMO s definition af isfrit farvand opereres med muligheden af spredte isforekomster, f.eks. drivende gletsjeris? Svar fra Erhvervsministeren den 24. juni 2013 Søfartsstyrelsen har oplyst mig følgende, som jeg vil henholde mig til: Der er endnu ikke opnået enighed i IMO om, hvordan isfrit farvand skal defineres. De igangværende drøftelser går imidlertid i retning af, at definitionen ikke vil komme til at indeholde reference til spredte isforekomster eller drivende gletsjeris. Kilder: og og #dok 15

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23.

Læs mere

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE 7. februar 2012 Fm. Jørgen Løje Skibsregistrering og Jura Søfartsstyrelsen Disposition MLC og dens forhistorie EU-reglerne Handlingsplanen og de danske lovændringer De

Læs mere

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs. NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer

Læs mere

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe

Læs mere

31. august 2012. Fm. Jørgen Løje. Søfartspolitik og Jura. Søfartsstyrelsen

31. august 2012. Fm. Jørgen Løje. Søfartspolitik og Jura. Søfartsstyrelsen 31. august 2012 Fm. Jørgen Løje Søfartspolitik og Jura Søfartsstyrelsen Danmark ratificerer MLC - 23. juni 2011 Disposition MLC, og dens forhistorie samt EU-reglerne De danske lovændringer og de administrative

Læs mere

Til høringsparter og interessenter

Til høringsparter og interessenter Til høringsparter og interessenter Udkast til ny bekendtgørelse om teknisk forskrift om mindre fartøjer, der medtager op til 12 passagerer samt ny Besætningsfastsættelse for mindre erhvervsfartøjer og

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods I medfør af 4, 5, og 34, stk. 4, i lodslov nr. 567 af 9. juni 2006 fastsættes: Afsnit 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1 Skærpelse

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135. Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.

31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135. Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq. 31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135 Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.gl 1/5 Høringssvar ang. forslag til ændring af Rejsebekendtgørelsen

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2002L0006 DA 11.12.2008 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/6/EF af 18. februar 2002 om

Læs mere

Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme

Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme I medfør af 2, stk. 3, 7, 22, stk. 2 og 3, 23, stk. 2, 61, stk. 1, og 62, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af

Læs mere

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 2. januar 2008 Besvarelse af spørgsmål 4 alm. del stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) til

Læs mere

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 KAJAK på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifikation

Læs mere

Rapport om mulighederne for fremme af anvendelse af kendtmand ved Grønland

Rapport om mulighederne for fremme af anvendelse af kendtmand ved Grønland Rapport om mulighederne for fremme af anvendelse af kendtmand ved Grønland 4. juni 2008 2. udgave Indhold Indhold...2 Afsnit 1 Indledning...3 Kommissorium...3 Definitioner...5 Afsnit 2 Nuværende anvendelse

Læs mere

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103 Pkt.nr. 5 Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget 1. at de ændringer til forskriftens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2015 COM(2015) 159 final 2015/0081 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol

Læs mere

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: Maj 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af fartøjer

Læs mere

I alt på årsbasis er det 316 lystfartøjer svarende til omkring 9% af årstrafikken for lystsejlere.

I alt på årsbasis er det 316 lystfartøjer svarende til omkring 9% af årstrafikken for lystsejlere. Fra: Søren Østerberg Forup (SFS) [mailto:sfo@dma.dk] Sendt: 31. oktober 2011 13:31 Til: Christian Refstrup Emne: SV: Afslag på ansøgning om ændrede åbningstider for Guldborgbroen Til Guldborgsund Kommune

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 214-15 ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt NOTAT Statusnotat om sikkerhed til søs 214 1. Indledning Dette notat redegør for status på sikkerheden til søs i danske og grønlandske

Læs mere

Sendt pr. mail til bil@dma.dk. Søfartsstyrelsen Att.: Birger F. N. Lind

Sendt pr. mail til bil@dma.dk. Søfartsstyrelsen Att.: Birger F. N. Lind Sendt pr. mail til bil@dma.dk Søfartsstyrelsen Att.: Birger F. N. Lind 12.12.2012 Søloven - Udkast til bekendtgørelse om udmøntning af ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs - høringssvar takker

Læs mere

2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015. Betænkning.

2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015. Betænkning. 2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. maj 2013 Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af EU medlemsstaternes holdning med

Læs mere

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer? Styrbord eller bagbord Kontorchef Per Sønderstrup, Søfartsstyrelse Arktiske rammevilkår Millioner af kvadratkilometer,

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0167 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0167 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0167 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.3.2016 COM(2016) 167 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af direktiv 2009/20/EF

Læs mere

KL s høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af ikke -erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v.

KL s høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af ikke -erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v. Miljøministeriet Naturstyrelsen KL s høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af ikke -erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v. Overordnet set er der to stærkt problematiske

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Overenskomst mellem DFDS A/S og Dansk Metals Maritime Afdeling for Vikarer i skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Overenskomst mellem DFDS A/S og Dansk Metals Maritime Afdeling for Vikarer i skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Overenskomst mellem DFDS A/S og Dansk Metals Maritime Afdeling for Vikarer i skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Gældende for perioden 1. marts 2012 til 29. februar 2016 Nærværende

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister LBK nr 68 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013017462 Senere ændringer til

Læs mere

Resumé af bestemmelserne om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje 1

Resumé af bestemmelserne om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje 1 Resumé af bestemmelserne om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje 1 Forordning (EU) nr. 1177/2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje finder anvendelse

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 19. december 2015. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. 11. december 2015. Nr. 1698.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 19. december 2015. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. 11. december 2015. Nr. 1698. Lovtidende A 2015 Udgivet den 19. december 2015 11. december 2015. Nr. 1698. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114 Page 1 of 6 Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 1262 af 16/12/2009 Gældende (produktsikkerhedsloven) Offentliggørelsesdato: 17-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel

Læs mere

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Dette er en beskrivelse af en analyse, som Søfartsstyrelsen - med støtte fra Den Danske Maritime Fond

Læs mere

Danske Havnes mål er, at alle skibe til alle havne kan få lods på rimelige vilkår både hvad angår pris, fleksibilitet og effektivitet.

Danske Havnes mål er, at alle skibe til alle havne kan få lods på rimelige vilkår både hvad angår pris, fleksibilitet og effektivitet. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Specialkonsulent Krista Risgaard Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 31 2500 Valby Telefon 3370 3137 Ref. NEH neh@danskehavne.dk Dir 3370 3369 www.danskehavne.dk

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt Notat Landsplanområdet J.nr. Ref. Til folketingets ordførere på miljøområdet. Lovforslag nr. 204

Læs mere

Bilag 3 Udkast til rammeaftale

Bilag 3 Udkast til rammeaftale Bilag 3 Udkast til rammeaftale 1. Parterne Nærværende rammeaftale er indgået mellem Vesthimmerlands Kommune Indkøbsenheden Himmerlandsgade 27 9600 Aars i det følgende kaldet VHK og Leverandør Virksomhed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 LSF 26 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano.

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2 8860 Ulstrup

Læs mere

Høringsvar til Udkast til bekendtgørelser vedrørende sejladssikkerhed og lodspligt

Høringsvar til Udkast til bekendtgørelser vedrørende sejladssikkerhed og lodspligt Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departement for Sundhed og Infrastruktur Postbox 1160 3900 Nuuk 14. august 2013 Høringsvar til Udkast til bekendtgørelser vedrørende

Læs mere

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk

Læs mere

3. I 3, nr. 5 og 6, der bliver nr. 6 og 7, ændres arbejdsgiverens til: rederens og andre arbejdsgiveres.

3. I 3, nr. 5 og 6, der bliver nr. 6 og 7, ændres arbejdsgiverens til: rederens og andre arbejdsgiveres. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 2 Offentligt 1. oktober 2009 Vores reference: Sag 200805399 Arkivkode 30.01.01 Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen 2012/1 LSF 71 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Kort- og Matrikelstyrelsen, j.nr. KMS-101-00004 Fremsat den 15. november 2012 af miljøministeren

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER Titel på bekendtgørelse: Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. Der er tale om en

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune 1. Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person. Reder for sejladsaktiviteterne er: Fritidscenter Horsensvej Skjoldhøjvej 11 8381 Tilst 5157 5024 2. Sejladsaktiviteter.. Aktiviteter med

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Aftale af 3. december 2009

Aftale af 3. december 2009 Aftale af 3. december 2009 Aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om styrkelse af Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Læs mere

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede,

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede, 3HUVRQDOHIRUKROGYHGGHQIRUHVWnHQGHNRPPXQDOUHIRUP LO har modtaget udkast til en række af regeringens lovforslag i forbindelse med den forestående kommunalreform med henblik på vores bemærkninger. LO vil

Læs mere

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v.

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. *UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. I bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

Årsagen til jeg har fået det, er at det også er sendt til høring i SOFTWARE udvalget, hvor jeg jo er sekretær.

Årsagen til jeg har fået det, er at det også er sendt til høring i SOFTWARE udvalget, hvor jeg jo er sekretær. Michael L. Nielsen Sendt: 25. marts 204 0:56 Emne: VS: Høring af Udvalget for sikker og sund drift af passager- og lastskibe Hej Alexander Jeg har fået dette høringssvar, men det skulle jo til dig. Årsagen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af navneloven

Forslag. Lov om ændring af navneloven Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af navneloven (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.) 1 I navneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886 ROREGLEMENT Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015 Aarhus Roklub Hjortholmsvej 2 8000 Århus C Stiftet 1886 Medlem af DFfR under DIF og FISA GENERELT 1 1. Medlemmerne er pligtige til at rette

Læs mere

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre 2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

31. maj 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

31. maj 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 31. maj 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under sin efterårssamling i 2010 som dagsordenspunkt 68 et beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: PSYKMED Sagsbeh.: SUMLPE Sags nr.: 1302301 Dok. nr.: 1825785 Dato: 19. november 2015 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere