Transskribering af interview m. Åse, 10.april på COWI s hovedkontor i Lyngby. Interviewer: Medarbejder 3: Interviewer: Medarbejder 3: Interviewer:

Transkript

1 Transskribering af interview m. Åse, 10.april på COWI s hovedkontor i Lyngby. De første 2 minutter går med, at jeg takker for medarbejderens deltagelse og jeg fortæller lidt om mig selv, specialet og forløbet for og formålet med interviewet. Interviewer: [ ]Så hvis du lige vil starte med at fortælle navn, alder og hvad du sidder med i COWI? Medarbejder 3: Jeg hedder Åse og jeg har arbejdet i COWI i 29 år. Og jeg er så i 1301 og det er, hvor vi arbejder med både miljø og arbejdsmiljø og risikoanalyse, og jeg arbejder så med arbejdsmiljø og det har jeg gjort i alle de år, jeg har været i COWI. Det jeg arbejder med nu, det er at sidde i store projekter og prøve at integrere arbejdsmiljø og miljø i en ledelsesfunktion i projekterne, så man tager hensyn til arbejdsmiljø og miljø hele vejen igennem. Og i de senere år, så har det været meget store anlægsprojekter, som jeg har siddet i. Tidligere så har jeg, indtil 1.januar, så har jeg været sektionsleder, det vil sige personale chef for en sektion. Vi er blevet slået sammen to afdelinger og nu er det blevet en meget stor sektion. Så det er blevet overgivet til en anden. Så det er både risiko-folk og arbejdsmiljø-folk, der sidder sammen. Så nu er jeg sådan det, man kalder en seniorprojektleder, inden for mit fag. Fordi jeg har jo arbejdet med det fag i rigtig mange år. Så må jeg sige, at jeg er ikke ingeniør, jeg er uddannet arkitekt, så jeg er lidt speciel på den måde. Så har jeg i mange år været sikkerhedsleder i COWI, altså været den, der ligesom har kørt arbejdsmiljø-arbejdet mellem arbejdsmiljøorganisationen, altså vores møder og så det daglige arbejde og sikkerhedsgrupperne. Interviewer: Og din alder? Medarbejder 3: Min alder er 62. Interviewer: Og hvad med din civilstatus? Er du gift? Medarbejder 3: Jeg er gift ja Interviewer: Og er din partner indenfor eller udenfor arbejdsmarkedet? Medarbejder 3: Han er lige gået af som direktør, men så overgået til andet arbejde. Altså hvor han altså han arbejder stadig fulltime og han er 65. Interviewer: Og han har ikke planer om at stoppe foreløbig? Medarbejder 3: Nej i hvert fald ikke de næste to år, for han sidder stadig i bestyrelsen. Så det har han ikke planer om de næste to år. Interviewer: Og hvad med dig, hvornår kunne du gå på pension og efterløn? Medarbejder 3: Jeg kunne jo gå på efterløn nu, 1.marts, hvor jeg blev 62 og så folkepension, når jeg bliver 65, så det er om tre år. Interviewer: Der er jo mange nye regler afhængigt af fødselsår Medarbejder 3: Ja, jeg tror, at det skiller med min årgang, så tror jeg faktisk, at det stiger et år. Interviewer: Ja, okay. Og har din stilling ændret sig her efter, at du kunne gå overgå til efterløn? Medarbejder 3: Altså hvad tænker du på? Interviewer: Altså har du fået andre arbejdsområder i forbindelse med det? Medarbejder 3: Ja, det har jeg jo, fordi jeg ikke er sektionsleder mere, så har jeg jo ikke personaleledelsen, så har jeg mere ansvar for faget, kan man sige. Men mine projekter har ikke ændret sig. Interviewer: Og hvad med din arbejdstid? Medarbejder 3:Den har heller ikke ændret sig Interviewer: Og er du på fuldtid? Medarbejder 3: Ja, jeg er på fuldtid. Interviewer: Okay og har du haft sådan en seniorsamtale eller en senioraftale? Medarbejder 3: Nej, jeg har aldrig haft en seniorsamtale og det er lidt sjovt, for det skal man faktisk have fra man er 58. Men det har jeg aldrig haft. Interviewer: Okay, så du har slet ikke lavet nogle aftaler om, hvordan dit arbejdsliv skal se ud fremover? Medarbejder 3: Nej Interviewer: Okay, har du nogle forestillinger om det? Medarbejder 3:Ja, jeg blev opereret for kræft i december og så er det klart, at så begynder man også at tænke over, skal man nu jeg har i hvert fald en forestilling om, at jeg ikke skal arbejde så meget, som jeg har gjort. Jeg skal i hvert fald ned på 37 timer. Interviewer: Ja, ned på 37 timer? Medarbejder 3: ned på 37 ja, og ikke være her så længe. Men ellers så har jeg det udmærket og arbejder fulltime i hvert fald det her, altså det næste år. Så kan det godt være, at jeg gerne vil have en dag fri. Det er sådan lige de løse planer. Ellers så har jeg ikke noget. Det kommer an på, hvad jeg skal lave og hvor meget jeg prioriterer nogle andre ting. Jeg er blevet mormor og har sommerhus. Men også, hvordan COWI arter sig, ikke. Interviewer: Har du gjort brug af nogle af de andre seniorpolitiske tiltag herude med fridagene, seminar og sådan? Side 1 af 9

2 Medarbejder 3:Ja, det er klart, at jeg har en fridag om året. Det er det, man får. Men jeg ved godt, at der er det seminar. Men det har jeg faktisk ikke deltaget i. Min mand har talt med en uvildig pensionsrådgiver og det har så væres Niras pensionsrådgiver, for vi skulle vælge en af dem. Så det er hvad, jeg har indtil videre. Interviewer: Så du har gjort utrolig lidt brug af alt det, der er lavet omkring seniorer? Medarbejder 3:ja, det er jo ikke mig, jeg har jo ikke bedt om en seniorsamtale, men jeg er heller ikke blevet spurgt. Det er ikke blevet nævnt, når jeg har været til MUS-samtale. Det har det ikke. De har åbenbart betragtet, at jeg fortsatte nok i samme gear, tror jeg (griner). Og det gør jeg ikke. Det bliver jeg ikke ved med. Men jeg kan godt lide at arbejde og jeg kan godt lide det, jeg laver. Det er spændende. Interviewer: Hvordan forestiller du dig altså vil du trappe langsomt ned i tid eller vil du? Medarbejder 3: Jeg forestiller mig, at jeg om et år, så vil jeg gå en dag ned i tid, det kunne jeg godt forestille mig. Interviewer: Okay, og så vil du se på det derefter? Medarbejder 3:Ja, så vil jeg se på det derefter. Altså, jeg har muligheden for at jeg kunne holde op rent økonomisk, ikke. Det er ikke det, der skulle trippe mig til ikke at holde op. Men hvorfor skulle jeg holde nu? Jeg kan jo godt lide det, som jeg laver. Det er mere, hvis jeg ikke kan holde min arbejdstid nede, for vi har meget at lave og vi har nogle spændende opgaver og hvis jeg ikke kan det, så kan det blive nødvendigt at tage den hårde måde, og det ville jeg være ked af. Interviewer: Oplever du, at der er en kultur for at folk fortsætter efter de 60? Medarbejder 3: Ja, det er der. I vores afdeling er der. Vi har da nogle stykker, vi er flere, ikke, der er både 66, 67 og 70. Så det er der. Men jeg tænker ikke selv, at jeg skal arbejde til, at jeg er 70. Der vil jeg lave nogle andre ting. Interviewer: Hvor længe regner du med, at du skal arbejde i et eller andet omfang? Medarbejder 3:Jeg regner ikke med, at jeg skal arbejde længere end til når jeg er 65. Men lad os nu se (griner). Jeg skal også lige have en mand til at lukke ned, ikke. Interviewer: Okay, så det er lidt noget, som I aftaler at koordinere? Medarbejder 3: Ja, jamen altså når jeg er 65, så er han så 68, ikke. Så er det ved at være på tide. Men så kan det da godt være, at man laver lidt konsulentarbejde eller sådan noget. Interviewer: Ja, for jeg kan forstå, at der er en del herinde, som så bliver tilknyttet projekter og så får lov at være her både 8, 10 og 15 timer. Medarbejder 3: Ja ja, det kan man også godt. Interviewer: Ja, kunne du være interesseret i det? Medarbejder 3: Det kunne jeg godt. Hvis der var et spændende projekt, så kunne jeg godt. Det kan også godt være, at jeg når dertil, hvor jeg tænker ej, nu vil jeg altså hellere bo i mit sommerhus hele sommeren, og så må COWI være COWI. Nu har jeg lagt min arbejdskraft der og vi har holdt af hinanden, men man skal også holde af nogle andre ting. Jeg vil også ud at rejse og jeg vil også leve mit ældreliv. Jeg synes, at der er så mange ting, som jeg ikke når. Der er en masse bøger, som jeg ikke får læst og alt sådan noget der. Så det skal der være tid til. Interviewer: Så vil jeg høre dig lidt om arbejdslivet og forestillingerne om arbejdslivet og livet efter arbejde. Hvad motiverer dig til at fortsætte med at arbejde? Medarbejder 3: Jamen det gør jo det, at jeg sidder på nogle spændende opgaver. At jeg har nogle funktioner, som jeg synes er sjove og at jeg synes, at det er nogle sjove mennesker, som jeg arbejder sammen med. Jeg arbejder meget i de der projekter. Det er jo nogle fra andre divisioner, de er ikke fra min egen division som regel. Og det at arbejde i teams hvor et projekt kan jo løbe over 2-3 år, hvor man er med i projektet og sidder oppe, hvor beslutningerne bliver taget og sådan noget. Det er da motiverende. Og så kan jeg godt lide mit fag. Jeg kan rigtig godt lide det, jeg laver. Interviewer: Så årsagerne til at arbejde er både noget med indholdet og noget med det kollegiale? Medarbejder 3: Ja, det er meget med indholdet og også det kollegiale. Der skal være noget socialt. Hvis ikke der var nogle sociale ting og at det blev ren pengemaskine, så holdt jeg op. Der skal jo også være noget socialt. Vi skal kunne lide hinanden. Interviewer: Er dit netværk, udover dine kollegaer, er de stadig på arbejdsmarkedet? Medarbejder 3: Mit netværk? Interviewer: Ja, dit netværk udover dit netværk i COWI? Medarbejder 3: Nej, de er ikke nogle er ikke, men mange er stadigvæk. Ja, det er der Interviewer: Ja, for det er jo også lidt interessant, om man er ene mand til at fortsætte? Medarbejder 3: Altså der er to af mine rigtig gode veninder, der er på pension nu. Men så er der også mange, der stadig arbejder. Det tænker jeg egentlig ikke så meget over. Interviewer: I hvilke situationer i hverdagen og generelt oplever du, at du er værdifuld for COWI som seniormedarbejder? Side 2 af 9

3 Medarbejder 3: Jamen det oplever jeg på samme måde, som jeg gjorde før, du kunne kalde mig senior. Fordi jeg er en fagspecialist. Det er et fag, jeg har været med til at oparbejde. Jeg startede med et erhvervsforskerprojekt i COWI, da jeg kom som arkitekt. For det første var det meget sjældent, at man blev ansat som arkitekt og det var meget sjældent, at man lavede sådan et erhvervsprojekt omkring, hvordan inddrager man arbejdsmiljøhensyn i projekterne og tænker på det på lige fod med nogle andre ting. Det har jeg været med til at bygge op og så er der kommet miljø med ind også. Så jeg er meget planlægger og meget procesorienteret. Så derfor synes jeg, at det er det, der tricker mig. Interviewer: Er der nogle situationer, hvor du særligt oplever, at det her, det er det, jeg tilfører COWI eller det er her, COWI har brug for mig? Medarbejder 3: Jamen altså, COWI har jo brug for den funktion jeg har jo et rigtig godt CV, fordi jeg har været her i så mange år, så det vil sige, at jeg jo har lavet rigtig mange store projekter. Så mit CV er jo virkelig værdifuldt, også til at blive sendt med, selvom det nok ikke er mig, der kommer til at udføre hovedopgaven, men så er jeg i hvert fald garant for at der kommer den kvalitetssikring i det. Sådan er det jo, når man har udviklet sig i sit job og er blevet en seniorleder, kan du kalde det, og det er et fag, jeg har været med til at opbygge, så vil du være værdifuld. Det vil du jo være. Det er klart, at hvis jeg ikke kunne udfylde den rolle, så ville jeg ikke være værdifuld mere (griner). Det går jeg altså stærkt ud fra, at jeg stadig er. Interviewer: Hvad kan på den anden side få dig til at stoppe med at arbejde? Medarbejder 3: Jamen det kan det, hvis det tager for mig af min tid og det bliver for stressende. Altså, at der ikke er de ressourcer afsat til, at der er nogle andre, der tager over. At folk bliver her. Altså, det er jo det lige nu, at fastholde medarbejdere, altså de unge. Også når du når nogen arbejder meget sammen med dem, og de så forvinder, ikke. Altså det med at blive ved med at starte forfra, det bliver jeg ikke ved med at orke. Det gør jeg ikke. Der skal være nogen til at tage nogle timer. Jeg skal ikke arbejde altså 37 timer og helst ikke mere, og det bliver det jo nemt til. Så det er noget med, at jeg må være skarp nu i at sige, at så tager jeg ikke den opgave, så må der en anden på, ellers så får vi ikke den opgave. Interviewer: Er der ressourcer afsat til, at du har muligheden som medarbejder, for at sige denne her opgave, den kan jeg ikke tage? Medarbejder 3:Jamen jeg har jo lige været i dialog om, hvad er det, der er min stillingsbetegnelse nu. Der skal jeg netop bruge 30 % af min tid på også at sørge for, at markedet bliver ved med at være der, opgaverne er der. For det er jo meget internt, at jeg henter vores opgaver. For jeg skal ind i de store projekter, som COWI laver. Men jeg skal også sørge, for at der kommer nye mennesker, at der sker nye ting, at vi hele tiden kommer ind med vores viden og får implementeret vores medarbejdere. Det skulle jeg gerne bruge noget af min tid på. Og så også at lave noget netværksarbejde, så vores faglighed den stiger eller holder sin standard. Interviewer: Ja, og hvad består sådan noget netværksarbejde i? Medarbejder 3: Ja, det består i, at vi i vores egne afdelinger har et netværk for eksempel omkring arbejdsmiljøkoordinering, hvor vi så mødes og diskuterer metoder, redskaber, hvad vi har udviklet og får standardiseret nogen af de ting, som vi laver. Altså at vi får faget udviklet. Interviewer: Okay, får du noget efteruddannelse eller nogen kurser eller er det det her netværk? Medarbejder 3: Nej, jeg får ikke meget efteruddannelse mere. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været på efteruddannelse (griner). Jeg har heller ikke jeg har haft meget meget travlt de sidste 5 år vil jeg sige. Jeg har ikke jeg har også haft netværk udadtil. Jeg har tidligere arbejdet en del med indeklima og siddet sammen med indeklimagrupper i Danmark og jeg har siddet i byggesystemets miljøudvalg og sådan noget. Jeg har haft noget netværk også med nogle andre sikkerhedsledere. Men det begynder at trappe ned, vil jeg sige. Det må der være nogen andre, der skal. Der må være nogen andre, der skal have de kurser. Det er nogen andre, der skal ud og tage sig af de netværk. Det hjælper jo ikke noget, når jeg holder op. Interviewer: Så det er ikke noget, du efterspørger, at få mere? Medarbejder 3: Nej, det gør jeg ikke mere. Jeg ville selvfølgelig gerne sommetider på jeg laver også nogle forsknings/udviklingsopgaver med arbejdsmiljøforskningsfonden og der vil jeg godt være med på nogen, men jeg har ligesom også sagt, at jeg vil ikke selv være ansvarlig for dem. Jeg vil godt være den, der er inde i en del af det og diskutere metoder og udvikle metoder, men jeg vil ikke være den, der er projektleder på det. Men jeg vil rigtig gerne lave sådan noget, fordi det er der, jeg får min viden fra. Interviewer: Så i virkeligheden ligger der rigtig meget af det med at være fagligt opdateret i selve arbejdet? Medarbejder 3: Det gør der rigtig meget. Og så er der selvfølgelig nogle netværk også, som jeg går til, men jeg må indrømme, at jeg synes, at det er andre, der nu skal ud og..: altså det kan jo ikke hjælpe, at så går jeg måske om 3 år eller 2 år og så cutter man de der netværk af. Der er nogle andre, der skal ud og have dem. Interviewer: Og nu i forhold til det der med at have viden, er du så mentor for nogen eller er du en del af mentorordningen? Side 3 af 9

4 Medarbejder 3: Jamen det kommer an på, hvad du kalder det. Jeg er ikke en del af mentorordningen, men jeg er jo tit blevet mentor for nogen, når vi får nye medarbejdere. Så har jeg ligesom været mentor for at sørge for, at de så også kommer i gang og de skal igennem et forløb. Men jeg har nu også været personaleleder, så der har jeg også skulle igennem MUS-samtaler og finde ud af, hvad skal folk så lave. Interviewer: Okay, er der så hele tiden en, du er mentor for, eller hvordan fungerer det? Medarbejder 3: Nej, lige nu er jeg faktisk ikke mentor for nogen, tror jeg ikke. Men jeg laver meget, rigtig rigtig meget kvalitetssikring, og det er også en måde at få skruet vores faglige ydelser sammen så de ligner hinanden. Når de laver nogen forskellige dokumenter, så laver jeg meget kvalitetssikring på dem, og står for den der feedback til dem også. Så det laver jeg en del. Interviewer: Hvad tror du, at du kommer til at savne ved arbejdslivet, når du stopper helt engang? Medarbejder 3: Jamen jeg kommer til at savne mine kollegaer. Men jeg kommer også til at savne det der med at gå ind i et team på et stort projekt, altså også andre kollegaer, som jeg ikke sidder tæt på, men som jeg kommer til at sidde tæt på. Det at arbejde på tværs i COWI, det synes jeg faktisk er noget af det sjoveste. Så det kommer jeg da til at savne. Men altså, jeg kommer så også til at have en masse ting, som jeg rigtig gerne vil lave (griner). Interviewer: Ja, hvad regner du med, at du skal lave? Har du nogen planer om noget? Medarbejder 3: Jamen vi har to sommerhuse, der ligger op og ned ad hinanden og det er klart, at vi vil gerne bo på Møn i den varme periode. Jeg vil rigtig rigtig gerne ud at rejse noget mere. Jeg rejser meget, men jeg vil gerne rejse meget mere. Så vil jeg gerne til at læse nogle bøger. Jeg har læst rigtig meget tidligere, men det har jeg ikke haft tid til de sidste 20 år næsten. Altså, jeg læser noget, men det er ikke så meget. Altså, jeg har jo masser venner og der er nogle af mine veninder, som er pensionerede, de har en læseklub, hvor de læser bøger og diskuterer dem for eksempel. Jeg går til gymnastik med mine bedste veninder, det har v gjort i 25 år. Vi har en Rom-klub, vi tager til Rom. Der er mange mange ting, man kunne give sig til (griner). Dyrke noget arkitektur. Jeg vil også gerne ud og se noget arkitektur. Jeg har jo ikke dyrket mit fag så meget. Så at rendyrke det. Museer og sådan. Så har jeg et barneban og så får jeg forhåbentlig nogle flere, det håber jeg da. Så jeg tror, at der er masser at tage sig til. Jeg har et hus i København, og der er også en have, der skal ornes. Det frygter jeg altså ikke for (griner). Interviewer: Ja, så vil jeg høre lidt om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø, som du oplever her i COWI. Nu har vi været lidt inden på det, men hvordan oplever du, at dit arbejde er vigtigt for dig? Hvad er det, det giver dig? Medarbejder 3: Det synes jeg, at jeg har sagt. Der ved jeg ikke, hvad du mener. Interviewer: Jeg tænker sådan både i dagligdagen, men også i det større. Medarbejder 3: Du tænker prestige eller at jeg er mit arbejde? Men det føler jeg ikke. Interviewer: Nej ikke nødvendigvis, men om der er noget, som du ikke får andre steder? Medarbejder 3: Jamen jeg kan jo ikke gå ind i sådan nogle opgaver og lave de opgaver andre steder end COWI. Det kunne jeg, hvis jeg skiftede til NIRAS. Jeg kunne begynde at dyrke det op også nogle steder (griner). Det gør jeg ikke. Det er jeg for gammel til. Det kunne jeg have gjort for 10 år siden. Men det er ikke sådan så, at mit ego eller sådan noget, det er COWI, og at mit liv forsvinder, når jeg forsvinder fra COWI. Absolut ikke. Sådan har jeg det slet ikke. Jeg synes, at det er dejligt, at være sammen med kollegaerne. Men jeg synes også sommetider, at det psykiske arbejdsmiljø i COWI er hårdt. Der er for meget stress. Nu er jeg jo sikkerhedsleder. Der er alt for mange, der går ned med stress. Der er alt for mange, der bliver pressede. Der er for mange, der ikke får sagt fra og som man får hjulpet i tide, selvom man gør meget for det. Det vil jeg ikke bukke under for. Og jeg vil også nu, hvor jeg har været syg, jamen altså, så vil jeg også prioritere mig selv og noget velvære. Så nej, min sjæl dør ikke ved, at jeg holder op i COWI. Jeg er ikke så meget gift med mit arbejde. Det er ikke kun det, der passer til mig. Interviewer: Okay, i hvilke situationer oplever du, at blive enormt opslugt af dit arbejde og dine arbejdsopgaver? Medarbejder 3: Jamen det gør jeg jo, når jeg sidder i de store projekter og der er knald på. Det gør man jo. Der er nogle opgaver, der skal laves. Der er en bygherre, du skal snakke med. Der er nogen i projektgruppen, du skal ind og have en dialog med. Så kan der jo være en problemstilling, som ikke er så sjov, den skal vi have løst. Det bliver man jo opslugt af. Det er man jo nødt til, fordi du skal have dine opgaver. Interviewer: Ja, oplever du, at de krav, der bliver stillet til dig i dit arbejde er anderledes end da du var yngre? Medarbejder 3: Nej. Tværtimod. Jo, det kan man godt sige. Jeg synes, at jo ældre jeg er blevet, jo mere er der egentlig blevet stillet krav, fordi jeg har den viden, jeg har. Der bliver forventet, at jeg stiller op og er med i de opgaver. Og det skal man vel også. Interviewer: Nu sagde du, at der er nogen, der går ned med stress. Hvordan oplever du arbejdstempoet og tidspresset i COWI? Medarbejder 3: Jamen det oplever jeg, at vi er hårdt pressede og det bliver værre, fordi det bliver sværere at skaffe arbejdskraft. Det er der ingen tvivl om. Og kvalificeret arbejdskraft. Og folk vil shoppe rundt. De unge skal også opleve noget andet. De tager afsted og det skal de jo også, fordi de skal jeg mener ikke, at man skal være på den samme arbejdsplads hele sit liv. Det har jeg jo heller ikke selv været. jeg har været her rigtig længe, men jeg har altså været Side 4 af 9

5 andre steder også. Jeg oplever, at det bliver ikke mindre presset. Det bliver heller ikke mindre presset af, at der er noget med indtjeninger og du skal kunne fakturere mere end du skulle. Da jeg startede i COWI, da var der jo tid i arbejdstiden, altså arbejdstiden gav jo plads til, at man kunne læse tidsskrifter for eksempel. Det har man jo ikke kunne de sidste 20 år i COWI. Det er sådan noget med at læse om aftenen eller tage med hjem. Nu cirkulerer det ikke engang mere. Det gjorde det jo i gamle dage. Så var man jo på sådan en cirkulations-liste. Så kunne man læse bladet Arbejdsmiljø. Det kommer der ikke særlig meget af mere, fordi folk de orker det ikke. De knokler. Interviewer: Selvom du nu er gået ned på 37 timer, oplever du så stadig at skulle stå til rådighed udenfor normal arbejdstid og at skulle arbejde over? Medarbejder 3: Det skal jeg jo, for det står faktisk i min kontrakt, at det er jeg forpligtet til. Jeg er stadig fastansat, så det skal jeg jo. Men jeg har også en klar aftale med min nye afdelingschef om, at jeg skal passe på mig selv og tænke over det. Så det er jo meget op til en selv at styre. Det er jo også klart, at de andre har også travlt. Men når det er mig, der KS er [red. kvalitetssikrer] meget, så er jeg jo ligesom bagstopperen. Så hvis jeg ikke får lavet KS [red. kvalitetssikring] på deres materiale, så kan de jo ikke komme videre. Så sidder jeg jo og er nødt til at nuppe noget i en weekend. Det er jeg jo stadig. Men så må jeg jo holde fri en anden dag efter. Interviewer: Så det er ikke som sådan ledelsen forventninger om at stå til rådighed, det er ligeså meget i forhold til kollegaerne? Medarbejder 3: Nej, det er i forhold til kollegaerne og til arbejdssituationen, fordi jeg er jo også tit den, der så så er der ikke nogen til at tage en opgave og skal vi sige nej til eller kan du ikke lige presse den ind? og så er det jo tit mig, der får den presset ind i min portefølje, fordi jeg måske er den, der hurtigst kan lave den. Interviewer: Hvordan oplever du at have indflydelse både på dine arbejdsopgaver men også hvordan og hvornår du løser dem? Medarbejder 3: Det synes jeg, at jeg har meget. Ikke altid på hvornår jeg løser dem. Det har man ikke, når man arbejder på store projekter, for der er jo deadlines. Der har du jo simpelthen deadlines og du skal aflevere. Men den kender man jo, og så må man planlægge. Men det kan man bare ikke altid, for der kan komme noget ind og spænde ben. Så man har ikke altid styr over det hele og det kan man heller ikke. Interviewer: Oplever du, at de beføjelser du har, de svarer nogenlunde til det ansvar, du så også har? Medarbejder 3: Ja, det synes jeg. Og det synes jeg specielt nu. På det faglige synes jeg specielt meget. Jeg synes, at det er sværere, når man har personaleledelsen, men alligevel har en afdelingschef over sig, som måske har nogle andre meninger og holdninger til personalet end man selv har. Der synes jeg, at der kan du godt komme i nogle konflikter. Jeg synes ikke, jeg har Interviewer: Så beføjelserne og ansvaret passer meget fint i projekterne? Medarbejder 3: Ja, de passer meget fint ja. Det synes jeg. Det har jo sådan set ikke noget med alder at gøre (griner). Interviewer: Nej nej, men sådan noget kan ændre sig i et arbejdsliv Medarbejder 3: Ja det kan det. Interviewer: Oplever du også, at du klart ved, hvad dine arbejdsopgaver er, når I går ind i et projekt? Medarbejder 3: Ja, det gør jeg. Interviewer: Oplever du, at det er blevet anderledes i takt med erfaringen? Medarbejder 3: Ja, det er det også, fordi det er jo tit mig, der laver arbejdsbeskrivelsen for det, der skal laves omkring arbejdsmiljø og miljø. Det bliver mig, der laver systemet til miljøledelse i et projekt for eksempel. Så det er mig, der siger, hvad skal vi og hvad skal i andre og hvad skal vi ud at kigge på. På den måde så har jeg jo styr over det, kan man sige. Interviewer: Så det er ligeså meget i kraft af din funktion som din anciennitet og erfaring? Medarbejder 3: Det er min funktion. Ja, lige præcis. Interviewer: Ja, okay, jeg har sådan en masse spørgsmål, fordi arbejdsmiljø jo er sådan en stor ting at måle, så jeg har mange spørgsmål sådan i forskellige retninger. Medarbejder 3: Ja, du kommer bare med dem. Interviewer: Nu vil jeg høre lidt om det sociale. Hvordan har du det med dine kollegaer og hvordan oplever du traditionen er for at samarbejde og anerkende og støtte hinanden? Medarbejder 3: Ja, altså der er det jo svært for mig, for det har været mig, der ligesom skulle sætte den proces i gang, da jeg var sektionsleder og det håber jeg da virkelig, at jeg har gjort mit til. Jeg har haft en meget social sektion. Vi har holdt meget af hinanden på den måde, at jeg også jeg kan ikke fungere, hvis jeg ikke har det der medspil og vi laver nogle ting. Vi er for eksempel hvert år taget ned i mit sommerhus og har holdt noget fagligt og så blevet der og spist der og lavet fælles mad og sovet og taget på tur næste dag. Folk har brugt deres lørdag på det og fredag aften. Og også spurgt hver gang, hvornår skal vi afsted næste gang. Det synes jeg har været rigtig godt. Det bliver der mindre og mindre af i COWI. Der bliver mindre og mindre tid og også interesse tror jeg. Og det er også fra yngre, som er pressede, fordi de har børn derhjemme og det er svært. Men synes, at den stadigvæk, den afdeling, jeg sidder i, vi er da pænt Side 5 af 9

6 sociale. Nu er vi blevet meget store, men arbejdsmiljøfolkene og støjfolkene, som har siddet sammen, vi kan da godt lide julefrokoster og vi går i vinklub mange af os, i COWIs vinklub. Nogle af os går til noget rygtræning sammen. På den måde synes jeg, at det sociale er meget godt. De store projekter har jo som regel nogle sociale arrangementer også som vi kommer derhen af med afleveringen. Så gå vi ud og bowler og spiser og prøver at lave noget andet end lige at knokle derudaf. Interviewer: Ja, og hvordan foregår det sociale og den kollegiale støtte i dagligdagen, hvis man ikke lige har tid til en bowlingtur eller en sommerhustur? Medarbejder 3: Jamen der er det jo mere sparring. Støtten til arbejdet er der jo. Det er tit, at man har tid til alligevel at sparre, selvom man selv har travlt. Det kan sommetider knibe, synes jeg. Men altså, det skal man give sig tid til. Men også tid til at høre på problemer, der måske er derhjemme eller sjove ting, der sker derhjemme. Jeg synes, at det der med, at man aldrig hører noget om folks privatliv, det er næsten ikke til at holde ud. Det synes jeg stadig, at vi snakker meget om hvordan har du haft det i påsken? og Hvad har I lavet? og Vi har sådan og sådan. Og det skal der altså gerne blive ved med at være plads til. Interviewer: Og det oplever du, at der stadig er tid og interesse for at gøre? Medarbejder 3: Ja, men ikke så meget som der har været. Hvis man kigger 15 år tilbage, så var der mere tid til den slags, eller 20 år tilbage. Jeg synes stadigvæk, at den er der, hvis der er nogen, der vil det. Interviewer: Hvad betyder samværet med dine kollegaer for dig? Medarbejder 3: Jamen det betyder rigtig rigtig meget. Det er jo en del af det at have lyst til at gå på arbejde. Så hvis det ikke var der, så gik jeg ikke jo det gjorde jeg, men det vil der altid komme i de store projekter og også, hvis du er i en gruppe, hvis du selv er social og du selv er udadvendt og snakker med folk og lytter på folk, så opstår der også sådan nogle sociale netværk. Interviewer: Og hvordan arbejder I sammen? Du siger, at du arbejder også meget med de andre afdelinger? Medarbejder 3: Ja, men det er jo på projekter. Hvis du laver en ny metro, så er der jo tunnelfolk og konstruktionsfolk og byggefolk og afløbsfolk og arbejdsmiljøfolk og miljøfolk og naturfolk og alle mulige. Så det er jo fra alle mulige sider, hvor du laver simpelthen et projekt. Interviewer: Og er der også noget socialt i det eller er det lidt afgrænset til hvert projekt afhængigt af, hvem man så kommer til at være på projekt med? Medarbejder 3: Det er jo afhængigt af, hvem man er sammen med. Men på en eller anden måde, er du jo også nødt til du får ikke så meget socialt i nogen projekter og andre nu har jeg lavet mange motorvejsprojekter, og der har vi ligesom lavet et hold, der går igen og igen, og så får man jo en hel anden omgangstone og laver pjat med hinanden. Så ved de, at jeg har rejst meget til Rom og siger kunne du ikke lige give mig nogen restaurantforslag til Rom eller nogle hoteller? Og man spørger den og den, og man hører, at de har så lige været ude at rejse. Så på den måde, synes jeg, at det får du også i de der projekter, hvis man vil. Du skal jo også selv være en del af det. Interviewer: Men der er mulighed for at opsøge det, hvis man vil? Medarbejder 3: Ja, man sidder jo til nogle lange møder og man sidder sommetider og er afhængige af hinanden og sådan noget og så er du jo også nødt til at have en god omgangstone og kan lave lidt sjovt med hinanden og sige noget til hinanden. Interviewer: Er der situationer, hvor du oplever, at dit arbejde tager så meget energi, at det går ud over dit privatliv? Medarbejder 3: Ja, det kan det jo godt i nogle tilfælde. Altså, jeg har haft der før jeg blev syg og så måske en 2-3 år, hvor jeg altid har haft for meget at lave. Så tager det af privatlivet på den måde, at du er nødt til at sætte dig også i weekenden og kigge på noget. Men det har jeg jo altid gjort. Så har jeg sagt i sommerhuset, at så står jeg op hver dag klokken 6 og sætter mig til at lave noget til klokken 9. så spiser vi morgenmad eller tager ud og løber og spiser morgenmad og så resten af dagen laver vi noget sammen. Men nu har jeg altså også haft en mand, der har haft samme situation, så vi har haft en forståelse for, at det kan ske. Det har han jo også haft. Interviewer: Har du så omvendt også oplevet, at dit privatliv kan tage noget energi fra dit arbejdsliv? Medarbejder 3: Nej, det har jeg ikke. Det har jeg ikke. Interviewer: Okay, det er jo tit også noget, man forbinder med at være småbørnsfamilie. Medarbejder 3: Ja lige præcis. Det er jo mange år siden. Min den yngste er 28, Så det kan jeg ikke huske. Det har det jo gjort på et tidspunkt, hvor man har været træt, når man kom på arbejde. Men det er mange år siden. Interviewer: Hvordan oplever du, at COWI og din arbejdsplads giver udtryk for at de har brug for dig og din arbejdskraft? Medarbejder 3: Uhh, det jeg da ligesom i, at jeg bliver efterspurgt i projekterne. At jeg skal at man gerne vil have mig med i projekterne, at jeg har en funktion og et fag og en viden, der gør, at jeg på en eller anden måde er attraktiv. At jeg er salgbar stadigvæk (griner). Så det oplever jeg ikke, at folk ikke er interesseret i. Interviewer: Okay, så det er meget i det, at du bliver ved med at blive hvervet til projekter, at der ligger en eller anden? Side 6 af 9

7 Medarbejder 3: Jamen det er jo min erfaring. Altså, mit CV kan du jo bruge hvor som helst i nogle store anlægsprojekter i Danmark. Og det er jo fordi jeg har været her i så mange år og har lavet det i så mange år, så du kan jo ikke få bedre CV på mit område. Det er qua mine mange år i COWI og at jeg har fået lov til at udvikle mig på den måde. Men det er klart, at så skulle der gerne komme nogle CV er, der er ligeså gode som mine. Det har der været, men der er to, der er rejst, som har været oppe i 50 erne eller midt i og sidst i 50 erne og som er rejst. Interviewer: Som har søgt nye arbejde? Medarbejder 3: Ja. Der har vi jo været efterspurgte. Når man først er kommet derop og kan de ting, så er man rimelig efterspurgt. Det kan man godt forestille sig når du er 58, så kan du godt få nyt arbejde. Den ene er kommet til Femern og den anden er kommet til Forward. Interviewer: Hvordan oplever du, at ledelsen giver udtryk for den her påskønnelse og anerkendelse af din arbejdskraft? Medarbejder 3: Det tror jeg, at det kommer ledelsen er jo et vidt begreb i COWI. Så jeg ved ikke, hvad det er for en ledelse, du tænker på. Interviewer: Jeg tænker bredt, at det både kan være din nærmeste leder, men også at der måske kommer noget større og højere oppe fra? Medarbejder 3: Nu har jeg fået ny leder og jeg synes, at han lægger meget stor vægt på, at jeg er eftertragtet og at han gerne vil have, at jeg bliver her. Jeg var ved at snakke om, at jeg måske ville ned og være menig medarbejderarbejder og ikke have ledelsesfunktioner og måske trappe ned. Der ville han så rigtig gerne, at jeg blev i min ledelsesfunktion i et stykke tid. Jeg hjalp så ham, der nu er sektionsleder, men også mit fag, at udvikle det. Det har jeg så sagt ja til. Men hvor min tidligere afdelingsleder måske ikke værdsatte det så meget. Det gjorde han på sin egen måde. Men det er jo klart, at dem jeg har..: altså projektledere eller chefer eller direktører i store projekter, som kender mig, de ved jo også godt, hvad jeg kan. Så er man måske eftertragtet på en eller anden måde til at lave tilbuddene og til at sørge for, at der kommer nogle mennesker ind og står bag. Interviewer: Oplever du, at ledelsen giver, og det er så igen både den nærmeste og den højeste, giver dig den støtte, information, som du har brug for, for at løse dine arbejdsopgaver? Medarbejder 3: Dem sørger jeg jo selv for at få. Der synes jeg mere, at når du sidder i en linjeorganisationen, så kan det måske være sværere at få de oplysninger hvad sker der ovenover i det lag og hvad sker der helt oppe og hvordan kommer det tilbage til mig? Og også hvad for en rolle, har man? Men det er mere i linjefunktionsdelen. Og hvad kræves der af en? Det er jo noget af det, COWI har arbejdet utrolig meget med, det er jo noget af det, vi ser i vores psykiske APV er tidligere, at rolleuklarheden er faktisk en af de ting, der kunne stresse folk og give et dårligt arbejdsmiljø. Interviewer: Men det oplever du ikke i din funktion? Medarbejder 3: Jamen det oplever man jo, når man skifter fra et til andet og man ikke får en snak om det. Det har vi jo haft nu. Så det oplever jeg nok, at jeg ved godt, hvor min rolle er sådan nogenlunde og hvis jeg ikke ved det, så skal jeg nok sørge for at spørge om det. Jeg vil have en klarhed over det. Interviewer: Men så er det dig, der opsøger det fremfor ledelsen der går ud? Medarbejder 3: Ja, det har nok været mig, der har opsøgt det. Der sker jo meget, når man slår to afdelinger sammen og ny organisation og sådan noget. Men det bliver jeg bare nødt til Interviewer: Har du en oplevelse af, at COWI er en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til nogen, der har færre kræfter, der er syge og folk, der er langt oppe i alderen? Medarbejder 3: Jeg synes, at jeg oplever mere, desværre, at der måske ikke er så meget plads. Men på den anden side så oplever man også det kommer an på, hvor du er henne. Det er meget meget afhængigt af, hvem der er leder og hvordan ting styres. For godt nok har man en overordnet politik, men det bliver jo styret og kørt lidt forskelligt. Så jeg synes, at nogle steder der oplever jeg, at man tager virkelig meget hensyn og du kan også flexe og det er mere fleksibelt og du kan arbejde 2 dage. For eksempel har vi en der blev syg og som er pensioneret nu, men han har så 4 timer engang imellem. Altså, hvor vi kan ringe til ham og han kommer, og det synes jeg er rigtig godt. Sådan er COWI jo fleksibel. Og jeg ved, at der er rigtig mange andre seniorer, der er pensioneret og så kommer de lige ind på en opgave og laver noget. Men samtidig er der måske der er alligevel heller ikke så meget plads, som der har været. jeg synes, at man er ikke så large mere. Det er man ikke. Interviewer: Og tænker du, at det er tiden eller udviklingen eller tænker du, at det for eksempel er, fordi I er blevet slået sammen? Medarbejder 3: Nej, det har ikke noget med min afdeling at gøre. Det er faktisk ikke der. Der synes jeg egentlig, at man er rimelig. Rigtig rigtig large. Nej det er måske mere i store COWI. Altså, det går mere på indtjeningen. Der skal mere presset sammen. Der skal tjenes noget mere i forhold til de timer, der bliver lagt. Der er ikke så meget plads til en, der måske ikke følger så godt med. Det kn du godt være lidt nervøs for, det kan jeg i hvert fald godt. Side 7 af 9

8 Interviewer: Okay, så der er egentlig fleksibilitet i forhold til, hvor mange timer, man kan lægge, men der er ikke så meget fleksibilitet i forhold til, hvis man ikke yder 100 % konstant? Medarbejder 3: Altså yder 100 % i de timer, der er blevet så er der ikke. Så skal du have en helt særaftale. Så får du en aftale med kommunen. Det har vi jo også i COWI. Men jeg tror ikke der er presset blevet hårdere og sværdet går hurtigere, altså, du bliver hurtigere cuttet ud. Interviewer: Har du oplevet konflikter eller chikane, det er et stort ord, imellem kollegaer eller imellem ledelse og kollegaer i COWI? Medarbejder 3: Om hvad? Interviewer: Om alting. Noget der har fyldt i stemningen og i atmosfæren og i arbejdsmiljøet? Medarbejder 3: Ja, det har jeg. Interviewer: Hvad har det været for nogen situationer? Medarbejder 3: Jamen, jeg undrer mig over, at du spørger, for det her er sådan min seniorpolitik og det her er helt internt i en afdeling og sådan noget, og det synes jeg egentlig ikke, at det her interview handler om. Interviewer: Okay, det var bare for at høre, hvad det er der kan fylde? Medarbejder 3: Jamen, du kan du jo godt have en chef, som ikke har den sociale forståelse eller at tålmodigheden som kører meget meget stramt efter IFT og FT, altså ikke fakturerbar tid og fakturerbar tid, og sådan nogle ting. Interviewer: Okay, jamen så er jeg ved at være ved vejs ende, nu har jeg sådan nogle store afrundende spørgsmål om, hvad du forstår ved psykisk arbejdsmiljø og hvad handler det om? Medarbejder 3: Ja, det er jo et kæmpestort spørgsmål. Men jeg sidder jo selv og er sikkerhedsleder. Jeg sidder sammen med psykologer i vores arbejdsmiljøafdeling, så jamen det handler jo om rigtig rigtig mange andre ting. Nu snakker vi om rolleklarhed og uklarhed, det kan være forholdet til ens chef, om man bliver mobbet, det har vi heldigvis ikke så meget, vi hører om, vi prøver ligesom at lytte til det. Sexchikane kan det også være, det kan være, at du føler, at du bliver presset rent arbejdsmæssigt på tiden for eksempel. Det kan være alt muligt. Så det synes jeg du kan tage tredækkeren fra NFA, som er det vi bruger som spørgeskema, for der er faktisk alle faktorerne, som man prøver at få belyst. Interviewer: Og når du så har nævnt alle de her ting, vil du så sige, at du oplever, at der er godt arbejdsmiljø her i COWI eller i din afdeling? Medarbejder 3: Altså, jeg kan jo ikke tale der er ikke altid et godt arbejdsmiljø i COWI, fro så var der ikke så mange, der gik ned med stress. Selvfølgelig er nogen af dem, der er stressede, det er selvfølgelig både påvirkningen hjemmefra og påvirkningen i COWI. Det er klart, at hvis du har det dårligt hjemme og du så også bliver påvirket og presset ret hårdt i COWI, så er det, at du går ned. Så der kan være mange faktorer. Men generelt viser APV erne jo, at der varierer selvfølgelig i forskellige divisioner og det varierer specielt i forskellige afdelinger, fordi det også er personafhængigt. Så nogle afdelinger har et rigtig godt arbejdsmiljø. Det har man sådan nogenlunde generelt. Men vi har jo også haft steder, hvor arbejdsmiljøet ikke har været særligt godt og hvor der har skulle være fokus på og hvor andre også har fokus på det. Det er jo det gode ved APV en, for der får du jo fokus på det og så skal afdelingerne ligesom gøre noget ved det og få bedre resultater næste gang og der skal sættes noget ind. Der har vi jo en HR afdeling også. Så HR afdelingen og Arbejdsmiljøorganisationen arbejder jo tæt sammen. Nu har vi så også fået vores formand for Arbejdsmiljøudvalget er Danmarks HR chef her i COWI. Så på den måde så gør vi noget for det. Vi prøver at gøre noget for det. Men alligevel bliver du mere presset. Du bliver mere presset på tid og du bliver mere presset på, at du skal yde. Der har været en periode, og den prøver vi at komme ud af, nu går det jo vældig godt igen, men det gik meget på, hvor meget fakturerbar tid har vi og hvor meget ikke fakturerbar har vi. Folk bliver jo ligeså stressede af at vide, at de ikke har noget at lave, at vi ikke har opgaver til dem, som når vi er overbebyrdet. Sommetider kan du jo ikke udligne de ressourcer, fordi vi er fagligt så forskellige. Specielt sådan en afdeling, som jeg sidder i, der er vi meget forskellige. Jeg kan jo ikke gå ind og lave en psykologs arbejde og en psykolog kan ikke gå ind og lave det, jeg laver. Så vi kan ikke udveksle, når der er meget at lave i den ene, men ikke så meget hernede. Man gør alt, hvad man kan for at ressourceudjævne, for at folk ikke skal have for meget og at de heller ikke skal have for lidt. Og det stresser altså folk, når de har for lidt at lave, for så tænker de hele tiden hvis jeg nu heller ikke har noget næste måned, hvad sker der så med mig?. Interviewer: Hvordan oplever du, at COWI som arbejdsplads har indflydelse på, hvor længe du har lyst til at fortsætte med at arbejde? Medarbejder 3: Det vil COWI jo altid have, fordi du skal jo have nogle betingelser, du kan leve under. Du skal have nogle det skal være sjovt at være her og det skal også være udfordrende at være her og det skal være sådan så, at man ikke skal overbebyrdes. Jeg er jo så heldig, at nu kan jeg jo bare sige jamen okay, jeg vil arbejde, jeg vil gerne være her og jeg vil gerne arbejde med alle de gode kollegaer, jeg har, men hvis det ikke kan blive på de betingelser og jeg ikke synes, at jeg får det ud af hele mit liv, jeg har et helt liv, så jeg må hele tiden veje op og ned, jamen jeg kan Side 8 af 9

9 være så heldig, at jeg kan holde op, men jeg også åbne min mund og sige hvis jeg skal være her, så skal jeg have det sådan og sådan. Interviewer: Så på den ene side ligger der måske en frihed i at sige, at jeg er ikke afhængig af at have et arbejde, men på den anden side så siger du, at du ikke kan gå længere ned i tid, fordi der er så meget brug for dig? Medarbejder 3: Det er en stor frihed. Det er en stor frihed. Ja, lige nu, for jeg skal ned i tid, når jeg når længere hen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan jeg holde op. Så skal jeg lave rigtig mange andre ting. Det er ikke en afskrækkelse for mig. Det er det ikke. Interviewer: Det er jo også lykkedes for andre. Medarbejder 3: Jamen det kan jeg sagtens. Tænk på alt det, jeg skal. Interviewer: Jamen jeg har ikke flere spørgsmål, har du noget du vil spørge om eller tilføje? Medarbejder 3: Nej det eneste var det der, jeg undrede mig over, at du går ind og spørger til det psykiske arbejdsmiljø, for jeg ville jo så sige, at det du undersøger, det skulle så være det psykiske arbejdsmiljø, når man bliver ældre for eksempel og ikke, om der har været nogle konflikter generelt. Det kan godt undre mig, at du spørger ind til. Også fordi jeg selv har lavet forskningsopgaver. Det er ligesom en helt anden del af COWI, hvis du vil bruge det til noget. Jeg ved ikke, hvad du har tænkt dig med det. Interviewer: lige netop arbejdsmiljøet er svært i forhold til, hvis man skal sige, at du kun har været senior i et år, så kan det være svært at forholde sig til det. Medarbejder 3: Hvornår er man senior? Interviewer: I COWI siger man, at det er man som 60 årig. Men man har jo seniorsamtaler, når man er 57 eller 58 år. Jeg ville opleve, at det er enormt svært at lægge hele arbejdslivet væk, når man bliver spurgt om noget og så bare kun fokusere på det sidste år eller det sidste halv år eller hvor mange år, det er. Så det er derfor, jeg synes, at den er svær at operationalisere i forhold til at sige, at man laver en skarp linje i forhold til, hvad du oplever lige nu som senior og hvad du har oplevet tidligere i dit arbejdsliv, fordi det har været en glidende overgang for de fleste. Du siger, at du ikke har haft seniorsamtalen. Medarbejder 3: Nej, for mig kan jeg ikke se, at jeg er gledet for mig arbejder jeg jo ligesom jeg plejer. Interviewer: Og det er jo klart, at man forholder sig jo til det på en helt anden måde selv. Du går vel heller ikke rundt og tænker jeg er en seniormedarbejder Medarbejder 3: Nej, det gør jeg egentlig ikke (griner). Jeg ved godt, at jeg er nu nået dertil, hvor jeg kan gå på efterløn og jeg ved også godt, at jeg skal holde op. Det synes jeg faktisk er rigtig for, at jeg skal på et tidspunkt. Men jeg tænker ikke på, at nu er jeg gledet over i senior og så er jeg blevet en anden person. Det gør jeg altså ikke. Jeg ser mig ikke som en anden person. Interviewer: Nej, det er klart og det er også det, som jeg synes er svært som interviewer, fordi det er den samme person og der er ikke nogen, der laver de her skarpe skel og det ønsker man jo heller ikke i COWI. Medarbejder 3: Nej. Det ønsker man jo heller ikke at gøre. Folk er jo meget forskellige. Du kunne også have meget gigt og sådan noget, hvor du bliver meget træt og hvor du fysisk føler, at nu er det altså hårdt at du sidder meget ned og går til mange møder. Interviewer: Ja, jamen tak for din tid. Medarbejder 3: Det var så lidt. Side 9 af 9