nordfyns kommune Plan for oplevelsesøkonomi, erhverv & turisme

Transkript

1 nordfyns kommune Plan for oplevelsesøkonomi, erhverv & turisme februar 2008

2 indholdsfortegnelse nordfyns udviklingsplan oplevelsesøkonomi, erhverv & turisme 4 nordfyns udviklingsformel 5 nordfyns i vækst 6 nordfyns udfordringer 7 nordfyns diagnosen nordfyns værdier 8 9 nordfyns scenarier 10 nordfyns strategi 12 nordfyns målsætninger 13 nordfyns milepæle 14 nordfyns strategiske indsatser & projekter 16 nordfyns samarbejde er et resultat i sig selv 23 nordfyns samarbejdspartnere 24 nordfyns strategisk fundament 25 Copyright: Nordfyns Kommune. Fotos og illustrationer ved Saabye, Stendrup & Partners, hvis andet ikke er anført. 2

3 Hvidbog om oplevelsesøkonomi, erhverv & turisme i Nordfyns Kommune 2007 Hvidbog om oplevelsesøkonomi, erhverv & turisme i Nordfyns Kommune 2007 Hvidbog om oplevelsesøkonomi, erhverv & turisme i Nordfyns Kommune 2007 Hvidbog om oplevelsesøkonomi, erhverv & turisme i Nordfyns Kommune 2007 Refleksion på Visioner Hvidbog om oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme Fyldt med ideer om en fremtid i vækst Går vi herfra, let løftet Nordfyn med fremtid og sol over land Med viden, turisme og alt hvad vi drøftet Afrapportering Workshop I - vision, mål & aktivitet Afrapportering Workshop II - Identitet, værdi & kommunikation September 2007 Oktober 2007 Plan for Oplevelsesøkonomi,Erhverv & Turisme Plan for Oplevelsesøkonomi,Erhverv & Turisme Afrapportering Workshop III Nordfyns Gymnasium De unges syn på Nordfyn November 2007 Plan for Oplevelsesøkonomi,Erhverv & Turisme I morgen er dagen, hvor realiteterne kommer Vil vi huske i dag og arbejde mod målet Skal der gå endnu en sommer Eller går vi i gang, helt ind til stålet Hvem ved egentlig, hvilken fremtid der bydes Er vi overhovedet nogen, der ved det Og er vi parate til det, der skal ydes For en fremtid, der måske ikke blev det Dog husk, mens du tænker På dagen og fremtidens mulige resultater De kan skabes af dig, i dag Du en af de nordfynske ildsjæles soldater Forfattet af Birger Munter,på Workshop II, Harridslevgård Slot, 31/

4 nordfyns udviklingsplan oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme Vi i Nordfyns Kommune tror på Nordfyn. Vi tror på, at vi kan gøre Nordfyn endnu mere attraktiv for os der bor her, for vores virksomheder og fritidsorganisationer. Derfor har vi sammen med mere end 40 ildsjæle fra Nordfyn arbejdet på en plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme frem til Du sidder med resultatet af arbejdet. Det startede med en hvidbog, som med tal, fakta og uden omsvøb viser, hvor Nordfyn står i Tallene fortæller om erhvervsudvikling, arbejdsmarked, teknologi, turisme, fritidsliv, pendling og meget mere. Hvidbogen viser også, hvordan udviklingen for erhverv og familier forventes at forme sig de næste år. To kapitler er viet til turisme og oplevelsesøkonomi, fordi vi tror, at inde i oplevelsesøkonomien ligger en vigtig del af nøglen til Nordfyns fremtid. På baggrund af hvidbogen lavede vi scenarier for, hvor vi erhvervsmæssigt gerne vil være i Scenarierne er med i denne rapport og kan give dig billeder på, hvor vi vil hen, og hvad vi tror på, er fremtiden for Nordfyn. Med hvidbogen og scenariet i hånden kaldte vi til to workshops på Harridslevgaards Slot. Mere end 40 udvalgte ildsjæle knoklede med at formulere mål og aktiviteter, med identitet og kommunikation. For at inspirere os alle sammen inviterede vi en fremtidsforsker og en brandingforsker, som talte om identitet, erhverv, Nordfyn og fremtiden. Så foreslog konsulentfirmaet, at de unge skulle høres. Derfor blev 2.F. på Nordfyns Gymnasium inviteret til en workshop, hvor de skulle give deres syn på Nordfyn nu og fremover. Og det gjorde de. De havde nogle gode og brugbare forslag, og var herligt politisk ukorrekte og ligefremme, så deres synspunkter er indarbejdet i planen. Til sidst satte vi os ned, og fik etableret en sammenhæng i de mange mål, aktiviteter, værdier og forslag. Vi fik planens vision, mål og indsatsfelter defineret, og ikke mindst har vi fremlagt anbefalinger til, hvordan det kan organiseres. Planen udgør arbejdsgrundlaget for Nordfyns Kommune og alle virksomhederne på Nordfyn de næste år. Det er spændende læsning, god fornøjelse! Nordfyn, februar 2008 Bent Dyssemark Borgmester Kurt Christensen Formand for Erhvervs- og Fritidsudvalget 4

5 nordfyns udviklingsformel Udviklingen i samfundet har de seneste år betydet, at konkurrencen mellem byer, regioner og kommuner er intensiveret. Nordfyn befinder sig i en dyst med andre kommuner om synlighed og identitet, virksomheder og arbejdspladser, bosætning og skattekroner. Derfor må Nordfyn igangsætte aktiviteter, som kan: 4 Forbedre basisforholdene for virksomheder og bosættere. 4 Forøge effektivitet, investeringer og rationalitet. 4 Tiltrække og udvikle kompetencer, innovation og ny teknologi. 4 Identificere og kommunikere vores attraktive identitet, værdier og kulturer. 4 Tilbyde oplevelser til borgere, virksomheder og turister til hverdag og fest. De opgaver kan vi på Nordfyn ikke løse alene. Men vi skal forvente at skulle gøre det meste selv. Samtidig skal vi dyrke venskaber og samarbejder med vores naboer, især i Odense, og i Middelfart, Kerteminde, det øvrige Syddanmark samt andre relevante samarbejdspartnere i indog udland. Nordfyn er en del af den moderne netværksøkonomi, hvor ingen er stærkere end det netværk, som man har. Netværksopbygning er et kodeord for os på Nordfyn frem til Konkurrencedygtig identitet Værdier Kultur Oplevelser Adspredelser Underholdning Leg Læring Udviklingsformel for regioner Saabye, Stendrup & Partners Kompetencer Uddannelse Innovation Ny teknologi Basis forhold Infrastruktur Tilgængelighed Billige grunde Effektivitet Investeringer Optimeringer Rationalitet 5

6 nordfyns i vækst Der ere saa deiligt ude paa landet skrev H. C. Andersen og kan have tænkt på Nordfyn. For det går godt for Nordfyn på en række områder. Der er noget vi er gode til. Der er noget vi kan. Og de styrker skal vi udvikle og fortælle om. Her kan du se et par af de områder, hvor det går godt. Se mere i hvidbogen på 4 Vi ejer vores egne huse på Nordfyn. Der er ti gange så mange som bor i eget hus, som i almennyttige boliger. 4 Vores huse er billigere end i Odense. Gennemsnitsprisen er kr. pr. m2 mod kr. pr. m2 i Odense. Alligevel er prisen steget 46% på 12 år på Nordfyn. 4 I 2007 er vi blevet flere beboere på Nordfyn siden Og vi vil vokse med 2,8% om året frem til Kvinder er i undertal på Nordfyn, men siden 2001 er de kommet i stort antal. Om ca. 15 år er vi lige mange. 4 I 2006 flyttede mennesker til Nordfyn, mens flyttede fra Nordfyn. 4 Stigningen i lønindkomsten på Nordfyn ligger på det nationale niveau, mens f.eks. Odense ligger under gennemsnittet. 4 Vi er innovative og vil selv drive virksomhed. Selvstændige udgør 5% af arbejdsstyrken på Nordfyn mod 3% på landsplan. 4 Antallet af virksomheder er vokset med 15% fra 2002 til 2005, dvs. der er kommet godt 250 nye virksomheder. 4 De nystartede virksomheder fordeler sig med 30% landbrug og gartneri, 30% finans, service og forskning, 13% detailhandel og en gros samt 10% byggeri og anlæg. Nye virksomheder på Nordfyn Renovation; 3 Off.admin/servic e; 20 Finans/erhvervs service/forsknin g; 89 Forlystelser/kult ur/sport; 2 Anden service; 4 Primært erhverv; 31 Industri; 7 Bygge/anlæg; 26 Detailhandel/en gros; 19 Hotel/restaurant; Transport; 8 9 Energi/vandfors yning; 2 4 Nordfyn har 54 km varieret kyst og strand, 3300 sommerhuse, 5-stjernet camping. 4 Nordfyn har 64 indbyggere pr. km2 mod 126 pr. km2 på landsplan. Her er plads til flere. 6

7 nordfyns udfordringer På Nordfyn har vi også en række udfordringer, som vi skal tackle. Mange af disse udfordringer er generelle strukturproblemer, som er velkendte fra andre landdistriktskommuner i Danmark: Stigende jordpriser gør det svært at drive rentabelt landbrug. Industrivirksomheder flytter ud af området/landet. Helt små landsbysamfund affolkes. Lokale kulturer forsvinder. De unge på år flytter til storbyerne. Relativt flere ældre. Hertil kommer: Antal ansatte fordelt på branchegrupper Branchegrupper Udvikling Primært erhverv % Industri % Energi, vandforsyning % Bygge, anlæg % Detailhandel, anden handel % Hoteller, restaurant % Transport % Serviceerhverv % Offentlige erhverv % Forening, kultur, renovation % Uoplyst % Samlet antal ansatte % (Bearbejdning af Danmarks Statistik) 4 Antallet af ansatte er faldet med ansatte (26%) fra 1995 til 2006 på Nordfyn. 4 Antallet af virksomheder med over 100 ansatte er faldet fra 8 til 6 virksomheder fra 2002 til Antallet af virksomheder med ansatte er faldet fra 22 til 21 virksomheder Teknologiunderskud 4 Nordfyn ligger lidt under landsgennemsnittet på ADSL-dækning (Internetforbindelse). 4 Nordfyn har lav dækning på 3G mobiltelefoni. Kompetenceunderskud 4 Nordfyn har færre beboere med gymnasiale, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser end landsgennemsnittet. 4 Nordfyn har et gymnasium og en produktionsskole som eneste videregående uddannelsesinstitutioner, til gengæld ligger Odense tæt på. Oplevelsesunderskud 4 Nordfyn har ingen store eller mellemstore entrébetingede besøgsattraktioner. 4 Nordfyn har ingen tilgængelige store eller mellemstore kulturattraktioner. 4 Nordfyn har få restauranter, caféer, gårdbutikker og andre livsstilstilbud til den moderne forbruger. Erhvervsindkomst-underskud 4 Nordfyn har relativt flere uden for arbejdsmarkedet og færre til at betale skat end f.eks. Odense. 7

8 nordfyns diagnose Vi tjener for lidt LLLLL Nordfyns største barriere mod vækst er den lave erhvervsindkomst. Dernæst fraværet af en klar identitet. En lav erhvervsindkomst gør, at befolkningen på Nordfyn har færre penge til forbrug. Dermed lægger nordfynboerne færre penge i den lokale handel og byggesektor. Lav erhvervsindkomst betyder også, at nordfynboerne betaler mindre i skat, og dermed har Nordfyns Kommune færre penge at servicere borgerne med. Ingen kender os LLL Der er ingen der ved, hvem vi er på Nordfyn, og hvad vi kan. Vi er ikke kendt. Det forhindrer, at vi kan sælge vores varer uden for kommunen. Turisterne udebliver. Potentielle bosættere kender ikke vores herlighedsværdier. Produktivitet indkomst/kr/pr/indbygger Nordfyn, kr Danmark, kr Underskud, kr Danmarks hemmelige perle. Synd, ingen kender os! Henrik, på Workshop I Vi kommer hinanden ved. Det skal mine teenagebørn også opleve! Cathrine, 2F Nordfyns Gymnasium JJJ Vi er gode til iværksætteri Iværksætterraten på Nordfyn er højere end på landsplan og end i f.eks. Odense. Vi vil altså gerne sætte noget i gang. Vi er gode til at udnytte de muligheder, der er foran os og har især etableret mange virksomheder inden for sektorerne landbrug og finans, erhvervsservice og forskning. Og så har vi pladsen til det. JJJJJ Nordfyn er et godt sted at bo De unge er glade for Nordfyns værdier. De faglærte og ufaglærte bliver på Nordfyn. Dem, der vil studere, rejser væk, men mange vil gerne komme tilbage til Nordfyn senere. Herlighedsværdierne, tiden til hinanden, huse til rimelige priser er attraktivt. 8

9 nordfyns værdier Fynsk er det sprog, som Vorherre taler med englene om søndagen. Nordfyns værdier er mange og ofte dobbeltsidede. Næsten uanset hvilken værdi eller egenskab, som blev nævnt på Workshop II, så blev der nævnt en modsatrettet værdi eller egenskab. Nordfyn er multifacetteret. Nyt og gammelt. Kultur og natur. Mennesker og erhverv. Kyst og skov. Aktivitet og stilhed. Børn og ældre. Nærhed og distance. Fotos fra nordfynske hjemmesider:

10 FREMSKRIVES VÆKSTEN I NYE VIRKSOMHEDER FRA , VIL DER VÆRE 550 NYE VIRKSOMHEDER PÅ NORDFYN I 2015 nordfyns scenarier 2015 Kære byrådskollegaer. Kære venner. Kære udviklingspiloter. Velkommen på denne smukke sensommerdag til dette 8. årlige statusmøde i Udviklingsrådet for Nordfyns Kommune. Som vi står her i Lars Petersens imponerende gamle lade i Jersore, er det næsten ikke til at forstå, at det kun er 8 år siden, vi gav hinanden hånden på, at der skulle gang i udviklingen af Nordfyn. Vi er i sandhed kommet langt. Men netop disse opgivelser viser, hvor langt vi er kommet. Takket være et fremsynet samarbejde med Den Fynske Landsby og store donationer fra såvel Real Dania-fonden og Mærskfonden har vi fået etableret 3 unikke fungerende landbymiljøer, hvor du kan opleve historiens vingesus på en helt ny måde. De er et åbent vindue til 300 års landbrugshistorie. Her kan du se ind i din tip-tip-tip-tip-oldefars dagligdag. Du kan se og smage. Her har vi de gamle danske æblesorter. Vi byder på jordbær fra før der gik plastik og såkaldt forædling i de stakkels røde bær. Vi kværner smør. Brygger øl, der smager som når englene synger glæd dig til at prøve Viggos nyeste variant, som vi byder på til frokost. Se jer omkring. Høet, som er stakket på loftet. Den flotte arbejdshest udenfor den er godt nok af jysk race, men lever nu godt her på Nordfyn. Disse rammer er et godt eksempel på resultatet af det ene ben i vores udviklingssatsning nemlig oplevelsesøkonomien. Nogle mente, at en række af vores initiativer var nostalgiske dengang tilbage i Vi har vist, at de var fremadrettede og offensive. Ved at satse hårdt på bæredygtig fødevareproduktion og ved at gøre det let for forbrugeren at købe de gode sager i kommunen, har vi hjulpet sommerhusfolket til bedre madoplevelser og øget omsætningen i kommunen med næsten en halv milliard om året så meget mere lægger vores gæster i dag inden for vores kommunegrænser frem for at lægge dem i Bilka, hvor de typisk handlede dengang. Samtidig har denne indsats også hjulpet vores primære erhverv, landbruget, ikke bare til at overleve, men til at udvikle et dejligt og meningsfyld virke for de erhvervsdrivende og en væsentlig attraktion for kommunen. Ved at satse på nærhed, kvalitet, smag, alternativ distribution og den gode historie om måltidet er det lykkes at komme ud over den snærende priskonkurrence, som før holdt erhvervet i en skruestik. Interessant nok er det samtidig lykkedes for os at fastholde de få store landbrug, som stadig lever og lever godt med en højeffektiv produktion. Ved Bogense, ja også lidt her i Jersore og i det andet oplevelsesøkonomiske centrum i kommunen lige syd for sommerhusområdet ved Hasmark skaber vi rammer, som både støtter turisme og erhverv. På turismeområdet har vi skabt en balanceret udvikling, hvor vi har spredt turismestrømmen ud på en større del af året. Vi får gæster, der spiller golf på vores anlæg i verdensklasse. Vi har turister, som kommer for at nyde stilheden på efterårsdage. Jul og nytår er blevet en turistperiode, næsten på højde med sommeren. På det erhvervspolitiske område vil jeg fremhæve to ting. Det ene er, at vi gennem en målrettet indsats har skabt en klynge af produktionserhverv omkring Søndersø. Ikke ved tvang. Men ved at udvikle og tilbyde logistikmæssige fordele, som gør området til et særdeles attraktivt område at drive virksomhed fra. Vi har snart motorvej til motorvejen. Vi måtte godt nok selv betale for den. Men 10

11 det måtte Sønderborg også, da de ville forbindes til motorvejnettet. Og næste år er den her. Den tætte placering til motorvej og Odense sikrer, at det er let for virksomhederne at skaffe den nødvendige arbejdskraft også af den højtuddannede slags. De højtuddannede har vi fået flere af i en grad, så vi nu nærmere os landsgennemsnittet. Det er flot for en kommune som vores. De er kommet, fordi vi har udviklet et kraftcenter for vidensvirksomheder med udgangspunkt i Bogense. Her har vi også motorvej til men af den højteknologiske slags. Sammen med de store natur- og bosætningsmæssige herligheder har det tiltrukket mere end 25 vidensvirksomheder. På den måde har vi her og i Søndersø fastholdt og udvidet vores stærke iværksætter-kultur. Erhvervspolitisk har vi ikke arbejdet specielt for at tiltrække serviceerhverv. Vi fandt frem til et snævert fokus, hvor vi tiltrak nøglevirksomheder virksomheder, som trak andre med sig, når de etablerede sig i området. Virksomheder, som eksempelvis har brug for ITrådgivning trækker IT-virksomheder med sig. På den måde brugte vi vores relativt begrænsede ressourcer rigtigt! Samtidig har vi fået mere end vores andel af Odenses videnstunge drenge og piger. De bor her, lægger deres skattekroner i kommunen men arbejder andetsteds. Det er fint nok. Når vi har fået fat i disse attraktive skatteydere, skyldes det ikke mindst vores satsning på gode forhold for børnefamilierne. Det koster i starten set med nøgterne kommunale økonomi-øjne men investeringen kommer hjem i det lange løb. For nytilflytterne forelsker sig i området og bliver her. Deres børn bliver her. Det er grundlaget for vækst på alle dimensioner. Endelig må vi fremhæve vores kommunikation eller branding, som man kaldte det dengang som en væsentlig drivkraft i udviklingen. Enkelte morbide iagttagere kaldte os for Danmarks hemmelige perle tilbage i De sagde: Der er godt nok dejligt på Nordfyn. Synd ingen kender noget til det. Siden dengang har vi fortalt vores historie. Vi fandt vores værdigrundlag. Vi vidste, hvor vi ville hen. Og vi fandt en skarp kommunikationsstrategi, hvor vi havde kant på vores fortælling. Vi havde, og har, ikke penge til at tæppebombe landet med tv-annoncer. Vi har i stedet brugt pæren og valgt vores mediekanaler med omhu. Vi har fået vores egne til at fortælle historien og vi gør det altid på en måde, så modtageren forstår vores budskab. Tak! Sådan kunne Borgmesterens tale lyde i 2015, når han eller hun skal tale for den forsamling af gode folk, som i 2007 gav hinanden håndslag på, at vi vil udviklingen her på Nordfyn. Du kan lade fremtiden komme. Det gør den hele tiden. Du kan også bestemme dig for, at fremtiden er noget, vi skaber. Vi vil det sidste. Og er du enig, så lad os tegne den bane op, som vi ønsker at skabe fremtiden inden for. Det gør vi ved at sætte os ambitiøse mål og bagefter lave realistiske handleplan for, hvordan vi når målene. Lad os være sammen om dette. Hvad vil vi have, der skal ske i de kommende 7 år? Hvilke ambitiøse mål ønsker vi at nå? Hvad skal vi se tilbage på i 2015 og sige: Yes, det var vi med til at få til at lykkes! Det handler om at sætte mål. Forestille sig, hvordan verden ser ud, når vi når dem. Herefter finder vi ud af, hvordan vi når dem. Hvad skal der til? Og så ikke mindst at sætte handling bag ordene. 11

12 Oplevelsesøkonomi og bosætning er de to primære omdrejningspunkter i Nordfyns Kommunes strategi. nordfyns strategi Nordfyns strategi består af målsætninger, milepæle og en række strategiske indsatsfelter, som skal sætte Nordfyn på kortet de næste år. Vi har valgt vores initiativer med omhu ved at lytte til Nordfyns erhvervsliv, turismevirksomheder, kulturen, Lokale Aktionsgrupper og de unge. Resultaterne vil vise, at Nordfyn bliver mere kendt og attraktiv for turister, bosætning og erhvervslivet. At Nordfyn bliver et sted man kigger på, når man vil se, hvordan en landdistriktskommune arbejder fokuseret og målrettet frem mod at være en kommune i oplevelsesøkonomiens tidsalder. Scenarierne viser, at vi satser på flere, men ikke alle erhvervssektorer, fordi nogle typer af virksomheder passer bedre til Nordfyn end andre. Når sandheden skal frem, så er der også nogle virksomheder vi hellere ser end andre ud fra et langsigtet bæredygtighedsperspektiv. Det har mere end 40 energiske Nordfynboere fra bl.a. erhvervslivet og kulturen været med til at prioritere på vores workshops i efteråret Vi har sammen foretaget nogle valg og fravalg for Nordfyn. Prioritering og fokusering er nødvendigt, når vi skal sikre Nordfyn en position i en internationaliseret verden. Vi har begrænsede ressourcer og må optimere vores investeringer og kommunikation, så vi får den mest hensigtsmæssige effekt. Scenarierne viser, at vi ser erhvervsudvikling i sin helhed, som man gør i moderne erhvervsplanlægning, så basisforhold, effektivitet, kompetencer, kommunikation og oplevelser tænkes sammen. Bosætningspolitik og erhvervsudvikling hænger sammen. Ved at sikre gode rammer for bosætning, er det Nordfyn Kommunes filosofi, at vi gør det sværere at fravælge Nordfyn. 12

13 nordfyns målsætning Den overordnede målsætning for Nordfyn er at udviklingen af erhverv, oplevelsesøkonomi og turisme foregår på bæredygtig måde. Udviklingen skal ske i et tempo, hvor mennesker, erhvervsliv, kommune og naturen kan følge med. Samtidig skal udviklingen sikre en værditilvækst, hvilket kan illustreres på følgende vis. Lokalbefolkning Økonomi VÆRDITILVÆKST PÅ ET BÆREDYGTIGT GRUNDLAG Miljø Værditilvækst betyder, at erhvervsudviklingen skal fokusere på værdiskabende indsatser og aktiviteter. De skal stimulere Nordfyns økonomi og jobskabelse på en balanceret måde, så vi tjener mere samtidig med at der tages hensyn til miljø og natur, samt til lokalbefolkningen, dvs. os der bor på Nordfyn. Alle tre ben skal med for at værditilvæksten er bæredygtig og for at vores målsætning er realiseret. Strategiplanen skal realiseres igennem de strategiske principper og initiativer, der er illustreret i scenarierne. Ovenfor er nævnt den ordnede målsætning for hele planen, som suppleres af nedenstående 5 konkrete mål, 7 milepæle og de strategiske indsatser, som er beskrevet senere i strategiplanen. 4 I 2015 opfatter danskerne Nordfyn som Fyns mest attraktive bosætningskommune. 4 I 2015 har borgerne en indtægt på et gennemsnitligt dansk niveau. 4 I 2015 opfatter odenseanerne Nordfyn, som deres foretrukne udflugtsmål for natur- og kystbaserede oplevelser. 4 I 2015 har Nordfyns virksomheder en værditilvækst over gennemsnittet for tilsvarende virksomheder på Fyn. 4 I 2015 har Nordfyn de bedste erhvervsmæssige rammer og mest professionelle erhvervsservice på Fyn. 13

14 nordfyns milepæle Nordfyns Kommune har på basis af ovenstående strategiske udgangspunkt og scenarierne formuleret en række milepæle for arbejdet, som forventes realiseret som vist i figuren på næste side. 4 Identitet: Nordfyn skal være kendt og være positioneret med en klar, unik identitet i hele landet, hos virksomhederne på Nordfyn og hos borgerne. I dag er Nordfyn ukendt og har en uklar profil. 4 Udviklingsorganisation: Nordfyn skal etablere en enstrenget udviklingsorganisation, som favner alle facetter i erhvervsudviklingen for at sikre ressourceoptimering, én-strenget kommunikation samt nytteværdi for erhvervslivet, turister, tilflyttere og lokale borgere. I dag er indsatserne spredt på flere (dygtige) organisationer og det er sandsynligt, at for mange ressourcer tabes pga. manglende effektivitet og organisering af indsatser. En af de allerførste og allervigtigste opgaver bliver at danne udviklingsorganisationen og sætte den i gang med at arbejde. 4 Bosætningskommune: Nordfyn skal styrkes som bosætningskommune og den nuværende vækst på 2,8% nye tilflyttere om året skal fastholdes, så vi er i Der skal mere fokus på at tiltrække tilflyttere med mellemlange og lange videregående uddannelser, og på udnyttelse af områdets mindre bysamfund og løsningen af problemstillingen med fritliggende ejendomme i forfald. I dag er der vækst i antallet af tilflyttere, men der skal især flere til Nordfyn med store indtægter. Nordfyn skal være mere beboelig for de unge ved bl.a. ved at forbedre den offentlige transport, trygheden når de unge går i byen og gode fritidstilbud, som udvikles i samarbejde med Odense. Nordfyn skal opfattes som Fyns mest trygge kommune for alle aldersgrupper. 4 Klynger: Nordfyn skal arbejde på at etablere syv erhvervsklynger. En klynge er en gruppering af virksomheder, der ligner hinanden, og som giver fordele i at være mange sammen på et lille geografisk område bl.a. i forbindelse med synlighed, logistik, infrastruktur, rekruttering, innovation og tiltrækning af nye virksomheder af samme slags, eller som lever af at servicere virksomhederne i klyngen. I dag ligger virksomhederne spredt med begrænset spin-off virksomhederne imellem. Netværksarbejdet virksomhederne imellem og med især Odense skal udbygges og målbare effekter opnås. Logistik og infrastruktur skal indgå som parametre for etablering af klyngerne, så drifts- og anlægsøkonomien for kommune og virksomheder, samt miljøet og lokalbefolkningen får gavn af klyngedannelsen. 14

15 4 Oplevelsesøkonomi: Nordfyn skal positioneres som odenseanernes foretrukne oplevelsesøkonomiske udflugtsmål. I dag bruger odenseanerne for få penge på livsstilsorienterede tilbud på Nordfyn. Kvaliteten og niveauet på Nordfyns oplevelsestilbud skal opgraderes, så det passer med det 21. årh. kræsne og bevidste forbrugere. Udviklingen af Nordfyns oplevelsestilbud skal tillige realisere lokale beboeres ønsker og behov. 4 Turisme, sæsonudvidelse, døgnforbrug: Nordfyn skal tiltrække flere københavnske og udenlandske turister til stress-free og aktiv ferie-ophold, herunder golf, fiskeri, cykling, gastronomi mv. Samarbejdet med Odense skal forbedres, sæsonen udvides og døgnforbruget forøges. I dag er Nordfyn ukendt for udlændinge og københavnere, fordi området er ukendt og ikke har formået at udvikle de mange muligheder og potentialer. Turismen skal bygges op omkring to geografiske klynger. Nordfyn skal bidrage til at udvikle Odense som international citybreak destination og oplevelsescenter, mens Nordfyn tilbyder overnatningssteder og aktiv ferie tilbuddene. Kystlinien er Nordfyns største aktiv og skal derfor beskyttes videst muligt. 4 Netværksetablering: Nordfyn skal i endnu højere grad udvikle sine netværk lokalt, regionalt, nationalt og internationalt og derigennem optimere sin position i værdikæderne. I dag er Nordfyn en begrænset spiller i netværksøkonomien og dermed uden for indflydelse på fynske og syddanske erhvervs- og turismepolitiske beslutninger. Ressourcer skal tilføres så Nordfyns aktører kan indgå i netværkene og få Nordfyns agendaer igennem. Milepælene skal realiseres igennem en handlingsplan. En central del af planen bliver, 1) at der kontinuerligt måles på alle milepæle, 2) at effekterne evalueres, samt 3) at indsatserne trimmes i takt med at vi bliver klogere og mere erfarne på det vi gør. Tidsplanen skitserer tidspunktet for milepælenes iværksættelse. 1. kvt kvt kvt kvt Identitet 2 Udviklingsorganisation 3 Bosætningskommune 4 Klynger 5 Oplevelsesøkonomi 6 Turisme 7 Netværksetablering 15

16 nordfyns strategiske indsatser & projekter I de kommende år vil Nordfyns Kommune arbejde på at realisere scenarierne og anvende milepælene, som vores sigtepunkter for udviklingen. For at vi når derhen, vil vi søge at sætte hele vores netværk i spil, så vores fælles kompetencer tilsammen kan sikre det optimale udbytte. Implementering af en strategiplan er som at samle et puslespil med mange brikker, som skal passe sammen. Derfor har vi defineret en række strategiske indsatser og projekter, som samles i en handlingsplan for at skabe overblik og struktur på det fremtidige arbejde. Alle aktiviteter skal bygges op omkring et Nordfyns brand og en kommunikationsplan, som skal udvikles i samarbejde med de nordfynske kompetencer i erhvervsrådet, turistorganisationen, erhvervslivet, lokale aktivitetsgrupper, foreninger og Nordfyns øvrige samarbejdspartnere. Investeringen i at udvikle brandet bliver stor, men vil få enorm betydning for Nordfyns konkurrencekraft i mange år fremover. Nordfyns Kommune ser det som en vigtig opgave at udvikle brandet og til stadighed at forny det i takt med markedet ændrer sig. Udvikling af et genkendeligt brand forventes at medvirke til at løfte værdien pr. vareenhed, lønninger, beskatningsgrundlag og øge mængden af videnvirksomheder samt ansatte fra videnindustrien (= værditilvækst). Dernæst skal der etableres en udviklingsorganisation, hvor planen kan forankres og hvor ud fra det fremadrettede arbejde koordineres, operationaliseres med fokus på milepæle, målsætning og indsatsfelter. Udviklingsorganisationen vil tage afsæt i Udviklingspark Nord, erhvervsrådet, turistforeningen, kommunen samt andre naturlige netværk og organisationer på Nordfyn, så der trækkes på de eksisterende ressourcer. Udviklingsorganisationens opgave bliver i første omgang at binde indsatserne sammen og optimere ressourceudnyttelsen samt komme med et bud på hvordan udviklingen af erhvervslivet og oplevelsesindustrien kan organiseres og finansieres på længere sigt. Klynger vurderes at være det rigtige værktøj til at kunne samle virksomheder og interessenter og opnå kritisk masse. Med kritisk masse menes, at der skal en vis omsætning, en vis mængde virksomheder med en vis størrelse til for at kunne tiltrække de rigtige mennesker, betale for infrastruktur og tilsikre innovation. De vigtigste klynger er Bosætning, som etableres netop for at tiltrække de mennesker vi gerne vil have til Nordfyn, og Oplevelsesøkonomi, som Nordfyn har så gode forudsætninger for at udvikle. 16

17 nordfyns strategiske indsatser Indsats 1 KLYNGE OPLEVELSESINDUSTRI Indsats 4 KLYNGE TRADITIONELT ERHVERV Indsats 2 KLYNGE BOSÆTNING OG BOLIGUDVIKLING Indsats 5 KLYNGE LUFTHAVN Indsats 3 KLYNGE VIDENINDUSTRI Indsats 6 KLYNGE SPECIALISERET INDUSTRI KOMMUNALT SERVICE- BEREDSKAB KOMMUNIKATION & BRAND ORGANISERING & FINANSIERING 17

18 Indsats 1 Klynge oplevelsesindustri Indsats 1 er valgt, fordi Nordfyn har 3300 sommerhuse, tilgængelig kyst og natur, Bogense, kulturhistoriske bygninger & landsbymiljøer. Oplevelsesøkonomi vurderes tillige af flere som Nordfyns fremtid i forhold til jobskabelse i højere grad end andre sektorer. 4 Strategisk udvikling af turismeorganisationen, især indførelse af målstyring, strategi for oplevelsesøkonomi, øget netværksudvikling inden for og uden for kommunegrænsen. 4 Fundraising til projekter og gearing af turismeorganisationens midler. 4 Forbedret marketing, især elektronisk marketing. 4 Fundraising til gearing af turismevirksomhedernes udvikling. 4 Oplevelsesøkonomisk klyngedannelse omkring Bogense (købstad/kultur) og Hasmark-Flyvesandet (strand/sjov) 4 Turismeinfrastrukturel udvikling af overnatningsfaciliteter, restaurant/caféer, møde- konferencefaciliteter. 4 Udvikling af en række tematurismeprodukter som sæsonforlænger, øger døgnforbruget og tillige øger oplevelsestilbuddet for lokale borgere: Aktiv ferie (cykel, fisk, golf, vandreture mv.) Kulturturisme (herregårde, udstillinger) Events (koncerter, festivaler, markeder) Blå turisme (kystturisme, sejlerturisme) Landbo-turisme Herregårdsturisme 4 Videndeling og udvikling af samarbejder med nonturismevirksomheder omkring netværksdannelse, produktudvikling og brug af oplevelsesøkonomiske værktøjer. Omdrejningspunkt: Udviklingsorganisationen. Figur 2. Værdiskabelse i kultur- og oplevelsesøkonomien Høj Kundens interesse Lav Lav Pine & Gilmore, 1999 Vidensindustri Oplevelsesindustri Råvarer Specialiseret industri Lufthavn Bosætning/udvikling Kommunalt serviceberedskab Traditionelt erhverv Produkter Produktets pris Services Oplevelser Høj =lav, 5 = højt 18

19 Indsats 2 Klynge bosætning & boligudvikling Indsats 2 er valgt, fordi mennesker, viden og kompetencer er grundlaget for udviklingsplanen og innovation. Kun attraktive kommuner kan tiltrække videnmedarbejdere og videnvirksomheder. Klyngen skal tænke anderledes ifht udstykningsplaner, renovering af boligområder, landejendomme og herregårde. Nordfyn rigdom på varieret boligmasse skal i spil, så der kan skabes flere samfund ved siden af hinanden. 4 Etablering og nedsættelse ad hoc arbejdsgruppe(r). 4 Målsætninger formuleres. 4 Strategi for salg af grunde og ejendomme, så højindkomstgrupper flytter til. 4 Afdækning af kommunens eksisterende boligmasse med segmentering i udviklings- og afviklingsejendomme. Scenarier/planer for hvilke by- og boligområder, der skal vokse, hvorfor, hvem der skal der bo mv. Inddrage teknikere og ikke-teknikere (historikere, arkitekter, kunstnere, sociologer). Inddrage overvejelser om konsekvenser for kommunens øvrige boligmasse. 4 Plan og projekt til at identificere og sikre de særlige små samfund med historie, formulere udviklingsstrategier. Overvej slotte/herregårdes, møllers fremtid i sammenhængen. Storytelling indrages som værktøj. 4 Bygge videre på erhvervsrådets projekt om anvendelse af fritliggende ejendomme i landområder. Strategiudvikling. Implementering. Forsøgsordninger. 4 Plan og projekt som gør Nordfyn mere attraktiv for teenagers (logistik, fritidstilbud mv.). Samarbejde med Odense og uddannelsesinstitutioner. Omdrejningspunkt: Udviklingsorganisationen Indsats 3 Klynge videnindustri Indsats 3 er valgt, fordi det er den sektor, som flest ildsjæle på Workshop II vurderede vil gavne Nordfyn mest. Dernæst fordi videnindustrien er fremtiden for de fleste regioner i den vestlige verden, nu og fremover. Det er her værdiskabelsen sker. Det er her de store lønninger findes. Det er her fremtiden ligger. Samtidig skal man være realistisk i sine ambitioner og sætte målene for klyngen på et niveau, som kan indfries 4 Etablering af arbejdsgruppe og ambassadørkorps med videnvirksomheder. 4 Plan for tiltrækning af videnvirksomheder. 4 Målsætninger formuleres. 4 I samarbejde med Klynge Bosætning og boligudvikling udarbejdes forslag til tiltrækning af Odenses tunge drenge og piger fra videnindustrien til bosætning. 4 Samarbejde med Odense om tiltrækning og etablering af videncenter/forskningsenhed i Bogense. Omdrejningspunkt: Udviklingsorganisationen 19

20 Indsats 4 Klynge traditionelt erhverv Indsats 4 er valgt, fordi landbrug og gartneri er rygraden i Nordfyns kommunes erhverv i århundreder. Erhvervene vil også fremover være centrale for Nordfyn. Indsats 4 har flest projektforslag fra de to workshops. 4 Etablering af klynge og ad hoc arbejdsgruppe. 4 Målsætninger formuleres. 4 Miljøforbedringer i lønsom form for storlandbrug. 4 Udvikling af fødevarer til hel- og halvfabrikata. 4 Udvikling af økologiske landbrugsmodeller, som er lønsomme. Best practise videndeling. 4 Systematisere lokal frugt-, grønt- og landbrugsproduktion til unikke produkter i oplevelsesøkonomien, bl.a. gårdbutikker, økologiske varer, fremskudte salgsled, nye produkter, fælles roadshows, kommunikation, salg til lokale cafeer og restauranter. Gentænke distributionskanaler. 4 Landbrugsprodukter, som et af de bærende elementer i brand-udvikling Nordfyn, som kvalitetskriterium for forbrugerne. 4 Benytte den kommende udviklingsorganisation og erhvervsråd samt landbrugsorganisationer til videndeling mellem landbrug og andre sektorer, bl.a. projekt om brug af storytelling til salg af fødevarer, erfaring med drift af virksomhed mv. 4 Eventudvikling med udgangspunkt i landbrugsproduktion samarbejde med turisme/udviklingsorganisation. 4 Tilgængeliggøre og systematisere besøgslandbrug som oplevelsesprodukt. 4 Skabe dialogplatform mellem landbrug og tilflyttere, undgå problemer når by møder land. Omdrejningspunkt: Udviklingsorganisationen. Indsats 5 Klynge Lufthavn Indsats 5 er valgt, fordi Beldringe Lufthavn er den eneste reelle differentiering på Nordfyn og en række andre kystnære landdistriktskommuner i Danmark. Lufthavnens muligheder skal overvejes og udnyttes til gavn for Nordfyn. 4 Nedsætte ad hoc arbejdsgruppe. 4 Målsætninger formuleres. 4 Udøve indflydelse på det forestående udbud i forbindelse med salg af lufthavnen, så udbuddet rummer flere strategier for anvendelse af lufthavnen. Derved tvinges køber til at fremlægge planer, som sikrer arbejdspladser. 4 Arbejde på at lufthavnen sender folk ind og ud af landet. P.t. sendes folk kun ud af landet. 4 Overvej at udvikle til cargo-lufthavn. 4 Overvej at udvikle til service-lufthavn, dvs center for reparation af små og mellemstore fly, helikoptere. 4 Overvej at tiltrække low-cost airline selskab med ruteforbindelse. Omdrejningspunkt: Nordfyns Kommune 20

21 Indsats 6 Klynge specialiseret industri Indsats 6 er valgt, fordi Nordfyns største virksomheder er produktionsvirksomheder med specialiseret produktion, f.eks. Kims, Emmelev, Haarslev, Expan. Udfordringen bliver at få etableret et co-branding samarbejde, som Nordfyn og virksomhederne kan profitere af. 4 Etablering af klynge og ad hoc arbejdsgruppe. 4 Målsætninger formuleres. 4 Klyngedannelse ved Søndersø. Fordelagtigt logistisk og miljømæssigt på langt sigt. 4 Stimulere til at lave spin-outs fra eksisterende virksomheder, som kan etablere sig med specialiseret industri i Søndersø. 4 Bidrage til udfasning af forurenende virksomheder, så store miljøregninger undgås på længere sigt. 4 Udvikling af videndeling-forum mellem virksomhederne, især omkring marketing, kommunikation og oplevelsesøkonomiens muligheder mhp tilførsel af immateriel merværdi for industrivarer. 4 Etablere dialog med produktionsvirksomheder til at anvende lokale varer, især fødevarer er oplagt*. 4 Integrere lokale produktionsvirksomheder mere lokalt i fælles branding og kommunikationsindsats. * F.eks. Kims bruger markedsføringsmæssigt Jørgen på sin spanske villa. Hvorfor ikke bruge lokale producenter og lave noget cobranding via product placement, vise lokale seværdigheder, lokale producenter osv. Der er masser af historier at fortælle, foruden det er langt mere autentisk. Det kræver dialog med produktionsvirksomhederne. Kommunalt serviceberedskab En god, effektiv kommunal service over for borgere og virksomheder er en konkurrenceparameter ifht andre kommuner og en forudsætning for et velfungerende erhvervsliv. Optimering af den kommunale service rummer en række delprojekter. Basalt kræves, at kommunen går fra retorik til handling og vil gøre en forskel. 4 Dynamo i implementering af udviklingsplanen. Det kræver hænder og intern planlægning og kommunikation. 4 Reelle investeringer i erhvervsudvikling & turisme. Fokusere investeringer. Overveje resultatkontrakter. 4 Bedre kommunikation internt & eksternt. Fortæl det kommunen gør. PR-strategi. Bliv synlige. Udlev brandet. 4 Pasningsgaranti. Fortæl om det. 4 Tilsikre de bedste folkeskoler, som sikrer stort optag på gymnasiet. Fortæl om det. 4 Real time ekspeditioner af borgere og virksomheders forespørgsler, jvf Newt Gingrich (amerikansk policytænker)*. 4 Foregangskommune på håndtering af miljøsager. Attraktive, vidende borgere har holdninger til miljø, derfor må kommunen må agere ud over minimumskrav. 4 Den omvendte lokalplan. * Jeg kan hæve penge på mit kreditkort på den anden side af kloden på få sekunder, men det tager uger eller måneder at penge fra en kommune eller Skat. Der er noget galt. Omdrejningspunkt: Udviklingsorganisationen. Omdrejningspunkt: Erhvervs- og Fritidsudvalget 21

22 Organisering og finansiering Der skal etableres en organisatorisk struktur, som kan implementere udviklingsplanen. Der anbefales i første omgang en netværksorganisation med en netværksvant ledelse, som tager afsæt i erhvervsrådet og turistbureauet samt andre centrale spillere. 4 Nedsæt en ad hoc arbejdsgruppe, som kan fremlægge et konkret forslag til en operationel organisering nu og på langt sigt. 4 Koordiner kommunens erhvervsorganisationer og indsatser under en udviklingsorganisation. Indfør resultatkontrakter. Fastlæggelse af Udviklingsorganisationens placering og sammensætning bliver ad hoc gruppens opgave. 4 Udviklingsorganisationen skal være central og decentral på samme tid. Den skal referere til det politiske topniveau. Operationel distance til Kommunen skal afklares af ad hoc gruppen. 4 Udviklingsorganisationens første opgave bliver detailhandlingsplan for udviklingsplanens mange projekter. 4 Koordination af de mange delprojekter. 4 Sikre synergi, spin-offs, videndeling mellem klynger & projekter & virksomheder & organisationer. 4 Ansvar for kommunikation, erhvervs- og oplevelsesøkonomi udvikling. 4 Kommunens og virksomhedernes investeringer skal geares via fundraising. Nordfyn skal have en større bid af de offentlige puljer til erhvervsfremme mv. Omdrejningspunkt: I opstarten Erhvervs- og Fritidsudvalget, senere Udviklingsorganisationen Kommunikation & brand Effektiv kommunikation er et af moderne kommuners vigtigste redskaber til at effektivisere egen drift, motivere egne medarbejdere, differentiere sig, tiltrække mobil kapital, herunder borgere, virksomheder, turister osv. Hensigten er at professionalisere Nordfyns kommunikative aktiviteter. Opnå en enstrenget positiv forståelse af Nordfyns identitet, værdier, muligheder og produkter. Gennemføre professionelle kommunikative aktiviteter og få Nordfyn på kortet. 4 Nedsætte ad hoc arbejdsgruppe. 4 Brand Nordfyn: Fastlæggelse af Nordfyn Kommunes værdigrundlag, kommunikationsplatform, design af branding-værktøjer. 4 Ekstern kommunikationsplan 4 Intern kommunikationsplan 4 Indsalg af kommunikationsplanerne og brandingværktøjer til interessenter på Nordfyn. Sikre ejerskab, opbakning og brug af branding-værktøjerne. 4 Sikre effektiv ekstern kommunikation af alle projekter og aktiviteter knyttet til realisering af erhvervsudviklingsplanen. 4 Bistå del-projekters kommunikative indsats. 4 Optimering af den nuværende markedsføringsindsats i regi af offentligt støttede erhvervsorganisationer på Nordfyn, herunder organisationernes markedsføringsplaner, publikationer, web-marketing, viral markedsføring, opmærksomhedsskabende events osv. 4 Formulere ambitiøse mål for mediedækning af Nordfyn. Omdrejningspunkt: Udviklingsorganisationen 22

23 nordfyns samarbejde er et resultat i sig selv Nordfyn Kommunes udviklingsplan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme er bestilt og finansieret af Kommunen. Men det var aldrig lykkedes at lave planen uden hjælp fra mere end 40 nordfynske ildsjæle, som tilsammen investerede mere end 100 dages arbejde og bidrog med humør, idéer, aktiviteter, medspil, modspil og engagement på to workshops. Tak for det! Vi glæder os over jeres bidrag og er taknemmelige for at I tager Nordfyns fremtid alvorligt. Selvom udviklingsplanen er Kommunens plan, så kan vi ikke gennemføre planen. Det vil være omsonst for en kommune at gennemføre en erhvervsudviklingsplan alene. En realisering af planen kun ske ved et positivt medspil med kommunens private og offentlige samarbejdspartnere. Et gennemgående element i udviklingsplanen er, at vi baserer den på netværksdannelser. Netværk mellem offentlige og private, erhvervsliv og kultur, oplevelsesøkonomi og industri, landbrug og tilflyttere. Derfor vil vi sammen med Nordfyns borgere, erhvervsrådet, turistbureauet, organisationer og foreninger rulle planen ud til alle de samarbejdspartnere, som vi kan finde på Nordfyn, der ønsker at spille med. Vi tilsigter at etablere et stort netværk, som engageres i arbejdet med at udvikle Nordfyn erhvervsliv. 23

24 nordfyns Deltagere i workshoppene Jørgen Meier Sørensen, Venstre Kurt Christensen, Venstre Pia Longet, Socialdemokratiet Ingmar Madsen, Socialdemokratiet Carl Martin Christensen, Det Konservative Folkeparti Dorte Schmidt Brown, Nordfynslisten Steen Brydegaard, SF Bent Dyssemark, Borgmester, Venstre Rudi Olesen, Nordfyns Kommune John Therkelsen, Kommunaldirektør, Nordfyns Kommune Jes K. Hansen, Vicekommunaldirektør, Nordfyns Kommune Hans Gustav Behringer, Direktør, Nordfyns Kommune Erik Larsen, Direktør, Nordfyns Kommune Uffe Høybye, Erhvervs- og Fritidschef, Nordfyns Kommune Hanne Bille, Nordfyns Kommune Maja Clarke, Bed and Breakfast Ole Thrane, Nordfyns Turistbureau Birgitte Storm, Nordfyns Turistbureau i Otterup Bruno Lund, Lunds Hotel Søren Olesen, Advokatfirmaet Søren Olesen Birger Munter, Nordfyns Erhvervsråd Søren Quist Hansen, Casa Arkitekterne Lau Hvid Hansen, LandboFyn Jane Havshøj, arkitekt Elvis Sacic Jesper Gamdrup, Kunstgården Yvonne Ove, Ditlevsdal Bisonfarm Flemming Schou Christensen, LAG Nordfyn Trine Wenckheim, LAG Nordfyn Niels Bo Nielsen, LAG Nordfyn Jan J. Sørensen, Nordfyns Landdistriktsråd Børge Pedersen, Nordfyns Turistforening Jimmi Bisgaard, Mustang Film Ivan Hansen, Otterup Hotel Bettina Storgaard, Bogense Feriepark Helle Skifter, Hasmark Strand Camping Erik Simonsen, Acer Design Per Maegaard, Bogense Handelsstandsforening Hans Berner, Langesø Golf Inga Bjørnsbo, Nordfyns Turistforening Hanne Lind, foreningen Vandtårnets venner Fra Nordfyns Gymnasium deltog: Undervisere: Susanne og Christen Elever fra 2. F.: Anita, Julie, Julie, Kirsti, Pernille, Julie, Christina, Gry, Christina, Mads, Cathrine, Laust, Sarah, Julie, Alex, Johanne, Kirstine, Julie, Sabrine, Edita, Julie, Marc og Nicolas. 24

25 nordfyns strategisk fundament MÅLSÆTNING Værdtilvækst på et bæredygtigt grundlag, dvs. hensyntagen til økonomi, miljø og lokalbefolkning 5 MÅL 1. I 2015 opfatter danskerne Nordfyn som Fyns mest attraktive bosætningskommune. 2. I 2015 har borgerne en indtægt på et gennemsnitligt dansk niveau. 3. I 2015 opfatter odenseanerne Nordfyn, som deres foretrukne udflugtsmål for natur- og kystbaserede oplevelser. 4. I 2015 har Nordfyns virksomheder en værditilvækst over gennemsnittet for tilsvarende virksomheder på Fyn. 5. I 2015 har Nordfyn de bedste erhvervsmæssige rammer og mest professionelle erhvervsservice på Fyn. 7 MILEPÆLE 1. Identitet: Fælles nordfynsk brandingidentitet 2. Bosætningskommune: Tilflytning fastholdes på 2,8% 3. Klyngedannelse: Etablering af 6 klynger. 4. Oplevelsesøkonomi: Odenses udflugtsområde nr Turisme: Turismen skal tjene mere. 6. Udviklingsorganisation: Etablere en udviklingsorganisation 7. Netværksetablering: Etablere strategiske netværk INDSATSFELTER 1. Klynge oplevelsesindustri 2. Klynge bosætning og boligudvikling 3. Klynge videnindustri 4. Klynge traditionelt erhverv 5. Klynge lufthavn 6. Klynge specialiseret industri Kommunalt serviceberedskab Kommunikation og brand Organisation og finansiering 25

26 Rådhuspladsen 5450 Otterup Tlf Fax