Nordfyn. Nr. 1 januar Årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordfyn. Nr. 1 januar 2010 5. Årgang"

Transkript

1 Vinteren har ramt os. Det har væltet ned med sne, og farvandene er ved at fryse til. Vi ser dog frem til et kommende politisk arbejde på Nordfyn, som efter konstitueringen ikke er på frysepunktet. Foto: Arne Jensen Nr. 1 januar Årgang Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn. Udgivet af partiforeningen. Nordfyn

2 Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Til vore læsere! Så er januarnummeret klar. Hele efteråret stod i valgkampens tegn, og det vil bladet også være præget af. Der er også en gennemgang af valget til Kommunalbestyrelsen og resultatet af Regionsvalget Den 16. januar holder vi generalforsamling i Borgerhuset i Søndersø. Der er sendt dagsorden ud. Der bliver nok at se til i Vi vil ønske vore læsere et rigtigt godt nytår. Med venlig hilsen Arne Jensen Indholdsfortegnelse: Formand: Socialdemokraterne på Nordfyn Niels Henrik Nielsen Svinget Otterup niels-h@tdcadsl.dk Tlf: Kasserer: Bente Egeskov Trøjborggyden 24, 5450 Otterup Tlf / bente.egeskov@mail.tele.dk Medlemsansvarlig: Bruno Staffensen Havrevænget 23, 5471 Søndersø brunostaffensen@saknet.dk Tlf Side 3 Status på året 2009, som stod i valgets tegn Side 4 Socialdemokrat af hele mit hjerte Side 5 Konstitueringen Side 6 Socialdemokraterne på Nordfyn anno 2010 Side 7 Jeg glæder mig til at komme i gang Side 8 Hvorfor Jørgen Simonsen ikke blev borgmester Side 10 Kommunalvalget den 17. november 2009 Side 12 Hvor er vi på vej hen? Side 13 Kosovo Tur - Retur Side 14 Tillid er godt, kontrol er bedre Side 15 Regionsrådvalg 2009 Nordfyns Kommune Formand for Informationsudvalget: Arne Jensen Hedebovej Veflinge arlis@jensen.mail,dk Tlf Redigering og layout: Blæsbjerghus Erling Jensen, DJ Blæsbjergvej 76, 5462 Morud Tlf: ej@blaesbjerghus.dk Morten Andersen, den nye borgmester og Jørgen Simonsen At det skulle ende med, at Morten Andersen tv. fra Venstre blev borgmester på Nordfyn var ikke lagt i kortene lige efter valget. Den nye borgmester ses her med Jørgen Simonsen, der blev snydt i 12. time. Fra en valgkamp i Bogense. Side 2

3 Nr. 1 januar Årgang Vi kan nu gøre status på året 2009, som stod i valgets tegn Vi har brugt kræfterne og ressourcerne på at planlægge og gennemføre valgkamp til EU- valget den 7. juni og valgkamp til kommunal- og regions-rådsvalget den 17. november. Af Niels Henrik Nielsen, formand Vores spidskandidat i Regionen Christel Schaldemose blev valgt ind med et flot resultat, og partiets spidskandidat Dan Jørgensen, som vi havde besøg af flere gange, fik også et flot valg. Til efterårets valg havde vi denne gang valgt at starte valgkampen allerede efter sommerferien, og dermed var vi også på banen længe før de andre partier. Vi tror på, det har en større effekt med et langt sejt træk, frem for kun at være på banen de sidste tre uger, hvor det er sværere at blive synlig og komme i medierne. og konstitueringen er nævnt andet sted i bladet, og jeg vil her blot sige, at vi skal komme videre og allerede nu begynde at kigge hen imod det næste valg om fire år. Jeg vil gerne opfordre jer til at komme til vores generalforsamling den 16. januar, og deltage i debatten om vores fremtidige arbejde i partiet. Niels Henrik Nielsen ses her med kampagnetraileren. Foto: Arne Jensen. Vi havde vores nyindkøbte trailer med i kamp for første gang. Kampagnevognen var meget synlig i gadebilledet, og det var også en stor hjælp, at vi nu havde alle vores materialer samlet et sted hele tiden. Der blev ydet en stor indsats af kandidater, bestyrelse og alle, der gav en hånd med undervejs, og det vil jeg gerne have lov til at sige tusind tak for. Uden den hjælp havde vi ikke opnået det resultat, vi gjorde. Vi oplevede desværre en tilbagegang i forhold til sidste valg, men det var også en næsten umulig opgave at leve op til det kanonvalg Erik Hansen fik i Jørgen Simonsen har meddelt, at han ønsker at forlade A-gruppen og kommunalpolitik, og det er med stor beklagelse vi har fået den meddelelse. Vi respekterer naturligvis hans beslutning, men vi kommer til at savne Jørgen med hans store erfaring, kapacitet og arbejdsindsats. Carl Erik Jensen blev desværre ikke genvalgt til regionen, men er 1. suppleant. Resultatet af valget til kommunalbestyrelsen Motiv fra Gyldensten. Foto. Arne Jensen Side 3

4 Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Socialdemokrat af hele mit hjerte Af Jørgen Simonsen. Konstitueringsaftalen, som Niels Henrik og jeg forhandlede på plads på vegne af partiforening og kandidater, var et godt resultat. Vi sikrede os den afgørende og magtfulde borgmesterpost og dertil en udvalgsformandspost SF sikrede vi også en formandspost. Nu fulgte et forløb, som jeg bedst kan beskrive som forræderi fra to tidligere partifæller og dertil personangreb og mudderkastning. På det konstituerende møde i den nyvalgte kommunalbestyrelse begår venstres ni medlemmer et kollektivt aftalebrud, som vil gå over i historien. Aftalebruddet er efterfølgende blevet blåstemplet af Venstres næstformand Kristian Jensen tankevækkende! Da vi på grund af forræderi og aftalebrud mistede borgmesterposten, var der kun et at gøre søge indflydelse på den resterende del af konstitueringen. Det lykkedes os at få to udvalgsformandsposter. I forbindelse med konstitueringen har jeg oplevet en brutalitet, grådighed og egoisme, som jeg finder afskyelig. Venstres og de to tidligere partifællers optræden har medført stor politikerlede hos befolkningen. Jeg har draget min personlige konsekvens af konstitueringen. Efter 20 gode år i kommunalpolitik er det slut. Jeg ønsker ikke at bruge fire år sammen med ni venstrefolk og to tidligere partifæller, som jeg ikke har tillid til eller respekt for! Jeg har i de sidste uger modtaget rigtig mange venlige breve og mails. Mange har stoppet mig på gaden for at fortælle, at de er ked af, at jeg ikke blev Nordfyns næste borgmester det varmer i en kold tid. Flere har spurgt mig, om jeg forsat er Socialdemokrat efter det, jeg har været igennem. Mit svar har hver gang været: Jeg er i dag endnu mere Socialdemokrat end før! De værdier, vi Socialdemokrater kæmper for, handler om fællesskab og solidaritet mellem mennesker. Vi kæmper for et kærligt og varmt samfund med plads til alle. Den kamp har jeg tænkt mig at fortsætte som menigt medlem af Socialdemokraterne. Du og din familie ønskes et Godt og Lykkebringende Nytår. Med venlig hilsen Jørgen Simonsen Medlem af Socialdemokraterne. Side 4 Jørgen Simonsen fik roser ved en valgkamp i Bogense, men oplevede ved konstitueringen at få tidsler i 12. time, fuldstændig uforberedt.

5 Nr. 1 januar Årgang Konstitueringen Af Niels H Nielsen og Jørgen Simonsen. Vi har nu atter overstået en valgkamp og et kommunalvalg med en efterfølgende konstituering, og vi vil her benytte lejligheden til at se tilbage på begivenhedernes gang de sidste par måneder. Vi var enige om, at denne gang ville vi være forberedt så godt som muligt til forhandlingerne, og vi havde derfor den sidste måned op til valget afholdt flere møder med de forskellige partier og drøftet mulighederne for et eventuelt samarbejde. Vi havde naturligvis også undersøgt mulighederne for et samarbejde i rød stue, Men på et af de sidste møder kom der en klar udmelding fra SF, at et sådant samarbejde var med Steen Brydegaard som borgmester, og Dorthe Schmidt Brown meldte også klart ud, at hun ville pege på Steen som borgmester og ikke Jørgen. Det var så den viden, vi havde på valgaftenen. På valgaftenen fik vi så lavet en aftale med Venstre og konservative, hvor vi fik borgmesterposten. Man kan naturligvis altid diskutere, hvor dyrt købt en borgmesterpost kan være, men der er ingen tvivl om, at det er her langt den største politiske indflydelse ligger. Vi havde naturligvis gerne set et samarbejde i rød stue, men med den mandatfordeling vi så, var det ikke realistisk at få borgmesterposten, og kandidaterne havde også givet udtryk for, at man ikke ønskede en konstituering med Dorthe som nr. 13. Det ville heller ikke være en bred konstituering, som vi havde lovet under valgkampen. Det er derfor vores opfattelse, at det var den bedst opnåelige aftale, vi fik lavet. Vi er tidligere blevet snydt på valgaftenen, men denne gang lykkedes det. Da SF ikke kom med i konstitueringen, ville vi i stedet sikre dem en formandspost for et udvalg. Det blev så den aftale, som du kender, hvor vi får borgmesterposten og to udvalgsformænd, hvoraf vi så valgte at give SF den ene. Venstre fik to formandsposter og konservative en. Vi skulle naturligvis alle tre partier have den godkendt i baglandet. Den nyvalgte gruppe blev orienteret om aftalen om aftenen, og der var tilsyneladende kun tilfredshed med den. Der blev afholdt flere møder de kommende dage for at få de sidste detaljer på plads i aftalen. Her meddelte Venstre så, at de havde problemer i gruppen med aftalen, og vi drøftede derfor flere muligheder, hvoraf en af dem var at flytte en formandspost, og efterfølgende lave et udvalg mere, for at få kabalen til at gå op. Det gav så en del uro i vores nyvalgte gruppe, og det endte som bekendt med, at to af gruppens medlemmer Ingmar Madsen og Børge Nielsen valgte at forlade gruppen og blive løsgængere i kommunalbestyrelsen. Vi har undervejs drøftet situationen med bestyrelsen, og den har hele tiden bakket op om den aftale, der blev lavet på valgnatten, og der har også hele tiden vært fuld opbakning til vores demokratisk valgte spidskandidat Jørgen Simonsen. Det har været nogle hektiske dage efter valget, og det gjorde det heller ikke bedre, at pressen hele tiden fokuserede på at finde nogle interne uenigheder, som de kunne lave nogle historier om. Vi har hele tiden arbejdet intenst på at overholde den aftale, vi havde skrevet under på, men på det konstituerende møde i den nye kommunalbestyrelse viste det sig, at Venstre ikke ønskede at overholde den aftale, som hele deres gruppe havde skrevet under på. Morten havde samlet et flertal på 13-12, som pegede på ham som borgmester, og det var med hjælp fra de to løsgængere. Det var et dramatisk møde, hvor alle deltagerne var vidne til et politisk mord for åben skæm, der kom som et lyn fra en klar himmel, da ingen udover de 13 havde nogen anelse om, hvad der skulle ske. Vi var klar over, at vores eneste mulighed for nu at få politisk indflydelse var ved at gå med i aftalen med de 13, og det endte så med, at det var de 23, der var med. De konservative valgte at stå udenfor. Et havnemotiv fra Bogense. Side 5

6 Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Socialdemokraterne på Nordfyn anno 2010 Af Kim Johansen, Gruppeformand, Socialdemokraterne Valget 17. november 2009 er netop overstået. Vi sikrede os i første omgang Borgmesterposten i Nordfyns Kommune ved et flertal sammen med Venstre og Konservative, et flertal der holdt lige til det konstituerende møde den 14. december, hvor vi blev snigløbet af Venstre i deres higen efter Borgmesterposten, hvor de menneskelige hensyn og hensynet til ellers indgåede aftaler åbenbart ikke betød noget. Vi tabte det første slag, men jeg tror og håber på, at vælgerne nu har fået øjnene op for, på hvilken måde de forvalter borgernes stemmer, og jeg kan garantere, at vi kommer stærkt igen de næste fire år. I lyset af denne handling traf Jørgens Simonsen det valg at indgive sin begæring om udtrædelse af kommunalbestyrelsen pr. 1. januar 2010, en beslutning som er fuldt forståelig set ud fra et moralsk, etisk og arbejdsmæssigt perspektiv. Dette resulterer i, at Arne Kruse som 1. suppleant igen indtræder i kommunalbestyrelsen, og jeg vil gerne byde Arne velkommen tilbage i gruppen, vi glæder os til samarbejdet. borgmester, formandsposten i Socialudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, næstformandsposten i Familieudvalget, næstformandsposten i Sundheds- og Forebyggelsesrådet, næstformandsposten i Økonomiudvalget, Næstformandsposten i Børn og Ungeudvalget, 1 yderligere plads i Socialudvalget, 1 plads i Erhvervs- og Udviklingsudvalget, Beredskabskommissionen, Musikskolebestyrelsen, Ungdomsskolebestyrelsen etc. etc. Jeg kan garantere, at vi står tilbage med en gruppe med et sammenhold og en kampgejst, som aldrig er set større, en gruppe som er opsat på at kæmpe for Nordfyns Kommune og ikke for egne interesser, en gruppe der nu kan handle ud fra de gamle socialdemokratiske principper og menneskesyn uden nogen former for politiske bindinger i de indgåede aftaler. Vi glæder os utroligt meget til at arbejde sammen med de troværdige som utroværdige partier i kommunalbestyrelsen til gavn for Nordfyns Kommune, kommunens borgere, erhvervsdrivende, ansatte og besøgende. fortsatte udvikling inden for turisme af enhver art, små nystartede virksomheder (iværksættere), erhvervsudvikling og ikke mindst bosætning. Vi vil komme til at sætte et markant præg på den kommende tids politiske scene på Nordfyn, et politisk fodaftryk som vores medlemmer og organisation skal være en del af. Jeg håber og tror, at vi ved fælles hjælp og entusiasme kan få genskabt det sammenhold, som er nødvendigt for, at vi om fire år kan komme stærkt igen og genvinde det tabte og igen stå som det største parti på Nordfyn. Endnu engang tak til alle dem som stemte på os den 17. november Vi vil i den kommende periode forvalte jeres stemme med respekt og engagement. Til slut vil jeg ønske alle et rigtigt godt nytår. Venstre sagde efter deres aftalebrud, at det var den mest optimale aftale, der er indgået. Der er 23, der bakker op om aftalen, men lad mig gøre det helt klart for Venstre og andre interesserede: Jeg skrev den 14. december 2009 som gruppeformand under på den fremlagte konstitueringsaftale, efter at Morten Andersen var blevet valgt som borgmester. Vi stod overfor det valg, enten helt at stå uden for indflydelse eller gå med i aftalen. Selvfølgelig tager vi den maksimale indflydelse, som vi kan få, alt andet ville være en hån overfor alle de vælgere, der har støttet os den 17. november Som genvalgt formand for udvalget for Teknik og Miljø og som nyvalgt gruppeformand glæder jeg mig utroligt meget til det arbejde, der ligger foran os. Der venter fire meget spændende år med utroligt mange vigtige opgaver. Udover genopbygning af den manglende tiltro fra borgerne kommer kommunens økonomiske situation og alle fagområderne, hvor der også skal tages fat, såsom skolestruktur, specialundervisningsområdet, infrastruktur, kollektiv trafik og miljøområdet, hvor der skal sættes endnu mere fokus på de kommende vand- og naturplaner, børn, unge og ældres vilkår, stigende arbejdsløshed etc. Set ud fra den situation, vi blev sat overfor, synes jeg vi fik forhandlet en rigtig god aftale på plads, som sikrer os et rigtigt godt fundament de kommende 4 år: 1. vice- Side 6 Men derudover kommer alle de nye ting, vi som parti kan være med til at bringe på banen, forslag som gerne skulle være med til at sikre os vores kommunes fremtid og Kim Johansen ses her ved et 1. maj møde.

7 Nr. 1 januar Årgang Jeg glæder mig til at komme i gang Af Mette Hjorth Mette Hjorth. Da jeg på valgnatten fandt ud af at jeg var kommet ind i kommunalbestyrelsen, blev jeg glad, kiste- glad, og meget beæret over, at 300 borgere på Nordfyn havde stemt personligt på mig, og tror på at jeg kan være med til at gøre en forskel. På trods af alle problemerne med konstitueringen, er jeg stadig meget glad for at være kommet i kommunalbestyrelsen. Jeg fortryder ikke, at jeg stillede op, og jeg glæder mig til at komme i gang med det rigtige arbejde. udvalgsposter rigtigt godt og står efter omstændighederne godt rustet til arbejdet. Og det er slet ikke så tosset her allerede før vi har holdt vores første ordinære kommunalbestyrelsesmøde. At vi står med en femmands-gruppe er selvfølgeligt trist og mindre end partiet fortjener. Og vi kan vel allerede nu love hinanden, at det skal der rettes op på om fire år! Fundamentet for det skal allerede lægges nu ved det arbejde vi og alle bag os og omkring os skal i gang med. For mit eget vedkommende er det familieudvalget det gælder. Jeg er glad for at være kommet i det udvalg det er min interesse og det, som jeg ved mest om igennem mit arbejde i kommunen. Det bliver en udfordring at skulle prioritere og sige nej til udgifter, som man af hjertet helst ville sige ja til. Men det bliver også en glæde at kunne bruge kræfter og ressourcer på projekter og mennesker der fortjener det. Så jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg glæder mig til at lære det politiske håndværk - og til at gøre en praktisk, dagligdags forskel i borgernes liv. Det er jo i sidste ende det det handler om. Man kan roligt sige, at jeg fik en turbulent start. Når man står udenfor kommunalpolitik og ikke kender til det, så regner man først med at det egentlige arbejde skal starte, når vi sidder i byrådssalen og i udvalgene. Jeg havde ikke drømt om, at processen før vi kom i gang med konstituering og intern fordeling af tillidsposter var så langvarig, taktisk og følelsesmæssigt belastende, som den viste sig at være. Som den eneste nyvalgte i gruppen regnede jeg også med, at jeg lige skulle stikke en finger i jorden og lære spillereglerne af de seks andre garvede medlemmer, før jeg meldte alt for bastant ud, hvad jeg ville, og hvad jeg absolut ikke ville være med til. Men der var ingen hvedebrødsdage. Lige fra starten måtte jeg melde klart ud, hvad jeg mente, finde ud af hvad de andre stod for og oplevede så også, at de andre fra starten tog mig seriøst. Det var til tider hårdt og der var ting der gik skævt. Til gengæld har den tilbageblevne gruppe allerede lært meget om hinanden, har fået fordelt arbejdsopgaver og Motiv fra Otterup. Side 7

8 Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Hvorfor Jørgen Simonsen ikke blev borgmester Ingmar Madsen stak kniven i ryggen på sit parti og partifællen Jørgen Simonsen på grund af egne skuffede ambitioner. Der er brug for at få sandheden frem om, hvorfor Jørgen Simonsen ikke blev borgmester. Her er historien kort fortalt: Af Susanne Kajberg Ingmar Madsen stak kniven i ryggen på sit parti og partifællen Jørgen Simonsen på grund af egne skuffede ambitioner. Der er brug for at få sandheden frem om, hvorfor Jørgen Simonsen ikke blev borgmester. Her er historien kort fortalt: Det hele handler om gammelt nag. Ingmar Madsen havde i mange år ambitioner om at blive borgmesterkandidat for Socialdemokraterne i Gl. Otterup Kommune, men ved en urafstemning blandt alle partiets medlemmer blev Jørgen Simonsen valgt som borgmesterkandidat, og Ingmar Madsen vraget. Dette har Ingmar Madsen aldrig accepteret. Flere gange i årenes løb har han gjort alt, hvad han kunne for at stille Jørgen Simonsen i et dårligt lys. Nordfyns kommune i 2005, efter massiv investering i egen valgkamp. Ingmar Madsen var nu klar over, at han ikke kunne få medlemmerne til at stemme på ham selv som borgmesterkandidat. Derfor lagde han en alternativ plan: At gøre alt, hvad der stod i hans magt for, at Jørgen Simonsen ikke skulle blive borgmesterkandidat i Nordfyns Kommune. Da Socialdemokraterne på Nordfyn sidst skulle vælge borgmesterkandidat, var der to kandidater: Pia Longet og Jørgen Simonsen. Ingmar Madsen støttede nu ihærdigt Pia Longets kandidatur. Men de socialdemokratiske medlemmer viste igen deres tillid til Jørgen Simonsen, og valgte ham som deres kandidat. Under valgkampen her i november 2009 deltog Ingmar Madsen minimalt i partiets kampagner og arrangementer. I stedet for indsatte han egne store og dyre annoncer af sig selv på forsiden af lokalaviserne, med slogan som: Stem på en stærk kandidat. I 2003 kort tid før Socialdemokraterne i Otterup kommune skulle vælge en spidskandidat, gennemførte Ingmar Madsen ved hjælp af manipulerende kommunikation et kup og væltede Jørgen Simonsen som gruppeformand. Både Ingmar Madsen og Jørgen Simonsen stillede efterfølgende op som borgmesterkandidater. Jørgen Simonsen blev valgt af alle medlemmerne med et stort flertal. Ingmar Madsen blev så vred, at han øjeblikkeligt forlod den Socialdemokratiske gruppe, partiet og var løsgænger i et par år. Da kommunevalget i 2005 nærmede sig, søgte Ingmar Madsen optagelse i partiet igen og blev ved en fejl indmeldt direkte uden bestyrelsens godkendelse. Ingmar Madsen blev trods en placering langt nede på listen valgt ind i kommunalbestyrelsen i Jørgen Simonsen er flyttet til Bogense, og nu hvor han valgt at udtræde af kommunalbestyrelsen, får han bl.a. mere tid til at komme på torvet i Bogense. Side 8

9 Nr. 1 januar Årgang Trods denne eksponering fik Ingmar Madsen kun 125 stemmer. Jørgen Simonsen fik et flot valg med 1176 personlige stemmer. Partiets formand Niels Henrik Nielsen og borgmesterkandidat Jørgen Simonsen havde naturligvis mandat til at forhandle på partiets vegne med henblik på at opnå den bedst opnåelige konstituering. Inden valget holdt de to forhandlere rigtig mange møder med alle partier for at få et overblik over de politiske muligheder. SF, Radikale og Nordfynslisten afviste på møderne enhver tale om et valgteknisk samarbejde med Socialdemokraterne. Dorthe Smidth Brown ville ikke være støtte til S. Umiddelbart før valget afholdt forhandlerne igen møde med SF, men det ultimative krav fra SF var, at Steen Brydegaard skulle være borgmester. På valgaftenen viste mandatfordelingen, at Dorthe S Brown blev tungen på vægtskålen. Det stod derfor hurtigt klart for Niels Henrik Nielsen og Jørgen Simonsen, at et rødt flertal ikke var en reel mulighed. Kandidaternes ønske var at gå efter et bredt samarbejde og en konstituering, som ikke var afhængig af Dorthe S. Brown som nr. 13. Dette var baggrunden for den brede konstitueringsaftale med S på borgmesterposten og selvom alle ved, at borgmesterposten giver et parti maksimal indflydelse, ville Ingmar Madsen ikke acceptere dette. Ingmar Madsen gik derfor til handling. Med sine dygtige taleevner forsøgte han at få gruppen vendt mod Jørgen Simonsen med begrundelsen: Vi er sure over, at vi ikke fik rød stue og Vi blev ikke ordentligt informeret. Jørgen Simonsen og Niels Henrik Nielsen lyttede men vidste, at Steen Brydegaard fra SF ikke var interesseret i andet end borgmesterposten til sig selv. Bestyrelsen bakkede op om konstitueringsaftalen med V og K, men Ingmar Madsen fik Børge Nielsen med sig, og de to forlod gruppen og dermed Socialdemokraterne. Han vandt til sidst. Moralske skrupler? Nej, det problem har han nok ikke. Historien er nu fortalt, med fare for at Ingmar Madsen efterfølgende sviner mig til med sin sædvanlige dygtigt manipulerende kommunikation. Mit håb er en bedre fremtid for Socialdemokraterne på Nordfyn en fremtid hvor borgerne igen kan have tillid til at de valgte en fremtid uden en Judas som Ingmar Madsen. En fremtid, hvor politikere som alle andre borgere er juridisk og moralsk forpligtiget, og hvor skriftligt indgåede aftaler respekteres og overholdes. En fremtid hvor egoisme og personlige ambitioner ikke får lov at gøre det af med værdier som solidaritet og medmenneskelig respekt. Godt Nytår Susanne Kajberg. (Red: Susanne Kajberg er ægtefælle til Jørgen Simonsen) Umiddelbart efter at medierne havde udblæst budskabet om, at to socialdemokrater havde meldt sig ud, fordi de ikke syntes, at konstitueringsaftalen var den bedste løsning for socialdemokraterne, tog Ingmar Madsen kontakt til Venstre og tilbød Morten Andersen sin stemme. Motiv: Det handlede ikke om et ønske om rød stue, men om at Ingmar Madsen ikke kunne unde Jørgen Simonsen at blive borgmester. Jørgen Simonsen, som i mange år har brugt al sin fritid og lagt al sit engagement og energi i Socialdemokratiet, er tro mod egne værdier og kan ikke stå model til, at vælgerne svigtes på denne måde, derfor vælger han nu at søge om at træde ud af kommunalbestyrelsen Så planen lykkedes for Ingmar Madsen. Snemotiv fra Langesøskoven. Foto. Erling Jensen. Foto. Erling Jensen. Side 9

10 Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Kommunalvalget den 17. november 2009 Efteråret var præget af travl aktivitet frem mod valget. Mange møder, god kontakt med befolkningen og en optimistisk stemning prægede valgkampen. I 1995 havde socialdemokraterne et fantastisk valg, hvor Erik Hansen fik 3000 personlige stemmer, og partiet fik 36 % af stemmerne, Kyndige iagttagere mente dengang, at det gav en tillægsgevinst på 2 mandater, og vi var godt klar over, at det krævede en optimal indsats at nå dette resultat denne gang. Da stemmerne var talt op, var resultatet: Valget 2005 A Socialdemokratiet 4433 stemmer 27,9 % 5964 stemmer 36,2 % B Det Radikale Venstre 285 stemmer 1,8 % 454 stemmer 2,8 % C Det Konservative Folkeparti 1275 stemmer 8,0 % 1314 stemmer 8,0 % F SF Socialistisk Folkeparti 2460 stemmer 15,5 % 851 stemmer 5,2 % N Nordfynslisten 905 stemmer 5,7 % 1399 stemmer 8,5 % O Dansk Folkeparti 1180 stemmer 7,4 % 1016 stemmer 6,2 % V Venstre 5251 stemmer 33,1 % 4986 stemmer 30,3 % Ø Enhedslisten De Rød - Grønne 80 stemmer 0,5 % 121 stemmer 0,7 % Blanke stemmer Ugyldige stemmer I alt afgivne stemmer Der er stemmeberettigede, hvilket giver en stemmeprocent på 71, vælgere havde ikke stemt. I 2005 var der stemmeberettigede og afgivne stemmer. Stemmeprocenter var 75,7 % vælgere stemte ikke. SF havde et formidabelt valg. Resultatet fra 2005 blev tredoblet. En forøgelse på 10,3 %. Socialdemokraterne gik tilbage med 8,3 %. Her er der noget at få rettet op på. De radikale er nu nede på 1,8 %. Valgforbundet VF1 giver SF et ekstra mandat. Til gengæld mister De Radikale og Nordfynslisten hver et. SF vinder i alt 4 mandater. Med 25 medlemmer i Kommunalbestyrelsen skal der ca 4 % til et mandat. Når valget skal gøres op, ser man først på valgforbundene. Her var der 2: VF2 Venstre og Det Konservative Folkeparti. I alt 6522 stemmer. VF1 Det radikale Venstre, Nordfynslisten og SF. I alt 3730 stemmer Valgforbundene VF1,VF2, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti skal så have fordelt de 25 mandater. Man dividerer stemmetallene med 1, 2, 3 o.s.v. Det kaldes D Hondts metode. De 25 største kvotienter er så de valgte kandidater i numerisk rækkefølge,. Betragter man S og SF som rød stue får de 12 mandater. Der skal 13 mandater til et flertal. Kandidatliste VF2 Soc.dem. VF1 Dansk Folkeparti Divideret med , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,83 Side 10

11 Nr. 1 januar Årgang VF2 får 11 mandater. VF1 får 6 mandater. Socialdemokraterne får 7 mandater. Dansk Folkeparti får 1 mandat Når man skal fordele mandater i valgforbundene, bruger man samme metode med at dividere med 1, 2, 3 og så videre. VF1 Divisor F N B Ø , , ,00 80, , , , , , ,00 VF2 Divisor Venstre Konservative , , , , , , , , , , Socialdemokraterne: Kandidatnavn Personlige stemmer Valgt som listens nr. Stedfortræder nr. Jørgen Simonsen Kim Johansen Mette Hjorth Arne Kruse Lars Oxenvad 93 4 Anette Lykke Jensen Bernt Nicolaysen 82 5 Gert Rasmussen Mathias Vrå Hjorth 61 8 Ulla Kristensen 70 6 Børge Nielsen Brian Lebæk Ingmar Madsen Benno Frandsen Bruno Staffensen 38 9 Karen Petersen John Harfeld 62 7 Tom S. Nielsen Gary Lindberg Det konservative Folkeparti: Kim Jørgen Jensby Jørgensen, Ullerslev med 231 stemmer Jytte Madsen, Bogense med 229 stemmer SF: Steen Brydegaard, Søndersø med 914 stemmer Bent Olsen, Veflinge med 90 stemmer Helle Waagner, Bogense med 289 stemmer Anne-Lise Sievers, Morud med 223 stemmer Mads Hintze Dinesen, Otterup med 120 stemmer Nordfynslisten: Dorte Schmidt Brown, Hasmark med 438 stemmer. Dansk Folkeparti: Rene Lundegaard med 457 stemmer. Venstre: Morten Andersen med stemmer Jens Otto Dalhøj med 300 stemmer Kurt Christensen med 291 stemmer Tessa Gjødesen med 617 stemmer Mogens Christensen med 267 stemmer Bent Erik Hansen med 188 stemmer Ole Taustrup Hansen med 319 stemmer Freddy Andersen med 123 stemmer Ben Soelberg med 191 stemmer Kilde: Valgbogen Nordfyns kommune Efter valget er Ingmar Madsen og Børge Nielsen udtrådt af Den socialdemokratiske Gruppe Side 11

12 Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Hvor er vi på vej hen? For nogen har det sikkert været et frustrerende syn at iagttage konstitueringen af den nye kommunalbestyrelse udefra. Det var bestemt heller ikke noget kønnere syn på tæt hold, kan jeg forsikre om. Af Benno Frandsen Det kunne der siges meget om, og meget er sagt, men som vi allerede blev enige om, den famøse aften i kommunalbestyrelsen måtte vi udnytte de muligheder, vi havde for at få indflydelse. Det skyldte vi de mennesker, som havde vist os den tillid at stemme på os. Det tjener intet formål fortsat at rode rundt i snavset, men vi skal tværtimod tænke fremad, hvad kan vi gøre for, at socialdemokratiet igen bliver et stort parti på Nordfyn? Jeg tror, det, der skal til, er en lettere omskrivning af præsident Kennedys s spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig. - spørg ikke hvad dit parti kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit parti. Det kan godt være, jeg er lidt gammeldags, men er det ikke som om, at begreber som loyalitet og solidaritet over for hinanden og vores parti ikke har været så fremherskende i de senere år? For mig er disse ord ikke floskler, men ramme alvor. Jeg er sikker på, at hvis vi skal ud af denne krise, som en nedgang fra 9 til 5 mandater er et tydeligt tegn på, er der kun en vej ud. Vi skal rykke tættere sammen og give de førnævnte ord ny mening. Der er også nogle ting, vi må drage lære af. Allerede før de to socialdemokrater forlod vores gruppe, var vi gået fra 9 til 7 mandater. Det er en nedgang, ligegyldig hvordan vi vender og drejer det. Jeg tror, at årsagen til at vi fik denne nedgang, kan forklares med, at selvom vi lavede masser af gode ting i gruppen og i høj grad fik gennemført socialdemokratisk politik, så solgte vi det for dårligt. Der var for lidt kant på, til at pressen var interesseret, og meget af Benno Frandsen fra en valgkamp i Bogense sammen med Jørgen Simonsen. arbejdet var usynligt i udvalgene. Det skal vi blive meget bedre til, og det kræver med en 5 mands gruppe, at vi får hjælp og støtte fra baglandet. Alt er ikke skidt i den nye kommunalbestyrelse, der er masser af politiske muligheder. Vi er repræsenteret i alle udvalg undtagen arbejdsmarkedsudvalget, og vi har formandsposter i socialudvalg og teknik og miljø plus en viceborgmesterpost - godt nok har et flertal peget på en venstreborgmester, men venstre står ret isoleret politisk set. Hvis vi alle står sammen om vores gode gamle parti, er der rigtig gode muligheder for, at vi får comeback til kommunalvalget om 4. år, for hvem tør lave en aftale med venstre? Til sidst en nytårshilsen til vores medlemmer - skal vi sammen sørge for at år 2010 bliver året, hvor den nye fremgang starter? Venlig hilsen Benno Frandsen Side 12

13 Nr. 1 januar Årgang Kosovo Tur Retur Af Poul Andersen MF. Poul Andersen Forsvarsminister Søren Gade havde inviteret Folketingets formand for Forsvarsudvalget Hans Christian Schmidt samt næstformanden, som er undertegnede, med til lukningen af den danske lejr Camp Olaf Rye i Kosovo. Lejren er den sidste danske lejr på Balkanhalvøen. Dagen startede tidligt kl i Forsvarsministeriet, hvor vi repræsentanter fra partierne i forsvarsaftalen af Forsvarsministeren og Forsvarschef General Knud Bartels bliver orienteret om status for implementering af forsvarsforliget. Efter mødet tager Hans Christian og jeg ud til havnekontoret i Kastrup Lufthavn, hvor alle deltagere skal mødes med Forsvarsministeren og hans medarbejdere. Med på turen til Kosovo skal også Forsvarschefen og hans adjudant samt journalister fra de to store dagblade deltage. Undervejs mellemlander vi i Stettin, hvor Forsvarschefen og hans adjudant bliver sat af. Turen fortsætter herefter til Pristina i forsvarets Challenger. Fra Pristina Lufthavn kører vi i konvoj til Camp Olaf Rye. Mine indtryk under denne køretur er, at der nu er god gang i opførelsen af huse til beboelse samt påbegyndt motorvejbyggeri, men, men som jeg under en tidligere tur hertil oplevede, flyder affaldet stadig i vejsiden eller i bunker ved husene. Renovation er hernede ikke som i Danmark et udbredt særkende. I Kosovo er der stor arbejdsløshed. Der smugles i stor stil og er nærmest levebrødet, hvis man skal overleve. Ligeledes foregår der en udbredt ulovlig træfældning fra de statsejede og private skove i bjergene. Træ er en efterspurgt vare til opførelse af huse samt brændsel. Hvis samfundsøkonomien i Kosovo skal have en chance, og freden blandt befolkningen skal bevares, er det nødvendigt med store investeringer blandt andet etablering af virksomheder og skabelsen af job. Det har været Danmarks opgave at få skabt basis for fred og sikkerhed for befolkningen. Nu er opgaven løst blandt andet gennem patruljering, overvågning, eftersøgning af personer, savnede, forbrydere og krigsforbrydere samt ikke mindst dialog med alle de involverede parter. Vel ankommet til Camp Oluf Rye får vi en orientering om den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, inden Forsvarsministeren skal holde tale ved paraden, der i anledning af besøget skal afholdes. Vores udsendte soldater har igennem årene gjort en rigtig flot indsats. Under mit tidligere besøg i Kosovo, mens Hans Hækkerup var forsvarsminister, var jeg ude at se følgerne efter, at en hel landsby var blevet jævnet med jorden. Beretningen om, hvordan det var foregået, glemmer jeg aldrig man tror ikke og har ej heller fantasi til at forstå hvorfor og hvordan mennesker, der har levet dør om dør i generationer, pludselig kan blive så onde mod hinanden. Men det er nu gennem et langt sejt træk lykkedes at få uddannet, oprettet og ikke mindst etableret de nødvendige myndigheder så som politi, offentlige systemer samt valg af politikere. Nu er kosovarerne så langt, at hverdagen styres af dem selv. Vores besøg i dag markerer samtidig igangsætningen af Camp Olaf Rye s nedbrydning, samt at den danske styrke fra februar 2010 reduceres til ca. 180 personer, som skal indkvarteres sammen med de franske styrker i lejren ved Novo Selo. Den 17. februar 2008 erklærede Kosovo sig selvstændigt, og fire dage senere anerkendte Danmark Kosovo s uafhængighed. Det forventes, at alle de tilstedeværende nationer i Kosovo trækker deres soldater hjem om 12 til 24 måneder. Jeg har været med til at træffe beslutningen om udsendelsen af vore danske soldater til Kosovo. Internt i partiet og i den danske befolkning har denne beslutning ikke altid haft det nemt, og ind i mellem har der været røster fremme om, at nu skulle soldaterne trækkes hjem. Heldigvis blev der holdt fast i den indgåede aftale. Turen tilbage til Pristina Lufthavn foregår igen i konvoj, men nu sner det, og det skaber trafikkaos og forsinkelser. Klokken den 18. december lander vi i Kastrup Lufthavn. Afslutningsvis vil jeg sige, at for mig, som har været i Kosovo tidligere, er det en stor oplevelse at kunne konstatere, at vi med vore dygtige soldater i en international mission i Kosovo har været med til at gøre en forskel fra dengang og til i dag. Ting tager tid opbygning af et land fra undertrykkelse til uafhængighed tager tid. Godt nytår. Poul Andersen Side 13

14 Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Tillid er godt, kontrol er bedre En påstand der godt oppe i tiden. Men hvad med det, der ikke kan kontrolleres, og hvor en eventuel sanktion først er mulig efter en valgperiode. Af Henning Smith Det er blevet sagt, at en politiker skal kunne to ting. For det første blive valgt, og derefter kan han fortsætte så længe, han kan gøre det modsatte af, hvad han siger. (Steffen Møller). Som vælger, der har stemt til sidste kommunalvalg, må man sige, at forløbet efter afstemningen har været en uskøn oplevelse. Desværre er det ikke første gang i vor kommune, den slags er forekommet, men snarere ved at være det normale. Der kan være forskellige årsager, omstændigheder og motiver, vi som udenforstående ikke kender til, men der er konsekvenser, der vil skade vor kommune og os som borgere og vælgere. Her er nøgleordene tillid og mistillid. Professor K.E.Løgstrup skriver, at mistillid lever af tillid.( Burde måske være pligtlæsning for politikere). Hvis den grundlæggende tillid forsvinder, falder alt fra hinanden. Kontrol og kontrol af kontrol og spekulation i eventuelle sanktioner vil ende i bureaukrati og jura til skade for alle parter. Når jeg som vælger går hen og afgiver min stemme, gør jeg det i tillid til en person eller et parti. Jeg gør det på baggrund af det, der er sket i foregående valgperioder, eller hvad vedkommende står inde for. Som regel det første, for valgflæsk er jo ingen ny opfindelse, men med nye og uerfarne kandidater uden politisk fortid og erfaring er det ret vanskeligt. Så mener nogle, at tusind plakater og store bannere er løsningen. Lad os dog i miljøets navn blive fri for den slags svineri fremover. De penge kunne bruges bedre til for eksempel snerydning. Bare et forslag. Sket er imidlertid sket. Nu må vi se fremad og prøve at få mobiliseret noget tillid. Det må gælde for arbejdet internt i kommunens ledelse, men det må vi også som vælgere. Det ville have været skønt, hvis vi som vælgere kunne sige, at vore politikere er ok, til de beviser det modsatte. Som jeg ser det fra gulvhøjde på sidelinien, må I tage det seje træk op ad bakke og bevise, at I er værdige til vor tillid ved næste valg. Henning Smith Endnu vælger ved kommunalvalg. At jorden er ramt af en global klimaforandring med højere temperaturer har vi ikke oplevet meget i år. Danmark og Nordfyn er ramt af vinteren. Med megen sne og glatte veje. Side 14

15 Nr. 1 januar Årgang Regionsrådsvalg 2009 Nordfyns Kommune Kandidatlister Stemmetal % af stemmerne A Socialdemokratiet 4496 (-737) 30,0 % (-3,3 %) B Det Radikale Venstre 326 (-276) 2,2 % (-1,6 %) C Det konservative Folkeparti 1306 (-756) 8,7 % (-4,4 %) D Folkeflokken 17 (17) 0,1 % (0,1 %) E Borgerligt Centrum 29 (29) 0,2 % (0,2 %) F SF Socialistisk Folkeparti 1960 (1.139) 13,1 % (7,9 %) H Visionspartiet 9 (-5) 0,1 % (0,0 %) J Frit Danmark Folkebevægelsen 65 (12) 0,4 % (0,1 %) K Kristendemokraterne 25 (-24) 0,2 % (-0,1 %) L Lokallisten Region Syddanmark 159 (-248) 1,1 % (-1,5 %) O Dansk Folkeparti 1319 (-209) 8,8 % (-0,9 %) P Centerpartiet 3 (3) 0,0 % (0,0 %) V Venstre 5036 (415) 33,6 % (4,2 %) Z Fremskridtspartiet 49 (0) 0,3 % (0,0 %) Æ Dansk Rygeparti 36 (36) 0,2 % (0,2 %) Ø Enhedslisten-De Rød Grønne 133 (-91) 0,9 % (-0,5 %) Tallene i parentes efter stemmetallene er afvigelser i forhold til sidste valg. Tallene i 3. spalte er procenter af de afgivne stemmer. Sidste spalte er afvigelser i forhold til sidste valg. Stemmeprocenten blev 70,9 %. Der var 993 blanke stemmer og 52 ugyldige stemmer. Der blev i alt afgivet stemmer. Det er 647 færre end ved valget i Der var i alt stemmeberettigede havde ikke stemt. Antallet af blanke stemmer sammenholdt med kommunalvalgets (185) springer i øjnene. Arne Jensen. Nordfyn har mange smukke områder. Side 15

16 Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Regionsvalget 2009 Regionsvalget er nu overstået. Vi er alle i gang med evaluering og at forberede os til de nye opgaver, der venter. Af Carl Erik Jensen For os som regionskandidater har det været en svær opgave, idet valget har stået en del i baggrunden af kommunevalget, som naturligt nok har meget større bevågenhed på - børn unge skoler, veje og miljø. Der blev valgt 12 socialdemokrater (tilbagegang på 2 mandater). Det var SF og DF og V, der havde fremgang. Jeg fik 2377 personlige stemmer, og det vil jeg sige mange tak for, men det rakte ikke til en plads for mig i Regionsrådet. Jeg manglede 115 stemmer. Jeg vil glæde mig over, at jeg repræsenterede Socialdemokratiet 25 år i Fyns Amt, samt 3 år i Region Syddanmark. Fremover vil jeg nyde min efterløn og følge med i partiets politik. Til slut tillykke til alle valgte og en stor tak til alle, som har hjulpet i valgkampen. Venlig hilsen Carl Erik Jensen Inden vi ser os om er den hårde vinter overstået, og vi kan atter nyde den smukke natur på Nordfyn. Kommende aktiviteter se hjemmesiden -