Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift ved Århus Maskinmesterskole i Århus

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift ved Århus Maskinmesterskole i Århus Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Maj 2010 Journalnummer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift ved Århus Maskinmesterskole i Århus Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud

3 Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift ved Århus Maskinmesterskole i Århus 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 5 2 Indledning 6 3 Oplysninger om udbuddet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Århus Maskinmesterskoles udbud af uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift i Århus. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet delvist opfylder kriterierne om: Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) fordi de studerende kun evaluerer andet praktikforløb gennem uformel dialog mellem den studerende og virksomheden Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) fordi de studerende kun evaluerer udlandsopholdet gennem uformel dialog. Kriterium 12 er ikke vurderet Ekspertpanelet har ikke vurderet kriterium 12 om internationalisering da dette kriterium først gælder ved akkrediteringer som sættes i gang efter 1. august 2009, i overensstemmelse med lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, nr. 207 af , 39, stk. 2. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af det eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift ved Århus Maskinmesterskole som udbydes i Århus. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Søfartsstyrelsen som er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Økonomi- og Erhvervsministeriet beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et uddannelsesudbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af professionshøjskolens skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for hvordan udbuddet opfylder kriterierne. Bemærk at de bilag der er anført her i rapporten under kriterierne er identiske med institutionens egne bilagsangivelser og desuden omfatter alle de bilag institutionen har angivet. For det andet består det af den information som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på udbuddet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbuddet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser. Alle ekspertpaneler der medvirker i akkreditering af udbud af uddannelsen, har sammen med EVA været med til at fastsætte de vejledende grænseværdier på et indledende ekspertmøde. Der gælder derfor samme vejledende grænseværdier for alle udbud af disse uddannelser. Hvis et eller flere kriteriers nøgletal for udbuddet ligger over den vejledende grænseværdi, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende dokumentation, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring 6

7 Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Nicolaj Brinkmann, maskinmester, afsnitsleder ved Statens Serum Institut, tidligere rederiansat, herunder opgaver på værft, i teknisk afdeling og under sejlads, tidligere underviser på Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole (KME). Projektleder på CTS-entrepriser. Censor på afgangsprojekter ved KME. I gang med en teknisk diplomuddannelse i vedligehold. Indlægsholder om LCC i bl.a. Den Danske Vedligeholdsforening. Sverri Hammer, cand.scient.pol., direktør i rådgivningsfirmaet Hammer & Glahn, tidligere leder i erhvervsskolesektoren, tidligere rektor for Haslev Seminarium. P.t. rådgiver for undervisningsinstitutioner på folkeskole- til universitetsniveau. Henrik Birk Larsen, Dual-Purpose Junior Officer, professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse, siden 2009 formand for Skibsofficersstuderendes Landsråd. Under uddannelse til dual skibschef med forventet afslutning i sommeren Aslak Ross, maskinmester, skibsfører, Internal Auditor i Group Internal Audit i A.P. Møller Mærsk, tidligere underviser, kvalitetskoordinator og projektleder ved Kogtved Søfartsskole og medlem af Danmarks Rederiforenings ekspertudvalg for skibsofficersuddannelsen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Anne Hougaard Thygesen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Evalueringskonsulent Martin Sørensen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra juni 2009 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 7

8 Det siger bekendtgørelsen De maritime professionsbacheloruddannelser akkrediteringsvurderes efter Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. I den står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

9 3 Oplysninger om udbuddet Udbudsadresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Århus Maskinmesterskole Borggade Århus C Præsentation af udbuddet For at give et overordnet indtryk af udbuddet gengives her i afsnittet institutionens egen præsentation af udbuddet fra institutionens redegørelse. Bemærk at institutionernes egne stillingsbetegnelser for udbuddets og praktikvirksomhedernes ansvarspersoner anvendes i rapporten, hvilket gør sig gældende i kriterium 9 (Praktik) og kriterium 10 (Kvalitetssikring af praktik). Stillingsbetegnelserne kan derfor variere fra udbud til udbud. Udbuddets struktur Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer og herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Uddannelsens faglighed etableres på et solidt fundament af naturvidenskabelige grundfag samt maskin- og elteoretiske fag, ledelsesrelaterede fag og sprog samt valgfag. Århus Maskinmesterskole udbyder valgfag, som kan understøtte en studerendes ønske om en stærk profil inden for et af ovenstående områder, samtidig med at de studerende tilbydes mulighed for at sammenstykke valgfag med en kombineret profil. Derudover udbyder skolen en række valgfag, som er grupperet i 4 valgfagslinjer med betegnelserne STCW, Energi, Procesteknik og Management. Desuden udbydes 4 supplerende valgfag, som ikke er placeret i en linje. En linje består af fire 5-ECTS-point-moduler + administrativ ledelse. STCW består af fire 5-ECTS-pointmoduler + et valgfrit modul fra en af de andre linjer eller de moduler, der ligger uden for linjerne, bortset fra administrativ ledelse. Varigheden af uddannelsen afhænger af den uddannelsesmæssige baggrund. Uddannelsen er normeret til 3 år og påbegyndes på semester M1, hvis den studerende har en gymnasial baggrund og en af Søfartsstyrelsen godkendt erhvervsuddannelse. De godkendte erhvervsuddannelser ligger inden for jern og metal-området eller el-faget. Hvis den studerende har en gymnasial baggrund og ikke nogen erhvervsuddannelse, er uddannelsen normeret til 4½ år inklusive 1½ års værkstedsforløb, og uddannelsen påbegyndes så på semester V1. Udbuddets centrale fagområder Uddannelsen består af en række centrale fagområder. Disse er: Værkstedsskole og værkstedsprojekt. Grundfag; disse fag er blandt andet engelsk, metodelære og førstehjælp. Termiske maskiner og anlæg; undervisningen dækker blandt andet områder som motorer, kedler, køleanlæg og miljøteknik. 9

10 Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr; fagene danner blandt andet baggrund for at der kan opnås el-autorisation og indeholder projekter og laboratorieforsøg. Procesanalyse og automation; i takt med den stigende automatisering er kompetencer inden for dette område stærkt efterspurgte. Faget behandler blandt andet PLC-programmering og digitalteknik. Management økonomi, ledelse og sikkerhed; for at klæde den studerende på inden for det ledelsesmæssige område får de en god ballast inden for ledelsesteori og økonomi. Værkstedsskole Værkstedsskoleprojekt Praktik for maskinmestre Grundfag (engelsk, metodelære og førstehjælp) Termiske maskiner og anlæg Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr Procesanalyse og automation Management økonomi, ledelse og sikkerhed Bachelorprojekt Enten Skibs- og driftsledelse Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Valgfag Eller Administrativ ledelse Valgfag I alt 30 ECTS-point 15 ECTS-point 60 ECTS-point 10 ECTS-point 40 ECTS-point 45 ECTS-point 15 ECTS-point 15 ECTS-point 15 ECTS-point 10 ECTS-point 10 ECTS-point 5 ECTS-point 5 ECTS-point 20 ECTS-point 270 ECTS-point Antal studerende og undervisere ved udbuddet Antal indskrevne studerende aktuelt: 415. V1: Optag af studerende på værkstedsskolens 1. semester M1: Optag af studerende på den teoretiske del af uddannelsens 1. semester Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 33 Antal årsværk 28 Udbuddets centrale praktiksteder Praktikken gennemføres i offentlige og private virksomheder i land, til søs på handelsskibe eller i udlandet i alle typer af virksomheder, der er relevante for maskinmesterprofessionen. De studerende beskæftiger sig med opgaver, som omfatter alle elementer af maskinmesteruddannelsen praktiske såvel som teoretiske. Opgaverne kan omfatte for eksempel drift og vedligehold af alle typer maskiner og anlæg, optimering af processer i alle typer tekniske anlæg. De studerende beskæftiges også med projekteringsopgaver, ledelse og planlægning mv. med særlig henblik på optimering, drift, sikkerhed og miljø. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for udbuddet. Mål for læringsudbytte er udarbejdet i et samarbejde mellem institutionen og Søfartsstyrelsen i forbindelse med akkrediteringen. 10

11 Læringsudbytte for maskinmesteruddannelsen Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer som en professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester) har opnået i uddannelsen. Viden En professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester): 1) kan redegøre for metoder og teorier inden for ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering, der anvendes i maskinmesterprofessionen, samt deres sammenhænge 2) kan beskrive centrale kundskabsområder inden for maskinmesterprofessionen samt de områder inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som er relevante for professionen 3) kan beskrive og forklare centrale faglige handlemuligheder i forhold til forskellige kontekstuelle vilkår 4) kan beskrive principper for opbygning af maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne, og redegøre for samspillet mellem disse 5) har viden om håndværksmæssige metoder til at drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 6) har forståelse af baggrunden for den personlige sundhed og sikkerhed i professionen 7) kan redegøre for og reflektere over generelle dokumentationsstrategier, klassifikationssystemer og standarder 8) kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen 9) kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører 10) kan forstå professionsudøvelsen i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår 11) kan redegøre for og reflektere over metoder, processer og barrierer, der er knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde og implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. Færdigheder En professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester): 1) kan udøve professionen i overensstemmelse med nationale og internationale krav og bestemmelser 2) kan planlægge og udføre arbejde på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde 3) kan analysere konkrete faglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse 4) kan vurdere økonomiske beregningsmodeller på tekniske anlæg og installationer 5) kan beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering og tage hensyn til miljømæssige forhold herved 6) kan udvælge og udføre relevante tekniske beregninger på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 7) kan betjene, drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 8) kan foretage målinger på og finde fejl på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 9) kan anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer 10) kan anvende dataindsamlingsmetoder knyttet til professionen og anvende dem til at analysere empiriske data 11) kan anvende principper for udarbejdelse og opdatering af faglige løsninger 12) behersker professionens centrale handlinger, metoder og standarder 13) behersker almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer 14) kan anvende it i skibsofficerens virksomhed 15) kan læse og forstå international faglitteratur og forskningsresultater på engelsk 16) kan anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen 11

12 17) kan søge, sortere og vurdere relevante forsknings- og udviklingsarbejders anvendelse i skibsdrift 18) behersker den projektorganiserede problemorienterede arbejdsmetode. Kompetencer En professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester): 1) anvender engelsk som arbejdssprog ved både skriftlig og mundtlig kommunikation 2) arbejder i en internationaliseret og globaliseret profession under hensyntagen til kollegaers og samarbejdsparternes uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund og værdier 3) samarbejder med andre faggrupper om løsning af de faglige problemstillinger i professionen og tager ansvar for driftsoptimering 4) udvikler løsninger til drifts- og energioptimering på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 5) tager ansvar for drift og vedligehold ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn 6) varetager selvstændigt tværfaglige opgaver som arbejdsleder under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, sundheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold inden for de givne rammer 7) medvirker aktivt i et demokratisk samfund og diskuterer udøvelsen af professionen inden for de givne rammer og samfundsmæssige vilkår 8) tager ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet og kan reflektere over eget kompetenceniveau 9) er bevidst om egen læringskompetence og sin rolle for professionens videns- og teoriudvikling og kan arbejde for, at der kan etableres ligeværdige samspil mellem forskning, uddannelsesmiljøer og praksis 10) er innovativ og medvirkende til at skabe og integrere ny viden og teknologi 11) kan tilegne sig og vurdere viden, herunder ny national og international forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet 12) behersker grundlæggende akademiske metoder, der er en forudsætning for kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. 12

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbuddets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er under den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, og EVA og gælder for alle udbud af disse uddannelser. Kriteriet er vurderet på baggrund af Danmarks Statistiks eksisterende oplysninger om nyuddannede maskinmestres og juniorskibsofficerers aktivitet for Disse data indeholder ikke oplysninger om beskæftigelsens relevans, og denne dimension er derfor ikke indgået i vurderingen. Det skal bemærkes at skibsførernes beskæftigelsesfrekvens ikke er medtaget i beregningen, da de første dimitterede fra denne uddannelse i oktober Dokumentation: Statistik fra Søfartsstyrelsen over aktiviteter for nyuddannede professionsbachelorer i maritim maskinteknisk ledelse og drift og for nyuddannede professionsbachelorer i maritim transport og skibsledelse baseret på data fra Danmarks Statistik. 13

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Kriteriet er opfyldt. Institutionen redegør for at udbuddet retter sig mod virksomheder inden for produktion, drift, vedligehold, service og sikkerhed der anvender, udvikler, leverer, opstiller og vedligeholder større tekniske anlæg. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har en god kontakt til et dækkende felt af aftagere eksempelvis via de studerendes studieprojekter og virksomhedsbesøg, via en årlig tilfredshedsundersøgelse blandt aftagere og dimittender og via kontakt til eksterne erhvervscensorer der evaluerer eksaminerne. Ekspertpanelet vurderer den systematiske tilfredshedsundersøgelse blandt aftagerne meget positivt, idet den giver udbuddet viden om aftagernes syn på dimittendernes kompetencer i forhold til aftagernes behov. Derudover er kontakten til aftagerne bevidst lagt ud til underviserne, da det er udbuddets erfaring at kontakten bliver mere værdifuld for udbuddet når underviserne har ejerskabet. Eksempelvis er der blevet opbygget et samarbejde med Vestas hvor underviserne har været på relevante kurser. Ekspertpanelet finder at underviserne tager ejerskab for kontakten til aftagerne, og vurderer det positivt at deres faglige interesser og engagement understøtter at udbuddets relevans sikres via denne kontakt. Ekspertpanelet vurderer det positivt at en del af kontakten til aftagerne foregår systematisk og løbende så udbuddet er sikret at der tilgår relevant viden fra aftagerne. Derudover foregår der en række ad hoc-aktiviteter som ekspertpanelet vurderer også bidrager positivt til udbuddets viden om aftagerfeltet. Det er positivt at udbuddet hvert år gennemfører en tilfredshedsmåling med det formål at undersøge dimittendernes oplevelse af hvordan viden, færdigheder og kompetencer som de har opnået igennem uddannelsen til maskinmester, matcher de krav som erhvervet stiller. Ekspertpanelet vurderer det positivt at ny viden fra beskæftigelsesområderne bliver drøftet i faggrupper så de enkelte faggrupper har mulighed for at justere de pågældende fag hvis den nye viden giver anledning til det. Institutionen redegør for at de eksempelvis har inddraget lean i managementfaget på baggrund af viden fra aftagere. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2,samt følgende bilag: Bilag 1: Procedure for dimittend og aftagers tilfredshed Bilag 2: Dimittend tilfredshed Bilag 3: Aftager tilfredshed Bilag 4: Procedure for censors evaluering af eksamen. 14

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. : Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet gennemfører en række relevante aktiviteter der på tilfredsstillende vis bidrager med viden om centrale tendenser inden for udbuddets beskæftigelsesområde. Skolen har etableret Videncenter for driftsteknisk ledelse og optimering, hvorigennem udbuddet har en tæt kontakt til erhvervet bl.a. igennem projekter. Udbuddet har desuden stærkt fokus på vedvarende energi og har derfor indgået et partnerskab med Vestas som eksempelvis omfatter gæsteforelæsninger, udvikling af cases til brug i undervisningen og virksomhedsbesøg. Udbuddet deltager ydermere i etableringen af et udviklingscenter for fjernvarme hvor udbuddet samarbejder med en række virksomheder såsom Danfoss, Grundfos, Kamstrup, Dansk Fjernvarme og DONG Energy. Inden for det maritime område har nogle af udbuddets undervisere deltaget i simuleringskonferencer i Lissabon. Hver tirsdag arrangerer udbuddet desuden foredrag for alle udbuddets studerende og undervisere som er frivillige, og som holdes af erhvervspersoner. I forbindelse med interviewet med de studerende fortalte de at disse erhvervsforedrag fungerer rigtig godt og bidrager med spændende viden fra erhvervet. Ekspertpanelet vurderer at aktiviteterne samlet set er dækkende for udbuddets beskæftigelsesområder og foregår med en sådan hyppighed at der løbende tilgår udbuddet ny viden. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at den viden der tilgår udbuddet igennem disse aktiviteter, løbende bliver drøftet i udbuddets faggrupper med henblik på at tilpasse fagelementer hvis viden fra professionen fordrer dette. Derudover bemærker ekspertpanelet at det at underviserne sidder i storrumskontor placeret i nærheden af øvrige undervisere fra samme faggruppe, har positive effekter i form af videndeling. Dette betyder at der løbende foregår uformel sparring og vidensudveksling som er til gavn for udbuddet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3, interview med de studerende samt følgende bilag: Bilag 5: Partnerskabsaftale med VESTAS Bilag 6: Referat af møde i kompetenceudvalget 30. marts 2009 Bilag 40: Rådighedsblokke. 15

16 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. I vurderingen af dette kriterium inddrager ekspertpanelet institutionens oplysninger om udbuddets beskæftigelsesområde(r) fra kriterium 3. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for en lang række aktiviteter der bidrager til at sikre tilførslen af viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde. Institutionen redegør eksempelvis for at to undervisere har været involveret i et udviklingsarbejde i virksomheden H2 Logic om udnyttelse af brintteknologi til brændselsceller. Derudover har nogle undervisere deltaget i en kursusrække hos førende selskaber inden for olie- og gasområdet. To undervisere er i gang med en masteruddannelse inden for vedvarende energi for at supplere den viden udbuddet får igennem samarbejdet med Vestas, jf. kriterium 3. Foruden disse aktiviteter har udbuddet et samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus som bidrager med ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, og undervisere deltager i relevante konferencer og netværk, eksempelvis igennem Dansk Automationsselskab, Dansk Selskab for Vindenergi osv. Ekspertpanelet vurderer at aktiviteterne er dækkende for udbuddets beskæftigelsesområder og sker med en sådan hyppighed at udbuddet er sikret at der løbende tilgår ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde. I forbindelse med besøget fortalte både undervisere og ledelsen at det primært er underviserne der sikrer ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, idet det er underviserne der har viden om hvilke områder der er relevante at indhente viden fra, og underviserne der vil kunne vurdere om nye udviklingstendenser skal inddrages i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at det er fornuftigt at underviserne er de primære aktører i forhold til at sikre udbuddet ny viden. Derudover vurderer ekspertpanelet det positivt at underviserne drøfter ny viden i faggrupperne så der bliver mulighed for at justere undervisningen hvis det er relevant. Institutionen redegør for at udbuddet anvender ny viden til fortsat udvikling og forbedring af udbuddet. Eksempelvis har man indført nye valgfag om brændselscellesystemer og simulering. Ekspertpanelet vurderer at der ikke blot tilgår ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, men at denne viden også omsættes i en udvikling af udbuddet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, 3 og 4, interview med underviserne og ledelsen samt følgende bilag: Bilag 7: Samarbejdsaftale mellem Århus Maskinmesterskole og Ingeniørhøjskolen i Århus. 16

17 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. I vurderingen af dette kriterium inddrager ekspertpanelet institutionens oplysninger om udbuddets fagområder fra den indledende præsentation af udbuddet. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis har redegjort for at der tilgår udbuddet relevant forskningsviden inden for relevante fagområder, eksempelvis fysik, miljøteknik og vindenergi. Det sker bl.a. ved efteruddannelse af underviserne på Aalborg Universitet som udbuddet har en samarbejdsaftale med. Eksempelvis er to af udbuddets undervisere i gang med en masteruddannelse inden for vedvarende energi, to er i gang med en masteruddannelse i teknisk miljøledelse, og en er i gang med en masteruddannelse i fysik. Samarbejdet med Aalborg Universitet indbefatter desuden at en underviser har været på et studieophold som har betydet at udbuddet har fået ny viden om brændselscellesystemer og simulering heraf. Samarbejdet med Aalborg Universitet giver desuden underviserne adgang til en række videnskabelige databaser som gør det muligt for dem at være opdaterede med hensyn til nye forskningsresultater inden for deres respektive fagområder. Derudover har Aalborg Universitet afviklet et undervisningsforløb for alle udbuddets undervisere i metode- og videnskabsteori for naturvidenskabelige uddannelser. Det er positivt at underviserne i forbindelse med besøget bekræftede at de oplever at de har gode muligheder for at holde sig ajour med resultater fra relevant forskning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 5, interview med underviserne, supplerende dokumentation samt følgende bilag: Bilag 6: Referat af møde i kompetenceudvalget 30. marts 2009 Bilag 8: Samarbejdsaftale med Aalborg Universitet Bilag 9: Konferenceprogram MotroShip. 17

18 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for udbuddet, er på professionsbachelorniveau. Panelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for maskinmesteruddannelsen som er udarbejdet af repræsentanter for udbudsinstitutionerne og i samarbejde med Søfartsstyrelsen i 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for de praktiske og teoretiske undervisningselementer som indgår i uddannelsens ni semestre. Institutionen beskriver undervisningselementernes læringsmål, indhold og vægtning af de centrale fagområder, udtrykt i ECTS-point for henholdsvis teoretisk og praktisk undervisning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6 samt følgende bilag: Bilag 10: Bekendtgørelse for maskinmesteruddannelsen nr af 22. december 2006 Bilag 11: Studieordning maskinmester med gymnasial baggrund. 18

19 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i de praktiske og teoretiske undervisningselementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte undervisningselementer. Institutionen redegør for de enkelte fagelementers indhold og for undervisnings- og arbejdsformerne. Ekspertpanelet vurderer at fagelementerne er tilrettelagt hensigtsmæssigt så indholdet og undervisnings- og arbejdsformerne i de enkelte fagelementer på en hensigtsmæssig måde muliggør og understøtter at de studerende når elementets læringsmål. Derudover vurderer ekspertpanelet at det er positivt at udbuddet har en pædagogisk profil som er med til at sikre sammenhæng imellem de pædagogiske og didaktiske tilgange til undervisningen og de enkelte fagelementers læringsmål. Det er undervisernes ansvar at tilrettelægge undervisningen så den lever op til undervisningsplanerne. Undervisningsplanerne bliver udarbejdet i de enkelte faggrupper hvor indhold og undervisnings- og arbejdsformer bliver drøftet. Ekspertpanelet vurderer det positivt at der løbende foregår en drøftelse af indhold og undervisnings- og arbejdsformer, og at der foreligger meget detaljerede undervisningsplaner med fagbeskrivelser så underviserne kan orientere sig i fagbeskrivelsen når de skal undervise i et fag. De studerende bekræftede desuden i forbindelse med besøget at underviserne generelt er gode til at tilrettelægge undervisningen så de studerende får størst muligt fagligt udbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden at det løbende samspil mellem teori og praksis på udbuddet bidrager til at sikre at de studerende når læringsmålene. Udbuddet er tilrettelagt på en sådan måde at fagenes praktiske og teoretiske læringsmål løbende bygger oven på hinanden, og ekspertpanelet vurderer at der dermed er progression og sammenhæng i udbuddet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med de studerende samt følgende bilag: Bilag 10: Bekendtgørelse for maskinmesteruddannelsen nr af 22. december 2006 Bilag 11: Studieordning maskinmester med gymnasial baggrund Bilag 12: Århus Maskinmesterskoles pædagogiske profil Bilag 13: Kommenteret undervisningsplan, Metodelære og videnskabsteori, modul 17 Bilag 14: Termiske maskiner og anlæg, undervisningsplan modul 13-I Bilag 15: Management, organisation og ledelse, undervisningsplan modul 19-II Bilag 16: Elektriske og elektroniske maskiner anlæg og udstyr, undervisningsplan modul 14-III. 19

20 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set opfylder de formelle krav til undervisernes kvalifikationer og kompetencer. Institutionen redegør for undervisernes uddannelsesmæssige baggrund, og ekspertpanelet vurderer at der er en hensigtsmæssig fordeling imellem undervisere med teoretisk baggrund og undervisere med praktisk baggrund. 15 ud af 32 undervisere har en baggrund som maskinmester, og en række af underviserne har en teoretisk baggrund som eksempelvis svagstrømsingeniør, civilingeniør eller kandidat i fysik og kemi. Ekspertpanelet vurderer at underviserne generelt har en relevant erhvervsmæssig baggrund og/eller mange års undervisningserfaring. Institutionen redegør for at alle undervisere ved ansættelse skal have pædagogiske kvalifikationer som kan kvalificere til en positiv lektorbedømmelse. Hvis dette ikke er tilfældet, bliver de ansat som adjunkter med henblik på at sikre at de opnår de nødvendige praktiske, faglige og pædagogiske kvalifikationer. Institutionen redegør for at udbuddet har nedsat et kompetenceudvalg som hvert år udarbejder en kompetenceudviklingsplan for hver enkelt underviser. Udvalgets arbejde består i at sikre at alle undervisere holder sig ajour inden for relevant udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde igennem fx kurser, efter- og videreuddannelse og konferencer. Det trækker lidt ned i vurderingen at der ikke er fastsat timenormering til ajourføring for hver enkelt underviser, idet dette kan medføre at kun nogle af underviserne bliver tilgodeset i kompetenceudviklingsplanen. Dog er dette en mindre svaghed da underviserne i forbindelse med besøget fortalte at de har gode muligheder for at holde sig ajour. Derudover fortalte de studerende at underviserne er engagerede og velinformerede om nye tendenser i erhvervet og inden for relevant forskning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3-5 og 8, interview med underviserne og de studerende, supplerende dokumentation samt følgende bilag: Bilag 17: ATA stillingsstruktur for adjunkt og lektor Bilag 18: Søfartsstyrelsens notat om kompetenceudviklingsforløb for DTL lærere ved de Maritime Uddannelser Bilag 19: BEK 750 af 13. september 1995 om uddannelse af voksenundervisere Bilag 20: Kommissorium for pædagogisk udvalg. 20

21 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og sikrer en god vekselvirkning mellem teori og praksis. Praktikken udgør 60 af uddannelsens 270 ECTS-point. Den indledende virksomhedspraktik udgør 45 ECTS-point og ligger i umiddelbar forlængelse af den indledende håndværksmæssige uddannelse. Den afsluttende virksomhedspraktik udgør 15 ECTS-point og er indlagt som første del af 9. semester. Ekspertpanelet vurderer at de krav udbuddet stiller til indholdet af de to praktikforløb, er med til at sikre tilfredsstillende læringsforløb for den studerende. I den indledende virksomhedspraktik skal de studerende arbejde med håndværksmæssige færdigheder i et virksomhedsmiljø. I den afsluttende virksomhedspraktik skal de studerende arbejde udviklingsorienteret og problemløsende i professionen som maskinmester. De studerende bliver forberedt til den indledende virksomhedspraktik igennem teoretisk og praktisk undervisning i værkstedsskolen. Den viden og de kompetencer de opnår i dette forløb, anvender de i forbindelse med den indledende praktik. Ekspertpanelet vurderer at praktikken er en integreret del af uddannelsen, idet den anvendte teoretiske viden indgår som forudsætning for praktikperioderne og den praktiske viden danner grundlag for de efterfølgende teoretiske fagelementer. Logbogen fungerer her som et redskab der skal bidrage til integrationen mellem de teoretiske og praktiske uddannelseselementer, idet de studerende i hver praktikperiode skal beskrive deres praktiske erfaringer og refleksioner i den. Derudover er bachelorprojektet baseret på viden som de studerende opnår i løbet af den afsluttende praktikperiode. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt for integrationen af teori og praksis at de studerende i løbet af deres to praktikperioder skal deltage i et endags seminar på udbuddet hvor de diskuterer erfaringer og forskellige teoretiske temaer som de efterfølgende kan anvende i resten af praktikperioden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, supplerende materiale, samt følgende bilag: Bilag 21: Undervisningsplan modul 2 Bilag 22: Undervisningsplan modul 30-A Bilag 23: Undervisningsplan modul 30-B Bilag 24: Virksomhedspraktik modul 2 og modul 30-A Bilag 25: Program for virksomhedsaftaler. 21

22 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Kriteriet er delvist opfyldt. Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbuddet stiller tilstrækkelige og hensigtsmæssige kvalitetskrav til både første og anden praktikperiode. Det er positivt at de studerende evaluerer den første praktikperiode ved et midtvejsseminar på udbuddet. Ekspertpanelet vurderer at det er en svaghed at den anden praktikperiode kun bliver evalueret gennem en uformel dialog imellem den studerende og virksomheden, hvorfor kriteriet kun er delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet stiller tilfredsstillende kvalitetskrav til praktikvirksomhederne i forbindelse med både første og andet praktikforløb. Inden en virksomhed bliver godkendt som praktikvirksomhed, vurderer udbuddets praktikvejleder om virksomheden lever op til udbuddets krav, herunder at virksomheden har en maskinmester ansat, har relevante arbejdsopgaver og har en maskinpark som kan danne rammerne for praktikken. Hvis det drejer sig om søpraktik, bliver skibet godkendt som praktiksted af udbuddet. Et skib kan kun blive godkendt som praktikplads hvis det har en fremdrivningseffekt på over 750 kw, og hvis den studerende i løbet af praktikperioden modtager vejledning fra en maskinofficer. Når udbuddet og virksomheden indgår en aftale om at virksomheden skal fungere som praktiksted, forpligter virksomheden sig til at være informeret om praktikkens indhold, deltage i informationsmøder, udpege en kontaktperson, evaluere den studerende m.m. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet stiller tilfredsstillende krav til virksomhederne. Desuden vurderer ekspertpanelet det positivt at udbuddets praktikvejleder efter hvert afsluttet praktikforløb skriver et notat om praktikstedet som tilgår udbuddets praktikkoordinator. Dette notat skal beskrive kvaliteten af praktikken med henblik på den videre godkendelse af virksomheden som praktiksted. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at udbuddet i praktikperioderne har en løbende kontakt til de studerende for at sikre at de studerende når læringsmålene. Institutionen redegør bl.a. for at de studerende i løbet af deres praktik skal føre logbog om erfaringer og refleksioner. I løbet af praktikken skal den studerende indsende logbogen til praktikvejlederen så udbuddet har mulighed for at følge med i den studerendes læring. Derudover holder udbuddet et endags seminar på skolen for de studerende der er i praktik. Formålet er at diskutere det praktiske, teoretiske og faglige indhold i deres praktikforløb. Herved har udbuddet mulighed for at drøfte eventuelle problemer med de studerende. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at udbuddet i forbindelse med seminaret i første praktikperiode desuden beder de studerende besvare et spørgeskema om kvaliteten af deres praktikplads. Denne midtvejsevaluering giver udbuddet viden om kvaliteten af de enkelte praktikpladser og mulighed for at handle hvis nogle studerende oplever en ringe kvalitet. 22

23 Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at den første praktikperiode afslutningsvist bliver evalueret af udbuddets praktikvejleder på baggrund af hhv. de studerendes besvarelser af spørgeskemaet og de studerendes logbøger. De studerende deltager altså ikke aktivt i den afsluttende evaluering. De studerende bekræftede under besøget at de ikke oplever en afsluttende evaluering, og de fortalte desuden at de ikke ved hvilken rolle deres logbøger spiller i forbindelse med evalueringen og opfølgningen på kvaliteten af praktikken. Ekspertpanelet vurderer dog at dette er en mindre svaghed, idet udbuddet løbende har en god kontakt til de studerende og dermed har tilstrækkelig viden til at kunne følge op hvis der er praktikpladser af mindre god kvalitet. I forbindelse med anden praktikperiode redegør institutionen for at praktikvejlederen har en tæt dialog med den studerende, idet der er løbende drøftelser om det forestående bachelorprojekt der skal tage udgangspunkt i empiri fra praktikken. Dog vurderer ekspertpanelet det som en svaghed at evalueringen af den afsluttende praktik udelukkende foregår som en uformel dialog imellem den studerende og virksomheden. Idet udbuddet ikke deltager i denne uformelle dialog, kan udbuddet ikke være sikker på at få viden om kvaliteten af den anden praktikperiode. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, supplerende dokumentation, interview med studerende samt følgende bilag: Bilag 10: Bekendtgørelse for maskinmesteruddannelsen nr af 22. december 2006 Bilag 26: Procedure for virksomhedsaftaler Bilag 27: Praktikseminar 30. okt evaluering. 23

24 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at de faciliteter og ressourcer der er nødvendige for at de studerende kan nå udbuddets mål for læringsudbytte, er til stede på udbudsstedet. Det drejer sig bl.a. om undervisningslokaler, værksteder og elektro-, maskin- og automationstekniske laboratorier samt dieselmotorer. Derudover har udbuddets studerende adgang til fysiklokaler igennem udbuddets samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus. De studerende har adgang til at udføre el- og køleopgaver på Den jydske Haandværkerskole. Derudover har ansatte og studerende adgang til elektroniske opslagsværker med videnskabelige artikler og maskinrumssimuleringsprogram. Under rundvisningen og gennem interviews med de studerende på besøget blev det bekræftet at de nødvendige faciliteter og ressourcer er til stede og bliver anvendt hensigtsmæssigt i undervisningen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med de studerende og rundvisning under besøget. 24

25 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet finder anvendelse efter den 1. august Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet vurderes ikke. Kriteriet finder først anvendelse efter 1. august 2009 i overensstemmelse med lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, nr. 207 af , 39, stk

26 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Kriteriet er delvist opfyldt. Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbuddet stiller hensigtsmæssige krav til udenlandske virksomheder og uddannelsesinstitutioner hvor studerende kan gennemføre dele af uddannelsen. Samtidig har udbuddet løbende kontakt til de studerende i udlandet. Det er dog en svaghed at de studerende ikke bliver inddraget i evalueringen af udlandsophold, og derfor vurderer ekspertpanelet at kriteriet er delvist opfyldt. Det er muligt for de studerende at gennemføre begge praktikperioder i udlandet. Indtil videre har udbuddet dog kun været ude for at studerende ønsker at gennemføre anden praktikperiode i udlandet. Institutionen redegør for at udbuddet stiller de samme krav til indhold, personalesammensætning, arbejdsopgaver og faciliteter i forbindelse med praktik i udlandet som i Danmark. Ekspertpanelet vurderer at de krav udbuddet stiller til indholdet i det udenlandske praktikophold og til de udenlandske praktikvirksomheder, er tilstrækkelige. Institutionen redegør for at det også er muligt for de studerende at gennemføre dele af uddannelsens teoretiske elementer ved RMIT University (RMIT) eller Australian Maritime College (AMC). RMIT og AMC skal ifølge institutionens redegørelse leve op til udbuddets krav til de pågældende teoretiske elementer på udbuddet hvad angår indhold, form og niveau for de pågældende fag. Ekspertpanelet vurderer det positivt at institutionen redegør for at man flere gange har været på besøg på RMIT og AMC for at drøfte indhold, form og niveau for at sikre at RMIT og AMC lever op til udbuddets krav. Institutionen redegør for at udbuddet har en løbende kontakt til de studerende der vælger at gennemføre praktikdele i udlandet, på samme måde som i forbindelse med praktik i Danmark. De studerende skal eksempelvis løbende udfylde logbøger, og der foregår en løbende drøftelse mellem praktikvejleder og den studerende af arbejdsopgaver i forbindelse med forberedelse til bachelorprojektet. Det er dog ikke altid praktisk muligt for de studerende at deltage i udbuddets midtvejsseminar på skolen. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at de studerende der er i praktik i udlandet, ikke kan deltage på seminaret i forbindelse med første praktikperiode, idet de studerende ved den lejlighed besvarer evalueringsskemaet. Det medfører at evalueringen af første praktikperiode, når den afvikles i udlandet, reelt kun foretages af udbuddets praktikvej- 26

27 leder på baggrund af den studerendes logbog. Da ingen studerende endnu har valgt at gennemføre første praktikperiode i udlandet, vurderer ekspertpanelet at dette er en mindre svaghed. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed at de studerende kun evaluerer anden praktikperiode gennemført i udlandet gennem en uformel dialog imellem den studerende og den pågældende praktikvirksomhed. Det betyder at udbuddet ikke får viden om kvaliteten af det pågældende praktikforløb i udlandet. Ligeledes er det af stor betydning at de studerende ikke evaluerer de teoretiske uddannelseselementer der gennemføres i udlandet. Studienævnet er ansvarlig for kvalitetssikring af disse uddannelseselementer i kraft af deres løbende godkendelsesprocedure, men de studerende bliver ikke inddraget i disse evalueringer Dette finder ekspertpanelet utilfredsstillende, da de studerende er centrale interessenter i arbejdet med kvalitetssikring af udlandsophold. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, 10 og 13 samt følgende bilag: Bilag 28: Referat Studienævn, 15. møde, onsdag den 26. oktober Bilag 29: Merit-ansøgning Bilag 30: Referat Studienævn, 11. møde, onsdag den 9. april Bilag 31: Evaluering-dagbog for STCW kurser i Singapore. 27

28 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis har redegjort for at centrale forhold for udbuddets kvalitet løbende og systematisk kvalitetssikres. Både interne og eksterne interessenter bliver inddraget i det løbende kvalitetsarbejde. De eksterne interessenter er fx censorer og aftagere. Det er positivt at udbuddet foretager en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender og aftagere om deres tilfredshed med dimittendernes kvalifikationer. Derudover bliver erhvervscensorer inddraget i kvalitetssikringen af udbuddet, idet de som del af censoropgaven skal udfylde et spørgeskema hvor de skal forholde sig til relevansen af læringsmålene for den pågældende prøve. Viden herfra indgår i udbuddets kontinuerlige udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. De studerende bliver løbende inddraget i kvalitetssikringsarbejdet igennem evalueringer af undervisningsforløb og den årlige tilfredshedsundersøgelse om studie- og arbejdsmiljø m.m. Institutionen redegør for at underviserne sammen med de studerende halvvejs igennem hvert undervisningsforløb skal evaluere undervisningens egnethed, effektivitet og opnåelse af mål. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at underviseren og de studerende drøfter evalueringens resultater med henblik på at udarbejde en handleplan der om nødvendigt skal sikre en forbedring af den resterende del af undervisningsforløbet. Underviseren inddrager desuden resultaterne i arbejdet med undervisningsplanerne så eventuelle forbedringsforslag bliver nedfældet i undervisningsprocedurer som er tilgængelige for de øvrige undervisere. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at underviserne selv tilrettelægger evalueringerne. Dette betyder at evalueringerne kan være mundtlige, skriftlige, dialogbaserede, gruppebaserede osv., alt efter hvad underviseren finder hensigtsmæssigt. Forskelligheden i evalueringerne betyder at det bliver problematisk at sammenligne evalueringsresultater på tværs af semestre og fag. Dog vurderer ekspertpanelet at dette kun er en mindre svaghed, idet alle evalueringer skal udmunde i en handlingsplan, hvorfor viden fra evalueringerne bliver givet videre til udbuddet mere generelt. Derudover drøfter underviserne resultaterne i udbuddets faggrupper og i erfa-grupper på tværs af udbuddene af maskinmesteruddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at kvalitetsarbejdet foregår løbende og systematisk, da der er faste procedurer for hvornår evalueringerne foregår, og hvordan der skal følges op. Der er en klar ansvarsfordeling for kvalitetssikringsaktiviteterne der sikrer gennemsigtighed i gennemførelse og opfølgning. Ekspertpanelet vurderer desuden at det er positivt at de studerende i forbindelse med besøget fortalte at underviserne er interesserede i de studerendes meninger om undervisningen, og at de er meget lydhøre hvis der kommer forbedringsforslag i forbindelse med evalueringerne. 28

29 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 14, supplerende dokumentation, interview med studerende samt følgende bilag: Bilag 32: Funktionsbeskrivelsen for kvalitetskoordinator Bilag 33: Referat af inspektormøde den 6. maj 2008 Bilag 34: Referat af møde i el-erfagruppe Bilag 35: Kommissorium for studienævn Bilag 36: Kommissorium for fagudvalg Bilag 37: Procedure for lærerens evaluering af undervisningen Bilag 38: Procedure for tilfredshedsundersøgelse. 29

30 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet konstaterer at 3 % af udbuddets studerende i 2008 har afbrudt uddannelsen uden at fuldføre den. Frafaldstallet for udbuddet er dermed under den vejledende maksimumgrænse på 7 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere et udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, og EVA, og den gælder for alle udbud af disse uddannelser. Ekspertpanelet finder det tilfredsstillende at udbuddet beder alle studerende der afbryder studiet, om at udfylde et spørgeskema for at afdække årsager til frafald. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen bliver suppleret med en telefonisk samtale med den studerende der har valgt at stoppe på uddannelsen. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og interviewet bliver samlet og sendt til skolens prorektor. Ekspertpanelet vurderer derfor at udbuddet har tilstrækkelig viden om årsager til frafald. Institutionen redegør for at årsagerne til frafald er meget forskellige, og desuden har udbuddet et meget lavt frafald. Udbuddet oplever altså ikke mønstre i frafaldsårsagerne. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har tilfredsstillende tilbud til studerende for at mindske frafaldet. Idet frafaldet er lavt og årsagerne forskelligartede, er det svært for udbuddet at målrette tilbuddene, men det er positivt at de studerende der overvejer at afbryde uddannelsen, kan få en samtale med studievejlederen med henblik på at afklare om der er forhold som de i fællesskab kan påvirke så den studerende fortsætter på uddannelsen. Derudover tilbyder studievejlederen kurser i studieteknik, primært for nye studerende, for at forbedre deres faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, nøgletal for kriterium 15, supplerende dokumentation samt følgende bilag: Bilag 13: Kommenteret undervisningsplan Metodelære og videnskabsteori, modul 17 Bilag 39: Procedure for udmeldte studerende. 30

31 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at de valgte prøver og eksaminer på udbuddet er velegnede til at belyse om de studerende har nået fagenes læringsmål. Prøverne er tilrettelagt så de omhandler de centrale læringsmål i de pågældende fagelementer, og ekspertpanelet vurderer det positivt at institutionen redegør for grundige overvejelser over anvendeligheden af de forskellige typer af prøver og eksaminer i løbet af uddannelsen. De valgte prøve- og eksamensformer omfatter bl.a. skriftlige prøver, mundtlige prøver, praktiske prøver, projekt- og casearbejde og rapporter og kombinationer af flere forskellige typer af prøve- og eksamensformer. Eksempelvis skal de studerende i nogle fag arbejde med en case som de efterfølgende skal forsvare mundtligt. Ekspertpanelet vurderer at prøver og eksaminer kan give et tilstrækkeligt dækkende billede af om den studerende har nået målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Panelet bygger sin vurdering dels på det forhold at der er prøver og eksaminer ved afslutningen af hvert fag som belyser om den studerende har nået det pågældende læringsmål, og dels på panelets vurdering af at der er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets elementer og det overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, 7 og 16 samt følgende bilag: Bilag 10: Bekendtgørelse for maskinmesteruddannelsen nr af 22. december Bilag 11: Studieordning maskinmester med gymnasial baggrund. 31

32 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet konstaterer at 8,5 % af karaktererne som fremgår af eksamensbeviserne for udbuddets dimittender, udgøres af karakteren 02 eller lavere. Nøgletallet for udbuddet er dermed under den vejledende maksimumgrænse på 12 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, og EVA og gælder for alle udbud af disse uddannelser. Dokumentation: Nøgletal for kriterium