Få kvinder i fødekæden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Få kvinder i fødekæden"

Transkript

1 Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder, men når man sammenligner mænd og kvinder, der har samme karakteristika og har truffet samme valg, forsvinder en stor del af denne forskel. En analyse af forskelle i lederandel mellem mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse viser, at alene uddannelsesvalg og forskel i aldersfordelingen kan forklare mere end halvdelen af forskellen. De blå søjler i figur 1 viser ledersandsynligheden for henholdsvis mænd og kvinder. De farvede felter i figuren til venstre viser faktorer, der kan forklare kvinders lavere ledersandsynlighed. Kvinder vælger i højere grad end mænd uddannelser, der i mindre omfang fører til lederstillinger, og udgør en mindre andel af de ældre aldersgrupper. Endelig kan ansættelsessektor, tidligere ledighed, deltidsarbejde, fravær, ægteskabelig status og hvorvidt man har hjemmeboende børn forklare en del af forskellen. Analysen indikerer, at der med tiden vil komme flere kvindelige ledere i takt med at de højtuddannede kvinder bliver ældre, samt at kvinders valg i højere grad end virksomheders og institutioners præferencer for at udnævne mænd som ledere, har betydning for forskelle mellem højtuddannede mænd og kvinders lederandel. Figur 1 Faktorer der forklarer forskellen mellem kønnenes ledersandsynlighed Der er stor forskel på mænd og kvinders sandsynlighed for at blive leder Forskellige valg af uddannelse har stor betydning for forskellen i sandsynlighed Alder og faktorer omkring ansættelsesforhold er også væsentlige faktorer 1,7% 1,3% 1,1% 0,2% 1,5% 5,1% Forskel mellem kvinder og mænds ledersandsynlighed 10,9% Uddannelse Alder Ansættelsesforhold Privatliv Andet Ledersandsynlighed Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm: Værdien angiver hvor stor forskellen mellem mænd og kvinder er når man ser på sandsynligheden for at en person er leder. Søjlerne angiver hvor meget sandsynligheden falder Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 #06

2 Kvinders valg sænker deres sandsynlighed for lederposter I 2000 var 20 pct. af lederne med en lang videregående uddannelse kvinder, mens de 80 pct. var mænd. I 2010 var kvindernes andel steget til 28 pct. og mænds faldet til 72 pct. På trods af denne betydelige fremgang er der stadig i denne uddannelsesgruppe næsten tre mandlige ledere for hver kvindelige leder. Den ovenfor nævnte store forskel i ledersandsynlighed er i sig selv grund til at undersøge, hvad der er årsagen, og mere viden på området er en forudsætning for at kunne handle rationelt i relation til de mål, man på dette område ønsker at opnå. Når virksomhederne oplever, at der er relativt få kvinder i fødekæden til ledelseslagene, vil det være givtigt at vide hvorfor, dette er tilfældet. Kvinderne har halet ind på mændene siden år 2000, men der er stadig få kvinder i fødekæden til lederposter Denne analyse fokuserer på, hvad der er årsagen til de relativt få kvindelige ledere, ved at se på hvilke faktorer, der øger en persons sandsynlighed for at blive leder, og dermed hvad det er, der gør, at kvinder ikke i tilstrækkelig grad findes i fødekæden. Via en logistisk regressionsanalyse estimeres hvordan en persons forskellige valg og øvrige karakteristika påvirker personens sandsynlighed for at blive leder. For at undersøge det kønsmæssige aspekt i sagen vil vi også se på forhold, der knytter sig til kvinder og mænds forskellige valg eller karakteristika, som i sidste ende kan have betydning for om en person bliver leder eller ej. En leder er i denne sammenhæng defineret som en person, der bruger hovedparten af sin tid på administration og ledelse af andre. Der vil således være en lang række personer, der faktisk udøver ledelse, men ikke er defineret som ledere i denne analyse, fordi de primært beskæftiger sig med andre arbejdsopgaver. Typisk fordi man i højere grad er specialist end leder. Uddannelsesvalget har stor betydning Der er flere valg i løbet af livet, der har en betydning for sandsynligheden for at bestride en lederstilling senere hen. Valget af uddannelse er en af dem. Tabel 1 og 2 viser sandsynligheden for at en person med en given uddannelse og køn med øvrige karakteristika fastholdt, bliver leder, samt i sidste kolonne hvor stor en andel af de uddannede, der er kvinder. Sandsynligheden for, at en kvindelig cand. scient. pol. (med de givne karakteristika i ), bliver leder, er således 21,1 pct., mens sandsynligheden for en mandlig ditto er 27,8 procent. Det fremgår af tabellens sidste kolonne, at 39,7 pct. af de uddannede scient. pol er er kvinder. På langt de fleste uddannelser er mændenes ledersandsynlighed størst, men der er undtagelser. Således er ledelsessandsynligheden for kvinder med en cand. mag i informatik højere end for mænd med samme uddannelse. Det fremgår også, at en stor del af forskellen mellem kønnenes ledersandsynlighed forsvinder, når man kontrollerer for uddannelse og de øvrige karakteristika. Mens der på de rå tal var ca. 3 mandlige ledere for hver kvindelige leder, er der blandt scient.pol er med samme karakteristika kun 1,3 mandlig leder for hver kvindelige leder. Cand. Scient. Pol er har en høj sandsynlighed for at blive ledere DANSK ERHVERV 2

3 Tabel 1 Top 15 over de uddannelser der giver kvinder størst sandsynlighed for at blive ledere Andel af Ledersandsynlighed kvinder på Nr Uddannelse Kvinder Mænd uddannelsen 1 Statskundskab,c.scient.pol. 21,1% 27,8% 39,7% 2 Interpret,c.merc. 18,3% 15,3% 69,0% 3 Informatik,c.mag. 16,6% 6,6% 44,9% 4 Statsvidenskab,c.polit. 15,4% 18,6% 25,4% 5 Forvaltning,c.scient.adm. 15,1% 20,5% 44,0% 6 Erhvervsøkonomi,c.merc. 14,9% 21,8% 34,6% 7 Psykologi (DPU),c.pæd. 14,0% 12,0% 84,9% Andre samfunds-, kontor-, og 8 handelsuddannelser 13,8% 17,5% 52,5% 9 Samfundsfag,c.mag. 13,5% 16,1% 36,0% 10 Skovbrugsvidenskab,c.silv. 12,6% 15,4% 18,2% 11 Økonomi,c.oecon. 12,2% 22,6% 28,5% 12 Kommunikation,c.ling.merc. 11,8% 28,5% 78,3% 13 Revisorkandidat,c.merc.aud. 11,7% 21,2% 30,2% 14 Erhvervsret,c.merc. 11,3% 19,8% 50,8% 15 Historie, c. phil. 11,0% 12,2% 27,0% Kilde: Danmarks statistik og egne udregninger Anm.: Tabellen indeholder lange videregående uddannelser som mere end 400 mennesker har fuldført. Uddannelser med mindre end 400 personer figurerer i en samlet værdi for hvert uddannelsesområde, men præfikset Andre. Kvinder udgjorde i pct. af personerne med en lang videregående uddannelse. Af tabel 1 kan man se, at det kun er 5 ud af 15 uddannelser med høj ledersandsynlighed, der har en højere end gennemsnitlig andel af kvinder. I tabel 2 ser man, at af de uddannelser, der giver den laveste sandsynlighed for at blive ledere, er der en overgennemsnitlig andel af kvinder på 12 ud af 15 uddannelser. Samtidig kan man ud af tabellerne se, at valget af uddannelse har en væsentlig indflydelse på sandsynligheden for at blive leder. Der er meget stor forskel på sandsynligheden for at en humanistisk/teologisk uddannet og en scient. pol. uddannet er leder. Den meget lille sandsynlighed for, at en læge er leder efter den anvendte definition illustrerer i øvrigt, at der findes faggrupper, hvori der nok er mange, der udøver ledelse, men at det er ganske få, der har det som deres primære opgave. Generelt giver samfundsfaglige uddannelser høj sandsynlighed for lederstillinger Kvinder tager i højere grad uddannelser, der har en lavere sandsynlighed for at blive ledere DANSK ERHVERV 3

4 Tabel 2 Bund 15 over de uddannelser, der giver kvinder størst sandsynlighed for at blive ledere Ledersandsynlighed Andel af kvinder på Nr Uddannelse Kvinder Mænd uddannelsen 83 Samfundsvidenskab (lvu) ivu 2,3% 3,3% 55,2% 84 Naturvidenskab una,c.scient. 2,0% 5,4% 19,6% 85 Lægevidenskab,ph.d. 2,0% 2,7% 50,8% 86 Molekylærbiologi,c.scient. 1,8% 12,2% 60,3% 87 Naturvidenskab (lvu) ivu 1,7% 3,2% 39,6% 88 Social/sundhed (lvu) ivu 1,7% 4,6% 50,8% 89 Sygeplejevidenskab,c.scient. 1,5% 13,2% 96,6% 90 Landbrugsvidenskab,c.agro. 1,3% 10,8% 53,4% 91 Teologi,c.theol. 1,3% 2,4% 48,1% 92 Matematik,c.scient. 1,2% 3,4% 28,9% 93 Tandlæge,c.odont. 1,1% 1,0% 65,1% 94 Instrument-sang-komposition,diplom 1,1% 2,4% 45,7% 95 Biokemi,c.scient. 1,0% 6,2% 55,2% 96 Humanistisk/teologisk (lvu) ivu 0,9% 2,7% 50,8% 97 Lægevidenskab,c.med. 0,8% 1,6% 47,0% Kilde: Danmarks statistik og egne udregninger Anm.: Tabellen indeholder lange videregående uddannelser som mere end 400 mennesker har fuldført. Uddannelser med mindre end 400 personer figurerer i en samlet værdi for hvert uddannelsesområde, men præfikset Andre. Uddannelser i typiske specialistfag bl.a. indenfor sundhedsvidenskab giver lavere sandsynlighed for at blive ledere Mænd og kvinder er forskellige på andre relevante faktorer Der er selvfølgelig også andre faktorer, der influerer på sandsynligheden for at blive leder. I tabel 3 er opstillet 4 faktorer, som vi kontrollerer for i analysen. De vender alle således, at de har en negativ effekt på sandsynligheden for at blive leder. Samtidig viser tabellen, at kvinder har højere værdier end mænd i alle kategorier. Kvinder er både mere på deltid end mænd, de har mere fravær fra arbejdspladsen, de er i højere grad offentligt ansat og de har længere sammenlagt ledighedsperiode i deres karriereforløb. Når offentligt ansatte højtuddannede i mindre grad end privatansatte er ledere, skyldes det, at der i den offentlige sektor er en relativ større andel af specialiststillinger. Det drejer sig eksempelvis om læger i sundhedssektoren og sagsbehandlere i den offentlige administration. Tidligere ledighed kan ses som en stedfortræder variabel for human kapital eller værdi på arbejdsmarkedet. En person, der har haft en længere ledighedsperiode, må alt andet lige forventes at have karakteristika, der er mindre efterspurgte på arbejdsmarkedet. Stort fravær vil alt andet lige også medvirke til at gøre en person mindre attraktiv som arbejdskraft, og dermed alt andet lige et mindre sandsynligt lederemne. Endelig er det kun i ganske få tilfælde muligt at være på deltid og være leder. Vores analyse antyder dog også at mere fravær og ledighed tolereres for Der er flere kvinder i den offentlige sektor. De er primært ansat som specialister i stedet for som ledere DANSK ERHVERV 4

5 kvinder end for mænd. Det vil sige et højt fravær eller tidligere ledighed er ikke ligeså negativt for en kvindes ledersandsynlighed som for en mands. Tabel 3 Valg med indflydelse på ledersandsynlighed Faktor Kvinder Mænd Effekt på Deltidsansat (andel) 14,3 pct. 7,3 pct. Fravær fra arbejdspladsen (dage i 2010) 15,9 dage 4,9 dage Offentlig ansat (andel) 60 pct. 45 pct. Tidligere ledighed (1000 = 1 arbejdsår) Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger ledersandsynlighed Det er ikke entydigt at de fire faktorer i tabellen er udtryk for frie bevidste valg, og køn kan være en bagvedliggende faktor, der så at sige virker gennem disse variable. Det er også muligt, at manglende muligheder på arbejdsmarkedet, såsom forfremmelse til leder, kan være medvirkende årsag til at en gruppe af kvinder vælger deltid, og kausaliteten vil således være den omvendte end den her postulerede. Det virker dog ikke sandsynligt, at det er den overvejende årsag til, at kvinder i højere grad end mænd vælger deltid. På trods af disse indvendinger er det dog interessant at se på disse faktorer, da de har indflydelse på sandsynligheden for at blive leder, de påvirker både mænd og kvinders sandsynlighed for at blive leder og de to køn adskiller sig betydeligt på de fire faktorer. De nævnte faktorer har derudover det til fælles, at de ligesom uddannelse vedrører forhold, som den enkelte arbejdsplads, der udvælger ledere ikke er herre over. Deltidsansættelse, fravær, offentlig ansættelse og tidligere ledighed påvirker mænd og kvinders ledersandsynlighed ens Udover faktorerne, der er nævnt i tabel 3, har en persons alder også en væsentlig betydning i sandsynligheden for at blive leder. Generelt kan man sige, at jo ældre en person er, jo større er sandsynligheden for, at han eller hun er leder. Dog er der et vendepunkt, så man fra 55 år faktisk har en faldende sandsynlighed for at være leder. Når man, som i denne analyse, ser på folk med en lang videregående uddannelse, skal man holde sig for øje, at det er et relativt nyt fænomen, at der er så mange kvinder på de lange videregående uddannelser. Det betyder at kvinderne i denne analyse har en lavere gennemsnitsalder end mænd, og derfor er der flere mænd, der befinder sig i aldersgrupper med høj sandsynlighed for at blive leder. Det betyder med andre ord også, at i takt med at aldersfordelingen for de højtuddannede mænd og kvinder kommer til at ligne hindanden mere, må det også forventes at andelen af kvindelige ledere vil stige. Højere alder har også en positiv effekt på sandsynligheden for at blive leder... så efterhånden som højtuddannede kvinder og mænd får samme gennemsnitsalder udjævnes noget af forskellen i ledersandsynlighed DANSK ERHVERV 5

6 Flest mænd med meget høj ledersandsynlighed Ved hjælp af den statistiske model kan man udregne en ledersandsynlighed for hver enkelt person, uden personens køn er medtaget i modellen. En mand og kvinde med samme karakteristika, vil således have samme udregnede ledersandsynlighed. Figuren viser sandsynlighedsfordelingen for henholdsvis gruppen af mænd (den blå kurve) og gruppen af kvinder (den røde kurve). Af figuren fremgår det, at begge køn har en meget stor andel af ledersandsynligheder under 10 pct., men der er flere kvinder end mænd i intervallerne med lav sandsynlighed for at blive leder. Når man kommer længere op i sandsynligheden for at blive leder er antallet af mænd i hvert interval højere end antallet af kvinder. Figur 2 Opdeling af mænd og kvinder efter sandsynlighed for at blive ledere Personer 1400 Der er flere kvinder end mænd i de intervaller med lav sandsynlighed for at blive leder Kvinder Mænd % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Estimeret sandsynlighed for at blive leder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Der er ingen observationer over 57% så derfor er x-aksen skåret af ved 60%. Med andre ord er mænd kraftigt overrepræsenterede i den gruppe, der har karakteristika, der giver en høj ledersandsynlighed. Det fremgår tydeligere af nedenstående figur, der for en given ledersandsynlighed viser andelen af mænd divideret med andelen af kvinder. Mænds overrepræsentation stiger kraftigt for de høje ledersandsynligheder, og af figuren forløb fremgår det, at der er ca. 13 mænd for hver kvinde, hvis man ser på den gruppe, der har en ledersandsynlighed på omkring 50 pct. Det er rimeligt at antage, at en meget stor ledersandsynlighed i den gennemførte analyse kan anvendes som en indikation på, at en person også har en højere DANSK ERHVERV 6

7 sandsynlighed for at være leder på et højere niveau. Såfremt en person har alle de karakteristika, der øger sandsynligheden for at blive leder, er det også mere sandsynligt, at vedkommende er leder på et højere niveau. En person der har uddannelse, alder osv., der giver en udregnet ledersandsynlighed på 50 pct., har en større sandsynlighed for at være topleder end en person, der har en ledersandsynlighed på 25 pct. Dette giver samtidigt konturerne til forklaringen på den kraftige overrepræsentation af mænd til lederstillinger på det allerhøjeste niveau, idet mænds overrepræsentation i den gruppe, der har alle de karakteristika, der fører til lederstillinger, nærmest eksploderer ii. Figur 3 Flere mænd per kvinde med høj sandsynlighed for at blive leder Mænd per kvinde Poly. (Mænd per kvinde) 13 mænd per kvinde i kategorien med den højeste ledersandsynlighed, indikerer at der er flere mænd i puljen når der skal vælges ledere % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Over 50% er der ikke datagrundlag for at føre grafen videre, da flere intervaller er tomme. Grafen er en polynomisk approksimation af punkterne. Model og data Parametrene i modellen er estimeret med en logistisk regressionsanalyse, hvor man estimerer hvilken effekt de forskellige baggrundsvariable har på et individs sandsynlighed for at være leder. Variablerne alder og fravær er estimeret med ikkelineære specifikationer. Det betyder eksempelvis, at sandsynligheden for at blive leder ikke stiger med alderen i det uendelige, men har et toppunkt ved 55 år, hvor efter sandsynligheden for at være leder falder. Data der er benyttet i denne analyse er en tilfældig stikprøve indeholdende 50 % af danskere med en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse. Afgrænsningen af uddannelsesniveauet er dels foretaget fordi køn og ledelse ofte diskuteres i relation til kvinder med en lang videregående uddannelse, men også af pragmatiske årsager, da antallet af forskellige uddannelser herved gøres håndterbart. Der er anvendt logistisk regression til estimering af modellen DANSK ERHVERV 7

8 Variablen, der anvendes til at angive om en person leder eller ej, er behæftet med lidt usikkerhed. Der er benyttet Disco-kodning som udarbejdes af Danmarks Statistik på baggrund af virksomhedernes egne indberetninger. Disco-kodesystemet er hierarkisk opbygget så personer, hvis primære arbejde består i at lede andre, kodes som leder. Dog kan ledelsesansvar også forekomme for folk, der har andre Disco-koder. Specialister, såsom læger, der faktisk udøver ledelse, men bruger hovedparten af deres tid på andre opgaver, vil således i Disco nomenklaturen ikke blive registreret som ledere. I nærværende analyse, hvor vi er interesserede i at belyse forskellene mellem mænd og kvinders sandsynlighed for at blive leder har dette dog mindre betydning, da det ikke er en kønsrelateret forskel, og det er derfor usandsynligt, at en ændring af lederdefinitionen vil ændre ved analysens generelle konklusioner. Konklusion Ser man på personer med en lang videregående uddannelse, skyldes en væsentlig del af forskellen i andelen af mænd og kvinder, der sidder i en lederstilling, at kvinder og mænd vælger og har forskellige karakteristika. Udover uddannelsesvariablen er der medtaget en række faktorer (kontrolvariable), der har indflydelse på, om man er leder eller ej. Formålet er at isolere den effekt, som selve uddannelsesvariablen har. Når alder eksempelvis tages med, tages der højde for, at aldersfordelingen inden for de enkelte uddannelseskategorier ikke er ens. Med de til rådighed værende data, har det dog ikke været muligt at tage højde for alle de forhold, der påvirker ledersandsynligheden. Dette kan have indflydelse på den udregnede betydningen af uddannelse, men også i høj grad i forhold til selve kønnets effekt på ledersandsynligheden. Andre analyser indikerer, at køn korrelerer med en række faktorer, der må forventes at påvirke ledersandsynligheden, men som det ikke har været muligt at medtage i analysen. Det betyder, at man ikke kan anvende analysen til at sige noget om hvorvidt køn i sig selv har en betydning for ledersandsynligheden. Forskelle i mænd og kvinders prioritering af eksempelvis arbejde i forhold til fritid og familien iii, vil givetvis også kunne forklare en stor del af den tilbageværende forskel mellem mænd og kvinder. Det kan heller ikke afvises, at man med et udtømmende datagrundlag vil komme frem til den konklusion, at der er flere kvindelige ledere, end man ville forvente ud fra de to køns valg, præferencer og øvrige karakteristika. Analysen bygger på stikprøvedata fra Danmarks Statistik og Disco-kodesystemet En væsentlig del af forskellen mellem mænd og kvinder sandsynlighed for at sidde i en leder stilling skyldes forskellige valg og karakteristika På baggrund af analysen kan man dog med rimelig sikkerhed konkluderer at kvinder i højere grad end mænd vælger uddannelser, der ikke i særligt stort omfang fører til lederstillinger, og at dette er en vigtig forklaring på, at kvinder ikke i samme grad som mænd sidder i lederstillinger. En ændring i kvinders uddannelsesvalg i retning af samfundsfaglige, økonomiske eller administrative uddannelser, vil således øge sandsynligheden for, at der i fremtiden vil findes flere kvinder på ledergangene. Selv Et ændret mønster i kvinders uddannelsesvalg vil kunne medvirke til at øge kvinders sandsynlighed for at blive ledere. DANSK ERHVERV 8

9 uden en sådan ændring i uddannelsesvalg, vil en ændring i kvindernes aldersfordeling i sig selv være med til at hæve andelen af kvinder i lederstillinger. Det følger af ovenstående, at en stor del af forskellen mellem kønnenes ledersandsynlighed afgøres af ting udenfor virksomhedernes indflydelsessfærer. Mænd og kvinders ledelsessandsynlighed påvirkes af de samme faktorer, men kvinderne placerer sig blot mindre fordelagtigt på disse faktorer, set i relation til muligheden for at blive leder. Virksomhederne har således en mindre pulje af kvinder at vælge fra, når der skal udpeges ledere. Forskellen mellem mænd og kvinders ledelsessandsynlighed skyldes valg der ligger uden for virksomhedernes indflydelse DANSK ERHVERV 9

10 OM DENNE UDGAVE Få kvinder i fødekæden er 6. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 7. februar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., NOTER i Sandsynlighederne for hver uddannelse er beregnet på baggrund af en kvinde og en mand med samme karakteristika, netop for at kunne sammenligne de forskellige uddannelser på lige vilkår. Personen i denne del af analysen er 42 år, har 48 pct. sandsynlighed for at være privat ansat (gennemsnitsværdi), har været ledig i 8,5 mdr. af sit hidtidige arbejdsliv (gennemsnitsværdi), er fuldtidsansat, var fraværende 8 dage i 2010 (gennemsnitsværdi), er gift, har 1 barn, og ægtefællen har en gennemsnitlig indkomst. Alle gennemsnit er for højtuddannede. Ændres der på disse øvrige karakteristika vil sandsynlighederne for at være leder ændres, men rangeringen blandt uddannelserne og sandsynlighederne for mænd og kvinder vil stadig være den samme. Hæves alderen eksempelvis, vil sandsynligheden for at personen er leder stige. ii Det er naturligvis ikke givet, at en generel høj ledersandsynlighed kan oversættes til en øget sandsynlighed for at blive topleder, men dels går vejen til topleder gennem almindelige lederpositioner, og dels må det forventes at der er en positiv sammenhæng mellem hvilke kompetencer, der efterspørges blandt ledere på lavere niveau og på højere niveau. iii Eksempelvis viste en meningsmåling gennemført af interresearch for Dansk Erhverv i februar 2012, at både mænd og kvinder vurderede, at kvinder i højere grad end mænd prioriterer familie og fritid over arbejde, samt i mindre grad er interesserede i at blive ledere. DANSK ERHVERV 10

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Af Forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61 33 05 62 8. oktober 2009 DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere