Få kvinder i fødekæden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Få kvinder i fødekæden"

Transkript

1 Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder, men når man sammenligner mænd og kvinder, der har samme karakteristika og har truffet samme valg, forsvinder en stor del af denne forskel. En analyse af forskelle i lederandel mellem mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse viser, at alene uddannelsesvalg og forskel i aldersfordelingen kan forklare mere end halvdelen af forskellen. De blå søjler i figur 1 viser ledersandsynligheden for henholdsvis mænd og kvinder. De farvede felter i figuren til venstre viser faktorer, der kan forklare kvinders lavere ledersandsynlighed. Kvinder vælger i højere grad end mænd uddannelser, der i mindre omfang fører til lederstillinger, og udgør en mindre andel af de ældre aldersgrupper. Endelig kan ansættelsessektor, tidligere ledighed, deltidsarbejde, fravær, ægteskabelig status og hvorvidt man har hjemmeboende børn forklare en del af forskellen. Analysen indikerer, at der med tiden vil komme flere kvindelige ledere i takt med at de højtuddannede kvinder bliver ældre, samt at kvinders valg i højere grad end virksomheders og institutioners præferencer for at udnævne mænd som ledere, har betydning for forskelle mellem højtuddannede mænd og kvinders lederandel. Figur 1 Faktorer der forklarer forskellen mellem kønnenes ledersandsynlighed Der er stor forskel på mænd og kvinders sandsynlighed for at blive leder Forskellige valg af uddannelse har stor betydning for forskellen i sandsynlighed Alder og faktorer omkring ansættelsesforhold er også væsentlige faktorer 1,7% 1,3% 1,1% 0,2% 1,5% 5,1% Forskel mellem kvinder og mænds ledersandsynlighed 10,9% Uddannelse Alder Ansættelsesforhold Privatliv Andet Ledersandsynlighed Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm: Værdien angiver hvor stor forskellen mellem mænd og kvinder er når man ser på sandsynligheden for at en person er leder. Søjlerne angiver hvor meget sandsynligheden falder Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 #06

2 Kvinders valg sænker deres sandsynlighed for lederposter I 2000 var 20 pct. af lederne med en lang videregående uddannelse kvinder, mens de 80 pct. var mænd. I 2010 var kvindernes andel steget til 28 pct. og mænds faldet til 72 pct. På trods af denne betydelige fremgang er der stadig i denne uddannelsesgruppe næsten tre mandlige ledere for hver kvindelige leder. Den ovenfor nævnte store forskel i ledersandsynlighed er i sig selv grund til at undersøge, hvad der er årsagen, og mere viden på området er en forudsætning for at kunne handle rationelt i relation til de mål, man på dette område ønsker at opnå. Når virksomhederne oplever, at der er relativt få kvinder i fødekæden til ledelseslagene, vil det være givtigt at vide hvorfor, dette er tilfældet. Kvinderne har halet ind på mændene siden år 2000, men der er stadig få kvinder i fødekæden til lederposter Denne analyse fokuserer på, hvad der er årsagen til de relativt få kvindelige ledere, ved at se på hvilke faktorer, der øger en persons sandsynlighed for at blive leder, og dermed hvad det er, der gør, at kvinder ikke i tilstrækkelig grad findes i fødekæden. Via en logistisk regressionsanalyse estimeres hvordan en persons forskellige valg og øvrige karakteristika påvirker personens sandsynlighed for at blive leder. For at undersøge det kønsmæssige aspekt i sagen vil vi også se på forhold, der knytter sig til kvinder og mænds forskellige valg eller karakteristika, som i sidste ende kan have betydning for om en person bliver leder eller ej. En leder er i denne sammenhæng defineret som en person, der bruger hovedparten af sin tid på administration og ledelse af andre. Der vil således være en lang række personer, der faktisk udøver ledelse, men ikke er defineret som ledere i denne analyse, fordi de primært beskæftiger sig med andre arbejdsopgaver. Typisk fordi man i højere grad er specialist end leder. Uddannelsesvalget har stor betydning Der er flere valg i løbet af livet, der har en betydning for sandsynligheden for at bestride en lederstilling senere hen. Valget af uddannelse er en af dem. Tabel 1 og 2 viser sandsynligheden for at en person med en given uddannelse og køn med øvrige karakteristika fastholdt, bliver leder, samt i sidste kolonne hvor stor en andel af de uddannede, der er kvinder. Sandsynligheden for, at en kvindelig cand. scient. pol. (med de givne karakteristika i ), bliver leder, er således 21,1 pct., mens sandsynligheden for en mandlig ditto er 27,8 procent. Det fremgår af tabellens sidste kolonne, at 39,7 pct. af de uddannede scient. pol er er kvinder. På langt de fleste uddannelser er mændenes ledersandsynlighed størst, men der er undtagelser. Således er ledelsessandsynligheden for kvinder med en cand. mag i informatik højere end for mænd med samme uddannelse. Det fremgår også, at en stor del af forskellen mellem kønnenes ledersandsynlighed forsvinder, når man kontrollerer for uddannelse og de øvrige karakteristika. Mens der på de rå tal var ca. 3 mandlige ledere for hver kvindelige leder, er der blandt scient.pol er med samme karakteristika kun 1,3 mandlig leder for hver kvindelige leder. Cand. Scient. Pol er har en høj sandsynlighed for at blive ledere DANSK ERHVERV 2

3 Tabel 1 Top 15 over de uddannelser der giver kvinder størst sandsynlighed for at blive ledere Andel af Ledersandsynlighed kvinder på Nr Uddannelse Kvinder Mænd uddannelsen 1 Statskundskab,c.scient.pol. 21,1% 27,8% 39,7% 2 Interpret,c.merc. 18,3% 15,3% 69,0% 3 Informatik,c.mag. 16,6% 6,6% 44,9% 4 Statsvidenskab,c.polit. 15,4% 18,6% 25,4% 5 Forvaltning,c.scient.adm. 15,1% 20,5% 44,0% 6 Erhvervsøkonomi,c.merc. 14,9% 21,8% 34,6% 7 Psykologi (DPU),c.pæd. 14,0% 12,0% 84,9% Andre samfunds-, kontor-, og 8 handelsuddannelser 13,8% 17,5% 52,5% 9 Samfundsfag,c.mag. 13,5% 16,1% 36,0% 10 Skovbrugsvidenskab,c.silv. 12,6% 15,4% 18,2% 11 Økonomi,c.oecon. 12,2% 22,6% 28,5% 12 Kommunikation,c.ling.merc. 11,8% 28,5% 78,3% 13 Revisorkandidat,c.merc.aud. 11,7% 21,2% 30,2% 14 Erhvervsret,c.merc. 11,3% 19,8% 50,8% 15 Historie, c. phil. 11,0% 12,2% 27,0% Kilde: Danmarks statistik og egne udregninger Anm.: Tabellen indeholder lange videregående uddannelser som mere end 400 mennesker har fuldført. Uddannelser med mindre end 400 personer figurerer i en samlet værdi for hvert uddannelsesområde, men præfikset Andre. Kvinder udgjorde i pct. af personerne med en lang videregående uddannelse. Af tabel 1 kan man se, at det kun er 5 ud af 15 uddannelser med høj ledersandsynlighed, der har en højere end gennemsnitlig andel af kvinder. I tabel 2 ser man, at af de uddannelser, der giver den laveste sandsynlighed for at blive ledere, er der en overgennemsnitlig andel af kvinder på 12 ud af 15 uddannelser. Samtidig kan man ud af tabellerne se, at valget af uddannelse har en væsentlig indflydelse på sandsynligheden for at blive leder. Der er meget stor forskel på sandsynligheden for at en humanistisk/teologisk uddannet og en scient. pol. uddannet er leder. Den meget lille sandsynlighed for, at en læge er leder efter den anvendte definition illustrerer i øvrigt, at der findes faggrupper, hvori der nok er mange, der udøver ledelse, men at det er ganske få, der har det som deres primære opgave. Generelt giver samfundsfaglige uddannelser høj sandsynlighed for lederstillinger Kvinder tager i højere grad uddannelser, der har en lavere sandsynlighed for at blive ledere DANSK ERHVERV 3

4 Tabel 2 Bund 15 over de uddannelser, der giver kvinder størst sandsynlighed for at blive ledere Ledersandsynlighed Andel af kvinder på Nr Uddannelse Kvinder Mænd uddannelsen 83 Samfundsvidenskab (lvu) ivu 2,3% 3,3% 55,2% 84 Naturvidenskab una,c.scient. 2,0% 5,4% 19,6% 85 Lægevidenskab,ph.d. 2,0% 2,7% 50,8% 86 Molekylærbiologi,c.scient. 1,8% 12,2% 60,3% 87 Naturvidenskab (lvu) ivu 1,7% 3,2% 39,6% 88 Social/sundhed (lvu) ivu 1,7% 4,6% 50,8% 89 Sygeplejevidenskab,c.scient. 1,5% 13,2% 96,6% 90 Landbrugsvidenskab,c.agro. 1,3% 10,8% 53,4% 91 Teologi,c.theol. 1,3% 2,4% 48,1% 92 Matematik,c.scient. 1,2% 3,4% 28,9% 93 Tandlæge,c.odont. 1,1% 1,0% 65,1% 94 Instrument-sang-komposition,diplom 1,1% 2,4% 45,7% 95 Biokemi,c.scient. 1,0% 6,2% 55,2% 96 Humanistisk/teologisk (lvu) ivu 0,9% 2,7% 50,8% 97 Lægevidenskab,c.med. 0,8% 1,6% 47,0% Kilde: Danmarks statistik og egne udregninger Anm.: Tabellen indeholder lange videregående uddannelser som mere end 400 mennesker har fuldført. Uddannelser med mindre end 400 personer figurerer i en samlet værdi for hvert uddannelsesområde, men præfikset Andre. Uddannelser i typiske specialistfag bl.a. indenfor sundhedsvidenskab giver lavere sandsynlighed for at blive ledere Mænd og kvinder er forskellige på andre relevante faktorer Der er selvfølgelig også andre faktorer, der influerer på sandsynligheden for at blive leder. I tabel 3 er opstillet 4 faktorer, som vi kontrollerer for i analysen. De vender alle således, at de har en negativ effekt på sandsynligheden for at blive leder. Samtidig viser tabellen, at kvinder har højere værdier end mænd i alle kategorier. Kvinder er både mere på deltid end mænd, de har mere fravær fra arbejdspladsen, de er i højere grad offentligt ansat og de har længere sammenlagt ledighedsperiode i deres karriereforløb. Når offentligt ansatte højtuddannede i mindre grad end privatansatte er ledere, skyldes det, at der i den offentlige sektor er en relativ større andel af specialiststillinger. Det drejer sig eksempelvis om læger i sundhedssektoren og sagsbehandlere i den offentlige administration. Tidligere ledighed kan ses som en stedfortræder variabel for human kapital eller værdi på arbejdsmarkedet. En person, der har haft en længere ledighedsperiode, må alt andet lige forventes at have karakteristika, der er mindre efterspurgte på arbejdsmarkedet. Stort fravær vil alt andet lige også medvirke til at gøre en person mindre attraktiv som arbejdskraft, og dermed alt andet lige et mindre sandsynligt lederemne. Endelig er det kun i ganske få tilfælde muligt at være på deltid og være leder. Vores analyse antyder dog også at mere fravær og ledighed tolereres for Der er flere kvinder i den offentlige sektor. De er primært ansat som specialister i stedet for som ledere DANSK ERHVERV 4

5 kvinder end for mænd. Det vil sige et højt fravær eller tidligere ledighed er ikke ligeså negativt for en kvindes ledersandsynlighed som for en mands. Tabel 3 Valg med indflydelse på ledersandsynlighed Faktor Kvinder Mænd Effekt på Deltidsansat (andel) 14,3 pct. 7,3 pct. Fravær fra arbejdspladsen (dage i 2010) 15,9 dage 4,9 dage Offentlig ansat (andel) 60 pct. 45 pct. Tidligere ledighed (1000 = 1 arbejdsår) Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger ledersandsynlighed Det er ikke entydigt at de fire faktorer i tabellen er udtryk for frie bevidste valg, og køn kan være en bagvedliggende faktor, der så at sige virker gennem disse variable. Det er også muligt, at manglende muligheder på arbejdsmarkedet, såsom forfremmelse til leder, kan være medvirkende årsag til at en gruppe af kvinder vælger deltid, og kausaliteten vil således være den omvendte end den her postulerede. Det virker dog ikke sandsynligt, at det er den overvejende årsag til, at kvinder i højere grad end mænd vælger deltid. På trods af disse indvendinger er det dog interessant at se på disse faktorer, da de har indflydelse på sandsynligheden for at blive leder, de påvirker både mænd og kvinders sandsynlighed for at blive leder og de to køn adskiller sig betydeligt på de fire faktorer. De nævnte faktorer har derudover det til fælles, at de ligesom uddannelse vedrører forhold, som den enkelte arbejdsplads, der udvælger ledere ikke er herre over. Deltidsansættelse, fravær, offentlig ansættelse og tidligere ledighed påvirker mænd og kvinders ledersandsynlighed ens Udover faktorerne, der er nævnt i tabel 3, har en persons alder også en væsentlig betydning i sandsynligheden for at blive leder. Generelt kan man sige, at jo ældre en person er, jo større er sandsynligheden for, at han eller hun er leder. Dog er der et vendepunkt, så man fra 55 år faktisk har en faldende sandsynlighed for at være leder. Når man, som i denne analyse, ser på folk med en lang videregående uddannelse, skal man holde sig for øje, at det er et relativt nyt fænomen, at der er så mange kvinder på de lange videregående uddannelser. Det betyder at kvinderne i denne analyse har en lavere gennemsnitsalder end mænd, og derfor er der flere mænd, der befinder sig i aldersgrupper med høj sandsynlighed for at blive leder. Det betyder med andre ord også, at i takt med at aldersfordelingen for de højtuddannede mænd og kvinder kommer til at ligne hindanden mere, må det også forventes at andelen af kvindelige ledere vil stige. Højere alder har også en positiv effekt på sandsynligheden for at blive leder... så efterhånden som højtuddannede kvinder og mænd får samme gennemsnitsalder udjævnes noget af forskellen i ledersandsynlighed DANSK ERHVERV 5

6 Flest mænd med meget høj ledersandsynlighed Ved hjælp af den statistiske model kan man udregne en ledersandsynlighed for hver enkelt person, uden personens køn er medtaget i modellen. En mand og kvinde med samme karakteristika, vil således have samme udregnede ledersandsynlighed. Figuren viser sandsynlighedsfordelingen for henholdsvis gruppen af mænd (den blå kurve) og gruppen af kvinder (den røde kurve). Af figuren fremgår det, at begge køn har en meget stor andel af ledersandsynligheder under 10 pct., men der er flere kvinder end mænd i intervallerne med lav sandsynlighed for at blive leder. Når man kommer længere op i sandsynligheden for at blive leder er antallet af mænd i hvert interval højere end antallet af kvinder. Figur 2 Opdeling af mænd og kvinder efter sandsynlighed for at blive ledere Personer 1400 Der er flere kvinder end mænd i de intervaller med lav sandsynlighed for at blive leder Kvinder Mænd % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Estimeret sandsynlighed for at blive leder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Der er ingen observationer over 57% så derfor er x-aksen skåret af ved 60%. Med andre ord er mænd kraftigt overrepræsenterede i den gruppe, der har karakteristika, der giver en høj ledersandsynlighed. Det fremgår tydeligere af nedenstående figur, der for en given ledersandsynlighed viser andelen af mænd divideret med andelen af kvinder. Mænds overrepræsentation stiger kraftigt for de høje ledersandsynligheder, og af figuren forløb fremgår det, at der er ca. 13 mænd for hver kvinde, hvis man ser på den gruppe, der har en ledersandsynlighed på omkring 50 pct. Det er rimeligt at antage, at en meget stor ledersandsynlighed i den gennemførte analyse kan anvendes som en indikation på, at en person også har en højere DANSK ERHVERV 6

7 sandsynlighed for at være leder på et højere niveau. Såfremt en person har alle de karakteristika, der øger sandsynligheden for at blive leder, er det også mere sandsynligt, at vedkommende er leder på et højere niveau. En person der har uddannelse, alder osv., der giver en udregnet ledersandsynlighed på 50 pct., har en større sandsynlighed for at være topleder end en person, der har en ledersandsynlighed på 25 pct. Dette giver samtidigt konturerne til forklaringen på den kraftige overrepræsentation af mænd til lederstillinger på det allerhøjeste niveau, idet mænds overrepræsentation i den gruppe, der har alle de karakteristika, der fører til lederstillinger, nærmest eksploderer ii. Figur 3 Flere mænd per kvinde med høj sandsynlighed for at blive leder Mænd per kvinde Poly. (Mænd per kvinde) 13 mænd per kvinde i kategorien med den højeste ledersandsynlighed, indikerer at der er flere mænd i puljen når der skal vælges ledere % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Over 50% er der ikke datagrundlag for at føre grafen videre, da flere intervaller er tomme. Grafen er en polynomisk approksimation af punkterne. Model og data Parametrene i modellen er estimeret med en logistisk regressionsanalyse, hvor man estimerer hvilken effekt de forskellige baggrundsvariable har på et individs sandsynlighed for at være leder. Variablerne alder og fravær er estimeret med ikkelineære specifikationer. Det betyder eksempelvis, at sandsynligheden for at blive leder ikke stiger med alderen i det uendelige, men har et toppunkt ved 55 år, hvor efter sandsynligheden for at være leder falder. Data der er benyttet i denne analyse er en tilfældig stikprøve indeholdende 50 % af danskere med en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse. Afgrænsningen af uddannelsesniveauet er dels foretaget fordi køn og ledelse ofte diskuteres i relation til kvinder med en lang videregående uddannelse, men også af pragmatiske årsager, da antallet af forskellige uddannelser herved gøres håndterbart. Der er anvendt logistisk regression til estimering af modellen DANSK ERHVERV 7

8 Variablen, der anvendes til at angive om en person leder eller ej, er behæftet med lidt usikkerhed. Der er benyttet Disco-kodning som udarbejdes af Danmarks Statistik på baggrund af virksomhedernes egne indberetninger. Disco-kodesystemet er hierarkisk opbygget så personer, hvis primære arbejde består i at lede andre, kodes som leder. Dog kan ledelsesansvar også forekomme for folk, der har andre Disco-koder. Specialister, såsom læger, der faktisk udøver ledelse, men bruger hovedparten af deres tid på andre opgaver, vil således i Disco nomenklaturen ikke blive registreret som ledere. I nærværende analyse, hvor vi er interesserede i at belyse forskellene mellem mænd og kvinders sandsynlighed for at blive leder har dette dog mindre betydning, da det ikke er en kønsrelateret forskel, og det er derfor usandsynligt, at en ændring af lederdefinitionen vil ændre ved analysens generelle konklusioner. Konklusion Ser man på personer med en lang videregående uddannelse, skyldes en væsentlig del af forskellen i andelen af mænd og kvinder, der sidder i en lederstilling, at kvinder og mænd vælger og har forskellige karakteristika. Udover uddannelsesvariablen er der medtaget en række faktorer (kontrolvariable), der har indflydelse på, om man er leder eller ej. Formålet er at isolere den effekt, som selve uddannelsesvariablen har. Når alder eksempelvis tages med, tages der højde for, at aldersfordelingen inden for de enkelte uddannelseskategorier ikke er ens. Med de til rådighed værende data, har det dog ikke været muligt at tage højde for alle de forhold, der påvirker ledersandsynligheden. Dette kan have indflydelse på den udregnede betydningen af uddannelse, men også i høj grad i forhold til selve kønnets effekt på ledersandsynligheden. Andre analyser indikerer, at køn korrelerer med en række faktorer, der må forventes at påvirke ledersandsynligheden, men som det ikke har været muligt at medtage i analysen. Det betyder, at man ikke kan anvende analysen til at sige noget om hvorvidt køn i sig selv har en betydning for ledersandsynligheden. Forskelle i mænd og kvinders prioritering af eksempelvis arbejde i forhold til fritid og familien iii, vil givetvis også kunne forklare en stor del af den tilbageværende forskel mellem mænd og kvinder. Det kan heller ikke afvises, at man med et udtømmende datagrundlag vil komme frem til den konklusion, at der er flere kvindelige ledere, end man ville forvente ud fra de to køns valg, præferencer og øvrige karakteristika. Analysen bygger på stikprøvedata fra Danmarks Statistik og Disco-kodesystemet En væsentlig del af forskellen mellem mænd og kvinder sandsynlighed for at sidde i en leder stilling skyldes forskellige valg og karakteristika På baggrund af analysen kan man dog med rimelig sikkerhed konkluderer at kvinder i højere grad end mænd vælger uddannelser, der ikke i særligt stort omfang fører til lederstillinger, og at dette er en vigtig forklaring på, at kvinder ikke i samme grad som mænd sidder i lederstillinger. En ændring i kvinders uddannelsesvalg i retning af samfundsfaglige, økonomiske eller administrative uddannelser, vil således øge sandsynligheden for, at der i fremtiden vil findes flere kvinder på ledergangene. Selv Et ændret mønster i kvinders uddannelsesvalg vil kunne medvirke til at øge kvinders sandsynlighed for at blive ledere. DANSK ERHVERV 8

9 uden en sådan ændring i uddannelsesvalg, vil en ændring i kvindernes aldersfordeling i sig selv være med til at hæve andelen af kvinder i lederstillinger. Det følger af ovenstående, at en stor del af forskellen mellem kønnenes ledersandsynlighed afgøres af ting udenfor virksomhedernes indflydelsessfærer. Mænd og kvinders ledelsessandsynlighed påvirkes af de samme faktorer, men kvinderne placerer sig blot mindre fordelagtigt på disse faktorer, set i relation til muligheden for at blive leder. Virksomhederne har således en mindre pulje af kvinder at vælge fra, når der skal udpeges ledere. Forskellen mellem mænd og kvinders ledelsessandsynlighed skyldes valg der ligger uden for virksomhedernes indflydelse DANSK ERHVERV 9

10 OM DENNE UDGAVE Få kvinder i fødekæden er 6. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 7. februar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., NOTER i Sandsynlighederne for hver uddannelse er beregnet på baggrund af en kvinde og en mand med samme karakteristika, netop for at kunne sammenligne de forskellige uddannelser på lige vilkår. Personen i denne del af analysen er 42 år, har 48 pct. sandsynlighed for at være privat ansat (gennemsnitsværdi), har været ledig i 8,5 mdr. af sit hidtidige arbejdsliv (gennemsnitsværdi), er fuldtidsansat, var fraværende 8 dage i 2010 (gennemsnitsværdi), er gift, har 1 barn, og ægtefællen har en gennemsnitlig indkomst. Alle gennemsnit er for højtuddannede. Ændres der på disse øvrige karakteristika vil sandsynlighederne for at være leder ændres, men rangeringen blandt uddannelserne og sandsynlighederne for mænd og kvinder vil stadig være den samme. Hæves alderen eksempelvis, vil sandsynligheden for at personen er leder stige. ii Det er naturligvis ikke givet, at en generel høj ledersandsynlighed kan oversættes til en øget sandsynlighed for at blive topleder, men dels går vejen til topleder gennem almindelige lederpositioner, og dels må det forventes at der er en positiv sammenhæng mellem hvilke kompetencer, der efterspørges blandt ledere på lavere niveau og på højere niveau. iii Eksempelvis viste en meningsmåling gennemført af interresearch for Dansk Erhverv i februar 2012, at både mænd og kvinder vurderede, at kvinder i højere grad end mænd prioriterer familie og fritid over arbejde, samt i mindre grad er interesserede i at blive ledere. DANSK ERHVERV 10

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på Digitalt nødråb: vores r klæder os ikke godt nok på AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Digitaliseringen påvirker samfundet og ikke mindst arbejdsgange, krav og forventninger

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hvordan får vi produktiviteten i service op?

Hvordan får vi produktiviteten i service op? Hvordan får vi produktiviteten i service op? AF CHEFØKONOM JENS BRENDSTRUP, CAND. POLIT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON. RESUME Regeringen har sat produktivitet på dagsordenen. En analyse

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag... Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder.

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende

ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF, RASMUS LARSEN LINDBLOM Flere foretrækker private end offentlige plejehjem

Læs mere

Her skabes arbejdspladserne

Her skabes arbejdspladserne Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016?

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Dansk økonomi som helhed har oplevet en temmelig ujævn genopretning

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Virksomheder, der tænker nyt, er også de virksomheder, der har størst succes. Det er kort fortalt konklusionen

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere