Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet"

Transkript

1 Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet September 212

2 Forord Beskæftigelsesrapport 212 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner og med disses rektorkollegium, Kulturministeriets Rektorer (KUR). Rapporten er skrevet af specialkonsulent Pernille Stender, Danmarks Statistik (tlf eller Rapporten har været i høring hos de enkelte uddannelsesinstitutioner og i KUR. Rapporten omfatter de nedenfor anførte institutioner. De anvendte forkortelser for de enkelte institutioner er anført i parentes: 1. Arkitektskolen Aarhus (AAA) 2. Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering arkitektur (KADK-KA) 3. Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering design (KADK-KD) 4. Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering kunsthåndværk (KADK-KHV) 5. Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering konservering (KADK-KS) 6. Designskolen Kolding (DK) 7. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) 8. Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) 9. Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) 1. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole musik (SMSK-M) 11. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole scenekunst (SMSK-S) 12. Statens Teaterskole (STS) 13. Skuespillerskolen ved Aarhus Teater (SskA) 14. Kunstakademiets Billedkunstskoler (KAB) 15. Den Danske Filmskole (DDF) 16. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Kulturministeriet har i gennemført en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner: Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater er fusioneret i Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Nordjysk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium er fusioneret i Det Jyske Musikkonservatorium. Endvidere er Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen Bornholm og Kunstakademiets Konservatorskole fusioneret i Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 1. Endelig skiftede Danmarks Biblioteksskole i 21 navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi. I denne rapport er fusionerne fuldt afspejlet. For Kunstakademiets skoler og Arkitektur, Design, Konservering er der foretaget en opsplitning i fire grupper som afspejler de faglige retninger på uddannelserne. For Syddansk Musikkonservatorium er uddannelsesinstitutionen opsplittet i musik og scenekunst. I denne rapport er populationen de ti seneste dimittendårgange. De eksakte årgange, som indgår, afhænger af, hvornår tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres. I opgørelser der eksempelvis vedrører ledighedsprocenten i 211, indgår dimittendårgangene 21-21, mens opgørelser, der vedrører ledighedsprocenten i 21 omfatter dimittendårgangene I forbindelse med regeringsdannelsen oktober 211 blev det besluttet at overføre følgende videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Informationsvidenskabelige Akademi. Kulturministeriet har fortsat følgende videregående uddannelsesinstitutioner: Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole samt Rytmisk Musikkonservatorium. 2

3 Sammenfatning... 5 Del 1 Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner... 6 Erhvervsfrekvenser... 6 Ledighedsprocenter... 7 Beskæftigelsesgrader... 9 Arbejdsstedets fysiske beliggenhed...13 Arbejdsmarkedsstatus...14 Indkomster...15 Del 2 De enkelte uddannelser Konservatorierne (DJM, DKDM, RMC og SMSK-M)...16 Arkitekt- og designuddannelserne (AAA, KADK-KA, KADK-KD, DK og KADK-KHV)...18 Scenekunstskolerne (STS, SMSK-S og SskA)...2 De øvrige uddannelser (IVA, KADK-KS, DDF og KAB)...21 Datagrundlaget Væsentlige begreber Bilagstabeller - regneark English summary Figurer Figur 1. Erhvervsfrekvens i 211, fordelt på uddannelsesinstitution... 7 Figur 2. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt på uddannelsesinstitution... 8 Figur 3. Beskæftigelsesgrad i 21 for kunstneriske og kulturelle dimittender og dimittender fra de humanistiske lange videregående udannelser efter dimittendårgang... 1 Figur 4. Beskæftigelsesgrader i 21, fordelt på uddannelsesinstitution Figur 5. Arbejdsmarkedsstatus i 211, fordelt efter uddannelsesinstitution Figur 6. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter uddannelseskategori Figur 7. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter konservatorium og uddannelseskategori Figur 8. Ledighedsprocent i 21 og 211 for arkitekter, fordelt efter uddannelsesretning Figur 9. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (design), fordelt efter uddannelsesretning Figur 1. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Designskolen Kolding, fordelt efter uddannelsesretning Figur 11. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (kunsthåndværk), fordelt efter uddannelsesretning... 2 Figur 12. Ledighedsprocent i 21 og 211 for scenekunstskoler... 2 Figur 13. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Det Informationsvidenskabelige Akademi Figur 14. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (konservering) Figur 15. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Den Danske Filmskole Figur 16. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets Billedkunstskoler

4 Tabeller Tabel 1. Ledighedsprocent i 21 og Tabel 2. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter årgange... 8 Tabel 3. Tabel 4. Ledighedsprocent i 211 fordelt efter uddannelsesinstitution og årgang... 9 Beskæftigelsesgrad i 29 og 21, fordelt på køn (i procent)... 1 Tabel 5. Beskæftigelsesgrad i 29 og 21 for det velorganiserede arbejdsmarked (i procent) Tabel 6. Beskæftigelsesgrad i 29 og 21 for det semiorganiserede arbejdsmarked designskolerne (i procent) Tabel 7. Beskæftigelsesgrad i 29 og 21 for det semiorganiserede arbejdsmarked konservatorierne (i procent) Tabel 8. Beskæftigelsesgrad i 29 og 21 for det øvrige kulturelle arbejdsmarked (i procent) Tabel 9. Beskæftigede efter arbejdsstedsregion i 211(i procent) Tabel 1. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i 29 og 21, fordelt efter uddannelsesinstitution Tabel 11. Gennemsnitlig erhvervs- og personindkomst i 21, fordelt efter uddannelsesinstitution Tabel 12. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i 21 efter konservatorium og uddannelseskategori Tabel 13. Datagrundlaget for rapporten Tabel 14. Dimittender i bruttopopulationen, fordelt på køn og årgang

5 Sammenfatning Kulturministeriets kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner sigter på at uddanne til en høj grad af beskæftigelse. De særlige vilkår for beskæftigelse, som præger arbejdsmarkedet som de kunstneriske og kulturelle uddannelser uddanner til, gør dette til en udfordring. Denne rapport skal dokumentere og forklare udviklingen i beskæftigelsen for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. 211-rapporten viser, at de kunstneriske og kulturelle dimittender fortsat er næsten lige så erhvervsaktive som dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser 2. I 211 er erhvervsfrekvensen for de kunstneriske og kulturelle dimittender således 87,9 pct., mens den er 88,5 pct. for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. Andelen af erhvervsaktive dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed 3 er på 91,3 pct. og er dermed noget højere. I forhold til 21 er der sket et lidt mindre fald i erhvervsfrekvensen for de kunstneriske og kulturelle dimittender end for de to andre dimittendgrupper. Fra 21 til 211 faldt erhvervsfrekvensen for de kunstneriske og kulturelle dimittender således fra 88, pct. til 87,9 pct., mens erhvervsfrekvensen faldt fra 89,7 pct. til 88,5 pct. for dimittender fra humanistiske lange videregående uddannelser og fra 92,4 pct. til 91,3 pct. for dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed. I 211 er ledighedsprocenten for de kunstneriske og kulturelle dimittender på 9, pct. Hermed er ledigheden for de kunstneriske og kulturelle dimittender klart højere end for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser, som har en ledighedsprocent på 5,7 pct. Ledighedsprocenter for dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed er med 3,5 pct. noget lavere. Forskellen mellem de kunstneriske og kulturelle dimittendernes ledighedsprocent og ledighedsprocenten for de to andre dimittendgrupper er mindsket fra 21 til 211. De kunstneriske og kulturelle dimittender har et fald i ledigheden fra 1,1 pct. i 21 til 9, pct. i 211. For dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser faldt ledighedsprocenten fra 5,8 til 5,7, mens den faldt fra 3,8 til 3,5 for dimittender fra de lange videregående uddannelser. Danmarks Statistiks ledighedsstatistik viser i øvrigt, at den generelle ledighed faldt fra 4,3 pct. i 21 til 4,1 pct. i 211. Faldet de kunstneriske og kulturelle dimittenders ledighed til 9, pct. i 211 betyder også at ledigheden for de kunstneriske og kulturelle dimittender er tilbage på nogenlunde samme niveau som i 29. I 29 var ledigheden på 9,2 pct. De kunstneriske og kulturelle dimittenders ledighed toppede med 1,1 pct. i 21. Den høje ledighed i 21 skyldes især, at ledigheden for den største dimittendgruppe, som er dimittender fra arkitekt- og designskolerne, var høj i 21. Fra 21 til 211 falder ledigheden for dimittender fra arkitekt- og designskolerne betydeligt. Dimittenderne fra konservatorierne, som er den næstestørste dimittendgruppe, har haft en let faldende ledighed i perioden 29 til 211, mens dimittenderne fra Det Informationsvidenskabelige Akademi har haft en let stigende ledighed i samme periode. Ledigheden for begge dimittendgrupper ligger dog på et lavt niveau. Ledigheden for dimittenderne fra scenekunstskolerne har været nogenlunde uændret i perioden Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er generelt relativt høj, hvilket hænger sammen med, at de typisk arbejder på den del af det kulturelle arbejdsmarked, der er præget af tidsbegrænsede ansættelser og lign 4. Dimittenderne fra Kunstakademiets Billedkunstskoler har haft stigende ledighed i perioden 29 til 211. Der var især en stigning fra 29 til 21, mens stigningen har været mere beskeden fra 21 til 211. Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole toppede i 21. Ledigheden i 211 var dog lidt højere end i 29. Konservatorerne fra Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering har lidt højere ledighed i 211 end tidligere. Konservatorerne har dog generelt lav ledighed. 2 Humanister fra de lange videregående uddannelser er inklusiv bachelorer og forskeruddannede. 3 Lange videregående uddannelser er inklusiv bachelorer og forskeruddannede og inklusiv de humanistiske uddannelser. 4 I rapporterne kaldet det øvrige kulturelle arbejdsmarked. 5

6 Resultaterne viser også, at tiden, der går fra afsluttet uddannelse, til man får sit første beskæftigelsesforhold (den såkaldte indtrængningstid), er længere for de kunstneriske og kulturelle dimittender end for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. Betragtes de ældste dimittendårgange har de dog opnået en højere beskæftigelsesgrad, som dog ligger lidt under beskæftigelsesgraden for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. I beskæftigelsesrapporten er der bl.a. anvendt en opdeling af arbejdsmarkedet, som er fastlagt af KUR i de tidligere beskæftigelsesrapporter. KUR lægger vægt på, at udviklingen i beskæftigelsen bliver vurderet i sammenhæng med en forståelse af det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner uddanner til. Beskæftigelsesrapporterne skelner derfor mellem: Det velorganiserede arbejdsmarked for arkitekter, konservatorer og uddannede inden for informationsvidenskab og kulturformidling, det semiorganiserede arbejdsmarked for designere, musik- og musikpædagoguddannede samt det øvrige kulturelle arbejdsmarked for scenekunstnere, filmuddannede og billedkunstnere. Gennemsnitsindkomsten for de kunstneriske og kulturelle dimittender var på 36. kr. i 21, mens den var på 356. kr. for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. De kunstneriske og kulturelle dimittenders erhvervsindkomster er dermed i gennemsnit 14 pct. lavere end indkomsten for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. De kunstneriske og kulturelle dimittenders gennemsnitlige erhvervsindkomst i 21 og 211 ligger på samme niveau, hvorimod dimittenderne fra de humanistiske lange videregående uddannelser har haft en stigning på 2,3 pct. Indkomst fra udlandet skal selvangives i Danmark, såfremt personen ikke har taget permanent ophold i udlandet. Hermed vil indkomsten også indgå i erhvervsindkomsten. Såfremt personen ikke samtidigt har været beskæftiget i Danmark, vil dimittenden dog ikke indgå i populationen af beskæftigede, og dermed vil erhvervsindkomsten heller ikke indgå. Flere af uddannelsesinstitutionerne har i deres høringssvar skrevet, at de mener, at en del dimittender har indkomst fra udlandet eller flytter til udlandet for at arbejde. Dette vil kunne medvirke til en underestimering af dimittendernes beskæftigelsesgrad og den gennemsnitlige erhvervsindkomst. Del 1 Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner Erhvervsfrekvenser Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er formålet med uddannelse, at dimittenderne bliver en del af arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutioner har den åbenbare hensigt at uddanne til en høj erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen viser procentandelen af dimittender, der er i arbejdsstyrken. For at måle om det sker, er det interessant at vurdere de kunstneriske og kulturelle dimittenders erhvervsfrekvenser i forhold til andre dimittendgrupper. Det er især relevant at sammenligne de kunstneriske og kulturelle dimittender med de humanistiske lange videregående uddannelser og med den samlede gruppe af dimittender med lange videregående uddannelser. En lav erhvervsfrekvens betyder, at en større andel af dimittender befinder sig uden for arbejdsstyrken i enten en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn, førtidspension, kontanthjælp 5, sygedagpenge mv. En lav erhvervsfrekvens kan dog også være udtryk for, at dimittenderne har korte perioder i løbet af året, hvor de ikke arbejder, fx mellem ansættelser eller opgaver af midlertidig karakter. Dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser har en erhvervsfrekvens på 87,9 pct. i 211. Dimittenderne er hermed lidt mindre erhvervsaktive end dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser, som har en erhvervsfrekvens på 88,5 pct. For dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed er erhvervsfrekvensen på 91,3 pct. og dermed højere. 5 Dvs. modtagere af kontanthjælp, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. 6

7 Fra 21 til 211 har dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser haft et lidt mindre fald i erhvervsfrekvensen end dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser og de lange videregående uddannelser som helhed. Erhvervsfrekvensen for de kunstneriske og kulturelle dimittender faldt fra 88, pct. til 87,9 pct., mens den faldt fra 89,7 pct. til 88,5 pct. for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser og fra 92,4 pct. til 91,3 pct. for dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed. Som det fremgår af figur 1, har dimittenderne fra Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (konservering) og dimittenderne fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (musik) de største stigninger i erhvervsfrekvensen. Dimittenderne fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater har et stort fald i erhvervsfrekvensen fra 21 til 211. Det skal dog bemærkes, at deres erhvervsfrekvens lå noget højere end de to andre scenekunstskoler i 21 og at den nu blot er faldet til nogenlunde samme niveau som de to andre scenekunstskoler. Figur 1. Erhvervsfrekvens i 21 og 211, fordelt på uddannelsesinstitution AAA KADK-KA KADK-KD KADK- KHV KADK-KS DK DKDM RMC DJM SMSK-M SMSK-S STS SskA KAB DDF IVA Note: Erhvervsfrekvensen for 21 er beregnet for dimittender fra årgangene Erhvervsfrekvensen for 211 er beregnet for dimittender fra årgangene Ledighedsprocenter De kunstneriske og kulturelle dimittender har en klart højere ledighed end dimittenderne fra de humanistiske lange videregående uddannelser og især end dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed. Til gengæld er ledigheden for de kunstneriske og kulturelle dimittender faldet mere fra 21 til 211. Tabel 1 viser, at 1,1 pct. af de kunstneriske og kulturelle dimittender var ledige i 21, mens ledighedsprocenten faldt til 9, pct. i 211. Ledigheden er derimod kun faldet en smule for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser og fra de lange videregående uddannelser som helhed. For de kunstneriske og kulturelle dimittender falder ledighedsprocenten med 1,1 procentpoint fra 21 til 211, mens faldet er på,1 procentpoint for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser og,3 procentpoint for dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed. Tabel 1. Ledighedsprocent i 21 og Kunstneriske og kulturelle dimittender 1,1 9, Dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser 5,8 5,7 Dimittender fra de lange videregående uddannelser 3,8 3,5 Note: Dimittendernes ledighedsprocent i 21 er opgjort for årgangene Dimittendernes ledighedsprocent i 211 er opgjort for årgangene

8 Figur 2 viser at den høje ledighed i 21 især skyldtes, at ledigheden for den største dimittendgruppe, som var dimittender fra arkitekt- og designskolerne, var høj. Fra 21 til 211 faldt ledigheden for dimittender fra arkitekt- og designskolerne overordnet set betydeligt. Dimittenderne inden for kunsthåndværk eller konservering har dog en lille stigning i ledigheden fra 21 til 211. Dimittenderne fra konservatorierne, som er den næstestørste dimittendgruppe, har overordnet set haft en let faldende ledighed i perioden 29 til 211. Bemærkelsesværdigt er det, at dimittenderne fra Rytmisk Musikkonservatorium har haft et stort fald i ledigheden fra 21 til 211. Ledigheden for dimittenderne fra Statens Teaterskole har været nogenlunde uændret i perioden , mens den er lidt mere svingende for dimittenderne fra de to mindste scenekunstskoler. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er generelt relativt høj, hvilket hænger sammen med, at de typisk arbejder på den del af det kulturelle arbejdsmarked, der er præget af tidsbegrænsede ansættelser og lign 6. Dimittenderne fra Kunstakademiets Billedkunstskoler har haft stigende ledighed i perioden 29 til 211. Der var især en stigning fra 29 til 21, mens stigningen har været mere beskeden fra 21 til 211. Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole toppede i 21. Ledigheden i 211 var dog lidt højere end i 29. Dimittenderne fra Det Informationsvidenskabelige Akademi har haft en let stigende ledighed i samme periode. Figur 2 viser også, at der fortsat er forholdsvist store forskelle i niveauet for ledighedsprocenterne mellem dimittenderne fra de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Dimittender fra konservatorierne, Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (konservering) og Det Informationsvidenskabelige Akademi har de laveste ledighedsprocenter. Figur 2. Ledighedsprocent i , fordelt på uddannelsesinstitution AAA KADK-KA KADK-KD KADK- KHV KADK-KS DK DKDM RMC DJM SMSK-M SMSK-S STS SskA KAB DDF IVA Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 29 er opgjort for årgangene Dimittendernes ledighedsprocent i 21 er opgjort for årgangene Dimittendernes ledighedsprocent i 211 er opgjort for årgangene Tabel 2 viser, at ledighedsprocenten er højest for de nyuddannede. Ledighedsprocenten for de nyuddannede har dog været let faldende fra 21 til 211. Dimittendårgangen fra 21 har en ledighedsprocent på 18,1 i 211. Til sammenligning var ledighedsprocenten på 2,8 for dimittendårgangen fra 29 i 21. Over tid falder ledighedsprocenten til et lavere niveau for de enkelte årgange. Som det også fremgår af tabel 2, er indtrængningstiden på arbejdsmarkedet (målt ved det tidspunkt, hvor ledighedsprocenten falder til den overordnede ledighedsprocent) på ca. 5 år. Indtrængningstiden er hermed lidt længere end i 21 hvor den var 4 år. 6 I rapporterne kaldet det øvrige kulturelle arbejdsmarked. 8

9 Tabel 2. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter årgange ,7 6,3 7,8 8,2 7,7 1, 9,6 11,6 14,9 2, ,3 5,9 6,5 6,6 7,9 9, 9,2 9,9 12,8 18,1 Note: Dimittendernes ledighedsprocent i 21 er opgjort for årgangene Dimittendernes ledighedsprocent i 211 er opgjort for årgangene For alle videregående uddannelsesområder er dimittendledigheden høj. Det absolutte niveau og det antal år, der går, før dimittenderne når en høj grad af beskæftigelse, er afgørende for at vurdere udviklingen. Kulturministeriets område er præget af store forskelle. Tabel 3 viser indtrængningstiden fordelt efter uddannelsesinstitution og dimittendårgang. Der er betydelige forskelle i ledighedsniveauet mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner, og forskellene er især store for de nyuddannede. Hovedreglen om, at ledighedsprocenten er højest for de nyuddannede, gælder også for de enkelte uddannelsesinstitutioner. Som det fremgår, er der dog undtagelser fra det generelle billede. En medvirkende årsag til dette kan være, at der er variation i den uddannelsesmæssige sammensætning af årgangene på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis er der for nogle uddannelsesretninger kun dimittendafgang hvert andet år, ligesom nogle dimittendårgange er meget små. Derfor bør sammenligninger mellem den enkelte institutions årgange og mellem institutionerne indbyrdes foretages med forsigtighed. Tabel 3. Ledighedsprocent i 211 fordelt efter uddannelsesinstitution og årgang AAA 5,8 6,9 4,8 6,9 8,2 6,5 9,5 9,4 13,4 15,4 KADK-KA 4,9 4,9 7,8 9,3 7,4 12, 13,3 14,1 15,4 21,6 KADK-KD 8,3 9,2 15,4 1,9 1,2 14,1 13,8 11,9 19,4 28,1 KADK-KHV 17, 1,8 8,9 5,2 15,8 12,2 8,6 3,9 21,8 19,6 KADK-KS 1,2 d D 2,3 d 1,2 5,5 1,5 1,7 15,2 DK 5,9 8,2 7,8 6,6 11, 1,3 13,4 8,4 14,6 21,3 DKDM 5, 1,3 4,9 2,2 7,2 5,9 1,2 7,4 4,1 12,2 RMC,8 5,7 8,1 3,1 6,3 6,2 7,9 5,6 4,4 1,5 DJM 3,4 1,7 2,7 5,8 3,8 4,5 4,3 4,9 4,1 6,2 SMSK-M 4,4 1,2 3,8 3, 1,1 3,8 2,3 5,2 7,9 9,5 SMSK-S 13,6 31,2 2,3 14,2 23,4 18,2 21,7 12,4 3,1 29,4 STS 3,5 11,2 14,6 19,8 13,3 7, 15,4 16,5 1,4 22,2 SskA 14, 24,6 1,5 21,5 18,1 35,7 7,4 32, 18,3 24,7 KAB 7, 6,3 3,7 15,8 19,1 9,8 13,1 22,2 38,7 38,7 DDF 5,9 3,4 3,5 15,2 7,4 d 15,9 23,5 16,5 d IVA 3,6 4,3 2,6 2, 3,4 7,2 1,7 3,6 9,2 19, I alt 5,3 5,9 6,5 6,6 7,9 9, 9,2 9,9 12,8 18,1 Note: Dimittendernes ledighedsprocent i 211 er opgjort for årgangene d betyder, at oplysningen er udeladt, fordi der er færre end 5 dimittender. Beskæftigelsesgrader Tabel 4 opgør dimittenderne efter deres beskæftigelsesgrad. De fuldt beskæftigede har slet ingen ledighed, og de næsten fuldt beskæftigede har en ledighedsgrad på under 2 pct. De delvist beskæftigede har en ledighedsgrad på mellem 2 pct. og 6 pct., og de helt eller delvist ledige har en ledighedsgrad på over 6 pct. Denne rapport antager, at personer, der er i arbejdsstyrken og ikke er ledige, er i beskæftigelse. I realiteten kan disse personer dog også være uden for arbejdsstyrken, fx på førtidspension eller aktivering uden løn. Danmarks Statistik er ikke i stand til at opgøre graden af beskæftigelse direkte; derfor er det nødvendigt at antage, at personer, der ikke er ledige, er i beskæftigelse. 9

10 KUR vurderer, at summen af fuld beskæftigelse og næsten fuld beskæftigelse er et hensigtsmæssigt udtryk for den grad af beskæftigelse, som kan forventes hos dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. KUR vurderer således, at en gennemsnitlig ledighedsgrad på under 2 pct. er udryk for en høj grad af beskæftigelse på det kulturelle og især det kunstneriske arbejdsmarked. Tabel 4 viser, at 82,5 pct. af dimittenderne fra årgangene 2-29 er fuldt eller næsten fuldt beskæftigede i Dette er lidt færre end i 29, hvor 83,9 pct. af dimittenderne var fuldt eller næsten fuldt beskæftigede. Tabel 4 viser også, at der er en lidt større andel mænd end kvinder, der er enten fuldt eller næsten fuldt beskæftigede. Tabel 4. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21, fordelt på køn (i procent) Mænd Kvinder I alt Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 77,7 76,7 72, 71, 74,5 73,5 Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 7,8 7, 1,6 1,5 9,3 9, Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 85,5 83,8 82,6 81,5 83,9 82,5 Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 1,3 11,6 13,9 14,5 12,3 13,2 Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 4,3 4,7 3,5 4, 3,8 4,3 I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad i 29 er opgjort for årgangene , der var i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad i 21 er opgjort for årgangene 2-29, der var i arbejdsstyrken ultimo november 21. Figur 3 viser beskæftigelsesgraderne fordelt på årgange. I figuren er tal for fuld og næsten fuld beskæftigelse lagt sammen og markeret med den stiplede blå linje. Som sammenligningsgrundlag er andelen af fuldt og næsten fuldt beskæftigede også vist for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. Denne er markeret med den stiplede røde linje. Figur 3 viser, hvordan beskæftigelsen for begge områder stiger, desto længere tid dimittenderne har været uddannet (indtrængningstiden). Endvidere viser figuren, at forskellen i beskæftigelsesniveauet mellem de kunstneriske og kulturelle dimittender og humanistiske dimittender generelt bliver mindre, jo ældre dimittendårgangene er. Figur 3. Beskæftigelsesgrader i 21 for kunstneriske og kulturelle dimittender og dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser efter dimittendårgang Fuld og næsten fuld beskæftigelse humanister Fuld og næsten fuld beskæftigelse KUM Fuld beskæftigelse KUM Delvis beskæftigelse KUM Næsten fuld beskæftigelse KUM Hel eller delvis ledighed KUM Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad i 21 er opgjort for årgangene 2-29, der var i dimittender i arbejdsstyrken ultimo november 21. Der er forholdsvis store forskelle på beskæftigelsesgraderne for dimittenderne fra de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner. Figur 4 viser, at dimittender fra Syddansk Musikkonserva- 7 I denne rapport ses kun på beskæftigelsesgraderne for 29 og 21, fordi beskæftigelsesgraderne for 211 vurderes at være et for usikkert mål for, om man rent faktisk er beskæftiget. Årsagen er, at der endnu ikke eksisterer oplysninger om, hvorvidt personen er i arbejdsstyrken ultimo november 211. Tilknytningen til arbejdsmarkedet i 211 belyses i stedet via ledighedsprocenter. 1

11 torium og Skuespillerskole (musik) og Det Informationsvidenskabelige Akademi med henholdsvis 92,7 pct. og 92,1 pct. har de største andele af dimittender, der enten er fuldt eller næsten fuldt beskæftigede. De tre scenekunstskoler og dernæst Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (kunsthåndværk) har de laveste andele af dimittender, der enten er fuldt eller næsten fuldt beskæftigede. Som det vil fremgå længere fremme i rapporten, har dimittenderne fra scenekunstskolerne trods de forholdsvis lave beskæftigelsesgrader relativt høje erhvervsindkomster. Figur 4. Beskæftigelsesgrader i 21, fordelt på uddannelsesinstitution AAA KADK-KA KADK-KD KADK- KADK-KS DK DKDM RMC DJM SMSK-M SMSK-S STS SskA KAB DDF IVA KHV Hel eller delvis ledighed Delvis beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse Fuld beskæftigelse Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad i 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. I lighed med de tidligere beskæftigelsesrapporter anvendes en opdeling af arbejdsmarkedet, der tidligere er foretaget og beskrevet af KUR. Det drejer sig om tre typer af delarbejdsmarkeder, som dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser går ud til. De tre delarbejdsmarkeder er henholdsvis: Det velorganiserede arbejdsmarked Det semiorganiserede arbejdsmarked Det øvrige kulturelle arbejdsmarked Det velorganiserede arbejdsmarked omfatter arbejdsmarkedet for uddannede inden for informationsvidenskab og kulturformidling, arkitekter samt konservatorer. Det velorganiserede arbejdsmarked er velstruktureret og gennemsigtigt på både udbuds- og efterspørgselssiden i form af overenskomster og velorganiserede arbejdsgivere. Tabel 5 viser beskæftigelsesgraderne for det velorganiserede arbejdsmarked. Generelt var mindst 9 pct. af dimittenderne fra Det Informationsvidenskabelige Akademi og Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (konservering) fuldt eller næsten fuldt beskæftigede i 21. For dimittenderne fra Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (arkitektur) var andelen af fuldt eller næsten fuldt beskæftigede på omkring 8 pct. Ses der på udviklingen i beskæftigelsesgraderne fra 29 til 21 har dimittenderne fra Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (arkitektur) et mindre fald, mens dimittenderne fra Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (konservering), Arkitektskolen Aarhus og Det Informationsvidenskabelige har mindre stigninger. 11

12 Tabel 5. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det velorganiserede arbejdsmarked (i procent) AAA KADK-KA KADK-KS IVA Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 73,7 71,5 71,5 67, 82,7 88,7 87,5 87,6 Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 7,8 1,9 9,4 1,8 6,2 3,1 4,9 4,5 Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 81,6 82,5 8,9 77,8 88,9 91,8 92,4 92,1 Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 13, 12,8 13,8 16,6 11,1 6,2 6,2 6,6 Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 5,4 4,7 5,2 5,7, 2,1 1,3 1,3 I alt Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 29 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. Det semiorganiserede arbejdsmarked omfatter dimittender fra designskolerne og musikkonservatorierne. Her finder man både en række velstrukturerede jobmuligheder og projektansættelser. Tabel 6 viser, at beskæftigelsesgraden for disse dimittender har været faldende fra 29 til 21. Faldet har været størst for dimittenderne fra Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (kunsthåndværk). Tabel 6. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det semiorganiserede arbejdsmarked designskolerne (i procent) DK KADK-KD KADK-KHV Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 66,6 67, 66,4 65,2 53,9 6, Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 12, 8,3 9, 8,7 23,6 11, Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 78,6 75,3 75,5 74, 77,5 71, Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 15, 18, 18,5 17,2 19,1 24, Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 6,4 6,8 6, 8,9 3,4 5, I alt Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 29 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. Arbejdsmarkedsvilkårene for de udøvende musikere på konservatorieområdet er forskellige. Arbejdsmarkedet for klassiske udøvende musikere er præget af mange faste stillinger i orkestre, kor, ensembler mv., hvorimod arbejdsmarkedet for rytmiske udøvende musikere i højere grad er præget af freelanceansættelser, projektansættelser og lignende. Disse forhold må tages i betragtning ved en sammenligning af beskæftigelsesgraden for dimittenderne. Tabel 7 viser, at beskæftigelsesgraden for dimittender fra de fleste konservatorier ligger omkring eller over 9 pct. For dimittender fra Rytmisk Musikkonservatorium ligger beskæftigelsesgraden med 83,7 pct. dog noget lavere. Dette er helt forventeligt, da arbejdsmarkedet for rytmisk musik ikke i samme grad er præget af faste stillinger. Tabellen viser, at beskæftigelsesgraderne for dimittender fra konservatorierne har været nogenlunde konstante fra 29 til 21. Den største udvikling er for dimittenderne fra Det Kgl. Dansk Musikkonservatorium som har en mindre stigning. 12

13 Tabel 7. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det semiorganiserede arbejdsmarked konservatorierne (i procent) DKDM RMC DJM SMSK-M Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 81,6 84,2 71, 73,6 8,5 82,7 85,2 82,7 Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 8, 7,2 12,8 1,1 11,1 8, 7,2 1, Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 89,6 91,4 83,8 83,7 91,5 9,7 92,5 92,7 Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 8,9 7,2 14,1 12,3 7,5 8,7 6,2 5,2 Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 1,5 1,4 2, 4,,9,5 1,3 2,1 I alt Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 29 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. Det øvrige kulturelle arbejdsmarked omfatter dimittender fra Den Danske Filmskole, Kunstakademiets Billedkunstskoler og scenekunstskolerne. Dette heterogene arbejdsmarked er i høj grad præget af projektansættelser og andre tidsbegrænsede ansættelser og kombinationer af ansættelsesformer, herunder freelance-virksomhed, hvilket afspejler sig i dimittendernes grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 8 viser, at beskæftigelsesgraden for dimittender fra scenekunstskolerne ligger forholdsvist lavt og er faldende fra 29 til 21 for Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (scenekunst) og Statens Teaterskole. Skuespillerskolen i Aarhus har derimod stigende beskæftigelsesgrader fra 29 til 21. Dimittenderne fra Den Danske Filmskole og især Kunstakademiets Billedkunstskoler har begge faldende beskæftigelsesgrader fra 29 til 21. For dimittenderne fra Kunstakademiets Billedkunstskoler hænger det sammen med at de blev ramt relativt hårdt af ledighed i 21. Tabel 8. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det øvrige kulturelle arbejdsmarked (i procent) STS SMSK-S SskA KAB DDF Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 48,2 54,9 43,5 42,9 3,4 45,9 75,7 63,1 72,3 61,5 Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 24,1 14,3 24,2 12,7 21,7 18, 7,6 7,6 9,7 15,5 Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 72,4 69,2 67,7 55,6 52,2 63,9 83,3 7,7 82,1 77, Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 22,6 28, 21, 31,7 42, 34,4 11, 18,2 13,3 19,3 Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 5, 2,7 11,3 12,7 5,8 1,6 5,7 11,1 4,6 3,7 I alt Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 29 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. Arbejdsstedets fysiske beliggenhed Geografisk mobilitet vil ofte medføre et højere beskæftigelsesniveau. Tabel 9 viser fordelingen af dimittender efter den region, hvor deres arbejdssted er fysisk beliggende. Tabellen viser, at de kunstneriske og kulturelle dimittender har en tendens til at blive beskæftiget i den region, hvor uddannelsesinstitutionen befinder sig, men også at mange dimittender generelt finder beskæftigelse i hovedstaden. Således arbejder over 9 pct. af de beskæftigede dimittender fra hhv. Den Danske Filmskole, arkitekterne og designerne fra Kunstakademiets skole i København og Kunstakademiets Billedkunstskoler i hovedstadsområdet. Der var færrest dimittender, som arbejder i region Nordjylland og region Sjælland. 13

14 Tabel 9. Beskæftigede efter arbejdsstedsregion i 211 (i procent) Region Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland AAA 24,7 2,6 11, 58,3 3,4 1 KADK-KA 91,3 4,6 2,1 1,7,4 1 KADK-KD 91,4 3,3 2,1 3,,2 1 KADK-KHV 64, 1,1 6,7 13,5 5,6 1 KADK-KS 74, 5,2 12,5 6,3 2,1 1 DK 41,4 2,5 27,6 26,2 2,3 1 DKDM 72,9 9,2 7,4 9,9,7 1 RMC 77,2 17,6 2,6 2,6. 1 DJM 19,9 3, 11,3 45,7 2,1 1 SMSK-M 25,2 6,5 53,6 11,8 2,8 1 SMSK-S 59,6 3,8 17,3 7,7 11,5 1 STS 76,5 2,6 4,6 6,5 9,8 1 SskA 32,7 4,1 12,2 26,5 24,5 1 KAB 91,3 3,1 2,5 3,1. 1 DDF 95,6 2,5 1,3,6. 1 IVA 57,2 9,8 1, 13,6 9,5 1 I alt 58,8 5,7 1,7 19,8 5,1 1 Note: Dimittendernes beskæftigelse fordelt efter arbejdsstedsregion (den region, hvor arbejdsstedet er fysisk placeret) i 211 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var beskæftigede ultimo november 21. Region Region Region I alt Arbejdsmarkedsstatus Figur 5 viser fordelingen af dimittender efter arbejdsmarkedsstatus. Andelen af dimittender, der er selvstændige, varierer en del mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner. Kunstakademiets Billedkunstskoler har med 57,5 pct. den største andel af dimittender, der er selvstændige. Den Danske Filmskole og de to designskoler har ligeledes store andele af dimittender, der arbejder som selvstændige. Blandt dimittender, der er beskæftigede som lønmodtagere, er dimittenderne fra arkitektskolerne, scenekunstskolerne, designskolerne og Den Danske Filmskole oftest ansat i den private sektor, mens dimittenderne fra konservatorierne, Det Informationsvidenskabelige Akademi og Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (konservering) i større udstrækning er ansat i den offentlige sektor. Figur 5. Arbejdsmarkedsstatus i 211, fordelt efter uddannelsesinstitution AAA KADK-KA KADK-KD KADK-KHV KADK-KS DK DKDM RMC DJM SMSK-M SMSK-S STS SskA KAB DDF IVA Selvstændige og medarbejdende ægtefæller Lønmodtagere offentlige sektor Lønmodtagere private sektor Note: Arbejdsmarkedsstatus i 211 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var beskæftigede ultimo november

15 Indkomster Dimittendernes indkomstniveau og udviklingen heri er et vigtigt kriterium for at vurdere uddannelsesinstitutionernes evne til at uddanne til beskæftigelse. Til det formål anvendes erhvervsindkomsten, fordi den er direkte knyttet til indtjeningen fra det erhvervsarbejde, som dimittenderne måtte opnå efter endt uddannelse. Erhvervsindkomsten indeholder i modsætning til personindkomsten ikke diverse overførselsindkomster. Tabel 1 viser at gennemsnitsindkomsten for de kunstneriske og kulturelle dimittender var på 36. kr. i 21, mens den var på 356. kr. for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. De kunstneriske og kulturelle dimittendernes erhvervsindkomster er dermed i gennemsnit 14 pct. lavere end indkomsten for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. De kunstneriske og kulturelle dimittenders gennemsnitlige erhvervsindkomst i 21 og 211 ligger på samme niveau, hvorimod dimittenderne fra de humanistiske lange videregående uddannelser har haft en stigning på 2,3 pct. Tabel 1 viser også, at den gennemsnitlige erhvervsindkomst varierer en del mellem uddannelsesinstitutionerne. Dimittender fra Den Danske Filmskole har den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst i 21. Herefter følger dimittenderne fra Arkitektskolen i Aarhus og scenekunstskolerne i Aarhus og København. Dimittenderne fra Kunstakademiets Billedkunstskoler og kunsthåndværkerne fra Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering har de lavest gennemsnitlige erhvervsindkomster. Tabellen viser også, at dimittender fra scenekunstskolerne har forholdsvis høje erhvervsindkomster på trods af, at de har en lavere beskæftigelsesgrad end de andre dimittender. Skuespillerne fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole har et stort fald i den gennemsnitlige erhvervsindkomst fra 29 til 21. Årsagen er, at der er enkelte dimittender som har haft lave erhvervsindkomster i 21. Da de seneste 1 dimittendårgange udgør en forholdsvis lille gruppe påvirkes gennemsnittet derfor meget i nedadgående retning. Tabel 1. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i 29 og 21, fordelt efter uddannelsesinstitution i pct. AAA ,6 KADK-KA ,7 KADK-KD ,7 KADK-KHV ,8 KADK-KS ,7 DK ,4 DKDM ,8 RMC ,2 DJM ,2 SMSK-M ,8 SMSK-S , STS ,4 SskA ,2 KAB ,4 DDF ,2 IVA , I alt ,2 Humanister ,3 Note: Den gennemsnitlige erhvervsindkomst i 29 er opgjort for dimittender fra årgangene , der var beskæftigede ultimo november 29. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst i 21 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var beskæftigede ultimo november 21. Udviklingen fra 29 til 21 er beregnet på de ikke afrundede tal. Indkomst fra udlandet skal selvangives i Danmark, og den vil derfor indgå i erhvervsindkomsten. Det gælder, uanset om personen har optjent indkomsten, mens han har været bosiddende i Danmark eller ej. Hvis personen ikke har været beskæftiget i Danmark, vil dimittenden dog ikke indgå i populationen af beskæftigede, og dermed vil erhvervsindkomsten heller ikke indgå. Flere af uddannelsesinstitutionerne har i deres høringssvar skrevet, at de mener, at en del dimittender har indkomst fra udlandet. Dette vil 15

16 kunne medvirke til en underestimering af dimittendernes beskæftigelsesgrad og af den gennemsnitlige erhvervsindkomst. Jævnfør tidligere rapporter kan den gennemsnitlige erhvervsindkomst for dimittender fra Kunstakademiets Billedkunstskoler fluktuere en del fra år til år. En medvirkende årsag er, at mange dimittender fra Kunstakademiets Billedkunstskoler er beskæftigede som selvstændige. Dette forhold gør sig også gældende for dimittender fra Den Danske Filmskole og dimittender fra designskolerne. En anden medvirkende årsag er, at nogle billedkunstnere kan have ekstraordinært høje indkomster i nogle år, hvilket kan påvirke gennemsnittet meget. Endelig vil erhvervsindkomsten også blive påvirket negativt, når dimittender, der tjener godt, bosætter sig i udlandet. Tabel 11 viser både den gennemsnitlige erhvervsindkomst og den gennemsnitlige personindkomst for de kunstneriske og kulturelle dimittender i 21. For dimittender fra en række af uddannelsesinstitutionerne ligger personindkomsten en del over erhvervsindkomsten. Det er især tilfældet for scenekunstskolerne og Kunstakademiets Billedkunstskoler. For scenekunstnere er forklaringen, at dimittender fra scenekunstskolerne har lavere beskæftigelsesgrader end de andre dimittender. Derfor har scenekunstnere højere overførselsindkomster. For billedkunstnere er den primære årsag, at kunststøtte indgår i personindkomsten, men ikke i erhvervsindkomsten. Tabel 11. Gennemsnitlig erhvervs- og personindkomst i 21, fordelt efter uddannelsesinstitution Erhvervsindkomst Personindkomst AAA KADK-KA KADK-KD KADK-KHV KADK-KS DK DKDM RMC DJM SMSK-M SMS-KS STS SskA KAB DDF IVA I alt Note: Den gennemsnitlige erhvervsindkomst og den gennemsnitlige personindkomst i 21 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var i beskæftigelse ultimo november 21. Erhvervs- og personindkomsten er afrundet til hele tusinder. Del 2 De enkelte uddannelser Konservatorierne (DJM, DKDM, RMC og SMSK-M) Figur 6 viser, at ledighedsprocenten er nogenlunde uændret fra 21 til 211 for dimittender fra konservatoriernes klassiske og øvrige uddannelser, mens der er et større fald i ledigheden for dimittenderne fra konservatoriernes rytmiske uddannelser. 16

17 Figur 6. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter uddannelseskategori Klassiske Rytmiske Øvrige Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Figur 7 viser at ledighedsprocenten for dimittenderne fra de klassiske uddannelseskategorier også er nogenlunde konstant fra 21 til 211 når de enkelte konservatorier betragtes. Figuren viser også at faldet i ledigheden for dimittenderne fra de rytmiske uddannelser især skyldes, et større fald i ledigheden for de rytmisk uddannede fra Rytmisk Musikkonservatorium. For dimittenderne fra uddannelseskategorien øvrige falder ledigheden også for dimittenderne fra det Rytmiske Musikkonservatorium og det Jyske Musikkonservatorium, mens den stiger for dimittenderne fra det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Figur 7. 12, Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter konservatorium og uddannelseskategori , 8, 6, 4, 2,, Klassisk Øvrige Rytmisk Øvrige Klassisk Rytmisk Øvrige Klassisk Rytmisk Øvrige DKDM RMC DJM SMSK-M Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Tabel 12 viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for 21 efter konservatorium og uddannelseskategori. Som det fremgår, er der en vis variation i den gennemsnitlige erhvervsindkomst mellem konservatorierne for især de øvrige uddannede og de rytmisk uddannede. De rytmisk uddannede dimittender har de laveste gennemsnitlige erhvervsindkomster. 17

18 Tabel 12. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i 21 efter konservatorium og uddannelseskategori Klassisk Rytmisk Øvrige DKDM RMC DJM SMSK-M I alt Note: Dimittendernes erhvervsindkomst for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var beskæftigede ultimo november 21. Arkitekt- og designuddannelserne (AAA, KADK-KA, KADK-KD, DK og KADK-KHV) Figur 8 viser, at der er ledigheden for dimittenderne fra de fleste uddannelsesretninger fra arkitektuddannelserne falder fra 21 til 211. De er kun dimittenderne inden for design fra Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering som har en mindre stigning i ledigheden. Figur 8. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter arkitektskole og uddannelsesretning Bygningskunst Arkitektonisk planlægning Design Bygningskunst Arkitektonisk planlægning Design AAA KADK-KA Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Figur 9 viser, at ledighedsprocenten har været faldende for de fleste uddannelsesretninger ved Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (design). Dimittenderne fra uddannelsesretningen scenografi har dog haft en stigning i deres ledighedsprocent. 18

19 Figur 9. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (design), fordelt efter uddannelsesretning Beklædning Digital Design Industriel Design Keramik og Glas Møbel- og Rumdesign Scenografi Tekstil Visuel Kommunikation Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Figur 1 viser, at dimittender fra de fleste uddannelsesretninger fra Designskolen Kolding har enten konstant eller faldende ledighed fra 21 til 211. Det største fald i ledigheden er inden for tekstil. Figur 1. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Designskolen Kolding, fordelt efter uddannelsesretning Grafisk Design Illustration Industrielt Design Interaktive Medier Keramik Mode Tekstil Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Figur 11 viser, at dimittender fra Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (konservering) har små stigninger i ledigheden inden for begge uddannelsesretninger fra 21 til

20 Figur 11. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering (kunsthåndværk), fordelt efter uddannelsesretning Kunsthåndværker Glas Kunsthåndværker Keramik Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Scenekunstskolerne (STS, SMSK-S og SskA) Figur 12 viser, at ledighedsprocenten har været faldende for de fleste af scenekunstskolernes uddannelsesretninger. De største fald har været for dimittender inden for uddannelsesretningerne instruktør og scenegraf fra Statens Teaterskole. Dimittenderne fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og teaterteknikerne fra Statens Teaterskole har en stigning i ledigheden. Sceneproducenterne ved Statens Teaterskole har en relativ høj ledighed i 211. Oplysningerne for 21 er ikke vist, idet antallet af dimittender er under fem. Figur 12. Ledighedsprocent i 21 og 211 for scenekunstskoler Skuespillerskolen ved Syddansk Aarhus teater skuespiller musikkonservatorium og skuespillerskole skuespiller Statens teaterskole danser Statens teaterskole instruktør Statens teaterskole sceneproducent Statens teaterskole scenograf Statens teaterskole skuespiller Statens teaterskole teatertekniker Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene

Beskæftigelsesrapport 2012

Beskæftigelsesrapport 2012 Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Oktober 212 Forord Beskæftigelsesrapport

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 211 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 211 Forord Beskæftigelsesrapport 211 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 21 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 21 Forord Beskæftigelsesrapport 21 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 2009 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 2009 Forord Beskæftigelsesrapport 2009 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2005

Beskæftigelsesrapport 2005 KULTURMINISTERIETS REKTORER Beskæftigelsesrapport 2005 Kandidater uddannet ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Januar 2006 ISSN: 1901-7235 Kulturministeriets Rektorer

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2008. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2008. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 2008 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet oktober 2008 1 ISSN 1604-6730 (trykte udgave) ISSN 1901-7235 (online udgave) Oktober 2008 Kulturministeriets

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt ISSN 1604-6730 Kulturministeriets Rektorer c/o Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 1435 København K. Tlf. 32 68 60 08 e-mail:

Læs mere

& KULTURMINISTERIETS REKTORER

& KULTURMINISTERIETS REKTORER & KULTURMINISTERIETS REKTORER Opdatering af Beskæftigelsesrapport 2004 Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af resultater og konklusioner... 1 2. Datagrundlaget... 3 3. Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 2007 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Side 2 af 47 ISSN 1604-6730 (trykte udgave) ISSN 1901-7235 (online udgave) December 2007. Kulturministeriets

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013

Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013 Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013 1 / 11 1 Indledning Beskæftigelsesstatistikken for dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser viser hvorledes

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser Version 2014-06-26 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2014 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus,

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 Rytmisk Musikkonservatorium 01.02.06 Rytmisk Musikkonservatorium - 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 1. Indledning Rytmisk Musikkonservatorium

Læs mere

Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner

Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner Af Eva Fønss-Jørgensen Statsbiblioteket 21. september 2002 Kulturministeriets Udvalg om Bevaring af den Digitale Kulturarv har bedt

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 15-09-17 BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 15 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Skoler for Arkitektur,

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse Page 1/30 1.0 Indledende bemærkninger Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse foretaget blandt Designskolen Koldings dimittender fra 2000-2009. Undersøgelsen

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14 Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet LBK nr 732 af 14/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02016-5 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende

Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende BEK nr 1550 af 23/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmaked og Rekruttering, j.nr. 2014-3766 Senere

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Forslag. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af kulturministeren (Marianne Jelved) Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Kapitel

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

På vej mod et nyt koncept

På vej mod et nyt koncept På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

FREMTIDIG ORGANISERING AF KULTURMINISTERIETS VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

FREMTIDIG ORGANISERING AF KULTURMINISTERIETS VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Struktur- og samarbejdsudvalget FREMTIDIG ORGANISERING AF KULTURMINISTERIETS VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 7. januar 2009 1. Indledning Kort gennemgang af udvalgets opgave Folketinget 1 vedtog i efteråret 2006

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Kommissorium. Det er en forudsætning for udvalgets arbejde, at der fortsat udbydes videregående kunstneriske uddannelser i hele landet.

Kommissorium. Det er en forudsætning for udvalgets arbejde, at der fortsat udbydes videregående kunstneriske uddannelser i hele landet. BILAG 1 Maj 2007 Kommissorium Udvalg om mulige fusioner, forpligtende samarbejder og andre faglige og administrative fællesskaber inden for Kulturministeriets videregående uddannelser Som et led i Flerårsaftalen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Uddannelser i oplevelsesøkonomien Anslag til et faktaark

Uddannelser i oplevelsesøkonomien Anslag til et faktaark Uddannelser i oplevelsesøkonomien Anslag til et faktaark Feltafgrænsning Afgrænsning af søgefeltet 1 er baseret på følgende hovedkriterier: Er uddannelsen SU-berettiget og/eller er uddannelsen inden for

Læs mere

Ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Udkast til høring Ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 14. januar 2011 Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere