Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3"

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i ledelse og informatik i byggeriet. Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, 6.3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 6. oktober behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsen tager sigte på at uddanne kandidater som kan varetage funktioner som koordinator, projektleder eller projekteringsleder i byggeriet, dvs. stillinger hvor specificering, produktion og forvaltning af tekniske data udgør en central del af jobbet. Det kan være ledelses- og koordinationsfunktioner hos entreprenører og udførende virksomheder (både planlægningsopgaver, innovation, og byggestyring), men også job hos projekterende virksomheder (arkitekter og ingeniører), i den kommunale byggesagsbehandling, i virksomheder der udvikler nye komponenter og materialer, i kvalitetskontrolfunktioner samt en række opgaver i de organisationer beskæftiger sig med digitalisering af byggeprocesserne. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Akkrediteringsrådet 1. november 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon E-post CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post Sagsnr Dok nr Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 10. oktober 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. oktober 20. oktober 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i ledelse og informatik i byggeriet Master of Science and Technology (Construction Management and Informatics) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8362 AUDD 8362 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelserne/bygning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i februar Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav - Bestået professionsbacheloruddannelse i byggekonstruktion - Bestået bacheloruddannelser inden for bygge- og anlægsområdet 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 - Bestået diplomingeniøruddannelser inden for bygge- og anlægsområdet Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de kommende studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af studieordningen samt universitets hjemmeside, såfremt der er flere uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Ballerup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Uddannelsen i Ledelse og informatik i byggeriet handler om digitaliseringens anvendelse, muligheder og konsekvenser for byggeriets produkter og processer. Under uddannelsen vil du opnå kendskab til tekniske, økonomiske, organisatoriske og samfundsmæssige forhold ved byggeri og anlæg. Du lærer om byggeriets organisation, informationsadfærd og kommunikationsprocesser og om byggeriets teknologi og udviklingsprogrammer: nyindustrialisering, trimmet byggeri, værdibaseret ledelse, forretningsudvikling, bæredygtigt byggeri m.m. Undervisningen går i dybden med forståelsen af bygningsinformatiksystemer (BIM), deres anvendelse og strukturer, betingelser, konsekvenser og muligheder. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Studiet lægger vægt på udviklingen af en integreret forståelse af relationer mellem IT-teknologier, byggeorganisationer og byggeteknologi og på udvikling af kompetencer til vurdering af digitaliseringens muligheder og betydning for den samlede byggeproces. Studiet giver dig baggrund for at lede, udvikle og koordinere komplekse byggeprocesser fra design over udførelse til drift, samt varetage funktioner i udviklingen af digitaliseringsprocesserne. Jobmulighederne ligger hos alle byggeriets parter, både tegnestuer, rådgivere, entreprenører og driftsorganisationer og som selvstændig konsulent. Du kan typisk varetage stillinger som projektleder, projekteringsleder, udviklingsleder eller BIM-manager. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information.

4 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 ª Kandidatuddannelse i ledelse og informatik i byggeriet Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2011

6 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af vurderingerne... 6 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 18 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet består af: Kernefaglig ekspert Professor Bengt Hansson, Avdelningen för Byggproduktion, Lunds Universitet Aftagerrepræsentant Direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 5. juli 2011 modtaget brev og notat fra Kulturministeriet vedr. beslægtede uddannelser på Kulturministeriets område. 10. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation vedr. tekst til Uddannelsesguiden. 15. august 2011 modtaget supplerende dokumentation vedr. Kulturministeriets bemærkninger af 5. juli Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august 2011 Høringssvar modtaget 12. september 2011 Det bemærkes, at kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingerne af beslægtede uddannelser og af aftagernes behov for en kandidatuddannelse frem for en masteruddannelse er ændret på baggrund af høringssvaret. Det bemærkes, at kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af om uddannelsens kompetenceprofil svarer til dens titel og navn er ændret på baggrund af høringssvaret. Sagsbehandling afsluttet 22. september 2011 Bemærkninger Den danske titel er ændret fra cand.scient.techn. i byggeri og informatik til cand.scient.techn. i ledelse og informatik i byggeriet på baggrund af høringssvaret. Den engelske titel er ændret fra Master of Science and Technology (Building Information Management) til Master of Science and Technology (Construction Management and Informatics) på baggrund af høringssvaret. 5

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurdering, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Ballerup Sprog Dansk Hovedområde Det teknisk-naturvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende studerende årligt Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. februar 2012 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 7

12 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsen tager sigte på at uddanne kandidater som kan varetage funktioner som koordinator, projektleder eller projekteringsleder i byggeriet, dvs. stillinger hvor specificering, produktion og forvaltning af tekniske data udgør en central del af jobbet. Det kan være ledelses- og koordinationsfunktioner hos entreprenører og udførende virksomheder (både planlægningsopgaver, innovation, og byggestyring), men også job hos projekterende virksomheder (arkitekter og ingeniører), i den kommunale byggesagsbehandling, i virksomheder der udvikler nye komponenter og materialer, i kvalitetskontrolfunktioner samt en række opgaver i de organisationer beskæftiger sig med digitalisering af byggeprocesserne. (Ansøgning, s. 73) Uddannelsens kompetenceprofil Viden: Skal have viden om byggeprocessens organisering og om sammenhænge mellem information, økonomi, teknik, organisation og ledelse der på de centrale områder er baseret på solid international forskning inden for et fagområde Skal have viden om byggeriets datamodeller og grundlæggende viden om problemstillinger forbundet med informationsadfærd, distribution af information og anvendelse af forskellige datamodeller og kommunikationssystemer Skal have viden om byggeriets institutioner og innovationsbetingelser, og centrale teknologiske og organisatoriske sammenhænge i byggeprocessen På et videnskabeligt grundlag kunne reflektere kritisk over komplekse ledelses-, koordinations- og reguleringsproblemstillinger i byggeprocessen Færdigheder: Skal mestre videnskabelige metoder og redskaber samt have opnået generelle analytiske færdigheder der knytter sig til identifikation og mestring af ledelses og koordinationsopgaver i byggesektoren Kan redegøre for informationsstrukturer i forskellige former for byggeentrepriser og byggeorganisationer, og kunne anvende disse til kritisk at analysere beslutninger og muligheder for organisering i relation til udvalgte byggereguleringsområder Skal kunne formidle og diskutere væsentlige sammenhænge mellem organisation, teknologi og effektivitet i byggeprojekter, med sigte på både fagfæller og andre eksterne og interne parter i byggeriet Kompetencer: Kan styre komplekse, uforudsigelige arbejds- og udviklingssituationer i byggeriet, og påtage sig lederskab med iagttagelse af professionel faglig etik Kan identificere mulige problemer i byggeprocessens informationsflow med henblik på opfyldelse af forretningsmæssige og reguleringsmæssige fordringer, samt foreslå hensigtsmæssige forandringer i organisation og teknologi Kan igangsætte og gennemføre tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde og kommunikere problemstillinger, løsninger og konsekvenser målrettet mod forskellige sociale og faglige grupper (Udkast til studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.techn. i Byggeri og Informatik, s. 5f) 8

13 Uddannelsens struktur (Udkast til studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.techn. i Byggeri og Informatik, s. 7f) 9

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet er en tværvidenskabelig uddannelsen, der skal give kandidaten viden, færdigheder og kompetencer inden for organisation, byggeteknologi og informatik, primært med henblik på at kvalificere til jobfunktioner inden for byggebranchen. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra den grundforståelse, at informations- og kommunikationsteknologier i stigende grad øver indflydelse på alle dele af byggeprocessen: på byggeteknikker, på lovgivningen, ydelsesbeskrivelser og byggeprocesser, byggeriets kvalitet og effektivitet, og på (valget af) byggematerialer. Dermed former informations- og kommunikationsteknologierne i stigende grad beslutninger og beslutningsprocesser i hele byggeriets værdikæde. Den stærke betoning af informationsteknologien som gennemgående optik på byggeprocesserne og som medium for operationalisering af den byggetekniske viden, adskiller uddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet, fra sammenlignelige uddannelser. (Ansøgning, s. 14) Ifølge ansøgningen vil kandidater i ledelse og informatik i byggeriet kunne varetage funktioner som koordinator, projektleder eller projekteringsleder i byggeriet, dvs. stillinger hvor specificering, produktion og forvaltning af tekniske data udgør en central del af jobbet. Det kan være ledelses- og koordinationsfunktioner hos entreprenører og udførende virksomheder (både planlægningsopgaver, innovation, og byggestyring), men også job hos projekterende virksomheder (arkitekter og ingeniører), i den kommunale byggesagsbehandling, i virksomheder der udvikler nye komponenter og materialer, i kvalitetskontrolfunktioner samt en række opgaver i de organisationer som beskæftiger sig med digitalisering af byggeprocesserne. (Ansøgning, s. 1) Det er vurderingen, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, som hænger sammen med uddannelsens kompetenceprofil, idet kandidaten skal opnå kompetencer til at styre kommunikationen mellem forskellige informationsteknologier og faggrupper inden for byggebranchen. Det fremgår eksempelvis af uddannelsens kompetenceprofil, at kandidaten Skal have viden om byggeriets datamodeller og grundlæggende viden om problemstillinger forbundet med informationsadfærd, distribution af information og anvendelse af forskellige datamodeller og kommunikationssystemer. Endvidere fremgår det, at kandidaten kan mestre videnskabelige metoder og redskaber samt have opnået generelle analytiske færdigheder der knytter sig til identifikation og mestring af ledelses- og koordinationsopgaver i byggesektoren. (Udkast til studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.techn. i Byggeri og Informatik, s. 5f) Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Udviklingen af uddannelsen er blevet gennemført i to faser: Først en udviklingsfase hvor skitsen til uddannelseskonceptet er blevet diskuteret på dialogmøder mellem enkelte virksomheder og organisationer samt repræsentanter fra Statens byggeforskningsinstitut (SBi), som er en del af Aalborg Universitet. Efterfølgende har planlægningsgruppen afholdt seminar med en gruppe af aftagere, som diskuterede udkastet til studieordningen. De eksterne dialogpartnere i udviklingsfasen har været: 10

15 - MT-Højgaard, v/niels Falck - Konstruktørforeningen v/jacob Ravn - Københavns Erhvervs Akademi v/claudio Testa - Enemærke og Petersen v/lars Jess Hansen - Arkidata v/peter Hauch - Diplomingeniøruddannelsen Byggeri og infrastruktur/ihk v/solbritt Christiansen og Lisbeth Lindbo Larsen (Ansøgning, s. 2) Resuméer af 8 interviews afholdt med nævnte aftagere er vedlagt som bilag 1.1, hvoraf det fremgår, at aftagerne har forholdt sig til uddannelsens faglige indhold på baggrund af skitseoplæg. Kommentarerne fra aftagerne er blevet indarbejdet i uddannelsesskitsen. Eksempelvis har de ført til en præcisering af videns- og kompetenceindholdet i fagsporet Byggeteknologi og regulering, hvor der er lagt eksplicit vægt på de ledelsesmæssige muligheder i forandringerne i byggeriets reguleringsformer og den institutionelle kompleksitet. Desuden er der udviklet et undervisningsmodul med indholdet strategi og forretningsdrift. (Ansøgning, s. 3) Dernæst har planlægningsgruppen afholdt seminar med en gruppe af aftagere d. 23. marts 2011, hvor uddannelsen blev præsenteret og udkastet til studieordningen drøftet. I alt deltog 12 repræsentanter fra byggebranchen og arkitektbranchen samt 6 repræsentanter fra Statens byggeforskningsinstitut (bilag 1.6). På baggrund af seminaret er udkastet til studieordningen blevet justeret, ligesom uddannelsens titel er blevet ændret. Alle deltagere i seminaret har desuden tilkendegivet, at de er interesserede i at deltage i en følgegruppe for uddannelsen. (Ansøgningen, s. 3) Endelig er uddannelsen blevet præsenteret og diskuteret på et møde i aftagerpanelet for School of Engineering and Science d. 28. april (bilag 1.7) Det er på den baggrund vurderingen, at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret og er kommet med konkrete input i forskellige faser af udviklingen af uddannelsen. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Ifølge ansøgningen peger en række brancheanalyser fra følgende organisationer på behovet for uddannelsen: - Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003, 2008, 2009) - Byggeriets Evalueringscenter (2002, 2006, 2008) - Bülow Management (2008) - Statens Byggeforskningsinstitut (2006, 2010) - Dansk Byggeri (2010) - BAT-Kartellet (2010) - McKinsey Consultants (2010) Alle analyserne peger ifølge ansøgningen på betydningen af kompetent ledelse for at opnå den ønskede produktivitet og kvalitet i byggeprojekter: De ovennævnte organisationers analyser af behovet for ledelse og lederkompetencer afspejler, at ledelse af byggeprojekter kræver udvidet forståelse for de mange niveauer af data og information der produceres i byggeriet, for temporalitet i data og information, og for effekterne for arbejdsprocesserne i hele byggeforløbet ved introduktion af digitale medier. Et af buddene på forbedring af byggebranchens produktivitet, samtidig med at kompleksiteten, konkurrencen og kravene stiger, har været at øge anvendelsen af informationsteknologi i form af BIM-modeller (Building Information Model). Mange forskellige typer af virksomheder og mange forskellige professioner samarbejder i byggeprojekter, og igennem projekterne produceres, transmitteres og anvendes store mængder data, i varierende formater, både inden for og mellem enhederne. Der er i branchen stor forvirring omkring hvad BIM egentligt er, og begrebet anvendes om mange forskellige former for informationsteknologi, og indtil videre har digitaliseringen, på trods af omfattende politiske og branchemæssige indsatser gennem 20 år, ikke medført de ønskede 11

16 forbedringer og effektiviseringer. Derimod er branchens diskussioner blevet aktualiseret med nye temaer som 'informations overload' og 'informationsgab'. Der er således behov for ledere der kan navigere i den voksende kompleksitet, og især indtænke anvendelsen af informationsteknologi i byggeprocesserne på en måde der er hensigtsmæssig og i samklang med (de nye) organisations-, samarbejds- og forretningsformer. (Ansøgning, s. 1f) I alt er 8 aftagere blevet interviewet på baggrund af et skitseoplæg til uddannelsen. Aftagerne giver alle udtryk for et behov for uddannelsen kompetenceprofil. Niels Falck fra MT-Højgaard udtaler eksempelvis: Ledere kan som regel enten det ene eller det andet [i.e. enten byggeledelse eller informatik], men der er behov for både/og, dvs. for ledere der forstår byggeprocessen og samtidig forstår det digitale univers, og kan anvende ICT (Information and communication technologies) hensigtsmæssigt. (Bilag 1.1, s. 1f) Det fremgår imidlertid ikke af interviewene, at aftagerne har forholdt sig systematisk til behovet for uddannelsen i relation til beslægtede uddannelser, men enkelte aftagere forholder sig dog til beslægtede uddannelser. Eksempelvis udtaler Claudio Testa fra Københavns Erhvervsakademi: Jeg synes uddannelsen lægger godt op til udnyttelsen af bygningskonstruktørens færdigheder, som en slags missing link mellem ingeniører og arkitekter (Bilag 1.1, s. 5). Videre udtaler han: Der mangler naturlige efteruddannelser for bygningskonstruktører. De skal stort set starte forfra på DTU og arkitekt. (Bilag 1.1, s. 6) Hvad angår uddannelsens type fremgår det af ansøgningen at: Flere deltagere på aftagerseminaret d. 23. marts gav endvidere udtryk for ønske om at denne, eller en anden form af uddannelsen med tilsvarende indhold, skulle kunne udbydes til arkitekter, og erfarne ledere i byggeriet som videreuddannelse (eksempelvis i form af en tilsvarende masteruddannelse, eller gennem mulighed for at tage uddannelsen som enkeltmoduler). (Ansøgning, s. 4) Sara Asmussen fra Tværsnit Arkitekter siger endvidere: Vi har dog stadig en stor efteruddannelses- opgave i branchen: De erfarne projektledere som er nødvendige for at gennemføre byggeri, skal efteruddannes i Informatik og BIM. Der er et stort behov for en stabil masteruddannelse på samme høje niveau som kandidatuddannelsen. (bilag 1.8) På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at såvel brancheanalyser som de interviewede aftageres behovstilkendegivelser bekræfter, at der er behov for uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes imidlertid kritisk, at aftagerne ikke har forholdt sig systematisk til beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler, men det fremgår dog af brancheanalyserne og aftagertilkendegivelserne, at der er et behov for ledere, der kan kombinere kompetencer inden for byggeri og informatik. Endvidere bemærkes det, at ansøgningen ikke forholder sig til, om der er behov for en kandidat eller en masteruddannelse, selvom flere aftagere tilkendegiver, at de har behov for en uddannelse på masterniveau. Universitetet skriver i høringssvaret af 12.september 2011: Det er korrekt at aftagerne ikke eksplicit og systematisk har forholdt sig til forskellene mellem Ledelse og informatik i byggeriet og beslægtede uddannelser. Dette skyldes flere forhold: dels har det været taken for granted i branchens diskussioner (bl.a. på baggrund af de citerede rapporter og undersøgelser) at de eksisterende civilingeniøruddannelser og arkitektuddannelser ikke opfylder branchens behov for byggelederkompetencer med fokus på informationsprocesser. Dels betyder interessen for udviklingen af bygningskonstruktørernes lederpotentialer, at førnævnte uddannelser [kandidatuddannelserne i byggeteknologi og bygningsdesign samt masteruddannelsen i ledelse af byggeri på DTU] ikke forekommer beslægtede. Og endeligt består aftagergruppen af virksomheder og organisationer med placering i hovedstadsområdet og på Sjælland, og disse har relativt lille interesse i beslægtede uddannelser med placering i Nordjylland. (Høringssvar modtaget d. 12. september 2011, s. 3) I forhold til om aftagerne udtrykker et behov for en kandidat eller en masteruddannelse skriver universitetet i høringssvaret af 12. september 2011: Vi vil gerne understrege, at det i udgangspunktet har været klart 12

17 udtrykt fra alle de involverede, at byggebranchen har behov for en kandidatuddannelse. Branchens organisationer (inklusive dialogpartnere og aftagerpanel) har utvetydigt ønsket en kandidatuddannelse med fokus på proceskompetencer og forretningsforhold, dvs. en heltidsuddannelse som på et solidt videnskabeligt grundlag videreudvikler den byggetekniske, byggefaglige og byggeorganisatoriske viden som gives i bacheloruddannelserne. En uddannelse der kan indtænke anvendelse og udvikling af de digitale teknologier igennem hele byggeprocessen, og udvikler kandidater der kan samarbejde med den mere partielle og dybdegående tekniske beregningskompetence som kendetegner civilingeniøruddannelserne. Branchen har peget på, at bygningskonstruktørerne aktuelt udgør en stor ressourcegruppe for udviklingen af digitaliserede byggeprocesser (se ansøgning, dokumentationsrapport, s.4) og at der i dag er meget begrænsede muligheder for at bygningskonstruktører kan videreudvikle deres kompetencer på kandidatniveau. På denne baggrund er udviklet en ny cand.scient.techn. uddannelse med fokus på byggeriets informationsprocesser og performance. (Høringssvar modtaget d. 12. september 2011, s. 3) Universitetet skriver videre i deres høringssvar af 12.september 2011: Når det af ansøgningen fremgår at: Flere deltagere på aftagerseminaret d. 23. marts gav endvidere udtryk for ønske om at denne, eller en anden form af uddannelsen med tilsvarende indhold, skulle kunne udbydes til arkitekter, og erfarne ledere i byggeriet som videreuddannelse (Akkrediteringsrapport, s.12) skal dette IKKE ses som et udtryk for, at der er uklarhed om, hvorvidt der er behov for en kandidat eller masteruddannelse. Tværtimod var dette en tilkendegivelse af, at kandidatuddannelsen (med sin faglige fokusering) OGSÅ ville være relevant for erfarne praktikere i byggeriet, men eftersom det er tvivlsomt om eksempelvis arkitekter vil tage endnu en kandidatuddannelse, luftede deltagere i panelet tanken om at vi kunne overveje OGSÅ at oprette en masteruddannelse. Der er enighed om, at branchen først og fremmest har behov for en kandidatuddannelse der kan videreudvikle relativt nyuddannede bachelorers kompetencer på et solidt videnskabeligt grundlag. Dette skal (også) ses i lyset af, at tidligere og eksisterende masteruddannelser inden for beslægtede fagområder (dvs. MBA BYG på Copenhagen Business School, og Master i ledelse af byggeri på DTU og Master i bygherrerådgivning, Arkitektskolen Århus) har kæmpet med et spinkelt optagelsesgrundlag og svag markedspositionering (se blandt andet ACE Denmarks turnusakkrediteringsrapport for masteruddannelse i ledelse af byggeri (DTU)). (Høringssvar modtaget d. 12. september 2011, s. 3) Beslægtede uddannelser Ifølge ansøgningen er kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet beslægtet med tre andre uddannelser på Aalborg Universitet. I skemaet nedenfor har universitetet fremstillet ligheder og forskelle mellem kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet og cand.scient.techn.-uddannelserne i hhv. byggeledelse og bygningsinformatik samt arkitekturspecialiseringen på kandidatuddannelsen i arkitektur og design. I skemaet er uddannelsens titel angivet med dens tidligere betegnelse byggeri og informatik. 13

18 (Ansøgning, s. 5) Som det fremgår af skemaet adskiller kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet (byggeri og informatik) sig fra byggeledelse ved at lægge mere vægt på sammenhængen mellem informatik og kommunikation. Bygningsinformatik er en it-ingeniørfaglig softwareudvikleruddannelse, som kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet adskiller sig fra ved at have fokus på kommunikative kompetencer, som skal sætte kandidaten i stand til at overføre data mellem forskellige parter i byggeprocessen. Endelig adskiller uddannelsen sig fra arkitekturspecialiseringen på arkitektur og design ved at have fokus på ledelse i byggeriget i et kommunikations- og informationsteknologisk perspektiv. Desuden er der den geografiske placering, som adskiller uddannelserne, idet ledelse og informatik i byggeriet skal placeres i Ballerup, mens de tre øvrige uddannelser ligger i Aalborg. Aalborg Universitet har den 15. august 2011 indsendt supplerende dokumentation vedr. Kulturministeriets bemærkninger af 5. juli 2011 om, at uddannelsen delvist giver viden, færdigheder og metoder, der også indgår som væsentlige elementer i arkitektuddannelsen. Af den supplerende dokumentation fremgår det bl.a.: I modsætning til arkitektuddannelsen hvor det kunstneriske eksperiment og det arkitektoniske udsagn er i fokus (iflg. studieordningen for arkitektuddannelsen), indeholder den skitserede cand.scient.techn.- uddannelse ingen æstetiske elementer, ingen formgivningselementer, og der er ingen interesse for informationsteknologien som designredskab eller opøvelse af fysisk rummelige kompetencer. Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet har til formål at uddanne ledere og koordinatorer til byggeriet. Den adskiller sig helt grundlæggende fra arkitekturuddannelserne ved et teoretisk grundgreb med eksplicitte referencer til socio-tekniske videnskaber og ingeniørvidenskaberne. (Supplerende dokumentation modtaget d. 15. august 2011 vedr. Kulturministeriets bemærkninger af 5. juli 2011) Vedr. Kulturministeriets bemærkninger om, at kandidaterne i mindre omfang vil henvende sig til det samme arbejdsmarked som arkitekterne, skriver Aalborg Universitet i den supplerende dokumentation af 15. august 2011: Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet retter sig mod byggelederfunktioner i bred forstand, dvs. at uddannelsen skal give kompetencer til at koordinere og lede dimensioner af byggeprocessen. Byggerådgivning og design er imidlertid langt fra uddannelsens kompetenceprofil, ligesom uddannelsen heller ikke sigter på at uddanne kandidater til toplederniveauer i byggebranchen. Byggeledelse som mellemlederområde er et etableret og veludviklet arbejdsmarked for både ingeniøruddannelser og 14

19 konstruktøruddannelser, og byggeledelse anses ikke for et arbejdsmarked, hvor kandidater fra arkitektskolen kan siges at have en historisk betinget fortrinsret frem for ingeniørkandidater. Tværtimod er byggebranchen under kraftig forandring, og branchen eftersøger nye lederkompetencer, gerne med udgangspunkt i bygningskonstruktørens faglige kompetencer. (Supplerende dokumentation modtaget d. 15. august 2011 vedr. Kulturministeriets bemærkninger af 5. juli 2011) Ansøgningen forholder sig ikke til de beslægtede kandidatuddannelser i byggeteknologi og bygningsdesign samt masteruddannelsen i ledelse af byggeri på DTU. Universitetet skriver i høringssvaret til akkrediteringsrapporten af 12. september 2011: Vi gør opmærksom på, at der er så betydelige forskelle mellem Ledelse og informatik i byggeriet og de tre nævnte uddannelser på DTU (kandidatuddannelserne i Byggeteknologi og Bygningsdesign, samt masteruddannelsen i ledelse af byggeri), at vi ikke har betragtet disse som beslægtede med Byggeri og Informatik, og vi har derfor ikke i udgangspunktet fundet det fornødent at redegøre for forskellene. På foranledning af ACE redegør vi for forskellene nedenfor med udgangspunkt i studieordninger og beskrivelser for de tre uddannelser, som de er beskrevet på Først en skematisk opstilling som beskriver ligheder og forskelle, tilsvarende opstillingen i akkrediteringsansøgningen (Dokumentationsrapport, s.5), og efterfølgende uddybende kommentarer om de enkelte uddannelser. (Høringssvar modtaget d. 12. september 2011, s. 2). I skemaet er uddannelsens titel angivet med dens tidligere betegnelse byggeri og informatik. Cand.scient.techn. uddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet adskiller sig fra masteruddannelsen i ledelse af byggeri på DTU ved at være en fuldtidsuddannelse på kandidatniveau frem for en deltidsuddannelse på masterniveau. Endvidere er der betydelige faglige og indholdsmæssige forskelle mellem uddannelserne idet Ledelse og informatik i byggeriet anlægger et(informations)procesperspektiv på byggeprocessen som helhed og lægger vægt på udvikling af viden om og forståelse af hvordan 15

20 data/information produceres, anvendes og har (relativ) værdi i byggeprocesserne, mens masteruddannelsen i byggeledelse interesserer sig for ledelsesopgaver (kvalitetsledelse, projektledelse, innovationsledelse, etc.) med udgangspunkt i adskilte fagdisciplinære optikker uden et sammenhængende og overgribende perspektiv. Kandidatuddannelserne i byggeteknologi og bygningsdesign er klassiske civilingeniøruddannelser med fokus på udvikling af ingeniørmæssige design og beregningsfærdigheder og udvikling af (epistemisk) viden om tekniske objekter fra forskellige fagdisciplinære perspektiver. Dette er i stærk modsætning til kandidatuddannelsen i byggeri og informatik, der som anført i svaret til Kulturministeriet vedr. arkitektuddannelserne ikke beskæftiger sig med at udvikle kompetencer i designmæssig anvendelse af informationsteknologier, modeludvikling, eller numeriske analyser og ej heller med opøvelse af fysisk rummelige kompetencer (se Akkrediteringsrapporten, s.13). En grundlæggende forskel er også, at Ledelse og informatik i byggeriet lægger vægt på værdimæssig viden og forretningsmæssige kompetencer, og sigter på at udvikle kompetencer til at vurdere informationsflow og datagrundlag for forskellige typer af situerede beslutninger, og at foretage risikovurderinger af byggerier og byggeprocesser. (Høringssvar modtaget d. 12. september 2011, s. 2f) På baggrund af ansøgningen og høringssvaret er det vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler ved særligt at lægge vægt på et informations- og procesperspektiv på byggeprocessen som helhed. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser UBST s ledighedstal viser at ledigheden for nyuddannede civilingeniører fra AAU, DTU, SDU og AU ligger på niveau med ledigheden på det teknisk-videnskabelige hovedområde. Ledighed, civilingeniører AAU DTU SDU AU Ledighed på hovedområdet % 3 % 3 % 4 % 3 % % 2 % 0 % 0 % 2 % % 1 % 2 % 0 % 1 % Af ansøgningen fremgår desuden ledighedstallene fra de beslægtede uddannelser i byggeri og anlæg samt arkitektur og design, som lå på hhv. 3 % og 8 % i 2009, jf. Kandidatundersøgelsen (Ansøgning, s. 5) Der findes endnu ikke beskæftigelsestal for de beslægtede uddannelser i byggeledelse og bygningsinformatik, da første kuld kandidater (som udelukkende er fra byggeledelse) afsluttede deres uddannelse i december Ifølge ansøgningen indikerer udtalelser fra underviserne på byggeledelse, at ca. 50 % af de studerende var i beskæftigelse ved dimissionen d. 11. februar (Ansøgning, s. 7) Endelig inddrager ansøgningen AAU's kandidatsurvey fra 2009, som indeholder svar fra 245 kandidater civilingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg: Heri angives at ca % af kandidaterne enten er i job eller skriver PhD-afhandling, og ca. 3.6 % af kandidaterne er arbejdsløse. Af de beskæftigede er ca. 70 % ansat enten i byggevirksomheder, rådgivning eller ICT-virksomheder. Ca. 82 % af kandidaterne angiver at deres job ligger i forlængelse af deres specialeområde eller indenfor uddannelsens traditionelle fagområde. 36 % fik job inden uddannelsen var tilendebragt, mens 32 % fik job mellem 0 og 3 måneder efter uddannelsens afslutning, og 28 % fik job mellem 4 og 12 måneder efter uddannelses afslutning. De tre mest dominerende opgavetyper for kandidaterne er projektledelse, analyse og rådgivning, som hver især nævnes af cirka 50 % af de adspurgte og dernæst følger udviklingsopgaver og ICT relaterede opgaver, som hver især nævnes af cirka 30 % af de adspurgte. Dette giver ifølge ansøgningen et fingerpeg om at der er brug for ingeniører, der er stærke indenfor disse områder, hvilket understøtter Byggeri og Informatik -uddannelsens fokus på ledelse, kommunikation og IT. (Ansøgning, s. 7) 16

21 Det er vurderingen, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør, at der er behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes kritisk at beskæftigelsestallene fra beslægtede uddannelser på DTU ikke indgår i ansøgningen. Universitetet skriver i høringssvaret af 12. september 2011: Dette er ikke korrekt: Både tabel 1.3 og 1.4 (ansøgningen, dokumentationsrapport, s.6 og 7) baserer sig på data fra samtlige danske universiteter der uddanner civilingeniører (dvs. ingeniører på kandidatniveau indenfor bygge og anlæg), herunder også uddannelserne i Bygningsdesign og Byggeteknologi fra DTU. Specifikke undersøgelser af DTU ingeniørers status på arbejdsmarkedet, tilsvarende AAU s kandidatsurvey, har vi ingen adgang til. (Høringssvar modtaget d. 12. september 2011) Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Vurderingen bygger på, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, og at relevante aftagere har været involveret i udviklingen af uddannelsen og udtrykker et behov for uddannelsens kompetenceprofil. Desuden er det vurderingen, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser, og at beskæftigelsessituation for beslægtede uddannelser sandsynliggør, at der er behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. På baggrund af høringssvaret er vurderingen ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, fordi universitetet har redegjort for, hvordan uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser på DTU samt for aftagernes behov for en kandidatuddannelse frem for en masteruddannelse. Dokumentation Ansøgning, s. 1-8 Bilag 1.1: Resuméer af møder med dialogpartnere Bilag 1.2: Aftagerfølgegruppe Bilag 1.6: Referat fra aftagerseminar Bilag 1.7: Referat af aftagerpanelmøde Bilag 1.8: Aftagertilkendegivelser Supplerende dokumentation modtaget d. 15. august 2011 vedr. Kulturministeriets bemærkninger af 14. juni 2011 Høringssvar modtaget d. 12. september

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Følgende forskningsmiljøer vil blive tilknyttet uddannelsen: - Afdelingen for Byggeri og Sundhed (B&S) på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) - Center for Communication, Media and Information Technologies (CMI) Det primære forskningsmiljø er Afdelingen for Byggeri og Sundhed, som varetager forskning og undervisning inden for byggeproces, byggeteknik og indeklima. Afdelingen består af 28 forskere, seniorforskere og professorer, som varetager forskning inden for et bredt spektrum af teknik, naturvidenskab, arkitektur og samfundsvidenskab, samt inden for tværvidenskabelige forskningsområder, som eksempelvis socio-teknisk forskning. I forhold til temaet byggeledelse og informatik repræsenterer Afdelingen for Byggeri og Sundhed et forskningsmiljø af anseelig størrelse, idet både ledelse og informatik indgår som dimensioner i mange forskellige typer af forskning, projekter og andre aktiviteter som udføres i afdelingen, eksempelvis udvikling af byggeanvisninger, udviklingsprojekter og vidensnetværker. (Ansøgning, s. 9) Center for Communication, Media and Information Technologies er et tværfagligt center under Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, AAU, placeret på Universitetscampus Ballerup, som aktuelt består af 2 professorer og 7 adjunkter/lektorer. CMI s opgave er at udforske og udvikle potentialerne i nye konvergerende kommunikations, medie og informationsteknologier og relaterede platforme (mobil, internet, digital TV, etc.), og at tilbyde kompetencer og ekspertise til virksomheder og offentlige institutioner indenfor området. (Ansøgning, s. 9) I de kommende år ønskes især forskningen indenfor bygningsinformatik styrket, og vil blive udbygget dels med ekstra forskningskapacitet og/eller nyansættelser, dels med 1-2 ph.d.-studerende. (Ansøgning, s. 16) I skemaet nedenfor har universitet fremstillet sammenhængen mellem fagelementer, forskningsområder og fagansvarlige. 18

23 (Bilag 2.2: Sammenhæng mellem kursusmoduler, forskningsområder og kursusansvarlige) Det er på den baggrund vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Således er det vurderingen, at forskningsmiljøerne bag uddannelsen vil kunne dække undervisningen i såvel organisation, informatik og byggeteknologi. Forskningsområdets samvirke med praksis Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har i en årrække leveret forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det fremgår af ansøgningen, at med fusionen mellem SBi og AAU og dannelsen af build.aau, er AAU blevet Danmarks førende miljø med forskningsbaseret myndighedsbetjening indenfor byggeriet SBi skal i henhold hertil varetage grundlagsskabende forskning og udvikling i forhold til at opfylde myndighedernes og bygge- og boligsektorens behov for forskningsbaseret viden, samt varetage kommunikation i forhold til at opfylde bygge- og boligsektorens behov for tværfaglig, anvendelsesorienteret og forskningsbaseret viden. SBi har vedvarende en lang række forsknings-, udviklings- og samarbejdsprojekter i drift som inddrager virksomheder og organisationer, og mange af disse projekter og netværker omhandler problemstillinger vedrørende byggeri, ledelse, produktivitet og informatik. (Ansøgning, s. 9) 19

24 Endvidere har forskere fra Byggeri og Sundhed igennem mange år deltaget i den række af initiativer som forskellige myndigheder og organisationer har initieret med henblik på at motivere virksomhederne til forøgede og forbedrede digitaliseringsprocesser for at fremme produktivitet og kvalitet i byggeriet. Her kan eksempelvis nævnes: Projekt Hus, Det Digitale Byggeri, Implementeringsarbejdet, Bedst i Byggeriet - samt diverse prisopgaver og standardiseringsarbejder. (Ansøgning, s. 9) Det er på den baggrund vurderingen, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet er blevet udviklet og tilrettelagt af forskere ved Afdelingen for Byggeri og Sundhed på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i samarbejde med forskere fra Centre for Communication, Media and Information Technologies (CMI). Endvidere har Studienævnet for Byggeri & Anlæg og School of Engineering and Science ved Aalborg Universitet været inddraget i udviklingsprocessen. Følgende personer har været inddraget i udviklingen af uddannelsen: - Seniorforsker Birgitte Munch, SBi, AAU (leder af udviklingsgruppen) - Seniorforsker Stefan Christoffer Gottlieb, SBi - Seniorforsker Nils Lykke Sørensen, SBi - Professor Knud Erik Skouby, CMI - Professor Anders Henten, CMI - Lektor Morten Falch, CMI - Forsker Anne Kathrine Frandsen, SBi - Forsker Thomas Cornelius Buch Hansen, SBi - Seniorforsker Kresten Storgaard, SBi - Seniorforsker Kim Haugbølle, SBi - Seniorforsker Marianne Forman, SBi - Seniorforsker Peter Vogelius, SBi På baggrund af tilrettelæggernes CV er (bilag 2.5) er det vurderingen, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Det forventes, at der vil blive optaget mellem 20 og 40 studerende årligt. Afdelingen for Byggeri og Sundhed på SBi består af 2 professorer og ca. 26 forskere og seniorforskere. Det fremgår af ansøgningen, at lidt over halvdelen har deres primære forskningsområde inden for byggeproces og vil være tilknyttet uddannelsen som undervisere. CMI består af 2 professorer og 7 adjunkter/lektorer, som vil deltage i undervisning og projektvejledning. (Ansøgning, s. 12) Det er på den baggrund vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø CMI er en del af Campus Ballerup og de studerende vil derfor fra starten være nært tilknyttet til dette forskningsmiljø, mens SBi aktuelt er lokaliseret i Hørsholm, små 25 kilometer fra Ballerup. Hele SBi flytter dog til Universitetscampus Ballerup efter færdiggørelse af nye bygninger med forventet indflytning i primo Efter flytningen i 2014 vil begge forskningsmiljøerne bag uddannelsen være placeret i samme fysiske omgivelser som undervisningen, og endvidere i tæt tilknytning til det eksisterende undervisningsmiljø på Campus Ballerup. (Ansøgning, s. 13) For at sikre en kvalificeret koordinering mellem fagmiljøerne SBi og CMI, og en god kontakt til de studerende vil SBi's studiekoordinator, semesterkoordinator og de modulansvarlige undervisere dog allerede pr. 1. januar 2012 være placeret på Campus Ballerup, ligesom alle undervisere vil have ugentlig træffetider på Campus Ballerup udover undervisningen. SBi vil kontinuerligt vurdere situationen og gradvist forøge 20

25 antallet af medarbejdere i Ballerup ift. stigningen i SBi s aktivitetsniveau på Campus Ballerup. (Ansøgning, s. 13) Det er på den baggrund vurderingen, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabel beskriver udviklingen i publikationer fra Afdelingen for Byggeri og Sundhed på SBi, som aktuelt besår af 28 VIP. (Ansøgning, s. 14) Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har som tidligere nationalt sektorforskningsinstitut en bred forskningsfaglig baggrund og forpligtelse. Sektorforskningen har historisk udmøntet sig i et overvejende fokus på publicering af videnskabelige monografier og rapporter frem for fagfællebedømte artikler og konferencebidrag. Med fusionen af SBi og Aalborg Universitet, 1. januar 2007, er sket en ændring i publiceringsstrategi fra rapporter til fagfællebedømte publikationer, hvilket har givet anledning til en betydelig fremgang i antallet af fagfællebedømte publikationer. (Ansøgning, s. 13) For CMI, som aktuelt besår af 9 VIP, ser antallet af publikationer opgjort efter principperne for den bibliometriske forskningsindikator for perioden således ud: - Videnskabelig artikel - Niveau 1: 1 - Videnskabelig artikel - Niveau 2: 3 - Videnskabelig monografi - Niveau 1: 6 - Videnskabelig monografi - Niveau 2: 6 - Videnskabelig artikel i antologi - Niveau 1: 0,75 - Videnskabelig artikel i antologi - Niveau 2: 0,75 - Patent: 1 - Ph.d.-afhandling: 2 - Doktorafhandling: 5 (Bilag 2.6) Det er vurderingen, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkelig kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.2: Forskningsområder Fagansvarlige Bilag 2.5: CV er 21

26 Bilag 2.6: BFI udregning 22

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Den oprindelige titel i ansøgningen var cand.scient.techn. i byggeri og informatik. På grund af fraværet af ledelse i den oprindelige titel og uoverensstemmelse mellem den danske og engelske titel, har universitetet jf. høringssvaret af 12. september 2011 ændret titlen til cand.scient.techn. i ledelse og informatik i byggeriet, mens den engelske titel er ændret til Master of Science and Technology (Construction Management and Informatics). (Høringssvar modtaget d. 12. september 2011, s. 4) Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet bygger videre på en professionsbachelor i bygningskonstruktion samt bacheloruddannelser eller diplomingeniøruddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen skal give kandidaten viden, færdigheder og kompetencer inden for organisation, byggeteknologi og informatik, primært med henblik på at kvalificere til jobfunktioner inden for byggebranchen (Ansøgning, s. 15). Det er vurderingen at kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet er en tværfaglig uddannelse med hovedvægten inden for det teknisk-naturvidenskabelige hovedområde, hvilket giver ret til titlen cand.scient.techn. i ledelse og informatik i byggeriet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens bilag På baggrund af høringssvaret er det endvidere vurderingen, at der er overensstemmelse mellem den danske og den engelske titel, idet ledelse nu indgår i begge titler. Endelig er det vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Således fremgår det af kompetenceprofilen, at kandidaten skal mestre ledelses- og koordinationsopgaver i byggesektoren. Niveau I skemaet på næste side er sammenhængen mellem kvalifikationsrammens typologi for kandidatniveauet og uddannelsens kompetenceprofil fremstillet. 23

28 (Bilag 3.2: Sammenligning mellem kompetenceprofil og kvalifikationsramme) Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 24

29 Vurderingen er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af høringssvaret, fordi navnet på uddannelsen er ændret, så der er overensstemmelse mellem den danske og engelske titel. Endvidere betyder ændringen af titlen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn, idet ledelse nu indgår i titlen cand.scient.techn. i ledelse og informatik i byggeriet. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 3.2: Sammenligning mellem kompetenceprofil og kvalifikationsramme Høringssvar modtaget d. 12. september

30 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: - Professionsbachelor i bygningskonstruktion - Bacheloruddannelser inden for bygge- og anlægsområdet - Diplomingeniøruddannelser inden for bygge- og anlægsområdet Ifølge ansøgningen skal de studerende, som optages på uddannelsen have et grundlæggende teoretisk og praktisk kendskab til byggeprocessen og byggetekniske problemstillinger. For bygningskonstruktører gør det sig således gældende, at disse som led i deres uddannelse opnår et grundlæggende kendskab til planlægning, projektering og koordinering af bygge- og anlægsopgaver. Dette indbefatter bl.a. kendskab til byggetekniske løsninger, informationsteknologi, byggejura, projektstyring, kommunikation, arbejdsmetodik, organisation og samarbejde, anvendt matematik/fysik og fremmedsprog. (Ansøgning, s. 18) Diplomingeniører og bachelorer inden for bygge- og anlægsområdet har oparbejdet en grundlæggende faglig teoretisk viden om bygningsingeniørfagets teknikker og metoder, i form af viden om metoder og praksis inden for bygge- og anlægsteknik med fokus på bl.a. konstruktioner, bygningsinstallationer, materialelære, mekanik, hydraulik, teknisk tegning, grafisk kommunikation samt CAD og 3D modellering mv. (Ansøgning, s. 18) I ansøgningen beskrives desuden en række forhold i tilrettelæggelsen af uddannelsen, som skal sikre, at bygningskonstruktørernes professionsfaglighed bliver udviklet til et akademisk niveau: 1. Uddannelsen indeholder undervisning i grundlæggende videnskabsteori og lægger stor vægt på metodiske aspekter, især de første to semestre. Her vil de studerende blive præsenteret for dels en målrettet undervisning i videnskabsteori og socio-teknisk analyse (Kursusmodul A1), og dels vil de andre kursusmoduler på 1.ste semester (B1 og C1) anvende ækvivalente analytiske perspektiver og metoder fra hhv. et informationsteknologisk og et byggeteknologisk perspektiv. Alle tre fagspor (ledelsesporet, informatiksporet og byggeteknologisporet) vil således indeholde fagelementer der eksplicit fokuserer på metode, systematik og repræsentationer, dvs. elementer som understøtter udviklingen af en videnskabelig rationaliseringsform og en systematisk arbejdsmåde. 2. Uddannelsen indeholder undervisning i problembaseret læring som del af kursusmodul A1 (1 ECTS) og vil i vejledningen af semesterprojekterne tage hensyn til de studerendes forskellige indgangskompetencer, samt være opmærksom på eventuelle behov for ekstra eller målrettet vejledning i udvikling af videnskabelige arbejdsmetoder. 3. Uddannelsen tematiserer 'videnskvalitet' i forhold til informationsteknologiske repræsentationer af byggetekniske data og procesdata, dvs. viden behandles ikke kun som epistemisk viden, men også som techne og fronesis (værdimæssig viden), med henblik på at styrke de studerendes grundlag for, i en professionel kontekst, at differentiere mellem data af forskellig kvalitet, og dermed anskue behov for yderligere (kvalificering af) data som grundlag for beslutninger, og at foretage risikovurderinger af byggerier og byggeprocesser. 4. Uddannelsen indeholder (på tredje semester som del af kursusmodulerne A.31 og A.32) et 26

31 undervisningselement i "Professionsetik", der fokuserer på udviklingen af en professionel habitus, dvs. på forståelse af både fagligt ansvar og ledelsesmæssigt ansvar, samt udvikling af en professionel etik i forhold til medarbejdere, interessenter og samfundet. (Ansøgning, s. 19) Det er vurderingen, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, idet kandidatuddannelsen bygger videre på de adgangsgivende bacheloruddannelsers teoretiske og praktiske kendskab til byggeprocessen og byggetekniske problemstillinger. Fagelementet Byggeriets IKT på 1. semester kræver et grundlæggende kendskab til CAD, som det er vurderingen, at de studerende har fået igennem deres adgangsgivende bacheloruddannelser. Det er endvidere vurderingen, at fagelementerne i ledelse, informatik og byggeri på første semester vil indføre de studerende i de grundlæggende teorier og metoder på uddannelsen og således sikre, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet består af tre projekttemaer og tre fagspor, som er fremstillet i nedenstående skema. (Ansøgning, s. 22) Ifølge udkastet til studieordningen fokuseres der i ledelsesporet på første semester på interne processer i en organisation, som skal opbygge viden hos de studerende om forskellige typer af ledelsesopgaver i forskellige byggeorganisationer, og skabe grundlag for at vurdere informationssystemer med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af virksomheders informationer. Dette bygges der videre på i andet semester, hvor den studerende i Projektledelse og kommunikation skal lære at varetage og vurdere planlægnings- og ledelsesopgaver af byggeprojekter. På tredje semester kan de studerende vælge mellem Strategi og forretningsdrift, som skal give dem viden om forretningsbetingelserne i byggeriet og forskellige markeder, eller Ledelse, økonomi og IKT, som skal sætte de studerende i stand til at vurdere økonomiske og organisatoriske implikationer af nye informationsteknologier på virksomhedsniveau. (Udkast til studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.techn. i Byggeri og Informatik, s. 12ff) Fagsporet informatik indeholder informationsvidenskab, 3d-repræsentationer med fokus på BIM-modeller, standardisering og IKT-økonomi. Endelig består fagsporet Byggeri af byggeteknologi, byggeriets historie, udvikling og rammebetingelser samt innovation og byggeregulering. (Ansøgning, s. 20) Temaerne for semesterprojekterne er designet med henblik på at skabe progression i læringen i forhold til at håndtere stigende grader af kompleksitet i den konkrete byggerelaterede problemstilling: 27

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i energiteknologi Bacheloruddannelsen

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i afdelingsbaseret hospitalsmanagement ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i matematik Bacheloruddannelsen

Læs mere

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. e-mail plj@ihk.dk

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. e-mail plj@ihk.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen Sendt pr. e-mail plj@ihk.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør

Læs mere

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse) ACE Denmark Københavns Universitet Att. Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bæredytig byudvikling. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i voksenuddannelse Masteruddannelsen i voksenuddannelse (herefter

Læs mere

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Der fremsendes hermed nyt godkendelsesbrev i medfør af ændret notation af titel, jf. afgørelsen fra UBST.

Der fremsendes hermed nyt godkendelsesbrev i medfør af ændret notation af titel, jf. afgørelsen fra UBST. Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bæredygtig bioteknologi Der fremsendes hermed nyt godkendelsesbrev

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forvaltning

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i byggeledelse

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Akkrediteringsrådet

Læs mere

Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr. e-mail: hab@vejlets.dk

Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr. e-mail: hab@vejlets.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge Sendt pr. e-mail: hab@vejlets.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele.

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i udsatte børn og unge

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i udsatte børn og unge Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i udsatte børn og unge Masteruddannelsen i udsatte børn og

Læs mere

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i etik og værdier i organisationer Masteruddannelsen i etik og

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Turnusakkreditering 2011-1 Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i haveog parkvirksomhed

Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i haveog parkvirksomhed ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Erhvervsakademi Sjælland Att.: Preben Thiesgaard Sendt pr. e-mail: pth@adm.khs.dk khs@khs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FINDES PÅ WWW.ACEDENMARK.DK

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i it-ledelse Kandidatuddannelsen i it-ledelse (herefter uddannelsen)

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Kim Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk kje@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Kim Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk kje@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Kim Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk kje@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse (revideret) af ny kandidatuddannelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Per Justesen Sendt pr. e-mail: pju@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i filosofi og videnskabsteori

Læs mere

Aalborg Universitet Att.: AC Fuldmægtig Tina Christiansen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Att.: AC Fuldmægtig Tina Christiansen. Sendt pr. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Att.: AC Fuldmægtig Tina Christiansen Sendt pr. e-mail: tic@adm.aau.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalkemi Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk rektor@cbs.dk ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i skat Masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, hlp@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, hlp@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, hlp@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i offentlig

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aarhus Universitetet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik (cand.scient.techn.)

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik (cand.scient.techn.) Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.SCIENT.TECH. I LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.SCIENT.TECH. I LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.SCIENT.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8, stk. 2, 12, stk. 2, 14, stk. 2, 18, stk. 4, 20, 21, stk. 4 og 22,

Læs mere