Børneskolen. Epilepsi og ADHD. Titel es dem præsentationen Filadelfi

Transkript

1 Titel es dem præsentationen Filadelfi Børneskolen Epilepsi og ADHD

2 Personale og rammer 8 Lærere 2 Pædagoger 1 Souschef 1 Skoleleder 1 sekretær Epilepsielever 11.5 årspladser 3.2 mill. ADHD elever 10 årspladser 3.2 mill. Observationselever 11 elever 1.8 mill

3 Neutralitetspædagogik Ikke en metode men mere en værdi med udgangspunkt i respekt Alle børn vil, hvis de kan Vi er lidt lidt foran barnet Vi etablere rammer

4 Handicapforståelse Det relative handicapbegreb Funktionsnedsættelsen afhængig af konteksten Merviden til eleven Merviden til omverdenen

5 Inklusion Kommunerne overtager ansvaret Alle skal inkluderes i folkeskolen som en variation af mangfoldigheden Nye udfordringer for en centralt placeret specialskole

6 HVAD KIGGER VI EFTER? Opmærksomhed og koncentration Aktivitetsniveau Faglige standpunkter Sprog og kommunikation Adfærd Sociale kompetencer Selvværd og selvindsigt

7 Rammer Struktur Overskuelighed Overblik Faste rutiner Korte og præcise instruktioner Tydelige voksne Undgå stressede situationer Den rette mængde støtte Eksempelvis et skema for dagens og timens indhold, hvor barnet skal være, og hvad det skal bruge. Eksempelvis indbundne bøger i farvet papir (dansk = rød, matematik = blå). Stress forværrer barnets vanskeligheder For lidt støtte kan medføre, at barnet bliver opgivende for meget, at barnet blive tillært hjælpeløst.

8 Opmærksomhed og koncentration Vågenhed Ca50 % af alle børn med epilepsi har opmærksomhedsproblemer tilpas balance mellem at sove og være hyper. Udtrætning Fokuseret opmærksomhed fastholde koncentration på opgave udelukke andre stimuli ikke blive afledt Vedvarende opmærksomhed Fastholde koncentration over tid også selv om man ikke har lyst Delt opmærksomhed Fastholde flere elementer på en gang

9 Hvad gør man? Ved opmærksomhedsvanskeligheder skal man: Aftale nøje, hvad barnet skal, eventuelt understøttet af visuelt materiale Indlægge jævnlige pauser, hvor barnet eksempelvis kan løbe en aftalt rute udenfor Evt. bruge et æggeur, der viser barnet, hvor længe det skal arbejde Bruge mange skift i arbejdet. Eksempelvis skift mellem skriftligt arbejde, læsning og opgaveark Være opmærksom på miljøet.forsøg at begrænse baggrundsstøj. Hold orden i lokalet, det mindsker chancen for, at barnet bliver afledt. Hold lokalet redeligt, men ikke kedeligt. Lad barnet have to arbejdspladser. Én tæt på og med direkte øjenkontakt til læreren og tavlen. En anden ved afskærmning og front mod læreren. Arbejdet ved computer højner arousal Skemaer for ugen og dagen. Skemaerne gennemgås ved dagens start, så barnet er orienteret om dagens gang. Skemaet placeres på barnets opslagstavle. Opslagstavler, hvor barnets arbejder sættes op, gør, at barnet straks, når han kommer ind i klasselokalet får et hint om, hvad han er i gang med. Barnet kan have glæde af discman med hvid støj (New age eller klassisk musik). Musikken må ikke være højere, end at læreren kan påkalde sig barnets opmærksomhed.

10 Pres og tempo De fleste elever med epilepsi har problemer med pres og tempo. Langsommere forarbejdningsniveau giver indlærings og kommunikationsvanskeligheder og sociale vanskeligheder. Der skal gives ekstra tid ved eksamen. Korte præcise sætninger en ting af gangen Hold pauser i informationsstrømmen Kontroller at eleven har forstået informationen Sørg for automatisering Sørg for at eleven har mulighed for at gøre arbejdet færdigt

11 Faglige standpunkter Forekomsten af dysleksi er 4 gange såhøj j som hos andre Faglige standpunkter påvirkes af opmærksomhedsvanskelighederne og forstærkes af tilstrækkeligheds oplevelse

12 Sprog og kommunikation Mest ved frontal og temporallapsudløste ste anfald Hav øjenkontakt med barnet, når du taler til det. Tal til barnet i korte og konkrete sætninger. Undlad at bruge abstrakt sprog. Forstår barnet ikke ironi, sarkasme og humor, bør det ikke anvendes uden forklaring. Brug ligefrem ordstilling: Når du er færdig, mådu gåud. ikke: Du mågåud, når du er færdig. Anvis barnet, hvad det skal, frem for at korrigere. Støt gerne talen med kropssprog, fagter og visuel støtte billeder/piktogrammer. Støt barnet i turtagning i samtalen.. Barnet skal have ekstra tid til at udtale sig. Brug legen til sprogudvikling. Støt barnet i at holde den røde tråd. Ved udtalevanskeligheder: Få vejledning af talepædagogen.

13 Adfærdsvanskeligheder Både primært og sekundært betinget 30 til 40 % har adfærdsforstyrrelser Afmystificering. Barnet bevidstgøres omkring sit problem. Afled barnet, eller før ham væk fra de andre børn. Barnet, der får et raserianfald, kan ikke gøre for det. Vent til fredstid med at tale om adfærden. Den voksne bør være meget tydelig. Skal skabe struktur, forudsigelighed og overblik. Giv barnet faste rutiner, der beskrives via skemaer/planlægningskort. Begræns valgmuligheder til højest to valg. Træn problemløsningsstrategier: Anvend sociale historier. Anvend belønningssystemer som exempelvis smileys,klistermærker og tommel op. Kan have god effekt.

14 Selvforståelse Selvforståelse og selvindsigt er den bedste kompensation Barnet understøttes i, hvor vigtigt det er at forstå sig selv. Målet er, at barnet forstår, at han ikke er den eneste i verden, der har disse problemer. Fortæl barnet om hans stærke sider. Nævn mange eksempler. Drøft de svage sider. Lad barnet gentage med sine egne ord, så forståelsen sikres. Vis optimisme. Du kan ikke gøre for, at du har problemerne, men du kan gøre for, hvis du ikke arbejder med dem. Du kan blive bedre, det har jeg set der og der Det virker motiverende for det videre arbejde.

15 Foranstaltninger Støtte i klassen Specialklasse Specialskole

16 Merviden til omgivelser Forældre Lærere Andre elever

17 Tværfaglige konferencer En gang om ugen Læger sygeplejersker sosuassistenter psykologer fysio og ergoterapeut socialrådgiver pædagoger lærerer Comprehesive care

18 Metodeudvikling HOT Undervisningsmaterialer Fremskudt rådgivning

19 Fremtidige udfordringer Lokalsamfundsbaseret rehabilitering Koordination af specialrådgivningen Udvikling af metoder og materialer der kan fremme inklusionen Opsamling og formidling af evidensbaseret viden i tæt relation til praksis Afgrænsning og samarbejde med interesseorganisationer Afgrænsning til VISO og forskning