Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i bygningsfysik.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i bygningsfysik. Masteruddannelsen i bygningsfysik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 11. oktober 2012 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsens formål Uddannelsen master i bygningsfysik handler om varme-, fugt-, og lufttransport i byggematerialer, bygningsdele og bygninger. Formålet med uddannelsen er at give de studerende mulighed for på specialistniveau at vurdere varme- og fugttekniske forhold for en bygning. Såvel ved nybyggeri og ved renovering skal det ske med henblik på at bygningen bliver forsvarlig med hensyn til energiforbrug, fugtforhold, sundhed og indeklima. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 5. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog E-post mahy@acedenmark.dk Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 12. oktober 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. oktober 2012 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i bygningsfysik Master of Building Physics Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Side 2/3 Danmarks Statistik: UDD 8948 AUDD 8948 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/bygningsretning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 3, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2017, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen: - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab inden for byggeri og anlæg - Civilingeniøruddannelse inden for byggeri og anlæg - Diplomingeniøruddannelse inden for byggeri og anlæg - Akademiingeniøruddannelse inden for byggeri og anlæg - Professionsbacheloruddannelse i bygningskonstruktion - Kandidatuddannelse i arkitektur inden for husbygning Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring med arbejde inden for byggeri og byggeteknik på højt niveau efter gennemført adgangsgivende 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 uddannelse. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Styrelsen bemærker endvidere, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens 13. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Masteruddannelse i bygningsfysik Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2012

5 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i bygningsfysik består af: Kernefaglig ekspert Professor Anders Olsson, Institutionen för teknik, Linnéuniversitetet Professor i bygningsingeniørvidenskab med specialisering i træbygninger. Han forsker i træbygninger og bygningsanalyse. Han har været ansvarlig for udviklingen og ledelsen af uddannelsesprogrammer på kandidatniveau, og han underviser på kurser i bygningsfysik og bygningsmekanik. Derudover har han været vejleder og eksaminator på bachelor- og kandidatafhandlinger. Han er for nuværende vejleder for to ph.d.- studerende. Mellem 2006 og 2010 har han modtaget tre forskellige priser for særligt fremragende resultater inden for uddannelse og teknologi. Aftagerrepræsentant Seniorspecialist og sektionsleder Michael Per Vesterløkke, renovering og byggeteknik, COWI A/S Michael Vesterløkke er uddannet som Civilingeniør (B), Danmarks Tekniske Universitet, Han er ansvarlig for personaleledelse og faglig ledelse af cirka 15 ingeniører og konstruktører, der arbejder med renovering og undersøgelser af bygningsfysiske forhold i bygninger. Michael Vesterløkke har mere end 25 års erfaring i udførelse af bygningsundersøgelser og arbejder dagligt med udførelse af undersøgelser og gennemførelse af byggeprojekter. Michael Vesterløkke har medvirket til udvikling af en række af de renoveringskoncepter, som i dag opfattes som normal praksis. Michael Vesterløkke har udarbejdet tekniske publikationer og artikler, der behandler de vigtigste undersøgelses- og udviklingsresultater. Michael Vesterløkke er desuden medlem af bestyrelsen for Selskab for syns- og skønsmænd (næstformand) (siden 2007), medlem af repræsentantskab for Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) (siden 2006). Han har været medlem af bestyrelsen for Selskab for bygningsfysik ( ) og formand i certificeringsudvalget, Dansk Vindues Certificering (DVC) ( ). Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 3. september 2012 Høringssvar modtaget 17. september 2012 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke var tilstrækkelig systematisk, idet det var uklart, hvorvidt ledelsen havde forholdt sig til udviklingen af uddannelserne. Vurderingen er ændret, idet universitetet har redegjort for den ledelses- 5

9 mæssige inddragelse, både i forhold til de forskellige ledelsesniveauer og tidspunkter for inddragelse. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Masteruddannelsen er indstillet til positiv akkreditering. Indstillingen er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 27. september 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 11. oktober

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i bygningsfysik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da universitetets, herunder Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitetssikringssystem ikke til fulde lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitets proces med udvikling af uddannelsen. Universitetet har haft en solid proces, hvor ledelsen har taget ansvar for processen og det samfundsmæssige behov for uddannelsen, og relevante interessenter har været inddraget i udviklingen uddannelsen. Studie- /skoleledelsen og uddannelsens tilrettelæggere har været aktivt involveret i forhold til inddragelsen af interessenter i udviklingen af uddannelsen, mens universitetsledelsen har forholdt sig til uddannelsen i forbindelse med en prækvalifikation og endelig godkendelse. Uddannelsens kompetenceprofil, struktur og indhold understøtter masterniveauet, og at uddannelsen bygger på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Det vurderes desuden, at fakultetets kvalitetssikringssystem på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, men at der vil ske en udvikling, hvorved dette sikres, og at det vil kunne medvirke til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det tekniske hovedområde Antal forventede studerende 20 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej. 8

12 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsen master i bygningsfysik handler om varme-, fugt-, og lufttransport i byggematerialer, bygningsdele og bygninger. Formålet med uddannelsen er at give de studerende mulighed for på specialistniveau at vurdere varme- og fugttekniske forhold for en bygning. Såvel ved nybyggeri og ved renovering skal det ske med henblik på at bygningen bliver forsvarlig med hensyn til energiforbrug, fugtforhold, sundhed og indeklima. ( Uddannelsens formål ) Uddannelsens kompetenceprofil (Studieordning, s. 3-4) 9

13 Uddannelsens struktur Semester Modul ECTS-point 1 Varmeteori- og praksis 5 Fugtteori- og praksis 5 Lufttæthed og ventilation 5 2 Inde- og udeklima 5 Energi-, varme- og fugtberegningsmetoder 10 3 Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering 10 Nybyggeri Nye materialer og byggetekniske løsninger 5 4 Masterprojekt 15 (Studieordning, s. 4-5) 10

14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetets udviklings- og behovsafklaringsproces er blevet igangsat på baggrund af, at der i forskellige fora tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet er identificeret et behov for videreuddannelse inden for bygningsfysik af visse faggrupper i bygge- og boligsektoren. Den videre proces har bestået af en nedsættelse af et ad hoc-aftagerpanel, der har drøftet uddannelsen med uddannelsens undervisere (29. februar 2012), og en drøftelse af uddannelsen i aftagerpanelet for School of Engineering and Science ved AAU (21. marts 2012). Universitetets ledelse igangsatte udviklings- og prioriteringsprocessen gennem en procedure, der involverer institutter, fakulteter og direktionen. Denne procedure har haft som formål at afklare, hvilke uddannelser, universitetet ville ansøge oprettet. Denne proces er foregået fra september til december Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Universitetet har identificeret et behov for en bygningsfysisk videreuddannelse for de faggrupper i byggebranchen, der har ansvaret for planlægning, projektering, udførelse samt drift og vedligeholdelse af bygninger, men som ikke nødvendigvis besidder en uddannelse, der har givet dem tilstrækkelige bygningsfysiske kompetencer. Desuden retter uddannelsen sig mod andre faggrupper inden for det tekniske område, hvis teoretiske viden inden for bygningsfysik ikke længere er tidssvarende. (Ansøgning, s. 2) Som eksempler på konkrete jobfunktioner nævner universitetet: Bygherre- og driftsfunktioner Projekterende ingeniør eller arkitekt Specialister på byggepladsen, der fører tilsyn med fokus på fugtforhold og fx fugtmålinger Byggesagsbehandlere hos myndighederne Specialkonsulenter inden for eks. energirådgivning, fugtforhold, tilstandsvurderinger. (Ansøgning, s. 3) Kompetenceprofilen nævner blandt andet, at den studerende: Har specialiseret viden om og forståelse for væsentlige dele af de bygningsfysiske kernefelter: Varme Fugt Lufttæthed og ventilation Inde- og udeklima Beregningsmetoder for energi- og fugtbalance i bygninger Målemetoder inden for fugt- og varmeforhold Typiske klimaskærmskonstruktioner for eksisterende og nye bygninger Typiske byggeskader og afhjælpningsmetoder Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. 11

15 Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet skriver, at der findes én tilnærmelsesvist beslægtet uddannelse på Aarhus Arkitektskole. Dette er en international master ved Aarhus Arkitektskole om Energy and green architecture. Denne masteruddannelse er imidlertid ifølge universitetet mere miljøorienteret og har ikke det tekniske sigte og den teoretiske dybde som en master i bygningsfysik. (Ansøgning, s. 8) Universitetet skriver generelt om udbuddet af beslægtede uddannelsestilbud, at: For nærværende findes der dog kun kortere efteruddannelseskurser, som dækker dele af området som fugt eller energibehov. Disse kurser gennemføres hos Teknologisk Institut, Byggecentrum og SBi. (Ansøgning, s. 8) Universitetet skriver, at der ikke findes efteruddannelsesforløb, der kan give den fordybelse, som en masteruddannelse vil kunne tilbyde. (Ansøgning, s. 6) Akkrediteringspanelet vurderer ligeledes, at de korte efteruddannelseskurser ikke er nært beslægtede med den ansøgte uddannelse. De beslægtede, kortere kurser har været drøftet i ad hoc-aftagerpanelet, da én af deltagerne har spurgt til, om masteruddannelsen i bygningsfysik har noget til fælles med dem. Universitetet svarer, at man har set på kurserne, men at masteruddannelsen adskiller sig ved at den hænger bedre sammen på tværs mellem emnerne og ikke har så stor faglig spredning. (Referat ad hoc-aftagerpanel, Bilag 1A, s. 4). Det fremgår ikke eksplicit af referatet, hvorvidt aftagerne er enige i dette eller ej. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at aftagerne har haft mulighed for at vurdere den nyansøgte uddannelse i forhold til de eksisterende korte kurser. Universitetet lægger vægt på, at en masteruddannelse i bygningsfysik vil kunne bidrage til løsningen af to samfundsmæssige udfordringer: En tredjedel af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger, og energieffektivisering har stor politisk bevågenhed. Over halvdelen af alle byggeskader er forårsagt af fugtproblemer, blandt andet affødt af øget energieffektivisering og efterisolering. (Ansøgning, s. 2) Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet (AAU) har tilknyttet en styregruppe, der skal sikre ledelsens opmærksomhed på byggesektorens behov for blandt andet forskning og uddannelse. Desuden har SBi et Rådgivende Forum, der rådgiver instituttets ledelse. Styregruppen og det Rådgivende Forum består af repræsentanter for bygge- og boligsektoren. I begge disse fora har det ifølge universitetet været et gennemgående tema, at SBi bør gøre mere for at udbrede viden om, hvordan byggeskader kan undgås, og at efteruddannelse er et væsentligt middel til dette. (Ansøgning, s. 4) Ifølge universitetet kræver en løsning af de ovenstående udfordringer, at de bygningsfysiske kompetencer i byggesektoren løftes. Dette løft skal foregå gennem videreuddannelse af de specifikke faggrupper, der har ansvaret for planlægning, projektering, udførelse samt drift og vedligeholdelse af bygninger. (Ansøgning, s. 2) Universitetet henviser desuden til en Workshop om Fugtvejledning for byggeriet, som Erhvervs- og Byggestyrelsen holdt i august 2010 med deltagelse af repræsentanter for byggesektoren. En af konklusionerne fra denne workshop var at Der skal være en form for formel uddannelse eller autorisation/certifikation, der skal sikre et kompetenceløft hos alle parter. (Bilag 1C) Universitetet skriver desuden, at der er få kandidater der har en solid bygningsfysisk baggrund, og at det bygningsfysiske område er inde i en udvikling med skærpede myndighedskrav, hvilket stiller større krav til efteruddannelse af de ansatte i sektoren. Om behovet for uddannelsen skriver universitetet også, at AAU s kandidatsurvey fra 2009 viser, at 60 % af de adspurgte kandidater fra bygningsretningen svarer, at de overvejer, at efter- og videreuddanne sig inden for de næste tre år. (Ansøgning, s. 7) Panelet vurderer samlet set, at universitetet har haft tilstrækkelig viden om beslægtede uddannelser til at kunne sandsynliggøre et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. 12

16 Involvering af interessenter Universitetet har beskrevet den udviklings- og prioriteringsproces, der har ført frem til ansøgningen af uddannelsen. Den blev påbegyndt i september 2011 med, at studienævn og institutter meldte forslag til nye uddannelse ind til studie/skoleleder og institutleder, der diskuterede uddannelserne. Forslagene indeholdt oplysninger om uddannelsernes formål, fagområde, erhvervssigte, bagvedliggende forskningsmiljøer og eksisterende beslægtede uddannelser. Da studie/skoleleder og institutleder var enige om at gå videre med forslaget, blev det sendt videre til fakultetet senest den 30. oktober En følgende, intern dialogfase indledtes dermed. Dialogen var mellem fakulteter, skoler, studienævn, institutter og fagmiljøer. (Ansøgning, s. 5-6) Universitetet skriver om denne proces: Undervejs i denne proces blev hver enkelt forslag vurderet. Resultatet heraf blev, at nogle uddannelsesforslag blev forkastet, nogle skulle indgå i udviklingen af den eksisterende uddannelsesportefølje gennem toninger af beslægtede uddannelser, nogle blev justeret, så de fik en klarere afgrænset profil ift. eksisterende uddannelser, og nogle uddannelsesforslag blev forhåndsgodkendt af dekanatet (under forudsætning af direktionens godkendelse). I denne udvælgelses- og prioriteringsproces blev hvert enkelt uddannelsesforslag vurderet i forhold til det samfundsmæssige behov, uddannelsens erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation, beslægtede uddannelser mv., og udfaldet af denne vurdering afgjorde, hvorvidt og hvordan der blev arbejdet videre med det enkelte uddannelsesforslag. (Ansøgning, s. 6) I december 2011 tog universitetets direktion endelig beslutning om, hvilke ansøgninger, der skulle indsendes til ACE Denmark i maj Universitetet skriver, at ca. halvdelen af de oprindelige forslag fra institutterne endte med at blive indsendt som en konkret ansøgning fra fakulteterne TEK-NAT og SUND (Ansøgning, s. 6). Om rektoratets og direktionens involvering skriver universitetet: Rektoratet forholdt sig sammen med direktionen til forslag indsendt fra fakulteterne på direktionsmøde den 19. december Herunder titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning, lignende uddannelser eller uddannelser med overlappende fagligheder i Danmark, herunder på AAU. Rektoratet forholdt sig desuden i starten af maj til det samlede ansøgningsmateriale, herunder at kvaliteten var i orden samt at uddannelsen stemte overens med universitets overordnede strategi. (Høringssvar, s. 2) Den del af udviklingsprocessen, der har inddraget eksterne interessenter, har bestået af en nedsættelse af et ad hoc-aftagerpanel, der har drøftet uddannelsen med uddannelsens ledelse, og en drøftelse af uddannelsen i aftagerpanelet for School of Engineering and Science ved AAU. Aftagerpanelet blev sammensat af repræsentanter for byggeriets rådgivende og udførende parter, bygherrer, myndigheder og interesseorganisationer med nogle repræsentanter for hver gruppe. For rådgivere blev valgt større firmaer, som arbejder med bygningsfysiske problemer. (Ansøgning, s. 4) Ad hoc-aftagerpanelet mødtes med forskere og undervisere fra SBi den 29. februar Aftagerne drøftede på dette møde et udkast til beskrivelse af masteruddannelsen, herunder information om uddannelsens læringsmål, påtænkte faglige indhold, modulære opbygning og didaktiske virkemidler. Visse af aftagerne har på dette møde givet udtryk for, at en efteruddannelse er et passende uddannelsesformat, blandt andet fordi det kræver en praktisk erfaring at kunne bruge fugtberegningsprogrammerne. (Bialg 1A, s. 1-2) Universitetet skriver desuden, at aftagerne: udtrykte en generel tilfredshed med uddannelsesudkastet, men at de ønskede at opprioritere det fugttekniske indhold på bekostning af det energitekniske ville lette adgangen for bygningskonstruktører og arkitekter ville indlægge nogle kommunikative elementer, da mange bygningstekniske problemer kommer af brugeradfærd. (Ansøgning, s. 4) 13

17 Universitetets ledelse har taget højde for disse kommentarer, idet adfærdsmæssige forhold er indlagt i undervisningen i beregninger på tredje semester, og både bygningskonstruktører og arkitekter inden for husbygningsområdet kan optages på uddannelsen, såfremt de har relevant erhvervserfaring i form af at have arbejdet med fugt og energiforhold i bygninger. (Ansøgning, s. 5; Studieordning, s. 2) Dialogen med det fælles aftagerpanel tilhørende School of Engineering and Science ved AAU foregik på et møde den 21. marts Aftagerpanelet har drøftet de alle nye ansøgninger om uddannelser med både Skolens ledelse og repræsentanter for de enkelte faggrupper, der står bag de nye ansøgninger. I masteruddannelsen i bygningsfysiks tilfælde havde aftagerpanelet eksempelvis kommentarer til, hvorvidt energiforsyning skulle indføjes som en del af uddannelsen. Uddannelsens repræsentanter har svaret, at dette område er fravalgt, da uddannelsen er afgrænset til bygningen og ikke dækker planlægning af bebyggelser eller bydele. (Ansøgning, s. 5; Bilag 1B, s. 1-2) SBi har desuden kontakt til aftagergrupper gennem deres netværk i byggebranchen. I dette netværk har man indhentet 7 støtteerklæringer til oprettelse af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at støtteerklæringerne kommer fra relevante aftagere. (Bilag 1D) Universitetet skriver desuden, at uformelle kanaler også er benyttet i en undersøgelse af behovet for uddannelsen. Således står SBi også for en række korte efteruddannelseskurser inden for det bygningsfysiske område. Universitetet skriver: Disse kurser har i høj grad underbygget indtrykket af, at der er et stort, uopfyldt behov for opkvalificering af de faggrupper, som de facto udfører arbejdsopgaver, der forudsætter bygningsfysiske kompetencer på et højere niveau, end deltagerne er i besiddelse af, både før og efter de har været på et kort kursus. (Ansøgning, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har i deres redegørelse for behovet adresseret nogle samfundsmæssige udfordringer, som byggesektoren står over for. Universitetet har redegjort for, hvordan der i byggesektoren er et behov for et kompetenceløft inden for bygningsfysik. Der er ikke beslægtede udbud af sammenhængende uddannelsesforløb på universitetsniveau. Universitetet har haft tilstrækkelig viden til at sandsynliggøre et behov for en masteruddannelse inden for emnet. Denne vurdering er foretaget på baggrund af den aftagerdialog i forskellige fora, universitetet har gennemført. Dialogen med aftagerne har ganske vist ikke har fundet sted på en række af gentagne møder, men dialogen har været brugbar for universitetet, idet interessenterne er relevante, og de har været velinformerede om uddannelsens læringsmål, struktur og indhold samt beslægtede uddannelser. Denne involvering af interessenterne har kunnet give universitetet den fornødne viden om behovet for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet. Dialogen har konkret bekræftet universitetet i, at der er et behov for en masteruddannelse i bygningsfysik. Interessenterne er desuden blevet inddraget i en udvikling af uddannelsesudkastet til den færdige studieordning, da der er foretaget ændringer i uddannelsen på baggrund af denne dialog. Universitetets ledelse igangsatte udviklingsprocessen, og procedurerne for universitetets interne udvælgelses- og prioriteringsproces er klare. Ledelsen har vurderet det samfundsmæssige behov for uddannelsen på baggrund af uddannelsens erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation og eventuelle, beslægtede uddannelser. På baggrund af dette grundlag har ledelsen besluttet, hvilke uddannelser der skulle arbejdes videre med. Ledelsen har desuden endeligt godkendt ansøgningsmaterialet før indsendelse. Samlet set har universitet tilrettelagt en udviklingsproces, der sandsynliggør et behov for denne type uddannelse med denne kompetenceprofil. 14

18 Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 2-8 Bilag 1A: Ad hoc-aftagerpanel Bilag 1B: Skolens aftagerpanel Bilag 1C: Fugtvejledning Bilag 1D: Ekstern støtte Bilag 1E: SBi - styregruppe og rådgivende forum 15

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet skal stå for forskningsdækningen og undervisningen på uddannelsen. SBi vil fra september 2012 være placeret på AAU s campus på Frederikskaj i Sydhavnen, København. (Ansøgning, s. 12) To af SBi s tre forskningsmiljøer er tilknyttet uddannelsen (Ansøgning, s. 9): Byggeri og Sundhed udfører forskning indenfor byggeteknik, produktivitet og indeklima. Energi og Miljø udfører forskning inden for lavenergibyggeri, energirenovering, ventilation, lys, miljøvurdering og beregningsmetoder. Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområderne, der er tilknyttet uddannelsen, og uddannelsens fagelementer i et skema: (Ansøgning, s. 9-10) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet vurderer, at dette punkt ikke er relevant for uddannelsen. (Ansøgning, s. 10) 16

20 Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen udbydes af Studienævn for Byggeri og Anlæg under School of Engineering and Science på Aalborg Universitet, som har det overordnede økonomiske, juridiske og faglige ansvar for uddannelsen. (Ansøgning, s. 10) Der er vedlagt CV er og publikationslister for Studienævnsformand, studieleder og vicestudieleder. Desuden har universitetet redegjort for de i yderligere 7 centrale VIP er fra SBi, der har det reelle ansvar for uddannelsen, derunder koordinatoren, der har ledet den arbejdsgruppe, der har varetaget udviklingen af uddannelsen. Disse VIP ers CV er og publikationslister er også vedlagt. (Ansøgning, s. 10) Panelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Universitetet skriver: Kurser vil blive undervist af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af eksterne undervisere (typisk fagspecialister). Vejledningen vil blive varetaget af samme gruppe, dog ofte i samarbejde med ph.d.-studerende og eksterne vejledere. Det vil altid være en person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen. En intern person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau vil altid være ansvarlig for semesterets indhold, gennemførelse og evaluering. De centrale undervisere har alle erfaring med undervisning på efteruddannelseskurser eller har undervist på universiteter. (Ansøgning, s. 11) Om SBi s myndighedsbetjeningsfunktion og dermed kontakt til praksisfeltet skriver universitetet: SBi har gennem mange år haft en væsentlig del af sit arbejde inden for myndighedsrådgivning for fx Energistyrelsen og tidligere EBST (Erhvervs- og Byggestyrelsen). Det er også SBi, som publicerer anvisninger for byggebranchen. Disse anvisninger er meget vigtige for byggebranchen, da de fortæller, hvordan praktiske løsninger bør udføres. Dette gælder fx med hensyn til fugt, energiforbrug, varmeisolering, renovering af ældre bygninger, vådrum og energiberegningsmetoder De masterstuderende vil derfor møde undervisere, som vil kunne udbygge de studerendes kompetence fra tidligere uddannelse og praksis til en grundvidenskabelig forståelse af de problemer som findes indenfor bygningsfysikken. (Ansøgning, s. 11) Universitetet forventer et optag på 20 studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Universitetet skriver: Uddannelsen vil blive udbudt i Aalborg Universitets bygninger i København på Frederikskaj i Sydhavnen. Her vil SBi være lokaliseret fra september 2012, hvorved der vil være så stor mulighed som muligt for nær kontakt mellem VIP er og studerende på masteruddannelsen. Det forventes, at en del af undervisningen vil basere sig på laboratorieforsøg og feltforsøg. SBi s nuværende laboratorier i Hørsholm vil blive flyttet til Sydhavnen i tæt tilknytning til undervisningslokalerne. (Ansøgning, s. 11) Uddannelsen udbydes altså ikke på AAU s hovedcampus, men de involverede forskere og undervisere er alle placeret på det samme campus, som uddannelsen vil blive udbudt på. Panelet vurderer derfor, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet En oversigt over miljøets publikationer ser således ud: 17

21 Universitetet har beskrevet de involverede forskningsmiljøer i Bilag 2B. Af dette bilag fremgår det, at SBi samarbejder med en lang række forskningsinstitutioner og universiteter i Danmark og udlandet. Panelet vurderer, at nogle af forskerne publicerer på højt niveau, mens andre har fokuseret på myndighedsbetjening. Forskningsmiljøet har en lav publikationsrate, dog med en opadgående kurve. Det bemærkes, at forskerne fra SBi også har publikationer i form af blandt andet formidling i samarbejde med fagtekniske foreninger, oplysningsråd, BYG-ERFA og Byggecentrum (Bilag 2b, s. 4). Universitetet redegør desuden for, at SBi har indgået eller indgår i flere længerevarende projekter med direkte praktisk relevans for det bygningsfysiske område. Eksempler er (Bilag 2b, s. 2-3; 5-6): SBi anvisning 224 Fugt i bygninger (udgivet 2009) Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (2010) SBi anvisninger om efterisolering af småhuse (udkommer 2012) Fugt i danske bygninger ( ) Fugtmekanismer i bygningsmaterialer ( ) Towards very low energy buildings - Energy saving and CO2 emission reduction by changing European building regulations to very low energy standards Danske bygningers energibehov i 2050 Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Videncenter for energibesparelser i bygninger ( Panelet vurderer samlet set, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2A: CV undervisere Bilag 2B: Forskningen ved SBi 18

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens titel er: Dansk: Master i bygningsfysik Engelsk: Master of Building Physics Universitetet skriver: Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, handler uddannelsen om bygningsfysik herunder forhold vedr. fugt og energiforbrug i bygninger, som er vigtige områder. De studerende, der optages på uddannelsen, har alle fra tidligere stor erfaring med fagområdet i praksis. (Ansøgning, s. 13) Akkrediteringspanelet bemærker hertil yderligere, at de faggrupper, der vil søge uddannelsen, vil opfatte bygningsfysik som dækkende over emner relateret til fugt, varme og indeklima.akkrediteringspanelet vurderer derfor, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Uddannelsen s kompetenceprofil er gengivet forrest i rapporten. Panelet lægger vægt på, at kompetenceprofilen blandt andet indeholder følgende punkter, der modsvarer niveauet for masteruddannelser (Studieordning, s. 3): Har specialiseret viden om og forståelse for væsentlige dele af de bygningsfysiske kernefelter: Varme, fugt, lufttæthed og ventilation, inde- og udeklima, beregningsmetoder for energi- og fugtbalance i bygninger, målemetoder inden for fugt- og varmeforhold, typiske klimaskærmskonstruktioner for eksisterende og nye bygninger, typiske byggeskader og afhjælpningsmetoder Kan forstå og forholde sig kritisk til disse områder, samt identificere videnskabelige problemstillinger relateret til grænseområdet mellem teori og praksis, som erfaret gennem dimittendens tidligere karriere. Er fortrolig med bygningsfysikkens videnskabelige metoder og redskaber svarende til de berørte områder. Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Panelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Studieordning 19

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen: Civilingeniører (bygge- og anlægsområdet) Akademi- eller diplomingeniører (bygge- og anlægsområdet) Bygningskonstruktører Arkitekt (Husbygning) Universitetet skriver: Derudover kræves der - efter gennemført adgangsgivende uddannelse - mindst to års relevant erhvervserfaring med arbejde inden for byggeri og byggeteknik på højt niveau, for eksempel ved arbejde som ingeniør eller arkitekt. Der kan ikke dispenseres fra dette krav. (Ansøgning, s. 15) Universitetet skriver desuden, at uddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af bl.a. matematik og fysik, som ansøgere fra de adgangsgivende uddannelser har opnået gennem disse uddannelser. (Ansøgning, s. 15) Panelet vurderer, at det faglige niveau i matematik og fysik fra de adgangsgivende uddannelser er varieret ved indgang til uddannelsen, hvilket isoleret set kan vanskeliggøre, at alle de optagne studerende kan nå uddannelsens niveau. Panelet vurderer dog også, at den krævede erhvervserfaring bestående af arbejde inden for byggeri og byggeteknik på højt niveau medvirker til, at adgangsgrundlaget er tilstrækkeligt ensartet til at alle de studerende kan nå uddannelsens niveau. Panelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har i studieordningen beskrevet de enkelte kursers og semestres indhold. Her fremgår det, at der er nogle forudsætningskrav for nogle af kurserne. Panelet vurderer, at disse forudsætningskrav understøtter uddannelsens progression: Energi-, varme- og fugtberegningsmetoder (2. sem.) kræver, at de tre moduler Varmeteori og praksis, Fugtteori og praksis og Lufttæthed og ventilation (alle 1. sem.) er gennemført. Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering og Nybyggeri nye materialer og byggetekniske løsninger (begge 3. sem.) kræver, at Energi-, varme- og fugtberegningsmetoder (2. sem.) er gennemført. Masterprojektet skal afslutte uddannelsen Universitetet redegøre desuden for progressionen: Overordnet set giver hvert kursusmodul de studerende konkret, faglig og forskningsbaseret indsigt inden for en afgrænset faglighed, som efterfølgende anvendes på senere semestre. På første semester er fokus således på at introducere de studerende til en række bygningsfysiske begreber, som udgør de grundlæggende vidensdimension i uddannelsen. På andet semester arbejdes der med færdighedsdimensionen, idet de studerende præsenteres for og arbejder analytisk med fagets metoder og redskaber. 20

24 På tredje semester indøves særligt færdighedsdimension, hvor de studerende skal kunne bringe tillært viden og metoder i spil i forhold til at håndtere konkrete bygningsfysiske løsninger i situationer svarende til problemstillinger og arbejdsformen i erhvervslivet. På fjerde semester gennemføres masterprojektet, hvor de studerende skal kunne udnytte viden og metoder som er lært i løbet af studiet. (Ansøgning, a. 16) Panelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det blandt andet, at den studerende: Har specialiseret viden om og forståelse for væsentlige dele af de bygningsfysiske kernefelter: Varme Fugt Lufttæthed og ventilation Inde- og udeklima Beregningsmetoder for energi- og fugtbalance i bygninger Målemetoder inden for fugt- og varmeforhold Et eksempel på læringsmål, der helt eller i kombination med andre fagelementer understøtter ovenstående mål, kan tages fra læringsmålene for fagelementet Varmeteori- og praksis. Eksemplet er fra fagelementets vidensmål, hvor den studerende skal opnå viden om: Transport af varme (ledning, stråling, konvektion) Energitab (gennem flader, ved kuldebroer, ventilationstab) og tilhørende parametre til beskrivelse af energitab (U-værdier, linjetab m.m.) Begreber og faktorer for beregning af isolanser og U-værdier for flader, vinduer, hulrum, konstruktioner med kuldebroer etc. Beregning af kuldebroer Brugen af termovision til identificering af kuldebroer i en bygning. (Studieordning, s. 5) En tilsvarende opstilling kan foretages for langt hovedparten af de øvrige punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes dog kritisk, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan den studerende opnår kompetenceprofilens punkter om Kan selvstændigt indgå i... tværfagligt arbejde... og Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til... ikke-specialister, da det i fagelementernes læringsmål ikke fremgår eksplicit, hvor det tværfaglige samarbejde og formidlingen til ikke-specialister indgår. Prøveformer Universitetet redegør for valget af uddannelsens prøveformer: Uddannelsens prøveformer vil omfatte såvel mundtlige som skriftlige prøver, jf. studieordningen for uddannelsen. Ved skriftlig evaluering afprøves de studerendes evner til problembehandling og løsning, samtidigt med at evnen til at formulere sig skriftligt med korrekt brug af og symboler og bygningsfysisk formalisme kontrolleres. Ved mundtlig evaluering er evnen til at gennemføre fysiske ræsonnementer og mundtlig formidling i centrum. Evnen til at forstå mundtligt formulerede problemstillinger og reflektere over bygningsfysik testes, og kompetencen til at indgå i en samarbejdssituation omkring et bygningsfysisk emne afprøves. (Ansøgning. s, 18) Panelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. 21

25 Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetet henviser til AAU Learning Lab (Ansøgning, s. 24), der står for følgende et grundkursus for undervisere, der er rettet mod nye undervisere adjunktpædagogikum servicering af institutter og uddannelser med workshops og individuelle vejledningsforløb videreudvikling af PBL-modellen. De skriver desuden om PBL: Den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsmetode, som Aalborg Universitet benytter sig af, baserer sig på den anerkendte PBL-model (Problem Based Learning). Erfaringerne med anvendelse af PBL-modellen viser, at den fremmer de studerendes færdiggørelse indenfor normeret studietid. Studieformen er en kombination af tværfagligt, problemorienteret projektarbejde, forelæsninger og kurser. Dette indebærer, at alle uddannelsens semestre er opbygget af to grundelementer: kurser og projektarbejde. (Ansøgning, s. 18) Universitetet redegør for undervisningsformerne og de tilhørende didaktiske begrundelser. Der redegøres således for, hvordan de forskellige undervisningsformer anvendes reflekteret og tilpasset situationen og indholdet. (Ansøgning, s ) Undervisningsformerne er: Projektundervisning Forelæsning Øvelser/Opgaver Laboratorieundervisning Studiekreds Selvstændig studieindsats Om evalueringen af undervisningen skriver universitetet, at alle moduler evalueres efter følgende model (Ansøgning, s ): 2-4 mdr. forud for semesterstart nedsættes en semesterplanlægningsgruppe med deltagelse af undervisere og studerende. Denne gruppe har tidligere semesterevalueringer som baggrundsmateriale Der nedsættes en styringsgruppe for hvert semester, der holder møde hver måned for at gøre status og diskutere eventuelle problemer. Diskussioner i denne gruppe sendes til studienævnet. 1½-2 måneder før semesterafslutning sendes elektroniske spørgeskemaer til de studerende Formanden for styringsgruppen udfærdiger en semesterevalueringsrapport på baggrund af møderne i styringsgruppen, studenterevalueringerne og eksamensresultaterne. Rapporten fremsendes til studienævnet, der tager stilling til eventuelle ændringer eller justeringer af studieordning eller undervisning. Kursusholdere, vejledere og semesterkoordinatorer diskuterer evalueringen og foretager eventuelle justeringer. Vedvarende problemer vedrørende en undervisers pædagogiske kvalifikationer tages op i MUS og nødvendige initiativer bliver iværksat, eventuelt i samarbejde med Learning Lab. Universitetet skriver desuden, at PBL indgår i uddannelsen forbindelse med kurserne og specielt i forbindelse med 2 større projekter (Ansøgning, s. 15). Det vurderes dog, at der ikke er procedurer for, hvordan forskerne fra SBi indføres og opkvalificeres i PBL-modellen. 22

26 Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at institutionen kun i nogen grad sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Panelet vurderer desuden, at institutionen vil indhente de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på vurderingerne. Fysiske forhold Universitetet redegør for, hvordan det sikrer, at de studerende har de nødvendige undervisningslokaler, grupperum, it-faciliteter og biblioteksfaciliteter, samt at der udføres studiemiljøvurderinger hvert forårssemester. (Ansøgning, s ) Universitetet tilføjer desuden om det specielle udstyr, der skal anvendes på uddannelsen: I tilgift råder Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, over et bredt felt af laboratoriefaciliteter til støtte for forskning og undervisning. f.eks. faciliteter til prøvning af konstruktioners og materialers egenskaber inkl. styrke og stabilitet, fugtforsøg, accelereret klimapåvirkning, termografiske målinger, undersøgelser af luftkvalitet, ventilationsmålinger samt analyser af dags- og kunstlysforhold. SBi's laboratorieaktiviteter foregår dels på SBi's faste laboratoriefaciliteter, dels ved feltmålinger i den danske bygningsmasse eller på byggepladser. SBi's laboratorier i Hørsholm er pr fordelt over ca kvm inkl. lager og værkstedsfaciliteter. Laboratoriefaciliteterne rykker til Sydhavnen i løbet af 2013 og forventes at være i drift til studiestart i (Ansøgning, s. 21) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Universitetet skriver: Studerende på masteruddannelser deltager ikke i udlandsophold på lige fod med bachelor- og kandidat-studerende. Dette vil således heller ikke gøre sig gældende for studerende på denne masteruddannelse. Men det kan f.eks. være muligt at udføre masterprojektet i Sverige fx ved LTH i Lund, som ligger ganske tæt ved København. SBi har gode kontakter ved Lunds Universitet, hvor Fuktgruppen samler svensk forskning indenfor fugt. (Ansøgning, s. 21) Universitetet skriver desuden i studieordningen, at: Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. (Studieordning, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende sikres mulighed for tage et studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Studieordning 23