Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos
|
|
- Helena Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Videregående uddannelse og e/eruddannelse om bæredyg4g udvikling som problembaseret og refleksiv læring. Fra rensning over miljøledelse 4l bæredyg4g innova4on og oms4lling RCE, 26. nov Michael Søgaard Jørgensen - i samarbejde med Andrés Valderrama Pineda Center for Design, InnovaIon og BæredygIg OmsIlling (DIST) Aalborg Universitet København E- mail: msjo@plan.aau.dk
2 Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, virkemidler i offentlig regulering og kompetencebehov Miljøstrategi Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos virksomheder, myndigheder, rådgivere, organisationer m.fl. med relevans for miljø Fortynding Afgørelse af tvister Byggeri og anlæg Jura Rensning Grænseværdier Miljøteknologi Miljøkemi Miljøvurdering Genanvendelse Grønne afgifter Logistik Forebyggende miljøarbejde: renere teknologi og miljøledelse Produktorientering Bæredygtig udvikling (alle de ovenstående + ) Grønne regnskaber Standarder for miljøledelse Sektorintegration Grønne afgifter Udviklingsprogrammer Miljømærker Offentlige grønne indkøb Nationale handlingsplaner Ledelse og organisation Produktionsproces-viden Miljøkommunikation Tværkulturel forståelse International solidaritet Miljøteknisk uddannelse Kursusudvikling Specialisering Efteruddannelse Livscyklusvurdering Produkt(re)design Kursusudvikling Markedsudvikling Specialisering Dialog om miljø Særskilt uddannelse Navigation som strategi Systemperspektiv: lukke kredsløb, produkt-service systemer, deleøkonomi Efteruddannelse starter
3 Arenaer for forandring Virksomhed Produktkæde Offentlige myndigheder Sektor- /brancheorganisa4oner o.l. Byen og lokalområde...
4 Delkomponenter i begreb for miljøkompetence - gennemgående i uddannelsesiniiaiver Viden og indsigt - handlingsorienteret Interak4onsevne Miljøkompetence Visionær og kri4sk tænkning Engagement, vilje og gå- på- mod Model udviklet 4l Na4onalt Kompetenceregnskab (Jensen & Jørgensen, 2002) 4
5 Fire dimensioner i handlingsorienteret miljøviden og indsigt Viden om årsager Viden om forandrings- strategier Miljø- forhold Viden om effekter Viden om alterna4ver Bekymringsorienteret miljøkompetence? Handlingsorienteret miljøkompetence? 5
6 Bæredyg?g udvikling i videregående Strategier: Add- on inden for curriculum (valgfrie kurser) Delvist integreret i uddannelse: konkurrencer, events (Grøn Dyst, Roskilde Fes4val m.m.) uddannelser Eksempler: Miljøteknologisk uddannelse ("end- of- pipe") (DTU) Specialisering i miljøledelse på ingeniøruddannelse (DTU/AAU) Miljøuddannelser Miljøteknologisk ("end- of- pipe") Generelt fokus på forebyggelse i produk4on og forbrug Integreret i sektoruddannelse E/eruddannelse (masteruddannelser) Bæredyg4ge byer (Kandidatuddannelse) Bæredyg4g energi (DTU/AAU) Sustainable Design (AAU Bachelor + Kandidat) Enkelte fag på skibsingeniøruddann (DTU) Miljøaspekt i Design & Innova4on (DTU) Teknisk Miljøledelse (DTU) Master i bæredyg4g oms4lling (AAU)
7 Kompetencebehov design og innova?on: Produkt- og systemudvikling Scrip?ng - indskrivning af (antagelser om) brugere, produkt m.m.: Beboere i lavenergiboliger Aquisi?on anskaffelse (af produkt, system) De- scrip?on: Appropria?on - domes?ca?on? - 4lpasning Assembly samling (af produkter, praksisser) Normaliza?on normalisering (normalt at...) Prac?ce - praksis
8 Nogle eleruddannelsesaktører og koncepter COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling: Forvaltning i teknik og miljø for ledere og medarbejdere (10 ECTS) AMU centre: Personlig miljøbevidsthed: mo4vere 4l at handle miljøbevidst på det personlige, det virksomhedsmæssige og det samfundsmæssige plan (3 dage) Energibevidsthed DTU, ÅU m.fl.: Masteruddannelser i miljøledelse, miljø- og energiret, bæredyg4g oms4lling m.m. (60 ECTS)
9 Læringsformer i eleruddannelse Uddannelseslæring (formaliseret uddannelse) Praksislæring (dagligt arbejde; indbyrdes læring) Refleksiv læring = uddannelseslæring + praksislæring (masteruddannelse) Blandet gruppe af studerende med forskellige organisatorisk 4lhørsforhold Læring på tværs af praksisser: indsigt, inspira4on
10 ELeruddannelse i bæredyg?g udvikling ó miljøeleruddannelse Forandringsprocesser mod et ikke klart defineret mål Bevare og forandre Globale og lokale aspekter Fordeling rig fakg Nuværende frem4dige genera4oner Bæredyg4g udvikling: miljø, socialt, samfundsøkonomi
11 Udfordringer ved bæredyg?g oms?lling En række områder under pres for at skabe forandringer i mere bæredyg4g retning Fødevarer, energi, industri og transport Byudvikling, natur og landskab, affald og vand, boligforhold og mobilitet Behov for nye kompetencer, tankegange og måder at arbejde på Nye teknologiske kompetencer Brud med etablerede teknologiske regimer og sektorins4tu4oner som vi kender dem i dag Nye sociale, organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer Agere på tværs af etablerede ins4tu4oner Etablere nye faglige og poli4ske netværk Nye måder at forstå samspillet mellem bæredyg4ghedens tre dimensioner: Miljø, økonomi og sociale forhold
12 Master i Bæredyg?g Oms?lling, foråret 2014: Uddannelsens formål Sæle deltagerne i stand 4l at indgå i diskussioner af bæredyg4g oms4lling og implika4onerne for samfundet Formidle konkret viden og indsigt om de teknologiske og strukturelle oms4llingsbehov og - muligheder inden for udvalgte nøgleområder Viderebringe viden og indsigt om de organisatoriske og ins4tu4onelle rammer for bæredyg4g oms4lling herunder belyse samspillet mellem stat, marked og civilsamfund Give deltagerne faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer 4l at navigere i komplekse netværk og engagere sig i konkrete oms4llingsprocesser
13 Uddannelsens målgrupper Private virksomheder Rådgivende ingeniørvirksomheder Offentlige forsyningsselskaber Offentlige myndigheder Formidlere, undervisere m.v., der arbejder med bæredyg4ghed og oms4lling
14 Overordnet indhold i uddannelsen (1) 1. semester: Udfordringer og strategier i den bæredyg4ge oms4lling At kunne ops4lle mål for en bæredyg4g oms4lling inden for udvalgte områder og vurdere fordele og ulemper ved forskellige strategier At kunne analysere et oms4llingsprojekt og komme med forslag 4l forbedringer
15 Overordnet indhold i uddannelsen (2) 2. semester: Ins4tu4onelle rammer for bæredyg4g oms4lling At have indsigt i ins4tu4onelle rammer for bæredyg4g oms4lling, herunder samspillet mellem stat, marked og civilsamfund samt mellem lovgivning og netværksregulering At have indsigt i reguleringen af udvalgte områder, herunder forståelse for forskellige planlægnings- og reguleringsmetoder At kunne iden4ficere ins4tu4onelle barrierer for en bæredyg4g oms4lling inden for et bestemt felt
16 Overordnet indhold i uddannelsen (3) 3. semester: Ledelse af oms4llingsprocesser At forstå hvordan poli4ske processer udspiller sig i og på tværs af forskellige typer af organisa4oner At kunne ops4lle og analysere strategi og handlingsplan for en bæredyg4g oms4lling med afsæt i et konkret problem At mestre evnen 4l at navigere i netværk, involvere relevante aktører og skabe alliancer
17 At kunne udvikle: EYeruddannelse af medarbejdere i virksomheder Fra data- leverandør 4l ak4v medarbejder Udviklingsprojekt med udvikling og afprøvning af e/eruddannelse i renere teknologi og miljøstyring for medarbejdere Uddannelse af arbejdsgruppe Kursusmoduler med oplæg, erfaringsudveksling m.m. afvekslende med kortlægning m.m. på arbejdspladsen
18 Strategier for eleruddannelse Uddannelseslæring vs. Refleksiv læring = uddannelseslæring + praksislæring Ny praksis? Ny rolle? Formel vs. uformel e/eruddannelse Arena- relet vs. Aktørrelet: F.eks. Virksomhed ó Medarbejdere, ledelse m.fl. Vidensbaseret vs. Forandringsbaseret Forandringsproces som del af e/eruddannelse E/eruddannelse af aktører vs. E/eruddannelse af forandringsagenter ( train- the- trainers )
MBO Master i Bæredyg0g Oms0lling
MBO Master i Bæredyg0g Oms0lling Informa(onsmøder E/erår 2016 Peter Karnøe, MBO studieleder, professor Aalborg Universitet København Master i Bæredyg0g Oms0lling - MBO Lær noget nyt mens du skaber bæredyg(ge
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereat forstå og benytte de vigtigste teorier og metoder, der anvendes til at analysere og lede virksomheders
DTU s studiehåndbog 2011-2012 Studieplan for Master i Teknisk miljøledelse (Master of Environmental Management) Uddannelsen i Teknisk miljøledelse har til formål at kvalificere den studerende til at forstå
Læs mereGrøn kompetenceudvikling
Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts
Læs mereRapportlancering: Uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion. Konference den 20. september 2018
Rapportlancering: Uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion Konference den 20. september 2018 v/ Innovationschef Eskild Holm Nielsen, Idéklinikken, Aalborg Universitetshospital 1 Situationen
Læs mereKontoret for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Henrik Gretoft, leder. Fra poli)sk vision )l konkrete handlinger på uddannelsesområdet
Kontoret for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Henrik Gretoft, leder Fra poli)sk vision )l konkrete handlinger på uddannelsesområdet København- Malmø en sammenhængende bæredyg)g Metropol Ø København
Læs mereREALIZE YOUR POTENTIAL
REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse
Læs mereREALIZE YOUR POTENTIAL
REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mereUddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet
Læs mereForslag om arbejdsgrupper. Generalforsamlingen 13. Marts 2014
Forslag om arbejdsgrupper Generalforsamlingen 13. Marts 2014 LUBU- netværkets mission Netværk for videnudveksling og udvikling på tværs af aktører som arbejder med UBU InternaHonal videnudveksling og udvikling
Læs mereMaster i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU. Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk
Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk Dagsorden Præsentation af de studerende Hvorfor miljø og arbejdsmiljø sammen? Uddannelsens formål Uddannelsesprincipper
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereInnovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling
Innovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling Birgitte Hoffmann Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk] Kompleksiteten og udfordringerne i bæredygtig
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets
Læs mereBæredyg(ghed i undervisningen
Bæredyg(ghed i undervisningen Erfaringer med Index- model i undervisningen Indhold Fra madkultur (l Index Index i det konkrete vand i NV Hvad tænker eleverne? Projekt i biologi - madkultur Formål: at ændre
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne
Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne CBS / Dimittendundersøgelse / masteruddannelserne / Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Læs mereUddelingspolitik. formål om at virke for samfundsgavnlige formål, særligt til støtte for dansk erhvervsliv.
Fo t o: Ch ris Ho lte r Uddelingspolitik Formålet med Tuborgfondets uddelingspolitik (2018) er at informere ansøgere og andre samarbejdspartnere om fondets værdier, arbejdsmetoder og prioriterede indsatsområder.
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereUddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereFORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN
FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN SKAB MORGENDAGENS RAMMER ER DU VILD MED ARKITEKTUR, DESIGN, TEKNIK OG UDVIKLING? OG VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDENS RUM, BYER OG BYGGERIER? Så
Læs mereIdrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)
Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereHack din uddannelse 2030. Langt mere end uddannelse: Campus 2030 for brugeren og for byen. Underviseren & forskeren 2030
STATIONER Det fysiske Campus 2030 Hack din uddannelse 2030 Lærings- og vidensfremmende teknologier 2030 Læringsformer 2030 Langt mere end uddannelse: Campus 2030 for brugeren og for byen Kollabora@on på
Læs mereFÅ INSPIRATION TIL DIT VALG. Program. Kandidatdag 2013. Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7
FÅ INSPIRATION TIL DIT VALG Program Kandidatdag 2013 Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7 Mød os på Kroghstræde 3 Humaniora Anvendt filosofi Culture, Communication and Globalization
Læs mereFra vandløb til kredsløb - og fra projekt til omstilling. RCE Master Class 26. nov. 2014
Fra vandløb til kredsløb - og fra projekt til omstilling RCE Master Class 26. nov. 2014 Michael Søgaard Jørgensen Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling (DIST) Aalborg Universitet København
Læs mere- O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S )
MASTER I OFFENTLIG LEDELSE MASTER OG PUBLIC GOVERNANCE - O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S 2 0 1 8 ) MASTER I OFFENTLIG LEDELSE - O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B
Læs mereGeneralforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014
Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereTIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G
TIDSREJSEN MORTEN ELLE LEKTOR, CIV. ING., DIST, INSTITUT FOR PLANLÆGNING Økologien drejer sig om landet I A blueprint for survival fra 1973 arbejder man med en maksimal bystørrelse på 500 indbyggere. Man
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereKlimatilpasning - bedre byer & øget innovation. Birgitte Hoffmann DTU Management
Klimatilpasning - bedre byer & øget innovation Birgitte Hoffmann DTU Management Nuværende og fremtidigt problem: For meget vand de forkerte steder (Københavns Kommune, 2009) Udfordringen Fremtidens byer:
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereEt overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.
Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereAftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Planlægning og Geografi
:sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, 1 9000 Aalborg www.sadp.aau.dk Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk
Læs mereAAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING
AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING D E M OKRAT I S K AK T I ONSFORSKNING P R Æ S E N TAT I O N A F N E T V Æ R K E T S G R U N D L A G T O M B Ø R S E N EFTERMIDDAGENS
Læs mereVIRKSOMHEDSSIMULERING
KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereNedenfor kan du se det anbefalede studieforløb for netop din kombination. Det første fag, som er nævnt, er fag 1.
Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Sundhedsfremme Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb for netop din kombination. Det første fag, som er nævnt, er fag 1. Kursusgange:
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående
Læs mereGG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereDialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov
Læs mereNedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik fra Antal
Uddannelsesevaluering 2014 Studienævnet for Humanistisk Informatik Nedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik fra 2014. Antal Antal
Læs mereAfgørelse. Afslag på godkendelse. Roskilde Universitet
Afgørelse Roskilde Universitet ruc@ruc.dk Afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Roskilde Universitets ansøgning om godkendelse af
Læs mereHvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk
Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereMedarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter
Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Carbon20 kompetencedag 24. april 2012, Kolding Michael Søgaard Jørgensen DTU msjo@dtu.dk Oversigt Introduktion Medarbejderdeltagelse i virksomheders
Læs mereUddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering
Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse
Læs mereSyddansk Universitet Kolding. Udviklingsprogram for sociale innovatører. Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer
Syddansk Universitet Kolding Udviklingsprogram for sociale innovatører Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer We cannot solve our problems with the same thinking that created them, Albert
Læs mereDen 11 Drøm AMU & Innovation? Hanne Shapiro Center for Analyse &Erhverv Teknologisk Institut
Den 11 Drøm AMU & Innovation? Hanne Shapiro Center for Analyse &Erhverv Teknologisk Institut AMU & Innovation som dagsorden Den uudtalte drøm? Den glemte drøm? En drøm der er sparket til hjørnet? Struktur
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereNetværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark Den 9. september 2016 Erhvervscamp 2016 GRØN OMSTILLING 9. September 2016 Hør om NBE Projektleder Lene M. Nielsen Hvilke muligheder er der for nordjyske
Læs mereOrdinært valg 2018 / Ordinary Election 2018
Ordinært valg 2018 / Ordinary Election 2018 Oversigt over organer, delvalg, mandater og repræsentationsområder / Governing Bodies, constituencies, mandates and areas of representation 2018: Bestyrelsen
Læs merePlanstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde
Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi
Læs mereLandmandens stemme -
Landmandens stemme - drømmen om lokal mad fra jord 2l bord Hvordan byen trækker og oplandet leverer Gensidig a5ængighed drivkra7 for bæredyg9ghed Per Kølster Landmand, brygger mv, Kølster Malt og Øl, Aars9derne
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereUddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014
Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket
Læs mereLærestreger fra organisering af en flerårig proces 2l udvikling af en kommunal strategi og implementeringsplan
Lærestreger fra organisering af en flerårig proces 2l udvikling af en kommunal strategi og implementeringsplan Anne Bach Nielsen, Center for Dag2lbud og Skole, Næstved HVAD ER GRØN GENERATION? Målet er
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereHvor lang tid har du i gennemsnit brugt til at forberede dig til hvert enkelt seminar?
Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage) Hvad synes du om antallet af seminarer? Hvordan vurderer du din egen forberedelse
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi
ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereUDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT
UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all
Læs mereMotivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi
Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice
Læs mereADGANGSKRAV for Kemi og Matematik
ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget
Læs mereSkoleledelse 2016/17. Ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov
Skoleledelse 2016/17 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov Indhold Om undersøgelsen Side 3 Undersøgelsens opbygning Side 4 Hovedkonklusioner Side 7 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 9 De
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereCUNECO PROJEKT 17021
CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,
Læs mereAktivitet 6 Øget innovationskapacitet. April 2010 Vand i byer
Aktivitet 6 Øget innovationskapacitet April 2010 Vand i byer A6 MÅL: Innovationskapacitet Klimarobuste & kreative byer & Innovative organisationer - Der er topgearet til nye udfordringer og udviklingskrav
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets
Læs mereMiljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereAkkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design
Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger
Læs mere