Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring"

Transkript

1 Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring Der er ikke et eneste element i skolereformen, som der ikke allerede er nogle lærere, der arbejder med. Forskellen er, at der nu bliver nogle måder, alle skoler arbejder efter, siger undervisningsminister Christine Antorini. Af Thorkild Thejsen Undervisningsministeren har travlt. Meget travlt. Men hun vil meget gerne mødes og tale om skolereformen og om forhandlinger og konflikter før vedtagelsen. Send en mail til dem i ministeriet, så finder de en tid, siger hun. Der blev også lavet en aftale, men halvanden til to timer det kan der slet ikke være tale om. Jeg vil forsøge at finde en time i kalenderen, er beskeden i departementet. Interviewet foregår den 13. maj, og på grund af et presset program bliver tidsrammen indsnævret til tre kvarter, får jeg at vide. Jamen så er det jo sådan, siger jeg. Og venter. Da vi forsinket kommer i gang er der røget endnu et kvarter, og Antorini skal videre i teksten umiddelbart efter, så nu er der en halv time, får jeg at vide. Til gengæld kan ministeren speedsnakke, og uden indledende small talk kaster vi os ud i det. Hverken minister, den medfølgende spindoktor eller intervieweren rører den kaffe, der står på bordet. Hvad er styrkerne ved reformen? Det vigtigste er hele grundtanken med en sammenhængende skoledag, hvor eleverne får flere timer og dermed tid til at arbejde med fag og forløb på andre måder. Vi har en god skole for de mange, men vi har stadig en opgave over for børn af en anden etnisk baggrund og dem, hvor den sociale arv slår negativt igennem. Vi har også en udfordring i forhold til at udfordre de dygtigste. Der skal arbejdes med, hvad det er for læringsmiljøer, der skal til, for at vi kan møde meget forskellige børn, og det kræver mere tid sammen. Det pædagogiske arbejde skal hele tiden udvikles, og heldigvis foregår der masser af forsøgs- og udviklingsarbejde i folkeskolen. Men reformen giver en fælles ramme for det. Jeg er optaget af det med tiden, fordi skolen har mistet undervisningstid. Jeg er født midt i tresserne, og siden da har eleverne mistet, hvad der svarer til næsten halvandet års undervisning. Man kan selvfølgelig sige, at bare undervisningskvaliteten er i orden, gør det ikke så meget. Men når man skal arbejde med udeskole, når skolen skal åbne dørene til at forenings-danmark, når der skal kunne laves tværfaglige forløb alt det, hvor man arbejder på andre måder - så kræver det, at skolen kan sætte tiden bedre i spil. Så tid til en varieret undervisning er en krumtap for at kunne opfylde folkeskolereformens formål. Helt ude af proportioner

2 Midt under forhandlingerne kom du i slagsmål med nogle forskere om tidskravet? Ja, det slagsmål var helt ude af proportioner. Det var en latterlig og ærgerlig diskussion, og desværre var vi mange, der bidrog til, at det blev en underlig, skæv debat. Men at sige, at tid ikke betyder noget, giver altså ingen mening. Så kunne vi jo lige så godt halvere timetallet. Mere tid i sig selv gør ikke elever dygtigere, det drejer sig selvfølgelig om flere timer af god kvalitet. Pædagogisk tilrettelagte timer med veluddannede lærere er forudsætningen for, at flere timer er godt for eleverne. Selvfølgelig gør det da en forskel at være sammen med dygtige lærere i flere timer, hvis man skal blive dygtig i skolen. Det er en helt banal betragtning. Det handler om et bredt faglighedsbegreb, som jo også er noget, vi diskuterer i Ny Nordisk Skole. Det handler om, at eleverne skal kunne få sat deres personlige kompetencer i spil, og det brede faglighedsbegreb kan man ikke bare læse sig til. Det er learning by doing, og det kræver, at skolen hele tiden sætter undervisningen i spil på nye måder. Det kræver samarbejde mellem lærerne, samarbejde med pædagogerne og med alle andre. Hvad er udfordringen ved at få realiseret reformen? Det er, at den kræver en kulturændring i skolen. For at man kan udfolde det med at have mere tid til at arbejde på nye måder og i andre sammenhænge, bliver udfordringen den kulturændring, der skal til. Lærerne skal være på skolen og planlægge undervisningsforløb, hvor læreren ikke går efter, at der er et pensum, som jeg som lærer skal igennem, i stedet planlægger jeg med udgangspunkt i eleven. Nu handler det om, hvad er det for nogle forløb, vi skal lave, så hver enkelt elev når så langt som muligt. Den helt store kulturændring bliver, at man nu arbejder tæt sammen om opgaven. Jeg kan virkelig mærke, at mange lærere stadigvæk synes, at det med tilstedeværelsen på skolen er svært, men jeg håber og tror, at når de for alvor kommer ind i det, så vil de opleve, at det giver fagligheden et boost at arbejde sammen med andre superdygtige lærere og pædagoger. At man vil opleve det som professionelt tilfredsstillende at man arbejder sammen og sætter sine fagligheder i spil. Indtil nu har skolen jo meget været en enkeltmandskultur, ikke fordi der ikke har været teamsamarbejde, men fordi samarbejdet måske i høj grad har været brugt på praktisk tilrettelæggelse omkring klasserne. Nu gælder det samarbejde om udvikling og gennemførelse af pædagogisk-didaktiske forløb og om sammen at følge op på det. Det et det nye. Men jeg tror ikke, at der er et eneste element i reformen, som der ikke allerede er nogle lærere og skoler, der arbejder med. Forskellen er, at vi nu får en ramme om det, så det bliver nogle måder, alle skoler arbejder efter. Det handler også om, at eleven kan forstå, hvad meningen er med aktiviteterne. Forstå, at vi gør det her, fordi vi skal lære det her. Det er også den måde, der gør, at eleven kan se, at det er sådan, jeg kan dygtiggøre mig. Men jeg vil godt understrege, at det intet har med ansvar for egen læring at gøre. Det var en enormt

3 problematisk pædagogisk strømning, for eleven kan ikke bare tage ansvar for fælles læring. De dygtige lærere i et team har nøglerollen for, at eleven kan udvikle sit potentiale. Men det ændrer ikke ved, at det rykker, når eleven kan se meningen med, at man skal lære noget teori og så er vi tilbage til learning by doing hvor eleven ser, hvordan man kan lære, hvis man virkelig står på tæer og får udfordret sit potentiale. Superærgerligt sammenfald Reformens tilblivelse: Kunne I ikke selv på forhånd se de snubletråde, I spændte ud ved at forhandle reform samtidig med overenskomstforhandlingerne? Det var da superærgerligt, at det hele faldt oven i hinanden, men overenskomstforhandlingerne ligger jo fast, og da vi lancerede vores folkeskoleudspil i begyndelsen af december 2012, blev det ret godt modtaget - også fra lærerside. Vi havde jo drøftet en del af elementerne inden i det partnerskab, der var etableret, men debatten blev forsuret, da overenskomstforhandlingerne begyndte. Der var mange, der havde aktier i at den endte på den måde, så det hele blev mikset sammen, og man slet ikke kunne adskille arbejdstid og reformindhold. Den der med heldagsskolen fra 8-16, den hænger ved endnu. Når jeg kommer ud på skoler, er der altid nogle elever, der spørger til, hvorfor i alverden jeg vil have, at de skal gå i skole hele dagen. Men så kan jeg sige til 8.-klasserne, at de nok får fri senest klokken 15, og at de små elever slipper en time før. Den diskussion har fyldt meget og i en periode overskygget indholdsdelen. Heldigvis er det ved at ændre sig. Det der med at bevæge sig hver dag har jo været et ønske længe hos rigtig mange. Fremmedsprog tidligere ligeså. Og at åbne skolen mod omverden har i årtier været et element i den pædagogiske debat om, hvordan skolen møder meget forskellige børn. Nu oplever jeg heldigvis, at den indholdsdiskussion begynder at komme tilbage, for det jo er det, de sidder og planlægger til næste skoleår. Den gamle fysiklærer Men har den erfarne fysik-kemilærer ikke nogle fagligt gode grunde til at sige, at det virker som noget flip, at han nu skal tænke i bevægelse og samarbejde? Jeg kan godt forstå, at det er en stor omvæltning i måden at arbejde på; sådan er det jo på alle arbejdspladser, hvor der sker ændringer. Det er en meget gammel pædagogisk strømning, at vi gerne vil lære eleverne, at de skal kunne arbejde problemorienteret sammen og sætte deres resurser i spil i forhold til hinanden og til stoffet. Der er noget af det, danske elever får med sig fra skolen, fordi det er noget, man skal kunne som borger og ude på arbejdspladserne. Moderne virksomheder arbejder på den måde, og den arbejdsmetode skal selvfølgelig også afspejles i den viden-arbejdsplads, som en skole er. Derfor må jeg bare sige til den gamle fysiklærer: Jeg kan godt kan forstå, at du synes, at det er svært, men prøv at se det som en mulighed. Se, hvad du kan sætte fagligt i spil i forhold til nogle af dine lærerkolleger, og

4 hvordan de kan sættes noget i spil i forhold til din faglighed. Det er noget af det, vi vil have, at børnene skal kunne med hinanden - og med det faglige. Det skal professionelle voksne hele uddannelsessystemet også praktisere. Det skulle finansieres I regeringen må I tidligt have set, at det kunne give problemer, at KL skulle skaffe noget af finansieringen ved overenskomsten? Vi diskuterer, hvordan vi kan løfte den kvalitet, vi gerne vil have, i forhold til alle offentlige områder. I den sammenhæng synes vi, at det er vigtigt, at lærerne er mere sammen med eleverne, og den udfordring kan kun klares ved overenskomsterne. Jeg synes, at det er fair, at regeringen har den holdning. Det var fuldstændig den samme situation på gymnasierne, hvor man lavede en aftale, der gjorde, at gymnasieeleverne skulle undervise lidt mere. Desværre gik der konflikt i den på folkeskoleområdet. Havde I enten skulle finde pengene et andet sted eller opgive reformen, hvis I ikke havde fået afskaffet arbejdstidsaftalen? Sådan er det i enhver politisk proces: Skal man skære noget til, med de penge man har, eller kan der findes andre penge til den opgave, der skal løses? Men for at kunne gennemføre den mere sammenhængende skoledag var det vigtigt, at lærerne i højere grad gennemførte undervisningsforløb med hinanden, og det skulle finansieres. Det var vores udgangspunkt, og det lagde vi offentligt frem. Novembermødet SF s Anette Vilhelmsen siger, at det var næsten forudsigeligt, at det ville gå galt i processen, og at I derfor drøftede en bredere dagsorden med KL end overenskomsten. Så I må have lavet en aftale mellem KL og jer om at de skaffede tidsfinansieringen, og så lavede I en reform? Var det det, der skete den 13. november 2012? Jeg snakker rigtig meget med KL, det gør jeg løbende, og det har jeg gjort både før og efter mødet i november KL er en central aktør i forhold til udvikling af folkeskolen. Selvfølgelig i forhold til overenskomsterne, men det er jo kun hver andet år. Der er så meget hokuspokus om det møde, men vi har vi haft mange møder med KL - og med gode grunde. Vi kom med et kæmpestort folkeskoleudspil, KL kom med sit eget udspil, og så kørte der overenskomstforhandlinger, som vi da også havde fælles interesse i at drøfte. Men det er ikke det samme som at aftale en drejebog for et stort komplot, som man nogle gange skulle tro, når man hører udlægningen fra Danmarks Lærerforening. Det har desværre været ødelæggende for diskussionen af de forskellige enkeltelementer. Danmarks Lærerforening er optaget af løn og arbejdsvilkår for sine medlemmer, det skal den jo være. Men det var så ærgerligt, at de gjorde det umuligt at tale om indhold i udviklingen af folkeskolen.

5 Hele fire ministre og departementschefen fra Statsministeriet og Finansministeriet for at koordinere en overenskomst? I må sgu da også have snakket om noget andet? Topdepartementscheferne er altid med til den type møder. Perspektivet med en kæmpestor folkeskolereform og tre regeringspartier, som også mener noget forskelligt om skolen, gjorde det vigtigt at stå last og brast som ministre. Derfor skulle lederne for de tre partier selvfølgelig være med, og jeg var der som fagminister. Som ejere af folkeskolen er KL den vigtigste part i forhold til, hvordan det hele skal rulles ud, og nu, hvor vi er på den anden side af arbejdstidsdiskussionen, er det kommunerne, der, sammen med de enkelte skoler, har den helt store opgave med at sikre, at rammen i forhold til reformen er klar til 1. august. Så selvfølgelig snakkede vi da sammen i den konstellation, så alle parter hele tiden var med i, hvordan forløbet blev. Vi havde brugt rigtig lang tid til at forberede udspillet, derfor var det også vigtigt, at vi hele tiden havde en god fornemmelse af, at vi gik ad det spor, som vi havde lagt i fællesskab. Selv om SF er trådt ud, har de stadig den særlige rolle, så når vi ruller ud med skolereformen, drøfter vi det med dem, fordi de står bag hele indholdsreformen ligesom vi drøftede og drøfter det med KL. En stor ændring også for os selv Finansministeriet følger implementeringen af folkeskolereformen, hvorfor er det ikke dig og KL og Lærerforeningen? Hvorfor skal Finansministeriet være med til sådan noget? Det er os, der sidder ved bordenden i forhold til denne her implementeringsenhed, vi har etableret Hvorfor er Finansministeriet med? Selvfølgelig er Finansministeriet med! Det er et nøgleministerium i forhold til alt, hvor der skal rulles noget ud, der koster penge. Og vi har trods alt sat over fire milliarder kroner af samlet, så selvfølgelig er de med. Og så var der den der latterlige McKinsey-debat. Det eneste, vi brugte McKinsey til, var i diskussionen om, hvordan vi skulle organisere os internt, for det var jo en ret stor øvelse. Normalt arbejder ministerier sådan, at vi skal komme med reformudspil, som vi skal være gode til at lande i en bred kreds, så vi kan få økonomien med og få lovgivningen vedtaget. Så stopper det. Det, vi har besluttet nu, er, at vi skal være meget mere aktive med at være ude i marken og understøtte processen også i forhold til indholdet. Det er vi blandt andet med korpset af læringskonsulenter. Kvalitets- og Indholdsstyrelsen skal ikke mere være kontrollerende og slå skoler og kommuner oven i hovedet. Den skal rådgive, hvis der er problemer - rådgive decentralt om, hvordan de kan løfte kvaliteten. Det er en stor ændring, også for os selv, fordi ministeriet tidligere i højere grad har set sig som kontrollør, når lovgivningen er vedtaget. Den omorganisering har McKinsey hjulpet os med, og samarbejdet stopper i juni, for så har vi etableret vores kontor, og så er det os selv, der laver al den decentrale rådgivning.

6 »Give dem lyst til at lære mere«med 2006-formålsparagraffen opgav I formuleringen om, at skolen skal»fremme elevernes tilegnelse«. Nu skal den»give«dem kundskaber, og så den anden del, at nu skal man»forberede eleverne til videreuddannelse«. Det var du helt enig i, har Haarder sagt? Jeg vil nu hellere fremhæve en tredje ting, som jeg var rigtig glad for, at vi fik med, nemlig formuleringen give dem lyst til at lære mere. Folkeskolen er netop startskuddet. De skal være glade for at lære fra første skoledag. Det er de fleste elever også, og de skal være endnu gladere, når de er færdige med skolen og skal i gang med at gennemføre en ungdomsuddannelse. For perspektivet med fortsat at have lyst til at lære er vigtigt. Men det, at I ændrede formålet fra at»fremme tilegnelsen«og til at»give«kundskaber, det har rektor Stefan Hermann fra Metropol og andre kaldt en gammeldags pædagogisk tankemåde. Jeg synes, at den debat, der dengang var mellem fagfolk, var helt ude af proportioner. Come on, det har aldrig været meningen, at vi skulle tilbage til en tankpasserpædagogik, hvor læreren hælder viden ned i hovedet på eleven. Jeg må da også konstatere, at det ikke blev konsekvensen af den nye formålsparagrafændring ude i folkeskolen. Det var små ændringer, der skete i folkeskolen formål. Hvis det havde stået til mig, skulle vi ikke have lavet de småændringer, men skulle have nedsat en formåls-kommission. Vi skulle give tid, have en grundig debat og så på baggrund af det sige: Hvordan skal fornyelsen af folkeskolens formålsparagraf være? Du taler om småting, men professor Ove Kaj Petersen læser ændringerne som radikale. Der står nu, mener han, at skolen skal lære eleverne at stå livslangt til rådighed for arbejdsmarkedet i konkurrencestaten. Det handler altså ikke kun om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skal uddanne sig til både at blive medborger og medarbejder. Skolen skal også give dem tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle, og den skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det er supervigtigt. Tidligere stod der måske ikke så tydeligt, at folkeskolen ikke er noget i sig selv, nu står der, at den også er afsæt til videre uddannelse, og at man på et tidspunkt skal være medarbejder. Det så jeg ikke som en af de store, principielle ændringer. Men Ove Kaj Petersen udlagde det som afsæt til konkurrencestaten? Og jeg konstater bare, at efter at den formålsparagraf blev vedtaget for syv år siden, har der ikke været nogen debat om den. Jeg er sikker på, at hvis den havde fået de grufulde konsekvenser, som nogle mente, den ville få, så havde vi haft en voldsom debat, men der har ikke været et folkekrav uden for den pædagogiske verden om, at vi skulle ændre formålsparagraffen.

7 Noget helt andet er så, at jeg synes, at vi burde kigge på folkeskolens formål med friske øjne og få paragraffen analyseret og diskuteret grundigt igennem og så få vedtaget nogle nye, mere sammenhængende formuleringer i stedet for at lave småændringer. Samtalen med Christine Antorini foregik i maj 2014 som baggrundsinterview til bogen»lærernes kampe kampen for skolen«, og teksten blev godkendt af ministeren uden ændringer umiddelbart efter.

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Årsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014

Årsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014 Årsberetning 2013/2014 Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse April 2014 Tårnbygårdsskolen, specialskolen i Tårnby Her arbejder vi hen mod; - Inklusion i fællesskabet - Et godt skole hjem samarbejde -

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Ledelsens mundtlige beretning 2013

Ledelsens mundtlige beretning 2013 Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016 Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet Mens Health Week 2016 Det empiriske fundament Feltbesøg på fire virksomheder City Renovation, Alfa Laval, Arla og Stiholt Enkeltinterviews 22 informanter Ovenstående

Læs mere

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som

Læs mere

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Jonas: Hvad ville du tro måske kan ligge bag en mangel på kvalificeret arbejdskraft?

Jonas: Hvad ville du tro måske kan ligge bag en mangel på kvalificeret arbejdskraft? Transskription Parti (Anonymt). Navn (Anonymt) Peter Petersen. 23.10.13 00.00: Jonas: Jamen, som vi skrev i email'en lidt, så er det en, til dels, mere eller mindre generel diskussion om arbejdsmarkedet,

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com

Læs mere

Entreprenørskab på erhvervsakademierne

Entreprenørskab på erhvervsakademierne Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 237 Offentligt Entreprenørskab på erhvervsakademierne Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale på konference "Fra Talentmasse

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Folkeskolen.dk November 2014

Folkeskolen.dk November 2014 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Referat: Deltagere: Christopher, Betty, Mette, Nina, Hanne, Lisbet, Allan, Karin, Ulla

Referat: Deltagere: Christopher, Betty, Mette, Nina, Hanne, Lisbet, Allan, Karin, Ulla Skolebestyrelsesmøde tirsdag den 11.12.2012 kl 17 Deltagere: Christopher, Betty, Mette, Nina, Hanne, Lisbet, Allan, Karin, Ulla 1. Flytning Forskellige dage og arrangementer gennemgås Orientering om plan

Læs mere

SF SOM EN SLAGS LOKKENDE SIRENER HAR SUPPLERET: ØKONOMIEN ER BOMSTÆRK!

SF SOM EN SLAGS LOKKENDE SIRENER HAR SUPPLERET: ØKONOMIEN ER BOMSTÆRK! ÅRHUS TABTE VÆRDIER SÅ STÅR VI HER IGEN. BUDGETTALER, SOM DEL AF BUDGETFORHANDLINGER. HER STÅR VI HVERT ÅR. FOR AT FORTÆLLE, HVORDAN VI SER FREMTIDEN FOR ÅRHUS KOMMUNE, FOR ÅRHUSIANERNE OG FOR OS SELV.

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Husk Mini-arbejdsdag, lørdag den 26. oktober. Vi vil bl.a. gerne have hjælp til, at lave materialer til udeskoleundervisning. Plan kommer senere.

Husk Mini-arbejdsdag, lørdag den 26. oktober. Vi vil bl.a. gerne have hjælp til, at lave materialer til udeskoleundervisning. Plan kommer senere. Nyhedsbrev nr.8-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Et nyt skoleår er startet og vi har glædet os til at komme i gang. Første skoledag blev en god start på dette

Læs mere

Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde

Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde Arbejdsmarkedet På flere måder er det ved at lysne med beskæftigelsen. Ledigheden er stagneret i forhold til sidste år, og flere nyuddannede har

Læs mere

Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup

Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (Omtryk - Manglende bilag) AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Bilag 1 N O T A T Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup den 3.

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Vi er også elektrikere!

Vi er også elektrikere! Vi sørger for Danmarks elektrikere Vi er også elektrikere! Der er en ting, der gør Dansk El-forbund til noget særligt. Vi beskæftiger os med dit fag. Faktisk har de fleste af os selv en baggrund som elektrikere.

Læs mere

Formandens mundtlige Beretning

Formandens mundtlige Beretning Formandens mundtlige Beretning 2007 1 PÆDAGOGISKE FORHOLD Vi har lige gennemført konferencen om folkeskolen Naleqqiiffik. Baggrunden for konferencen er, at vi i organisationen ønsker at bevare samfundets

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 Del: Mange kommuner ved ikke, om borgerne er tilfredse med ældrepleje,

Læs mere

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra

Læs mere

Besparelser. Nr 2 2014. 10. årgang

Besparelser. Nr 2 2014. 10. årgang Nr 2 2014 10. årgang Besparelser Af Karlo Brondbjerg De vedtagne besparelser inden for psykiatri og handikapområdet er frygtlige, og det kunne være gået endnu værre, hvis vi ikke have hjulpet hinanden

Læs mere