Social- og Integrationsministeriet

Transkript

1 Tema: Social- og Integrationsministeriet Skema til projektskitse for udviklingsprojekt under satspuljen for 2012 Ansøgningen sendes til: Social- og Integrationsministeriet, Tilskudskontoret, Holmens Kanal 22, 1060 København K Ansøgningsfrist 18. januar 2012 GENERELLE OPLYSNINGER Udviklingsstøtte til projekter, som forebygger eller reducerer social udsathed eller medvirker til en forbedret integration A Projektets titel Den innovative og realiserbare platform for empowerrment og bæredygtighed for unge hjælper ældre /ældre hjælper unge, årige personer med tidubestemte/tidsbestemte førtidspensioner, personer med indvandrerbaggrund med overhyppighed af bestemte sygdomme, og personer med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet B C I hvilken kommune har projektet postadresse? Skriv kommunenavn her: Herning Ansøger Sæt kryds: x Frivillig forening Selvejende institution Privat Anden Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: Eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: Ansøgers* navn HERNING FRIVILLIG CENTER Gadenavn, nr. Fredensgade 14 Postnr. & By 7400 Herning Telefonnummer hfc@herningfrivilligcenter.dk *En ansøger defineres her som en NGO, frivillig organisation, privat m.v. D Navn på kontaktperson Ulrik Larsen Gadenavn, nr. Fredensgade 14 Postnr. & By 7400 Herning Telefonnummer eller ulrik@herningfrivilligcenter.dk Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver Side 1

2 *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År ,000, ,000, , ,00 I alt *Et projektår defineres her som 12 måneders periode. Overordnet budgetudkast i kr. 1/ / / / Udgiftsnavn 30/ / / / I alt Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Lønninger husleje Øvrige udgifter* [Aktivitet 1] [Aktivitet 2] [Aktivitet 3] [Aktivitet 4] I alt * Kontorhold, materialeanskaffelser, transport, revision mv. F Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Social- og Integrationsministeriets puljer eller fra andre tilskudsgivere? Hvis ja, angiv nedenstående: Social- og Integrationsministeriets puljenavn: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. J.nr.: Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. Side 2

3 PROJEKTOPLYSNINGER 1 Det er projektets mål at: understøtte lokalsamfundets kapacitet til at løse sociale problemer på nye måder ved at gennemføre innovative sociale partnerskaber hvor forskellige lokale aktører i fællesskab tager ejerskab og udvikler nye indsatser udvikle og gennemføre fire lokale innovationsplatforme, hvor frivillige aktører, borgere, kommunale og private aktører samarbejder om empowerment og aktivt medborgerskab gennem lokal bæredygtighed Projektet har indkredset fire konkrete målgrupper, hvis livssituation, potentielle ressourcer og nye livspraksisser står i centrum for og er aktører i de sociale innovative platforme: unge hjælper ældre /ældre hjælper unge årige personer med tidubestemte/tidsbestemte førtidspensioner personer med indvandrerbaggrund med overhyppighed af bestemte sygdomme Personer med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet Den nationale civilsamfundsstrategi, udmeldt ultimo 2010, er bygget op omkring et bredt forankret ansvar og samarbejde om fremtidens og nutidens sociale problemer. De fleste kommuner, frivillige foreninger og private virksomheder står tøvende og mangler metoder og strategier for problemløsninger. Der er således en strategisk og praktisk afgrund mellem statens vision og den lokalt oplevede virkelighed. Det er derfor nødvendigt at udvikle stærke partnerskaber med aktører, der kan overkomme denne udfordring og udvikle en realiserbar sociale platform der er kontinuerlig innovativ - en praktisk model for udvikling af lokalt samarbejde. Samtidig er det sociale område i en bred forstand kendetegnet ved en svag innovativ indsats af mere systematisk karakter. Der efterspørges et stærkt og brugbart netværk, byggende på erhvervslivets erfaringer inden for styring og optimering af indsatser. Erfaringer fra eksempel kompetenceklynger og innovationsnetværk - der med stort held bruges i erhvervslivet skal tilpasses og udvikles til et redskab der er anvendeligt som løsnings redskab/ Model for nutidens og fremtidens sociale problemer. Projektet inddrager fire forskellige grupper af borgere, som på grund af deres sociale problemstillinger ikke har en maksimal livskvalitet og ikke for nuværende kan udnytte de muligheder - der via nye innovative indsatser, i privat og offentligt regi, kan øge deres livskvalitet væsentligt gennem forebyggende indsatser, øgning af empowement, aktivt medborgerskab, og større livsmestring. 2 Projektets målgruppe Pilotprojektet har en firedelt primær målgruppe som består af : unge hjælper ældre /ældre hjælper unge, en gruppe kendetegnet ved a) ensomhed manglende mobilitet og livskvalitet, minimalt netværk b) uddannelsesmæssig, økonomisk og socialt presset livssituation med stor risiko for fremtidig velfærd og manglende egenforsørgelse årige personer med tidubestemte/tidsbestemte førtidspensioner, der pt. ikke har mulighed for at udnytte den arbejdsevne der stor eller lille kan udvikles hos alle og derigennem give dem mulighed aktivt at kunne yde en arbejdsindsats til gavn for samfundet enten som frivilligt eller som ordinært/ støttet arbejde personer med indvandrerbaggrund med overhyppighed af bestemte sygdomme der gennem ændring af livsstil og adfærd kan få mulighed for en langt bedre og bredere tilknytning til samfundet og arbejdsmarkedet. Personer med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet fra den personkreds der omfatter personer med kontanthjælp som eneste underhold, som gennem indsatser skal bringes frem til et niveau hvor de aktivt at kunne yde en arbejdsindsats til gavn for samfundet enten som frivilligt eller som ordinært støttet arbejde Valget af fire målgrupper for en afprøvning af den sociale innovationsplatform er begrundet i flere forhold. For det første er det afgørende at forskellige borgergrupper kan få afprøvet og testet hvorvidt arbejds- og scenarieformen: den sociale innovationsplatform er velegnet til at nå projektmål, engagere den brede aktørgruppe og kan skaleres og forankres. For det andet er en vis volumen af antal platforme væsentlig for at få afprøvet og vurderet dets metodik, arbejdsresultater samt vanskeligheder. For det tredje skal partnerskabsmetoden have mulighed for i forskellige konstellationer at blive afprøvet og gennemført så denne kan vurderes for styrker og svagheder. Man kan samtidigt tale en sekundær målgruppe bestående af de øvrige aktører i innovationsplatformen: lokale frivillige/frivillige foreninger, private og offentlige aktører som indvilliger i at bidrage til udviklingen af innovative måder at optimere lokalsamfunds bæredygtighed gennem at skabe bedre individuelle livsbetingelser og livsmuligheder for udsatte borgere. Samt en bredere gruppe af interessenter: frivillige og frivillige sociale organisationer, private og offentlige ansatte, virksomheder og organisationer som har interesse i en modeludvikling af den sociale innovationsplatform samt de resultater på individuelt niveau for de tre målgrupper Side 3

4 såvel som på et lokal- og samfundsniveau. 3 Projektets konkrete mål I den sociale innovationsplatform arbejdes med følgende faser og arbejdsformer og tilhørende konkrete målformuleringer: 1. fase: Matching indledes med lokale events for de fire målgruppers vedkommende, hvor mindst 2-3 private lokale virksomheder, 2-3 frivillige organisationer eller personer samt 2 offentlige ildsjæle accepterer at deltage i de fire innovationsplatforme. Fra målgrupperne deltager 4-5 personer som privilegerede medlemmer af innovationsplatformen. Dette forberedes og faciliteres af projektledere fra Herning Frivillig Center og Herning Kommunes sundhedsafdeling, samt med bidrag fra de sociale frivillige foreninger som matcher målgrupperne Projektmål: i denne fase skal etableres matching mellem 2 private lokale virksomheder, 2 frivillige organisationer/personer samt 2 offentlige ildsjæle samt 5 priviligerede fra målgrupperne x 4 sociale innovationsplatforme i alt 44 personer 2. fase: Scenarier, udforskning og visionsarbejde I denne fase arbejder platformens deltagere med forskellige scenarie- og visionsmetoder, som igennem forskellige kollaborative arbejdsformer skal afsøge og udforske de to spor som er innovationsplatformenes mål: Empowerment og lokal bæredygtighed. Målgrupperne udforsker deres livssituation, potentielle ressourcer, barrierer og skitsere de nye livspraksisser og lokaltilknytning som de gerne ser udviklet. Disse kvalificeres, udfordres og udbygges af de øvrige partnere i innovationsplatformen faciliteret af konsulenterne fra Herning Frivillig Center, Sundhedsafdelingen, Social og Sundhedsskolen og Erhversrådet og de frivillige sociale foreninger. Projektmål: igennem 4 møder for de 4 innovationsplatforme samles aktørerne og producerer vægaviser og andet dokumentationsmateriale om de tre målgruppers empowerment og lokale bæredygtighed. 3. fase: Handling, realisering og lokale udkast I denne fase skal innovationsplatformens konkrete handlinger og udkast til empowerment og lokal bæredygtighed realiseres. Platformens aktører udformer handlingsudkast og planer for disse, som kan rette sig mod unge/ældre/unges ønsker om f.eks mentorordninger, ledsageordninger, "mesterlære", pap-forældre/bedsteforældre, besøgsfamilier. Unge førtidspensionisters ønsker om punktuddannelser, jobprøvninger, sociale netnærk, fælles mini-virksomheder, oplæringsforløb. Indvandrere med overhyppighed af sygdomme, f.eks livstilsændringsforløb, motionsforløb, ryge- og vægtstop forløb, kost planlægning og kostomlægning. Personer med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, Hjælp til selvhjælpsforløb, selvtillidsopbygningsforløb, punkt uddannelser, mentor- og ledsageordninger, virksomhedstilknytning. Projektmål: 4 innovationsplatforme udarbejder hver 5 konkrete handlings udkast i alt 20 realiseringsmål som deltagerne og partere fra målgrupperne vil realisere 4. fase: Upscaling I upscalingsfasen skal der gennemføres 4 nye innovationsplatforme i en revideret og forbedret version som tager afsæt i de indhøstede erfaringer ligesom der skal identificeres 4 nye målgrupper. Projektmål: 4 sociale innovationsplatforme med 4 nye målgrupper i alt 44 nye personer 5. fase: Forankring I forankringsfasen bidrager udvalgte aktører i innovationsplatformene i en turne af formidling til frivillige sociale foreninger, kommuner, private virksomheder samt lokalsamfund med præsentationer af deres modelarbejde og modelresultater krydret med fortællinger og historier om nytte, udbytte og perspektiver. Projektmål: formidlingspræsentationer til i alt 20 forskellige modtagere: frivillige sociale foreninger, kommuner, private virksomheder samt lokalsamfund Side 4

5 4 Hvordan nås resultaterne? (Projektets forandringsteori) Forskning har vist, at de 4 målgrupper: unge/ældre/unge, unge på førtidspension, indvandrere med sygdomsoverhyppighed og personer med manglende eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, på en og samme tid er socialt udsatte og potentielt indsatskrævende men samtidig rummer personlige ressourcer og livskraft til at skabe og vedligeholde bæredygtige myndiggjorte liv. Desuden er disse grupper udsat for massiv ulighed i sundhed, som gør de dør tidligere, har flere år med sygdom, og dermed færre år på arbejdsmarkedet og ultimativt koster samfundet mange penge. Det afgørende for om det tipper til den ene eller anden side er individuel tiltro til egne kræfter og ressourcer, konkrete handlerum og -muligheder samt tilstedeværelsen af et socialt netværk i enten arbejde, uddannelse, famlie/venner eller lokale fællesskaber. Projektet ønsker således med afsæt i målgruppens egne ressourcer og empowerment og med afsæt i civilsamfundets/lokalsamfundets ressourcer at engagere et netværk eller platform: både målgrupperne og andre aktører - i at udvikle og gennemføre innovative sociale indsatser, der forebygger/formindsker/forstærker den sociale sårbarhed til fordel for bæredygtige livspraksisser. Samtidig ønskes disse indsatser rodfæstet i en lokal netværks-tankegang, som aktiverer og inddrager aktører som private erhvervsfolk, lokale frivillige og offentlige ildsjæle i sociale innovationsplatforme. I kort form er det gennem netværk med andre, at vi ofte får adgang til anerkendelse, privilegier og solidaritet og omvendt, hvis der ikke kan skabes adgang til ressourcestærke netværk vanskeliggøres forandringer og forbedringer. I dette perspektiv søger dette projekt at skabe netværk blandt udsatte borgere, hvor social innovation både tager form som individuelle forandringer og som fælles kollektive og lokale initiativer. Sociale forandringer hos fastlåste borgere og familier forstås som mulige at skabe ved hjælp af innovation og netværk, hvor flere (med)borgere stiller idevirksomhed, solidaritet og bærekraft til rådighed. 5 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Gennemføres dels ift innovationsplatformens faser og projektmål samt evaluerer på de sociale innovationsplatformes grundlæggende mål og intention: har de 8 sociale innovationsplatforme været i stand til at udvikle empowerment og aktivt medborgerskab gennem lokal bæredygtighed for udvalgte målgrupper? Innovationsplatformens faser og projektmål, belyses gennem interviews, observationer og forskelligt skriftligt dokumentationsmaterialer: vægaviser, referater, flip overs, fotos, mm. se punkt 3: konkrete projektmål. De sociale innovationsplatformes grundlæggende mål og intention, belyses gennem en analytisk rapport og publikation som udvikler og etablerer valide kategorier og data for hvordan og om 8 sociale innovationsplatforme har været i stand til at myndiggøre og etablere lokal bæredygtighed. De to spor: 1/ individuel empowerment omsættes i kategorier og temaer som oplevelse af anerkendelse, tillid, sociale netværk og social kapital, evne til venskab, familietilknytning, fastholde arbejde, uddannelse og sundhed 2/ aktivt medborgerskab og lokal bæredygtighed omsættes i kategorier og temaer som aktiv fritid i lokalsamfundet, frivillige aktiviteter, fysiske aktiviteter i nærområdet, lokalt engagement, omverdensbevidsthed og interesse Endelig udformes en formidlende og populær publikation/ version af modellen: social innovationsplatform, hvor metode, arbejdsformer, resultater og perspektiver præsenteres i appetitlig og interessevækkende form og indhold. 6 Organisering og organisatoriske forudsætninger Projektet organiseres som et partnerskab mellem Herning Frivillig Center, Herning Kommunes Sundhedsafdeling, Social og Sundhedsskolen i Herning og Herning -Ikast -Brandes Erhversråd. Disse forestår planlægning, gennemførsel og dokumentation/evaluering af aktiviteterne. Samtidig indgår et antal frivillige sociale foreninger til partnerskabet som matcher de 4 målgrupper: 1) unge hjælper ældre /ældre hjælper unge, der etableres samarbejde med Ældresagen Herning (Dan- Mark) Ventilen, Aspergerforeningen, ADHD foreningen, og Dansk Flygtningehjælps Ungdomsgruppe 2) årige personer med tidubestemte/tidsbestemte førtidspensioner, der etableres samarbejde med ADHD, Asberger, 3) personer med indvandrerbaggrund med overhyppighed af bestemte sygdomme, der etableres samarbejde med Dansk Somalisk forening, Dansk Tamils Venskabsforening, Dansk Afghansk forening, Den Irakiske forening, Dansk Flygtningehjælp, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Gigtforeningen. 4) Personer med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, der etableres samarbejde med Hjælp til Selvhjælp, Annonyme alkoholikere, Annonyme narkomaner, "Huset" (Herning) Blå Kors (Herning) Side 5

6 1/ for de enlige forsørgere etableres samarbejde med Home Start og Familieværkstedet 2/ for ældre minoritetsborgere etableres samarbejde med Multikulturel Forening 3/ for unge indsatte etableres samarbejde med Cafe Exit og High Fight Disse bidrager med at identificere og invitere deltagere til de sociale innovationsplatforme, med at gennemføre og facilitere platformsmøderne samt med at upscale og implementere de initiativer og indsatser som de sociale innovationsplatforme måtte frembringe. Der etableres og sammensættes yderligere en følgegruppe med aktører, der fagligt kan kvalificere og inspirere projektet med eksempelvis deltagelse af Fangekoret, Mødrehjælpen, ÆldreSagen, Scandia og Lotte Darsøe, Learning Lab Denmark. Carlsberg Ejendomme 7 Forankring og udbredelse Frivilligcentrene i Danmark spiller en væsentlig rolle som lokal infrastruktur for frivillighed og aktørsamarbejde, og på den baggrund vil en fremtidig forankring af den innovative platform ligge naturligt i frivilligcentrene såvel som model og metodekendskab i Herning Frivillig Center, Herning Kommune Sundhed og ældre, Social og Sundhedsskolen samt Erhversrådet. Hermed kapacitetsudviklse indenfor social innovation på mange fronter. Efter pilotprojektets afslutning findes der afprøvede, dokumenterede og systematiske sociale innovationsmodeller, som kan anvendes på tværs af frivilligcentre, frivillige sociale foreninger, kommuner, erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner. Projektets ansøgende partnere forpligter sig på at inddrage egen organisation og dennes netværk til at implementere og udbrede projektets resultater. Samtidig skal der etableres aftaler med interesserede kommuner og uddannelsesinstituitioner og evt. private virksomheder, som ønsker af afprøve modellen: sociale innovationsplatforme, som er udarbejdet. Endeligt gentages en matching-konference, hvor nye runder af matchinger mellem lokale events og nye målgrupper etableres med private lokale virksomheder, frivillige organisationer eller personer samt offentlige ildsjæle accepterer at deltage i kommende innovationsplatforme for målgrupperne. Ideen er her at igangsætte en fornyet rullende social innovationsstrategi og modelvirksomhed, hvor nye lokale aktørgrupper anvender denne model til at skabe empowerment og lokal bæredygtighed. 8 Projektets nyhedsværdi Der er ikke tidligere i Danmark arbejdet systematisk på at udvikle, afprøve og dokumentere metoder for lokalt tværsektorielt socialt innovativt samarbejde i skæringen mellem civilsamfund, det offentlige og private og med fokus på forebyggelse af sociale problemer Projektets ambition om at indkredse og understøtte lokalsamfundets problemløsningspotentiale i forhold til forebyggelse af sociale problemer på problembærernes præmisser og med dem som drivende kræfter men bistået i partnerskab af med-borgere og virksomheder er unik og original Projektet er forankret i en empowermentstrategi og en myndiggørelse, som betyder projektudvikling sammen med målgruppen og ikke for dem, men afkræver også en efterfølgende realisering og handlingsfase som stiller krævende krav til platformens aktører Side 6

7 Retningslinjer for udfyldning af ansøgningsskemaet Skemaet må i udfyldt stand maksimalt fylde 5 A4 sider skriv derfor kort og præcist og følg vejledningen nøje. Alle felter skal udfyldes. Bemærk, at der ikke kan henvises til beskrivelser i bilag. Evt. fremsendte bilag vil ikke indgå i vurderingen. Generelt For at et projekt skal komme i betragtning for støtte fra puljen, skal projektet have et formål, der ligger inden for rammen af et af puljens temaer, være et udviklingsprojekt, og have en nyhedsværdi. Hvilke resultater skal opnås for hvem? 1. Projektets formål Beskriv kort og præcist projektets formål. Tag udgangspunkt i det problem, projektet skal løse for målgruppen, og den forandring, projektet skal medføre for målgruppen. Det langsigtede mål er ofte en ændring af deltagernes livssituation, fx øget livskvalitet, at en tilfredsstillende stor del har taget en uddannelse, at en dårlig spiral er blevet stoppet, etc. Under formålet anføres desuden, hvordan projektet kan betegnes som et udviklingsprojekt. Se endvidere orienteringsskrivelsen om puljen. 2. Projektets målgruppe Her karakteriseres målgruppen for projektet. Det er vigtigt at stille sig selv spørgsmål som fx: Hvem er målgruppen? Tænk i antal, køn, alder, etnicitet, geografi m.m. Hvor mange i målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Målgruppen består måske af 1000 personer, men indsatsen vil kun omfatte 100. Er der relevante undergrupper (er det fx relevant at skelne mellem mænd og kvinder, piger og drenge)? Vær så præcis som muligt, for det er ikke sikkert, at en løsning passer til alle (fx vil en indsats i forhold til 7-årige piger og 17-årige drenge næppe være den samme). Er der bestemte forventninger til udviklingen i målgruppen? Vær så konkret som muligt i beskrivelsen af målgruppen. 3. Projektets konkrete mål Beskriv projektets konkrete mål med tilhørende succeskriterier. Fokuser på hvilken forandring, der skal opnås for borgerne i målgruppen på kort sigt og ved projektets afslutning. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Forudsætningen for at kunne give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet med projektet, er at gøre målene så konkrete, at man kan konstatere om de opfyldes. Udvælg derfor nogle få og centrale mål, så målingsarbejdet begrænses. Mål gøres konkrete ved at de SMART-sikres i det omfang, det er muligt. SMART-sikring betyder, at målene skal være: Specifikke (formuleret konkret, præcist og detaljeret). Målbare (man kan dokumentere, at målet er nået. Der skal være synlige beviser for, at projektet er lykkedes, i form af at der er indtrådt konkrete forandringer for borgerne/brugerne). Accepterede (målene er accepterede af interessenterne og attraktive for de involverede at opnå). Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og med de givne ressourcer). Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået). Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målrettet, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle 5 betingelser. Et konstrueret eksempel fra en forening, der etablerer venskaber mellem udsatte børn og ressourcestærke frivillige voksne: Kort sigt: Foreningens matchnings- og opfølgningsprocedurer skal sikre, at der for mindst 85 pct. af matchningerne etableres relationer med et gennemsnitligt kontaktomfang på ca. 3 møder om måneden det første år. Lidt længere sigt: At 80 pct. af de børn, der har haft en relation til en voksen i projektet i et år, har haft en positiv udvikling i form af bedre netværk, mindre oplevet ensomhed og isolation og øget deltagelse i aktiviteter med andre børn og voksne. Udviklingen belyses ved et spørgeskemabaseret interview med den unge i forbindelse med matchningen og et år efter relationens etablering. Side 7

8 Et eksempel på et mål på lang sigt (jf. punkt 1: projektets formål), som ligger uden for projektets løbetid: At målgruppen klarer sig bedre end de ellers ville have gjort mht. at få en ungdomsuddannelse, undgå kriminalitet. Et sådant mål kan der i dette tilfælde ikke måles på inden for projektperioden. Vejen til resultaterne 4. Hvordan nås resultaterne? (Projektets forandringsteori) Beskriv kort og præcist forslagets forandringsteori, dvs. hvordan målene skal nås, hvilke aktiviteter der skal til, hvilke ressourcer disse aktiviteter kræver m.v. Læg vægten på at beskrive årsags-virkningsforholdet mellem de centrale aktiviteter i projektet. Hvordan antages resultatet af én aktivitet at være forudsætningen for at den næste vil lykkes osv. (Fx kan det være en forudsætning at deltagerne i indsatsen tilegner sig nogle grundlæggende sociale færdigheder før de vil få udbytte af et uddannelsesforløb). Begrund valget af aktiviteter ud fra, på hvilken måde de bidrager til at opfylde det langsigtede mål. Beskriv hvilken dokumentation (fx forskning eller erfaringer fra andre projekter), der understøtter, at aktiviteterne er velegnede til at nå resultaterne. Dokumentation af resultater og effektmåling mv. 5. Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Beskriv, hvordan der følges op på om resultaterne (de SMART-sikrede mål beskrevet i pkt. 3) bliver nået. Det beskrives desuden, hvordan der løbende monitoreres med henblik på at justere/korrigere indsatsen undervejs m.v., samt hvordan projektets resultater dokumenteres. Beskriv desuden kort hvilke erfaringer, organisationen har med at dokumentere resultaterne for målgruppen af de indsatser og / eller udviklingsprojekter, organisationen tidligere har gennemført. 6. Organisering og organisatoriske forudsætninger for projektet Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx hvor mange ansatte, der er i projektet, projektlederens rolle, hvem der har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Beskriv desuden kort ansøgers erfaringer med udviklingsprojekter og med at drive sociale indsatser. 7. Forankring og udbredelse Beskriv kort, hvordan projektet forankres finansielt og organisatorisk ved bevillingsophør (bevillingen er maksimalt 4 år). Beskrivelsen skal redegøre for hvor, hvordan og hvornår projektet vil blive forankret. Desuden beskrives, hvordan den opnåede viden i projektet skal videreformidles til relevante aktører. 8. Projektets nyhedsværdi Beskriv kort, hvori projektets nyhedsværdi består. Herunder beskrives hvilket behov, der er for den indsats, der skal afprøves, frembringes eller udbredes m.v. Desuden anføres ansøgers vurdering af i hvilken grad, dette behov p.t. dækkes af relevant, tilgængelig viden eller metoder og/eller andre initiativer. Se endvidere orienteringsskrivelsen om puljen. Side 8