Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Transkript

1 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik inerisaaviuvoq. Postboks 1610, 3900 Nuuk. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni pamersaanermut tunngasunik, atuartitseriaatsinik inerisaanermi atuartitsinermilu atortussanik paasissutissiiviulluni oqalliffissiaallunilu atuagassiaavoq. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Allaatigisat assiliartatullu ilanngukkusutat aaqqissuisunut nassiunneqartassapput. Aaqqissuisoq: Kirsten Olsen (akisus.). Ilioqqaasoq, Nuka K. Godtfresen. Naqiterisoq: Pilersuiffik. Amerlassusai: Assilineqarsinnaavoq Udgives af: Inerisaavik og Pilersuiffik, Grønlands central for undervisningsmidler, Postboks 1610, 3900 Nuuk. Imai Aallaqqaassiut Oqaatsit atoraanni ilikkaneqartarput! Silami pamersaaneq Aaqqissuussineq imaluunniit pamersaaneq - eqaatsumik pilersaarusiorneq pillugu allaaserisaq Uummannami emneugeqarneq Pitsaassutsimik ineriartortitsineq pillugu, immikkoortut pingajuat,vancouverimi Pitsaassutsimik ineriartortitsineq pillugu, immikkoortut sisamaat Atuartitsissutit akimorlugit oqaatsinik ilinniartitsineq Birthe Lynge aamma 2.b Nuussuup Atuarfianeersut pulaarpagut Siunissaq: Inuutissarsiornermit ilinniarfimmiit nutaarsiassat Qeqqarleq: Kalaallisut ilinniutit Indhold Forord Man lærer sprog ved at bruge det! Udendørspædagogik Teknik eller pædagogik en artikel om fleksibel planlægning Emneuge i Uummannaq Noget om at udvikle kvalitet 3. del Noget om at udvikle kvalitet 4. del Undervisning i sprog på tværs af fagene På besøg hos Birthe Lynge og 2. b på Nuussuup Atuarfia Siunissaq: Nyt fra erhvervsuddannelsen Midtersider: Grønlandsk emneliste PI er et informations- og debatblad om undervisningsmidler i Grønland. Bladet udsendes bl.a. til samtlige lærere/ undervisere i det grønlandske undervisningsvæsen. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.). Grafisk tilrettelægning: Nuka K. Godtfresen. Sats, layout og tryk: Pilersuiffik. Oplag: 1800 eksemplarer. Må kopieres 2

2 Aallaqqaassiut Eqaatsumik pilersaarusiorneq tassaavoq peqqussummik nutaamik oqaatsinik pingaartitanik paasissutissiineq, taannalu pillugu ilanngutassiaqarpugut. Nuussuup Atuarfianit Uummannallu Atuarfianit pissanganartumik atuartitsineq sineriak tamakkerlugu isumassarsiorfiulluarsinnaasut. Oqaatsit oqaluuserineranni immikkoortunik marlunnik assigiinngitsunik pingaarnersiukkanik oqaatsinut tunngasunik ilanngussaqarpugut. Pitsaassutsimik ineriartortitsisut immikkoortunik marlunnik ilanngussaqarput. Atuartitsissutini mernguernartunut siunnersortip silami pamersaaneq pillugu saqqummiussaqarpoq kiisalu inuussutissarsiutitigut ilinniartitaaneq pillugu atortussat nutaat pillugit paasissutissat ilanngunneqarlutik. Forord Fleksibel planlægning er et af nøgleordene i den nye skoleforordning, og det bringer vi en artikel om. Spændende undervisning på Nuussuup Atuarfia og skolen i Uummannaq, som forhåbentlig kan give inspiration til andre på kysten. Vi bidrager til sprogdebatten med to artikler om sprog med lidt forskelligt fokus. Kvalitetsudviklerens føljeton fortsætter med to afsnit. Konsulenten for praktisk/musiske fag beretter om udendørspædagogik, og endelig er der en orientering om et nyt materiale, der handler om erhvervsuddannelse. Med dette sidste nummer af PI i indeværende skoleår, vil vi ønske jer alle en rigtig god sommerferie. Aasamut atuanngiffeqarnissap tungaanut PI kingulliugallartoq saqqummernera iluatsillugu aasarsiorluarnissassinnik kissaappassi. 3

3 Oqaatsit atoraanni ilikkarneqartarput! Allattut Birthe Nielsen aamma Kirsten Olsen Nammineq oqaatsit, oqaatsit aappiullugit atortakkat, takornartat oqaasii. Nammineq oqaatsit tassaapput oqaatsit suugaluartut meeqqap angerlarsimaffimmini, angajoqqaami atormatigit, ilikkagai. Meeraq, angajoqqaani assigiinngitsunik oqaaseqarpata, arlalinnik namminerisaminik oqaaseqarsinnaavoq. Meeqqap oqaatsit oqaatsiminut aappiullugit atugai allamiuttuujurarneqarsinnaanngillat. Imaalluarsinnaavormi taakkua pingatsiullugit ilikkarsimagai nammineq oqaatsimi assigiinngitsut marluusinnaasut saniatigut. Oqaatsit aappiullugit atortakkat nunami allami pisarpoq tassani oqaatsit taakkua nammineq oqaaseralugit atorneqarmata taamalu atuartitsinermi taassumalu avataani atorneqarlutik. Takornartat oqaasii amerlanertigut ilinniarnikkut ilikkarneqartarput nunap taakkuninnga oqaaseqarfiusup avataani. Ilaanni nammineq oqaatsit oqaatsillu aappiullugit atortakkat, taamatullumi aamma oqaatsit aappiullugit atortakkat takornartallu oqaasiisa erseqqissumik killilernissaat ajornakusoortorujussuusarpoq. Oqaatsit aappiullugit atortakkat ilaanni namminerisamik oqaatsinut qanittuararsuanngortarput meeraq piaartumik aappiullugit oqaaserineqartunik meeqqerivimmi sulisunik qanimut atassuteqalersimagaangat. Ilaqutariinni arlalinni angajoqqaat immikkut oqaaseqartillugit marlunnik namminerisanik oqaaseqartoqarnersoq imalunniit namminerisamik oqaaseqarlutillu aappiullugit oqaatsinik atuinersut ajornakusoorsinnaasarpoq, taamaatillugulu suna salliutinneqarnersoq apeqqutaasarluni. Aaqqissuussinermi nutaami kalaallit danskillu oqaasiisa atuartitsissutitut atugaanerat toqqammavigigaanni, aammalumi assigiinngitsunut tunngatillugu inuiaqatigiinni marlunnik oqaasilinniikkatta danskisut oqaatsit tapertaralugit oqaatsinut takornartallu oqaasiinut akunnermiliussimasutut inissisimasorinarput aammalu danskisut oqaatsit aappiullugit aammalu takornartat oqaasiisut taajumaneqarsinnaapput. Oqatsinik ilinniartitsisutut, ilinniartitsinerup imaanik inimilu atuartitsiviusumi ingerlatat qanoq tulluartiginerannik naliliisinnaajumalluni, pingaaruteqarpoq atuartut oqaatsinik qanoq ilikkartarnersut ilisi- 4 massallugu. Taamatut ilisimasaqarnikkut oqaatsinik ilinniartitsissuteqarnermi periutsit nutaat atornissaannut periarfissaqalersarpoq: nammineq ilikkarnissamut akisussaaneq (-qataaneq), imminut nalilersuiffigineq atuartitsinerullu naleqqunnerusunngorlugu aaqissuunneqartarsinnaanera. Oqaatsit ilinniartitsissutigineranni tikitassat aqqutissatullu tikkuartorneqartut tikissallugit uani annertuallaassaaq. Allaatigisap naggataani atuakkat tunngavigineqarsinnaasut annertunerusumik tamatumunnga tunngasunik paasisaqarusuttunut innersuuppagut. Ulluinnarni atuartitsineq samminiarlugu aalajangersimavugut. Qallunaatuut ilinniartitsissutiginiaraanni tamatuma pilersaarusiornerani suut qissimigaartariaqarpat? Atuarfimmi atuartitsissutini atuartitsissutinilu qanitariissuni alloriarfiit siunertaat aamma atuartitsissutit siunertaat kiisalu ilikkagassatut anguniagassat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarummi atuarneqarsinnaavoq: Kapitali 4 Qallunaatut atuartitsinerup siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat Atuartitsissutip siunertaa 9. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut atuarfimmi atuarfiullu avataani suni tamani naleqquttumik attuumassuteqarfiusuni qallunaatut oqaatsinik allatanillu paasisinnaanngorlutik, oqalussinnaassunngorlutik allassinnaanngorlutillu ilisimasaqalissasut piginnaasaqalissasullu. Atuartitsinerup atuartut oqaatsinik allanik ilinniaqqinnissannut kiisalu atuarfimmi atuartisissutit allat atuartitsissutit ilikkarniarnerinut ilinniaqqinnissaannullu oqaatsinik qulakkiikkamik sakkussissavai tunngavississallugillu. Atuartut qallunaat oqaasiisa sannai soorluttaarlu atuuffii ilisimasaqarfigilissavaat tassungalu malussarinnertik ineriartortissallugu. Imm. 2. Atuartitaaneq aqqutigalugu oqaatsit arlallit iluaqutigalugit ilisimasanik paasisanillu pigiliussisinnaaneq ilikkarniarnermikkut namminerlu ineriartornerminnut naleqarluartoq iluaqutaasorlu atuartut misigissavaat. Atuartitsinerup atuartut ilisima-

4 sassanik paasissutissanillu katersinissamut kajumissuseqalertissavai aamma nalilersuinissamut isummernissamullu kajumissuseqarnerat piginnaassuseqarnerallu kiisalu misigisaminnik, ilisimasaminnik, isummaminnik misigissutsiminnillu ersersitserusussinnaanissaat siuarsassallugit. Atuartut misilittakkatik aallavigalugit oqaatsinik pigiliussinissaminnut periarfissatik ilisimasaqarfigiartussavaat aamma a- tuartitsinerup atuartut ilikkariartornerinut akisussaaqataasinnaanermut piginnaasaqalersissavai. Imm. 3. Atuartitsinerup ilisimasanik misilittakkanillu ingerlatitseqqinnerni, suleqatigiinnerni inuillu a- kornanni iliuuseqaqatigiinnerni oqaatsit sakkuunerisa pingaassusaanik atuartut misigisaqarnissaat peqataaffigissavaa. Atuartitsinerup atuartut namminneq inuillu allat atugaannik ilisimannilernissamut oqaatsit sakkutut atoqqullugit kajumissaassavai. Imm. 4. Atuartitsinerup kulturini oqaaseqaqatigiiffiusunilu arlalinni misilittakkat ilisimasallu inooqatigiinnermut kulturikkullu ineriartornermut naleqarluartut iluaqutaasullu atuartut misigissagaat aamma kalaallit qallunaallu oqaasiisa kulturiisalu attuumassuteqaqatigiinneri atuartut paasisimasaqarfigilissagaat peqataaffigissavai. Atuartitsinerup atuartut Danmarkimi nunarsuullu sinnerani kulturit inuuniarnikkullu atugarisat pillugit paasiniaanissaannut soqutiginnilersissavai; taamaalu nunat tamalaat akornanni pissutsinik kiisalu kulturiminnik atuartut paasisimasaqarnerat paasinninnerallu annertusassallugu. Oqaatsinik aappiullugit atukkanik takornartallu oqaasiinik atuartitsinerup imai Imai atuagassat Atuagassat sammineqartillugit taakkua imaat ima pitsaatigisariaqarput: - atuartut ilisimasaat malittagaallu iluaqutigineqarsinnaallutik - atuartumik periarfissiissallutik pissutsinut atuartitsissutip imaanut misilittakkaminik, paasinninnerminik isummaminnillu saqqummiussuisinnaatillugit. - siumut isigisuussallutik atuartullu oqariartaatsinut danskit kulturianni atorneqartunik ilikkartissallugit - atuartunik takorluuerusulersitsissallutik - atuartut peqataallutik iliuuseqarnissaannut periarfissiissallutik. Ilinniartitsisutut arajutsisimasariaqanngilarput qallunaat atuaaniutaasa ilarpassui imamikkut kulturimut tunngatillugu ilisimariigassanik tunngavilerlugit, meeqqanut marlunnik oqaasilinnut/takornartanik oqaasilinnut allaginartorujussuarnik, suliarineqarsimammata. Taamaattumik atuaaniutit imaat meeqqanut marlunnik oqaasilinnut/takornartanik oqaasilinnut paasissaanatillu nammineq inuunerannut sanilliukkuminaatsuullutik. Oqaasilerineq Oqaasilerineq periaatsinik saqqummiiffiuvoq qanoq iliorluni oqaatsit imalimmik isumaqalerlutik katiterneqarsinnaanerannut tunngavissaalluni. Oqaasilerinermut tunngatillugu periaatsit marluk atuartitsinermi atorneqartarput. Arlaat sorleq atorneqaraluarpat meeqqat ilikkakkaminnik atuisinnaalernissaata tungaanut piffissaq sivisooq atortariaqartarpoq. Oqaasilerineq atuartup ataasiaannarani, amerlasoorpassuariarlunili atortariaqartarpaa eqqarsaatiginagu atorsinnaalernissaata, taamalu nammineq o- qaatiminut ilanngunnissaata, tungaanut. Oqaasilerineq nalinginnaasoq: Oqaasilerineq taamaattoq soorunami atorneqartarpoq allassimasut imamikkut oqaatsillu atorneqartut naleqqussakkat tunngavigalugit. Najoqqutalimmik oqaasilerineq: Oqaasilerineq taamaattoq uteqqiaffigalugu ilikkaneqartarpoq immersugassat, ilinniutit uiguugassat allassimasullu sungiusaatiginerisigut. Atuartut, immaqa nammineq oqaatsitik atorlugit, oqaasilerinerup suuneranik imminnut nassuiaasikkit. Akunnerminnimi atukkaminnik oqaaseqarput ilinniartitsisup atugaanit paasinarnerutitaminnik. Atuartut tupaallaatigisaannik oqaasilerinermut tunngasunik apeqquteqarit. Akunnerminni taava taanna oqallisigisinnaavaat. Imaluunniit oqaasilerinermut saatikkit atuartoq aperalugu taanna nammineq oqaasii atorlugit qanoq taaneqartarnersoq. Atuartut nammineerlutik suliaat misissukkit oqaatsitigut ineriartornerminni sumut killissimanerat takuniarlugu. Atuarneq Atuartut nammineq oqaatsiminnik atuarnikkut atuarneq ilikkartarpaat, danskilli oqaasinik oqalusinnaanerata annertusarnissaa sulissutigisariaqarpoq tamanna danskisut atuarsinnaanerulernissaannut tunngaviusussaammat. Atuartut nipinut (oqaatsinut tunngasunik) tusaanissamut sungiusarnerat. Asserssuutigalugu ersiutit, aappersarissat attuumasut nipaat 5

5 6 Naammattunik oqaatsinik atorsinnaasaqarnissamut sungiusarneq. Danskisut atuartitsinermi pingaarutilerujussuuvoq atuarneq. Tamannami misigisaqarfiullunilu atuartup silarsuarmut tunngatillugu ilisimasaanut annertusaaviuvoq. Atuarneq oqaatsinik atorsinaasanik a- merlisaanermut pingaarutilimmik pilersitsiviuvoq. Atuartorpassuit atuffarissorujussuupput, imaanilli paasinnittaratik. Atuartut taakkua taaneqartarput maskinatut atuartuartartunik. Atuarnermi pingaaruteqarpoq atuartut imaa paasillugu atuarnermik ilikkarnissaat. Imaa paasillugu atuarnissamut piumasaavoq atuartut oqaatsinik atorneqartunik kulturikkullu tunngaviusunik paasinnissimanissaat taamaalillutik misigisaqarlutillu imaanik paasinnissagamik. Paasinninneq imaaginnanngilaq naqinnernik, nipimik, oqaatsinik oqaaseqatigiinnillu atuarsinnaaneq, immaqali atuartup ilisimasaqarfigeriikkaminik ikiorneqarnera suli pingaaruteqarneruvoq. Tamatuma atuartoq atuakkamini eqqartorneqartunik ilisimasaminillu tunngaveqartumik isumasiuinermi peqataasinnaalersittarpaa. Taama pisoqaraangat atuartoq tusakkaminik atuakkaminillu peqataalluni pilersitseqataalersarpoq. Atuartut oqaluttuutikkit/ilikkartikkit paasinnittarneq sunik tunngaveqarnersoq: - pineqartumik ilisimasaqarneq - atuakkap sammisaanik ilisimasaqarneq - ataqatigiinnernik paasinninneq - ataqatigiinnernik tulluartumik ilisimasaqarneq - kisitsisinik assilissanillu paasinnilluni nassuiaasinnaaneq. Paasinninneq Atuartoq atuagassamik paasinnitsinniarlugu ikioraanni - imaappoq paasinnilluni atuarnissamut - tamatumuuna atuakkap imarisaa atuartunut ammartarpaa soqutiginnilersillugit. Atuagassaq atualersinnagu atuartup atuagassap suunera, immaqalu sunik imaqarsinnaanera siumut ilimagimisaareertarpaa. Atuagassaq atualersinnagu klassimi makkua suliareqqaartariaqarput: - atuakkap assiliartai isiginnaarlugit atuakkallu naggataani allassimasut atuarlugit - silarsuarmut atuagassami eqqartorneqartumut tunngatillugu ilisimasaqareernissaq - atuagassap samminerusai, oqaatsit oqariartaatsillu atorneqartut ilisimanissaat. Naalaarneq Oqaatsinik ilinniartitsinermi illuatungeriilluni naalaarneq nalinginnaaneruvoq, imaappoq allamik oqaloqateqarluni. Oqaloqatigiinneq atuartup kipitissinnaavaa oqarluni eqqartorneqartup ilaa paasinngikkini qinnutigalugulu erseqqissarneqarnissaa uteqqinneqarnissaalu. Timip ilusilersornerata oqaatigineqartoq erseqqissartarpaa. Atuartut oqallinnermut peqataanissamut sungiusakkit: - oqaatsit apeqqutit ilikkakkit - oqaaseqatigiit imaattut: Isumaqarpit Imatut paasisariaqarpa. Atuarnerup nalaa tamaat atuagassat tusarnaagassat atorfissaqartinneqartuarput Atuagassami tusarnaagassami pitsaasumi makkua eqqarsaatigineqartarput: ataqatigiilluarneq, imarisamigut torersuunera aammalu aaqqissugaanera pissutsinik atuartut siumut ilisimasaqarfigeriigaannik imaqarnissaat erseqqissumik paasissutissiineq taggisip taartissaasa ikittuinnaanissaat (soorlu taassuma, taakkua, uagut). Oqaatsit paasisimallugit atorsinnaasat amerlassusii Atuartut atorsinnaallugit oqaatsit pigisaat amerlisarniaraanni ilaatigut ordkort-it atorneqarsinnaapput. Ordkort: paasissutissiissutit nutaat imaannik isumaannillu soqutiginninnerup sammitinneqarnissaa siunertaraa. Oqaatsinik ilinniartinneqarpat tamanna pisinnaavoq oqaatsit atuakkami ataqatigiinneratigut imaluunniit atuartup nammineq isummani namminerlu allakkani tunngavigalugit oqaaseq pineqartoq atorlugu ataqatigiinnernik isumalinnik pilersitsineratigut. Oqaatiginiakkat qanoq taaguuteqarneri ilikkaraanni pingaartuuvoq en-imik et-imilluunniit siulequtserlugit taaneqarnissaat. Oqaatsit, oqariartaatsit, paasinnittaatsillu nutaat paasinissaat ilinniarumallugu makku soorlu atorneqarsinnaapput: pinnguaatsit assigiinngitsut isiginnaartitsisuusaarnerit ussersornermik timillu aalatinnerani ilaqartinneqarsinnaasut assilissat, titartakkat tigussaasumik atortoqarneq (soorlu atisanik, uumasunik, nerisassanik) pinnguaatit oqaatsinik atuinermik sungiusarneq (apersuineq, ammaloqisaanngorluni oqaluunneq) erinarsuutit.

6 Assiliartat ( soorlu assilisat, titartakkat) Atuartuunerup nalaa tamaat iliuutsinilu tamani assilissat atuartup paasisaqarneruneranik paasinninneranillu annertusaasuussapput. Assiliartat: atuartup oqaatsip isumaanik paasinninnissaa ajornannginnerulersissavaa atuakkap imaa pillugu oqaloqatigiinnermi aallaaviussaaq atuartut atuakkap imaanik paasiniaarnerutissavai allakkiorluni suliaqarnissamut aallaaviussaaq atuartup takorluuisinnaassusianut tiguartisimanissaanillu pilersitsissaaq. TV film video Taakkua atoruminartuupput ilaatigut: - oqaatsit ulluinnarni atukkat atoramikkit oqaatsit atuartut atuarfiup avataani tusaasaat. Allanngorneqanngitsut - oqaatsit pisumik tulluartumik pilersitseqataapput oqaluttullu timiminik pissusilersuineratigut erseqqissarneqarlutik - sulerusussuseqalersitsisarput - inuit akunnerminni oqaatsinik qanoq atassuteqaatitut atuinerannik oqaatsillu isumaannik, timip ilanngullugu atorneqartarneranik, inuttut i- nooqatigiinnermi kulturimullu tunngasunik il.il. atuartut paasinninnerannik ineriartortitsisarput. Oqaatsit allannermi atukkat Oqaatsinik allannermi atuisinnaaneq atuartut oqaatsinut tusaasaminnut oqaaserisaminullu qanoq pikkoritsiginerannik tunngaveqarpoq. Allannerup pingaarutaa annerpaaq uaniippoq atuartut eqqarsartaasiannik inunnullu allanut atassuteqarsinnaanerannik ineriartortitsisuugami. Atuartut allassinnaanerat ineriartortittariaqarpoq eqqarsaatitik, siunertatik misigissutsitillu anissinnaalerniassamatigit. Angusanik nalunaarsuiffik: Akunnerup atuarfiusup naaneri tamaasa atuartut e- qikkaasikkit nassuiaasillugillu (titartarlugu) sumik. Atuartitsineq imaqarnersoq. Taamaaliornikkut silarsuarmut isiginninnerminnik imminnullu qanoq isiginerminnik ilisimasaminnik akuliutsitsinissamut ikiorneqassapput. Taamaattut allaganngorlugit ilanngussat minuttialunnguaannarnik sivisussuseqartariaqarput. Mindmap: Atuartut allassinnaajumallutik oqaatsinik atorsinnaasaminnik pigisaqassapput, isumaliutersuuteqassallutik aammalu pineqartut nalunngisatik paasisassallu nalunngisatik ilanngussinnaassalugit. Tamatuma mindmap-imik atuinissaq periarfissarpassualerpaa. Mindemap-ip aamma atuartut tamaasa allattarissamik suliaqarnissamut isummanik, isumassarsianik atortussanillu pilersussavai. Assersuutitut takuuk: TemaDansk: Venne/vendebog af Marianne Post. Ilinniusiorfik 2002 Allassinnaaneq pitsaaquteqaqaaq: - eqqarsarsinnaaneq ineriartortittarpaa - isummanik pilersitsiortortarpoq - allaatigisanik suliaqarneq nalinginnaasoq qanittuararsuuvaa - atuartut peqataatilersarpai namminneq isumaat, misigissusii siunertaallu ilannguttaramigit - atuartut namminneq oqaasii ineriartortittarpai - atuarsinnaaneq pitsanngoriartortittarpaa - allaatigisani oqaaseqarfinni assigiinngitsuneersuni kulturimik tunngaveqartumik assigiinngissutinik paasinninneq annertusartarpaa - allaatigisap qanoq periaaseqarluni suliarineqartarneranik atuartut takunnissinnaanerat sakkortusartarpaa - nammineerluni isummersinnaanermik pilersitsisarpoq. Atuartitsinerup piareersarneranut periaasiusartut Anguniagaq siulleq pingaartumik aallarterlaanik atuartitsinermi tassaasariaqarpoq atuartut tamarmik nuannersumik misiginissaat. Tamanna anguneqarsinnaavoq atuartitsineq periaatsit pingaaruteqartut makku atorlugit aaqissoraanni: - atuartitsinermi atuartut namminneq oqaatsiminnik atuartinneqarnerminni sapinngisaat nalunngisaallu aallaavigalugit atuartitsineq ingerlakkaanni - atuartitsineq tigussaasunik ulluinnarnilu sungiusimasanik imaqartinneqarpat - oqaatsinik ilinniartitsineq ingerlatanut tigussaasunut, ileqqulersuutinut isumassarsiornartunullu kaputartuukkaanni - atuartitsineq eqqissisimanartumik ingerlanneqassasoq atuartut nangaanatik ilikkakkaminnik atuisinnaaqqullugit - atuartut kukkusarnerat pissusissamisoortutut isigineqassasoq - atuartut oqaloqatiginnissinnaanerannit oqaatsinillu eqqortumik atuisussaanerannit imminnut tatiginerat salliutinneqassasoq - suleriaatsit suleqatigiittarnermilu pissutsitat nukinngunnagit pilersikkiartuaarneqassasut 7

7 - sulinermik aaqqissuuseriaatsit akuttunngitsumik nikerartinneqartassasut Oqaloqatigiinnikkut oqaatsinik ilinniartitsineq Ilinniartitsisup oqaatsinik ilinniartitsinissaminut piareersarnerani atuartitsinerup qanoq iliorluni oqaloqatigiinnikkut ingerlanneqarsinnaanera isumaliutigissallugu pingaartuuvoq, imaappoq sapinngisaq tamaat atuartut oqaloqatigiissinnaanermik piviusumik periarfissinniartariaqarput. Tassunga atatillugu piumasaqaatitut pingaartoq tassa atuartup avammut tunniussinermik qanoq annertutigisumik pilersitsinera. Ileqquusumik klassimi oqaloqatigiinneq oqaatsinik atuartitsinermi piukkunnarpallaanngilaq. Tassuunami atuartut akissummik oqaatiginninnissaminnut akuerineqarumallutik ilinniartitsisumit malugineqarumallutik unammiuaalernerat pilersinnaavoq. Taamaakkaangat nukittunerpaaginnaat periarfissaqartarput taamaattumillu amerlasuut akuliunnaveersaalersarput peqataajunnaarlutillu. Atuartitsinerli aaqqissuukkaanni immikkoortunut minnerusunut marlussunnut avitsinikkut aalajangersumillu qanoq i- ngerlatsinissaannik piumasaqarfigalugit, taava atuartup kiaagaluartup oqalunnerullunilu/allannerullunilu/ suliaqarnerunera aammalu suleqatigiinnissamut pikkorinnerulernera anguneqartarpoq. Oqalunneq pinnguarnerlu meeqqat ileqqoriinnarpaat. Imminnut oqaluttuullutillu quianartorsiortarput. Pinnguaatinik nassaartarput. Arpaliuttarlutillu illartarput. Amerlanertigut atuartut inimi atuarfiusumi issiallutillu nipiliunnginnissaat kissaatigisarparput. Assigiinngitsunullu tunngatillugu meeqqat ileqqoralugit periaaserisartagaat atuartitsinermi atorneqarsinnaapput. Meeqqat isumassarsiullaqqissusiisa iluaqutigineqarnissaa siunnerfigineqarsinnaavoq aammalu taamaaliornerup oqaatsinik ilinniartitsinermi tulluartorujussuunera malugineqartareerpoq. Isumassarsiassarpassuit atuakkami Læg krop til sproget pissarsiarineqarsinnaapput. Atuakkat allattorsimaffiat takuuk. Atuartitseriaatsimi Cooperative learning / Samarbejdslæring-imi periaatsit allamiut oqaasiinik ilinniartitsinermi atoruminartorujussuupput, massumalu kingornagut periaatsit taakkua aallaavigalugit atuartitsinermik aaqqissuusseriaatsit assigiinngitsut nassuiarneqassapput. Taava ilinniartitsisup namminerminut tunngatillugu aalajangersinnaavaa sorleq a- nguniakkamut atussallugu naleqqunnerunersoq. Pissarsisitsilluarnerpaanissaq periarfissinniarlugu klassi sisamanik imaluunniit arfinilinnik inuttaler- 8 tarlugit immikkoortiterneqassaaq. Taamaaliornikkut immikkoortumi marluussilluni suleqatigiinnissamut periarfissiineqassaaq. Suleqatigiittut piffissami sivisuatsiami suleqatigiissittaraanni isumatusaarnerussaaq, atuartut imminnut ilisarilluarnissaat suleqatigiilluarnissaallu anguneqassammat Pingasoqiusanngorlugu apersuineq: Trin 1: Marluulluni suleqatigiinneq: atuartup A-p atuartoq B apersussavaa Trin 2: Atuartut paarlaatissapput Trin 3: Suleqatigiinneq: atuartut nikillutik suleqatimik oqaasii nassuiassavaat. Pingasoqiusanngorlugu apersuineq atorlugu sammisaq assigiinngitsorpassuarnik periaaseqarluni sammineqarsinnaavoq. Assersuutaasinnaasut ilagaat a- tuartut imminnut apersussasut oqaluttuanit atuarsimasaminnit marlunnit sorleq nuannarineruneritsik aammalu sooq taama isumaqarnerlutik, atuakkami naatsumi inuttaasoq sorleq pitsaanerusoq/piviusorpalaarnerusoq/soqutiginarnerusoq soorlu taama isumaqarnerlutik il.il. Apersorneqartoq oqaatsit allanertat atorlugit oqaatiginninniaannarnani aamma nassuiaaniarnissani soqutigisussaavaa. Atuartut imminnut apersoqattaallutik paasiniaanissaat takorloorneqarsinnaavoq tulliani sammisassamik nammineq aalajangersinnaagunik sumik sammisaqarusutaqarnerminnik il.il. Nassuiaasussatut suleqatigiit Trin 1: Suleqatigiit suliassinneqarput. Oqaloqatigiinnermikkut akissutissaq tamarmik isumaqatigiissutigisaat anguniassavaat akissullu nassuiarsinnaassallugu. Trin 2: Suleqatigiinnit tamanit ilaat ataaseq suleqatigiinnut tullernukassaaq suleqatimilu akissutigisimasaat nassuiaateqarfigissallugu. Aamma imaaliortoqarsinnaavoq suleqatigiit akissutaannik ilaat ataaseq klassimut tamarmut nassuiaasillugu, atuartorli suleqatigiinnut tullernut ingerlatikkaanni suliap suleqatigiinnut nutaanut saqqummiunneqarneratigut atuartup aalajangersumik saqqummiussisinnaaneq sungiusartarpaa. Taamaattumik suleqatigiikkuutaat apeqqutinik assigiinngitsunik suliaqartinneqarsinnaapput akissutillu taamaaliorluni agguataarlugit. Nigallit Trin 1: Atuartut suleqatigiikkuutaarlutik suliaqarput, immaqa atuarsimasaminnut tunngasumik a- peqqutissiorlutik. Trin 2: Atuartut natermut avalallutik iluleriinnik ni-

8 galinngorlutik inississapput imminnut sammillutik. Nigalimmi ilorlermiittut tamarmik immikkut nigalimmi avallermiittumik suleqateqassapput. Taava a- tuartut suleqatitillu suliassaq suliarissavaat oqallisigisaqassallutilluunniit. Trin 3: Nigallip aappaaniittut inunnik sisamanik talerpimmut illuassapput taamaalillutillu allamik suleqatissarsissallutik. Taamaalereerunik suleqatitaartillu isumasioqatigiissapput. Atuartut nigalinngortillugit aaqqissuuttarnerat pitsaasuuvoq tassuuna atuartut imminnut nujuarinnginnerullutik nutaamik suleqatitaartarmata, immaqa oqaatsit allamiutuut atorlugit imminnut oqaluttuariniarsinnaallutik. Taamaalioraanni trin 1 soorunami atorneqarsinnaanngilaq, inummillu ataasiinnarmik illuartoqartassaaq iluarisamillu sivisussusilimmik taamaaliortoqarsinnaavoq. Klassimut tamarmut isumasiuineq Atuartut klassimi angalatikkusukkaanni klassimut tamarmut isumasiuineq periaasiuvoq pitsarujussuaq. Taamaaliornikkut anguneqartarpoq atuartut apersuinissamut aperineqarnissamullu piviusorpalaartumut periarfissinneqarnerat. Klassimut tamarmut isumasiuinermut assersuut: Atuartut quppernermik, sumik arlaannik misissugassaminnik, tunineqassapput. Assersuutigalugu i- maasinnaavoq: - Paasiniaruk kina uffartilluni erinarsortarnersoq. - Paasiniaruk kina neqitortannginnersoq. - Paasiniaruk kia opera nuannarineraa. - Paasiniaruk kia timmisartorneq nuannarinnginneraa. - Paasiniaruk kina kingulliulluni nujalerisumiissimanersoq. Siullermik qularnaaqqaartariaqarpoq atuartut oqaatsit atorneqartut aammalu qanoq aperinissartik nalunngikkaat. Taava atuartut ilatik orneqattaassavaat apersuillutik/akisarlutik paasissutissallu pissarsiatik allattorlugit. Oqaluinnarluni angusanik misissuisoqarsinnaavoq, imaluunniit atuartut paasisaminnik oqaaseqatigiit ikittunnguit atorlugit paasisaminnik nalunaaruteqaqqullugit qinnuigineqarsinnaapput. Tuluttut atuartitsinermi atortussanik periaatsit taamaangajattut ajunngitsut arlalissuit pissarsiarineqarsinnaapput. Atuakkat allattorsimaffiat takuuk. Oqaatsinik sulliviit Atuartitsinermik aaqqissuusseriaaseq tulluartoq alla tassaavoq oqaatsinik sulliviliorneq. Atuartitsinermut sullivik ilanngukkaangat ilinniartitsisup atuartut nammineersinnaanerat erseqqissumik periarfissittarpaa namminerlu ilikkariartornermut atuartup atuallataanut alaatsinaattutut inissittarluni. Taamaaliornikkut atuartup ilikkarumalluni sulinerata erserseqqissarneqartup pingaarutaa ilinniartitsisutut ataqqineqartarpoq; aammalu atuartitsinermut pingaaruteqarluni ilaalersarpoq atuartup nammineerluni suleriaasia. Oqaatsinik sullivimmut iliuutsit makkua naleqqupput: - Naalaarluni atuarneq (atuagaq + båndi) - Oqaatsit atorlugit pinnguarnerit assigiinngitsut - isiginnaartitsineq - lave kryds og tværs - allakkanik allanneq - formbogiliorneq - edb-sprogprogrammit - ilinniagassanik suliaqarneq - assilissat atorlugit oqaluttualiorneq - oqaluttuat assiliartalersorneri - ajornanngitsunik atuffarissarneq. Storyline-metode Storyline-metoden oqaatsinik atuartitsinermi piukkunnartorujussuuvoq makkua pissutigalugit: - atuartut peqataalersittaramigit - atuartut aalajangeeqataasinnaanerat akisussaaqataanerallu nukittorsartaramiuk - piviusunik aallaaveqarami takorluuisinnaanerlu nukittorsartarlugu - atuartunit tamanit oqaaserineqartut pingaartikkamigit - atuarfimmi pikkoriffiit atuarfiup avataani inuunermut ataqatigiissikkamigit - aalajangersunik apeqquteqartarami eqqortumik kukkusumilluunniit akissutissaqanngitsunik. Allakkakkut kalaallit atuarfianni ilinniartitsisutut oqaatsit aappaannik allamiulluunniit oqaasiinik atuartitsinerup piareersarnerani periaatsinik atorneqarsinnaasunik piukkunnartunik saqqummiussuivugut. Ilinniartitsisut inakkumavagut nammineerlutik paasissutissanik annertunerusunik pissarsioqqullugit uuma naggataani atuakkat Pilersuiffimmi Qaammarsaanermut immikkoortortamit atorneqarsinnaasut allattorsimaffiat najoqqutaralugu. 9

9 Man lærer sprog ved at bruge det! Af: Birthe Nielsen og Kirsten Olsen Modersmål, andetsprog, fremmedsprog. Modersmålet er det eller de sprog, som barnet tilegner sig i hjemmet, idet det er det/de sprog, forældrene anvender. Et barn kan godt have flere modersmål, hvis forældrene fx taler hvert sit sprog. Et andetsprog er således ikke nødvendigvis barnets andet sprog. Det kan udmærket godt være det tredje, barnet tilegner sig efter modersmålet/modersmålene. Andetsprogstilegnelsen forgår i et land, hvor sproget tales som modersmål og typisk både i og uden for undervisningen. Et fremmedsprog læres hovedsagelig gennem undervisning og uden for det land, hvor sproget tales som modersmål. I mange tilfælde vil det være vanskeligt at trække skarpe grænser mellem modersmål og andetsprog og mellem andetsprog og fremmedsprog. Et andetsprog kan fx nærme sig et modersmål i de tilfælde, hvor barnet meget tidligt møder andetsproget gennem et nært forhold til de ansatte i en børneinstitution. I en del familier, hvor forældrene taler hvert sit sprog, kan det også være svært at afgøre, om der er tale om to modersmål eller om et modersmål og et andetsprog, afhængig af hvordan vægtningen er. Set i lyset af, at både grønlandsk og dansk er undervisningssprog i den nye forordning, og at vi på mange måder lever i et tosproget samfund, er dansk vel placeret et eller andet sted mellem andetsprog og fremmedsprog, og man kan vælge betegnelsen dansk som andet- og fremmedsprog. Det er en vigtig faglig udrustning for en sproglærer at have viden om, hvordan eleverne lærer sprog for at kunne træffe kvalificerede valg om undervisningens indhold og aktiviteter i klasseværelset, ligesom det er vigtigt for læreren at have viden om sin egen måde at lære sprog på. Med denne fælles viden er der mulighed for at realisere de aktuelle sprogpædagogiske strømninger: (med-) ansvar for egen læring, selvevaluering og undervisningsdifferentiering. Det vil blive for omfattende her at komme ind på begreber og teorier i forbindelse med sprogundervisning. Vi henviser til litteraturlisten sidst i artiklen for lærere, der ønsker mere viden om dette. Vi har valgt at koncentrere os om den konkrete dag- 10 lige undervisning. Hvad skal man tage hensyn til, når man tilrettelægger danskundervisning? I bekendtgørelsen om trinformål samt fagformål og læringsmål kan man læse følgende: Kapitel 4 Fagformål og læringsmål for dansk Fagformål 9. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, så de kan forstå talt og skrevet dansk samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt på sproget i alle relevante sammenhænge i og uden for skolen. Undervisningen skal sikre eleverne et grundlag for og sproglige redskaber til videre læring af andre sprog samt til læring i skolens øvrige fag og i deres videre uddannelse. Eleverne skal tilegne sig viden om og udvikle deres opmærksomhed på såvel form som funktion i det danske sprog. Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleverne opleve, at det er værdifuldt og nyttigt for deres faglige og personlige udvikling at kunne tilegne sig viden og indsigt gennem flere sprog. Undervisningen skal give eleverne lyst til at indsamle viden og informationer og fremme deres lyst og evne til at vurdere og tage stilling samt til at udtrykke sig om egne oplevelser, viden, holdninger og følelser. Eleverne skal ud fra egne erfaringer udvikle bevidsthed om deres muligheder i sprogtilegnelsen, og undervisningen skal gøre dem i stand til at tage et medansvar for egen læring. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever sprog som et vigtigt redskab i formidling af viden og erfaring, i samarbejde og i al menneskelig interaktion i øvrigt. Undervisningen skal tilskynde eleverne til at bruge sproget som et middel til erkendelse af egen og andre menneskers situation. Stk. 4. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever, at erfaringer og viden fra flere kulturer og sprogsamfund er værdifulde og nyttige for social og kulturel udvikling, og til at eleverne opnår forståelse af samspillet mellem grønlandsk og dansk sprog og kultur. Undervisningen skal give eleverne interesse for at orientere sig om kultur og levevilkår i Danmark og i den øvrige verden for dermed at øge

10 deres indsigt i og forståelse af internationale forhold samt deres forståelse af egen kultur. Elementer i andet- og fremmmedsprogsundervisning Tekst Når der arbejdes med tekster, bør disse være så gode, at: - de inddrager elevernes medbragte viden og erfaringer - de giver eleven mulighed for at udtrykke sig om egne oplevelser, opfattelser og holdninger til de problemstillinger, som teksten lægger op til - de peger fremad og lærer eleverne sproglige udtryk for begreber, som hører hjemme i den danske kultur - de appellerer til elevernes fantasi - de giver eleverne mulighed for at handle aktivt. Som lærere skal vi være opmærksomme på, at mange tekster i danske læsebøger bygger på en række kulturbundne forudsætninger, som er ganske fremmede for tosprogede/fremmedsprogede børn. Derved kommer teksterne til at fremstå som abstrakte og uden forbindelse til de tosprogede/fremmedsprogede børns eget liv. Grammatik Grammatik er en opstilling af principper for, hvordan man sætter ord sammen til meningsfulde ytringer. I forbindelse med grammatik benyttes to former i undervisningen. Uanset hvilken form der bruges, tager det meget lang tid, før eleverne kan anvende det indøvede. Grammatikreglen skal eleven have brug for ikke bare én, men mange gange, for at reglen kan automatiseres og blive en del af elevens eget sprog. Almindelig grammatik: Denne form for grammatik arbejdes der naturligt med ud fra emner og sprogligt tilpassede tekster. Formel grammatik: Denne form for grammatik læres løbende v.h.a. skemaer, udfyldningsøvelser og tekster til at indøve færdigheden. Lad gerne eleverne forklare hinanden grammatikken, evt på modersmålet. De har indbyrdes et sprog, der ofte for dem er mere indlysende end lærerens. Stil spørgsmål om grammatik, så eleverne undrer sig. De må gerne diskutere indbyrdes. Eller sæt fokus på det grammatiske ved at spørge eleven, hvad det hedder på modersmålet. Studer elevernes frie produktioner for at se, hvor de befinder sig i den sproglige udvikling. Læsning Elever lærer at læse på deres modersmål, men der bør arbejdes med at udvikle deres danske talesprog som en forudsætning for den videre læsetræning på dansk. træning af elevernes lydlige (fonetiske) opmærksomhed. Fx vokallyde, dobbeltkonsonant træning af et godt ordforråd. Læsning er en vigtig del af danskundervisningen. Det er både en kilde til oplevelse og til udvidelse af elevens viden om verden. Læsning er en vigtig kilde til at udvikle ordforrådet. Mange elever er rigtig gode til at læse en tekst, men forstår ikke indholdet. Disse elever kaldes tekniske læsere. Ved læsning er det vigtigt, at eleverne lærer at indholdslæse. Indholdslæsning kræver, at eleverne har sproglige og kulturelle forudsætninger, så de kan læse med oplevelse og indholdsforståelse. Forståelse ligger ikke kun i afkodning af bogstaver, lyd, ord og sætninger, men måske først og fremmest i den hjælp, eleven får af det, han allerede ved om emnet. Det bevirker, at eleven ud fra tekstsammenhænge og baggrundsviden kan deltage aktivt i en tolkningsproces. I denne proces bliver eleven aktiv medskabende af det, han hører og læser. Fortæl/lær eleverne hvilke processer forståelse bygger på: - viden om emnet - viden om tekstgenren - forståelse af sammenhænge - viden om logiske sammenhænge - at kunne tolke tal og billeder. Forforståelse For at hjælpe eleven til at forstå en tekst - dvs. læse med overblik - kan princippet bag forforståelse være med til at åbne en tekst og gøre eleverne nysgerrige. Før læsningen har eleven en vis ide om, hvad det er for en tekst, og muligvis hvad den kunne indeholde. Før en tekst læses, arbejdes på klassen med følgende : - se på illustrationer i bogen og læs bogens bagsidetekst - baggrundsviden om den verden, som teksten ud spiller sig i 11

11 - kende tekstens centrale begreber, ord og udtryk. Lytte At lytte i sprogundervisningen vil ofte være interaktivt, dvs. i samtale med en anden. I samtale med andre kan eleven afbryde, meddele at noget ikke er forstået, bede om tydeliggørelse og gentagelse. Kropssproget er med til at underbygge det, der siges. Træn eleverne i at være aktive i samtalen: - lær spørgeord - sætninger som: Mener du at,.. Skal det forstås som. Lyttetekster er relavante i hele skoleforløbet Ved en god lyttetekst er der tænkt på følgende: god sammenhæng, logik og struktur indeholder emne/emner eleverne har forkundskaber om tydelig information få referencer til pronominer (fx han, den, vi, dem). Ordforråd Ved udvidelse af elevernes ordforråd, kan man bl.a. anvende ordkort. Ordkort: fokuser opmærksomheden på den nye informations indhold og betydning. Når det gælder ordindlæring, vil dette kunne ske ved, at ordene enten læres i deres tekstsammenhæng eller ved, at eleven skaber nye meningsfulde sammenhænge ud fra sin egen mening eller i sin egen tekst. Når begrebsnavnene tilegnes, er det vigtigt, at de benævnes med en eller et foran. For at indøve forståelse af nye ord, vendinger og begreber kan følgende evt. bruges: forskellige lege dramaøvelser, hvor mimik og kropssprog inddrages billeder, tegninger konkret materiale (fx tøj, dyr, mad) spil sproglige øvelser (interview, rundkreds) sange. Illustrationer ( fx foto, tegninger) Illustrationer vil gennem hele skoleforløbet og ved alle aktiviteter være med til at uddybe elevens indsigt og forståelse af ord og tekst. Illustrationer kan: fremme elevens forståelse af ords betydning være udgangspunkt for samtale om tekstens indhold 12 fremme elevernes forståelse af tekstens indhold være udgangspunkt for skriftligt arbejde appellere til elevernes fantasi og engagement. TV film video Disse medier er gode at arbejde med, bl.a. fordi: - sproget er fra det virkelige liv det er det sprog, som eleverne møder uden for skolen. Det er autentisk - sproget indgår i et meningsfuldt handlingsforløb og understøttes af de talendes kropssprog - de virker motiverende - de er med til at udvikle elevernes bevidsthed om sprogets funktion som kommunikationsredskab og viser noget om kropssprog, sociale- og kulturelle sprognormer m.m. Skriftsprog Beherskelsen af skriftsproget bygger på elevernes færdigheder i det hørte og talte sprog. Skrivningens vigtigste funktion er at udvikle elevernes tænkning og at kommunikere med andre. Elevernes skriveevne skal udvikles, så de kan udtrykke tanker, hensigter og følelser. Logbog: Lad eleverne ved slutningen af hver lektion sammenfatte og forklare (tegne), hvad undervisningen har handlet om. På den måde hjælpes de med at integrere deres viden i deres verdenssyn og selvopfattelse. Disse bevidstgørende og reflekterende skriveindslag bør dog ikke vare længere end nogle minutter. Mindmap: For at eleverne kan komme i gang med at skrive, skal de have et ordforråd, ideer, og kunne associere til kendte områder og begreber. Dette give arbejdet med mindmap rig mulighed for. Samtidig giver mindmappen alle elever ideer, inspiration og værktøjer til at arbejde med en skriftlig opgave. Se fx: TemaDansk: Venne/vendebog af Marianne Post. Ilinniusiorfik 2002 Skriveprocessen har mange fordele: - den udvikler tænkningen - den er kreativ - den kommer naturlig tekstproduktion nær - den involverer eleverne ved at medinddrage deres egne tanker, følelser og hensigter - den udvikler elevernes eget sprog - den udvikler læseevnen - den skærper bevidstheden om kulturbetingede forskelle i tekster fra forskellige sprogområder

12 - den skærper elevernes blik for, hvordan en tekst er opbygget - den er individualiserende. Principper for undervisningens tilrettelæggelse Det første mål - ikke mindst i begynderundervisningen - bør være, at alle eleverne oplever succes. Dette kan opnås, ved at undervisningen tilrettelægges ud fra følgende væsentlige principper: - at undervisningen tager udgangspunkt i, hvad eleverne kan og ved fra undervisningen i modersmålet - at undervisningens indhold bygger på konkrete, dagligdags og virkelighedsnære emneområder - at sprogindlæringen kædes sammen med praktiske, musiske og kreative aktiviteter - at undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne tør og har lyst til at anvende det, de lærer - at det bliver betragtet som naturligt, at eleverne laver fejl - at elevernes selvtillid prioriteres højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision - at der bruges tid på at opbygge gode arbejds- og samarbejdsvaner - at der hyppigt skiftes mellem forskellige organisationsformer. Kommunikativ sprogundervisning Når læreren tilrettelægger sin sprogundervisning, er det vigtigt at overveje, hvordan undervisningen gøres kommunikativ, dvs. den bør i videst muligt omfang give eleverne mulighed for ægte kommunikation. I denne sammenhæng er et vigtigt kriterium, hvor meget output den enkelte elev kommer til at producere. Den traditionelle klassesamtale er ikke særlig hensigtsmæssig i sprogundervisningen. Den lægger op til, at eleverne konkurrerer med hinanden om lærerens opmærksomhed og om tilladelse til at give svaret. Kun de stærkeste har en chance her, og derfor er der mange, der vælger at forholde sig passive og undlade at deltage. Hvis man organiserer undervisningen i par eller mindre grupper og stiller nogle bestemte krav til det, der skal foregå, opnår man, at den enkelte elev får sagt/skrevet/gjort meget mere og samtidig bliver bedre til at samarbejde. Det er naturligt for børn at snakke og lege. De fortæller hinanden historier og vittigheder. De opfinder lege. De griner og løber rundt. I klasseværelset forventer vi oftest, at børnene skal sidde ned og være stille. Men man kan på mange måder gøre brug af børnenes naturlige adfærd i undervisningssituationerne. Man kan lægge op til aktiviteter, der inddrager børnenes naturlige kreative sider, hvilket har vist sig at være særdeles velegnet til sprogundervisning. Der er masser af gode ideer at hente i bogen Læg krop til sproget. Se Litteraturlisten. Principperne i undervisningsmetoden Cooperative learning / Samarbejdslæring er meget anvendelige til fremmedsprogsundervisningen, og i det følgende vil vi med udgangspunkt i metoden beskrive nogle forskellige måder at organisere undervisningen på. Læreren kan så vælge den måde, der egner sig bedst til den overordnede målsætning i den konkrete situation. For at sikre optimale muligheder for interaktion opdeles klassen i små teams á 4 eller 6 elever. Dette giver mulighed for pararbejde indenfor teamet. Det er en god ide at lade de samme teams arbejde sammen i en periode, så eleverne lærer hinanden godt at kende og får opbygget en god team-ånd, der gerne skulle styrke samarbejdet. 3-trins-interview: Trin 1: Par-arbejde: elev A interviewer elev B Trin 2: Eleverne bytter roller Trin 3: Team-arbejde: eleverne forklarer efter tur, hvad deres partner sagde. 3-trins-interviewet kan bruges til at bearbejde stof på talrige måder. Et eksempel kan være at eleverne interviewer hinanden om, hvilket af de to eventyr, de har læst, de bedst kan lide og hvorfor, hvilken person i en novelle de finder mest sympatisk/realistisk/interessant og hvorfor osv. Den interviewede vil i processen ikke alene skulle formulere sig på fremmedsproget han/hun vil også blive engageret i en fortolkningsproces. Man kunne også forestille sig, at eleverne interviewer hinanden om, hvad de kunne tænke sig at arbejde med, hvis de selv skulle bestemme det næste forløb osv. Forklarings - teams Trin 1: Teamet får stillet en opgave. De diskuterer sig frem til et svar og sikrer sig, at alle er enige og kan forklare svaret. Trin 2: En tilfældig valgt elev fra hvert team går til det næste team, hvor hun redegør for teamets svar. Man kunne også vælge at lade eleven give teamets svar til hele klassen, men når eleven i stedet for sendes videre til et andet team, medfører præsentatio- 13

13 nen af stoffet i det nye team, at eleven også trænes i at formidle stof. Man kan derfor vælge at lade forskellige teams arbejde med forskellige spørgsmål, og så dele svarene på denne måde. Cirkler Trin 1: Eleverne arbejder i teams med noget stof, fx udarbejdelse af spørgsmål til en tekst. Trin 2: Eleverne stiller op på gulvet i to store koncentriske cirkler med ansigtet mod hinanden. Hver person i indercirklen har en partner i ydercirklen. Eleverne udveksler nu stof eller diskuterer med deres partner. Trin 3: Eleverne i den ene af cirklerne bevæger sig 4 personer mod højre, så alle står over for medlemmer af et andet team end før. Herefter udveksles stof med en ny partner. Organisering af eleverne i koncentriske cirkler er også en god måde til at gøre eleverne trygge ved hinanden på et nyt hold, hvor man fx kan bruge den til at fortælle om sig selv på fremmedsproget. Her udgår trin 1 naturligvis, og man roterer kun én person ad gangen så mange gange man har lyst. Klasse - rundspørge En klasse-rundspørge er en meget god aktivitet, hvis man gerne vil have eleverne til at bevæge sig rundt i klassen. Aktiviteten lægger op til, at eleverne på en ægte måde får træning i at stille spørgsmål og svare på spørgsmål. Et eksempel på en klasse-rundspørge: Eleverne får udleveret en side, med de ting, de skal undersøge. Det kunne fx være: - Find ud af, hvem der synger, når de er i bad. - Find ud af, hvem der ikke kan lide kød. - Find ud af hvem der kan lide opera. - Find ud af, hvem der hader at flyve. - Find ud af, hvem der sidst var til frisøren. Man må starte med at sikre sig, at eleverne kender ordene, og at de ved, hvordan de skal stille spørgsmål. Dernæst går eleverne rundt mellem hinanden og spørger/svarer og noterer de oplysninger, de får. Man kan afslutte med en mundtlig gennemgang, eller man kunne bede eleverne skrive nogle sætninger om det, de har fundet ud af. Ved at inddrage et værkstedsprincip i undervisningen giver læreren tydeligt plads for elevens initiativ og placerer sig selv som vejleder og som iagttager af den læreproces, eleven går ind i. Ved at gøre dette respekterer man som lærer betydningen af, at elevens initiativ i forhold til læring bliver understreget, og at et væsentligt led i undervisningen er at lære eleven selvstændige arbejdsformer. Følgende aktiviteter er velegnede til sprogværksteder: - lyttelæse (bog + bånd) - forskellige sprogspil - spille teater - lave kryds og tværs - skrive breve - lave formbøger - edb-sprogprogrammer - udarbejde opgaver - skrive billedhistorier - illustrere historier - letlæsning. Storyline - metoden Storyline-metoden har meget at tilbyde sprogundervisningen, idet den: - involverer eleverne aktivt - styrker elevernes medbestemmelse og ansvar - tager udgangspunkt i virkeligheden og styrker fantasien - værdsætter alle elevers ytringer - sammenkæder skolefærdigheder og livet uden for skolen - stiller nøglespørgsmål, som der ikke findes rigtige eller forkerte svar på. Vi har forsøgt at give vores bud på nogle af de forhold, man som lærer skal tænke på, når man skal tilrettelægge og gennemføre andet- og fremmedsprogsundervisning i den grønlandske folkeskole. Vi opfordrer lærerne til selv at søge yderligere information om emnet gennem nedenstående litteratur, der kan lånes fra Informationsafdelingen på Pilersuiffik. Man kan finde mange gode eksempler på den slags aktiviteter i engelsk undervisningsmateriale. Se litteraturlisten. Sprogværksteder En anden velegnet måde at organisere undervisningen på er at lave sprogværksteder. 14

14 Litteraturliste: Andet sprog. Elementer til en elevcentreret undervisning i dansk som andetsprog af Bjarne Christensen m.fl. Didakt Andetsprogsdidaktik af Lars Holm og Helle Pia Laursen Dansklærerforeningen Alternatives, games, exercises and conversations for the language classroom af Richard and Marjorie Baudains Longman Cooperative Teaching-Learning. Beginners in the 5 th form video, pæ Creating Conversation in Class, student-centered interaction af Chris Sion Longman Dansk som andetsprog. Et nyt fagområde af Merete Kjeldsen, Undervisningsministeriet Danskdidaktiske synsvinkler red. Af Sven Erik Henningsen m.fl. Dansklærerforeningen Grammar 1. Games and Activities af Peter Watcyn-Jones m.fl Grundbog i fremmedsprogspædagogik red. Af Gabriele Kaper m.fl. Gyldendal Headstarts, one hundred original pre-text activities af Natalie Hess Longman Leg med sproget af Bente Eriksen Hagtvet m.fl. Gyldendal Uddannelse Læg krop til sproget af Birgit Bach forlaget Lea Den magiske sprogpose. Sprogstimulering af tosprogede børn af Marie-Louise Nyberg Haase Mange ord om tosprogede 4-8 åriges ordforrådstilegnelse af Jette Løntoft Special-pæd. forlag The Minimax Teacher, Minimise teacher input and maximise student output af Jon Taylor English Teaching Professional The Practise of English Language Teaching af Jeremy Harmer Longman The Primary English Teacher s Guide af Jean Brewster m.fl Longman Skolen begynder hjemme. Fælles aktiviteter for børn og forældre klasse, red. Af Bodil Nielsen Borgen Skriftligt fremmedsprog af Kirsten Koudahl Gyldendal Uddannelse Spil med sprog og bliv klog af Maud Pedersen Ilinniusiorfik Sprogforum nr Rundt om kommunikativ kompetence Sprogforum nr Sprogtilegnelse Sprogforum nr Evaluering af sprogfærdighed Sprogforum nr Sprog og fag Sprogforum nr. 25, februar Læringsrum Sprogdidaktik af Ulrika Tornberg L&R Uddannelse Sprogundervisning i praksis af Karen Tommerup Jensen Ilinniusiorfik Storyline i engelskundervisningen af Anne-Marie Schæffer Pæd. central, Snekkersten Storylinebogen af Cecilie Falkenberg - Krogh Teaching Teenagers, Model activity sequences for humanistic language learning af Herbert Puchta m.fl. Longman Undervisning i fremmedsprog red. Af Mogens Jansen Kroghs forlag Undervisningsdifferentiering i fremmedsprog af Leni Dam & Hanne Thomsen Malling Beck Variation i sprogundervisningen af Ulf Levihn og Davis Norman Gyldendal Uddannelse Se desuden DC til i Fælleskataloget (det store blå katalog fra Fællessamlingen) 15

15 Silami pamersaaneq Allattoq: Bent Mortensenimit, atuartitsissutinut mernguernartunut siunnersorti Aneerta! Silagippoq, atuaqatigiillu qanoq aperissasut nalunanngilaq: Silami aneerta! Tamannalu atuarfimmut peqqussut nutaaq naapertorlugu periarfissaqarluarpoq. Tassami peqqussummi tassani atuartitsissut nutaarluinnaq aallartinneqartussaq takuneqarsinnaavoq silamiinneq. Silamiinneq timersornerup iluani sammisassat akornanniippoq - tassungalumi tunngatillugu sammineqarsinnaasut amerlaqaat. Taamaattorli silamiinneq pillugu pamersaanikkut ilinniartitsinermi isiginnittaaseq alla tunuliaqutaavoq. Pisarneq malillugu ilinniarneq marlunnut immikkoortinneqartarpoq, atuagarsornermut aamma piviusumi ilinniarnermut, atuarfimmilu atuagarsorneq pingaartinneqarnerusarpoq. Tassa anersaaq pingaartinneqarnerusarluni, assak pingaartinneqannginnerusarluni. Taamaakkaluartoq ilisimatuussutsikkut misissuisartut amerlasuut isumaqarput ilisimasat sammisanik suliaqarnikkut ilikkaneqartartut. Avatangiisinik assassorluni misilittaaneq ilisimasassanik ilikkagaqarniarnermut tapertaalluartarpoq. Inuiaqatigiinni nutaaliaasuni illoqarfimmiunngorsagaasunilu atuartut ulluinnarni inuunerminni pinngortitamut attaveqarunnaartarput, tamannalu siusinnerusukkut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarnermit allaavoq. Taamaattumik silamiinnermik pamersaanerup pingaarnertut suliassaraa atuagarsornerup piviusumilu ilinniarnerup immikkoortinneqarnerisa atorunnaarsinneqarnissaa - tamatumunnga taarsiullugu atuartut avatangiisiminnukassapput ilinniarlugillu qanoq mamaqarnersut, qanoq tipeqarnersut, qanoq isikkoqarnersut attorlu- gillu qanoq innersut. Silarsuaq inuuffigisartik ataatsimoortukkaarlugu misigisariaqarpaat. Assersuutigalugu eqaarsaartitsinermi timip aalatinnissaanut periarfissalunneq asimi sammisaqartitsinikkut periarfissaqarluassaaq. Aammattaaq sammisanut timersornermi sammivinnut ilisimaneqarluartunut unammissutigineqartartunut aqutsivallaartartunut, atuarfiup eqaarsaartarfiata atorneqartarnera, allamik periarfissinneqassaaq. Misissuinerit ersersippaat atuarfimmi meeqqat a- merliartuinnartut pualavallaartut. Aammattaaq meeqqat timersunngippallaarnertik pissutigalugu sukkornermik nappaateqaleqqajaanerusarput. Atuagarsorlunilu atuartitsineq inini mikisuni matoqqasuni silaannaluttunilu ingerlanneqartartoq meeqqanut eqqissiviitsunngortitsisinnaasarpoq. Taamaattumik asimiinneruneq peqqinnissamik pamersaanerup tungaatigut isigalugu pingaaruteqarluinnartuuvoq. Misissuinerittaaq ersersippaat atuartut assigiinngitsutigut silamiinnissaminnut allanit periarfissarissaarnerusut, meeraqatiminnit taama periarfissaqanngitsunit peqqinnerusartut, assigiinngiiaarnerusunik pinnguarsinnaasut, timertik aalatilluarsinnaanerusaraat kiisalu sammisaminnik aallussilluarsinnaanerusartut. Taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq sumiiffinni ataasiakkaani asimiinnermut silamiinnermullu sammisassanik ilinniagassatut anguniakkanik pilersitsisoqarnissaa kiisalu atuarfiup ukiumoortumik pilersaarusiorneranut silamiinnerup ilanngunneqartarnissaa. Qiimmattarluta aallarta Qiimmattarluta aallarta Meeqqatut alliartorta! Qaqqamut qaa majuarta, taamatut qutsissingaarta! Qinnarissaartuaannarit; Ersipput takusassatit, tassami illit inuuffiit Suussavali tunissutit? Imminut qiviaannarit, Tassa qitornarivaatit, Taamatut neriugaatit. Taava nukisit qiimmallit, Tassunga sulisiinnakkit! Meeqqatut ikkama maani Meeraatut issaanga saani. Pavia Petersen Meeqqat - aa Meeqqat aa qiimasugut eqiasunneq piginngilarput sulisa tamatta, qaagitsi. Sialuk, anori Aporfiginagit qiimasa, Qiimaqatigiisa, Qaagitsi. Isivut atortigit, Qupannaat, naasut tamalaat Misissortartigit Qaagitsi Naja Kreutzmann 16

16 Udendørspædagogik Af: Bent Mortensen, konsulent for praktisk-musiske fag Må vi komme ud!! - Det er fint vejr, og man kender spørgsmålet fra klassen: Skal vi ikke gå udenfor! Og det er der faktisk rig mulighed for i flg. den nye forordning. For her optræder et helt nyt fagområde i lokale valg, nemlig udeliv. Udeliv er i samme gruppe som idræt og vil også i mange aktiviteter kunne være sammenfaldende. Men bag udeliv ligger et andet pædagogisk læringssyn. Traditionelt har man opdelt læring i teori og praksis, hvor skolen har lagt hovedvægten på teori. Dvs. der blev lagt vægt på ånden og ikke så meget på hånden. Imidlertid er der flere forskere der mener, at kundskaber erhverves gennem aktiviteter. Begrebsdannelsen understøttes gennem håndtering af konkrete erfaringer i omgivelserne. Det moderne samfund og urbaniseringen fjerner eleverne fra den daglige kontakt med naturen, til forskel fra tidligere fisker- og fangerkulturer. Derfor er det udendørspædagogikkens centrale opgave at nedbryde opsplitningen mellem teori og praksis og i stedet lade eleverne møde omgivelserne og lære, hvordan det smager, lugter, ser ud og føles. De skal opleve verden som helheder. Aktiviteter i naturen giver et alternativ til de stramme regler for bevægelsesmønstre i bl.a. idrætstimerne. Det kan være et alternativ til styrende og præstationsorienterede aktiviteter, som findes ved traditionelle idrætsgrene indenfor skolens idrætshal. Undersøgelser viser, at flere børn i skolen er overvægtige. Børn har endvidere tendens til at få gammelmandssukkersyge af for lidt motion. Og den boglige skolegang i tætte, lukkede lokaler kan give børn stress. Derfor er tilgang til naturen vigtig ud fra et sundhedspædagogisk perspektiv. Undersøgelser viser samtidig, at elever, som har adgang til et varieret udendørsmiljø er sundere, leger mere varieret, får en bedre motorik og kan koncentrere sig bedre end børn med mindre stimulerende udendørsmiljø. Derfor er det vigtigt, at der lokalt bliver lavet nogle læringsmål for aktiviteterne udenfor i naturen, og at udeliv kommer med i skolens årsplanlægning. Sansesang Jeg kan høre mit mit øre Bilerne som kør på gaden Og musik til middagsmaden. Jeg kan høre hvad du siger til mig. Jeg kan se med mine øjne Røde, grønne gule biler Og dit ansigt når du smiler. Jeg kan se det når du kommer til mig. Jeg kan lugte med min næse Stank fra bilerne på gaden Og den gode lugt af maden. Jeg kan lugte når du slipper en prut. Jeg kan smage med min tunge Søde bolsjer og citroner, Frikadeller og meloner. Jeg kan smage når du gir mig noget rart. Jeg kan mærke med mig selv, Jeg kan mærke noget gør ondt, Jeg kan mærke noget er rundt. Jørgen Wedge/Claus Bjerring 17

17 Aaqqissuussineq imaluunniit pamersaaneq - eqaatsumik pilersaarusiorneq pillugu allaaserisaq Lise Tingleff Nielsenimit aamma Mette Løvbjergimit, KLEO, CVU København aamma Sjællandip Avannaa Ukiuni kingullerni nunatsinni Danmarkimilu atuarfippaalussuarni eqaatsumik pilersaarusiornerup a- torneqarnissaa aalajangiunneqarsimavoq. Skemat a- tuartitsiviusussat atorunnaarlugit periaatsimik ammanerusumik ingerlatsisoqalersimavoq, matumani fagit qanoq immerneqarnerat ullup qanoq ingerlanneqarnissaanut aalajangiisuusarluni. Kisianni sooruna atuarfimmik taamaattumik ingerlatsisoqartoq? Isumassarsiatsialaannaanerluni imaluunniit aaqqissuussinermik allanngortitsinerit pamersaanikkut nutaamik periarfissiippat? Qanormi iliorluni aallartittoqarsinnaagami? Eqaatsumik pilersaarusiorneq a- tulerniaraani suut immikkut eqqumaffigineqartariaqarpat? Tassa apeqqutit tamakkua allaaserisami akiniarneqassapput. Killormut eqqarsarneq ileqquliunneqarsimavoq Ukiorpassuarni pissusissamisoortutut isigineqarsimavoq skemat fagillu atuartitsissutigineqartussat atuarfimmik aaqqissuussinitsinnut tunngaviussasut. Amerlanngitsuinnarnit apeqquserneqarsimavoq atuartut ilikkagassaat karsinut skemanut faginullu nassuiaatinik imalinnut naleqqulluinnartuunissaat. Apeqqutinik ammanerusunik soorlu imaattunik apersuinatik: Atuartut suut ilinniassavaat? Atuartitsineq qanoq ingerlanneqarsinnaava? Ukiut ingerlaneranni ima aperineq ileqquliussimavarput: Tallimanngorpat atuartut matematikkimi sulerissappat? Tamanna killormut eqqarsarnerup ileqquliunneqarsimaneranik taaneqarsinnaavoq. Kisiannimi anguneqartussat assigiissapput, oqartoqarsinnaavoq. Tamanna taamaattuaannanngilaq. Apeqqutini siullerni ammanerusuni aallaavigineqarpoq atuartut ilikkagassaat suut pingaaruteqarnersut (soorunami inatsisit, CKF-it, atuartitsissutissatut maleruagassat, peqqussut, ilikkagassatut pilersaarutit iluini periarfissarititaasut malillugit), kisianni apeqqummut kingullermut sammitinneqakkajuttartoq tassaavoq periarfissarititaasut naapertorlugit sammisaqartitsinerit suut siunertaqarluartumik piffissamut immiunneqassanersut. Tamatumani immineerluni killiliisoqareerpoq. Skemat killiliisuugaangata Ilinniartitsisut amerlasuut oqaluttuartarput skema pisoqaq malillugu atuartitsineq ingerlanneqartillugu aalajangersimasumik sivisuumik ingerlatsinissamut, 18 atuartut itisileriffigisinnaasaanik, pilersaarusiornissaq ajornakusoortartoq. Assersuutigalugu natur/teknikimi pilersaarusiorsimagaani imeq piffissami sivisuumi samminiarlugu, tassanilu atuartut piviusorpalaartumik paasissutissinneqaannaratik aammattaarli soorlu erngup kaaviiaartuarneranik misileraanissaannik periarfissinniaraanni, ingerlaqqillunilu apeqqutit nutaat saqqummeraangata allanik misileraaniaraanni, qularnanngilaq sapaatip akunneranut skemami nal.akunnera ataaseq marlulluunniit atussallugit amigarluinnassasut. Taamatuttaaq aamma eqqarsaatigineqarsinnaavoq tuluit oqaasiinik ilinnialeqqaarnermi oqaatsinik ataasiakkaanik ilinniartitsinerit, tabelinik sungiusarnerit imaluunniit qanoq qasujaallisarsinnaanerup ilinniarnissaa sapaatip a- kunneranut modulit marluk atorlugit ingerlannissaat pitsaavallaanngitsoq, kisianni ullut tamaasa minutsini 15-ini ingerlattaraanni pitsaanerusoq. Sunaana pineqartoq? Skemat malillugit ingerlatsineq eqartumik killiliisunngoraangat, piffissami sivisunerusumi atuartitsinissamut pilersaarusiornissaq sammisassat pamersaanermullu tunngasunik suliaqartitsinerit siunertarisamut naleqquttut anguniarnissaat ajornakusoortarpoq. Skemamik eqaatsumik eqqussineq takusinnaasavut naapertorlugit tassaavoq atuartitsinerup imarisaata aaqqissuussineq aalajangissagaa, killormut samminani. Taamaalilluni eqaatsumik pilersaarusiornermik atuilernissamut tunngavilersuutit paasiuminarluinnartuupput. Atuartitsinerup allatut aaqqissuunneranik suliaqarnermi pingaarluinnartuuvoq aaqqissuussinerup teknikkimut tunngasuinnarnik oqalliffiulernissaata pinngitsoortissinnaanissaa. Matumanimi taamaallaat pineqanngilaq skema igeriarlugu allamik aaqqissuussinermik atulersitsineq. Aqqissuussinermut tunngasuinnarnik oqalliffiussanngilaq Suliniut iluatsissappat pinngitsoortinniagassat ilagaat nukiit pitsaasut pigineqartut aaqqissuussinermut tunngasunut soorlu imaattunut atulussinnarneqannginnissaat: Ilinniartitsisup ataatsip team-it qassit peqataaffigisinnaavai? Vikarit qanoq agguataarneqassappat? il.il. Qularnanngitsumik aamma ilaannikkut pisariaqartassaaq aaqqissuussinermut tunngasunik sammisaqarnissaq. Taamaattorli atuarfin-

18 nit amerlasuunit misilittakkat takutippaat unittoorfigalugu aaqqissuussineq oqallisigineqarusaaginnalersartoq taamaalillunilu nukiit pamersaanermut suliniutinut pitsaasunut atugassaraluit maangaannartarlutik. Oqallinneq taamaallaat apeqqutinut aaqqissuussinermut tunngasunut killissimappat, eqaatsumik pilersaarusiornermut suliniut tassaaginnarsimassaaq aaqqissuussinermut tunngasuinnarnik oqalliffik. Tassa allatut oqaatigalugu tassaaginnarpoq aaqqissuussinermik allanngortitsineq avataaniit maluginiarneqarnissamik nersualaarneqarnissamillu periarfissiisoq. Piviusumi oqaatsit pingaartorsiortut pimoorussilluinnarlunilu pilersaarusiornerit malunniutilimmik isumarput malillugu pineqartumut, tassalu atuartut ilinniarnissaannut sunniuteqarnavianngillat. Aammattaaq maluginiarneqartariaqarpoq ukiuni makkunani eqaatsumik pilersaarusiorneq naalakkersuinikkut oqallisigineqarmat. Atuarfimmi eqaannerusumik ingerlatsinissaq isumassarsiatsialaasoq a- merlasuut isumaqatigiissutigaat. Taamaattorli taamatut isummernermut tunngavilersuutigineqartut soqutigisanut assigiinngitsorpassuarnut sammiveqarput. Uagut pingaartitarput tassaavoq atuartitsinerup allatut aaqqissuunneqarnera tassaalluarsinnaasoq pamersaanikkut allatut periarfissiineq. Tamatumani pamersaanikkut siunertarineqartup malinneqartuarnissaa pingaaruteqarpoq. Matumani ilikkagaqarnissaq pineqarpoq Atuarfinni eqaatsumik pilersaarusiornermik suliaqarfigisatsinni paasisatta pingaarutillit ilagaat atuartitsinermik ilinniarnermillu pingaartitsinissap qanoq pingaaruteqartiginera. Anguniakkat kusanartut piviusunngortinneqassapput. Tassaalerlutik ilinniartitsisut atuartullu ulluinnarni sulinerminni nuannaarutaat. Taamaattumik atuarfimmi oqallinnissamut minnerunngitsumillu atuartitseriaatsinik assigiinngitsunik misileraanissamut piffissaqarnissaq pingaaruteqarluinnarpoq. Aaqqissuussilluni suliniutit annertuut aallartitsinnagit apeqqutit soorlu makkua sammissallugit isumassarsiatsialaassaaq: Atuartuni akullerni atuartitsineq pitsaasoq suusinnaava? Aalajangersimasumik sammisaqartitsineq qanoq artorneqassava? Fagit akimorlugit atuartitsinermi fagit i- ngerlanneqarnerat qanoq takuneqarsinnaava? il.il. Maligassiuisoqartariaqarpoq Assersuutigalugu ilinniartitsisup arnap oqaluttuaraa - naak ukiorpassuarni meeqqat atuarfianni ilinniartitsisutut sulisimagaluarluni, kiisalu atuartitseriaatsimut aaqqissuussinermi atuartitsinerup imaata aalajangiisuutinneqarnissaanut isummamut tapersersuisuugaluarluni eqaatsumik aaqqissuussilluni killiliunneqartut qanoq atorluarsinnaanissaat takorlooruminaatsillugu. Atuartitsissutigineqartussap allatut piareersarnissaa misilittagaqarfiginngilaa, atuartitsinermillu taamatut aaqqissuussaasumik takusimanani. Taamaattumik atuarfimmi tassani ilinniartitsisut immersoqatigiitsinniarlugit ualit arlallit atorlugit katersuutsinneqartalerput. Aalajangersimasumik sammisaqarlutik atuartitsinerminnik oqaluttuartarlutik, naliliinerminni misilittakkatik tusartittarlugit, kiisalu soorlu assersuutigalugu fagit minnerit qanoq qarsupinneqannginnissaat oqaluuserisarlugit. Ualikkut ingerlatsinerni taakkunani atuartitsinerup kiisalu ilinniartitsinerup pitsaasup suuneranik oqaluuserinnittoqarsinnaanera takutinneqarpoq. Aalajangersimasunik sammisaqarluni oqallittoqartarpoq tamakkualu ulluinnarni atuartitsinermut sunniuteqanngitsoornaviaratik. Matumani uagut paasisarput tassaavoq atuartitsinerup oqaluuserinissaanut sammineqartarnissaanullu periarfissiinissaq atuarfimmut pingaaruteqarluinnartuusoq. Ileqqutoqqat malillugit ingerlatsiinnarneq naammanngilaq. Sajuppillatsitsinerit mikisut - pamersaaneq pillugu oqallinnerit, fagimut ilisimasalinnik oqaloqateqarnerit, konsulentimik suleqateqarnerit assigisaalu - ulluinnarni sulinermi atorneqarsinnaasut pisariaqartinneqarput. Taama pisoqanngippat eqaatsumik skemaqarluni ingerlatsinissamut suliniut pitsaasoq tassaaleriaannaavoq aaqqissuussinikkut nutaamik aaqqiineq, pamersaanermut annerusumik sunniuteqanngitsoq. Fagit aallunneqarnissaat qularnaarneqanngitsoq Eqaatsumik pilersaarusiortarneq oqallisigineqaleraangat fagit qanoq aallunneqarnissaannik apeqqut saqqummertuartarpoq. Faginik atuartitsinerup pitsaasup qanoq qulakkeerneqarnissaanik soqutiginninneq silatusaarneruvoq. Matumani aalajangiutissallugu pingaaruteqarpoq faginik pitsaasumik atuartitsineq skemamiinngimmat, atuakkani ilinniutiniinnani imaluunniit inimi atuartitsissutinik ulikkaartumiinngimmat. Faginik aallussineq atuartut qanoq iliorlutik ilinniarnerannit aalajangerneqartarpoq - taamaalillunilu ilinniartitsisup pisumi aalajangersimasumi anguniagaanut naapertuuttuussalluni. Tamanna atuarfimmi eqaatsumik aaqqissuussiviusumi allaanerussuteqanngilaq. Matumani ersarinneruinnarpoq, pissutigalugu sinaakkusiunneqartut malinneqartussat - skemat - atuutinngimmata, taakkuami sivikikkaluartumik imminut minnerunngitsumillu inoqatinut isumaqalersitsisarmata fagimik aallus- 19

19 silluartuulluni. Atuarfimmi eqaatsumik aaqqissuussiviusumi aammattaaq ilinniartitsisut teamini suleqatigiittut annerusumik suleqatigiinnissaat pisariaqartinneqarpoq. Taamaattumik naammanngilaq oqassalluni uanga tallimanngorpat matematikkertitsissaanga. Atuartitsineq sapinngisamik pitsaanerpaamik imminut ataqatigiissumik ingerlanneqassappat, qaqugu fagimut aalajangersimasumut tunngasumik atuartitsinissaq oqaloqatigiissutigineqarsinnaassaaq. Tassa faginik aallussinissamik apeqqut pingaartinneqartorujussuuvoq. Tamannali itisilernagu erseqqissaannassavarput eqaatsumik pilersaarusiorneq pitsaasumik atuutilersinniaraani pingaaruteqarluinnarmat, atuarfiup fagini assigiinngitsuni atuartitsinerup qanoq ineriartortinneqarnissaa soqutigilluinnassagaa. Arlaatigut aallartittoqartariaqarmat ukiumut pilersaarutinik imartuunik pilersaarusiortoqartariaqarpoq, atuarnerup ingerlanerani fagitigut ineriartortitsineq oqallisigineqarluni, atuartitsinermik ingerlatsinissamut isumassarsianik ineriartortitsineq matumani faginut tunngasut pingaartinnerullugit il.il. Matumanissaaq pingaarnerpaavoq erseqqissassallugu fagitigut fagillu akimorlugit ingerlatsineq pitsaasoq pilersaarusioriaatsip allanngortinnerinnaatigut anguneqarsinnaanngimmat. Suliniuteqartoqartariaqarpoq. Atuarfiup pisortaanut suliassat nutaat Eqaatsumik pilersaarusiorneq atuutilersinniarlugu aalajangeraani tamatuma malitsigissavaa suliassat akisussaaffiillu arlalissuit atuarfiup pisortaata isumagisartagaraluisa siammarneqarnerat. Tamatumani assersuutigalugu pineqarput suliassanik sulianillu agguataarineq. Taama pisoqaraluartoq atuarfiup pisortaata akisussaaffii minnerulinngillat. Pingaaruteqartoq tassaaneruvoq atuarfiup pisortaasa sinaakkusiussanut nutaanut ilaatinneqarnissaasa eqqumaffigineqarnissaa. Taamaalilluni atuarfiup pisortaata isumagisassaasa ilagaat qanoq iliorluni pamersaanikkut ineriartortitsinermi peqataanissaq, tassuunakkullu ilinniarnissamut avatangiisit pitsaasut ineriartortinnissaannut tapersersuinissaaq, aamma suliassat team-inut tunniunneqartut akisussaaffiginerisa qanoq isumagineqarnissaat ilanngullugu. Eqaatsumik skemaliornermik eqqussinermut atatillugu atuarfiit arlalissuit atuarfiup iluani immikkoor- 20 tortanut minnerusunut pisortassanik toqqaasimapput. Taamatut pisortanngortut assigiinngitsunik taagorneqarput: immikkoortortaqarfimmi pisortat, trinini pisortat imaluunniit team-ini angisuuni pisortat. Taamatut aaqqissuusseriaaseqarneq naleqquttuusinnaavoq pitsaasuusinnaallunilu. Aammattaaq misilittakkat takutippaat pisortat ataasiakkaat suut isumagisarissaneraat ersarissarneqaraangat allaganngortinneqaraangallu assut iluaqutaasartoq. Allatut oqaatigalugu suleqatigiinneq sapinngisamik pitsaanerpaamik ingerlanneqassappat, kia suut isumagissanerai ilisimassallugu pingaaruteqarluinnarpoq. Assersuutigalugu pissusissamisuussaaq immikkoortortaqarfinni pisortat/trin-ini pisortat isumagissagaat eqaatsumik pilersaarusiornerup eqqunneqarnera pamersaanikkut nutaamik periarfissiissasoq, tassaaginnarani aaqqissuussinermik allanngortitsineq. Tamatuma saniatigut aamma pissusissamisuussaaq immikkortortani pisortat/trin-ini pisortat ilinniartitsisut ataasiakkaat sulinerminni atugaannut isumaginneqataappata. Naak suleqatigiikkuutaat teamit nammineerlutik ingerlagaluartut, naallu suleqatigiinneq ingerlalluaraluartoq pingaaruteqarluinnarpoq nipitunerpaamik suaartartup kisimi naalagaalernissaata ileqquliunneqannginnissaa. Skema piareersimatitaq imaluunniit naamik? Eqaatsumik pilersaarusiorneq atulerniarlugu aalajangerniarneq ajornanngilaq, kisianniliuna piviusunngortinniarnissaa ajornakusoorsinnaasartoq. Eqaatsumik pilersaarusiornerup akerliligaa tassaavoq ileqqutoqqat malillugit iliuuseqartarneq, siusinnerusukkullu taaneqareersutut ajornaatsuinnaanngilaq atuartitsinerup sungiusimasanit allaasumik pilersaarusiornissaa ingerlannissaalu. Taamaattumik atuarfiit ilaasa skemamik piareersimatitaqarnissaq toqqarsimavaat, soorlu ajutuulernissamut piareersimatitatut - tassa eqaatsumik pilersaarusiornissamut periarfissaqarsimanngikkaani skema atuleriaannaq. Tamatumunnga misilittakkatta takutippaat skemamik piareersimatitaqarneq ilaatigut pissutaaqataasartoq atuartitseriaatsip imarisaanik aallaaveqarluni atuartitsinissamik aallartitsinnngitsoornermut. Allannguallatsitsinerit naammanneq ajorput Sianigeqqissaarneqartariaqarpoq aaqqissuussinermi pisoqqami atorneqartut attatiinnarneqartut amerliartortillugit pisarneq malillugu iliortarnermik eqqarsartarneq unittooqqajaaffiusarmat. Assersuutigalugu ilinniartitsisut arlallit oqaluttuarput skemamik piareersimatitaqarneq akornutaasutut misigisimagitsik, pissutigalugu - anguniakkamut akerliugaluartumik piareersarnermi ilisserutitut atorneqarsimammat.

20 Imatut eqqarsarnani: Atuartut suut ilinniassavaat? Taava taanna aallaavigalugu atuartitsineq qanoq piareersarneqassava? Tamatumunnga taarsiullugu piareersarneq tassaanerusimavoq skemami tiiminik nikisiterineq. Taamaattumik naggataatigut erseqqissarneqartariaqarpoq eqaatsumik pilersaarusiorneq atulerniarlugu aalajangeraanni, arlalippassuartigut pingaaruteqarmat, pappilissamik allaffigineqangitsumik allattuilluni aallartinnissaq, tassanngalu nutaamik pilersaarusiortarneq aallartillugu. Suleriaasitoqqat allannguallatsiinnartarlugit pigaluaraanni pamersaanikkut nutaamik aallartitsiniarnissaq ajornakusoortorujussuuvoq. Allaaserisami pingaarnertut taagorneqartut uani itisilerneqarput: Lise Tingleff Nielsen og Mette Løvbjerg: Fleksibel planlægning - teknisk fix eller pædagogisk mulighed. KLEO, Forlaget CVU København & Nordsjælland, 2002, qupp.120-t. (Akia: 130 kr. Uani inniminnerneqarsinnaavoq imaluunniit oqar ). Bettina B. Reimer Fra bog: Fleksibel planlægning af: Lise Tingleff Nielsen 21