Rejsebrev fra Holland
|
|
- Kristen Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rejsebrev fra Holland Nr Af Gabriëlle Beelen-Beeftink How can I provide for this right thing to be always done? Kære venner Jeg håber I har det godt og nyder livet med menneskene omkring jer. Det gør jeg i hvert fald. Her er igen en opdatering på arbejdet i Holland, og denne gang vil jeg gerne komme ind på noget spændende teori bag mit eksamensprojekt, som jeg arbejder med her i Holland. Eksamensprojektet handler om implementering af personcentreret demensomsorg i den anerkendende organisation. Sidste uge nævnte jeg ganske kort den anerkendende organisation i slutningen af mit brev, hvor jeg introducerede det lille hus: Rød farve: Den anerkendende organisation, absolut forudsætning for at den personcentrerede tilgang kan lykkes. I dette brev vil jeg gerne komme ind på, hvad en anerkendende organisation er, og hvorfor den går hånd i hånd med den personcentrerede tilgang i arbejdet for at opnå trivsel blandt både beboere og personale.
2 I mit brev vil jeg henvise en del til Florence Nightingales bog Notes on Nursing (London, 1860), hvor jeg finder mange paralleller med vores ansvars- og kompetenceområder som sosu-assistenter, samt med fokusområderne i mit eksamensprojekt. Samtidig synes jeg, det er sjovt at fortælle jer om bogen, som jeg er meget begejstret for. Som I sikkert ved, argumenterer Florence Nightingale i Notes on Nursing for såkaldt hygiejnisk sygepleje, da mange mennesker - efter en ellers veloverstået operation eller sygdomskrise i hendes tid dør af komplikationer forårsaget af mangel på frisk luft, lys, varme, hygiejne, ro og passende ernæring. Hvad har Florence Nightingale og Liva Weel til fælles???* Lad ingen tro at Florence Nightingale var et stakkels kvindemenneske med en lanterne og et selvdestruktivt omsorgsgen! Nightingale var en stærk og intelligent kvinde. Hun var den første til at anvende statistik til forbedring af resultaterne på sygehuse. Hun observerede den ernæringsmæssige værdi af visse diæter frem for andre og opfordrede videnskaben til at komme med forklaringer. Hun kæmpede for lighed mellem kønnene. Hun lagde vægt på vigtigheden af en stærk ledelse og en god koordination og kommunikation (f.eks. handleplaner!) for at opnå en sammenhængende pleje og omsorg. Hun havde indtil da uhørte ideer om husholdningshygiejne (hvor hun involverede alt fra arkitektur til den kemiske sammensætning af indåndingsluft), stik imod hele samfundets kultur og vaner. I 1860 åbnede hun Nightingale Training School, en uddannelsesinstitution for kommende sygeplejersker. Nightingale kunne være skrap og autoritær. Der skulle arbejdes, skulle der! Og ikke kun med hjertet. Hovedet skulle bruges! For, som Florence Nightingale siger: Al these things require common sense and care. Yet perhaps in no one single thing is so little common sense shown, in all ranks, as in nursing. Ind imellem er Notes on Nursing også lidt dateret og ret morsom på den måde - se engang denne advarsel: Spild endelig ikke te på underkoppen, for så er du årsag til at patienten skal overanstrenge sig unødvendigt. For så skal han ikke kun løfte koppen, men også underkoppen, og drikke ekstremt forsigtigt af frygt for at lave pletter på det rene sengelinned. Og denne her om spisning: Jo mere alene patienten kan være under måltidet, er uden tvivl desto bedre. Og, selv hvis sygeplejersken er nødt til at være hos patienten fordi han skal mades, skal hun ikke tillade ham at tale, eller tale til ham, og SLET ikke om maden!
3 Hvad er en anerkendende organisation? Mange tror, at anerkendelse betyder: at rose hinanden hele tiden. Det giver anerkendelse en negativ bismag: Sådan en overdosering af ligegyldig ros kan ikke andet end at miste sin værdi og lægge en kvælende dyne af uægte positivitet på organisationen, hvor ingen tør sige sin mening. I kan regne ud at det ikke er det, der er meningen med anerkendelse. Anerkendelse går netop ud på at give plads til at folk kan sige deres mening og bruge deres viden, erfaring og kreativitet. Medarbejdernes samlede visdom i en organisation er enorm, og i den anerkendende organisation anvendes den bevidst og målrettet af ledelsen. Fokus ligger altid hos det ønskede; det, man vil have mere af. Det forventes af medarbejderne, at de bidrager aktivt til at finde nye løsninger. De skal åbne op, dele erfaringer med hinanden, og have et ønske om at lære af hinanden og lære fra sig. Det kan ikke benægtes at den anerkendende organisation har en positiv tilgang til medarbejderne: Den går ud fra, at de har en høj faglighed samt yder deres bedste, og selvom der bliver begået fejl, så er det ikke hele medarbejderen, der er forfejlet. I Notes on Nursing fandt jeg nogle eksempler på denne tilgang: I have known the best and most attentive nurses guilty of this. If I had not seen the thing done by the kindest nurses and friends, I should have thought this caution quite superfluous. Florence Nightingale bruger den anerkendende tilgang: Hun har øje for kollegaernes faglige og personlige kompetencer, men påpeger samtidig problematikker og faciliterer selvstændig forbedring: I do not pretend to teach her how. I ask her to teach herself, and for this purpose I venture to give her some hints. Anerkendelse er altså andet og meget mere end at give og tage imod ros. Det er en krævende organisationsform, hvor lederen viser medarbejderne at hun/han ser dem som værdige, selvstændigt tænkende væsener. Lederen ønsker at bruge medarbejdernes specifikke evner og forventer at de bidrager aktivt med nye ideer og løsningsforslag. Samarbejde og videndeling transformeres fra jeg alene vide til organisationens samlede visdom. Den anerkendende organisationsform har vist sig at føre til lavere sygefravær og højere produktivitet (eller f.eks. omsorgskvalitet). (Læs mere i Anerkendelse, kom ind i kampen af Thorkild Olsen.)
4 Se her, hvordan en anerkendende leder ikke er lig med en blød budding! If a nurse declines to do these kinds of things for her patient, because it is not her business, I should say that nursing was not her calling. Andre teoretikere Ud over Florence Nightingales bog kan jeg i forbindelse med mit eksamensprojekt også henvise til to teoretikere fra vores pensum: Kari Martinsen (1943) og hendes teori om bl.a. den moralske omsorgsdimension er meget aktuelle i forhold til hvorfor jeg synes det er så vigtigt at alle medarbejdere i demensomsorgen lærer at arbejde med den personcentrerede tilgang. I praktik 2 skrev jeg en gang om en erfaring med en pludselig stor frygt for den magt, vi har over for vores beboere. Vi kan sulte, tørste, ignorere dem ihjel. Hvordan skal vi føre kontrol med det, der foregår (eller ikke foregår) inde hos beboerne? Meget af den kontrol, vi udfører, er egenkontrol, og hvor let er det at sætte et kryds på et væskeskema uden at beboeren har drukket? Derfor mener jeg at kvaliteten skal komme inde fra hver enkelt medarbejder: medarbejderen skal selv have et ønske om at yde den bedst mulige omsorg. Og samtidig skal medarbejderen have viden om, hvordan den bedst mulige omsorg ydes. Ikke kun viden om den basale og instrumentelle sygepleje, men også viden om kommunikation og relationer. Tom Kitwood giver nogle meget praktiske anvisninger til, hvordan vi som omsorgsgivere skal kommunikere med vores beboere for at opnå et godt samarbejde. Han fortæller også, hvilke kommunikationsformer vi skal lade være med, fordi de er sundhedsskadelige for beboerne. Ligesom Florence Nightingale påpeger Tom Kitwood: Det er ikke, fordi I er dårlige omsorgsgivere. Det er bare noget, vi som mennesker kommer til, og derfor skal blive bevidste om, så vi kan lære at lade være. Vi siger ofte, at når bare vores fysiske behov og vores sikkerhedsbehov er opfyldte, så vil vi overleve. Men Abraham Maslow ( ) har i sin teori påpeget, at de TRE nederste behov i behovspyramiden også de sociale behov er nødvendige for individets overlevelse! Hvis vi ikke giver vores beboere en bekræftelse på, at de findes, så ignorerer vi dem tragisk nok ihjel. Det er noget, Kitwood har observeret og beskrevet.
5 Hvorfor er den anerkendende organisation forudsætning for at den personcentrerede tilgang kan lykkes? Først en lille genopfrisker om den personcentrerede tilgang. Den personcentrerede tilgang Kitwood identificerer seks grundlæggende psykologiske behov hos mennesker med en demenslidelse og anskueliggør disse behov ved hjælp af sin Blomstermodel. Ved at opfylde fem centrale subbehov hos mennesker med demens (blomstens blade : identitet, trøst, tilknytning, tilhør og beskæftigelse), vil vi få opfyldt deres altoverskyggende behov for kærlighed (blomstens hjerte ). Når man kommunikerer med borgeren ud fra ønsket om at opfylde de seks behov, arbejder man personcentreret. Vi skal som sosu-assistenter opfylde ovenstående behov ved at anvende ti specifikke interaktionsformer, for eksempel: Anerkendelse Validering Facilitering Berøring Samarbejde Forhandling Sosu-assistenten viser personen med demens, at hun ser hende som et unikt og værdifuldt menneske. Sosu-assistenten er accepterende og empatisk over for borgerens subjektive virkelighed. Sosu-assistenten anerkender meningen med de handlinger, borgeren vil udføre, og hjælper hende. Sosu-assistenten er i stand til at berøre borgeren på en kærlig måde, og er i stand til at tage imod kærlig berøring fra hendes side, uden at føle sig skyldig over det. Sosu-assistenten giver borgeren mulighed og tid til selv at udføre de handlinger, borgeren har ressourcer til. Sosu-assistenten skal være indstillet på at give borgeren medbestemmelse. Lige så vigtigt som at kende de hensigtsmæssige interaktionsformer, er det at kende de uhensigtsmæssige; dem som udgør den ondartede socialpsykologi. Kitwood identificerer 17 interaktionsformer, som fører til følelser af angst, afmagt, tristhed og vrede hos mennesker med demens. Det er for eksempel: Afbrydelse Anklage Forcering tempo Barnliggørelse Umyndiggørelse Underkendelse Intimidering Indgreb Sosu-assistenten bryder brutalt ind i borgerens handling. Sosu-assistenten bebrejder borgeren noget, hun (ikke) gør, selvom dette er forårsaget af borgerens demenssygdom. Sosu-assistenten giver for mange informationer i et for højt tempo, eller skynder borgeren mere end hun kan klare. Sosu-assistenten behandler borgeren meget patroniserende. Sosu-assistenten nægter borgeren mulighed for at bruge sine ressourcer og færdiggøre den påbegyndte handling. Sosu-assistenten anerkender ikke borgerens subjektive virkelighed. Sosu-assistenten gør borgeren bange. Sosu-assistenten nægter borgeren valgmuligheder. Disse interaktionsformer ligger i menneskets natur, og vi kommer alle til at praktisere dem uden nødvendigvis at have onde hensigter. Begrebet ondartet socialpsykologi, som Kitwood bruger til at samle disse interaktionsformer under, kan let misforstås: Er jeg virkelig så ond? Kitwood gør sig umage for at forklare sig: Nej, det er ikke omsorgsgiverne, der er onde, men det er deres handlinger, der er skadelige for borgerens velvære. Fra Projekt 2, Kitwood og Demensomsorgen, skrevet af Joy Enoruwa Glindtvad, Farnaz Emadi og Gabriëlle Beelen-Beeftink i april 2014.
6 Anerkendende ledelse og personcentreret omsorg er et søskendepar, født i samme rede i 1950-erne af den humanistiske psykologi (grundlægger: Carl Rogers). I begge tilgange får modtageren signaler om at han findes, at han er god nok og godt må være med i legen. Kitwood understreger at personcentreret omsorg ikke er mulig i en ikkeanerkendende organisation. Medarbejderne kan ikke give noget, de ikke selv modtager. Lederen kan ikke forvente at medarbejderne udviser respekt, hvis han ikke viser dem respekt; eller at de lytter til deres beboere, hvis han ikke selv lytter til dem. Supervision er et vigtigt redskab i personcentreret arbejde. Hvis lederen ikke skaber en anerkendende kultur, hvor medarbejderne tør åbne op og vise deres følelser og tvivl, vil det være umuligt at gennemføre duelige supervisioner. Hvis medarbejderne ikke føler sig anerkendt for deres faglighed og indsats, men kun føler sig kritiseret og undervurderet, vil de forsøge at forsvare deres egen faggruppe, lukke af for det vigtige samarbejde med andre faggrupper (især dem med en lavere status, som køkken og rengøring), og i værste fald lade deres frustration gå ud over dem med bundstatus: Beboerne. En sådan kultur har ingen plads tilbage overhovedet til personcentreret arbejde. Det vil også være umuligt for os som social- og sundhedsassistent at få ændret kulturen og indført den personcentrerede tilgang her, hvor der ingen grobund er for anerkendelse og fokus på det ønskede. Vi ville være i stor risiko for at brænde ud. Kun hvis organisationen har rammer af anerkendelse, og vi har ledelsens fulde opbakning, vil vi kunne arbejde med implementeringen af personcentreret demensomsorg. Lederen, der formår at se selv den mindste perle i hver enkelt medarbejder, viser sine ansatte vej til at se de små perler i beboerne. Lederen, der udfordrer sine ansatte til at anvende deres færdigheder på en kreativ måde til gavn for organisationen, nærer de ansattes kreativitet, handlekraft og vilje til at gøre en forskel. En medarbejder, der føler sig fri, vil unde sine beboere den samme frihed til udfoldelse. At kunne tale åbent om følelser, tvivl, fejltagelser og svære situationer, fører til gensidig accept, forståelse og læring til gavn for beboerne. Medarbejderne hjælper hinanden med at finde den mest egnede tilgang til hver enkelt beboer. Den anerkendende tilgangs fokus på det ønskede giver medarbejderne en ide om den ønskede retning, organisationen skal udvikle sig i, og Tom Kitwood giver dem forståelse af meningen i og sammenhængene mellem forskellige organisatoriske tiltag (Antonovsky). Det giver dem tryghed i deres stilling og mulighed for at fastholde fokus på beboernes velvære. Det store spørgsmål er nu: Hvordan får vi alle medarbejdere til altid at arbejde med Tom Kitwood og den personcentrerede demensomsorg? Dermed er jeg vendt tilbage til mit første citat af Florence Nightingale i starten af brevet: How can I provide for this right ting to be always done?. Det har længe været mit eget spørgsmål. Jeg har fundet et bud på et svar i Vibeke Drevsen Bachs Blomstermodel, et redskab til at undervise Tom Kitwoods teori således at alle medarbejdere virkelig får den ind under huden. Vibekes teknik går ud på at medarbejderne samler viden om alle facetter af borgerens person og historie, og sætter sig fuldstændigt i borgerens sted på de øjeblikke, hvor samarbejdet er sværest. De skal forestille sig, de er borgeren. Medarbejderne lærer derved at forstå borgerens følelser og adfærd, samt deres egne følelser og adfærd, i de svære situationer. Medarbejderne lærer empati. De lærer borgeren rigtig godt at kende. Og en, du kender og forstår rigtig godt, ignorerer du ikke, anklager du ikke, umyndiggør du ikke. Jeg sagde før, at jeg syntes den gode, personcentrerede demensomsorg skulle komme indefra, fra medarbejdernes hjerter. Jeg tror, at Vibeke Drevsen Bachs Blomstermodel kan være et redskab til at opnå det mål. Jeg skal nok vise jer mere af denne Blomstermodel næste gang.
7 Denne lift bruger vi på Myosotis. Den kan tippes ved hjælp af de metalbøjler, sejlet hænger i. I tankerne kalder jeg denne lift The Bonecrusher (man kan aldrig have for stor respekt for personlifte ), fordi jeg altid er bange for at gøre skader på beboeren når jeg sænker bøjlerne ned over ham/hende. Jeg ville under ingen omstændigheder betjene denne lift alene. Manuel blodtryksmåling er noget, man skal kunne på Myosotis de har ingen automatiske blodtryksmålere. Heldigvis har jeg været i Sverigepraktik 2 gange, hvor manuel blodtryksmåling også er udbredt, og hvor jeg har haft mulighed for at lære det. Rart at kunne øve mig lidt mere, for hvis man er for længe om det, gør det ondt! Tak fordi I ville læse mit forsøg på at ordne tankerne omkring mit eksamensprojekt. Det er en god afspejling af det, jeg har arbejdet med her i Holland i denne uge! Selvfølgelig er jeg også i fuldt sving på arbejde og får øvet og prøvet rigtig meget! Jeg er gået i gang med at udarbejde sygeplejeprocessen for John, som jeg skrev om i mit sidste brev. I mit næste brev vil jeg fortælle jer om hvordan det er gået videre med ham. Til næste gang! Gabriëlle
Børnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereRejsebrev fra Holland
Rejsebrev fra Holland Nr. 2 05.02.2015 Af Gabriëlle Beelen-Beeftink Kære venner! Nu er der gået godt to uger af min udlandspraktik. Hvor går det stærkt. Jeg har aftalt med mine piger at vi skal nyde opholdet
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs mere3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.
3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mere2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.
1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereDin tro har frelst dig!
Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs merefatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!
3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereSå vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen
1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne
Læs mereUgebrev uge 41 gruppe 2
Ugebrev uge 41 gruppe 2 Så blev det endeligt tid til ugebrev igen. Det har jo været en tid med vikarer, da jeg har været syg. Jeg tror dog at det er gået ok. Vi var jo på besøg på en æbleplantage i sidste
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereTekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29
Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereTavs viden i praktik. Randi Andersen
Tavs viden i praktik Randi Andersen Hvorfor undersøge tavs viden i praktik hos pædagoger og sygeplejersker? Begrebet tavs viden benyttes som om det er noget der er særligt meget af indenfor de to professioner
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereBøn: Vor Gud og far Tak at du har givet os livet, giv os mod til at leve og bruge vores talenter. Amen
Septuagesima II 24. januar 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 750 Nu titte I østen 749 448 Fyldt af glæde Herrens strækker 447 414 Den mægtige Herre Gud 7 370 Menneske din egen magt 370 373 Herre jeg
Læs mereDet handler om respekt
Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab
Læs mereEt godt valg -2. Daniel hører fra Gud
Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs merePåskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8
Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8 Vi kan slet ikke tænke os en påske uden påskeliljerne! Det er Grundtvigs skyld. ja, eller: først er det Guds skyld.
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Læs merenr.1 å rgang: 16 Undgå frygt hos hvalpen TEMA Superkræfter Klikpunkt LEG Forebyggelse og behandling Når du behøver det!
nr.1 å rgang: 16 Et fag- og aktivitetsmagasin for hundeejere Undgå frygt hos hvalpen Forebyggelse og behandling Superkræfter Når du behøver det! Klikpunkt Et nyt begreb TEMA LEG Kom i gang med legen! Vi
Læs mereværdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork
værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereDen mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?
Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk
Læs mereTarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.
Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereRejsebrev fra Færøerne
Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereDet autentiske liv 15. marts 2007.
1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg
Læs mereSide 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.
Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereDagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor
F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereHvordan man omhyggeligt plejer
Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereWorkshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.
Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereOm at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter
Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter Hvor mange oplever at implementering af dybtgående forandringer er en af de nemmere ledelsesopgaver? Fra ide
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs mereHemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.
Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mere