Radio på nye platforme - Produktion og brugeranvendelse af tværmediale produkter med særligt henblik på radio-/audioprodukter.

Transkript

1 LARM Case 5.7. Vers pj Radio på nye platforme - Produktion og brugeranvendelse af tværmediale produkter med særligt henblik på radio-/audioprodukter. Lektor Niels Brügger, professor Niels Ole Finnemann, lektor Per Jauert, Center for Internetforskning under Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. 1. Baggrund Radioen som massemedium er i dag stadig overvejende analog i sin distributionsform, men har gennem de seneste år bevæget sig ind på digitale platforme, både i produktions-, distributions- og modtagerleddet. Det første distributionssystem - Digital Audio Broadcasting (DAB) blev udviklet i løbet af 1990erne og taget i brug kort efter årtusindskiftet, omtrent samtidig med at Internettet udviklede sig til at være en massemedie-platform, som også indbefattede radio og andre audioprodukter. De teknologiske muligheder for at udvikle radiomediet fra et være et her-og-nu brodcast medie til også at blive et et on-demand medie var blot en af de mange visioner, som blev luftet i EBU-regi, men samtidig var de strategiske overvejelser præget af usikkerhed både i forhold til de teknologiske muligheders faktiske implementering og i forhold til brugernes evne og lyst til at tage de nye muligheder i brug. I DRs årsberetninger, i ti-årsplanen fra 1995, i udmeldingerne i forbindelse med de mediepolitiske forlig og i den mediepolitiske debat stod det klart, at DR Radio skulle satse på at udnytte alle distributionsplatforme. Med andre ord skulle DR Radio styrke sin position som indholdsleverandør, i stedet for blot fortsat at sende almindelig radio. Fremtidens DR radio skulle kunne findes som: analog broadcast radio: hvor indholdsleverandøren stadig strukturerer og leverer programfladen digital radio: i udgangspunktet tilbydes de samme muligheder som analog radio, dog med enkelte supplerende ydelser, f.eks. display med tilskudsinformation (f.eks. musiktitler). (push), men også mulighed for at sammensætte sin egen programmenu (f.eks. nyheder fra forskellige digitale nyhedskanaler) 1

2 radio på Internettet: her har lytteren mulighed for at kombinere forskellige auditive, visuelle og skriftbaserede elementer: parallelsending af DRs analoge og digitale kanaler, DR Internet streaming (fortrinsvis musik jukebox-funktion ), suppleret med netstedets: muligheder for at aflytte tidligere udsendte programmer fra alle analoge kanaler. Siden 2002 har DR Radio udbygget de hidtil forsøgsorienterede sendeaktiviteter og program-/produkttilbud på de to digitale platforme, DAB og Internettet: Streaming af programmer på DR s hjemmeside tog sin begyndelse omkring 2000 og blev udviklet i takt med, at flere og flere af programredaktionerne lagde baggrundsmateriale og lydoptagelser på nettet (on demand). DR radio på nettet udviklede sig til i 2005 at rumme 35 forskellige kanaler, herunder simultan udsendelse af alle FM- og DAB-kanaler. Denne massive tilstedeværelse på nettet har i femårs-perioden fra 2002, hvor DAB blev introduceret, været medvirkende til at stimulere interessen for rene DAB-kanaler, men har også betydet en større interesse fra DR Radios side for at udvikle særlige tjenester, som åbner for større interaktion med lytterne. Projektet omfatter følgende områder: En analyse af de policyorienterede og strategiske overvejelser i DR bag formateringen af de analoge FM-kanaler (P1-P4), af DAB-kanalerne, DR Netradio og - med særligt henblik på at afdække de programtyper og -flader som lægger op til interaktion med lytterne og til etablering af kommunikative fora i form af f.eks. lytterdebatter, afstemninger, chatrooms, blogs etc. en analyse af et mindre antal udvalgte programtyper eller flader to af de fire FMkanaler, som integreres eller suppleres med andre tjenester på nettet (P1 og P3). Flader og programtyper udvælges på ugebasis (2 uger pr. år) i perioden brugeranalyser, som har til formål at belyse lytternes/brugernes anvendelse, opfattelse og oplevelser med den nye radio i relation til Gallups løbende lytterundersøgelser (PPM), kvalitative individuelle interview med kernelyttere P1 og P3, som har erfaring med radiolytning (FM, DAB og Internet) og interaktion på - samt fokusgruppeinterview og evt. andre former for kvalitative brugerundersøgelser, herunder brugerlaboratorier. Projektet vil kræve adgang til lyd- og internetarkivalier fra Statsbiblioteket i Århus (Statens Mediesamling) og Netarkivet, som drives i et samarbejde mellem Statsbiblioteket og det Kongelige Bibliotek - og desuden til arkivmateriale (planlægningsdokumenter, programstrategiske rapporter o.lign.) fra DR fra ca til og med Motivering Der foreligger endnu ikke dansk og kun sporadisk udenlandsk forskning af radio-og lydprodukter på flere platforme, som omfatter såvel afsender, indholds- som brugerperspek- 2

3 tiver. Internationalt er der en stigende interesse for brugerorienterede studier, som centralt beskæftiger sig med de dynamikker, som skabes på tværmediale platforme. Projektets er i sin forskningsinteresse, sin teoretiske orientering og i sit metodevalg tværfagligt såvel humanistisk som samfundsvidenskabeligt. Udforskningen af DR som producent og distributør af auditive medieprodukter skal dels udføres i form af policy-studier (fx gennem dokumentstudier og interviews med aktører i centrale positioner), mens de dermed forbundne indholds/produkt- og brugeranalyser udføres på grundlag af især den humanistiske medie- og kulturforsknings receptionsanalytiske metoder. Dermed anlægges såvel mediesystemanalytiske som tekst- og brugeranalytiske perspektiver på forskningsfeltet. I centrum for undersøgelsen står brugernes anvendelse af radiofoniske produkter på flere platforme: hvordan indvirker denne tværmedialitet på producenternes opfattelse af radiomediet og på de konkrete produktionsstrategier, som anvendes? hvordan anvender lytterne radiomediet på den analoge platform i forhold til de muligheder, som de digitale platforme tilbyder? Hvordan indvirker tværmedialiteten på brugsmønstre og frekvens og i hvilket omfang og på hvilke måder tager lytterne de nye tilbud i brug, fx. on-demand-anvendelse, participation (debat, blogs, chat-fora osv) og hvordan opfattes og anvendes mulighederne for som bruger selv at producere indhold? hvordan opfatter producenter og brugere grænsefladerne mellem på den ene side de traditionelle medier: radio, tv, trykte medier og på den anden side Internettet, her primært I forhold til andre cases i projektet er dette traditionelt i den forstand, at det bygger på tidligere humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, samtidig med at det sigter mod at udvikle nye metoder til at analyse af medieprodukter på forskellige platforme dvs. tværmedial produktion og anvendelse. Casen tilføjer hermed en metodisk eksperimentel vinkel på arkivmaterialet, idet registrerings- og analyseværktøjer skal udvikles gennem hermeneutiske processer ift. til empirien. Casen sætter således ikke isoleret fokus på de teknologiske aspekter ved tværmedialitet og konvergensudvikling, men søger i stedet at udforske sammenhængen mellem teknologi og social anvendelse, inspireret primært af diffusionsteoriens teorier og analyser af the social uses of technology. Et af casens hovedformål er således at udvikle teoretiske rammeforståelser samt metodiske og analytiske værktøjer, som kan udvikle den spirende humanistiskesamfundsvidenskabelige forskning i medieproduktion og -anvendelse på forskellige platforme, idet det er projektets overordnede antagelse, at grænserne mellem de traditionelle medier, radio, tv og trykte medier, bestandigt bearbejdes og forandres gennem den tilgængelighed og interaktion, som Internettet tilbyder. 3

4 Casen ligger dermed centralt inden for instituttets forskningsprioritering mod nye medier og ikke mindst i forskningsprofilen for Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet. Casen bygger desuden bro til den hidtidige humanistiske forskning i dansk radiohistorie, bl.a. gennem de studier, der er foretaget af program- og formatudvikling inden for det sidste tiår 3. Materialer Det primære emrpiriske forskningsmateriale består af samtlige de programmer på DR P1 og P3, som har en hjemmeside på.dr.dk. Det drejer sig i foråret 2009 om 35 programmer på P1 og 14 programmer på P3. Materialet tilgås dels gennem Statens Mediesamling (de analoge radioprogrammer) og dels gennem Netarkivet to gange om året i projektperiodens 1 og 2 år, i uge 10 og i uge 46. Afhængig af, om der opstår særlige begivenheder eller nye teknologiske/anvendelsesorienterede nyskabelser, vil materialeindsamlingen evt. skulle udvides ved særlig indhøstning. Hele det indsamlede materiale skal anvendes og systematiseres kvantitativt. Udvalgte programmer eller flader gøres til genstand for kvalitative case-studier. Derudover kan der blive tale om inden for afgrænsede områder, som påkalder sig særlig interesse, at inddrage yderligere materiale fra tidligere år. For Netarkivmateriale kan det i sagens natur kun dreje sig om materiale fra de indhøstninger, som forefindes da ikke alt materiale er genstand for løbende arkivering. En del af materialet skal kunne tilgås decentralt dvs. i form af filer, som kan overføres til forskergruppens computere. Det vil særligt dreje sig om de brugeranvendelser, som inkluderer interaktivitet (debat, chat, blog osv) - andre dele kan tilgås online til arkivernes indsamlede materiale. Det drejer sig også om streamet audiomateriale og programsupplerende lydfiler (til download/podcasting), som skal kunne aflyttes. 4. Metadata For de analogt udsendte radioprogrammer kræves der adgang til de hvide programmer, incl. programtitel, sendetidspunkt, medvirkende, oplysninger om tillægsmateriale (dr.dk). For materialet på dr.dk oplysninger om indholdet på alle programtilknyttede netsider, samt målinger af brugertilgang (hits). Desuden skal der i indsamlingsugerne (10 og 46) om muligt etableres brugerlaboratorier, hvor der ved hjælp af særligt udviklet software kan foretages registrering af brugeradfærd. Her kan det vise sig frugtbart at etablere et samarbejde med Medieforskningen i DR og Gallups lytterundersøgelser (PPM). 4

5 5. Værktøjer Ud fra metadata vil materialet i første omgang skulle emneregistreres og indekseres. For såvel kvantitative som kvalitatitive indholdsanalyser vil det være nødvendigt at kunne anvende: simpel søgning (fritekst) avanceret søgning adgang til søgning i brugergenerede data etablering af referencer mellem materialetyperne samlinger (dvs. mulighed for at gruppere materialer) annoteringer (muligheder for at tilføje noter til materialet) brugsscenarier fx i forbindelse med etablering af brugerlaboratorier (se afsn. 4) 6. Tidsplan Foråret 2010 (Start ): - foretages første indsamling og registrerings- og analyseværktøjer udvikles (konsulentbistand) - planlægning og tests af brugerlaboratorier - kvantitative og kvalitative indholdsanalyser (overblik) Sideløbende foretages deskstudier, suppleret med interview af nøglemedarbejdere i DR. Efterår 2010: -foretages anden indsamling og registrerings- og analyseværktøjerne videreudvikles på baggrund af de indhøstede erfaringer i uge 10. (Samarbejde med WP 3, WP4) - i tilknytning til brugerlaboratorierne udvikles grundlag for brugeriterview (individuelt/fokusgrupper) Forår 2011: - foretages tredje indsamling - brugerlaboratorier i drift parallelt med indsamlingen - kvantitative og kvalitative indholdsanalyser (cases) - brugerinterviews - sideløbende foretages deskstudier, suppleret med interview af nøglemedarbejdere i DR. Efterår 2011: - foretages tredje indsamling - brugerlaboratorier i drift parallelt med indsamlingen - kvantitative og kvalitative indholdsanalyser (cases) - brugerinterviews - sideløbende foretages deskstudier, suppleret med interview af nøglemedarbejdere i DR. 2012: 5

6 Materialet bearbejdes med henblik på rapportering (videndeling i det samlede projekt, specielt vedrørende de infrastrukturelle erfaringer indsamlingsmetoder, udvikling af værktøjer og analyseredskaber etc.). og publicering. 7. Økonomi Frikøb: Niels Brügger: 2 semestres frikøb for undervisning, fordelt over projektperioden: ,- kr Niels Ole Finnemann: 2 semestres frikøb for undervisning, fordelt over projektperioden: ,- kr Per Jauert: 4 semestres frikøb for undervisning, fordelt over projektperioden : ,- kr Driftsomkostninger: Studentermedhjælp til systematisering, udarbejdelse af oversigter etc.; rejser, udgifter til udvikling af analyseværktøjer og laboratorier: , - kr. Medfinansiering: 20% af det ansøgte i form af leveret forskningstid, herunder softwareafprøvning og udvikling (analyseværktøjer til tværmedial indholds- og brugeranalyse). 6