Årsberetning for IT- og Telestyrelsen

Transkript

1 Årsberetning for IT- & Telestyrelsen

2 Årsberetning for IT- og Telestyrelsen Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Tlf: Fax: Publikationen kan også downloades på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: ISSN (internet): Tryk: Grefta Tryk A/S ISBN (Trykt version):

3 Årsberetning for IT- og Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Maj 2008

4 Indhold > Forord 3 Infrastruktur 5 Marked og priser 5 Fremskridtet i forhold til markedsanalyser 5 Prisregulering af mobiltelefoni 6 International roaming 7 Regulering 8 Strategisk eftersyn af it- og telereguleringen 8 Revision af frekvensloven 8 Infrastruktur og tjenester 10 TDC s netudbygning 10 Udfordringer på bredbåndsmarkedet 10 Forsyningspligt 11 Digitalt tv 11 Internetdomænet.dk 12 Auktioner 13 Mastevejledning 14 Arkitektur og standarder 15 Serviceorienteret arkitektur 15 Infostrukturbasen (ISB) 16 Nemhandel 17 E-handel i verdensklasse 18 Åbne standarder 19 Færdigheder 21 It-barometeret 21 IKT-støttet læring 21 Sikkerhed 23 Digital signatur 23 It-sikkerhedsstatistik 24 Netsikker nu! 24 DS Indhold 27 Borger.dk 27 borger.dk version 2 og Min side 27 Borgertemaer 27 Afstemning og debat 28 It-borger.dk 28 It-tilgængelighed, Bedst på nettet og Bedst til nettet 29 It-tilgængelighed 29 Bedst på Nettet & Bedst til Nettet 30 IT- og Telestyrelsens nye hjemmeside 30 Grøn it 31 It og klimakonferencen 31 2

5 Forord > Nem, nyttig og nærværende digitalisering I Videnskabsministeriet har IT- og Telestyrelsen en vision om at skabe fundamentet for digitaliseringen af Danmark. Det skal medvirke til at gøre borgernes hverdag lettere, virksomhederne rigere og den offentlige sektor bedre; eller sagt lidt forenklet: Digitaliseringen skal være nem, nyttig og nærværende for alle. Realiseringen af visionen kræver en strategisk indsats på følgende områder: > Infrastruktur: Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse > Færdigheder: Danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udnytte denne infrastruktur optimalt > Sikkerhed: Danskerne føler sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen > Indhold: Danskerne bruger infrastrukturen i praksis, fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte > Grøn it: IKT-anvendelsen bidrager til at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i Danmark Det er fem strategiske pejlemærker, som udgør grundlaget for IT- og Telestyrelsens arbejde for at sikre, at Danmark har de optimale vilkår som vidensamfund og dermed bidrage til fortsat øget vækst og velfærd. Nærværende publikation beskriver, hvorledes IT- og Telestyrelsen i årene har arbejdet med udgangspunkt i de fem strategiske pejlemærker. Der kan for eksempel nævnes arbejdet med det strategiske eftersyn af telereguleringen, med it-barometeret, den digitale signatur, borger.dk og grøn it. Det går den rigtige vej, og det går stærkt. Danmark blev i marts 2008 i Global Information Technology Report fra World Economic Forum for andet år i træk kåret til det bedste land i verden, når det kommer til netværksøkonomi det såkaldte networked readiness men samtidig faldt Danmark i en anden undersøgelse fra IBM og Economist Intelligence Unit fra en førsteplads til en femteplads i e-readiness, der er udtryk for, hvor udbredt og integreret it er i økonomi og samfundsliv. Der er således behov for aktivt at følge op på den nye generation af digitalisering, hvis Danmark skal bevare positionen som et af de førende lande inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Der er allerede nu både på it- og teleområdet skabt et solidt fundament for det fortsatte arbejde I denne årsberetning for kan der læses meget mere om det arbejde, IT- og Telestyrelsen har gjort for at skabe det solide fundament på it- og teleområdet, som medfører, at Danmark til stadighed hører til i den digitale elite, og som IT- og Telestyrelsen vil bygge videre på, således at digitaliseringen bliver nem, nyttig og nærværende for alle og bidrager positivt til vækst og velfærd. I sin nuværende skikkelse blev IT- og Telestyrelsen dannet som styrelse i forbindelse med Videnskabsministeriets reorganisering pr. 1. maj Denne årsberetning dækker derfor udover 2007 tillige godt et halvt år af Jørgen Abild Andersen Direktør for IT- og Telestyrelsen 3

6 4 >

7 Infrastruktur > Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse. Sådan lyder den første af IT- og Telestyrelsens strategiske målsætninger. En kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse bygger på et it- og telemarked med fri og reel konkurrence, en regulering, som styrker innovation og investeringer samt en serviceorienteret it-arkitektur med standarder, der giver grobund for effektive forretningsprocesser og en visionær digitaliseringsstrategi. Disse byggesten til en kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse er vigtige arbejdsområder i IT- og Telestyrelsen. Marked og priser Fremskridtet i forhold til markedsanalyser Gode muligheder for at udnytte nye teknologier og kommunikere effektivt styrker virksomhedernes konkurrencekraft på de globale markeder. Derfor har it- og teleinfrastrukturen stor betydning for en effektiv ressourceudnyttelse i Danmark. It- og teleinfrastrukturen er i sig selv et internationalt konkurrenceområde, hvor it- og telemarkedets aktører til stadighed udvikler og udbyder nye tjenester. Derfor er det vigtigt at fremme tiltag, som kan styrke konkurrencen på de dele af it- og telemarkedet med markedsaktører, som har en stærk markedsposition. Som følge af den stigende konvergens vil en bred vifte af forskellige teknologier og platforme fremover kunne levere de samme tjenester til slutbrugere. Det er en udfordring at sikre, at lovgivningen opstiller klare, forudsigelige og teknologineutrale rammevilkår for markedet. Lovgivningen skal afspejle den teknologiske udvikling, så Danmark får et velfungerende, konkurrencebaseret marked, hvor innovation og investeringer fremmes af hensyn til vækst og velfærd, og slutbrugernes interesser varetages. IT- og Telestyrelsen arbejder for at sikre konkurrencen på it- og telemarkedet til fordel for forbrugerne. De positive konsekvenser af en velfungerende konkurrence på it- og teleområdet er essentielle for, at Danmark med succes kan møde de udfordringer, som en stigende grad af globalisering stiller os overfor. Det er et langsigtet mål med telepolitikken at sikre en sund, effektiv og afbalanceret konkurrence, der i videst muligt omfang gør det muligt gradvist at fjerne den sektorspecifikke konkurrencefremmende regulering. Indtil det er muligt helt at fjerne den sektorspecifikke regulering, er det afgørende, at reguleringen fungerer optimalt med henblik på at understøtte innovationsprægede investeringer. Et væsentligt hensyn i reguleringen er derfor at sikre en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer nødvendige infrastrukturinvesteringer. IT- og Telestyrelsen analyserer løbende de forskellige dele af telemarkedet for konkurrenceproblemer. Hvis der er konkurrenceproblemer, kan udbydere på markedet pålægges forpligtelser om for eksempel at give adgang til regulerede priser for dermed at afhjælpe konkurrenceproblemerne. Markedsundersøgelserne sker på baggrund af retningslinjer fra EU-kommissionen. 5

8 EU-kommissionen fastlægger, hvilke markeder der som udgangspunkt er egnet til den fremadrettede regulering. Kommissionen udsendte i december 2007 en ny henstilling, der udpegede 7 markeder frem for de tidligere 18. Kommissionens nye henstilling indebærer, at markederne defineres mere teknologineutralt, og at reguleringen skal tage højde for den næste generation af netinfrastruktur. IT- og Telestyrelsen har med udgangen af 2007 igangsat undersøgelserne af de markeder, der danner grundlag for udbud af bredbånd til forbrugerne. Baggrunden for undersøgelsesrunden er, at en række nye udfordringer har vist sig, især i forhold til udrulningen af fibernettet, som en alternativ infrastruktur, og TDC s udbygning af det net der understøtter højere hastigheder. Med indgangen til 2008 har IT- og Telestyrelsen gennemført analyser på 18 markeder. I alt har styrelsen truffet 28 markedsafgørelser. En del af disse afgørelser har været indbragt for Teleklagenævnet af de berørte teleselskaber. Teleklagenævnet har i nogle tilfælde omgjort enkelte dele af markedsafgørelserne. I andre har nævnet bedt IT- og Telestyrelsen om at se på sagen igen. Prisregulering af mobiltelefoni Markedet for mobiltelefoni er generelt præget af en livlig konkurrence på detailniveau. Fire udbydere driver eget mobilnet, og andre tjenesteudbydere køber sig adgang til disse udbyderes net, hvilket skaber grobund for konkurrencen. Der er dog stadig en udfordring i forhold til at sikre konkurrencen på mobilmarkedet. Når der ringes til en kunde hos et mobilselskab, vil det selskab, der har den kaldte kunde, opkræve en pris for at bringe opkaldet det sidste stykke til forbrugeren. Da forbrugerne ikke betaler for at modtage opkald fra andre, bliver denne omkostning betalt af den kunde, der ringer op. Da der ikke er konkurrence om prisen for at modtage opkald, betyder det, at alle mobilselskaberne har en interesse i høje priser på at aflevere opkald i deres net, fordi det er konkurrentens kunder, der betaler for opkaldet. Det er klart, at selskaberne skal have deres omkostninger ved at afslutte opkald i deres net dækket, men det er vigtigt at beskytte forbrugerne mod høje priser for at ringe til andre mobilnet. De høje omkostninger betyder, at mobilselskaberne med mange kunder på deres net vil have en stor konkurrencefordel, fordi flere af deres opkald vil være på deres eget net. IT- og Telestyrelsen traf derfor i 2005 afgørelse om at nedsætte engrospriserne for opkald til mobiltelefoner gradvist. På det tidspunkt var gennemsnitsprisen 96 øre i minuttet. IT- og Telestyrelsens afgørelse blev endeligt indfaset pr. 1. maj 2008, hvor prisen blev nedsat til 62 øre i minuttet. Samtidig er IT- og Telestyrelsen godt i gang med udviklingen af en LRAIC-prisfastsættelsesmodel, der kan beregne de korrekte priser for opkald til mobilnet. Disse priser forventes at være gældende fra 1. januar Læs mere om processen omkring omkostningsbaserede priser i bilagsdelen af denne årsberetning her. 6

9 International roaming Men det er ikke kun i Danmark, der er udfordringer i forhold til priserne på mobiltelefoni. Når en forbruger bruger sin mobiltelefon i udlandet, kan prisen ofte være endog meget høj. Det at kunne bruge sin mobiltelefon i andre lande (international roaming) er af stor værdi for mange forbrugere. Problemet med de høje priser for international roaming i Europa blev taget op af EU-kommissionen. Kommissionen offentliggjorde den 12. juli 2006 sit forslag til en forordning, som skal regulere priserne for international roaming i EU. Forordningen skal sikre de europæiske forbrugere rimelige priser for at bruge mobiltelefonen, når de befinder sig i et andet EU-land end hjemlandet. Kommissionens initiativ har stor relevans for de europæiske forbrugere. Fra dansk side er der blevet arbejdet målrettet for, at de europæiske forbrugere og virksomheder skal tilbydes gode og veludviklede mobiltjenester til den rigtige pris. Gennem hele forløbet har Danmark støttet Kommissionens hensigt om, at det skal blive billigere for forbrugerne at bruge deres mobiltelefon i udlandet. Desuden blev der fra dansk side arbejdet for en strammere regulering af engrospriserne og en regulering på detailniveau, der på en god måde kombinerer hensynet til innovation og konkurrence på den ene side, og hensynet til at sikre forbrugerne lavere priser på den anden side. Den 7. juni 2007 opnåede EU s it- og teleministre politisk enighed om forordningen om roaming på offentlige mobilnet inden for EU. Forordningen trådte i kraft den 30. juni 2007 og pålægger de danske mobiludbydere samt øvrige mobiludbydere i EU en række forpligtelser vedrørende international roaming inden for EU s indre marked. I kraft af forordningen oplevede de danske forbrugere ved udgangen af august 2007 cirka en halvering af prisen for at foretage eller modtage opkald på deres mobiltelefon i det øvrige Europa. Som eksempel kan det nævnes, at prisen for at ringe hjem. Som et eksempel kan det nævnes at, tariffen for at ringe hjem til Danmark fra Italien er faldet fra ca. 8 kr. pr. minut til ca. 4,50 kr. Denne fælleseuropæiske indsats er et vigtigt skridt på vejen mod en større mobilitet og værdi for de europæiske forbrugere. Roamingforordningen omfatter ikke sms og andre mobildatatjenester. Priserne for at bruge mobiltelefonen i udlandet til sådanne tjenester er stadig høje. I 2008 arbejder videnskabsministeren for, at det hurtigst muligt afklares, om der er behov for at udvide forordningen til at omfatte dataroamingtjenester. Hvis det er tilfældet, vil ministeren medvirke til, at de samme gode resultater for forbrugerne, som forordningen for taletjenester har skabt, også vil kunne skabes for datatjenester. 7

10 Regulering Strategisk eftersyn af it- og telereguleringen Formålet med det strategiske eftersyn, der blev gennemført i , var at efterse, om de overordnede rammebetingelser på it- og teleområdet kan forbedres for at styrke innovation og fremme investeringer. Arbejdet tog sit umiddelbare udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi. Analyseresultaterne for det strategiske eftersyn viste sammenfattende, at de udfordringer, der blev identificeret i det strategiske eftersyn, ikke giver anledning til en gennemgribende revision af reguleringen på it- og teleområdet. Generelt var det vurderingen, at de eksisterende rammer understøtter udbydernes incitament til at konkurrere på markedet, foretage investeringer og udvikle innovative tjenester til forbrugerne, hvilket er en central del af de it- og telepolitiske målsætninger. Eftersynet gav dog også anledning til at konstatere, at det på en række områder bør overvejes at foretage nogle justeringer for derved at kunne skabe forbedrede rammer for innovation og investeringer på markedet. Rapporten om det strategiske eftersyn identificerede følgende fem udfordringer: > Fremme bredbåndskonkurrencen og sikre bedre muligheder for lavere bredbåndspriser og højere bredbåndshastigheder > Sikre, at der ikke er barrierer for udbredelse af IP-telefoni > Sikre, at der ikke er barrierer for udbredelse af 3G > Sikre forudsigelighed, gennemsigtighed og enkelthed i reguleringen i et marked præget af udvikling og konvergens > Sikre en effektiv håndhævelse af den gældende regulering for herved mere effektivt at kompensere for manglende konkurrence på markedet. En af de vigtige udviklinger, som skal medvirke til at give danskerne adgang til billigere og bedre bredbåndstjenester, er udbygningen af kobbernettet, der også i den kommende tid forventes at være centralt for danskernes adgang til internettet. Denne udvikling skaber dog også nye udfordringer for IT- og Telestyrelsens arbejde med at sikre konkurrence på bredbåndsmarkedet baseret på TDC s kobbernet. IT- og Telestyrelsen går aktivt ind i håndteringen af de regulatoriske udfordringer, som TDC s netudbygning skaber. Revision af frekvensloven Den nuværende frekvenslov trådte i kraft den 1. juli Loven var anden del af udmøntningen af den politiske principaftale af 8. september 1999 om Sigtelinier for telepolitikken danskernes adgangsbillet til net-værkssamfundet. IT- og Telestyrelsen gennemførte i august 2006 en høring over en konsulentrapport, som styrelsen havde fået udarbejdet med titlen "Introduction of New Instruments in Spectrum Management in Denmark". Rapporten indikerede, at øget liberalisering af frekvensanvendelsen, øget mulighed for handel med frekvenser samt en strømlining af tildelingsmetoderne ville have en meget positiv effekt. For eksempel hurtigere adgang til frekvenser, øget konkurrence, og det ville blive lettere at introducere nye tjenester 8

11 og teknologier. Samlet set kunne der blive tale om velfærdsgevinster for samfundet som helhed på op mod 1 mia. kroner årligt. Høringsparterne var overordnet positivt stemt over for de nye principper. På baggrund af rapporten og den tilknyttede høring blev der den 20. juni 2007 indgået en tillægsaftale om Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark. Tillægsaftalen indeholder følgende hovedpunkter: > Adgangen til handel med frekvenser skal udvides > Der skal ske en yderligere, gradvis liberalisering af frekvensanvendelsen. > Der skal ske en revision af metoderne for tildeling af frekvenstilladelser med henblik på at sikre så hurtig tildeling som muligt > Særlige samfundsmæssige hensyn, herunder mediepolitiske hensyn, skal fortsat varetages > Det skal sikres, at en udvidet adgang til handel med frekvenser ikke skaber en sådan koncentration i markedet, at det skader konkurrencen > Der skal sikres en fortsat politisk forankring i retningslinier for frekvensområdet, men IT- og Telestyrelsens beføjelser til at vælge konkret tildelingsmetode inden for rammerne af disse retningslinier øges. På den baggrund har videnskabsministeren bedt IT- og Telestyrelsen om at udarbejde udkast til en ny frekvenslov. Formålet med loven er at gøre det lettere for markedsaktørerne selv at tilpasse deres frekvensbrug og dermed fremme innovation og konkurrence. De nye principper i den kommende frekvenslov medfører et behov for at ændre den eksisterende model for frekvensafgifter. Den nuværende afgiftsmodel er baseret på den specifikke tjeneste, som udbydes i henhold til en frekvenstilladelse. Med frekvensliberalisering og de udvidede muligheder for handel med frekvenser vil det ikke altid være muligt at forudse, hvilke tjenester en given tilladelse skal bruges til i fremtiden. Desuden skal afgiftsmodellen kunne håndtere opdeling af tilladelser i forbindelse med frekvenshandel, uden at de opdelte frekvensportioner samlet set bliver dyrere. Som en del af arbejdet med revision af frekvensloven har IT- og Telestyrelsen derfor udarbejdet et forslag til ny model for beregning af frekvensafgifterne. Forslaget blev sendt i høring i februar Høringen afsluttedes i marts Dele af branchen ønskede i forbindelse med høringen afgiftsmodellens ikrafttrædelse udskudt blandt andet for at have lidt bedre tid til at indrette sig på de nye afgifter. Det internationale arbejde med de tekniske forhold vedrørende liberalisering skrider desuden langsommere frem end forventet. Videnskabsministeren er derfor blevet enig med teleforligskredsen om en mindre udsættelse af fremsættelsen og ikrafttrædelsen af den nye frekvenslov. Dette vil også give større sikkerhed for overensstemmelse mellem den nye lov og den kommende direktivpakkes regler på området. En høring over et udkast til forslag til ny frekvenslov forventes således iværksat umiddelbart efter sommerferien 2008, og forslaget til ny frekvenslov forventes fremsat i februar 2009 med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar

12 Infrastruktur og tjenester TDC s netudbygning Udfordringer på bredbåndsmarkedet TDC annoncerede i begyndelsen af 2006 en udbygning af selskabets accessnet med henblik på at give slutbrugerne adgang til højere hastigheder og nye produkter og tjenester. En tilsvarende udbygning er påbegyndt i andre lande. Det er væsentligt for udbredelsen af innovative tjenester, herunder for eksempel tv over bredbånd, at forbrugerne får adgang til højere hastigheder. Derfor er den forsatte udbygning af kobbernettet vigtig for Danmark. TDC s netudbygning skaber dog også på flere områder udfordringer i relation til konkurrenceforholdene udbyderne imellem, da de udbydere, der bruger TDC s net til at udbyde for eksempel bredbåndsprodukter, baserer sig på den hidtidige struktur af TDC s net. Det er derfor vigtigt at sikre, at disse udbydere får tilgodeset deres forretning. Samtidig er det væsentligt at fremme den positive udvikling i hastigheder, kvalitet og udbredelse, som netudbygningen vil føre med sig. Der er således behov for en afbalanceret løsning, som fremmer muligheden for netudbygning og dermed muliggør højere hastigheder til kunder, samtidig med at der i videst muligt omfang tages højde for potentielle konkurrenceproblemer. IT- og Telestyrelsen har løbende været i dialog med branchen om denne problemstilling og har blandt andet drøftet sagen i samarbejdsforaene Teleforum og Samtrafikforum. Herudover har IT- og Telestyrelsen afholdt bilaterale møder med teleselskaberne for at få konkrete eksempler på forhold, som vil kunne indebære konkurrencemæssige problemer som følge af TDC s netudbygning. Problemstillingen belyses også i forbindelse med den næste runde markedsundersøgelser, som IT- og Telestyrelsen startede i slutningen af Undersøgelserne af markedet vil danne grundlaget for en regulering, der tager højde for de nye udfordringer og muligheder, som TDC s netudbygning skaber for konkurrencen og forbrugerne. For at understøtte udviklingen af bredbåndsmarkedet traf IT- og Telestyrelsen i 2006 og 2007 afgørelser om TDC s engrospriser for bredbånd, der indebar markante nedsættelser af priserne for at oprette disse forbindelser, ligesom priserne for de høje bredbåndshastigheder blev markant reduceret. En sag, der har fyldt meget i 2006 og 2007, er sagen om dobbeltdækning af TDC s kobberinfrastruktur. Problemet omkring dobbeltdækning opstår, fordi en kunde kan have både en almindelig telefonforbindelse og en bredbåndsforbindelse på samme kobberlinie. Når kunden betaler sit telefonabonnement til TDC, og TDC samtidig får betaling på engrosniveau for den delte anvendelse af kobberlinien til bredbånd, får TDC både en dækning af omkostningerne til den samme kobberlinie og en ekstra indtægt. Således får TDC dækket sine omkostninger to gange, og derfor kaldes problemet dobbeltdækning. Læs mere om det konkrete forløb i sagen i bilagsdelen til beretningen her.. 10

13 Forsyningspligt TDC A/S blev i 1997 pålagt at udbyde en række forsyningspligtydelser på teleområdet i perioden fra primo 1998 til ultimo Ordningen indebærer, at TDC er forpligtet til at udbyde almindelig telefoni, ISDN-net og -tjenester og et vist basalt udbud af faste kredsløb overalt i Danmark. TDC skal ligeledes udbyde en landsdækkende nummeroplysningstjeneste og en række særlige tjenester til handicappede. Ordningen indebærer også, at TDC har ansvaret for at udbyde radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland. Det var derfor oprindeligt hensigten, at der i 2007 skulle holdes et udbud med henblik på at udpege en eller flere udbydere, som skulle varetage udbudet af forsyningspligtydelser på teleområdet fra 1. januar 2008 og i de kommende år. Undervejs i processen besluttede regeringen at iværksætte en analyse af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland. Det har derfor ikke været muligt at igangsætte udpegningsprocessen før i 2008 med henblik på, at den nye ordning kan træde i kraft 1. januar For at sikre et fortsat udbud af forsyningspligtydelser i den mellemliggende periode har videnskabsministeren benyttet en mulighed for at forlænge den nuværende forsyningspligtordning. Hjemmelen blev vedtaget af Folketinget i juni Udpegningen af den nuværende forsyningspligtudbyder, TDC, er således forlænget med et år til udgangen af 2008, hvorefter den nye forsyningspligtordning træder i kraft. Læs mere om forsyningspligten her. Digitalt tv Rammerne for udnyttelse af frekvenser til digitalt tv er fastlagt på både nationalt og internationalt plan. På internationalt plan er brugen af frekvenser reguleret af aftaler i regi af ITU (International Telecommunications Union). IT- og Telestyrelsen har i 2006 deltaget i ITU s regionale radiokommunikations konference i Genève, hvor nye frekvensplaner for digitalt tv og DAB blev vedtaget. Resultatet blev, at Danmark har fået frekvenser til at etablere 8 landsdækkende sendenet til digitalt tv. De otte sendenet inkluderer det nuværende landsdækkende sendenet til digitalt tv, som allerede er i drift i Danmark. Den nye aftale er i høj grad fremtidssikret, da der er mulighed for at anvende de tildelte frekvenser til andre formål end broadcast. I Danmark er det besluttet, at overgangen fra analog til digital teknik på de landsdækkende tv-sendenet skal ske ved udgangen af oktober Overgangen bevirker, at frekvenskapaciteten kan udnyttes mere effektivt end hidtil. Herved opstår et digitalt overskud en digital dividende som kan bruges til yderligere radio/tv-transmission og til andre formål. 11

14 I juni 2007 indgik medieaftalekredsen og teleforligskredsen i Folketinget en politisk aftale om den overordnede fordeling af sendenettene. Med aftalen er der afsat 6 sendenet til tv-formål, hvoraf det ene efter videnskabsministerens nærmere beslutning anvendes til forsøgs- og forskningsformål i perioden fra 1. november 2009 til 31. oktober 2010, hvorefter sendenettet overgår til tv-formål. Herudover er der afsat to sendenet til en innovationsreserve. Den konkrete anvendelse af innovationsreserven sker efter nærmere aftale mellem teleforligs- og medieaftalekredsen. De otte landsdækkende digitale sendenet bliver således brugt til blandt andet mere tv, bedre billedkvalitet, ekstra funktionalitet, men kan også bruges til mobil-tv, mobilt bredbånd eller andre tjenester. Innovationsreserven åbner mulighed for, at der fra politisk side på et senere tidspunkt kan afsættes frekvenser til nye innovative tjenester eller til at afhjælpe eventuelle knaphedssituationer, eksempelvis på grund af det stigende behov for trådløse kommunikationstjenester. På tv-området har Radio- og tv-nævnet i december 2007 sendt opgaven med at drive det danske landsdækkende digitale tv-sendenet i udbud. Radio- og tv-nævnet har den 4. april 2008 udstedt en distributionstilladelse til Boxer TV A/S som gatekeeper for de digitale tv-sendemuligheder. Tilladelsen har en varighed af 12 år. IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med gatekeeperudbuddet blandt andet bidraget med en beskrivelse af de frekvenser, der udbydes. IT- og Telestyrelsen forestår i tiden frem til overgangen til den nye digitale sendeteknik en såkaldt koordinering af de danske senderettigheder i forhold til nabolandene. Hvad angår mobil-tv, er det ved Radio- og tv-nævnets valg af udbyder, der skal drive det digitale tv-sendenet i Danmark, gjort til et kriterium, hvorvidt en kommende gatekeeper vil tilbyde mobil-tv efter DVB-H 1 -standarden. Derudover blev det i den politiske aftale i juni 2007 besluttet, at det såkaldte L-bånd afsættes til mobil-tv og lignende formål, der er forenelige med DAB og i overensstemmelse med internationale frekvensaftaler. Det giver blandt andet mulighed for brug af mobil-tv-standarden T-DMB 2. Internetdomænet.dk Internetdomænenavne udgør en væsentlig samfundsmæssig ressource i videnssamfundets infrastruktur. Derfor bør administrationen af internetdomænet.dk og andre internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, varetages ud fra en målsætning om at sikre samfundsnytte for borgere, erhvervsliv og det offentlige. 1 Digital Video Broadcast til Håndholte terminaler. 2 Teoretisk Digital Multimedia Broadcasting. 12

15 Videnskabsministeren har besluttet, at der skal afholdes udbud over internetdomænet.dk. Den lovgivningsmæssige ramme for domæneområdet understøtter fortsat selvregulering i det danske internetsamfund. IT- og Telestyrelsens mål er at fremme en dynamisk og kvalitetspræget udvikling i det danske internetsamfund. Det sker blandt andet ved at udpege en administrator, der skal overholde de overordnede krav, som stilles i domæneloven og i den tilladelse, som vil blive udstedt til den kommende administrator af.dk. IT- og Telestyrelsen har udarbejdet et udbudsmateriale og en bekendtgørelse, der fastlægger rammerne for udbuddet af administrationen af internetdomænet.dk. Der er således fastsat en række minimumskrav, som tilbudsgiverne skal opfylde. Kravene handler blandt andet om at sikre bred repræsentation af det danske internetsamfund gennem medlemskab hos den kommende administrator, sikker drift samt højt niveau af service overfor registranter og brugere. Derudover er der fastsat syv evalueringskriterier, som tilbudsgiverne kan konkurrere om at opfylde bedst muligt. Nogle af minimumskravene er suppleret med evalueringskriterier for at give tilbudsgiverne mulighed for at konkurrere på disse ved at forbedre kravopfyldelsen. Evalueringskriterierne omfatter blandt andet indflydelse og gennemsigtighed i administrators beslutningsprocesser, sikring af effektiv ressourceanvendelse i forhold til produktionsmål, gennemsigtighed i administrators virke generelt, fremme af en dynamisk og kvalitetspræget udvikling i det danske internetsamfund samt sikker og stabil drift. Udbuddet af.dk blev igangsat i slutningen af Fristen for at afgive tilbud var 1. april 2008, og IT- og Telestyrelsen forventer at udpege en vinder af udbuddet sommeren Den endelige overtagelse af administrationen forventes at finde sted primo Læs mere om konsulentudbuddet samt det udarbejdede udbudsmateriale og bekendtgørelse her. Auktioner Gennem udstedelsen af frekvenstilladelser medvirker IT- og Telestyrelsen til at fremme den fortsatte udbygning af trådløse net og dermed udbygningen af trådløs elektronisk kommunikationsinfrastruktur. Trådløse net bruges i stadig stigende omfang til bredbånd. IT- og Telestyrelsen har i 2006 og 2007 udstedt tre landsdækkende frekvenstilladelser efter afholdelsen af auktion. I tilfælde af at der er flere, som efterspørger frekvenser i et frekvensbånd i forhold til den frekvensmængde, der er til rådighed, foreligger der frekvensknaphed. I den situation foreslår IT- og Telestyrelsen videnskabsministeren, at der enten afholdes auktion eller offentligt udbud over frekvenserne. Omdrejningspunktet for valg af udbudsform er, hvad der bedst tilgodeser de overordnede politiske formål i den konkrete situation. Kendetegnende for alle de tre tilladelser, IT- og Telestyrelsen har udstedt efter auktion i 2006 og 2007, er, at der er tale om teknologineutrale tilladelser. Det betyder, at indeha- 13

16 veren af tilladelsen bestemmer, hvilken teknologi der giver den bedste anvendelse af de frekvenser, tilladelsen omfatter. Et andet kendetegn ved tilladelserne er, at de alle indeholder krav til den dækning, tilladelsesindehaveren skal opnå, når indehaveren opbygger sit net. Dækningskravene er dog forskellige i de forskellige tilladelser, alt afhængigt af hvilket formål der ligger bag det konkrete dækningskrav. Ved auktionen over den landsdækkende tilladelse til anvendelse af frekvenser i 3,5 GHz-frekvensbåndet (FWA-tilladelser) arbejdede IT- og Telestyrelsen målrettet på at medvirke til at sikre, at målsætningen om, at alle i Danmark har mulighed for at få adgang til bredbånd, bliver realiseret inden for en årrække. Det var på den baggrund, at videnskabsministeren valgte den særlige model, hvor tilladelsen indeholder krav om bredbåndsdækning af slutbrugere i udpegede områder af landet, hvor adgangen til bredbånd er begrænset. Ved de to andre auktioner blev der ikke stillet krav om, hvilke tjenester der skulle udbydes via de pågældende frekvenser. Læs mere om de telepolitiske målsætninger, auktionerne og tilladelserne på her. Mastevejledning Opsætning af master og antennesystemer er en vigtig forudsætning for at opbygge en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse. Ved udbygningen af 3G-net samt andre trådløse net har selskaberne behov for at opsætte mange nye master og antennesystemer. Hver enkelt mast og antennesystem kræver byggetilladelse fra den pågældende kommune. De kommunale myndigheder skal endvidere varetage planlovsmæssige og miljømæssige hensyn ved behandlingen af disse sager. Undervejs i den kommunale beslutningsproces kan der opstå lokal modstand mod bestemte placeringer af master og antennesystemer, som ellers ville være hensigtsmæssige i forhold til den radiodækning, selskaberne ønskede. På den baggrund oplever selskaberne undertiden kommuners behandling af disse sager som langvarig. Udviklingen af infrastrukturen skal altså afbalanceres med andre hensyn, herunder planlovsmæssige og miljømæssige hensyn. IT- og Telestyrelsen administrerer masteloven, som opstiller rammer for fælles udnyttelse af master, bygninger og andre høje konstruktioner ved opsætning af antenner m.v., samtidig med at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt. Ved uenighed mellem selskab og kommune afgiver IT- og Telestyrelsen udtalelser om radiotekniske forhold. Herudover står IT- og Telestyrelsen for en aktiv formidling af information til kommunerne om problematikken med blandt andet følgende tiltag: 14

17 > IT- og Telestyrelsens mastepjece, som er udarbejdet i samarbejde med andre myndigheder. > Rådgivning af kommuner i forbindelse med telefoniske henvendelser samt deltagelse i møder med kommunerne. IT- og Telestyrelsen har i 2007 revideret Mastevejledningen, som giver en introduktion til masteområdet og behandling af mastesager. Vejledningen er i dag et nyttigt redskab for kommunerne i deres behandling af mastesager. I den nye vejledning er den seneste teknologiske udvikling beskrevet, ligesom de relevante dele af byggelovgivningen og planlovgivningen gennemgås. Vejledningen er blevet til i et samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen. IT- og Telestyrelsen har endvidere inddraget brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark i processen med udarbejdelsen af vejledningen. Endelig har Kommunernes Landsforening (KL) været inddraget i processen, og KL har markedsført vejledningsmaterialet overfor kommunerne. Læs mere om Mastevejledningen her. Arkitektur og standarder Serviceorienteret arkitektur Indberetninger til det offentlige skal kunne ske elektronisk. Myndigheders data og services skal let kunne tilgås via veldefinerede grænsesnit i et miljø, hvor sikkerhed og pålidelighed er i højsædet. Det er krav, der stilles til det offentlige. Denne udvikling indebærer en risiko for, at der ikke sker en koordination i forhold til anvendelsen af netværksinfrastruktur og tekniske standarder med øgede omkostninger og besværligere integration til følge. Udgangspunktet for OIO Serviceorienteret Infrastruktur har derfor været at samle de forretningsmæssige krav til udveksling af forretningsdokumenter via internettet og at etablere en infrastruktur for dataudveksling, som opfylder de stillede krav til sikkerhed og pålidelighed. Ambitionen, som er ved at blive realiseret, er at sikre, at udveksling af forretningsdokumenter i både det offentlige og det private skal kunne ske via internettet ved at bruge fælles tjenester og et sæt af veldefinerede standarder. Udviklingen er sket i tæt dialog med centrale offentlige myndigheder og private virksomheder for at sikre, at den infrastruktur, der etableres, ikke alene skaber fælles rammebetingelser for dataudveksling i den offentlige sektor, men at den giver grobund for vækst og muligheder i den private sektor. IT- og Telestyrelsen har med OIO Serviceorienteret Infrastruktur lagt grundstenen til en national webservice infrastruktur, som med tiden kan kombineres med andre services til understøttelse af brugerstyring og orkestrering af individuelle services i sammenhængende forretningsprocesser. 15

18 Uanset hvor man anvender OIO Serviceorienteret Infrastruktur, sikrer brugen af de fælles, standardiserede byggeklodser, at de løsninger, man udvikler, kan snakke sammen på tværs og i øvrigt er i overensstemmelse med de fællesoffentlige standarder, som er publiceret i OIO Kataloget. Brugen af OIO Serviceorienteret Infrastruktur sikrer ligeledes, at løsningerne kan overholde lovgivningen med hensyn til sikker og fortrolig udveksling af personfølsomme oplysninger. Infostrukturbasen (ISB) IT- og Telestyrelsen er i gang med at udvikle én indgang til standarder og it-arkitektur. Indgangen bliver Det nye OIO-katalog, som dermed bliver næste generation af standardiseringsplatformen InfoStrukturBasen (ISB en). Én indgang til åbne standarder og it-arkitektur er en væsentlig forudsætning for at realisere visionerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, idet visionerne bygger på fælles krav til it-arkitektur og krav om, at it-systemerne lettere skal kunne udveksle information (interoperabilitet). Det nye OIO-katalog skal være stedet, hvor offentlige myndigheder og deres leverandører af it-systemer kan hente alle relevante oplysninger om, hvilke krav og standarder der gælder for en bestemt type af it-systemer (for eksempel ESDH), på et bestemt fagligt område (for eksempel uddannelsesområdet) eller i en særlig lovgivningsmæssig kontekst (for eksempel lov om motorregistrering). De forretningsmæssige behov er udgangspunktet for det nye OIO-katalog. Derfor udstiller det nye OIO-katalog standarder, services, registre og arkitekturkrav organiseret efter domæne eller kontekst. Ansvaret for standardisering er decentralt i den forstand, at det er de relevante myndigheder, der skal definere begreber og sikre, at standarderne opfylder forretningens behov. Det nye OIO-katalog skaber forudsætningerne for, at standardiseringen foregår fagligt og forretningsmæssigt kvalificeret, og at relevante interessenter kan inddrages. Således skal det nye OIO-katalog også give et overblik over igangværende standardisering og digitalisering og mulighed for dialog herom. For at opfylde disse formål skal det nye OIO-katalog både være en portal i sig selv og let kunne kommunikere med decentrale it-løsninger, for eksempel kunne levere konkrete datastandarder og informationsmodeller ind i programmeringsværktøjer. Andre relevante portaler, som for eksempel borger.dk, skal ligeledes kunne udnytte services og indhold i det nye OIO-katalog. OIO-kataloget kan dermed understøtte alle dele af et standardiseringsforløb fra begrebsmæssig afklaring over teknisk specifikation til høring og udstilling. 16

19 Det nye OIO-katalog skal samle og træde i stedet for det indhold og de funktioner, som eksisterende og planlagte systemer rummer, både for at opnå synergi i form af tværgående sammenhæng mellem forskellige typer af standarder og for at opnå besparelser på driften. Det bliver lettere for myndigheder at anskaffe sig nye it-løsninger efter lanceringen af det nye OIO-katalog. Hidtil har det været nødvendigt at hente oplysninger og specifikationer hos en lang række forskellige danske og internationale aktører. Det nye OIO-katalog vil give én samlet fremstilling af gældende krav, anbefalinger og specifikationer. IT- og Telestyrelsen har nedsat en styregruppe for projektet. En lang række myndigheder og interesseorganisationer indgår i følge- og i arbejdsgrupper, og leverandører bliver løbende informeret via åbne møder og via itst.dk. Nemhandel Mange danske virksomheder er allerede gode til at udnytte it til at effektivisere deres forretningsprocesser indadtil og høste fordelene ved det. Men når virksomhederne skal sende og modtage forretningsdokumenter, kan der opstå problemer, som gør det sværere at komme i gang med ebusiness. IT- og Telestyrelsen har derfor udviklet Nem- Handel, som løser mange af disse problemer og åbner døren for nye digitale muligheder. NemHandel er en teknologi, som gør det muligt at sende elektroniske forretningsdokumenter, for eksempel fakturaer, nemt og sikkert via internettet, og som samtidig sikrer, at dokumenterne kan læses af modtagerens it-systemer. Dokumenterne sendes krypteret, og man modtager en kvittering, når de er nået frem til modtagerens system. NemHandel giver virksomhederne adgang til at handle både med hele den offentlige sektor, som allerede understøtter NemHandel, og med andre private virksomheder, som tilknytter sig NemHandel. NemHandel gør det lige så nemt at sende en elektronisk faktura som at sende . Når virksomhederne skal e-handle, er der ofte unødigt mange manuelle processer involveret, fordi deres it-systemer ikke umiddelbart kan tale sammen. Manglende standarder for dokumentformater betyder dårlig integration mellem it-systemerne. Man må så klare flere opgaver manuelt, eller man er måske ligefrem nødt til at indtaste de samme informationer flere gange. Det tager tid, og der opstår nemmere fejl, som yderligere forsinker processerne. NemHandel løser dette problem ved at bruge et standardiseret dokumentformat. Det betyder, at når man udveksler elektroniske fakturaer ved hjælp af NemHandel, kan man være sikker på, at systemerne kan forstå fakturaerne. En anden udfordring, som mange virksomheder oplever, er fejl i indscanningen, når de benytter læs-ind-bureauer til at få digitaliseret og sendt deres papirfakturaer, fordi de ikke selv kan sende fakturaer elektronisk. Det kræver ressourcer og tager tid at efterspore og rette fejlene, og hele betalingsprocessen bliver forsinket. Med NemHandels sikre forsendelsesteknologi kan man selv sende sine fakturaer direkte via internettet og slipper ganske enkelt for at skulle bruge læs-ind-metoden. 17

20 Det standardiserede dokumentformat fungerer som et fælles sprog for de mange forskellige forretningssystemer, og forsendelsesteknologien gør det sikkert at sende fortrolige dokumenter via internettet en kanal som virksomhederne allerede har til rådighed. Samtidig er der flere forskellige muligheder for at bruge NemHandel-teknologien, som passer til forskellige virksomheders behov, for eksempel som fuldstændig integreret funktion i et økonomisystem ved hjælp af det gratis Nemhandel-program eller ved hjælp af Nem-Handel-fakturablanketten på NemHandel er dermed hurtigt og enkelt at komme i gang med, hvilket gør det tilgængeligt for selv helt små virksomheder. E-handel i verdensklasse Med standarden for elektroniske fakturaer (OIOUBL) muliggjorde IT- og Telestyrelsen i 2007, at der kunne indføres en fælles standard for e-handelsdokumenter, og at både den offentlige og private sektor nu kan høste fordelene ved at standardisere og effektivisere hele indkøbsprocessen fra varekatalog til faktura. Standarden tager udgangspunkt i den internationale de facto standard, OASIS Universal Business Language 2.0 (UBL 2.0), som IT- og Telestyrelsen også har haft en hovedrolle i at udvikle. OIOUBL er således en dansk tilpasning af UBL, hvor et antal handelsprocesser og handelsdokumenter er udvalgt og tillagt yderligere krav, så de bliver nemmere at anvende i en dansk kontekst. Den tidligere standard for elektroniske fakturaer til offentlige myndigheder (OIOXML), som blev obligatorisk fra 2005, omfattede alene selve fakturaen. Den nye standard betyder, at en langt større del af indkøbsprocessen bliver standardiseret. I 2007 stillede IT- og Telestyrelsen en lang række værktøjer og vejledninger til rådighed, som har hjulpet it-leverandørerne med at implementere standarden. Det forventes, at hovedparten af de indkøbs- og økonomisystemer, der anvendes i den offentlige sektor, vil være klar til at understøtte OIOUBL medio IT- og Telestyrelsen har siden 2006 arbejdet målrettet på at udnytte det danske forspring på e-handelsområdet for at få cementeret vores standarder i europæisk kontekst samt styrket vores erhvervslivs konkurrenceevne. OIOUBL er blevet en af de syv obligatoriske standarder i Folketingets beslutningsforslag om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige (B103), hvilket forventes at skubbe yderligere på udviklingen, idet offentlige myndigheder fra 1. januar 2008 er forpligtede til at anvende standarden i forbindelse med nye it-løsninger. OI- OUBL er endvidere en del af NemHandel. Dermed sikrer styrelsen, at OIOUBL nu også når ud til leverandørerne til den offentlige sektor, specielt de små leverandører, idet det giver dem mulighed for at sende deres e-handelsdokumenter gratis, nemt og sikkert via internettet. Den danske OIOUBL-standard er udarbejdet i samarbejde med Sektorstandardiseringsudvalget for e-handel, som har medlemmer fra både den private og offentlige sektor. Målet er, at 95 procent af de dokumenter, der udveksles i handelen mellem den offentlige og private sektor, skal være elektroniske og overholde OIOUBL-standarden 18

21 inden IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med arbejdet inddraget en lang række eksterne parter, herunder leverandører, indkøbere, it-branchen og relevante myndigheder såsom SKAT og Økonomistyrelsen. For at øge standardens levetid og for at fremme samhandlen med udlandet har IT- og Telestyrelsen koordineret OIOUBL med en gruppe af europæiske lande, som også var interesserede i at komme i gang med e-handel. Denne gruppe af lande omfatter Sverige, Island, Norge, Finland og Storbritannien, og samarbejdet blev derfor døbt Northern European Subset (NES). I marts 2007 udgav gruppen en fælles specifikation af processer og dokumenter lidt mindre omfattende end OIOUBL men med samme begreber, metoder og elementer. IT- og Telestyrelsen har sammen med de andre fire nordiske lande arbejdet for at få anerkendt og udbredt den fælles nordiske implementering af UBL e-handelsstandarden i EU. Det resulterede i, at IT- og Telestyrelsen i foråret 2007, støttet af EU-kommissionen, fik oprettet en workshop i regi af CEN, som nu har 13 aktive deltagerlande. Åbne standarder I juni 2006 vedtog Folketinget et beslutningsforslag om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige (B 103). Forslaget havde til formål at fremme et mere konkurrencepræget marked for software og medvirke til, at offentlige myndigheder, uanset valg af software, effektivt kan udveksle informationer på tværs af forskellige it-systemer. IT- og Telestyrelsen var i den forbindelse ansvarlig for den politiske behandling af forslaget, herunder analyser af dets konsekvenser og forslag til dets gennemførelse. I august 2006 offentliggjorde IT- og Telestyrelsen sammen med Videnskabsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner rapporten Virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem fælles, åbne standarder (Virkemiddelrapporten). Rapporten indeholdt anbefalinger om, hvordan beslutningsforslaget om åbne standarder kunne implementeres i praksis. Som opfølgning på Virkemiddelrapporten udarbejdede IT- og Telestyrelsen i løbet af 2007 en række yderligere vurderinger og analyser til brug for den videre implementering. I februar 2007 offentliggjorde IT- og Telestyrelsen rapporten Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige (Anvendelsesrapporten). Rapporten gav et samlet forslag til, hvordan Folketingsbeslutningen i praksis ville blive implementeret og indeholdt blandt andet et forslag om at gøre syv sæt af standarder til obligatoriske for nye offentlige it-løsninger. Rapporten blev drøftet med Folketingets it-ordførere og sendt i offentlig høring I maj 2007 offentliggjorde IT- og Telestyrelsen to økonomiske konsekvensvurderinger af anvendelsen af de syv sæt af obligatoriske, åbne standarder. Vurderingerne blev foretaget af Rambøll Management for IT- og Telestyrelsen. De økonomiske konsekvensvurderinger viste, at det samlet ville være muligt at gennemføre implementeringen uden meromkostninger for det offentlige. 19

22 IT- og Telestyrelsens arbejde var med til at sikre, at der i oktober 2007 blev vedtaget en bred aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige pr. 1. januar IT- og Telestyrelsen udgav i den forbindelse en række vejledninger om åbne standarder i forhold til for eksempel anvendelse af dokumentstandarder og udbudsregler. Desuden blev der afholdt to konferencer om åbne standarder den 3. og den 10. december i henholdsvis Århus og København. Du kan læse mere om åbne standarder her. 20

23 Færdigheder > It-færdighederne er en lige så vigtig forudsætning som teknologien og infrastrukturen i sig selv for, at vi som nation kan få nytte af digitaliseringen. Derfor arbejder IT- og Telestyrelsen for, at danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udnytte infrastrukturen optimalt. Videnskabsministeren har på den baggrund iværksat en række initiativer, som især skal løfte de it-svages færdigheder. It-barometeret Videnskabsministeriet gennemfører en årlig måling af danskernes it-færdigheder. Målingen i 2007 viste, at omkring 38 procent af danskerne har ingen eller svage it-færdigheder, mens 62 procent har gode eller meget gode it-færdigheder. I december 2007 offentliggjorde videnskabsministeren fem nye politiske initiativer, som skal løfte danskernes it-færdigheder. Initiativerne retter sig især mod de it-svage grupper og fokuserer på motivation, brugervenlighed og deciderede læringsforløb. Endvidere lancerede IT- og Telestyrelsen i 2007 en selvtester på hvor den enkelte borger selv kan teste sine it-færdigheder og få gode råd på baggrund heraf. IKT-støttet læring Den fortsatte udvikling af borgernes kompetencer er én af de helt centrale udfordringer i Danmark. Med en historisk lav arbejdsløshed er tiden til kompetenceudvikling blevet knappere end nogensinde før, og der er derfor et behov for at supplere de eksisterende tilbud med mere fleksible former. E-læring er et rigtig godt supplement til andre former for læring, fordi kompetenceudviklingen derved kan blive lettere tilgængelig og bedre tilpasset den enkeltes behov. Regeringen har længe ønsket at udnytte e-lærings potentiale, og i juni 2007 offentliggjorde videnskabsministeren en national strategi for e-læring. Formålet med strategien er at øge anvendelsen og kvaliteten af e-læring i Danmark. Der er afsat 135 mio. kr. til implementering af strategien, som skal udmøntes i årene Videnskabsministeriet har bedt IT- og Telestyrelsen om at være drivkraft bag formuleringen og implementeringen. Det første initiativ blev søsat i efteråret 2007, hvor en pulje til udvikling af e-læringsuniverser for børn og unge blev offentliggjort. På baggrund af en vurderingsproces blev der truffet afgørelse om at støtte to ansøgninger med samlet 4,5 mio. kr. Børn og unge er langt fremme med anvendelsen af informationsteknologi i deres fritid, og med projekterne skal det vise sig, hvordan deres teknologivaner kan understøtte uformel læring inden for naturvidenskab og fremmedsprog. Herudover har styrelsen forberedt de øvrige initiativer, der skal gennemføres i 2008 i relation til universiteter og borgere samt medarbejdere i private og offentlige virksomheder. 21