Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser"

Transkript

1 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2006 Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser Indhold 1. Indledning side 1 2. Kvalitetssystemer og selvevaluering. side 2 ESSE-modellen side 5 3. Interessenter. side 7 4. Procedurer side 8 5. Opfølgningsplan.. side Dokumentation side 13 Litteraturhenvisninger side Indledning Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 vedrører alle institutioner, der udbyder en eller flere gymnasiale uddannelser, ved at stille krav om, at de skal have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse og af undervisningen. En institution, der udbyder flere gymnasiale uddannelser, skal anvende samme system for dem alle. Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge retningslinjer for institutionernes arbejde med at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål for uddannelsen og fagene, og at der foregår systematiske og kontinuerlige selvevalueringer på nøgleområder, samt at der følges op på disse evalueringer, således at kvaliteten af skolernes arbejde løbende udvikles. Formålet er desuden at præcisere institutionernes forpligtelser i henhold til lovbekendtgørelse nr. 880 om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne. Reglerne i bekendtgørelse nr. 23 fastlægger ikke en bestemt metodik for selvevaluering og kvalitetsudvikling, men opstiller nogle generelle krav, som den af skolen valgte metode skal leve op til og stiller samtidig krav om, at institutionerne skal kunne dokumentere deres kvalitetssystem over for Undervisningsministeriet. Kravet om kvalitetsarbejde ligger i forlængelse af og bygger på de erfaringer, der er gjort i relation til det arbejde med kvalitetsudvikling, der er foregået i Undervisningsministeriets regi inden for de seneste 10 år, herunder Q90 om kvalitetsudvikling på erhvervsskolerne, Standarder og Profiler om kvalitetsudvikling og instituti- 1

2 onsbeskrivelse for gymnasiet og HF, KIG om kvalitetsudvikling i gymnasiet, KIV om kvalitetsudvikling i VUC og Kvalitet på KVU-området. Den metodik og det beskrivelsesniveau, som den enkelte skole vælger at arbejde med, skal således tilgodese et dobbelt hensyn. På den ene side skal systemet være sikret en solid forankring i skolens kultur, værdier og historie og dermed være praktisk anvendeligt i hverdagen for at kunne fungere som et effektivt instrument i den fortsatte udvikling i kvaliteten af uddannelsen og undervisningen. Systemet må ikke udvikle sig til at blive en bureaukratisk klods om benet på ledelse og undervisere. På den anden side skal systemet være beskrevet så uddybet, at kommende elever og kursister, arbejdsgivere, forældre og andre eksterne interessenter kan danne sig et retvisende billede af skolen og dens kerneydelser og dermed sammenligne med tilsvarende skoler. For mange skoler vil der være tale om en ny og udfordrende proces med at opnå den rette balance mellem det interne og eksterne hensyn. Det nye ligger bl.a. i, at kvalitet i skolen ikke længere blot er et anliggende mellem lærere og elever, men i høj grad også er et organisatorisk og ledelsesmæssigt anliggende. Kvalitetsarbejdet tager udgangspunkt i fælles mål og kræver engagement og ikke mindst samarbejde på tværs af faggrupperne og mellem ledelse, team og lærere. Denne vejledning uddyber og eksemplificerer forhold omkring kvalitetssystemer, inddragelse af elever og aftagere i kvalitetsarbejdet, de procedurer, der skal være på skolen, opfølgningsplaner og dokumentation. Vejledningen har inddraget erfaringer med kvalitetsudvikling og selvevaluering, der er gjort internationalt og i Danmark på såvel det gymnasiale område som i EUD og KVU. De eksempler, der er givet i vejledningen, skal ikke opfattes som normer, men netop som gode eksempler, der ikke nødvendigvis lader sig overføre til den enkelte institution, sådan som de foreligger, men som forhåbentlig kan tjene til inspiration. Erfaringerne med kvalitetsarbejde på skolerne i forbindelse med uddannelserne og undervisningen i forhold til reformen af de gymnasiale uddannelser er på indeværende tidspunkt ret foreløbige, men vejledningen vil blive suppleret med gode eksempler, når de foreligger, dog tidligst efteråret Endelig indeholder denne vejledning enkelte litteraturhenvisninger, der kan inspirere skolerne i arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre systematisk kvalitetsarbejde. 2. Kvalitetssystemer og selvevaluering Ad 1 Kvalitetssystemer Et kvalitetssystem omfatter systematiske og begrundede metoder og procedurer, der bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelse og undervisning. Det er et redskab for skolen til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer den måde, man gør tingene på. Det skal således medvirke til både at udvikle undervisningen og de rammer og forhold, der har indflydelse på undervisningen. Et kvalitetssystem indbefatter, at skolen kan dokumentere sin egen praksis både i forhold til eksterne interessenter (fx forældre, aftagere, ministerium) og internt med henblik på vurdering og udvikling af egen praksis. Kvalitetscirklen, der er gengivet nedenfor, illustrerer forløbet og de nødvendige sammenhænge i et kvalitetssystem. Kvalitetscirklen indebærer, at man fastlægger og planlægger mål for en aktivitet, at man gennemfører aktiviteten, at man systematisk indsamler information og analyserer erfaringer med aktiviteten i 2

3 forhold til den målsætning, der er sat, og at man på den baggrund formulerer ændringsbehov, og så igen går til fastlæggelsen og planlægningen af mål. Justering Der formuleres en opfølgningsplan Mål Mål for praksis lægges fast Tolkning Resultaterne af analysen tolkes Planlægning Praksis planlægges med udgangspunkt i målene Analyse Der indsamles information og analyseres Praksis Planen gennemføres Skolens kvalitetssystem Den enkelte skoles kvalitetssystem skal ikke have en bestemt udformning. Skolen vælger således frit, hvordan den vil opbygge sit kvalitetssystem. I den forbindelse er det naturligvis en god idé at tage udgangspunkt i skolens eksisterende procedurer, hvis disse vurderes at være effektive. Systemet skal under alle omstændigheder bygge på systematiske, regelmæssige selvevalueringer og opfølgninger heraf. For at leve op til bekendtgørelsens krav skal kvalitetssystemet omfatte en beskrivelse af, hvordan skolens ledelse er organiseret med henblik på at kunne varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen. Det kan anbefales at lade skolens organisationsplan indeholde en sådan beskrivelse. 3

4 Det kan på mange måder være hensigtsmæssigt at have en samlet beskrivelse af skolens kvalitetssystem. Hensigten med beskrivelsen er bl.a. sikre, at kvalitetsarbejdet bygger på en enkel og overskuelig logik, og at der skabes sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet og andre procedurer på skolen. Den gode beskrivelse redegør således for: - områder, der skal indgå i kvalitetsarbejdet på skolen - måder, hvorpå områderne skal indgå - metoder, som skolen vil benytte sig af i informationsindsamlingen - procedurer, der sikrer, at informationen gøres til genstand for fælles refleksion - procedurer, der sikrer, at refleksionen resulterer i opfølgning - opgave- og ansvarsfordeling mellem ledelse, forskellige udvalg, team og den enkelte lærer - tidsplan og procedurer for vurdering af systemet. De forskellige dele i kvalitetssystemet kan fx beskrives med udgangspunkt i følgende model: - Bekendtgørelsens tekst Afsnittet gengiver bekendtgørelsens tekst. - Konkretisering på XX skole Afsnittet beskriver, hvordan skolen udmønter kravet. - Aktiviteter Afsnittet beskriver, hvilke aktiviteter udmøntningen af kravet indebærer. Afsnittet beskriver desuden en tidsplan for gennemførelsen af aktiviteterne, og hvordan udmøntningen dokumenteres. - Ansvarlig Afsnittet beskriver, hvem der er ansvarlig for at udmønte aktiviteterne. Modellen beskrives senere i denne vejledning i forhold til nogle af de krav, der er omfattet af 3 i bekendtgørelsen. Selvevaluering Selvevaluering defineres i bekendtgørelsen som en proces, der består i systematisk at indsamle information og implementere procedurer, der kan muliggøre kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner på den enkelte skole om undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og om forhold, der vedrører undervisningen. For at en selvevaluering kan siges at leve op til definitionen, skal den være systematisk, basere sig på konkret viden om undervisningen og uddannelsen på skolen og have fokus på, hvordan uddannelsen og undervisningen fortsat kan forbedres. Bekendtgørelsen fastslår, at selvevalueringen skal foregå løbende og finde sted mindst hvert 3. år. Det kan således være hensigtsmæssigt at arbejde med kvalitetssikring i et 3-årigt perspektiv (en 3- årig strategi) bl.a. for sikre sammenhæng og kontinuitet i arbejdet. 4

5 ESSE-model Ledelse Indikator 1 I hvilket omfang kan det ses, at skolens ledelse har formået at skabe en klar, fælles opfattelse af formål og mål for skolens virke og engagere det pædagogiske personale i den fortsatte udvikling heraf? Indikatoren indeholder to temaer: Opstilling af præcise og hensigtsmæssige formål og mål Sammenhæng mellem på den ene side formål og mål og på den anden side selvevaluering og skolens arbejde med at forbedre kvaliteten. Indikator 2 Har skolen en klar og hensigtsmæssig strategi for gennemførelse af systematiske vurderinger af kvaliteten af det udførte arbejde og foretage de nødvendige skridt til forbedring heraf? Indikatoren indeholder tre temaer: Skolens overordnede strategi, der skal sikre, at dens planlagte selvevaluering er både tilstrækkelig omfattende og effektiv Skolens overordnede strategi til sikring af, at de planlagte tiltag med hensyn til forbedring af kvaliteten er både tilstrækkelig omfattende og effektive Skolens strategi for involvering af elever, lærere og andre i hele processen fra selvevaluering over prioritering af områder, hvor kvaliteten skal forbedres og til vurderingen af, hvorvidt forbedringer har fundet sted. Ressourcer Indikator 1 Hvor god er skolen til at vurdere og forbedre personalets kompetencer, ledelsesformen og den konkrete anvendelse af den enkelte lærer, leder, vejleder, teamkoordinator mv.? Indikatoren indeholder tre temaer: Tilrettelæggelse og gennemførelse af personalevurderinger Styring af personaleudvikling Relationerne mellem ovenstående og den overordnede plan for selvevaluering og skolens arbejde med at forbedre kvaliteten af sit virke. Indikator 2 Hvor god er skolen til vurdere og optimere sin anvendelse af de økonomiske og fysiske ressourcer, der er til rådighed? Indikatoren indeholder to temaer Skolens generelle procedurer til styring og vurdering af skolens budget og ressourcer Skolens effektivitet, når det drejer sig om målrettet at udnytte den ikke bundne del af budgettet til forbedring af kvaliteten på områder, der gennem selvevalueringen er udpeget som indsatsområder. Indikator 3 I hvilket omfang kan det dokumenteres, at skolens selvevaluering har ført til resultater, der lader sig måle? Der fokuseres på to temaer: Målbare resultater såsom karakterer, overgangsprocent i forhold til videregående uddannelse, elevernes studiemæssige og personlige kompetencer og øvrige kompetencer generelt Interessentundersøgelser, brugerundersøgelser og lignende, der indeholder vurderinger af skolens praksis og de opnåede resultater på indsatsområderne. 5

6 Nøgleprocesser Indikator 1 Hvor god er skolen til at formidle et klart billede af sin praksis på indsatsområderne og af den kvalitet, som den forventer at kunne levere? Der er to temaer: Politikker og vejledninger for skolens praksis Løbende selvevaluering af disse. Indikator 2 Hvor god er skolen til at vurdere, hvor effektivt nøgleprocesserne forløber i praksis? Der er tre temaer: Den dokumentation eller tilbagemelding, som skolen og lærerne får i forbindelse med gennemførelse af aktiviteter i relation til indsatsområderne Pålideligheden af tilbagemeldingerne Skolens inddragelse af ekstern bistand i selvevalueringen. Indikator 3 Hvor god er skolen til at omsætte resultatet af selvevalueringen til planer eller programmer til effektivisering af nøgleprocesserne? Der er to temaer: Skolens prioriteringer i forhold til selvevalueringen Skolens evne til at føre handleplaner ud i livet og omsætte dem i målrettede aktiviteter. Resultatvurdering Indikator Hvor god er skolen til at kontrollere og vurdere resultaterne på indsatsområderne? Der er fem temaer: Skolens evne til at involvere personalet i evalueringen af de opnåede resultater på en række indsatsområder og i forhold til nationale resultater og resultater på skoler, som er sammenlignelige Skolens evne er til at gøre brug af statistisk materiale og andre data, der er til rådighed for selvevalueringen Måling af elevernes faglige og studiemæssige udvikling Skolens anvendelse af indikatorer til måling af kvalitet Skolens indsamling og evaluering af interessenternes vurdering af resultaterne. Til gennemførelsen af hver selvevaluering hører en beskrivelse af, hvordan skolen har valgt at gribe selvevalueringen an, herunder procedurer og processer i selvevalueringen, og en beskrivelse af, hvordan opfølgningsplanen udarbejdes og implementeres. Som inspiration for arbejdet med selvevaluering er der i skemaet på denne og den foregående side givet et eksempel på en spørgeramme og model, som er udviklet i regi af SICI (The Standing International Conference of Inspectorates). Den såkaldte ESSE-model (Effective School Self Evaluation) bygger på erfaringer med selvevaluering og evaluering af kvalitetsarbejde inden for undervisning og uddannelse i 14 europæiske lande. Modellen er tænkt som et arbejdsredskab for såvel interne som eksterne evaluatorer og konsulenter, som har fået til opgave at bidrage til kvalitetsudviklingen på en skole ved at undersøge, hvor effektiv og omfattende selvevalueringen er. Modellen skal opfattes som dialogisk og igangsættende, 6

7 hvad angår den diskussion af undervisningen og uddannelsens tilrettelæggelse, der skal foregå lokalt med en bred kreds af interessenter. Vurderingen af skolens selvevaluering tilrettelægges og gennemføres i relation til fire områder, nemlig ledelse, ressourcer, processer og resultater. I forbindelse med de forskellige områder indeholder modellen en række indikatorer, som kan anvendes ved vurderingen af, hvordan selvevalueringen fungerer. Dokumentationen består dels af skolens beskrevne procedurer og dels af interviews med relevante interessenter, både ledelse, lærere, vejledning, elever og aftagere. Nøgleområder Skolen vælger selv de nøgleområder, som den ønsker at fokusere på i sin selvevaluering, men ministeriet kan pålægge skolen andre nøgleområder end de valgte. Ved nøgleområder forstås områder, som er centrale for skolens virksomhed, og som tager udgangspunkt i den konkrete skoles egne forudsætninger og målsætninger. Selvevalueringen skal danne grundlag for skolens fortsatte udvikling. Ved valg af nøgleområder såvel antal som områder er det derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke ressourcer skolen har til rådighed til også at gennemføre en opfølgningsplan. Eksempler på nøgleområder kunne være: Studiekompetence - Arbejdsformer - Progression - Det skriftlige arbejde - Elevernes lektielæsning - Den faglige vejledning af eleverne Enkeltdele i studieplanen Evalueringsplanen Elevindflydelse i undervisningen Skolens gennemførselsvejledning Lærernes efteruddannelse Lærerroller Det sociale liv på skolen Intern og ekstern kommunikation Organisering af ledelsen i forhold til at kunne løse konkrete opgaver Pædagogisk ledelse - fx i relation til teamarbejdet Samarbejde med omverdenen, fx folkeskole, videregående uddannelser og virksomheder Ekskursioner og studierejser De fysiske rammer Læremidler It i undervisningen 3. Interessenter Bekendtgørelsens 2 præciserer, at elever, kursister og aftagere skal inddrages i skolens kvalitetsarbejde og den løbende selvevaluering på skolen. Aftagerne er ikke nærmere præciseret, men vil typisk omfatte videregående uddannelser og arbejdsgivere. Formen, hvorunder interessenter inddra- 7

8 ges, er heller ikke beskrevet nærmere, og der kan således være tale om både skriftlig respons i form af trykte eller elektroniske spørgeskemaer og mundtlig respons i form af drøftelser på klassen og samtaler med elever. Eleverne kan endvidere med fordel inddrages i skolens valg af nøgleområder for at sikre en så bred forankring som muligt og et medansvar for resultaterne. Desuden kan eleverne alt efter interesse, modenhed mv. inviteres til at give input til, hvilke aktiviteter der skal sættes i værk i tilknytning til nøgleområder, og selvfølgelig være med til at evaluere resultater og kommentere planer for opfølgning. For at sikre kontakt med aftagerne må den enkelte skole ligge inde med en opdateret viden om, hvilke typer af videregående uddannelsesinstitutioner, fx handelshøjskoler, universiteter, seminarier, akademier o.l, der er hovedaftagere af de færdiguddannede elever fra den pågældende skole. For skoler, hvor et større antal af de færdiguddannede får uddannelsesstillinger i virksomheder, er det desuden vigtigt at vide, hvilke brancher og hvilke større virksomheder der er hovedaftagere med henblik på at inddrage dem i skolens arbejde med kvalitetsudvikling. Aftagerne kan inddrages på forskellig vis, fx i forbindelse med erhvervs- og uddannelsesarrangementer på skolen, i forbindelse med forskellige former for brobygning, ved virksomhedsbesøg eller mere formaliseret ved etablering af samtalefora bestående af arbejdsgiverrepræsentanter og repræsentanter fra de videregående uddannelser. 4. Procedurer I 3 fastsættes det, at den enkelte uddannelsesinstitution i sin tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen skal have beskrevne procedurer, der belyser en række centrale forhold i forbindelse med uddannelsen. Det drejer sig om, hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen til den gymnasiale uddannelse og den faglige progression i hele undervisningsforløbet. Proceduren skal desuden belyse, hvordan undervisningen lever op til uddannelsens formål og hænger sammen med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser. Proceduren skal både tegne et situationsbillede af undervisnings- og arbejdsformerne og fungere som en slags overvågning af, hvordan de fungerer i forhold til overgangen fra grundskolen og i forhold til de videregående uddannelser. Derudover skal skolen have en procedure, der sikrer, at lærernes kvalifikationer ajourføres både fagligt og pædagogisk. Det kan anbefales, at skolen sammentænker disse procedurer med de krav, der knytter sig til arbejdet med studie- og evalueringsplaner, jf. bekendtgørelserne om de gymnasiale uddannelser. Den studieplan, der skal udarbejdes for hver klasse, fastlægger, hvordan undervisningen løbende planlægges, gennemføres og justeres, mens evalueringsplanen omfatter en evaluering af studieplanen. Arbejdet med studie- og evalueringsplanerne kan altså med fordel tænkes sammen med det arbejde, der skal foregå i henhold til kvalitetsbekendtgørelsen. I den forbindelse er det arbejde, som skolen skal udføre med studie- og evalueringsplanerne, således selv genstand i de procedurer, der skal beskrives i henhold til kvalitetsbekendtgørelsen. 8

9 Det følgende eksempel er baseret på et realistisk forløb og illustrerer, hvordan en skole kan anvende et kvalitetssystem, der tilgodeser og overholder de forskellige krav, som er nævnt i bekendtgørelsens 1. ( 1 stk. 4) Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal kunne belyse: 1) hvordan institutionens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar Det fremgår af skolens organisationsplan, som er tilgængelig på skolens hjemmeside, at X-skole har en struktur med en direktør, som har det strategiske ledelsesansvar og det overordnede ansvar for den faglige og pædagogiske ledelse. Skolens undervisning er generelt organiseret i to områder, som ledes af hver sin uddannelseschef. Systemet til kvalitetssikring er fælles for de to områder. 2) sammenhængen mellem institutionens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering X-skole anvender et værdigrundlag om tillid, respekt, dialog og udvikling. Den valgte selvevalueringsstrategi er følgelig baseret på inddragelse af elever, ansatte og øvrige interessenter. 3) sammenhængen mellem den valgte strategi for selvevaluering og procedurer for implementering af selvevaluering Skolen har i forhold til eleverne valgt en intranet-baseret selvevaluering, som foretages hvert halvår i marts måned og i september måned. Det anvendte spørgeskema justeres løbende. Selvevalueringen her handler især om organisatoriske, miljømæssige og trivselsmæssige forhold. De indkomne resultater offentliggøres på skolens hjemmeside under punktet Evaluering. I forhold til medarbejderne gennemføres selvevalueringen via en selvevalueringsgruppe, som arbejder med en række strukturerede spørgsmål med forskellige svarmuligheder. Resultaterne kan indgå i en benchmarking med et udvalg af tilsvarende skoler og offentliggøres på hjemmesiden. Skolens ledelse behandler resultaterne af evalueringerne og udarbejder opfølgningsplaner, som publiceres på skolens hjemmeside. Resultaterne af elevernes evaluering kan inddrages medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Desuden anvendes selvevalueringerne som hjælpeværktøj for det enkelte lærerteam/den enkelte lærer med henblik på udvikling/tilpasning af undervisningen. 4) hvordan institutionen gennemfører selvevalueringen på de af institutionen valgte nøgleområder X-skole har som nøgleområder bl.a. valgt Skolen som attraktiv arbejdsplads og Udvikling af E- learning. Nøgleområderne er valgt for en 3-årig periode. 9

10 Selvevalueringen planlægges særskilt for de to nøgleområder for at sikre muligheden for kontinuerlig, systematisk og kritisk refleksion. Selvevalueringen gennemføres årligt og omfatter både elever og medarbejdere. Det er helt afgørende, at den valgte evalueringsform giver mulighed for en kontinuerlig og systematisk refleksion for at understøtte udviklingsperspektivet og eventuelle resultatkrav. Derfor lægger skolen vægt på, at de involverede parter deltager aktivt i både dataindsamlingen, analysen, refleksionen og ved udarbejdelsen af anbefalinger. Det følgende eksempel viser, hvordan proceduren kan se ud i konkret form. 1. Mål for skolens personalepolitik; lærerkvalifikationer A) Der henvises til skolens personalepolitik. Alle medarbejdere er omfattet af personalepolitikken. Særligt for nye medarbejdere henvises der til procedurerne for nyansatte, herunder opfølgningssamtaler. B) MUS gennemføres regelmæssigt og som minimum hvert andet år. MUS har bl.a. til formål at sikre en løbende udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer under hensyntagen til den enkelte lærers forudsætninger og behov på den ene side og skolens udviklingsplaner på den anden side. 2. Aktiviteter På baggrund af personalepolitikken og MUS vurderes behovet for faglig og pædagogisk ajourføring af den enkelte medarbejder, fx gennem deltagelse i pædagogiske arrangementer (møder, kurser mv.) internt/eksternt eller kollegasupervision. Data, både om behovet for at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter og om de iværksatte efteruddannelsesaktiviteter, samles årligt i et oversigtsskema. 3. Ansvarlig Skolens ledelse er ansvarlig for at afholde MUS, for at sikre at de aftalte efteruddannelsesaktiviteter gennemføres og for at samle data om ajourføringsaktiviteter. I 3, stk. 2 fastsættes det, at skolens procedure skal belyse, hvordan elevernes og kursisternes vurderinger inddrages i tilrettelæggelsen af uddannelsen og undervisningen. Desuden skal det fremgå, hvordan de regelmæssige og ekstraordinære censorindberetninger inddrages, og hvordan eventuelle eksterne evalueringer og erfaringerne med overgangsmønstre til de videregående uddannelser inddrages. De følgende eksempler viser, hvordan proceduren kan se ud i konkret form. Eksempel på procedure til indhentning af elevernes og kursisternes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet, og hvordan vurderingen inddrages 1. Mål for skolens indhentning af elevernes vurdering Det er vigtigt for skolens selvforståelse at få et billede af elevernes/ kursisternes tilfredshed med de valgte tilrettelæggelser af uddannelsesforløbene. Specielt er det vigtigt, at nye tilrettelæggelser og nye fagtilbud vurderes af eleverne/kursisterne umiddelbart efter starten. 10

11 2. Aktiviteter I forbindelse med de semestervise evalueringer indgår tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet som et fast punkt. I forbindelse med nye tilrettelæggelser gennemføres evalueringen som et struktureret interview med hele holdet/ forskellige grupper på holdet. På det grundlag melder faggruppen et samlet billede tilbage til skolens ledelse 3. Ansvar Skolens ledelse har ansvaret for evalueringsplanen og for at inddrage tilfredshedsaspektet i planen. Skolens lærere er ansvarlige for at gennemføre evalueringssamtalen. Skolens ledelse har ansvaret for og forestår gennemførelsen af de undersøgelser, der viser gennemførelsen og eksamensresultatet. 4. Inddragelse i skolens/kursets beslutninger Elevernes/ kursisternes vurdering indgår i en samlet bedømmelse, der også er baseret på gennemførelsesprocent og eksamensresultat. Bedømmelsen publiceres på skolens hjemmeside og indgår ved udvælgelsen af skolens nøgleområder. Eksempel på procedure til inddragelse af indberetninger fra censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer. 1. Mål for skolens indhentning af censorers indberetning Det er vigtigt for skolen at udnytte censorers indberetninger som et eksternt input/evaluering. Endvidere kan den faktiske karaktergivning i sammenhæng med andre data bruges som en indikator på kvaliteten af skolens arbejde. 2. Aktiviteter Eventuelle censorindberetninger inddrages både ved udviklingen af undervisningens organisering og ved planlægningen af medarbejdernes kompetenceudvikling. Hvert år laves der en talmæssig oversigt over karakterfordelingen i de enkelte fag/niveauer. Oversigten kan indgå i en benchmarking med andre skoler/kurser. 3. Ansvar Ledelsen har ansvaret for at gennemføre den statistiske beskrivelse mm. Lærerne har ansvaret for at inddrage censorindberetningerne i udviklingen af undervisningen, mens ledelsen har ansvaret for at sikre muligheder for den nødvendige kompetenceudvikling. 4. Inddragelse Ledelsen har ansvaret for, at censorindberetninger og eventuelle eksterne evalueringer indgår i bedømmelsen af, hvordan rammerne for undervisning fortsat udvikles og efterfølgende indarbejdes som et beslutningsgrundlag i opfølgningsplanen. 11

12 Eksempel på inddragelse af erfaringerne med de uddannedes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser 1. Mål for inddragelse af erfaringer med overgangsmønstre Skolen lægger vægt på, at den undervisning og vejledning, eleverne modtager, fører til, at en høj procentdel af eleverne fortsætter i videregående uddannelse. 2. Aktiviteter Hvert tredje år indhenter skolen oplysning om de tre seneste årganges situation med hensyn til uddannelse og/eller beskæftigelse. De indsamlede data offentliggøres på skolens hjemmeside. Oplysningerne danner grundlag for en vurdering af udviklingen i overgangsmønstret og kan indgå i en benchmarking med andre skoler. Oplysningerne kan endvidere danne basis for et samarbejde med videregående uddannelser om brobygningsaktiviteter af forskellig art. 3. Ansvar Ledelsen har ansvaret for at indhente de relevante oplysninger. Vejlederne er ansvarlige for, at oplysningerne inddrages i det efterfølgende samarbejde med Studievalg 4. Inddragelse i skolens beslutninger Ledelsen er ansvarlig for, at resultaterne inddrages i beslutningerne om, hvordan vejledningen tilrettelægges, og for, at der sker en vurdering af, hvordan undervisningens tilrettelæggelse understøtter elevernes studiekompetence. 5. Opfølgningsplan Af 4 fremgår det, at skolen på grundlag af selvevaluering mindst hvert tredje år skal udarbejde skriftlige opfølgningsplaner, som kan realiseres inden for den gymnasiale lovgivning og de økonomiske rammer for den enkelte uddannelse. Opfølgningsplanen skal hvile på den dokumentation, der er fremkommet i forbindelse med selvevalueringen, og skal indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen og inden for hvilken tidsplan, handlingerne vil blive iværksat. De seneste to opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionen og på institutionens hjemmeside. Opfølgningsplanerne skal ses i sammenhæng med 2, inddragelse af interessenter. Den gode opfølgningsplan bliver til i dialog mellem ledelse, lærere og elever, når fokus er på forhold ved undervisningen og uddannelsens tilrettelæggelse. Den skal være kendt af eleverne, således at de har mulighed for at se, at skolen/lærerne følger op på eventuelle kritikpunkter, ligesom de kan få lejlighed til at kommentere resultaterne. Den brede forankring er en forudsætning for, at en opfølgningsplan kan fungere, og at resultatet kan ses. For at skolen kan vurdere kvaliteten af sin virksomhed, bør den konkretisere og prioritere sine mål. Det kan ske ved, at skolen fastlægger nogle indikatorer og proceskendetegn, der kan vise, i hvilken grad skolen har realiseret sine mål. I forlængelse heraf skal skolen tage stilling til, hvilket dokumentationsgrundlag der er for indikatorerne og proceskendetegnene. 12

13 Fordelen ved både at fastlægge indikatorer og proceskendetegn er, at skolen sikrer sig, at målopfyldelsen både belyses af kvantitative målestokke og kvalitative proceskendetegn. Derudover kan det være en god idé at fastlægge nogle succeskriterier - både succeskriterier for, hvilket niveau der opfattes som ideelt, og hvilket niveau der opfattes som tilstrækkeligt. Succeskriterierne, der er konkrete og evaluerbare mål, kan danne udgangspunkt for en diskussion og vurdering af de faktiske resultater. Eksempler på hårde statistiske indikatorer kan være elevfremmøde, klasseskift, frafald, karakterer, elevernes valg af studieretninger og valgfag og interne evalueringer. Eksempler på bløde procesindikatorer kan være elevengagement, arbejdsdisciplin, selvstændighed og samarbejdsklimaet i klasserne. 6. Dokumentation Ad 5: Institutionen skal altid kunne dokumentere sit system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering og brugen heraf over for Undervisningsministeriet, der kan indhente oplysninger om systemet og kan bestemme, at oplysningerne skal indsendes i elektronisk form, herunder i hvilket format. Ministeriet kan desuden give konkrete påbud om evaluering af andre nøgleområder end de af institutionen valgte og om opfølgning. Dokumentationskravet skal ses i sammenhæng med bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. I henhold til denne lov skal bl.a. følgende oplysninger på en let tilgængelig måde fremgå af skolens hjemmeside på nettet: Fagudbud og læseplaner mv., skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt, gennemsnit af karakterer for elevernes præstationer fordelt på uddannelsestrin (i det omfang, der har medvirket ekstern censur), og desuden gennemførte eksterne evalueringer af kvaliteten af skolens undervisning. Undtaget er oplysninger om enkeltpersoner. Litteraturhenvisninger - Dinna Balling og Camilla Kølsen de Wit (2004): Undervisningsevaluering en håndbog. - Peter Dahler-Larsen (ed.) 2003): Selvevalueringens hvide sejl. - Danmarks Evalueringsinstitut (2005): Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium. - Danmarks Evalueringsinstitut (2005): Kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne - Undervisningsministeriet (2001): KIG - Kvalitetsudvikling i Gymnasiet. - Undervisningsministeriet (1999): Q-90 projektet baggrund, proces og status på erhvervsskolernes kvalitetsprojekt. - Kim Faurschou (2001): Kvalitet i KVU, Afrapportering af FoU-projekt , DEL 13

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22 Præsentation af kvalitetsplanen

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 14 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 2. oktober 2013 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 Formål med og gyldighedsperiode for aftalen Der indgås en resultatlønsaftale mellem bestyrelsen for Ordrup

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Hjemmesidevejledning for udbud af gymnasiale uddannelser (stx, htx, hhx, hf)

Hjemmesidevejledning for udbud af gymnasiale uddannelser (stx, htx, hhx, hf) Hjemmesidevejledning for udbud af gymnasiale uddannelser (stx, htx, hhx, hf) Undervisningsministeriets krav til informationer på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider Hjemmesidevejledning 1 Udbud af

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 -

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - Resultatlønskontrakt mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - 1. Indledning Undervisningsministeriet har ved skrivelse af 1. oktober 2007 bemyndiget bestyrelserne for

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014 Kvalitetsregnskab Kold College 2014 Marts 2015 Kvalitetsregnskab 2014 År 2014 alt i alt Herunder en kort opsamling på kvalitetsaktiviteter i 2014. Løbende igennem året er der blevet gennemført trivselsundersøgelser

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Hjemmesidevejledning for udbud af erhvervsuddannelser 03.12.14

Hjemmesidevejledning for udbud af erhvervsuddannelser 03.12.14 03.12.14 Hjemmesidevejledning for udbud af erhvervsuddannelser (eud, gvu) Undervisningsministeriets krav til informationer på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider Hjemmesidevejledning 1 Udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere