Spørgsmål Grundforløb 1

Transkript

1 Spørgsmål Grundforløb 1 1. Hvad forstås ved en teglbjælke, og hvad er et vederlag? 2. Beskriv den korrekte arbejdsgang for afsyring af udvendig facade mur? 3. Hvad regnes for frostfri dybde for en bygning i Danmark? 4. Hvordan er et Munkeforbandt I opbygget? ( Tegn og forklar ) 5. Hvordan placeres murbindere korrekt / evt. skitse? 6. Hvordan placeres bindere i false med polystyren (flamingo) / evt. skitse. 7. Hvad er længden, bredden og højden på henholdsvis en 1/1, ¾, ½, og en petring i mm? 8. Hvad skal man huske når man mure til en stående fortanding? 9. Hvor dybt skal der udkradses inden fugning? 10. Hvad er en muret pilaster? ( evt. skitse ) 11. Hvad er en muret blænding? ( evt. skitse ) 12. Nævn nogle forskellige bindemidler? 13. Nævn de 4 almindelige KC mørteltyper ( efter styrke ) Hvad betyder de forskellige angivelser? 14. Hvilken mørtel kan anvendes til sokkel puds, hvordan blandes den? 15. Hvilken mørtel kan anvendes til opmuring af enfamiliehuse, hvordan blandes den? 16. Kan man se på emballagen om et stof eller materiale er farligt? Hvis ja, så hvordan? 17. Hvad forstås ved stenmål, pillemål og åbningsmål? ( evt. skitse ) 18. Nævn 3 eller flere instrumenter til bestemmelse af den indbyrdes højdebeliggenhed af punkter. 19. Hvordan konstruere man en 3 inddeling? ( evt. skitse ) 20. Nævn 5 eller flere forbandter?

2 21. Hvor mange mursten går der til 1 m² ½ stensmur? 22. Hvad står C 100/400 for, hvordan blandes det som rummål? 23. Hvad er kalktilpasset mørtel? 24. Hvilke delmaterialer består beton af? 25. Nævn 4 forskellige slags sten, der bruges til betonfremstilling? 26. Hvad er varmeisolering, hvor bruges det? 27. Hvad er fugtisolering, hvor bruges det? 28. Hvad er muretykkelsen på henholdsvis en ½ st. mur, 1/1 st. mur og en hulmur i målestoksforholdet 1:1, 1:5, 1:10 og 1:20? 29. Hvordan udføres pudsearbejde korrekt? 30. Hvordan udføres et længdemål / stenmål? Dato: Navn:

3 Svar Grundforløb 1.) En tegloverlægger består af et ståltegl, hvorpå der er muret et antal skifter. Ved blanke mure bør tegloverliggeren udføres, så den passer ind i murværkets forbandt. Murværket under vederlaget må ikke afsluttes med 1/4-sten i falsen. Tegloverliggeren skal under opmuringen understøttes for mindst hver 60 cm. Understøtningen må først fjernes, når mørtlen i teglbjælken er hærdnet. Ved opmuring af de skifter, der indgår i teglbjælken, er det vigtigt, at alle fuger (også studsfuger) er helt fyldte, og at stenene ikke rokkes efter at mørtlen er suget død. Teglbjælken er ikke kun ståltegl, men 2-4 skifter over stålteglet (afhængig af spændevidde) som er muret i C 100/400 eller KC 20/80/550. Bliver disse grundregler ikke overholdt, vil bjælkens bæreevne blive svækket og tætheden overfor slagregn nedsat. Fugtstandsende lag må ikke indmures i de skifter, der indgår i teglbjælken. Før 1984 var der ikke noget krav om anvendelse af rustfast armering i ydervægge. Mange udvendige teglbjælker fra den tid er udført i sort stål som eventuelt blev svummet. Armeringen er i mange tilfælde begyndt at korrodere. Da stål under korrosion udvides med en faktor 5 vil teglmaterialet blive skudt ud og tegloverliggeren ødelagt. Ny tegloverligger indsættes. Skadede områder ommures. 2.) Der er nye regler for afsyring af nyt murværk. Det viser forsøg gennemført på Teknoloigisk Institut, Murværk. OBS! Hvor der foreligger en vejledning i afsyring fra producenten gælder dén frem for denne vejledning. Nye regler HUSK! Der skal ikke længere for- og eftervandes i forbindelse med afsyring. Syrekoncentrationen skal være svagere end tidligere. 1:20 1. Mur rent! Afsyring kan give farveændringer på mursten og fuger, og syre, der trækker ind i murværket, svækker fugerne og bremser kalkens hærdning. Forsøg derfor at mure så rent, at afsyring helt kan undgås. 2. Forbehandling Børst muren med en tør kost for at fjerne mørtelrester og sørg for, at vandrette og lodrette flader med udkradsede fuger, er børstet rene. Fastsiddende mørtel kan fjernes med et murstensstykke fra stenleverancen. 3. Syreblanding Syren skal være færdigblandet, når den leveres på byggepladsen og må kun forefindes i følgende fortynding: 1 del 30% saltsyre til 20 dele vand (1:20). 3.) Den frostfri dybde for facadefundamenter kan normalt ansættes til 0,90 m under jordoverfladen, dog skal fundamentet støbes på bæredygtig jordlag (moræneler). Ikke bærende lag: opfyld, aflejringer med indhold af organisk materiale (f.eks. tørv og dynd), samt visse særlig fede ler arter. Udgravninger for fundamenterne må ikke uden særlige undersøgelser føres under grundvandsspejlet. 4.)

4 5.) Mindst 4 korrosionsfaste bindere (rustfast stål eller tinbronze) pr. m² eller efter beregning. Den øverste række bindere anbringes i øverste eller næstøverste fuge med indbyrdes afstand mellem binderne på højst 300 mm. Binderne skal lægge vinkelret på murens facade. 6.) Som vist på fig. Max 150 mm fra fals. 7.) Længde bredde højde 1/1 sten ¾ sten ½ sten petring ) For bygninger med højde op til 8,5 m tillades stående fortanding dog uden nærmere eftervisning, når der anbringes Ø 4 mm trådbinder i hvert tredje skifte i fortandingsfugen. 9.) Der skal ved opmuring udkradses inden murermørtlen hærder, i en dybde på 13 mm fra færdig fuge. 10.) Fremspring i murværk. I hele husets højde. 11.) Tilbagespring i murværk. 12.) Kulekalk, Hydratkalk, Cement, Gips, Hydraulisk kalk, murcem 13.) KC 20/80/550 ; KC 35/65/650 ; KC 50/50/700 ; KC 60/40/850 Blanding af henholdsvis kg tørt kalk / kg tørt cement / kg tørt tilslag 14.) C 100/400 blandes i rumfang som 1 del cement til 3 dele grus. 15.) Opmuring: Aggressiv Moderat Passiv alment KC 20/80/550 KC 35/65/650 KC 50/50/700 KK h 20/80/475 KC 35/65/650 KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 35/65/500 K 100/ KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 35/65/500 K 100/

5 16.) JA Indånding Tallet før stregen angiver risiko ved indånding. Jo højere tal, jo højere risiko. Skalaen går fra 00 til 5. Produkter med MAL-koderne 00-, 0-, 1- og 2- må godt bruges indendørs. Produkter med MAL-kode 3- må ifølge de nye regler indendørs kun bruges til gulve samt til vægge i badeværelset. Produkter med koderne 4- og 5- må kun bruges af private udendørs. Kontakt Tallet efter stregen angiver risiko ved kontakt. Jo højere tal, jo højere risiko. Skalaen går fra 1 til 6. Et produkt med MAL-kode -1 er vandig, -3 og -4 betyder syre eller ætsende midler og kræver brug af handsker og beskyttelsesbriller. Produkter mærket med -5 og -6 kan være allergifremkaldende og kræver særlig beskyttelse. 17.) Stenmål = < stenmål < antal sten = antal fuger. Pillemål = > pillemål < antal sten = antal fuger - 1 fuge Åbningsmål = < åbningsmål > antal sten = antal fuger + 1 fuge 18.) Vaterpas og retskede, nivelleringsinstrument, Cowley, vand/haveslange og laserinstrument. 19.) 20 mm mm 20.) Krydsforbandt, Løberforbandt I og II, Munkeforbandt I og II, Engelsk forbandt, Frederiksberg forbandt. 21.) 63 sten pr m² halvstensmur. 22.) C 100/400 står for 100 kg tørt cement til 400 kg tørt tilslag (grus) = rummål 1 del cement til 3 dele grus. 23.) Mørtel fremstillet af hydratkalk eller vådlæsket kalk, sand og vand dvs. tilslag (sand / grus) blandet med en nøjagtig mængde kulekalk f.eks. 3,5 % ; 5,1 % ; 6,6 % ; 7,5 % ; 9 % eller efter bestilling. Kalkmørtel har kalk som eneste bindemiddel, og hærdningen kræver tilgang af luft. 24.) Beton består af cement, sand, sten og vand. Disse bestanddele blandes i forhold, som afhænger af det arbejde, der skal udføres. 25.) Betongrus 0,06 8 mm ; Ærtestensgrus 0,06 16 mm ; Perlesten 2 8 mm ; Ærtesten 8 16 mm eller Nøddesten mm

6 26.) Varmeisolerings materialer kan være rockwool, glasuld eller polystyren (flamingo). Det anvendes til isolering af terrændæk, false og hulemure. Så lovkravet om varmetransmissionskoefficienten i de forskellige konstruktioner kan overholdes. 27.) Fugtisolerings materiale kan være murpap, plastic eller forskellige typer af fugtspærre. Det anvendes til spærring for fugt de steder i konstruktionerne, hvor man skal holde konstruktionen tør. Fugtspærre kan være 100 % vand / vindtæt andre typer kan vær diffusionsåben / ikke damptæt, så derfor er det vigtigt at følge normer, regler og producenternes anvisninger. 28.) EMNE Virkeligheden 1:1 1 : 20 1 : 10 1 : 5 1/1 STEN = 228 MM 11,4 MM 22,8 MM 45,6 MM ¾ STEN = 168 MM 8,4 MM 16,8 MM 33,6 MM ½ STEN = 108 MM 5,4 MM 10,8 MM 21,6 MM ¼ STEN = 48 MM 2,4 MM 4,8 MM 9,6 MM HØJDE = 54 MM 2,7 MM 5,4 MM 10,8 MM Fuge = 12 MM 0,6 MM 1,2 MM 2,4 MM 3 skifter = 200 mm 10 MM 20 mm 40 mm 29.) Pudsning generelt: Antallet af pudstyper er meget stort, og mørtelsammensætning, lagtykkelse og arbejdsteknik kan variere inden for vide grænser, og en systematisk beskrivelse med gruppering efter fælles karaktertræk er derfor ikke let. Det er yderst vigtigt, at der aldring anvendes tilsætningsstoffer - luft, plastbinder osv. - i mørtlerne, uden godkendelse. Puds af denne type anvendes normalt med en lagtykkelse på 8-15 mm og kan betegnes som gængs. Ved gængs pudsning får underlaget først en grundbehandling bestående i, at der påføres et tyndt mørtellag. Dernæst påføres den egentlige pudsmørtel i en eller flere omgange, indtil den ønskede tykkelse er nået. Til slut påføres der så som regel endnu et tyndt mørtellag, f.eks. finpuds. Disse tre arbejdsoperationer bliver altid udført med tre forskellige mørtler, og pudset opbygges på den måde af tre forskellige mørtler, som her bliver kaldt grundingslag, grovpuds og slutpuds. Arbejdet er opdelt i følgende 4 trin: Forbehandling: Underlagets forbehandling spiller en lige så stor rolle som mørtellagenes sammensætning. Underlaget skal være nogenlunde jævnt, rent og have en vis sugeevne. Fremspringende grater, udragende jernender, søm og lignende fjernes. Grove fordybninger udfyldes enten ved indmuring af teglstykker eller med mørtel alene. Alt løst materiale fra mørtelklatter og sandkorn til fint støve skal fjernes ved kostning, spuling eller begge dele. Ved spuling af overfladen reguleres tillige sugeevnen, som ikke må være for stor, men heller ikke helt ophæves. Yderligere skal sugeevnen helst være ens i alle områder. Materialer som letklinkerbeton, hårdtbrændte mursten og meget tæt beton suger så lidt, at de ikke tåler vanding før pudsning. Hovedreglen er dog, at der skal vandes. Vanding skal udføres fra slange med spreder og pudsning igangsættes, så snart overfladen er mat-fugtig og svagt sugende. Pudsning af flader, der er blanke af vand, vil ikke lykkes. Grundingslag: Grundingslaget skal først og fremmest sikre vedhæftningen mellem puds og underlag. Dernæst skal det regulere sugningen, især fra stærkt sugende underlag som porebeton og letbrændt tegl og fra "lidet" eller ikke-sugende underlag som tæt beton. Reguleringen skal også gælde uensartetheder i underlagets sugeevne, f.eks. forskelle i murstens og mørtelsugning eller forskelle fra sten til sten i samme mur. Er underlaget af et svagt materiale, kan grundingslaget måske forstærke dets overflade. Grundingslaget opdeles i tyndgrunding og grovgrunding. Dersom underlaget er nogenlunde jævnt, skal der tyndgrundes. Tyndgrunding kan udføres med kost. Dersom underlaget er ujævnt, skal der grovgrundes. Grovgrunding skal kastes eller sprøjtes på. Mørtel til grunding er beskrevet under menupunktet Mørtel - Anvendelse. Grovpuds:

7 Grovpudset har som hovedopgave at udfylde underlagets fordybninger og gøre fladen plan. Grovpudslaget bliver derfor langt det tykkeste af de tre lag, og får derfor hovedparten af ansvaret for væggens beskyttelse mod alle de påvirkninger, den kan komme ud for. Grovpudset skal tillige - sammen med grundingslaget - regulere afsugningen fra slutpudset, således at det får en ensartet struktur og farve. Grundingslag og grovpuds kaldes samlet for underpuds. Grovpudslagets mørtel kan trækkes, kastes eller sprøjtes på, og udføres normalt i en tykkelse på mm. Grovpudslagets overflade skal være plan. Sandet i grovpudsmørtlerne skal helst være groft med korn op til 4 mm i tværmål, de groveste korn bør dog ikke have tværmål, der ligger over halvdelen af pudslagets tykkelse. Mørtel til grovpuds er beskrevet under menupunktet Mørtel - Anvendelse. Slutpuds: Slutpudset er det sidste lag, og da det er den afsluttende behandling af væggen eller loftet, skal behandlingen gennemføres sådan, at den færdige overflade tilfredsstiller kravene om jævnhed, struktur, glans og farve. Slutpudslagets mørtel trækkes i reglen på med stålbræt. Slutpuds eller finpuds må først påføres oven på grovpuds, når dette er 1-5 døgn gammelt. Er overfladen for tør, må den vandes først. Efter at mørtlen er trukket på i et meget tyndt lag, udjævnes (filtses) den med et filtsebræt. Slutpudslagets mørtel skal være svagere end grovpudsmørtlen. Sandet i slutpudsmørtlen skal være fint med korn op til 1-2 mm afhængig af lagtykkelsen. 30.) I 1 : 10 er en 1/4 st. + fuge = 4,8 + 1,2 = 6 mm, dette er murværkets mindste mål, som afsættes ud af måleskabelonen. HUSK DET SKAL VÆRE FORTLØBENDE MÅL, dvs. 6 ; 12, 18 ; 24 ;30 ; 36 ; osv. Herved sker der færre fejlmål. Måleskabelonen kopieres. Dvs. afsættes på et andet stykke papir, som herefter forskydes 1,2 mm i forhold til den første måleskabelon. Og den færdige måleskabelon tegnes færdig, som herunder. Typisk udføres måleskabelonen i højden 6 mm. Det udføres på samme måde, uanset om det er i virkelighedens mål 1 : 1, tegningsmål, 1 : 5, 1 : 10 eller 1 : 20. Det er kun omregningen af målestoksforholdende der er forskellige.