VIDEN DER VIRKER - SYDFYNS FREMTID STRATEGI LÆRING INNOVATION og LEDELSE

Transkript

1 VIDEN DER VIRKER - SYDFYNS FREMTID STRATEGI 2018 LÆRING INNOVATION og LEDELSE

2 Indhold Indhold... 2 Strategien vores strategiske valg... 3 Begrundelser for vores strategiske valg... 4 Mål - Hvad skal strategien føre til?... 5 Eksekvering hvordan bliver strategien en realitet?... 6 Bilag... 7 Målsætninger for 2018 og historik... 7 Vores produktmix VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 2

3 Strategien vores strategiske valg Skolens konkurrencefokus Vi konkurrerer i de fire sydfynske kommuner og Nyborg kommune. Vi henvender os primært til årige, der er uddannelsesparate. På kursusmarkedet dog op til 60 år. På EUD er uddannelsesudbuddet på slutniveau uændret. Indgangen til uddannelserne sker gen- nem 3 nye hovedområder 1. handel, kontor og forretningsservice 2. Fødevarer, jordbrug og op- levelser 3. Teknologi, byggeri og transport. Fra 2015 udbydes EUX i 4 linjer 1. Metal, 2. El, 3. Byggeri, 4. Business. Vi optager kun elever som opfylder adgangskravene til EUD. På HHX og HTX reduceres antallet af studieretninger til henholdsvis seks på HHX og fire på HTX. Det faglige niveau hæves. De erhvervsgymnasiale uddannelser i Svendborg er adgangsgivende til videregående uddannelse og kræver normalt ikke gymnasial supplering. Kursuscenteret udbyder kun indtægtsdækket virksomhed. Kursuscenteret fokuserer, i tæt sam- arbejde med kommuner og jobcentre, på aktiviteter der skal gøre borgere uddannelsesparate. Kursuscentret varetager også samarbejdet med produktionsskolerne om Den kombinerede ungdomsuddannelse. Vi går positivt ind i samarbejdet om Campus i Faaborg, og vi arbejder aktivt for at EUD10 bliver et attraktivt tilbud til motiverede elever. Skolens vinderstrategi Potentielle elever vælger skolen, fordi de ved, at skolen fokuserer meget stærkt på læring, inno- vation og ledelse. Eleverne ved, at deres fulde potentiale for læring har gode betingelser på sko- len, fordi skolens lærere er dybt optaget af at gøre elever så dygtige, som de overhovedet kan blive. Eleverne ved også, at de meget efterspurgte innovations- og ledelseskompetencer vil stil- le dem stærkt på et konkurrencepræget arbejdsmarked. Skolens prioriteringer Vi anvender primært vores ressourcer på kompetenceudvikling af eksisterende lærere og lede- re. Alle skal have høj kompetence i synlig læring, innovation og ledelse. Alle lærere skal mestre de væsentligste værktøjer i Synlig læring; herunder at sætte klare mål og give og modtage feed- back på allerhøjeste niveau. Lærerne indarbejder læringsmuligheder i innovation og ledelse i al- le forløb, hvor det er muligt. Hvis de rette kompetencer ikke findes, eller ikke kan udvikles i eg- ne rækker, vil vi rekruttere nye lærere med stærke lærings-, innovations- eller ledelsesprofiler. Vi er sikre på, at ny teknologi vil spille en stigende rolle for effektiv læring i fremtiden. Derfor vil investering i ny teknologi være prioriteret. VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 3

4 Begrundelser for vores strategiske valg Konkurrencefokus Vi optager kun elever der opfylder adgangskravene, fordi det hænger naturligt sammen med vores vinderstrategi, som handler om læring, og fordi vi vil være kendt/ brandet som skolen for unge, der vil noget med deres skolegang. Vi har dyb respekt for det socialpædagogiske arbejde, men det er ikke en del af den ordinære skoles dna. Vi placerer derfor alle aktiviteter, der skal gøre elever uddannelsesparate i kursus- centeret. Vi hæver også niveauet på gymnasierne. Vi tror på budskabet om en adgangsgivende gymnasie- uddannelse, som ikke skal opgraderes efterfølgende via GSK. Vinderstrategi Vi satser på Synlig læring, dels fordi der er nationalt fokus herpå (eleverne skal blive så dygtige de kan eksternt politisk pres/trussel), og dels fordi skolen har været hurtigt ude og tilegnet sig viden herom (indre styrke) i Finland og Canada og gennem deltagelse i de første konferencer om synlig læring her i landet. På ledelsessiden har vi stærke pædagogiske kompetencer, som vi skal udnytte (indre styrke). Universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner er også ved at hæve kravene, og det vil spille tilbage på de ungdomsuddannelser, som ikke sikrer gode læringsresultater og dermed adgang til videre uddannelse (en trussel vi må imødegå). In- novation er nærmest et nationalt must, som indgår i stort set alle fagbilag og bekendtgørel- ser. Ledelse er valgt fordi, undersøgelser peger på, at eleverne i stigende grad vil finde leder- gerningen attraktiv, og fordi vi stort set har hele den bane for os selv (ekstern mulighed) det giver en stærk positionering. Læring er en god dagsorden med et fællesskabspotentiale, der kan styrke en kun svagt implementeret ledelse- samarbejdskultur (indre svaghed). Prioritering Det siger næsten sig selv, at vi må koncentrere langt de fleste ressourcer på kompetenceudvik- ling og rekruttering. Vi kan ikke vinde læringspokalen uden at have de bedste lærere på alle pladser. Det er stensikkert, at IT kommer til at spille en større rolle i læringen. Inden for den strategiske horisont (2018) vil det være naturligt at arbejde med flipped classroom. Lærerrol- len vil ændres meget markant, når stort set alle tænkelige lektioner vil være tilgængelige på nettet, frit og i høj kvalitet. Det skal udnyttes, og vi skal være proaktive i den udvikling. Det skal i øvrigt også indgå i kompetenceudviklingen og rekrutteringen. VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 4

5 Mål - Hvad skal strategien føre til? Skolens målsætninger for 2018 Vi vil være en skole med klare og tydelige tegn på, at alle elever lærer så meget de kan. Vi vil have flere elever. Skolens andel af det samlede gymnasieoptag i Svendborg skal udgøre mindst 50%. På teknisk EUD skal elevoptaget i 2018 være på 972 elever og på merkantil EUD på 252 elever. Vi skal være en økonomisk stærk skole. Det ses ved en overskudsgrad på mindst 2% og en soliditetsgrad på over 20%. Skolen er en attraktiv arbejdsplads, idet den samlede score for social kapital er mindst 12,4. Efteruddannelse udgør i gennemsnit mindst 5 dage pr. medarbej- der pr. år. VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 5

6 Eksekvering hvordan bliver strategien en realitet? Skolens prioriteringer skal forfølges og forretningssystemet tilpasses strategien. Der etableres der- for 5 projektgrupper, som har netop dette til opgave. Kommunikationsindsatsen er egentlig en driftsopgave, men er medtaget her for at præcisere sammenhængen mellem strategien og kommu- nikationsarbejdet. Projekt Sponsor P- leder P- medarb. Fokus 1. Læring DIR Klare mål og Feed Back (Synlig læring) 2. Ledelse DIR Ledelseslæring ind i undervisningen 3. Innovation DIR Innovationslæring ind i undervisningen 4. Forretningssystem FBR/BA JJA Kulturforandring, kompetenceudvikling 5. Kommunikation DIR LR Branding + intern/ekstern komm. Tabel 1 Projektgrupper med ansvar for eksekvering af strategi 2018 Sponsorrollen varetages af direktionsmedlemmer (afdelingsdirektører). Projektledere findes ved internt og eksternt opslag. Projektmedarbejdere udpeges efter indstilling fra projektleder og efter kompetence ift. projektet. Proces Projektledere til de første projekter ansættes september-december, og uddannes efterfølgende i projektledelse. Projektorganisering for de første projekter er på plads ultimo november Første projekt igangsættes januar 2015 Timing og økonomi Principskitse for projekternes timing og økonomi er vist i hovedtræk nedenfor. Den faktiske timing og økonomi fastlægges i de enkelte projekter. Projekt Tot Læring 1,00 1,00 1,00 1,00 4,00 Ledelse 0,50 0,50 0,25 1,25 Innovation 0, ,00 Forretningssystem 0,40 0,40 Kommunikation 1,80 1,50 1,50 1,50 6,30 Projektfaser: I alt 3,2 3,5 3,5 2,95 12,15 Ideudvikling Udvikling Implementering Opfølgning VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 6

7 Bilag Målsætninger for 2018 og historik Læring I 2018 skal vi på HHX og HTX have det højeste eksamensgennemsnit blandt de fynske erhvervs- gymnasier og vores løfteevne skal være signifikant over 0,2. Historik og målsætninger er vist grafisk nedenfor. Det er nyt at arbejde med mål for karakter og løfteevne, så målsætningerne skal mere ses som en ønsket retning (en stigning) end et absolut måltal. Kilde: UNI- C Data & Analyse. Løfteevne er et udtryk for skolens evne til at opnå højere karakterer end sammenlignelige sko- ler (differencen ml. skolens eksamenskarakter og en socioøkonomisk referencekarakter). En løfteevne på 0,2 betyder at sko- lens gennemsnitskarakter ligger 0,2 over sammenlignelige skoler. På erhvervsuddannelserne skal vi have tilsvarende målsætninger vedr. læring. Data herfor er under udarbejdelse. Nyoptag på EUD EUD- reformens målsætning er, at mindst 25 % af en årgang skal vælge EUD efter folkeskolen i 2020 og 30 % i Reformen ventes at få positiv effekt og størst effekt på de yngste alders- grupper. Der fastlægges derfor følgende forventninger til stigninger i optag pr. aldersgruppe pr. år (det samlede optag 10. kl., grundforløb og EUX) frem mod 2018: En stigning for de årige på 20%, for de årige på 6%, for de årige på 4% og for de årige på 3%. For aldersgruppen årige forventes ingen ændring. Fremskrivningen af det samlede årlige elevoptag, baseret på ovenstående forventninger, frem- går af Figur 1 og Figur 2 nedenfor. VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 7

8 Figur 1 Realiseret og forventet elevoptag på teknisk EUD Figur 2 Realiseret og forventet elevoptag på merkantil EUD VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 8

9 Nyoptag på HHX og HTX Nyoptaget på HHX og HTX tilsammen skal i 2018 udgøre 50 % af det samlede gymnasieoptag i Svendborg i UU- center Sydfyns dækningsområde. Målet er ambitiøst men realistisk, idet skolen havde denne markedsandel i Når målsætningen omskrives til absolutte tal fås nedenstående udvikling. Figur 3 Realiseret og forventet elevoptag på erhvervsgymnasierne Overskudsgrad og soliditet Overskudsgrad og soliditet er centrale økonomiske mål for skolens evne til at agere frit og uaf- hængigt i beslutninger af væsentlig økonomisk betydning for skolens drift. Skolens nuværende økonomiske situation skal forbedres for at opnå denne frihed og uafhængighed. Vi ønsker at øge overskudsgraden til 2% og soliditetsgraden til 20% frem mod Det skal ske ved et øget elevoptag, og ved at vi bliver mere produktive og ved frasalg af overkapaciteten på ejendom. Den ønskede udvikling i overskudsgrad og soliditetsgrad er vist nedenfor i Figur 4 og Figur 5. Den ekstraordinære stigning i overskudsgraden i 2015 forventes som følge af aftalt salg af ejen- dom til SOSU- skolen i 2015, der forventes at give et overskud på godt 10 mio. kr. Dette salg af- spejler sig tilsvarende i soliditetsgraden. Provenuet ved salget planlægges primært anvendt til nedbringelse af prioritetsgæld i ejendommene. VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 9

10 Figur 4 Realiseret og forventet overskudsgrad Figur 5 Realiseret og forventet soliditetsgrad VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 10

11 Social kapital Skolens sociale kapital skal være mindst 12,4 i Høj social kapital kræver at 3 forhold er til stede. 1) En høj grad af indbyrdes tillid i hele organisationen, 2) en oplevelse af retfærdighed, og at tingene går ordentligt til, 3) en evne til at samarbejde godt om kerneopgaven. I mange af de undersøgelser, der er gennemført i Danmark, har arbejdspladser med rigtig høj social kapital ligget på point. Gennemsnittet for Danmark er aktuelt på 10,2 point på den officielle skala fra branchearbejdsmiljørådet (BAR), der er vist i Tabel 2 nedenfor: Score Tolkning 0,0-8,0 Meget lav social kapital 8,1-10,1 Lidt under gennemsnittet for Danmark 10,2 Gennemsnittet for Danmark 10,3-12,3 Lidt over gennemsnittet for Danmark 12,4-16,0 Meget høj social kapital Tabel 2 Kilde: BrancheArbejdsmiljøRådet, 2013 Den seneste måling på skolen er foretaget i efteråret Målingerne blev gennenmført i en af SU besluttet ikke- anonym mundtlig og dialogorienteret proces, og resultatet er et vægtet gennemsnit på 11,4. 11,4 er et godt resultat af den kvantitative måling, men det har også været påpeget at målingen ikke gav plads til at udtrykke alle facetter af medarbejdernes trivsel. Det arbejdes der p.t. med i SU- regi. Erhvervsgymnasierne og to afdelinger på teknisk EUD indgår ikke i målingen. Der er i stedet gennemført andre trivselsrettede aktiviteter. Resultatet for de deltagende områder er vist i Fejl! Henvisningskilden blev ikke fundet. nedenfor. Som det ses er gennemsnittet af den eksisterende måling på 11,4. Dette ønskes øget til 12,4, som svarer til meget høj social kapital på den officielle skala. Afdeling Antal Score Ledelsen 23 9,7 Fællesadministrationen 33 11,1 Bygningsforvaltningen 15 12,2 Tekniske erhvervsuddannelser 62 10,5 Merkantile erhvervsuddannelser 27 12,6 Uddata 22 13,6 Kursuscenter 8 13,2 Gennemsnit ,4 Tabel 3 Resultat af social kapital måling i efteråret 2013 VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 11

12 Vores produktmix EUD Nedenfor i Tabel 3 er udbuddet af grund- og hovedforløb på EUD specificeret: INDGANGE OG UDDANNELSER inden for erhvervsuddannelserne Indgang / grund- forløb Produktion og udvikling (PU) Bygge og anlæg (BA) Strøm, styring og IT (SS) Bil, fly og andre transportmidler (BF) Mad til menne- sker (MM) Merkantil Er- hvervs- uddannelse (MK) Hovedforløb Udbudte specialer Smed (SM) Smed (rustfri og aluminium), Klejnsmed, Smed (bear- bejdning trin 1), Svejser Skibsmontør (SK) Skibsmontør, Industrimontør trin 1 Industritekniker (MA) Murer (MU) Træfagenes byg- ge- uddannelse (TØ) Snedkeruddan- nelsen (SN) Maskinsnedker (SN) Bygningsmaler (ML) Elektriker (EL) Teknisk Design (TD) Personvognsme- kaniker (AU) Industritekniker (Produktion), Industritekniker (Maskin) Alutømrer, Tømrer, Gulvlægger Bygningssnedker, møbelsnedker, Træoperatør døre og vinduer trin 1, træoperatør møbel trin 1, Bygnings- montør trin 1 Maskinsnedker, Produktionsassistent døre og vinduer trin 1, Produktionsassistent møbel trin 1 Bygningsmaler Installationsteknik Teknisk Design, Industriel Produktion, Teknisk Designer (Bygge Anlæg) Personvognsmekaniker, Personvognsmontør trin 1 Ernæringsassi- Ernæringsassistent, Ernæringshjælper trin 1 stent (ER) Gastronom (CA) Cater, Gastronomassistent trin 1 Kontoruddannel- se med speciale (OA) Detailhandel med speciale (DE) Offentlig Administration Dekoratør Tabel 3 Aktuelle indgange og uddannelser inden for EUD VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 12

13 Udover det nuværende udbud af uddannelser på EUD, som specificeret i Tabel 3, forventes det som følge af EUD- reformen, der indføres fra august 2015, at udbuddet suppleres med EUX og EUD10. Erhvervsgymnasierne Erhvervsgymnasierne forventes at udbyde følgende studieretninger, idet der er lagt vægt på studieretningernes relevans og studiekompetence ved sammensætningen: HHX med følgende studieretninger Innovation & Iværksætteri (Afsætning, Virksomhedsøkonomi & Innovation) Sport, Event og Management (Afsætning, Virksomhedsøkonomi & Idræt) USA & Internationalisering (Afsætning, International økonomi & Kulturforståelse) Business & Matematik (Virksomhedsøkonomi, Matematik & Finansiering) Klassisk (Afsætning, Virksomhedsøkonomi & Organisation) HTX med følgende studieretninger BIO- TEK (Bioteknologi, Matematik og Idéhistorie) MAT- FYS (Matematik, Fysik, Astronomi) MAT- IT (Matematik, Informationsteknologi, Programmering) TEK- DES (Teknologi, Design, Innovation) VIDEN DER VIRKER SYDFYNS FREMTID 13