Sundhedsberedskabsplan

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan 28. november

2 Aktivering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning Djursland. Sundheds- og omsorgschefen på tlf (døgnbemandet) Sundheds- og omsorgschefen aktiverer sundhedsberedskabets ledelse samt medarbejdere. Se endvidere afsnit 1.3 aktivering af sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabet kan aktiveres på foranledning af udmeldinger fra: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne. Region Midtjyllands AMK funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Borgmesteren eller dennes stedfortræder. Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder. Sundheds- og Omsorgschefen eller dennes stedfortræder. Denne Sundhedsberedskabsplan kan findes i kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem (Acadre) sag nr.13/33826 og på hjemmesiden 2

3 Syddjurs Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013 Indholdsfortegnelse 3 INDLEDNING 4 Lovgrundlag 4 Formål 4 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen 5 1. KRISESTYRINGSORGANISERINGEN 6 1. Indledning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Informationshåndtering Koordination og samarbejde Krisekommunikation INDSATSPLANER, INSTRUKSER OG ACTION CARDS Indsatsplaner CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme) Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Instrukser Action Cards SUPPLERENDE AKTIVITETER Uddannelsesaktiviteter Øvelsesaktivitet Evalueringskoncept Risiko- og sårbarhedsvurdering 58 BILAG 59 Bilag 1: Kontaktoplysninger for sundhedsberedskabet 59 Bilag 2: Oversigt over personale og køretøjer 64 Bilag 3: Oversigt over plejeboligcentre ved nødhusning 65 Bilag 4: Risiko- og sårbarhedsanalyse 66 Bilag 5: Logbog 67 Bilag 6: Blanket til status og situationsrapporter 68 3

4 Indledning Sundhedsberedskabsplanen skal ses i sammenhæng med Syddjurs Kommunes samlede helhedsorienterede beredskabsplan, regionale beredskabsplaner og det præhospitale beredskab. Sundhedsberedskabsplanen er endvidere koordineret med nabokommunernes beredskabsplaner samt samordnet med regionen. Der er i Sundhedskoordinationsudvalget juni 2013 vedtaget en ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet om sundhedsberedskabet mellem region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen. Herunder bl.a. harmonisering af planer, processer, fælles opgaver mv., og at kommunerne udpeger massevaccinationscentre, opretter regionale karantænecentre samt psykosociale støttecentre. Sundhedsberedskabsplanen skal skabe grundlag for en koordineret indsats i en ekstraordinær situation samt sikre koordineret anvendelse af sundhedsmæssige ressourcer. Planlægningen skal medvirke til, at Syddjurs Kommune også i en beredskabssituation vil være i stand til at løse almindelige sundhedsopgaver. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af en risiko- og sårbarhedsanalyse. I kommunens beredskabsplan findes der en række indsatsplaner for håndtering af naturkatastrofer, forsyningssvigt m.m. Formålet med nærværende sundhedsberedskabsplan er alene at planlægge for de sundhedsberedskabsmæssige hændelser, som Syddjurs Kommune kan stilles overfor. Eksempler på dette er svigt i forsyningssikkerheden, masseudskrivning fra regionens sygehuse, massevaccinationsbehov, aflastning af sygehusene, plejeopgaver ved eksempelvis hedebølge. Sundhedsberedskabsplanen er vedtaget af Byrådet den 28 nov 2013 Bilagene tilknyttet planen vil løbende blive opdateret ved ændringer i telefonnumre m.m. Lovgrundlag Kommuner skal i henhold til gældende lovgivning udarbejde en sundhedsberedskabsplan mindst én gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabsplanen skal til høring i nabokommunerne, Region Midt, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Følgende love og bekendtgørelser udgør retsgrundlaget for sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsloven Epidemiloven Beredskabsloven Lægemiddelloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Formål Regionsråd og kommunalbestyrelse skal ifølge lovgivningen udarbejde og vedtage en sundhedsberedskabsplan. Formålet er at give ledelse og medarbejdere et praktisk redskab, når beredskabshændelser skal håndteres, ligesom det bør fremgå af planen, hvordan bl.a. uddannelse, øvelser og evalueringer gennemføres. Sundhedsberedskabsplanen skal beskrive, hvordan krisestyring på området skal foregå, og hvordan det afhjælpende beredskab skal iværksættes, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke er tilstrækkelige. 4

5 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen er overordnet inddelt i tre dele: 1) Krisestyringsorganiseringen, der indeholder overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af kommunens sundhedsberedskab, kerneopgaver, samt rolle- og ansvarsfordeling 2) Indsatsplaner, herunder instrukser og Action Cards, der udgør den operative del af planen med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner mv. 3) Appendiks, der indeholder beskrivelse af de elementer, der jf. loven skal indgå i planlægningen, men som ikke anvendes i akutte situationer (fx plan for uddannelses- og øvelsesaktivitet, evalueringer samt risiko- og sårbarhedsvurdering) 5

6 1. Krisestyringsorganiseringen 1. Indledning Denne del indeholder overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af kommunens sundhedsberedskab, kerneopgaver, samt rolle- og ansvarsfordeling. Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Formål med sundhedsberedskabsplanen (Kort beskrivelse af målsætning med sundhedsberedskabet) Planens præmisser (Planen bør være baseret på sektoransvar-, lighedsog nærhedsprincippet) Sundhedsberedskabets delplan har sammen med interne oversigter og operative indsatsplaner mv. det formål at skabe forudsætning for, at sundhedsberedskabsopgaver kan løses rationelt. Beredskabsplanen bygger på sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den forvaltning, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer. Derudover indebærer nærhedsprincippet, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. Gyldighedsområde (Præcisering af, hvilke dele af organisationen, der er omfattet af planen) Ajourføring og afprøvning (Hvem har ansvaret for dette, og hvor ofte det finder sted) Delplanen er gældende for alle ansatte i direktionsområderne sundhed og omsorg, samt familie og institution. Sundhed og omsorgschefen er ansvarlig for at denne delplan med tilhørende operative indsatsplaner, instrukser og bilag til forvaltningens interne brug holdes ajour. Delplanen skal revideres af kommunalbestyrelsen mindst en gang i hver valgperiode sammen med den samlede beredskabsplan, og derudover skal planen ajourføres eller revideres når: - Lovgivningen stiller krav om det - Der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt - Erfaringer fra hændelser, øvelser eller risikoog sårbarhedsanalyse tilsiger det - Ændring af forvaltningens organisation eller ansvarsområder Redningsberedskabet vil tilstræbe, at der hvert andet år afholdes en krisestyringsøvelse, hvor et eller flere specifikke scenarier afprøves, og hvor de berørte forvaltninger og institutioner deltager på ledelsesni- 6

7 veau. Det tilstræbes, at der en gang årligt if. med kontrol og ajourføring af delplanens alarmeringsinstrukser og telefonlister foretages en alarmeringsøvelse af nøglepersoner ved Sundhedsberedskabet og de tilhørende institutioner. 1.1 Overordnede opgaver Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Kort oplistning af de overordnede situationer og opgavetyper, der er planlagt for på baggrund af risiko- og sårbarhedsvurderingen Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehuse. Samarbejde med regionen i krisesituationer omkring sundhedsfaglige opgaver. Sende forbindelsesofficer til den lokale beredskabsstab, såfremt denne nedsættes og kommunen indkaldes Sundhedsberedskabsplanen indeholder også en udførlig beskrivelse af indsatsplaner, instrukser og action Cards gældende for de oplistede opgaver. Samarbejde med omkringliggende kommuner i krisesituationer. Varetage hygiejniske foranstaltninger samt forebygge infektioner og epidemiske sygdomme. Forskellige plejeopgaver, f.eks. i forbindelse med hedebølge og lignende. Yde omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp. Tilvejebringe ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr Information om situationen og forholdsregler til institutioner i kommunen Sikre opretholdelse af kommunens øvrige kritiske funktioner på sundhedsområdet herunder vurdere hvilke opgaver, der anses for kritiske, og planlægge 7

8 for hvordan man sikrer fortsat drift på de på gældende områder. 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Beskrivelse af organiseringen af kommunens sundhedsberedskab (Præcisering af ansvar, roller og kobling til kommunens øvrige beredskab) De kommunale opgaver i beredskabet omfatter bl.a. hjemmepleje, hjemmesygepleje og sundhedspleje for børn og unge. Regionens opgaver omfatter planlægning i forhold til og inddragelse af praksissektoren, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykologer m.m. Sundhedsberedskabsplanen er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i området for Sundhed, Ældre og Social. Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består med reference til direktøren for Sundhed, Ældre og Social af: Hvem indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet? Sundhedsberedskabsledelsen: Sundheds og omsorgschefen Socialchefen Dagtilbudschefen Skolechefen Familiechefen Personalechefen Beredskabschefen Sundheds og omsorgschefen indkalder ledelsen af sundhedsberedskabet ved ekstraordinære hændelser. Ledelsen af sundhedsberedskabet tager de nødvendige initiativer og beslutninger vedr. indsatsen på det berørte område med henblik på, at den pågældende situation afhjælpes bedst og hurtigst muligt. Sundhedsberedskabets ledelse koordinerer det samlede sundhedspersonale. I den forbindelse kan eventuelle omrokeringer imellem de forskellige institutioner blive aktuel. Ligeledes kan der blive tale om midlertidig lukning af afdelinger mv. Hvem indgår operativt i sundhedsberedskabet? Til støtte for Sundhedsberedskabets ledelse etableres der en sekretariatsstab, der holder tæt kontakt med Sundhedsberedskabets ledelse og formidler de be- 8

9 slutninger, som ledelsen træffer. Derudover bistår de i øvrigt ledelsen med praktisk og administrativ støtte efter behov. Lederen af sekretariatsstaben leder de opgaver, der delegeres til krisestaben. Alle kommunens medarbejdere har beredskabspligt. I henhold til beredskabslovens 57 skal alle offentlige ansatte, samt ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner udføre de opgaver indenfor redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Dvs. at medarbejderne er forpligtiget til at deltage i den civile sektors beredskab. Dette kan betyde, at der i en beredskabssituation kan foretages omlægninger og udvidelser af den enkelte medarbejders arbejdstid m.v. i det omfang, det er nødvendigt. I Syddjurs Kommune er der ansat tandlæger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og sundhedskonsulenter, samt fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedspersonale og psykologer. Kommunen har døgndækning for så vidt angår sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Alle ansatte med en sundhedsfaglig baggrund har pligt til at møde, når sundhedsberedskabet vurderer det nødvendigt Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Modtagelse af varsler og alarmer mv. (Hvor kan varsler og alarmeringer komme fra? borgere, region, praksis, embedslæger etc.) Modtagelse af varsler og alarmer kan komme mange steder fra, og det vil ikke være muligt at lave en komplet oversigt. Overordnet inddeles aktiveringen af sundhedsberedskabet derfor i to: hændelser, hvor alarmeringen kommer eksternt i forhold til direktørområdet hændelser, hvor alarmeringen kommer internt i forhold til direktørområdet Ved hændelser, hvor alarmeringen kommer eksternt, 1 57 i lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 (Beredskabsloven) 9

10 vil alarmen typisk komme fra politiet, beredskabschefen, embedslægen, Regionen eller andre kommuner. Ved hændelser, hvor alarmeringen kommer internt, kontaktes den respektive afdelingschef af dennes afdelingsleder/centerleder/institutionsleder. Afdelingschefen informerer direktøren om hændelsen. Borgerhenvendelser vil typisk ske til enten politi eller hjemmepleje. Borgerhenvendelser er således et led længere ude i aktiveringsproceduren og er derfor ikke særskilt nævnt i forbindelse med alle de instanser, som man kunne tænke sig, de ville henvende sig til. Sker alarmeringen om aftenen, natten, i weekenden eller i helligdage kontaktes vagttelefonen i Social og Sundhed. Vagttelefonen er bemandet af sygeplejersker døgnet rundt. Den sygeplejerske, der modtager opkaldet vil kontakte afdelingschefen og vil alt efter situationen være bemyndiget til at tage til områdekontoret og begynde at indkalde personale efter behov. Afdelingschefen vil herefter kontakte direktøren og aktivere sundhedsberedskabet efter behov. Såfremt modtageren ikke genkender afsenderen af alarmeringen eller er i tvivl, foretages et kontrolopkald til afsenderen for at kontrollere alarmens rigtighed. På de enkelte institutioner skal der være en instruks med beskrivelse af aktivering og håndtering af diverse situationer. Den enkelte leder er ansvarlig for, at disse findes lokalt og er kendt af personalet. Telefonnumre til intern og ekstern alarmering er listet i bilag 1 Planen skal aktiveres: - Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, der kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. - Når Sundhedsstyrelsen eller en anden national myndighed erklærer Danmark for pandemisk ramt område. Planen kan aktiveres: - Når større udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser 10

11 rammer kommunen. Aktivering af sundhedsberedskabet (Hvem har mandat til at træffe beslutning om aktivering/ deaktivering af planen?) Hvordan finder aktivering konkret sted? (bl.a. én døgnbemandet kontaktindgang, action Card for de aktører, der skal forestå aktiveringen, etc.) Sundhedsberedskabet kan aktiveres på foranledning af udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne eller Regionens AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Planen kan desuden aktiveres internt i kommunen på foranledning af udmeldinger fra Borgmesteren, Kommunaldirektøren, Direktøren for Social, Ældre og Sundhed eller Beredskabschefen. Aktivering sker ved henvendelse til: Sundheds og omsorgschefen på tlf (døgnbemandet). Sundheds og omsorgschefen aktiverer sundhedsberedskabets ledelse samt medarbejdere ved hjælp af den interne alarmeringsplan, der angiver detaljer samt oversigt over nøglepersoner m.v. (jf. bilag 1 og 2) Ved nøglepersoner forstås ledere og andre medarbejdere, der er nødvendige for at iværksætte aktuelle beredskabsforanstaltninger. Bilag nr. 1 indeholder en telefonliste med kontaktoplysninger vedr. ledelsen af sundhedsberedskabet samt suppleanter og andre nyttige telefonnumre. Formanden har ansvaret for, at listerne er opdaterede. Listerne findes i kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem Acadre sag nr. 13/33826 Indledende opgaver i aktiveringsfasen I forbindelse med en beredskabssituation skal afdelingschefer, institutionsledere m.fl. foretage den fornødne orientering og instruktion af personale. De ansvarlige for udarbejdelse og ajourføring af gældende bilag mv. skal sikre sig, at disse er ajourførte. Der foretages en opgørelse over, hvilke personelmæssige ressourcer, der er til rådighed. Der træffes aftaler vedrørende fremskaffelse af eventuelle manglende ressourcer. Samarbejde med regionen og andre samarbejdspartnere i relation til Regionen vil have ansvaret for den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker, da regionen har mulighed for at trække på præhospitale ressourcer 11

12 aktivering samt udrykning fra hospitalerne. Den udadgående præhospitale indsats i en beredskabssituation vil primært bestå af ambulancer, akutlægebiler og akutbiler samt akutlægehelikopter. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har kompetencen til at koordinere den samlede medicinske indsats ved større hændelser. AMK er i disse tilfælde indgangen til hele regionens sundhedsvæsen. AMK/hospitalet har ansvaret for, at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren ved ekstraordinært udskrevne patienter. AMK/hospitalet har ligeledes ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter. Hvis det anses for nødvendigt, vil AMK iværksætte varsling/information til de praktiserende læger/vagtlæger i regionen. Kontaktoplysninger til AMK fremgår af bilag 1. Gennemførelse af møder, sundhedsberedskabets ledelse (Hvor, hvornår, og hvordan gennemføres møderne?) Udsendelse af forbindelsesofficerer (Fora det kan være relevant, at kommunens sundhedsberedskab sender en forbindelsesofficer til) Afløsning (Hvordan sikres det, at kommunens sundhedsberedskab på alle niveauer kan fungere, så længe det er nødvendigt?) Der afholdes møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst således at en situationsrapport kan afgives til Kommunens krisestab en gang i døgnet. Sker i samarbejde med beredskabschefen Det tilstræbes, at leder og afløser for lederen ikke samtidigt er på vagt. I forbindelse med afløsning og vagtskifte, skal der afgives en briefing over status. 1.4 Informationshåndtering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opretholdelse af situationsbillede For at sikre et højt og ensartet informationsniveau, inden for der kan danne grundlag for beslutninger i sundhedsberedskabsledelsen, skal der opstilles et situationsbillede, som opsummerer de væsentligste sundhedsberedskabet og in- 12

13 bidrage til fælles situationsbillede tværsektorielt (Hvad skal det bidrage til, og hvordan sikres det?) Indhentning af informationer om hændelsen/situationen (Hvor/hvordan indhenter kommunen viden om situationen? Procedure for iværksættelse af rapportering og hastemeldinger fra de decentrale enheder) formationer om hændelsen. Det samlede situationsbillede skal tage udgangspunkt i de informationer, som lederen af sundhedsberedskabet har modtaget fra interne og eksterne kilder. Det samlede situationsbillede skal udarbejdes så kortfattet som muligt (1-2 sider), fokusere på den konkrete hændelse og være umiddelbart forståeligt, også for samarbejdsparter. Situationsbilledet bør: - tage udgangspunkt i informationer fra interne og eksterne kilder - være så kortfattet som muligt samtidig med at der fokuseres på den konkrete krise - beskrive ændringer i forhold til tidligere situations billeder - eventuelt beskrive hvad der ikke bør offentliggøres - være klar til brug ved planlagte møder i Sundhedsberedskabets sekretariat - vurdere særligt risikobetonede anlæg, institutioner og virksomheder, der kan blive berørt af hændelsen Krisestaben kan forvente at modtage informationer fra: - den lokale beredskabsstab ved politiet evt. via Sikkerhedsnetttet (SINE) - Beredskabsstyrelsen evt. via SINE - kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner - direkte fra indsatsstederne evt. via SINE - kommunens borgere - nationale og internationale medier - sundhedssektoren Informationerne kan tilgå i form af f.eks. : - telefon - mail - SMS - SINE - personlig henvendelse - pressen (tv, radio, trykte medier, web og lign.). Fordeling af information internt i kommunen og ift. eksterne samarbejdspartnere Indkomne informationer til kommunens officielle kontaktmuligheder (hovednummer samt mail), sendes videre til sundhedsberedskabets ledelse, hvor de vurderes. I forbindelse med alm. forekommende uregelmæssigheder varetages informationerne af den afdeling, hvor under uregelmæssigheden henhører. I forbindelse med større indsatser varetages generelle informationer til pressen af kommunens udpegede 13

14 person, informationerne koordineres dog først med politiet. Intern informationspolitik Interne informationer varetages af den enkelte områdechef. Personalet holdes informeret om situationen ved periodisk orientering enten i form af en rundsendt situationsmelding eller ved en mundtlig orientering. Ekstern informationspolitik Generelle informationer til kommunens borgere varetages af den i situationen udpegede person. Informationer til pårørende til plejehjemsbeboere varetages af det enkelte plejecenters ledelse. Informationer til hjemmeboende plejekrævende borgere varetages af hjemmeplejens ledelse. Det er direktøren for Social og Sundhed, der har ansvaret for, at udvalgsformand og evt. andre politikere informeres og evt. tilkaldes. Udtalelser til pressen skal aftales med direktøren for Social og Sundhed. De private leveranderører, ( Forende Care, Privat plejen, Elite Miljø) informeres af Sundhed og omsorgschefen. Dokumentation (logføring) Dokumentation foregår ved det etablerede sekretariat, der har til opgave at føre log. 1.5 Koordination og samarbejde Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Det bør fremgå af planen, at og hvordan der er koordineret med samarbejdspartnere internt og eksternt og hvilke overordnede procedure, der er aftalt for samarbejdet? (Dialog med samarbejdspartnerne om tilpasning af planer og det anbefales, at samarbejdsaftaler foreligger på skrift) Samarbejde med nabokommuner: I Randers-klyngen (Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner) er det aftalt, at et samarbejde kan komme på tale i situationer, hvor et akut behov for hjælp til løsning af sundhedsberedskabsopgaver, som den enkelte kommune ikke selv kan løse. Særligt i forhold til nedenstående hændelser: - Ekstraordinære udskrivninger - CBRN-hændelser - Genhusning af ældre medborgere Randers-klyngen samarbejder samtidig omkring ind- 14

15 gåelse af aftaler med Region Midt i relation til sundhedsberedskabet. Kommunerne overvejer løbende om uddannelses- og øvelsesaktiviteter kan være genstand for samarbejde kommunerne imellem. ( og beredskabsstyrelsens øvelsessekretariat. Orientering om ekspertberedskaber) Samarbejde med Region Midt: Der er nedsat arbejdsgrupper i Randers-klyngen, der skal udarbejde konkrete aftaler om procedure for udskrivning, aftale om transport af borgere fra hospital til eget hjem eller kommunal institution og aftale om medgivelse af medicin ved udskrivning. Samarbejde med Embedslæge Embedslægen er blevet orienteret om instrukser på ældreområdet, bl.a. hygiejneprocedure m.m. og kan i en beredskabssituation kontaktes for råd om bl.a. smitsomme sygdomme. 1.6 Krisekommunikation Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Hvordan sikres sundhedsfaglig information ift. Kommunens krisekommunikation? Sundhedsberedskabets ledelse skal hurtigst muligt fastlægge, hvem der håndterer den sundhedsmæssige kommunikation, og dette skal koordineres med den øvrige kommunikation. Såfremt kommunens fælles krisestab er samlet, skal der også koordineres med denne. Koordination af udmeldinger til offentligheden (Fx internt på tværs af niveauer i kommunen og eksternt fx ift. Sundhedsstyrelsen) Der skal tages stilling til: Hvem der skal have information Hvad der skal informeres om Hvornår og hvor ofte der skal informeres Hvilket medie der skal kommunikeres igennem Hvor borgerne kan henvende sig omkring hjælp og information Det er vigtigt, at informationen koordineres, således at borgere og personale modtager ensartet information. 15

16 2. Indsatsplaner, Instrukser og Action Cards 2.1 Indsatsplaner I dette afsnit beskrives nærmere, hvordan Sundhedsberedskabet skal agere i forhold til CBRNE-hændelser, som krisestøttende beredskab og som lægemiddelberedskab CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme) CBRNE-sundhedsberedskabet skal begrænse og afhjælpe hændelser med kemiske (C), biologiske (B), radiologiske (R) og nukleare stoffer (N) samt eksplosivstoffer (E). Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opgaver (Hvilke opgaver skal kommunens sundhedsberedskab løse, herunder som støtte til regionens indsats?) Kommunens overordnede opgaver er, at: afklare og yde fornøden hjælp til berørte borgere i fareområdet varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene varetage pleje og omsorg for (smitsomt) syge, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme deltage i (masse)vaccination af dele af befolkningen deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger sørge for forsyning med rent drikkevand til berørte borgere ved drikkevandsforurening Desuden skal kommunen yde støtte til de opgaver, som regionen anser for nødvendige. Ledelse (Hvem har ansvaret for at lede indsatsen inden for kommunens sundhedsberedskab i CBRNEsituationer?) Ledelse og ansvarsforhold er de samme som ved andre kritiske hændelser, der berører kommunen. Beredskabsafdelingen er hovedansvarlig for indsatsen og iværksætter plan i samarbejde med sundhedsberedskab. Hvem, der skal inddrages vil være afhængig af hvilken hændelse der er tale om, men ofte vil sundhedsberedskab være relevant at inddrage. Organisation (Hvordan er kommunens sundhedsberedskab organiseret i relation til CBRNE-hændelser?) Se Afsnit 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Bemanding og udstyr (Hvilket personale og Se Bilag 1 og 2 16

17 udstyr indgår i indsatsen?) Procedurer (Den praktiske opgaveløsning herunder alarmering, aktivering, iværksættelse af opgaver og koordination) Vagthavende indsatsleder kontakter beredskabschef, der efterfølgende kontakter relevante organisationer. Ofte vil det være kommunens sundhedspersonale, der skal varetage opgaver i forbindelse med CBRNEhændelser. I forbindelse med pandemisk influenza skelnes der mellem forskellige faser. Sundhedsstyrelsen giver information om, hvilken fase der er aktuel. Se Sundhedsstyrelsens vejledning til kommuner her: kabdel2.pdf Se i øvrigt instrukser og Action Cards nederst i dette afsnit Krisestøttende beredskab Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opgaver (Hvilke overordnede opgaver skal løses?) Ledelse (Hvem har ansvaret for og ledelsen af kommunens sundhedsfaglige indsats på området?) Organisation (Hvordan er kommunens sundhedsberedskab organiseret?) Bemanding og udstyr (Hvilket personale og udstyr indgår i indsatsen?) Syddjurs Kommune har indgået aftale med Dansk Krisekorps om akut krisehjælp og korte terapeutiske forløb. Aftalen er forankret i Personale og HR med personalechefen som ansvarlig leder. Procedurer (Den praktiske opgaveløsning alarmering, aktivering, koordination m.m.) I tilfælde af behov for kriseterapeutisk beredskab skal en leder (med budgetansvar) kontakte Dansk Krisekorps på tlf Se i øvrigt instrukser og Action Cards nederst i dette afsnit 17

18 2.1.3 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Der skal overvejes lægemiddelberedskab både i forhold til konventionelle hændelser og i forhold til CBRNE hændelser. Lægemiddelberedskab i kommunen består af medicinsk udstyr, så som utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opgaver (Hvilke overordnede opgaver skal løses - supplerende medicinsk udstyr?) Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere Ledelse (Hvem har ansvaret for og ledelsen af kommunens indsats på området?) Organisation (Hvordan er kommunens lægemiddelberedskab organiseret?) Ledelsen i forhold til opgaven omkring lægemiddelberedskabet følger den øvrige plans ledelse. Institutionerne skal inddrages i et tæt samarbejde, idet lægemiddelberedskabet i stor grad findes her. I forhold til lægemiddelberedskab er kommunen ansvarlig for medicinsk udstyr. Relevant medicinsk udstyr omfatter bl.a. utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. Det vil i forhold til CBRNE-hændelser være hjemmesygeplejen, der har ansvaret for bestilling og udlevering af medicinsk udstyr. 18

19 Bemanding og udstyr (Hvilket personale og udstyr indgår i indsatsen?) Procedurer (Den praktiske opgaveløsning alarmering, aktivering, koordination, lægemidler ved ekstraordinær udskrivning m.m.) Beredskabschef kontakter leder af ældreområdet. Lederen har overblik over, hvor der findes lager på de forskellige plejecentre, og kan også kontakte anden kommune. Medicinsk udstyr skal være af en størrelse så en akut situation kan varetages i en uge. Hvem der skal have information vil afhænge af tilfældet. Se i øvrigt instrukser og Action Cards nedenfor 19

20 2.2 Instrukser Instruks 1: I forbindelse med smitsomme sygdomme - særligt vedr. hjemmeplejen Instruks 2: Afbrydelse af smitteveje på ældreområdet Instruks 3: Håndhygiejne Instruks 4: Vedr. alarmering og nødhusning af plejeboligcentre Instruks 5: Vedr. operativ plan for børnepasning Instruks 6: Vedr. operativ plan for skoler Instruks 7: Vedr. operativ plan for evakuering Instruks 8: Vedr. operativ plan for indkvartering og forplejning Instruks 9: Vedr. operativ plan for madudbringning Instruks 10: Vedr. operativ plan for at bistå regionen ved massevaccination Instruks 11: Vedr. mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter s21 s23 s26 s28 s29 s32 s34 s35 s36 s37 s38 20

21 Instruks 1: I forbindelse med smitsomme sygdomme - særligt vedr. hjemmeplejen Dette bilag er et supplement til den overordnede beredskabsplan vedr. smitsomme sygdomme og beskriver kort de særlige overvejelser, hjemmeplejen jf. Sundhedsstyrelsens orienteringsskrivelse er forpligtet til at gøre sig vedr. nødvendigt beredskab. Information til den kommunale hjemmepleje Den kommunale hjemmepleje orienteres om aktuelle smitsomme sygdomme og det etablerede beredskab i forbindelse hermed. Ledere og teamledere er ansvarlige for, at der sker en løbende information om sygdommens udvikling. Lederne på både myndigheds og udfører niveau orienterer endvidere personalet om, at tjenestetidsplaner kan ændres, såfremt udviklingen af nye tilfælde eskalerer og kræver personalets ekstraordinære indsats. Ordinære funktionsområder ophører og sundhedsfagligt personale i visitations og hjælpemiddelafdeling, demensteam og uddannelsesafdeling indgår om nødvendigt i beredskabet. Ved øget sygefravær blandt sundhedspersonale etableres en nødberedskabsplan, så uopsættelige opgaver i plejen fortsat kan håndteres. Områdelederne er ansvarlige herfor. Der etableres et tæt samarbejde med de lokale praktiserende læger herom. Håndtering af smittede i eget hjem Hjemmeplejens personale skal være bekendt med hygiejniske forholdsregler, håndtering af kontaminer i affald og vasketøj samt anvendelse af personlige værnemidler, såfremt de skal indgå i plejen af smittede i eget hjem eller i plejecentrene. Hjemmeplejen råder over et mindre lager af overtrækskitler, forklæder og handsker. For nærmere vejledning og rekvirering kontakt: Tovholder på hygiejneindsats sygeplejerske Inga Visser - tlf iv@syddjurs.dk Anskaffelse af de særlige FFP-3 masker fås ved henvendelse til beredskabschefen: Leif Bang tlf lejb@norddjurs.dk Ekstraordinær udskrivelse fra sygehus Såfremt der bliver tale om ekstraordinært mange udskrivelser fra sygehusene af plejekrævende borgere vil dette i første omgang skulle ske til Korttidsafdelingen på Vesterled Plejecenter i Tirstrup, 21

22 der rømmes for aktuelt indlagte brugere. Disse udskrives til eget hjem eller til de almindelige plejecentre, hvis ophold i eget hjem ikke er mulig. Med afdelingens 15 pladser vil det herefter være muligt at håndtere influenzasyge borgere i et velindrettet miljø. Der kan om nødvendigt ske en udvidelse til 25 pladser ved at inddrage de nærliggende kontorer, der har adgang til toilet og håndvask. Yderligere behov for pladser kan imødekommes ved at inddrage lokalerne i underetagen på Vesterled. Endelig kan døgngenoptræningscentret Rehab Syddjurs i Ebeltoft, der rummer 10 pladser, om nødvendigt inddrages i beredskabet. 22

23 Instruks 2: Afbrydelse af smitteveje på ældreområdet Smittede borgere De borgere, som skal være isolerede pga. smittefare, skal være isoleret i deres hjem i 2 døgn efter det sidste symptom. Smittede medarbejdere De medarbejdere, som er blevet smittet, skal blive hjemme i 2 døgn efter sidste symptom. Personale Personalet skal dele sig i 2 hold. Det ene hold plejer ikke-smittede borgere og gør kun rent i disse hjem, mens det andet hold plejer de smittede borgere og gør derfor også rent her. Personalet, som yder service overfor smittede borgere og i inficerede hjem, skal anvende overtrækskitler, handsker og mundbind. Kitlerne må bruges flere gange af samme person, og skal hænge i hjemmet. Der anvendes engangs-mundbind og engangshandsker. Der må ikke arbejdes på kryds og tværs af ikke-inficerede og inficerede hjem. Hold en meget grundig håndhygiejne Grundig vask med vand og sæbe, og herefter afslut med håndsprit af hænder og arme. Ekstra håndsprit er tilgængeligt i alle sygeplejedepoter. Se desuden instruks 3 for generel instruks for håndhygiejne. Vasketøj Vask inficeret tøj og linned på normal vis ved minimum 80 grader. Kom ikke for meget tøj i maskinen ad gangen. Anvend hospitalssprit Til aftørring af dørhåndtag og telefoner samt hvis der kommer f.eks. afføring og opkast på gulve eller lignende, anvendes hospitalssprit, som rekvireres ved den sædvanlige leverandør af håndsprit, der skal indeholde % ethanol. Alkoholprocenten skal være mindst på 85 % Hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epidemier Håndhygiejne Er den vigtigste enkeltstående procedure ved afbrydelse af smitteveje. Anvend et ethanolbaseret (70-85 %) hånddesinfektionsmiddel tilsat glycerol. Såfremt hænderne er våde, og/eller synligt forurenede, foretages der håndvask forud for hånddesinfektion. Udfør håndhygiejne : 1. før og efter patientkontakt 2. før rene opgaver 3. efter urene opgaver 23

24 4. efter brug af handsker (og andre værnemidler) 5. efter toiletbesøg 6. efter hjælp i forbindelse med toiletbesøg Tøj med lange ærmer er ikke tilladt. Smykker og fingerringe er ikke tilladt. Rengøring og desinfektion Er vigtige elementer til at begrænse smittespredning. Anvend almindelig anvendte rengøringsmidler og følg producentens anbefalinger hvad angår koncentration, virkningstid og forholdsregler i øvrigt. Tør straks spild af blod, sekret og pus op, så al synlig forurening fjernes; husk handsker. Aftør stedet med et til formålet egnet desinfektionsmiddel efter optørring af større mængder blod eller andre vævsvæsker. Rengøringspersonale anvender samme værnemidler som plejepersonale. Rengøring foretages jf. ovenstående. Kontaktpunkter, f.eks. sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernkontroller til TV/radio, klokkesnor/alarmer, foruden gulve og vandrette overflader som sengeborde, borde og stole, desinficeres med egnet rengøringsmiddel. Bortskaffelse af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, medmindre det falder inder kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: Stikkende og skærende affald efter gældende retningslinjer for de enkelte områder. Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæsker, som vil dryppe ved sammenpresning. Tøj og linned Husk handsker ved håndtering af inficeret tøj og linned. Tøj og linned håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Tøj, der er stærkt forurenet med f.eks. sekreter eller ekskrementer, lægges i en smeltepose (rekvireres), inden de sendes til vaskeriet eller vaskes i borgerens egen vaskemaskine. Af hensyn til den videre håndtering af vasketøjet er det afgørende, at der er fri for skarpe og spidse genstande. Dette af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed. Anvend almindeligt anvendte sæber, og følg producentens anbefaling for dosering af sæbe i forhold til det lokale vands hårdhed. Bestik og service Håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. Anvend almindeligt bestik og service. Varmedesinficer bestik og service i opvaskemaskine ved 80 grader. Ellers anvendes engangsservice. Bortskaf madaffald med dagrenovation. 24

25 Udstyr Udstyr håndteres jf. de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. Vask straks i opvaskemaskine eller dekontaminator, sædvanligvis uden forudgående afskylning eller desinfektion. Anvend, så vidt muligt, varmedesinfektion i opvaskemaskine. Anvend et egnet kemisk desinfektionsmiddel, hvis varmedesinfektion ikke er mulig. 25

26 Instruks 3: Håndhygiejne Formål Formålet med korrekt håndhygiejne er at nedsætte risikoen for smittespredning for både beboernes og personalets sundhed. Årsag Smittespredningen via hænderne er den hyppigste årsag til, at smitte føres videre. En god håndhygiejne er derfor den vigtigste enkeltstående faktor til hindring af smittespredning. Hvornår anvendes håndsprit? forud for alle rene procedurer efter urene procedurer efter handskebrug efter vask med vand og sæbe Hvornår anvendes håndvask? forud for håndsprit ved grov/synlig forurening Fremgangsmåde ved brug af håndsprit: Fremgangsmåde ved håndvask: Der anvendes 2 5 ml håndsprit, som gnides ind i huden på håndryggen, håndfladen og håndleddet og især under neglene og mellem fingrene. Der skal gnides mindst 30 sekunder, og indtil hænderne er tørre (hænderne må ikke viftes tørre!). Hænderne vaskes i rindende, koldt eller lunkent vand. Der anvendes en mild flydende sæbe 1-2 pumpeslag fra engangsbeholder, uden farvestoffer og parfume, samt en neutral phværdi. Hænder og håndled skal gøres våde, sæben påføres og indgnides på hænder og håndled især under neglene, neglebånd og mellem fingrene. Processen skal vare i mindst 15 sekunder, for at mikroorganismer kan løsnes og fjernes. Sæben skylles grundigt af under rindende vand, da sæberester kan irritere huden. Hænderne skal tørres i engangshåndklæde eller et rent håndklæde. Vandhane lukkes med papiret eller håndklædet. Hvorfor håndsprit i stedet for håndvask? FORDI håndsprit med glycerin er mere skånsom mod hænderne end vand/sæbe det er hurtigere og lettere at anvende er mere effektivt til at fjerne bakterier Hudvenlig creme eller lotion. Fugtighedsbevarende creme eller lotion uden parfume anvendes efter behov. Retningslinjer Neglene skal holdes korte, ulakerede og velplejede, idet urenheder og bakterier samles under lange negle, og ikke kan fjernes ved vask eller nås med håndsprit. Der må ikke anvendes kunstige negle! 26

27 Ringe, ur, armlænker eller andre smykker må ikke bæres på hænder og underarme, da smykkerne forhindrer en god håndhygiejne, ligesom de kan lædere brugernes hud ved pleje- og omsorgsmæssige opgaver. Håndhygiejnen skal overholdes af alle medarbejdere, der har direkte borger kontakt. 27

28 Instruks 4: Vedr. alarmering og nødhusning af plejeboligcentre Alarmeringsprocedure ved plejeboligcenter i forbindelse med en katastrofesituation: Besked modtages med forventet omfang Områdeleder, centerleder og aktivitetsleder tilkaldes. Disse 3 personer er ledelsen for indsatsen på plejecentret Ledelsen tilkalder nøglepersonel og giver dem besked om omfang af indsatsen. For alle nøglepersoner er der udpeget en stedfortræder Nøglepersonerne dirigerer og sikrer udførelsen af de første udmeldte opgaver, hvorefter man melder tilbage til ledelsen for yderlige ordre, således at personalet, der fungerer inden for plejecentret, kun skal forholde sig til ordren givet af ledelsen Ledelsen tilkalder bistand fra Sundhedsberedskabet, såfremt der skal foretages registrering og kontakt til myndighederne Ved evakuering fra andet plejecenter overtages ansvaret for plejen af det plejecenter, hvortil der evakueres Kontakt og udtalelse til pressen varetages af politiet Se oversigt over Plejecentre i bilag 1 28

29 Instruks 5: Vedr. operativ plan for børnepasning Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Informationer 4. Evakueringsplaner 29

30 1. Alarmeringsfasen Når Borgmesteren eller dennes stedfortræder på grundlag af situationen har aktiveret sundhedsberedskabet, skal dagtilbudschefen eller dennes stedfortræder straks møde på Rådhuset i Ebeltoft. Afhængig af situationen træffes der beslutning om, hvilke dele af planen, der skal sættes i kraft, samt om der skal oprettes vagtordninger m.v., hvorefter de enkelte ledere orienterer deres personale herom. Afhængig af beslutningens omfang alarmeres nedenstående nøglepersoner: Institutionslederne Samtlige dagplejere 2. Organisering af indsatsen Ved krisesituationer kan børnehaver samt dagpleje overgå til at være døgninstitutioner, og alt personale er i sådanne tilfælde forpligtet til at blive på tjenestestedet og udføre pålagte opgaver. Denne forpligtelse opretholdes til institutionens leder modtager og videregiver meddelelse om, at situationen er ændret. Institutionerne må sørge for, at alle forældre får oplysninger om, hvad der sker i den aktuelle situation. Hvis forældrene har fået besked, bør de ved den almindelige offentlige alarmering være klar over, hvad de kan forvente med hensyn til børnene. Den enkelte institution skal have planer klar for, hvordan man vil indrette sig med henblik på at løse opgaverne vedrørende indkvartering, beskæftigelse, hygiejne, toiletforhold og bespisning. Desuden må institutionens sædvanlige opgaver vedr. pasning forsøges løst bedst muligt i disse situationer, hvorfor løsningsmuligheder må indgå i planerne. 3. Informationsplan Den overordnede informationsopgave varetages under normale omstændigheder af politiet. De specifikke informationer, kommunen ønsker udsendt til kommunens borgere, varetages af kommunens krisestyringsstab. Den enkelte institution kan efter aftale med krisestyringsstaben selv udsende specifikke informationer. 4. Evakueringsplaner: Evakuerings- og brandalarmsplaner for institutioner findes ved den enkelte institution. Planerne skal tjekkes og føres ajour, ligesom de skal gøres anvendelige i de situationer, hvor institutionerne midlertidigt er omdannet til døgninstitutioner. 30

31 Bemærkninger: Den enkelte institutions leder er ansvarlig for, at ovennævnte planer udarbejdes og jævnligt føres ajour. Det er vigtigt at sikre sig, at planerne er tilgængelige også ved strømafbrydelse og EDB-svigt. I samarbejde med kommunens kommunikations ansvarlige udarbejdes en plan for kommunikation mellem Sundhedsberedskabets ledelse og institutionerne i tilfælde af strømsvigt, telefon-, fax og EDB-svigt. Se telefonliste dagtilbud i bilag 1 31

32 Instruks 6: Vedr. operativ plan for skoler Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Informationer 4. evakueringsplaner 1. Alarmeringsfasen Når Borgmesteren eller dennes stedfortræder på grundlag af situationen har aktiveret sundhedsberedskabet, vil Skolechefen eller dennes stedfortræder straks møde på Rådhuset i Ebeltoft. Afhængig af situationen træffes der beslutning om, hvilke dele af planen, der skal sættes i kraft, samt om der skal oprettes vagtordninger m.v., hvorefter de enkelte ledere orienterer deres personale herom. Afhængig af beslutningens omfang alarmeres nedenstående nøglepersoner: Skolelederne 2. Organisering af indsatsen I forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet, skal den enkelte skole og skolefritidsordning have beredskabsplaner klar for, hvordan man vil indrette sig med henblik på at løse opgaverne vedrørende indkvartering, beskæftigelse, hygiejne, toiletforhold og bespisning. Desuden må institutionens sædvanlige opgaver vedr. undervisning og skolefritidsordning forsøges løst bedst muligt i disse situationer, hvorfor løsningsmuligheder må indgå i planerne. Skolerne og skolefritidsordningerne sørger for, at alle forældre får oplysninger om, hvad der sker i den aktuelle situation. Når forældrene har fået besked, bør de ved den almindelige offentlige alarmering være klar over, hvad de kan forvente med hensyn til børnene. 3. Informationsplan Den overordnede informationsopgave varetages under normale omstændigheder af politiet. De specifikke informationer, kommunen ønsker udsendt til kommunens borgere, varetages af kommunens krisestyringsstab. Den enkelte skole kan efter aftale med krisestyringsstaben selv udsende specifikke informationer. 4. Evakueringsplaner Evakuerings- og brandalarmsplaner for skoler og skolefritidsordninger findes 32

33 ved den enkelte skole. Planerne skal tjekkes og ajourføres, ligesom de skal gøres anvendelige i de situationer, hvor skolerne indgår i sundhedsberedskabet. Bemærkninger: Den enkelte skoleleder er ansvarlig for, at ovennævnte planer udarbejdes og jævnligt ajourføres. Det er vigtigt at sikre sig, at planerne er tilgængelige også ved strømafbrydelse og EDB-svigt. I samarbejde med kommunens kommunikationsansvarlige udarbejdes en plan for kommunikation mellem Sundhedsberedskabets ledelse og skolerne i tilfælde af strømsvigt, telefon-, fax og EDB-svigt. Se telefonliste skoler i bilag 1 33

34 Instruks 7: Vedr. operativ plan for evakuering Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Ressourcer 4. Informationer 1. Alarmeringsfasen I tilfælde hvor befolkningsområder eller persongrupper er i fare eller kan komme i fare, skal der foretages evakuering. Alarmering foretages til alarmcentralen på Alarmcentralen vil herefter videregive informationerne til rette instanser. Indsatsleder for redningsberedskab vil blive kontaktet, og denne tager kontakt til beredskabschefen, som informerer borgmesteren eller kommunalbestyrelsen. 2. Organisering af indsatsen Evakueringen koordineres af politiet, som kan få hjælp fra bl.a. af redningsberedskabet, hjemmeværnet osv. Ved evakuering af større områder eller evakuering over længere tid, vil en lokal koordinerende stab blive etableret. Den samlede koordinering vil herefter foregå fra kommunens krisestyringsstab. Der tages kontakt til indkvarteringssteder, der ikke ligger i fareområdet. Disse adviseres om situationen. 3. Ressourcer: Politiet kan kræve, at lokale vognmænd og busselskaber stiller køretøjer til rådighed for transport af evakuenter. Der kan om nødvendigt inddrages private boliger til indkvartering, men som udgangspunkt bruges de udpegede indkvarteringssteder. 4. Informationsplan Den overordnede informationsopgave varetages under normale omstændigheder af politiet. De specifikke informationer, kommunen ønsker udsendt til kommunens borgere, varetages af kommunens krisestyringsstab. Den enkelte institution kan efter aftale med krisestyringsstaben selv udsende specifikke informationer. Se nyttige telefonnumre i bilag 1 34

35 Instruks 8: Vedr. operativ plan for indkvartering og forplejning Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Plan for indsatsen 4. Informationer 1. Alarmeringsfasen Vagthavende indsatsleder kontakter beredskabschefen og tilkalder efterfølgende de frivillige via SMS listen. 2. Organisering af indsatsen De frivillige inddeles i følgende hold.: Indkvarteringshold Forplejningshold Transporthold 3. Plan for indsatsen Situation: (Efter omstændighederne) Opgave: Hvad skal iværksættes her og nu Der tages kontakt til hjælpestationerne Der bestilles mad / Købes mad. Udførelse: Ressourcer: 1 Frivillige. 2 Brandmandskab. 3 Kommunalt ansatte. Ledelse: Koordinering med politiet omkring information 4. Informationsplan Informationsopgaven varetages under normale omstændigheder af politiet. Supplerende informationer kan efter koordinering med politiet og i overensstemmelse med kommunens generelle plan for informationer og kommunikation udsendes jf. afsnit 2. Se telefonliste i bilag 1 35

36 Instruks 9: Vedr. operativ plan for madudbringning I ekstraordinære situationer kan redningsberedskabet være behjælpelig med mandskab og transport. Rekvirering af hjælp Ved rekvirering af hjælp kontaktes vagthavende indsatsleder fra kommunens redningsberedskab, der herefter vil sørge for tilkald af nødvendigt mandskab. Vagthavende indsatsleder: tlf Kommunens beredskabschef: tlf

37 Instruks 10: Vedr. operativ plan for at bistå regionen ved massevaccination Afd. for pleje og omsorg er ansvarlig for at bistå ved massevaccination. Vaccination finder sted på de lokale aktivitets- og plejecentre Rosengården, Tingvej 22, 8543 Hornslet Ringparken, Nordre Ringvej 9 K, 8550 Ryomgaard Søhusparken, Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft Lyngparken, Lyngevej 3, 8420 Knebel Rønde plejecenter, Hovedgaden 79, 8410 Rønde Ledere af pleje og omsorg kontaktes og planlægger dette. Kontaktpersoner i hjemmeplejen Områdeleder Birgitte Nielsen, bn@syddjurs.dk tlf Områdeleder Birgitte Anthonsen, bda@syddjurs.dk tlf

38 Instruks 11: Vedr. mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter I følge planen for det akutte sundhedsberedskab, udarbejdet af Region Midt vil Syddjurs kommune have kapacitet til at modtage alle ekstraordinært udskrevne patienter. I alt ca. 25 patienter. Patienterne er inddelt i kategorier, efter plejebehov. Kategori I: Patienter der maksimalt har behov for hjemmehjælp ½ time dagligt. Kategori II: Patienter der maksimalt har behov for hjemmehjælp 3 gange pr. dag og hjemmesygeplejerske 1 gang pr. dag. Kategori III: Patienter der har behov for både hjemmepleje og sygepleje 3 gange pr. dag. Plan nr. 1 Plan nr. Plejecenterets navn Telefon Kontaktperson Bemærkning 1 Rehabiliteringsafdelingen, Århusvej 35, Tirstrup Leder Hanne Kaagaard 24 pladser, med mulighed for at have 36. Det er Sundheds- og omsorgschefen, der er ansvarlig i forbindelse med iværksættelse af planen. 38