Gulve. -belægning/skorsten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gulve. -belægning/skorsten"

Transkript

1 5. Ståbi Side 1 af 1 Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige Fundamenter/Sokler 2. Kældre/Krybekældre/ Terrændæk 3. Yder- og indervægge 4. Vinduer og døre 5. Etageadskillelser/Lofter 6. Gulvkonstruktioner og Gulve 7. Indvendige trapper 8. Tagkonstruktion/ -belægning/skorsten 9. Vådrum 10. VVS-installationer 11. Elinstallationer Dette kapitel er gældende fra 1. maj 2004

2 5. Ståbi 1. Fundamenter og sokler Side 1 af 3 1. Fundamenter og sokler Det er kun den del, der er omgivet af jord, der betragtes som fundament. Den del, som ligger over terræn, kaldes bygningens sokkel. Det er fundamenternes opgave at overføre lasten fra huset til jorden. Det betyder, at fundamentet i sig selv skal have en vis styrke. Det samme gælder det jordlag, fundamentet hviler på. I den forbindelse kan der være tale om at armere betonfundamenter, at udføre pælefundering eller lign. eller at udskifte uegnede jordlag. Hovedreglen er, at fundamenterne skal føres til fast, bæredygtig jordbund dog minimum til frostfri dybde, sædvanligvis 0,9 m under jordoverfladen. Syldsten Fundamenterne til traditionelle småhuse med 1 eller 1½ etage eventuelt med kælder og med 2 etager uden kælder kan normalt udføres uden forudgående geotekniske undersøgelser. Dog skal udgravninger normalt synes af de kommunale myndigheder. Fundamenter/sokler Syldsten Grundmurede Støbte Sokkelsten Syldsten er kampesten udlagt direkte på jorden, som fundament for bindingsværkshuse. Det er ikke altid, at disse har fundering til fast bund, eller at der er udført fugtisolering mellem fundament og overliggende konstruktioner. Grundmurede fundamenter vinder indpas her i landet over en to-hundredårig periode, der strækker sig fra midten af 1600-tallet. Fundamenterne er muret op af mursten eller klinker og findes nu kun i forbindelse med ældre ejendomme. Der er ikke altid udført fugtisolering mellem fundament og overliggende konstruktioner Grundmurede Fugtisolering ses først i grundmurede huse fra slutningen af 1800-tallet og da udført som et lag af bitumen eller tjære eller som indmurede plader af skiffer, lagt 3-4 skifter over terræn.

3 5. Ståbi 1. Fundamenter og sokler Side 2 af 3 Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige Støbte fundamenter er af beton, støbt mod jord, i forskalling eller i opstillede fundamentsblokke af beton. Betonfundamentet kan være afsluttet foroven med en sokkel af letklinkerblokke. Soklen pudses normalt med mørtel til lidt under terræn. Ved tilbygning til eksisterende fundamenter vil der ofte opstå en revne på grund af forskellig grad af sætning mellem gammel og ny bygning (inteferensrevne), som der sjældent kan gøres noget ved. Sokkelsten anvendes i forbindelse med sommerhuse, skure, garager, carporte og andre lette bygninger. Funda blokke Jordstøbt fundament

4 5. Ståbi 1. Fundamenter og sokler Side 3 af 3 Skadesbilleder Fundamenter Revner og begroning Misfarvning Revner langs blokstenenes fuger (foto: Byggeskadefonden) Hvide belægninger (calsiumcarbonat) på sokkel og murværk Litteratur Fundering DS415 DS norm for fundering DS436 Norm for dræning af bygværker m.v. SBI 28 Bygningsfundering 55 SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, brand, ventilation, styrke) 98 SBI 181 Fundering af mindre bygninger 94 SBI 127 Fundering af enfamiliehuse og mindre bygninger SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering, brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager TRÆ 21 Feriehuset af træ 70 DBK Frostsikring 63 99

5 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 1 af 7 2. Kældre/Krybekældre/ Terrændæk Kældre Kælderkonstruktionen skal 1. overføre belastningen fra huset til jorden 2. optage trykket fra den omgivende jord 3. hindre indtrængning af vand (kælderydervægge og gulv) 4. kældre bør være udført med omfangsdræn 5. terrænet omkring kælderen bør falde væk fra kælderen Kælderydervægge udføres nu om dage oftest af beton støbt mod jord eller forskalling eller udstøbt i forskallingsblokke. Kældre opstillet i beton elementer kan forekomme. For at kunne optage trykket fra den omgivende jord skal kælderydervægge være afstivet/forstærket ved brug af armeret beton og/eller indstøbte stålsøjler og/eller tværskillevægge. Er ydervæggene af forskallingsblokke, indlægges der armering i lejefuger. In situ støbt beton I ældre betonkældervægge er der for at spare på betonen anvendt marksten (sparesten) og mursten i betonstøbningen. Tidligere blev kælderydervægge også udført af klinkebrændte mursten. Hvor den faste bund findes dybt under kældergulv kan der være udført forstærkninger af fundamentet i form af pælefundering eller lignende under kældervæggene. Kældervægges yderside kan være behandlet med et lag asfalt, som beskyttelse mod fugt. Herudover kan der være monteret forskellige former for drænende og/eller isolerende plader. Efter renovering kan dette også ses ved ældre kældre. Indvendigt kan kælderydervægge alt efter overflade finish være forsynet med berapning/vægpuds, som kan være overfladebehandlet med kalk, maling eller fliser. Indvendig efterisolering kan forekomme, oftest i form af et skelet af stål eller træ udfyldt med isolering og beklædt med plader. Kælderindervægge, der indgår i den bærende og stabiliserende konstruktion, skal være af murede teglsten, betonelementer eller støbte i beton. Udstøbte fundablokke Skillevægge, der kun deler rum, kan være opmuret af koksplader med vægpuds eller tynde blokke af letbeton eller af pladebeklædte skeletvægge.

6 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 2 af 7 Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige Kældergulve blev tidligere støbt efter at kælderydervægge og skillevægge var udført. Disse gulve er udført ved, at der på den delvist afrettede bund af byggegruben er lagt et lag af murstensbrokker og andet uorganisk byggeaffald dækket af beton. Betonlaget kan være forsynet med et slidlag af cementmørtel. Under betonen i en ældre kælder kan der være et drænende lag, bestående af slagger, eller mere almindeligt af grus. I nyere huse, opført efter 1972, bør der være et kapillarbrydende lag evt. suppleret med en varmeisolering. Kælderdæk kan være udført af armeret beton støbt på stedet, beton elementer eller, det kan være udført som træbjælkelag, der på undersiden kan være forsynet med loftpuds eller anden beklædning. Fugtdiffusion og ventilation Gennem kælderydermuren og kældergulvet vil der altid ske en diffusion af fugt til kælderens rumluft. Derfor bør kældre ventileres. Letklinkerbetonblokke I kælderydervægge hindres/nedsættes diffusionen af maling, beklædning eller af ting, der er placeret mod ydervæggene med risiko for fugtophobning i bagvedliggende kældervægge mod jord. Drænlaget og det kapillarbrydende lag i kældergulvskonstruktionen hindrer ikke, at fugt diffunderer til kælderens rumluft. Gulvbelægning eller overfladebehandling af kældergulve f.eks. trægulve/tæpper/vinyl/maling/andet kan medføre fugtophobning i kældergulve, idet fugten ikke kan diffundere bort. Omfangsdræn og det materiale, som er fyldt omkring drænrørene, skal bortlede det overfladevand, som kan give vandtryk på kælderen. Nye omfangsdræn skal være forsynet med spulebrønde således, at indsivet materiale i drænet kan spules bort. Afløb i kældre bør være udført med vandlås, der kan være sikret med højvandslukker. Omfangsdræn (fundament)

7 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 3 af 7 Skadesbilleder Kældre Revner i støbeskel Nedbrudte konstruktioner Udludning af beton omkring utæt støbeskel i kældervæg Nedbrudt facade der medføre risiko for svampeangreb Porøse og løse overflader Råd/svamp i bjælker og døroverliggere af træ Afskalning af puds og maling Nedbrudt døroverligger af træ i kælder Litteratur SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, 98 brand, ventilation, styrke) SBI 181 Fundering af mindre bygninger 94 SBI 127 Fundering af enfamiliehuse og mindre bygninger DBK Frostsikring DS415 DS norm for fundering DS436 Norm for dræning af bygværker m.v. SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering,brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager

8 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 4 af Krybekældre Krybekældre og kryberum er synonymer for lave, tilgængelige og utilgængelige rum mellem terræn og nederste dæk. Ideen bag krybekælderkonstruktionen er at skabe et ventileret rum mellem terræn og dæk, så et bjælkelag ikke kommer i direkte kontakt med jordfugten. Ventilationsriste bør være placeret mindst 100 mm over terræn. Ristene må ikke være spærret eller på anden måde aflukket, så deres funktion er utilfredsstillende. Mellem træbjælker og deres understøtning, f.eks. murede piller og sokler, skal der være en fugtspærre. Krybekældre kan være kolde eller varme. Krybekælder, gulv på beton Krybekælder, gulv af træ

9 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 5 af 7 Skadesbilleder Krybekældre Krybekældre kan få problemer med fugt, som følge af ændrede opvarmningsforhold i boligen, og som følge af ændring af isoleringen i krybekælderen. Ventilationen i en krybekælder er stærkt følsom for nævnte ændringer. Råd og svamp i træbjælker Svamp på undersiden af krybekælderdæk Litteratur SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, 98 brand, ventilation, styrke) SBI 181 Fundering af mindre bygninger 94 SBI 127 Fundering af enfamiliehuse og mindre bygninger SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering, brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager

10 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 6 af 7 Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige Terrændæk Terrændæk er en gulvkonstruktion direkte på jord, og er i nyere huse i reglen opbygget af følgende lag: 1. gulvbelægning med eller uden isolering 2. betonplade 3. isolering 4. et kapilarbrydende lag singels eller letklinker udlagt på afrettet planum I huse fra før er der under betonpladen et drænlag bestående af grus eller slagger. Slaggerne kan være harpede eller ubehandlede. Gulv belægningen; tæpper, gulvfliser, parketlameller og gulvbrædder, kan være lagt direkte på betonpladen. Terrændæk med trægulv på strøer I gamle huse (før 1900) kan terrændæk være udført med bjælker lagt direkte på jord. Mellemrummet mellem bjælkerne er udfyldt med sand næsten til undersiden af gulvbrædderne. Terrændæk med flisegulv

11 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 7 af 7 Skadesbilleder Terrændæk Nedsunket/ nedbøjet gulv Råd og svamp samt insektangreb Betonplade i terrænkonstruktion der har sat sig Hussvamp i træfiberplade i terrændæk Ekspanderet slagge Gulvet i denne bygning blev presset op og fundamentet trykket ud pga. ekspanderende slagger Ydervæg der er presset ud pga. ekspanderende slagger Litteratur SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, 98 brand, ventilation, styrke) SBI 181 Fundering af mindre bygninger 94 SBI 127 Fundering af enfamiliehuse og mindre bygninger SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering, brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager

12 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 1 af Yder- og indervægge Ydervægge Ydervægge skal være udført, så de kan overføre belastningerne fra og på huset til fundamentet, hæmme brand og lyd samt modstå de fire V er: vind, vand, varme og vanddamp. På grund af kravet til, at ydervæggene skal hindre fugttransport og være varmeisolerende, anvendes ofte sammensatte konstruktioner. Ydervæggene består af en formur/ydre væg og en bagmur/indre væg, der i de fleste tilfælde, når der er anvendt tunge materialer, er forbundet med trådbindere. Hulrummet mellem ydre og indre væg kan udfyldes med isoleringsmateriale. I de fleste huse har bagmuren en bærende funktion. Huse opført af massive mure af tegl eller porebetonblokke kan forekomme. Ligeledes er der opført huse med mure af tunge betonelementer. Materialerne; træ, mursten og letbeton anvendes både til ydre og indre vægge. Da de alle kan suge fugt fra fundament og klaplag, bør der anvendes en fugtspærre af murpap mellem fundament og væg uanset materialevalg. Helstensmur Hulmur, mursten mursten Kombinationsvæg, mursten/ gasbetonblokke Kombinationsvæg, mursten/ gasbetonelement Kombinationsvæg, mursten/beton Sandwichelement med murstensskaller Skalmur/let bagmur Klinkebeklædt træskeletvæg Pladebeklædt træskeletvæg

13 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 2 af 10 Indervægge/skillevægge Skillevægge kan sammen med ydervæggenes bagmur indgå som bærende og stabiliserende element i husets konstruktion. Nogle skillevægge har kun rumopdelende betydning og er ofte udført som pladebeklædte skeletvægge. I ældre huse kan ikke-bærende skillevægge være udført af slaggeplader og pudsede vægge af træ. Hvor skillevægge opføres på fundamenter eller klaplag bør der anvendes en fugtspærre i form af murpap. Dobbelt bræddevæg, pudset væg af træ Pudset halvstensmur Væg af gasbetonplader Gipspladevæg på træskelet Væg af betonelementer

14 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 3 af 10 Udførelse Formure, bagmure og skillevægge kan være af 1. mursten, 2. blokke, 3. en stolpekonstruktion, 4. industrielt fremstillede elementer. For både mursten og blokke gælder at udvendig overfladebehandling skal ske med egnede materialer, så der ikke sker fugtophobning i væggen, som kan medføre fugt/frostskader og afskalninger af facaden. 1. mursten Til opmuring af mursten og blokke anvendes mørtel. Hvis murværket bliver overbelastet, kan der komme revner i fugerne mellem stenene eller i selve væggen afhængig af belastningen på stedet. Traditionelt er for- og bagmure og skillevægge muret op af mursten. For mure står udvendigt blankt eller påføres mørtel efter forskellige teknikker, hvorefter muren igen kan malerbehandles. Bagmure og skillevægge mures normalt op af lidt billigere sten som pudses. 2. bloksten Væggene kan være muret op af bloksten, oftest af porebeton sjældnere af letklinkerblokke. Formure af bloksten kan udvendigt udføres og behandles som formure af mursten. Indvendigt pudses blokkene næsten altid inden malerbehandling eller tapetsering. 3. brædde- eller pladebeklædte stolpekonstruktioner Brædde- eller pladebeklædte stolpekonstruktioner kan anvendes til for- og bagvægge og skillevægge. Stolperne kan være af træ eller stål. For at varmeisolere og lydisolere er der isoleringsmateriale i hulrummet. I huse der er opført af svenske træelementer, kan der være isoleret med bløde træfiberplader. Den ydre væg/klimaskærm skal egne sig til at modstå vejrliget. Der skal være vindspærre og foranstaltninger, som hindrer, at slagregn, der trænger gennem den ydre væg, skader bundstykket i stolpekonstruktionen. Foranstaltningen kan bestå af murpap, der er ført op på trækonstruktionen, samt af ventilationshuller i den ydre væg/klimaskærmen. 4. Industrielt fremstillede elementer Ydervægge og skillevægge kan endvidere være af industrielt fremstillede elementer af træ, letbeton og beton. Rumstore helvægselementer, som ydervægge, monteres med kran. I de lodrette samlinger mellem elementerne er der metalbeslag eller armeringsbøjler, der samles med en dorn. Samlingerne, som ofte er skjult af tilstødende elementer, er sat ud med mørtel. Elementerne afsættes på stillebolte indstøbt i fundamentet, og efter indstilling understoppes elementerne med betonmørtel.

15 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 4 af 10 Rumhøje elementer til bagmure og skillevægge af porebeton er normalt uarmerede og fås i flere bredder, hvoraf 50 cm er den mest anvendte. Tykkelsen på elementerne er 75 eller 100 mm. Elementerne limes sammen og understoppes normalt med mørtel for at sikre en jævn fordeling af belastningen. Elementerne fuldspartles og kan herefter males eller tapetseres. Ved overbelastning af konstruktionen eller ved uhensigtsmæssig udførelse, er der fare for revnedannelser i elementer og samlinger. Helvægselementer af letklinkerbeton til bagmure og skillevægge monteres med kran. I de lodrette samlinger mellem elementerne er der metalbeslag. Samlingerne, som ofte er skjult af tilstødende elementer, er sat ud med mørtel. Elementerne afsættes på kiler og efter vandret regulering understoppes med betonmørtel. Elementerne fuldspartles og kan herefter males eller tapetseres. Fuger Facader af mursten (tegl- og sand-) og letbetonblokke kan være opmuret i kalk eller cementmørtel. Særligt fremstillede bloksten af porebeton er limet sammen. Mørtelen kan være er blød eller svag. I ældre huse med kalkmørtel er fuger-ne ofte bløde, uden at dette forhold har givet årsag til skader. Opmuringen og fugning kan være udført i én eller to arbejdsoperationer. Der bør være forbindelse mellem fugemørtel, opmuringsmørtel og mursten. På solvarme gavle og facader med svage fuger kan der bo murbier. Murbierne lægger deres æg i huller i dårligt udfyldt murværk eller i bløde fuger uden tilstrækkelig styrke. For at hullerne kan få den rette størrelse fjerner bien løst eller ikke afbundet mørtel, som skubbes ud af hullerne. Dette medfører, at der på jorden under hullerne kan ses mørtel. Skrabefuge Trykket fuge Hulfuge Tilbageliggende fuge Vandfaldsfuge Rygfuge Fladskåren fuge Indadkelet fuge Udadkelet fuge Hamborg fuge

16 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 5 af 10 Sålbænke og murede udhæng Mellem mur og underkarm i vinduet er der en sålbænk. Sålbænken kan bl.a. være af beton, klinker, natursten, metal eller mursten. Sålbænken er udsat for vandbelastning fra vinduet. Der skal være forbindelse mellem oversiden af brystningen og sålbænken. Hvor der er anvendt klinker og mursten kan der være skade på fugerne. Hvis der er skader på sålbænke kan regnvand give skader på underliggende og bagvedliggende konstruktioner. Samlingen mellem sålbænke og døre/vinduer bør, foruden at være tætte, give mulighed for at vandet kan dryppe frit fra overliggende konstruktioner, så vandet ikke kan trænge ind i bagved liggende konstruktioner. På huse uden tagudhæng er murkronen og facaderne meget udsatte. Der kan ske opfugtning af facaden, og der kan være revner i mørtelfugerne. Ved kolde tage uden gesims indtages ventilationsluften gennem åbninger i de øverste skifter på facaden. Her bør åbningerne have et passende areal svarende til 1/500 af det bebyggede areal, og hullerne bør ikke være lukkede af for eksempel tagrenden. Rulskift Zinkstålbænk Klinkersålbænk Skiffersålbænk Støbt betonsålbænk m. vandrende Træsålbænk

17 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 6 af 10 Overliggere Over døre og vinduer er der en overligger. Den kan være udført som en muret bue (et stik) uden armering, eller som en indlagt bjælke af træ eller jern omviklet med kyllinge tråd og pudset med mørtel. Nu om dage anvendes ståltegl eller særlige armerede letbetonbjælker. Siden 1984 er der krav om anvendelse af rustfast armering i ydervægge. Muret stik, lige Jernoverligger Betonoverligger Tegloverligger Porøse træfiberplader I 1950 erne og 60 erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader såkaldte bløde masonitplader (rumvægt ca. 300 kg/m 3 ) for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Træfiberplader til beklædninger skal være mindst 600 kg/ m 3 Kuldebroer På den indvendige side af ydervægge kan der på søm i trækonstruktioner og stålprofiler uden kuldebroisolering komme støvkondens. Der kan også forekomme støvkondens på træbjælker mellem isolering på ydervægge, og i tilsvarende flader mod taget. Der kan også være kuldebroer, hvor der er massivt murværk. Dette kan medføre misfarvninger, mug og skimmeldannelser som følge af fugtfor-holdene på stedet.

18 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 7 af 10 Skadesbilleder Yder- og indervægge Revner i inder- og ydervægge Revner i ydervæg af murværk Revner i ydervæg af murværk (foto: Byggeskadefonden) Revner i letbetonelementer Revnet limfuge ved letbetonelementer (foto: Byggeskadefonden) Nedbrudte facader Saltudblomstring Forvitret murværk Saltudblomstring (calciumcarbonat) på murværk

19 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 8 af 10 Skadesbilleder Yder- og indervægge Afskalninger Afskalning af pudset facade behandlet med diffusionstæt maling Nedbrudt kalk og puds på fugtbelastet facade Nedbrudte og svækkede fuger Nedbrudte fuger pga. saltudfældning Nederste fuger nedbrudt pga. fysisk slid fx rengøring Insektangreb Korrosion/afskalning Murbier Afskalning pga. rusten armering i betonelement

20 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 9 af 10 Skadesbilleder Yder- og indervægge Fugtskjolder og fugtindikationer Fugt i formure og skalmure Utæt nedløbsrør Råd i træværk og beklædning Nedbrydning af træ pga. manglende konstruktiv beskyttelse Afskallet maling pga. litapone-holdig maling Nedbrudt pladebeklædning Støvkondens, mug og skimmel Eksempel på krydsfiner anvendt til stern. Yderfinerens fibre er fejlagtigt anbragt vandret, og den lodrette kant er ubeskyttet Skimmelangreb på pudset og malet indv. væg

21 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 10 af 10 Litteratur Ydervægge DS411 DS norm for beton konstruktioner DS413 DIF norm for trækonstruktioner DS414 DS norm for murværks konstruktioner DS416 Hulstensdæk 61 DS420 DIF norm for letbetonkonstruk tioner af letbetonelementer DS438 DIF norm for blokmurværk SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, 98 brand, ventilation, styrke) SBI 186 Småhuses stabilitet 95 SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering, brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager SBI177 Facadefuger 93 SBI108 Facadefuger SBI101 Trådbindere til forankring af 75 skalmure SBI 64 Mørtel, muring, pudsning 81 Teknologisk håndbog SBI 54 Letbeton 1 61 SBI 35 Teglprodukter 56 SB 194 Trækonstruktioner, forbindelser 99 SBI140 Trækonstruktioner, forbindelser SBI177 Facadefuger 93 SBI157 Trådbindere til forankring af 89 skalmure og hule mure SBI101 Trådbindere til forankring af skalmure og hule mure SBI156 Skalmure ved udvendig 88 efterisolering SBI 77 Ydervæggen som klimaskærm 72 TRÆ 7 Træ i sommerhuse TRÆ46 Træbeskyttelse 01 TRÆ44 Maling af træ, udvendig 00 træbeskyttelse TRÆ37 Spånplader i byggeriet 94 TRÆ36 Træfiberplader 93 TRÆ32 Krydsfiner 91 TRÆ30 Limtræ TRÆ29 Træbeskyttelse TRÆ27 Krydsfiner i byggeriet TRÆ26 Spånplader i byggeriet TRÆ24 Træfiberplader TRÆ22 Træforbindelser 70 TRÆ11 Træ, maling, bejdse og lak 62 TRÆ6 Træ, maling og lak TRÆ4 Træbeskyttelse 58 63

22 5. Ståbi 4. Vinduer og døre Side 1 af 4 4. Vinduer og døre Vinduer, udvendige døre og glaspartier Den måde, hvorpå vinduer, udvendige døre og glaspartier vurderes, er den samme. Når der i det følgende skrives vinduer, angår det alle elementtyper. Vinduer og døre er meget udsatte bygningsdele. Solens UV-stråler, kondensfugt, regn og vind nedbryder vinduerne. Kondensfugt indvendigt på ruderne og regn udvendigt påvirker især bundstykkerne i karm og rammer, isætningsmaterialet og glaslisterne. Derudover kan den gentagne brug og fejlbetjening skade beslag, håndtag og bevægelige dele mm. Vinduer og døre er derfor meget vedligeholdelseskrævende. Vinduets bestanddele Opbygning Vinduer kan være, sidehængt, tophængt, vippevindue, skydevindue, sidebundhængt, drejevindue eller faste. Døre er oftest sidehængt, skydedøre eller hæveskydedøre. Materialer Karm og rammer i vinduer og døre kan være af træ, kunststof/plast, metal eller en kombination af flere materialer. Træ Vinduer udføres traditionelt af træ med metalbeslag i hjørnesamlinger og ved hængsler. Vinduerne er malerbehandlede. Nyere vinduer af træ vakuumimprægneres før maling. Malerbehandling skete tidligere med oliemaling, der nu er afløst af plastikmaling og træbeskyttelsesmaling. Ved renovering af trævinduer er traditionelle malerbehandlinger ved at vinde indpas. Metal Metalvinduer var tidligere af jern, hvilket stadig kan findes i ældre ejendomme. Nu om dage anvendes profiler af aluminium til vinduer. Kunststof Vinduer med rammer af kunststof eller plast er udført af hule plastprofiler. I hulrummene kan der være anbragt metalprofiler, som afstiver profilerne og som anvendes til fastholdelse af beslåningen. Hjørnesamlingerne i plastprofilerne kan være samlet ved svejsning.

23 5. Ståbi 4. Vinduer og døre Side 2 af 4 Før 1955 var vinduerne monteret med ét-lag glas isat med kit. Fra årgang gik man over til dobbelt lag glas i vinduer, der desuden har vandret bundfals uden mulighed for afvanding eller udluftning, hvilket påvirker holdbarhed af vinduet og termoruden. Vindue med enkeltramme Vindue med forsatsglas Vindue med forsatsramme Vindue med koblede rammer Vindue med termorude fik man udluftning i bundfals og vandnæse på glaslisten, dette forbedrede termorudens levetid ændredes isætningen af termoruden ved en bedre tætning af isætningsmaterialet. Samlingen mellem glaslister i siden med bundliste forbedredes ved at samlingen åbnedes, så sidelisten ikke trækker vand op i endetræet. Udluftning i bundfals Bedre tætning fald på bundfalsen introduceres i vinduer. Fra 1985 har det været muligt at beskytte bundkarmen med en glasliste af aluminium, dvs. bundkarmtræ og glasliste stilles delvist indendørs. Fald på bundfals Glasliste af aluminium

24 5. Ståbi 4. Vinduer og døre Side 3 af 4 Skadesbilleder Vinduer og døre Nedbrudt træ i karme og rammer Skader i de nederste cm af vindue Træoverfladen nedbrudt pga. gråmuld Nedbrudt glasisætningsmateriale Nedbrudte og utætte glastætningslister Nedbrudt kit Nedbrudt glasliste Nedbrudt/defekt overfladebehandling Nedbrudt maling i karmens bundstykke Krakeleringer/afskalinger

25 5. Ståbi 4. Vinduer og døre Side 4 af 4 Skadesbilleder Vinduer og døre Svigt i beslag m.m. Punkterede termoruder Rustgennemslag på beslag Punkteret temorude Nedbrudte fuger Fugeslip i mørtelfuge Dårligt udført fugearbejde Litteratur Vinduer SBI 192 Glas i byggeriet; glas og ruder 99 SBI 163 Nye dannebrogsvinduer af 89 træ med to lag glas SBI 154 Vinduer med tre lag glas 86 SBI 142 Ældre vinduer forbedring eller 84 udskiftning? SBI 42 Vinduer. Forbedring og 58 vedligeholdelse SBI 30 Beslaglister til normalvinduer 56 af træ SBI 22 Normalvinduer af træ 55

26 5. Ståbi 5. Etageadskillelser/Lofter Side 1 af 5 5. Etageadskillelser/Lofter Etageadskillelser, også kaldet etagedæk, er den vandrette adskillelse mellem to lag i en bygning. Her omtales 1. Træbjælkelag 2. Armeret beton støbt på stedet 3. Dæk med udfyldningsblokke 4. Dækelementer af armeret beton, porebeton eller letklinkerbeton Fuldtømmer bjælkelag Halvtømmer bjælkelag Træbjælkelag Træbjælkelagets opbygning regnet ovenfra af, gulvbelægning, af brædder, spån- og krydsfinerplader bjælker indskudsmateriale. I gamle huse drejer det sig om et lag brædder indskudt mellem bjælkerne med tørret ler, i nyere huse er indskuddet erstattet af isoleringsmateriale fastholdt af metaltråd eller spredt forskalling på bjælkernes underside loftbeklædning. I ældre huse er det normalt med puds på rørvæv, i nyere beklædes loftet med plader eller profilbrædder Armeret beton støbt på stedet Dækket over kælderen og dækket under badeværelser og trapperum kan være støbt i armeret beton. Som armering kan være anvendt I-bjælker især i ældre ejendomme. Mellem flangerne kan der være udmuret med teglsten, udstøbt beton eller anbragt letbetonelementer. På oversiden af etageadskillelsen er udstøbt et lag beton til optagelse af trykspændinger. Danner dækket loft, er undersiden af dækket rettet op med loftpuds. Krydsarmeret betondæk Dæk med udsparingselementer Udfyldningsblokkene kan være af tegl, letklinker- eller træbeton. Trækarmeringen og betonen om trækarmeringen kan være placeret i støbningen mellem hulstenene, eller trækarmeringen kan være placeret i armerede bjælker. De egentlige hulstensdæk er udformet således, at blokkene kan optage trykkræfterne. Derfor behøver de ikke overbeton. Der findes flere forskellige systemer/handelsnavne, og de forskellige teglværker har haft forskellige varianter af systemet. Af systemer der ikke kræver overbeton kan nævnes: Røselerdæk Sperledæk Baumadæk Romerdæk Nybodækket, som ligner Baumadækket, og som oplægges på samme måde, har en tynd overbeton. Udfyldningsblokke, der ikke kan optage trykkræfter skal være forsynet med overbeton. Durisol-dækket med blokke af træbeton og dæk med blokke af Leca-beton skal ligeledes have overbeton.

27 5. Ståbi 5. Etageadskillelser/Lofter Side 2 af 5 Beton på træbjælkelag I ældre huse kan man ved badeværelserne finde dæk af armeret beton på træbjælkelag. Denne dæktype er stadig tilladt, men størrelsen af dækkene har altid været begrænset (se i øvrigt afsnit 9: Vådrum). Ståltegldæk Dækelementer af armeret beton, porebeton eller letklinkerbeton. Dækelementer af armeret beton er for det meste huldæk eller den særlige variant af dækelementet, hvor elementet er formet som et trug. Dækelementer af armeret letklinkerbeton og porebeton er udført af samme materiale i hele tværsnittet. Undersiden af letklinkerbetonen (loftet) er ofte glat med småkornet tilslag. Armeringen ligger nederst i dækelementerne. De langsgående samlinger mellem elementerne skal være udstøbt med beton. Ved vederlagene kan der være indstøbt trækarmering. Huldækelement Lofter Lofter er undersiden af etageadskillelser og tagkonstruktioner. Loftbeklædningen kan, evt. ved anvendelse af et mellemlag, være fastholdt direkte på undersiden af den bærende konstruktion eller lofterne kan være nedhængte. Loftbeklædningen på en tagkonstruktion kan planlagt eller tilfældigt være en del af bygningens afstivende system. Loftskiven skal derfor være stiv og fastholdt til ydervægge og indvendigt, afstivende vægge, så der ikke opstår skadelige deformationer fx revner eller forskydninger i loftbeklædningen. Brandkrav til loftbeklædninger Loftbeklædningen er en del af bygningsdelens brandmodstand, og der er derfor krav til overfladens brandtekniske egenskaber. Loftbeklædningen inddeles i Klasse 1 og Klasse 2 beklædninger, mens materialer som indgår i loft- og etageadskillelsers konstruktioner inddeles i Klasse A og Klasse B materialer. I bygningsreglement 95 nævnes nedenstående eksempler på loftbeklædninger med mindste mål for tykkelser angivet: Klasse 1 Rør og 12 mm kalkpuds 9 mm gipskartonplader 9 mm gennembrandimprægnerede krydsfinerplader, som er godkendt af Boligministeriet som Klasse A materiale 21 mm sammenpløjede, gennembrandimprægnerede brædder, som er godkendt af Boligministeriet som Klasse A materiale. Loftskiven fordeler belastningen

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Ståbi. Fundamenter / Sokler. Kældre / Krybeklædre / Terrændæk. Yder- og indervægge. Vinduer og døre. Lofter / Etageadskillelser

Ståbi. Fundamenter / Sokler. Kældre / Krybeklædre / Terrændæk. Yder- og indervægge. Vinduer og døre. Lofter / Etageadskillelser Kap. 5 Ståbi Ny udgave Fundamenter / Sokler Side 1-2 1 Kældre / Krybeklædre / Terrændæk Side 1-11 2 Yder- og indervægge Side 1-8 3 Vinduer og døre Side 1-3 4 Lofter / Etageadskillelser Side 1-7 5 Gulvkonstruktion

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

1. Generelt. 2. Lovgrundlag. beskikkede bygningssagkyndige. 3. Huseftersynet. 4. Tilstandsrapport. Håndbog for. 5. Ståbi

1. Generelt. 2. Lovgrundlag. beskikkede bygningssagkyndige. 3. Huseftersynet. 4. Tilstandsrapport. Håndbog for. 5. Ståbi 1. Generelt 2. Lovgrundlag Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige 3. Huseftersynet 4. Tilstandsrapport 5. Ståbi SEKRETARIATET FOR HUSEFTERSYNSORDNINGEN GREGERSENSVEJ POSTBOKS 141 DK-2630 TAASTRUP TELEFON

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper TYPEHUSET 1960-79 - katalog over typiske løsninger og principper Indhold Introduktion side 2 Udformning og byggeskik side 2 Fundament side 2 Kælderydervægge side 3 Ydervægge side 3 Tag side 4 Vinduer side

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold YDER FUNDAMENTER... 3 SKITSER... 3 KRAV IHT. TYPER... 3 INDER FUNDAMENTER... 4 SKITSER... 4 KRAV IHT. TYPER... 4 TERRÆNDÆK INDVENDIG... 5 SKITSER... 5 KRAV IHT. TYPER... 5 TERRÆNDÆK UDVENDIG /

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 255, 8450 Hammel. Sælger: Kirsten Jakobsen. Adresse: Randersvej 255

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 255, 8450 Hammel. Sælger: Kirsten Jakobsen. Adresse: Randersvej 255 Bygningsrapport Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 255, 8450 Hammel Sælger: Kirsten Jakobsen Adresse: Randersvej 255 Post nr. og by: 8450 Hammel Rapportdato: 16-03-2015 Sag nr.: B-2015-6418 Kommune-

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19 ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019 Side 1 af 19 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse Generelt.. 4 Bygningsdele.. 6 (12) Fundamenter 6 (21) Teglfacader/ ydervægge...

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Adresse: Vittenvej 56. Rapportdato: 22-07-2014. Sag nr.: 4314. Kommune- og ejendomsnr.

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Adresse: Vittenvej 56. Rapportdato: 22-07-2014. Sag nr.: 4314. Kommune- og ejendomsnr. Bygningsrapport Bygningsrapport for ejendommen: Sælger: Henning Thomsen dresse: Vittenvej 56 Post nr. og by: 8382 Hinnerup Rapportdato: 22-07-2014 Sag nr.: 4314 Kommune- og ejendomsnr.: 710-11796 Matrikel

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Mulig køber Tlf.: mail nr. Mail BYGKON Højbjerg, den 1. november 2010 Vedrørende Gxxxxvej, 8660 Skanderborg bygningsrapport Bygningsrapport omfattende

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

Registreringsskemaer. Skematisk tilstandsbeskrivelse. Rumfortegnelse. Renoveringsforslag. Definitionsblad for tilstandsgrader

Registreringsskemaer. Skematisk tilstandsbeskrivelse. Rumfortegnelse. Renoveringsforslag. Definitionsblad for tilstandsgrader 12: Bygningsdelsbeskrivelse Definitionsblad for tilstandsgrader Tegninger Skematisk lejlighedsoversigt Skematisk tilstandsbeskrivelse Registreringsskemaer Rumfortegnelse Fax Energibesparende Renoveringsforslag

Læs mere

Gade: Matr.nr.: Pas På Dit Hus. Vejledning for husejere

Gade: Matr.nr.: Pas På Dit Hus. Vejledning for husejere Gade: Postnr.: By: Matr.nr.: Pas På Dit Hus Vejledning for husejere En tilstandsrapport fra Huseftersynsordningen En tilstandsrapport udarbejdes i henhold til Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Detaljer YTONG Energy +

Detaljer YTONG Energy + Detaljer YTONG Energy+ Konstruktionsdetaljer massiv ydervæg Fundament/betongulv uden gevindstang Ydervæg: YTONG Energy +, fundament Detail nr: Fundament/Flydende gulvbeklædning/betongulv u. gevindstang

Læs mere

Etageadskillelse - nabostøj 2004

Etageadskillelse - nabostøj 2004 Etageadskillelse - nabostøj 2004 11 Indhold Etageadskillelse... 3 Træbjælkelag... 4 Jernbjælkelag... 5 Kappedæk... 6 Massive betondæk... 7 Hulstensdæk... 8 Præfabrikeret huldæk... 10 Trapper... 11 SIDE

Læs mere

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger Forklaring til sælgeroplysninger Der gøres opmærksom på, at alle spørgsmål skal besvares, også selv om du finder dem irrelevante for din ejendom - i givet fald bedes du afkrydse i NEJ. Til alle spørgsmål

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

MASONITE UNDERTAG. -det bedste tag overhovedet!

MASONITE UNDERTAG. -det bedste tag overhovedet! MASONITE UNDERTAG -det bedste tag overhovedet! Det stærke undertag Det er enkelt og billigt at få tætte tage med Masonite tagplader, som sømmes direkte på tagspærene. Den yderste beklædning monteres derefter

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Vingefals tagsten. hf 14

Vingefals tagsten. hf 14 Vingefals tagsten hf 14 A S B y g g e m a t e r i a l e r s i d e n 1 9 0 7 BRANDENBURGER serien produceres på et af Tysklands mest moderne teglværker, der har eksisteret i mere end 1 år. Produktionen

Læs mere

Byggeteknisk Rapport Sælger

Byggeteknisk Rapport Sælger Byggeteknisk Rapport Sælger Rapporten er udarbejdet 26-08-2013 af factum2 odense for: Glavendrupvej 59 5485 Skamby Kommunenr./Ejendomsnr.: 480/12231 Matrikel/Ejerlav: 1c, Glavendrup By, Skamby Copyright

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

VEJLEDENDE BYGNINGSDELSOVERSIGT, Hovedkonstruktioner Tegn. nr. A_401 Rev. A HAB, Afd. 27 - Etape 2, Blok 4, 5, 6 og 7

VEJLEDENDE BYGNINGSDELSOVERSIGT, Hovedkonstruktioner Tegn. nr. A_401 Rev. A HAB, Afd. 27 - Etape 2, Blok 4, 5, 6 og 7 13 TERRÆNDÆK 13.01 Terrændæk trappeopgang - Støvbinding iht. beskrivelser - XX mm Beton glittet iht. Ingeniørprojekt - 40 mm Trykfast isolering/lydadskillende lag 13 YDERVÆGGE.11 Let Ydervægselement m.

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården 1 Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården Indehold: Indhold Forord... 2 Sammenfattende konklusion... 2 Registrering af eksisterende forhold... 3 Eksisterende tegning og projekt... 7 Beskrivelse

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

flad fals tagsten piano

flad fals tagsten piano flad fals tagsten piano B y g g e m a t e r i a l e r s i d e n 1 9 0 7 A S MEYER HOLSEN producerer Piano på et af Tysklands mest moderne teglværker, der har eksisteret i mere end 150 år. Produktionen

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 11 9550 Mariager. Sælger: Lone Kjelgaard Wessberg. Kommune- og ejendomsnr.

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 11 9550 Mariager. Sælger: Lone Kjelgaard Wessberg. Kommune- og ejendomsnr. Bygningsrapport Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 11 9550 Mariager Sælger: Lone Kjelgaard Wessberg dresse: Randersvej 11 Post nr. og by: 9550 Mariager Rapportdato: 03.10.2014 Sag nr.: B-2014-4908

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse:

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse: Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper Fundament under kælder Lecarille, blokke højde 190mm, bredde 390mm Lecablokke, højde 190mm bredde 100mm /fugtspærre Beton, bredde 490mm Se tegning: 13.1.1.5 Lecablokke

Læs mere

Vurdering af skader på bygninger i huseftersynsordningen. Version 4

Vurdering af skader på bygninger i huseftersynsordningen. Version 4 Vurdering af skader på bygninger i huseftersynsordningen Version 4 Denne oversigt indeholder en ikke udtømmende liste over bygningsskader og deres bedømmelse indenfor rammerne af huseftersynsordningen

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121 Besigtigelsesdato: 13. november 2012 kl. 9,00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Er dit hus stormfast?

Er dit hus stormfast? Er dit hus stormfast? Undersøgelser har vist, at nyere parcelhuse kan have så alvorlige fejl og mangler, at en orkanagtig storm i værste fald kan medføre store skader. Det drejer sig om huse med let tag

Læs mere

monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui ssuntiam utempor rem venis alis

monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui ssuntiam utempor rem venis alis monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui Selvbærende undertage fra Phønix Tag entiantio Materialer eo experovid qui tem comnis ssuntiam utempor rem venis alis Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042 Side 1 af 13 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042 Besigtigelsesdato: Onsdag 01-06-2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

BYGGETEKNISK GENNEMGANG

BYGGETEKNISK GENNEMGANG YETEKNISK ENNEMN Sælger Carina Obreja Urupvej 1 4140 orup Køber/lejer Ejendom Urupvej 1 4140 orup Ejendom Matr. 1 D Ørninge y, orup Ejend.nr. 155803 Datoer esigtiget 09.04.2015 Ejendom generel beskrivelse

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne:

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne: JA-Byggerådgivning TILSTANDSVURDERING Emne: Opførelsesår: Bebygget areal: Bolig areal: Antal etager: Beliggenhed: Ejer/sælger: Besigtigelse: Til stede var: Stuehus til landbrugsej endom t974. 161m2. 16I

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere