Gulve. -belægning/skorsten
|
|
- Ulrik Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5. Ståbi Side 1 af 1 Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige Fundamenter/Sokler 2. Kældre/Krybekældre/ Terrændæk 3. Yder- og indervægge 4. Vinduer og døre 5. Etageadskillelser/Lofter 6. Gulvkonstruktioner og Gulve 7. Indvendige trapper 8. Tagkonstruktion/ -belægning/skorsten 9. Vådrum 10. VVS-installationer 11. Elinstallationer Dette kapitel er gældende fra 1. maj 2004
2 5. Ståbi 1. Fundamenter og sokler Side 1 af 3 1. Fundamenter og sokler Det er kun den del, der er omgivet af jord, der betragtes som fundament. Den del, som ligger over terræn, kaldes bygningens sokkel. Det er fundamenternes opgave at overføre lasten fra huset til jorden. Det betyder, at fundamentet i sig selv skal have en vis styrke. Det samme gælder det jordlag, fundamentet hviler på. I den forbindelse kan der være tale om at armere betonfundamenter, at udføre pælefundering eller lign. eller at udskifte uegnede jordlag. Hovedreglen er, at fundamenterne skal føres til fast, bæredygtig jordbund dog minimum til frostfri dybde, sædvanligvis 0,9 m under jordoverfladen. Syldsten Fundamenterne til traditionelle småhuse med 1 eller 1½ etage eventuelt med kælder og med 2 etager uden kælder kan normalt udføres uden forudgående geotekniske undersøgelser. Dog skal udgravninger normalt synes af de kommunale myndigheder. Fundamenter/sokler Syldsten Grundmurede Støbte Sokkelsten Syldsten er kampesten udlagt direkte på jorden, som fundament for bindingsværkshuse. Det er ikke altid, at disse har fundering til fast bund, eller at der er udført fugtisolering mellem fundament og overliggende konstruktioner. Grundmurede fundamenter vinder indpas her i landet over en to-hundredårig periode, der strækker sig fra midten af 1600-tallet. Fundamenterne er muret op af mursten eller klinker og findes nu kun i forbindelse med ældre ejendomme. Der er ikke altid udført fugtisolering mellem fundament og overliggende konstruktioner Grundmurede Fugtisolering ses først i grundmurede huse fra slutningen af 1800-tallet og da udført som et lag af bitumen eller tjære eller som indmurede plader af skiffer, lagt 3-4 skifter over terræn.
3 5. Ståbi 1. Fundamenter og sokler Side 2 af 3 Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige Støbte fundamenter er af beton, støbt mod jord, i forskalling eller i opstillede fundamentsblokke af beton. Betonfundamentet kan være afsluttet foroven med en sokkel af letklinkerblokke. Soklen pudses normalt med mørtel til lidt under terræn. Ved tilbygning til eksisterende fundamenter vil der ofte opstå en revne på grund af forskellig grad af sætning mellem gammel og ny bygning (inteferensrevne), som der sjældent kan gøres noget ved. Sokkelsten anvendes i forbindelse med sommerhuse, skure, garager, carporte og andre lette bygninger. Funda blokke Jordstøbt fundament
4 5. Ståbi 1. Fundamenter og sokler Side 3 af 3 Skadesbilleder Fundamenter Revner og begroning Misfarvning Revner langs blokstenenes fuger (foto: Byggeskadefonden) Hvide belægninger (calsiumcarbonat) på sokkel og murværk Litteratur Fundering DS415 DS norm for fundering DS436 Norm for dræning af bygværker m.v. SBI 28 Bygningsfundering 55 SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, brand, ventilation, styrke) 98 SBI 181 Fundering af mindre bygninger 94 SBI 127 Fundering af enfamiliehuse og mindre bygninger SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering, brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager TRÆ 21 Feriehuset af træ 70 DBK Frostsikring 63 99
5 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 1 af 7 2. Kældre/Krybekældre/ Terrændæk Kældre Kælderkonstruktionen skal 1. overføre belastningen fra huset til jorden 2. optage trykket fra den omgivende jord 3. hindre indtrængning af vand (kælderydervægge og gulv) 4. kældre bør være udført med omfangsdræn 5. terrænet omkring kælderen bør falde væk fra kælderen Kælderydervægge udføres nu om dage oftest af beton støbt mod jord eller forskalling eller udstøbt i forskallingsblokke. Kældre opstillet i beton elementer kan forekomme. For at kunne optage trykket fra den omgivende jord skal kælderydervægge være afstivet/forstærket ved brug af armeret beton og/eller indstøbte stålsøjler og/eller tværskillevægge. Er ydervæggene af forskallingsblokke, indlægges der armering i lejefuger. In situ støbt beton I ældre betonkældervægge er der for at spare på betonen anvendt marksten (sparesten) og mursten i betonstøbningen. Tidligere blev kælderydervægge også udført af klinkebrændte mursten. Hvor den faste bund findes dybt under kældergulv kan der være udført forstærkninger af fundamentet i form af pælefundering eller lignende under kældervæggene. Kældervægges yderside kan være behandlet med et lag asfalt, som beskyttelse mod fugt. Herudover kan der være monteret forskellige former for drænende og/eller isolerende plader. Efter renovering kan dette også ses ved ældre kældre. Indvendigt kan kælderydervægge alt efter overflade finish være forsynet med berapning/vægpuds, som kan være overfladebehandlet med kalk, maling eller fliser. Indvendig efterisolering kan forekomme, oftest i form af et skelet af stål eller træ udfyldt med isolering og beklædt med plader. Kælderindervægge, der indgår i den bærende og stabiliserende konstruktion, skal være af murede teglsten, betonelementer eller støbte i beton. Udstøbte fundablokke Skillevægge, der kun deler rum, kan være opmuret af koksplader med vægpuds eller tynde blokke af letbeton eller af pladebeklædte skeletvægge.
6 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 2 af 7 Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige Kældergulve blev tidligere støbt efter at kælderydervægge og skillevægge var udført. Disse gulve er udført ved, at der på den delvist afrettede bund af byggegruben er lagt et lag af murstensbrokker og andet uorganisk byggeaffald dækket af beton. Betonlaget kan være forsynet med et slidlag af cementmørtel. Under betonen i en ældre kælder kan der være et drænende lag, bestående af slagger, eller mere almindeligt af grus. I nyere huse, opført efter 1972, bør der være et kapillarbrydende lag evt. suppleret med en varmeisolering. Kælderdæk kan være udført af armeret beton støbt på stedet, beton elementer eller, det kan være udført som træbjælkelag, der på undersiden kan være forsynet med loftpuds eller anden beklædning. Fugtdiffusion og ventilation Gennem kælderydermuren og kældergulvet vil der altid ske en diffusion af fugt til kælderens rumluft. Derfor bør kældre ventileres. Letklinkerbetonblokke I kælderydervægge hindres/nedsættes diffusionen af maling, beklædning eller af ting, der er placeret mod ydervæggene med risiko for fugtophobning i bagvedliggende kældervægge mod jord. Drænlaget og det kapillarbrydende lag i kældergulvskonstruktionen hindrer ikke, at fugt diffunderer til kælderens rumluft. Gulvbelægning eller overfladebehandling af kældergulve f.eks. trægulve/tæpper/vinyl/maling/andet kan medføre fugtophobning i kældergulve, idet fugten ikke kan diffundere bort. Omfangsdræn og det materiale, som er fyldt omkring drænrørene, skal bortlede det overfladevand, som kan give vandtryk på kælderen. Nye omfangsdræn skal være forsynet med spulebrønde således, at indsivet materiale i drænet kan spules bort. Afløb i kældre bør være udført med vandlås, der kan være sikret med højvandslukker. Omfangsdræn (fundament)
7 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 3 af 7 Skadesbilleder Kældre Revner i støbeskel Nedbrudte konstruktioner Udludning af beton omkring utæt støbeskel i kældervæg Nedbrudt facade der medføre risiko for svampeangreb Porøse og løse overflader Råd/svamp i bjælker og døroverliggere af træ Afskalning af puds og maling Nedbrudt døroverligger af træ i kælder Litteratur SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, 98 brand, ventilation, styrke) SBI 181 Fundering af mindre bygninger 94 SBI 127 Fundering af enfamiliehuse og mindre bygninger DBK Frostsikring DS415 DS norm for fundering DS436 Norm for dræning af bygværker m.v. SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering,brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager
8 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 4 af Krybekældre Krybekældre og kryberum er synonymer for lave, tilgængelige og utilgængelige rum mellem terræn og nederste dæk. Ideen bag krybekælderkonstruktionen er at skabe et ventileret rum mellem terræn og dæk, så et bjælkelag ikke kommer i direkte kontakt med jordfugten. Ventilationsriste bør være placeret mindst 100 mm over terræn. Ristene må ikke være spærret eller på anden måde aflukket, så deres funktion er utilfredsstillende. Mellem træbjælker og deres understøtning, f.eks. murede piller og sokler, skal der være en fugtspærre. Krybekældre kan være kolde eller varme. Krybekælder, gulv på beton Krybekælder, gulv af træ
9 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 5 af 7 Skadesbilleder Krybekældre Krybekældre kan få problemer med fugt, som følge af ændrede opvarmningsforhold i boligen, og som følge af ændring af isoleringen i krybekælderen. Ventilationen i en krybekælder er stærkt følsom for nævnte ændringer. Råd og svamp i træbjælker Svamp på undersiden af krybekælderdæk Litteratur SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, 98 brand, ventilation, styrke) SBI 181 Fundering af mindre bygninger 94 SBI 127 Fundering af enfamiliehuse og mindre bygninger SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering, brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager
10 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 6 af 7 Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige Terrændæk Terrændæk er en gulvkonstruktion direkte på jord, og er i nyere huse i reglen opbygget af følgende lag: 1. gulvbelægning med eller uden isolering 2. betonplade 3. isolering 4. et kapilarbrydende lag singels eller letklinker udlagt på afrettet planum I huse fra før er der under betonpladen et drænlag bestående af grus eller slagger. Slaggerne kan være harpede eller ubehandlede. Gulv belægningen; tæpper, gulvfliser, parketlameller og gulvbrædder, kan være lagt direkte på betonpladen. Terrændæk med trægulv på strøer I gamle huse (før 1900) kan terrændæk være udført med bjælker lagt direkte på jord. Mellemrummet mellem bjælkerne er udfyldt med sand næsten til undersiden af gulvbrædderne. Terrændæk med flisegulv
11 5. Ståbi 2. Kældre/Krybekældre/Terrændæk Side 7 af 7 Skadesbilleder Terrændæk Nedsunket/ nedbøjet gulv Råd og svamp samt insektangreb Betonplade i terrænkonstruktion der har sat sig Hussvamp i træfiberplade i terrændæk Ekspanderet slagge Gulvet i denne bygning blev presset op og fundamentet trykket ud pga. ekspanderende slagger Ydervæg der er presset ud pga. ekspanderende slagger Litteratur SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, 98 brand, ventilation, styrke) SBI 181 Fundering af mindre bygninger 94 SBI 127 Fundering af enfamiliehuse og mindre bygninger SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering, brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager
12 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 1 af Yder- og indervægge Ydervægge Ydervægge skal være udført, så de kan overføre belastningerne fra og på huset til fundamentet, hæmme brand og lyd samt modstå de fire V er: vind, vand, varme og vanddamp. På grund af kravet til, at ydervæggene skal hindre fugttransport og være varmeisolerende, anvendes ofte sammensatte konstruktioner. Ydervæggene består af en formur/ydre væg og en bagmur/indre væg, der i de fleste tilfælde, når der er anvendt tunge materialer, er forbundet med trådbindere. Hulrummet mellem ydre og indre væg kan udfyldes med isoleringsmateriale. I de fleste huse har bagmuren en bærende funktion. Huse opført af massive mure af tegl eller porebetonblokke kan forekomme. Ligeledes er der opført huse med mure af tunge betonelementer. Materialerne; træ, mursten og letbeton anvendes både til ydre og indre vægge. Da de alle kan suge fugt fra fundament og klaplag, bør der anvendes en fugtspærre af murpap mellem fundament og væg uanset materialevalg. Helstensmur Hulmur, mursten mursten Kombinationsvæg, mursten/ gasbetonblokke Kombinationsvæg, mursten/ gasbetonelement Kombinationsvæg, mursten/beton Sandwichelement med murstensskaller Skalmur/let bagmur Klinkebeklædt træskeletvæg Pladebeklædt træskeletvæg
13 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 2 af 10 Indervægge/skillevægge Skillevægge kan sammen med ydervæggenes bagmur indgå som bærende og stabiliserende element i husets konstruktion. Nogle skillevægge har kun rumopdelende betydning og er ofte udført som pladebeklædte skeletvægge. I ældre huse kan ikke-bærende skillevægge være udført af slaggeplader og pudsede vægge af træ. Hvor skillevægge opføres på fundamenter eller klaplag bør der anvendes en fugtspærre i form af murpap. Dobbelt bræddevæg, pudset væg af træ Pudset halvstensmur Væg af gasbetonplader Gipspladevæg på træskelet Væg af betonelementer
14 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 3 af 10 Udførelse Formure, bagmure og skillevægge kan være af 1. mursten, 2. blokke, 3. en stolpekonstruktion, 4. industrielt fremstillede elementer. For både mursten og blokke gælder at udvendig overfladebehandling skal ske med egnede materialer, så der ikke sker fugtophobning i væggen, som kan medføre fugt/frostskader og afskalninger af facaden. 1. mursten Til opmuring af mursten og blokke anvendes mørtel. Hvis murværket bliver overbelastet, kan der komme revner i fugerne mellem stenene eller i selve væggen afhængig af belastningen på stedet. Traditionelt er for- og bagmure og skillevægge muret op af mursten. For mure står udvendigt blankt eller påføres mørtel efter forskellige teknikker, hvorefter muren igen kan malerbehandles. Bagmure og skillevægge mures normalt op af lidt billigere sten som pudses. 2. bloksten Væggene kan være muret op af bloksten, oftest af porebeton sjældnere af letklinkerblokke. Formure af bloksten kan udvendigt udføres og behandles som formure af mursten. Indvendigt pudses blokkene næsten altid inden malerbehandling eller tapetsering. 3. brædde- eller pladebeklædte stolpekonstruktioner Brædde- eller pladebeklædte stolpekonstruktioner kan anvendes til for- og bagvægge og skillevægge. Stolperne kan være af træ eller stål. For at varmeisolere og lydisolere er der isoleringsmateriale i hulrummet. I huse der er opført af svenske træelementer, kan der være isoleret med bløde træfiberplader. Den ydre væg/klimaskærm skal egne sig til at modstå vejrliget. Der skal være vindspærre og foranstaltninger, som hindrer, at slagregn, der trænger gennem den ydre væg, skader bundstykket i stolpekonstruktionen. Foranstaltningen kan bestå af murpap, der er ført op på trækonstruktionen, samt af ventilationshuller i den ydre væg/klimaskærmen. 4. Industrielt fremstillede elementer Ydervægge og skillevægge kan endvidere være af industrielt fremstillede elementer af træ, letbeton og beton. Rumstore helvægselementer, som ydervægge, monteres med kran. I de lodrette samlinger mellem elementerne er der metalbeslag eller armeringsbøjler, der samles med en dorn. Samlingerne, som ofte er skjult af tilstødende elementer, er sat ud med mørtel. Elementerne afsættes på stillebolte indstøbt i fundamentet, og efter indstilling understoppes elementerne med betonmørtel.
15 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 4 af 10 Rumhøje elementer til bagmure og skillevægge af porebeton er normalt uarmerede og fås i flere bredder, hvoraf 50 cm er den mest anvendte. Tykkelsen på elementerne er 75 eller 100 mm. Elementerne limes sammen og understoppes normalt med mørtel for at sikre en jævn fordeling af belastningen. Elementerne fuldspartles og kan herefter males eller tapetseres. Ved overbelastning af konstruktionen eller ved uhensigtsmæssig udførelse, er der fare for revnedannelser i elementer og samlinger. Helvægselementer af letklinkerbeton til bagmure og skillevægge monteres med kran. I de lodrette samlinger mellem elementerne er der metalbeslag. Samlingerne, som ofte er skjult af tilstødende elementer, er sat ud med mørtel. Elementerne afsættes på kiler og efter vandret regulering understoppes med betonmørtel. Elementerne fuldspartles og kan herefter males eller tapetseres. Fuger Facader af mursten (tegl- og sand-) og letbetonblokke kan være opmuret i kalk eller cementmørtel. Særligt fremstillede bloksten af porebeton er limet sammen. Mørtelen kan være er blød eller svag. I ældre huse med kalkmørtel er fuger-ne ofte bløde, uden at dette forhold har givet årsag til skader. Opmuringen og fugning kan være udført i én eller to arbejdsoperationer. Der bør være forbindelse mellem fugemørtel, opmuringsmørtel og mursten. På solvarme gavle og facader med svage fuger kan der bo murbier. Murbierne lægger deres æg i huller i dårligt udfyldt murværk eller i bløde fuger uden tilstrækkelig styrke. For at hullerne kan få den rette størrelse fjerner bien løst eller ikke afbundet mørtel, som skubbes ud af hullerne. Dette medfører, at der på jorden under hullerne kan ses mørtel. Skrabefuge Trykket fuge Hulfuge Tilbageliggende fuge Vandfaldsfuge Rygfuge Fladskåren fuge Indadkelet fuge Udadkelet fuge Hamborg fuge
16 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 5 af 10 Sålbænke og murede udhæng Mellem mur og underkarm i vinduet er der en sålbænk. Sålbænken kan bl.a. være af beton, klinker, natursten, metal eller mursten. Sålbænken er udsat for vandbelastning fra vinduet. Der skal være forbindelse mellem oversiden af brystningen og sålbænken. Hvor der er anvendt klinker og mursten kan der være skade på fugerne. Hvis der er skader på sålbænke kan regnvand give skader på underliggende og bagvedliggende konstruktioner. Samlingen mellem sålbænke og døre/vinduer bør, foruden at være tætte, give mulighed for at vandet kan dryppe frit fra overliggende konstruktioner, så vandet ikke kan trænge ind i bagved liggende konstruktioner. På huse uden tagudhæng er murkronen og facaderne meget udsatte. Der kan ske opfugtning af facaden, og der kan være revner i mørtelfugerne. Ved kolde tage uden gesims indtages ventilationsluften gennem åbninger i de øverste skifter på facaden. Her bør åbningerne have et passende areal svarende til 1/500 af det bebyggede areal, og hullerne bør ikke være lukkede af for eksempel tagrenden. Rulskift Zinkstålbænk Klinkersålbænk Skiffersålbænk Støbt betonsålbænk m. vandrende Træsålbænk
17 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 6 af 10 Overliggere Over døre og vinduer er der en overligger. Den kan være udført som en muret bue (et stik) uden armering, eller som en indlagt bjælke af træ eller jern omviklet med kyllinge tråd og pudset med mørtel. Nu om dage anvendes ståltegl eller særlige armerede letbetonbjælker. Siden 1984 er der krav om anvendelse af rustfast armering i ydervægge. Muret stik, lige Jernoverligger Betonoverligger Tegloverligger Porøse træfiberplader I 1950 erne og 60 erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader såkaldte bløde masonitplader (rumvægt ca. 300 kg/m 3 ) for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Træfiberplader til beklædninger skal være mindst 600 kg/ m 3 Kuldebroer På den indvendige side af ydervægge kan der på søm i trækonstruktioner og stålprofiler uden kuldebroisolering komme støvkondens. Der kan også forekomme støvkondens på træbjælker mellem isolering på ydervægge, og i tilsvarende flader mod taget. Der kan også være kuldebroer, hvor der er massivt murværk. Dette kan medføre misfarvninger, mug og skimmeldannelser som følge af fugtfor-holdene på stedet.
18 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 7 af 10 Skadesbilleder Yder- og indervægge Revner i inder- og ydervægge Revner i ydervæg af murværk Revner i ydervæg af murværk (foto: Byggeskadefonden) Revner i letbetonelementer Revnet limfuge ved letbetonelementer (foto: Byggeskadefonden) Nedbrudte facader Saltudblomstring Forvitret murværk Saltudblomstring (calciumcarbonat) på murværk
19 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 8 af 10 Skadesbilleder Yder- og indervægge Afskalninger Afskalning af pudset facade behandlet med diffusionstæt maling Nedbrudt kalk og puds på fugtbelastet facade Nedbrudte og svækkede fuger Nedbrudte fuger pga. saltudfældning Nederste fuger nedbrudt pga. fysisk slid fx rengøring Insektangreb Korrosion/afskalning Murbier Afskalning pga. rusten armering i betonelement
20 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 9 af 10 Skadesbilleder Yder- og indervægge Fugtskjolder og fugtindikationer Fugt i formure og skalmure Utæt nedløbsrør Råd i træværk og beklædning Nedbrydning af træ pga. manglende konstruktiv beskyttelse Afskallet maling pga. litapone-holdig maling Nedbrudt pladebeklædning Støvkondens, mug og skimmel Eksempel på krydsfiner anvendt til stern. Yderfinerens fibre er fejlagtigt anbragt vandret, og den lodrette kant er ubeskyttet Skimmelangreb på pudset og malet indv. væg
21 5. Ståbi 3. Yder- og indervægge Side 10 af 10 Litteratur Ydervægge DS411 DS norm for beton konstruktioner DS413 DIF norm for trækonstruktioner DS414 DS norm for murværks konstruktioner DS416 Hulstensdæk 61 DS420 DIF norm for letbetonkonstruk tioner af letbetonelementer DS438 DIF norm for blokmurværk SBI 189 Småhuse (isolering, fugt, 98 brand, ventilation, styrke) SBI 186 Småhuses stabilitet 95 SBI 147 Konstruktioner i småhuse 85 (styrke, fugt, isolering, brand) SBI 110 Konstruktioner i beboelses- 81 bygninger med indtil 2 etager SBI177 Facadefuger 93 SBI108 Facadefuger SBI101 Trådbindere til forankring af 75 skalmure SBI 64 Mørtel, muring, pudsning 81 Teknologisk håndbog SBI 54 Letbeton 1 61 SBI 35 Teglprodukter 56 SB 194 Trækonstruktioner, forbindelser 99 SBI140 Trækonstruktioner, forbindelser SBI177 Facadefuger 93 SBI157 Trådbindere til forankring af 89 skalmure og hule mure SBI101 Trådbindere til forankring af skalmure og hule mure SBI156 Skalmure ved udvendig 88 efterisolering SBI 77 Ydervæggen som klimaskærm 72 TRÆ 7 Træ i sommerhuse TRÆ46 Træbeskyttelse 01 TRÆ44 Maling af træ, udvendig 00 træbeskyttelse TRÆ37 Spånplader i byggeriet 94 TRÆ36 Træfiberplader 93 TRÆ32 Krydsfiner 91 TRÆ30 Limtræ TRÆ29 Træbeskyttelse TRÆ27 Krydsfiner i byggeriet TRÆ26 Spånplader i byggeriet TRÆ24 Træfiberplader TRÆ22 Træforbindelser 70 TRÆ11 Træ, maling, bejdse og lak 62 TRÆ6 Træ, maling og lak TRÆ4 Træbeskyttelse 58 63
22 5. Ståbi 4. Vinduer og døre Side 1 af 4 4. Vinduer og døre Vinduer, udvendige døre og glaspartier Den måde, hvorpå vinduer, udvendige døre og glaspartier vurderes, er den samme. Når der i det følgende skrives vinduer, angår det alle elementtyper. Vinduer og døre er meget udsatte bygningsdele. Solens UV-stråler, kondensfugt, regn og vind nedbryder vinduerne. Kondensfugt indvendigt på ruderne og regn udvendigt påvirker især bundstykkerne i karm og rammer, isætningsmaterialet og glaslisterne. Derudover kan den gentagne brug og fejlbetjening skade beslag, håndtag og bevægelige dele mm. Vinduer og døre er derfor meget vedligeholdelseskrævende. Vinduets bestanddele Opbygning Vinduer kan være, sidehængt, tophængt, vippevindue, skydevindue, sidebundhængt, drejevindue eller faste. Døre er oftest sidehængt, skydedøre eller hæveskydedøre. Materialer Karm og rammer i vinduer og døre kan være af træ, kunststof/plast, metal eller en kombination af flere materialer. Træ Vinduer udføres traditionelt af træ med metalbeslag i hjørnesamlinger og ved hængsler. Vinduerne er malerbehandlede. Nyere vinduer af træ vakuumimprægneres før maling. Malerbehandling skete tidligere med oliemaling, der nu er afløst af plastikmaling og træbeskyttelsesmaling. Ved renovering af trævinduer er traditionelle malerbehandlinger ved at vinde indpas. Metal Metalvinduer var tidligere af jern, hvilket stadig kan findes i ældre ejendomme. Nu om dage anvendes profiler af aluminium til vinduer. Kunststof Vinduer med rammer af kunststof eller plast er udført af hule plastprofiler. I hulrummene kan der være anbragt metalprofiler, som afstiver profilerne og som anvendes til fastholdelse af beslåningen. Hjørnesamlingerne i plastprofilerne kan være samlet ved svejsning.
23 5. Ståbi 4. Vinduer og døre Side 2 af 4 Før 1955 var vinduerne monteret med ét-lag glas isat med kit. Fra årgang gik man over til dobbelt lag glas i vinduer, der desuden har vandret bundfals uden mulighed for afvanding eller udluftning, hvilket påvirker holdbarhed af vinduet og termoruden. Vindue med enkeltramme Vindue med forsatsglas Vindue med forsatsramme Vindue med koblede rammer Vindue med termorude fik man udluftning i bundfals og vandnæse på glaslisten, dette forbedrede termorudens levetid ændredes isætningen af termoruden ved en bedre tætning af isætningsmaterialet. Samlingen mellem glaslister i siden med bundliste forbedredes ved at samlingen åbnedes, så sidelisten ikke trækker vand op i endetræet. Udluftning i bundfals Bedre tætning fald på bundfalsen introduceres i vinduer. Fra 1985 har det været muligt at beskytte bundkarmen med en glasliste af aluminium, dvs. bundkarmtræ og glasliste stilles delvist indendørs. Fald på bundfals Glasliste af aluminium
24 5. Ståbi 4. Vinduer og døre Side 3 af 4 Skadesbilleder Vinduer og døre Nedbrudt træ i karme og rammer Skader i de nederste cm af vindue Træoverfladen nedbrudt pga. gråmuld Nedbrudt glasisætningsmateriale Nedbrudte og utætte glastætningslister Nedbrudt kit Nedbrudt glasliste Nedbrudt/defekt overfladebehandling Nedbrudt maling i karmens bundstykke Krakeleringer/afskalinger
25 5. Ståbi 4. Vinduer og døre Side 4 af 4 Skadesbilleder Vinduer og døre Svigt i beslag m.m. Punkterede termoruder Rustgennemslag på beslag Punkteret temorude Nedbrudte fuger Fugeslip i mørtelfuge Dårligt udført fugearbejde Litteratur Vinduer SBI 192 Glas i byggeriet; glas og ruder 99 SBI 163 Nye dannebrogsvinduer af 89 træ med to lag glas SBI 154 Vinduer med tre lag glas 86 SBI 142 Ældre vinduer forbedring eller 84 udskiftning? SBI 42 Vinduer. Forbedring og 58 vedligeholdelse SBI 30 Beslaglister til normalvinduer 56 af træ SBI 22 Normalvinduer af træ 55
26 5. Ståbi 5. Etageadskillelser/Lofter Side 1 af 5 5. Etageadskillelser/Lofter Etageadskillelser, også kaldet etagedæk, er den vandrette adskillelse mellem to lag i en bygning. Her omtales 1. Træbjælkelag 2. Armeret beton støbt på stedet 3. Dæk med udfyldningsblokke 4. Dækelementer af armeret beton, porebeton eller letklinkerbeton Fuldtømmer bjælkelag Halvtømmer bjælkelag Træbjælkelag Træbjælkelagets opbygning regnet ovenfra af, gulvbelægning, af brædder, spån- og krydsfinerplader bjælker indskudsmateriale. I gamle huse drejer det sig om et lag brædder indskudt mellem bjælkerne med tørret ler, i nyere huse er indskuddet erstattet af isoleringsmateriale fastholdt af metaltråd eller spredt forskalling på bjælkernes underside loftbeklædning. I ældre huse er det normalt med puds på rørvæv, i nyere beklædes loftet med plader eller profilbrædder Armeret beton støbt på stedet Dækket over kælderen og dækket under badeværelser og trapperum kan være støbt i armeret beton. Som armering kan være anvendt I-bjælker især i ældre ejendomme. Mellem flangerne kan der være udmuret med teglsten, udstøbt beton eller anbragt letbetonelementer. På oversiden af etageadskillelsen er udstøbt et lag beton til optagelse af trykspændinger. Danner dækket loft, er undersiden af dækket rettet op med loftpuds. Krydsarmeret betondæk Dæk med udsparingselementer Udfyldningsblokkene kan være af tegl, letklinker- eller træbeton. Trækarmeringen og betonen om trækarmeringen kan være placeret i støbningen mellem hulstenene, eller trækarmeringen kan være placeret i armerede bjælker. De egentlige hulstensdæk er udformet således, at blokkene kan optage trykkræfterne. Derfor behøver de ikke overbeton. Der findes flere forskellige systemer/handelsnavne, og de forskellige teglværker har haft forskellige varianter af systemet. Af systemer der ikke kræver overbeton kan nævnes: Røselerdæk Sperledæk Baumadæk Romerdæk Nybodækket, som ligner Baumadækket, og som oplægges på samme måde, har en tynd overbeton. Udfyldningsblokke, der ikke kan optage trykkræfter skal være forsynet med overbeton. Durisol-dækket med blokke af træbeton og dæk med blokke af Leca-beton skal ligeledes have overbeton.
27 5. Ståbi 5. Etageadskillelser/Lofter Side 2 af 5 Beton på træbjælkelag I ældre huse kan man ved badeværelserne finde dæk af armeret beton på træbjælkelag. Denne dæktype er stadig tilladt, men størrelsen af dækkene har altid været begrænset (se i øvrigt afsnit 9: Vådrum). Ståltegldæk Dækelementer af armeret beton, porebeton eller letklinkerbeton. Dækelementer af armeret beton er for det meste huldæk eller den særlige variant af dækelementet, hvor elementet er formet som et trug. Dækelementer af armeret letklinkerbeton og porebeton er udført af samme materiale i hele tværsnittet. Undersiden af letklinkerbetonen (loftet) er ofte glat med småkornet tilslag. Armeringen ligger nederst i dækelementerne. De langsgående samlinger mellem elementerne skal være udstøbt med beton. Ved vederlagene kan der være indstøbt trækarmering. Huldækelement Lofter Lofter er undersiden af etageadskillelser og tagkonstruktioner. Loftbeklædningen kan, evt. ved anvendelse af et mellemlag, være fastholdt direkte på undersiden af den bærende konstruktion eller lofterne kan være nedhængte. Loftbeklædningen på en tagkonstruktion kan planlagt eller tilfældigt være en del af bygningens afstivende system. Loftskiven skal derfor være stiv og fastholdt til ydervægge og indvendigt, afstivende vægge, så der ikke opstår skadelige deformationer fx revner eller forskydninger i loftbeklædningen. Brandkrav til loftbeklædninger Loftbeklædningen er en del af bygningsdelens brandmodstand, og der er derfor krav til overfladens brandtekniske egenskaber. Loftbeklædningen inddeles i Klasse 1 og Klasse 2 beklædninger, mens materialer som indgår i loft- og etageadskillelsers konstruktioner inddeles i Klasse A og Klasse B materialer. I bygningsreglement 95 nævnes nedenstående eksempler på loftbeklædninger med mindste mål for tykkelser angivet: Klasse 1 Rør og 12 mm kalkpuds 9 mm gipskartonplader 9 mm gennembrandimprægnerede krydsfinerplader, som er godkendt af Boligministeriet som Klasse A materiale 21 mm sammenpløjede, gennembrandimprægnerede brædder, som er godkendt af Boligministeriet som Klasse A materiale. Loftskiven fordeler belastningen
TILSTANDSRAPPORT-KLADDE
Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter
Læs mereTILSTANDSRAPPORT-KLADDE
Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:
Læs mereBEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del
BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN Bygn Bygn. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? del JA: NEJ: Bygn Bygn. 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del JA: NEJ: kunnet
Læs mereBygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro
Bygningsrapport Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport for ejendommen: Houtvedvej 23, 9500 Hobro Sælger: John Ruddy Lassen dresse: Houtvedvej 23 Post nr. og by: 9500 Hobro Rapportdato: 20.06.2015 Sag
Læs mereTekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?
Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning
Læs mereETAGEBOLIGER BORGERGADE
(1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003
Læs mereEksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav
Bilag 3 103 Brandtekniske eksempler Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav De efterfølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller
Læs mereEftersynsskema til 1- og 5-års eftersyn. Vejledning for byggesagkyndige
Eftersynsskema til 1- og 5-års eftersyn Vejledning for byggesagkyndige Version 2 December 2013 Indhold Emne 1: Bygningsdele vedr. byggegruber, fundamenter og kælder... 2 Emne 2: Bygningsdele vedr. bærende
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.
Læs mereStåbi. Fundamenter / Sokler. Kældre / Krybeklædre / Terrændæk. Yder- og indervægge. Vinduer og døre. Lofter / Etageadskillelser
Kap. 5 Ståbi Ny udgave Fundamenter / Sokler Side 1-2 1 Kældre / Krybeklædre / Terrændæk Side 1-11 2 Yder- og indervægge Side 1-8 3 Vinduer og døre Side 1-3 4 Lofter / Etageadskillelser Side 1-7 5 Gulvkonstruktion
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereBygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.
Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereEn bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.
Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,
Læs mereHOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN
HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer
Læs mereBygningsregistrering - Tilstand
Bygningsregistrering - Tilstand E-NR. Ejendom 1028 Knabergården - Knabergården 1-5 - 9620 Aalestrup Nr. Bygningsdel Tilstand Genopretning Genopretning Genopretning Genopretning år 0-2 år 3-5 år 6-10 år
Læs mereEBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT
Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619
Læs mereSolrød Kommune Teknik og Miljø Helle Post Ejby, den Solrød Center Solrød Strand
Solrød Kommune Teknik og Miljø Helle Post Ejby, den 11.12.2018 Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Vedr.: Østre Strandvej 26 og 28, Solrød Strand Besigtigelsesdato: 6.12.2018 Østre Strandvej 26: Bygningsbeskrivelse:
Læs mereUndergulve. Undergulve. Undergulve. Typer. Undergulve. Anvendelse underlag for: Brandkrav i BR10. Bjarne Lund Johansen
Bjarne Lund Johansen Typer På strøer eller bjælkelag bærende Svømmende på bærende underlag Til opretning af eksisterende gulve Anvendelse underlag for: TRÆ 53 Vådrum TRÆ 63+64 Trægulve Stive belægninger
Læs mere1. Generelt. 2. Lovgrundlag. beskikkede bygningssagkyndige. 3. Huseftersynet. 4. Tilstandsrapport. Håndbog for. 5. Ståbi
1. Generelt 2. Lovgrundlag Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige 3. Huseftersynet 4. Tilstandsrapport 5. Ståbi SEKRETARIATET FOR HUSEFTERSYNSORDNINGEN GREGERSENSVEJ POSTBOKS 141 DK-2630 TAASTRUP TELEFON
Læs mere(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.
Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt
Læs mereKÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 16091 Besigtigelse den: 12. oktober 2016 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereAFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3
HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen
Læs mereAKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.
17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Bygning A: 1. Manglende tilstrækkelig ventilation i tagrum og langs skråvægge og i skunkrum. 2. Taghældning over bryggers og badeværelse er mindre end
Læs mereByggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.
Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,
Læs mereHaslev Svømmehal. Bygningsgennemgang. Udført D Af: Laurits Lykke Jensen
Haslev Svømmehal Bygningsgennemgang Udført D. 28-9-2016 Af: Laurits Lykke Jensen Haslev svømmehal Svømmehal: Tagkonstruktion: Tagbelægning (Metaltag).. Udvendigt træværk: K2: Stern og underbeklædning stedvis
Læs mereSkønsmandens erklæring
1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereUDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE
30/09/2019 UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE Gamle kældervægge er ofte uisolerede og kan som følge deraf være kolde og fugtige. Ved at efterisolere kældervæggen udvendigt mindskes varmetabet fra kælderen,
Læs mereBYGNINGSRAPPORT. Opførelses år: 1870 Om- eller tilbygget 2013 Antal etager: 1. Opførelses år: 1947 Om- eller tilbygget Antal etager: 1
BYG & LEV v/ Arkitekt M.A.A. Bjarne Lundgaard, Bragesvej 2, 8230 Åbyhøj mail@bygoglev.dk - Tlf. 8615 7877 - Fax. 8615 5084 - Bil. 2021 7877 - www.bygoglev.dk BYGNINGSRAPPORT Ejendommen. Adresse: Matr.
Læs mereGod energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 11147
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereE/F Gammel Ladegaard
E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts
Læs mereHalotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk
Halotén 2000 Montagevejledning Undertag Indhold Produktinformation 2 Undertagets opbygning 3 Undertagets udførelse 4 Montering 5 Detaljer 6 Vedligeholdelse 7 Service og forhandling 7 www.cembrit.dk Produktinformation
Læs mereBudget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården
Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 9087 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Køkken, sætninger i gulve, store fuger over køkkenbord i vægfliser, sætninger i gulve i bryggers. 2. Sætninger
Læs mereBOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT
Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg
Læs mereBygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Granslevvej 6, 8370 Hadsten. Sælger: Boet efter Ole Brunsbjerg. Adresse: Bragesvej 12
Bygningsrapport Bygningsrapport for ejendommen: Granslevvej 6, 8370 Hadsten Sælger: Boet efter Ole Brunsbjerg Adresse: Bragesvej 12 Post nr. og by: 8680 Ry Rapportdato: 29-09-2015 Sag nr.: B-2015-8865
Læs mereSkadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange
Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af
Læs mereTYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper
TYPEHUSET 1960-79 - katalog over typiske løsninger og principper Indhold Introduktion side 2 Udformning og byggeskik side 2 Fundament side 2 Kælderydervægge side 3 Ydervægge side 3 Tag side 4 Vinduer side
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mere27.01 2012 23.10 2013
Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,
Læs mereDANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng.
1 Principskitse, undertag/ventilation 2 Tagfod med udhæng Afstandsliste Butyltape Rendejern 18 mm krydsfinerplade Min. 30 mm Isolering Forskalling Dampspærre Danroof Prima og Super undertag er diffusionsåbent
Læs mereEn række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Læs mereTilstandsrapport Faaborg Museum Side 1
TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret
Læs mereDato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer
Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler
Læs mereØrbækgårds allé område 6. Udgave af 23-05-2005 Oplæg til tjekliste omkring mulige fejl i boligen
Nærværende liste er alene at betragte som vejledning omkring punkter til kontrol af hver enkelt bolig. Der vil selvfølgelig være variationer grundet det individuelle tilvalg til hver bolig, som gør at
Læs mereSkønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 10081 Besigtigelse d. 15. oktober 2010 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. K1 angivelsen for tagbelægningen på sommerhuset er fejlagtig og vildledende 2. Manglende
Læs mereKonstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE
Indhold YDER FUNDAMENTER... 3 SKITSER... 3 KRAV IHT. TYPER... 3 INDER FUNDAMENTER... 4 SKITSER... 4 KRAV IHT. TYPER... 4 TERRÆNDÆK INDVENDIG... 5 SKITSER... 5 KRAV IHT. TYPER... 5 TERRÆNDÆK UDVENDIG /
Læs mereStatikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereBYGGETEKNISK RAPPORT for ejendommen Mjangvej 16 6470 Sydals
BYGGETEKNISK RAPPORT for ejendommen Mjangvej 16 6470 Sydals Kommune: 540 Sønderborg Ejendomsnummer: 17700 Matrikel: 86 Ejerlav: Hørup Ejerlav, Hørup Rekvirent Sønderborg Kommune, Bygninger Og Energi Rådhustorvet
Læs mereANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19
ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019 Side 1 af 19 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse Generelt.. 4 Bygningsdele.. 6 (12) Fundamenter 6 (21) Teglfacader/ ydervægge...
Læs mereGUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG
GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG 2 HOLD LIV I DIT GAMLE TAG BLIV EKSPERT PÅ DIT EGET TAG Det behøver hverken være svært eller tidskrævende at holde liv i dit gamle tag. Til gengæld har et velholdt tag betydning
Læs mereSkønsmandens erklæring
1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret
Læs mereSokkelkanten mod nord har revner, skævheder og løs puds. Bygningsdelen er korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, hvorfor klagepunktet afvises.
Skønsmandens erklæring Bygning A: Oversigt over klagepunkter 1. Skader i sokkel. 2. Skader i udvendige trapper. 3. Gulv i vaskerum. 4. Fugt i viktualiekælder. 5. Skader i facader. 6. Skader i døre. 7.
Læs mereHUSGUIDE. Den Sorte. Borup Tagtæt Borup Mur- & Sokkelasfalt/ Primer til Tagtæt. Gør det selv - bedre
Den Sorte HUSGUIDE INDEHOLDER NÆSTEN ALT HVAD DU SKAL VIDE FØR DU GÅR IGANG... Borup Tagtæt Borup Mur- & Sokkelasfalt/ Primer til Tagtæt Gør det selv - bedre FORBEREDELSE Fladen skal være rengjort for
Læs mereSkønsmandens erklæring
8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.
Læs mereIsola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!
Isola Undertag Til fast underlag Isola Isokraft Høj Normal Tørre og sunde huse! Isola Isokraft Fast underlag af brædder eller tagkrydsfiner Generelt om undertag Isola Isokraft er et ekstra kraftigt og
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereNedbrudte gipsvindspærreplader. Efteråret 2017
Nedbrudte gipsvindspærreplader Efteråret 2017 1 Valg af vindspærre til ventilerede facader opbygget efter to-trins-princippet Vindspærrens primære funktion er at beskytte den bagvedliggende varmeisolering
Læs mere(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014
Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18
Læs mereA/S TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT
1 NRGi Rådgivning /S TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse : Hædersdalvej 64 2650 Hvidovre Dato : 2010-08-27 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 16736899 Matr. nr./ejerlav 4DF / Hvidovre By, Hvidovre NRGi sagsnr.
Læs mereBygnings rapport med drift og vedligehold.
Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com
Læs mereBygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 255, 8450 Hammel. Sælger: Kirsten Jakobsen. Adresse: Randersvej 255
Bygningsrapport Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 255, 8450 Hammel Sælger: Kirsten Jakobsen Adresse: Randersvej 255 Post nr. og by: 8450 Hammel Rapportdato: 16-03-2015 Sag nr.: B-2015-6418 Kommune-
Læs mereByggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen
Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen JN ARKITEKTUR ApS, Rosengade 1, 6600 Vejen, Tlf. 22996703, Mail: lp@jnarkitektur.dk Indholdsfortegnelse OPLYSNINGER OM RAPPORTENS UDFORMNING... 3 KARAKTERSKALA...
Læs mereEllens Cabaret, Langelinie 48, Stege
Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie
Læs mereUndertegnede har den 8. januar 2018 gennemgået ovennævnte ejendom, og jeg har følgende bemærkninger til gennemgangen:
Mette Drejer Nils Bendtsen Tjørnevej 49 4684 Holmegaard Fensmark den 15 januar 2018 Vedr: Gødsholmvej 1, Appenæs 4700 Næstved Dokumenter til min rådighed: BBR-Ejermeddelelse dateret 06.10.2017 Ejendomskort,
Læs mereBesigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26
E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 14058
SKØNSERKLÆRING J.nr. 14058 Besigtigelsesdato: Mandag den 14.07.2014, kl. 10 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede
Læs mereEksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.
15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet
Læs mere(Bolig 18) Plan, Stueetage 11.11.2014
Plan, Stueetage Tværsnit, Princip Facade mod nord Facade mod syd Facade mod øst Facade mod vest BESKRIVELSE Bygning 10 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mere(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014
Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T
Læs mereTillæg til tilstandsrapport
Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger
Læs mereBYGGETEKNISK GENNEMGANG
Dato:18-07-2019 BYGGETEKNISK GENNEMGANG Rapporten er udarbejdet af Boligeftersyn P/S, Per Henrik Lings Allé 4, 5. sal, 2100 København Ø og omhandler gennemgang af nedenstående ejendom: Sælger: MORSØ KOMMUNE
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13060 Besigtigelsesdato: 23.08.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse
ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder
Læs mere1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER
1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels
Læs mereKældervægge i bloksten
Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk
Læs mereOrdliste fagudtryk tag
Ordliste fagudtryk tag Afstandsliste Gennemgående træliste (trykimprægneret) placeret ovenpå spær. Den skal sikre afstand mellem undertag og lægter, så vand på undertaget uhindret kan løbe til tagrenden.
Læs mereTegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato
2.00.0. Træhuse - pladsbyggeri Dato: 2015-07-01 100 Ydervæg - 195 mm massive stolper - vandret vægbeklædning - principsnit 2009-09-01 1:5 MBS Træinfo 110 Ydervæg - 195 mm massive stolper - lodret vægbeklædning
Læs mereSKØNSERKLÆRING. J.nr.10150. Besigtigelsesdato: Torsdag d. 16-06-2011 kl. 13.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.
Side 1 af 10 SKØNSERKLÆRING J.nr.10150 Besigtigelsesdato: Torsdag d. 16-06-2011 kl. 13.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet
Læs mereBILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold
BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført
Læs mereVEJLEDENDE BYGNINGSDELSOVERSIGT, Hovedkonstruktioner Tegn. nr. A_401 Rev. A HAB, Afd. 27 - Etape 2, Blok 4, 5, 6 og 7
13 TERRÆNDÆK 13.01 Terrændæk trappeopgang - Støvbinding iht. beskrivelser - XX mm Beton glittet iht. Ingeniørprojekt - 40 mm Trykfast isolering/lydadskillende lag 13 YDERVÆGGE.11 Let Ydervægselement m.
Læs mereIsola To-lags Dækning
Isola To-lags Dækning Isola Kraftunderlag Light Isola Kraftunderlag SBS Isola Svejseoverlag Light Isola Svejseoverlag SBS Tørre og sunde huse! Mekanisk fastgørelse Generelt Tagbelægningerne består af kraftige
Læs mere(Bolig 26) 11.11.2014
Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200
Læs mereVARBERGPARKEN BLOK 5-6-7 A_.XX.XX.29-800 A 25182-02 A_.XX.XX.29-800. C.F. Møller Danmark A/S, Europaplads 2, 11., 8000 Århus C. Indholdsfortegnelse
Side Detalje nr. Tekst Current Revision Rev. dato Emne A_.XX.XX.29-800 A 0 A_.XX.XX.29-800 Indholdsfortegnelse A 25.11.2013 Tilføjelse af detaljer 1 A_.XX.XX.29-800-1 Detalje oversigt_ Kælder/Etageplan,
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereFordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 8091
1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 8091 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Gulvbelægning i badeværelse på 1. sal mangler vedhæftning. 2. Vægbeklædning med brædder i bruseniche. 3. Synlig beton i gulvafløb
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mere(98)01. Dato rev: Tegningsnr. Emne Dato: Tegningsliste 2 sider (98)01. (98) Niveaufri adgang 27.
Tegningsnr. Emne Dato: (98)01 Tegningsliste 2 sider 27.01-2012 Dato rev: (98)12.100 Niveaufri adgang (98)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (98)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,
Læs mere