Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler"

Transkript

1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1

2

3 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

4 Forfatter: Lone Ree Milkær, projektmedarbejder Nationalt Videncenter for Frie Skoler, februar 2013 Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. ISBN Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej Vester Skerninge

5 Indhold Forord... 7 Resumé... 8 Indledning Uddannelsesbaggrund for lærere, børnehaveklasseledere og ledere på frie grundskoler og efterskoler Overordnede betragtninger Ledere på frie grundskoler og efterskoler Ledernes demografi Ledernes uddannelse Lærere på frie grundskoler og efterskoler Lærernes demografi Lærernes uddannelse Børnehaveklasseledere på frie grundskoler Børnehaveklasseledernes demografi Børnehaveklasseledernes uddannelse Lærernes dannelsesbaggrund Metode Dannelse som begreb Dannelse som pædagogisk og social norm Det dobbelte dannelsesbegreb Lærerliv Lærerens rolle Betydningsfulde dannelsesoplevelser Gode forbilleder og dårlige erfaringer At danne til livet, ikke skolen Afrunding: uddannelse og dannelse på frie grundskoler og efterskoler.. 56 Bilagstabeller Bilagsfigurer Referencer Tabel- og figuroversigt Fodnoter... 92

6 6

7 Forord Denne undersøgelse er både en kortlægning af og en refleksion over lærere og ledere i de frie grundskoler og efterskolers dannelse og uddannelse. Undersøgelsen kombinerer kvalitative og kvantitative metoder for netop at favne begge tilgange og på flere niveauer give et billede af undervisere og ledere på de frie grundskoler i Danmark anno Det er så vidt vides første gang, at et sådant samlet overblik præsenteres. Undersøgelsen har været et stykke tid undervejs, da det viste sig ikke at være helt så enkelt som beregnet at indhente de statistiske data. Tak til stud.polit. Mohammad Selahadeen og stud.scient.soc. Bettina Carlsen for assistance ved bearbejdning af det statistiske materiale og til professor Peter Allerup, DPU, for review. Tak til de fire informanter, der har delt deres dannelseshistorie med mig, og desuden til Uffe Rostrup og Monica Lendal Jørgensen, hhv. formand og næstformand for Frie Skolers Lærerforening, Peter Højgaard, sekretariatsleder for Lilleskolerne, og Ebbe Forsberg, sekretariatsleder, Danmarks Privatskoleforening, for sparring og godt samarbejde. Desuden tak til mine gode kolleger på Videncenter for Frie Skoler for altid kvalificeret sparring og inspiration. Projektmedarbejder Lone Ree Milkær Ollerup, maj 2013 Dannelse tager udgangspunkt i det indforståede, dér hvor vi føler os hjemme. Den ryster os ud af den umiddelbare enhed med det tilvante, går igennem opgørets hårde sliden sig fri af det givne. Den sætter vore begreber på arbejde med at problematisere det, vi troede var sandt, giver os blik for det modsatte og gør det muligt at vende tilbage med en mere reflekteret måde at betragte vor egen praksis og dens konsekvenser på. Thomas Højrup,

8 Resumé Denne undersøgelse giver et samlet differentieret billede af de ansatte på de frie grundskoler og efterskoler. Dette dækker lærere, ledere og børnehaveklasseledere på de forskellige typer af skoler, som er repræsenteret hos Frie Skolers Lærerforening (FSL, som har leveret datagrundlaget for undersøgelsen): friskoler, privatskoler, kristne friskoler, det tyske mindretals skoler, Lilleskoler og efterskoler. Undersøgelsen er baseret på FSLs medlemmer og dækker 64,2 % af samtlige ansatte på frie grundskoler og efterskoler pr. 1. januar Tallene i undersøgelsen er, hvor det giver mening, fordelt i skoleforeninger: Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Dansk Friskoleforening, Foreningen af Kristne Friskoler, Efterskoleforeningen og Deutscher Schul- und Sprachverein. Hvis der skulle tegnes et overordnet billede af de ansatte på de frie grundskoler og efterskoler anno 2012, ville det se nogenlunde således ud: Lederen på en fri grundskole eller efterskole er typisk en mand. Han er mellem 45 og 54 år gammel, og han har en mellemlang videregående uddannelse og tjener brutto lige knap kr. om året. Han er af etnisk dansk oprindelse og har selv gået i folkeskolen. Den typiske lærer på en fri grundskole eller efterskole i 2012 er en kvinde på mellem 35 og 44 år. Hun har en mellemlang videregående uddannelse, og hun er også af etnisk dansk oprindelse og har selv gået i folkeskole. Hun tjener brutto ca kr. om året. Børnehaveklasselederen er en etnisk dansk kvinde på mellem 35 og 44 år, der selv har gået i folkeskolen. Hun tjener brutto knap kr. om året og har en mellemlang videregående uddannelse, men muligvis også en erhvervsuddannelse. 39 % af lederne i de frie grundskoler og efterskoler er kvinder, og 61 % er mænd, mens det for lærerne er næsten direkte omvendt, idet 64 % er kvinder, og 35 % er mænd (1 % er uoplyst). For børnehaveklasseledere er kønsfordelingen endnu skævere, idet 25 % er mænd og 75 % kvinder. I forhold til aldersfordelingen er det værd at bemærke, at både lærere og ledere i frie grundskoler gennemsnitligt er yngre end gennemsnittet for alle lærere på landsplan (både folkeskoler og frie grundskoler). For alle ansatte på frie grundskoler og efterskoler gælder det, at 76 % har en mellemlang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I dette tilfælde fortolkes mellemlang videregående uddannelse hovedsageligt som en læreruddannelse, skønt der ikke findes eksakte data om uddannelsens karakter. 74 % af lederne har højst fuldført en mellemlang videregående uddannelse, 5 % højst en gymnasial uddannelse, 6 % en erhvervsuddannelse, og 5 % højst en lang videregående uddannelse. Af lærerne har 76 % højst en mellemlang videregående uddannelse, 8 % højst en gymnasial uddannelse, og 6 % højst en erhvervsuddannelse. I forhold til børnehaveklasselederne fordeler tallene sig i høj grad anderledes, idet kun 72 % har en mellemlang videregående uddannelse, mens hele 11 % har en erhvervsuddannelse, og 7 % har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Rapporten behandler senest fuldførte og alle fuldførte for alle medarbejdergrupper. Desuden ses tallene fordelt i skoleforeninger, og i forhold til uddannelse ses et forholdsvis stort udsving mellem de forskellige skoleforeninger. 8

9 I kortlægningen af de ansattes indkomst viser der sig en stor forskel mellem de forskellige skoleforeninger. Dette gælder i særlig grad for ledere og ligeledes lærere. Til eksempel tjener hver 4. skoleleder i Danmarks Privatskoleforening mere end kr. om året, mens dette kun gør sig gældende for én ud af 25 ledere hos Lilleskolerne. Gennemsnitslønnen for ledere svinger mellem og kr., alt efter hvilken skoleforening lederen er tilknyttet. Der er altså en forskel i bruttoårsløn i gennemsnit på ca kr. Ligeledes er der dobbelt så mange lærere hos Danmarks Privatskoleforening som hos Lilleskolerne, der tjener mere end kr. om året. For lærerne svinger gennemsnitslønnen fra til kr. alt efter skoleforening. Dannelsesbegrebet er meget brugt og omdiskuteret, også i den frie skoleverden. Der hersker bred enighed om, at dannelse er vigtigt, men enigheden rækker ikke til en definition af dannelsen. Lærernes forståelse af deres egen dannelse medtages ofte ikke, når man taler om lærerkompetencer, skønt den spiller en forholdsvis stor rolle i lærernes egen forståelse af, hvilke kompetencer de bruger i planlægning og udførelse af undervisning. Lærerne bruger betydningsfulde dannelsesoplevelser, både positive og negative, når de vurderer kvaliteten af deres egen undervisning. 9

10 Indledning Denne undersøgelse falder i 2 dele: en kortlægning af populationen af lærere, ledere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler plus en kvalitativ analyse med fokus på professionsidentitet og dannelsesbaggrund hos lærere i de frie grundskoler. Frie grundskoler vil i denne undersøgelse ofte blive brugt som samlebetegnelse for institutioner, der driver skole inden for lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1. Det vil sige, at betegnelsen i denne undersøgelse indeholder både friskoler, lilleskoler, privatskoler og forskellige andre typer af frie grundskoler. Derudover inkluderes lærere og ledere på efterskoler i undersøgelsen. Efterskolerne tilbyder undervisning efter lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) 2. Efterskolerne er medtaget, fordi de tilbyder undervisning på grundskoleniveau. Frie grundskoler bruges altså i denne undersøgelse, hvor intet andet er bemærket, som betegnelsen for både frie grundskoler og efterskoler. Første del af undersøgelsen i det følgende består af en kortlægning af de ansatte på de frie grundskoler (inkl. efterskoler). Kortlægningen er baseret på medlemsdatabasen i Frie Skolers Lærerforening (FSL), hvis medlemmer dækker ansatte lærere, ledere og børnehaveklasseledere på ovennævnte institutioner. På denne baggrund er der foretaget et særudtræk fra Danmarks Statistik med en population på FSLs medlemmer fordeler sig således fordelt i skoleforeninger: Figur 1. Medlemmer i FSL fordelt i skoleforeninger Anm.: Procentandele er afrundet til en decimal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. Kilde: FSL medlemsdatabase pr. 5/ Kategorierne ingen ansættelse, pensionist og studerende er ikke medtaget. Størstedelen af FSLs medlemmer er tilknyttet Danmarks Privatskoleforening (35, 9 %) og Efterskoleforeningen (32,5 %). Antallet af ansatte (lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere, skolekonsulenter og pædagoger) i frie grundskoler (inkl. efterskoler) var ifølge Undervisningsministeriets oplysninger i skoleåret 2011/2012 totalt , af dem var ansat på en efterskole og ansat på en fri- eller privatskole 4. Denne kortlægning dækker således 64,2 % af samtlige pædagogisk ansatte på de frie grundskoler og efterskoler. 10

11 Tabel 1. Antal personale, efterskoler, friskoler og private grundskoler skoleåret 2011/12. Antal personale Ledere 387 Lærere Efterskoler Pædagoger 11 Uoplyst/ukendt 78 Total Børnehaveklasseledere 439 Ledere 855 Friskoler og private grundskoler Lærere Pædagoger 524 Skolekonsulenter 5 Uoplyst/ukendt 104 Total Total Kilde: UVM, UNI-C, databanken. Eget udtræk Kortlægningen er inddelt i hhv. lederes, læreres og børnehaveklasselederes demografi og uddannelse og er visse steder splittet op efter de frie skoleforeninger, hvor det synes at være meningsfuldt 5. Anden del af undersøgelsen den kvalitative del har fokus på dannelse af professionsidentitet og dannelsesbaggrund og er baseret på dybdegående kvalitative interviews med 4 lærere på frie grundskoler. Interviewene er semistrukturerede, livshistoriske interviews (se i øvrigt metodisk og teoretisk uddybning i det metodiske afsnit på s. 44). 11

12 Uddannelsesbaggrund for lærere, børnehaveklasseledere og ledere på frie grundskoler og efterskoler I denne analyse vil 862 ledere, lærere og 167 børnehaveklasselederes demografi og uddannelsesbaggrund pr. 1. januar 2012 blive kortlagt. Dette dækker ansatte både på frie grundskoler og efterskoler. Kortlægningen er baseret på medlemsdatabasen fra Frie Skolers Lærerforening (FSL) og begrænser sig altså til dennes medlemmer. Medlemmerne dækker både skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere. De konkrete betegnelser i FSL s medlemsdatabase er samlet i følgende grupperinger for overskuelighedens skyld: Leder indeholder medlemsdatabasebetegnelserne afdelingsleder, forstander, leder, souschef, viceforstander og viceinspektør. Gruppen lærer indeholder betegnelserne lærer og overlærer. Børnehaveklasseleder indeholder betegnelserne børnehaveklasse/ lærer, lærer/sfo, børnehaveklasse/sfo og børnehaveklasseleder. De demografiske variable i kortlægningen er køn, alder, herkomst og egen indkomst. Uddannelsesbaggrundens variable består af alle fuldførte, senest fuldførte uddannelse, højeste fuldførte uddannelse og igangværende. De frie grundskolers organisationer vil indgå i kortlægningen, hvor det synes særlig meningsfuldt 6. For overskuelighedens skyld vil de 862 ledere, lærere og 167 børnehaveklasseledere blive analyseret i selvstændige afsnit, men under uddannelsesbaggrund og i de indkomstrelaterede afsnit vil grupperne i figurerne blive sammenlignet med de andre to medarbejdergrupper i undersøgelsen, dvs. hhv. ledere, lærere og børnehaveklasseledere, som den samlede enhed alle andre. I skoleåret 2011/2012 udgjorde lærerne 82 % af det samlede antal ansatte i de frie grundskoler (inkl. efterskoler). Lederne udgjorde 9 %, og børnehaveklasselederne 3 %. (se tabel 1 s. 11). I forhold til tilsvarende tal for folkeskolen er andelen af ledere en smule højere, og andelen af lærere en smule lavere, men dette har bl.a. sin forklaring i, at de frie grundskoler (ekskl. efterskoler) typisk er elevtalsmæssigt mindre end folkeskolerne, og at lederne på 89 % af de fri grundskoler varetager undervisningsopgaver, mens det kun er 56 % af lederne i folkeskolen, der underviser 7. 12

13 Overordnede betragtninger I den følgende kortlægning vil mange tal blive præsenteret. Derfor starter den med et snapshot af den typiske leder, lærer og børnehaveklasseleder på en fri grundskole. Dette billede vil blive nuanceret gevaldigt i den følgende kortlægning. Lederen på en fri grundskole eller efterskole er typisk en mand. Han er mellem 45 og 54 år gammel, og han har en mellemlang videregående uddannelse og tjener brutto lige knap kr. om året. Han er af etnisk dansk oprindelse og har selv gået i folkeskolen. Den typiske lærer på en fri grundskole eller efterskole i 2012 er en kvinde på mellem 35 og 44 år. Hun har en mellemlang videregående uddannelse, og hun er også af etnisk dansk oprindelse og har selv gået i folkeskole. Hun tjener brutto ca kr. om året. Børnehaveklasselederen er en etnisk dansk kvinde på mellem 35 og 44 år, der selv har gået i folkeskolen. Hun tjener brutto knap kr. om året og har en mellemlang videregående uddannelse, men muligvis også en erhvervsuddannelse. Indledningsvis skal her yderligere fremdrages nogle pointer, som den efterfølgende kortlægning vil gå i dybden med. I forhold til kønsfordelingen for hhv. lærere og ledere på de frie grundskoler er den næsten direkte omvendt proportional: Tabel 2. Lederes og læreres køn pr. 1. januar 2012 Ledere Lærer Kvinde 39 % 64 % Mand 61 % 35 % Anm.: Procentandele er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. Af diskretionshensyn er celler med 3 eller færre individer blændet. De indgår dog i totaler. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik pr. 1. januar % af lederne på de frie grundskoler og efterskoler er kvinder, mens 61 % er mænd. Dette passer meget godt til det generelle billede af kønsfordelingen blandt ansatte i de danske grundskoler. En opgørelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at godt to ud af tre ansatte i frie grundskoler såvel som i folkeskolen er kvinder, og at denne andel har været stigende i perioden fra 2005/06 til 2009/10. Andelen af mænd i frie grundskoler er i samme undersøgelse faldet fra lige under 34,5 % til lige over 33 % fra 2005/06 til 2009/10. 8 Med hensyn til børnehaveklasseledere viser denne kortlægning, at kønsfordelingen er endnu skævere, idet 25 % er mænd og 75 % kvinder i alle frie grundskoler samlet set (se tabel 17). I forhold til de ansattes uddannelsesbaggrund viser der sig flere bemærkelsesværdige observationer. For det første viser opgørelsen over højeste fuldførte uddannelse, at 76 % af alle ansattes højeste fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse. I forhold til lærernes uddannelse fordeler resten sig således, at for 2 % er højeste fuldførte uddannelse grundskole, for 6 % erhvervsskole, og for 7 % en almengymnasial uddannelse, mens 5 % har en lang videregående uddannelse 9. For ledernes vedkommende fordeler tallene sig en lille smule anderledes, 13

14 idet 74 % højst har fuldført en mellemlang videregående uddannelse, og 5 % har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens resten fordeler sig på hhv. 6 % med en erhvervsuddannelse, 3 % med en grundskole, 1 % med en kort videregående uddannelse, 2 % med en bachelor og 5 % med en lang videregående uddannelse 10. I forhold til børnehaveklasselederne fordeler tallene sig i høj grad anderledes, idet kun 72 % har en mellemlang videregående uddannelse, mens hele 11 % har en erhvervsuddannelse, og 7 % har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. (For alle, se bilagstabel 38-40). I forhold til aldersfordelingen er det værd at bemærke, at 29 % af lederne er mellem 55 og 65 år. Det er en væsentlig lavere andel end procentdelen af skoleledere på landsplan (både folkeskoler og frie grundskoler), hvor 37,5 % er 55 år eller derover i skoleåret 2009/2010. Den største procentdel (37 %) er år, og overordnet set er lederne altså væsentlig yngre end i folkeskolen. Den største andel (33 %) af lærerne er mellem 35 og 44 år. På landsplan, gældende for både folkeskoler og frie grundskoler, er dette også den største aldersgruppe, men procentandelen ligger kun på 28,5 %. I kortlægningen af de ansattes indkomst viser der sig en stor forskel mellem de forskellige skoleforeninger. Dette gælder i særlig grad for ledere og lærere. Til eksempel tjener hver 4. skoleleder i Danmarks Privatskoleforening mere end kr. om året, mens dette kun gør sig gældende for én ud af 25 ledere hos Lilleskolerne. Gennemsnitslønnen for ledere svinger mellem og kr., alt efter hvilken skoleforening lederen er tilknyttet. Der er altså en forskel i bruttoårsløn i gennemsnit på ca kr. Ligeledes er der dobbelt så mange lærere hos Danmarks Privatskoleforening som hos Lilleskolerne, der tjener mere end kr. om året. Her svinger gennemsnitslønnen fra til kr. alt efter skoleforening. I øvrigt er det interessant, at kun 27 % af de ansatte i de frie grundskoler selv har fået deres grundskoleuddannelse i en selvejende privat institution, som i denne forbindelse tolkes til at være en fri grundskole. Der kan der selvfølgelig være en del forskellige årsager til, og tallene skal blot nævnes her til oplysning. Tabel 3. Ansatte på frie grundskoler og efterskolers grundskoleuddannelse Procent Uoplyst 0 % Statslig 0 % Kommunal 72 % Selvejende offentlig 0 % Selvejende privat 27 % I alt 100 % Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. Af diskretionshensyn er celler med 3 eller færre individer blændet. De indgår dog i totaler. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik. Pr 1. januar

15 Ledere på frie grundskoler og efterskoler Ledernes demografi I skoleåret 2011/12 var der totalt 1242 ledere på fri- og privatskoler samt efterskoler (se tabel 1 s. 11). Denne undersøgelse dækker med 862 personer således 69 % af lederne. Pr. 1. januar 2012 er 39 % af 862 ledere 11 på de frie grundskoler og efterskoler kvinder, og 61 % er mænd. Knap 4 ud af 10 ledere er altså kvinder, og lidt flere end 6 ud af 10 ledere er mænd. Dette fremgår herunder af tabel 3. Tabel 4. Ledernes køn pr. 1. januar 2012 Procent Kvinde 39 % Mand 61 % Ukendt 0 % I alt 100 % Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. Af diskretionshensyn er celler med 3 eller færre individer blændet. De indgår dog i totaler. N=862. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik. Pr 1. januar I forhold til samme tal for alle ansatte ledere i grundskolen (frie grundskoler og folkeskolen) er der en ganske betydelig overvægt af mandlige ledere i de efterskoler, fri- og privatskoler, der er repræsenteret i denne undersøgelse, idet andelen i grundskolen på landsplan kun var 56 % i skoleåret 2011/2012 (se bilagstabel 42). Pr. 1. januar 2012 er 33 ledere svarende til 4 % mellem 25 og 34 år, 30 % er mellem 35 og 44 år, ca. 37 % af lederne er mellem 45 og 54 år, og ca. 29 % er mellem 55 og 65 år. En væsentlig lavere andel af skolelederne i de frie grundskoler end lederne i grundskolerne i alt på landsplan (både folkeskoler og frie grundskoler) er 55+ år. Her var 37,5 % af lederne 54 år eller derover i skoleåret 2009/2010. Den største procentdel (37 %) af lederne i de frie grundskoler er år, og overordnet set er lederne altså væsentlig yngre end i grundskolen generelt. I tabel 4 ses alderen for lederne på de frie grundskoler. 15

16 Tabel 5. Ledernes alder pr. 1. januar 2012 Antal Procent år 0 0 % år 33 4 % år % år % år % 66+ år 0 0 % Ukendt alder 0 0 % I alt % Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. Af diskretionshensyn er celler med 3 eller færre individer blændet. De indgår dog i totaler. N=862. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik. Pr 1. januar Næsten alle ledere har dansk herkomst. Faktisk har hele 96 % (826 ud af 862) ledere dansk herkomst, mens 4 % (eller hver 25.) er indvandrere, og 0 % er efterkommere af indvandrere. Det fremgår af tabel 5. Tabel 6. Ledernes herkomst pr. 1. januar 2012 Antal Procent Dansk % Indvandrer 35 4 % Efterkommer 0 0 % ukendt 0 0 % I alt % Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. Af diskretionshensyn er celler med 3 eller færre individer blændet. De indgår dog i totaler. N=862. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik. Pr 1. januar I bilagstabel 1-3 er det muligt at gå i dybden med ledernes køn, alder og herkomst og se demografien i forhold til ledernes tilknytning til skoleforeningerne. 16

17 Ledernes fordeling på bruttopersonindkomst er illustreret herunder i figur 1.1. Ca. 9 % af lederne har en bruttopersonindkomst på under kr. Lidt over halvdelen af lederne, 52 %, tjener mellem og kr., mens ca. 28 % tjener mellem og kr. Hver 10. leder, ca. 11 %, har en indkomst på over kr. Figur 1.1. Ledernes bruttopersonindkomst Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. N = 862. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik pr. 1. januar I figur 1.2 ses fordelingen af bruttopersonindkomst for lederne i de frie grundskoler fordelt i skoleforeninger. Det er muligt at se yderligere data i bilagstabel 4-9. I Danmarks Privatskoleforening har kun ca. 4 % af lederne en personindkomst på under kr. 39 %, svarende til to ud af fem, tjener mellem og kr., mens 33 % tjener mellem og kr.. Knap hver 4. leder (18 %) har en indkomst på over kr. I Lilleskoleforeningen har ca. 10 % af lederne en indkomst på under kr. Over halvdelen af lederne tjener mellem og kr., mens ca. 30 % tjener mellem og kr. Kun 3 % har en indkomst på over kr. Dette kan illustreres på følgende måde: 17

18 Figur 1.2. Bruttopersonindkomst for ledere inddelt efter skoleforening Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. N = 862 ledere. Kategorien uoplyst fremgår ikke af figuren. Kilde: særudtræk fra Danmarks Statistik pr. 1. januar N = 862. Det er muligt i bilagstabel 13 og bilagsfigur 1.3 at sammenligne ledernes bruttopersonindkomst med personindkomst i alt

19 Ledernes uddannelse I figur 1.3 er alle de, lige fra grundskolen til forsker, lederne i de frie grundskoler har haft eller har mulighed for at fuldføre i offentligt regi, illustreret. Til sammenligning fremgår også alle, som alle andre ansatte, dvs. lærere og børnehaveklasseledere, har fuldført pr. 1. januar Det femgår af tabellen, at kun lidt flere end 2 ud af 3 ledere har fuldført grundskolen. Dette lave antal skyldes sandsynligvis måden tallet er opgjort på og er ikke et præcist udtryk for ledernes faktiske gennemførselsprocent. Ca. 19 % har fuldført en erhvervsuddannelse. Ca. 82 %, eller knap 4 ud af 5 ledere, har fuldført en almengymnasial uddannelse. 1 % har fuldført en kort videregående uddannelse, og ca. 83 % har fuldført en mellemlang videregående uddannelse. Ca. 3 % af lederne på de frie grundskoler har fuldført en bachelor, mens ca. 6 % har fuldført en lang videregående uddannelse. Figur 1.3 Alle fuldført af ledere pr. 1. januar 2012 Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. Kategorien uoplyst fremgår ikke af figuren. N = 862 ledere. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik pr. 1. januar I nedenstående tabel 6 ses alle fuldførte for lederne i de frie grundskoler fordelt i skoleforeninger. (For uddybning se bilagstabel 31-33). I Danmarks Privatskoleforening har 6 ud af 10 ledere fuldført grundskolen. Lidt flere end hver 10. har fuldført en erhvervsuddannelse, mens én ud af 100 har fuldført en forberedende uddannelse. Flere end 8 ud af 10 ledere, der er tilknyttet Danmark Privatskoleforening, har fuldført en almengymnasial uddannelse. Ingen har fuldført en kort videregående uddannelse, men flere end 8 ud af 10 har fuldført en mellemlang videregående uddannelse. Lidt flere end hver 33. har fuldført en bachelor, og lidt flere end hver 16. har fuldført en lang videregående uddannelse. Ingen ledere i Danmarks Privatskoleforening har fuldført en forskeruddannelse. 19

20 I Lilleskoleforeningen har knap 2 ud af 3 ledere fuldført grundskolen. Lidt flere end hver 6. leder har fuldført en erhvervsuddannelse, hver 20. leder har fuldført en forberedende uddannelse, og 3 ud af 4 ledere har fuldført en almengymnasial uddannelse. Lidt flere end hver 33. ledere i Lilleskoleforeningen har fuldført en kort videregående uddannelse, lidt flere end 8 ud af 10 ledere har fuldført en mellemlang videregående uddannelse, hver 33. har fuldført en bachelor, lidt flere end hver 12. har fuldført en lang videregående uddannelse, og ingen har fuldført en forskeruddannelse. Tabel 7. Alle fuldførte for lederne på de frie grundskoler og i skoleforeninger pr. 1. januar 2012 Danmarks Privatskoleforening Dansk Friskoleforening Deutscher Schul- und Sprachverein 13 Foreningen af Kristne Friskoler Efterskoleforeningen Lilleskoleforeningen Alle ledere Grundskole 64 % 71 % 78 % 76 % 76 % 67 % 71 % Forberedende Almengymnasiale Korte videregående Mellemlange videregående 12 % 20 % 0 % 25 % 28 % 17 % 19 % 0 % 0 % 0 % 3 % 0 % 4 % 1 % 88 % 78 % 100 % 81 % 80 % 80 % 82 % 0 % 2 % 0 % 2 % 0 % 0 % 1 % 88 % 79 % 44 % 82 % 92 % 87 % 83 % Bachelor 3 % 3 % 0 % 2 % 0 % 3 % 3 % Lange videregående Erhvervs Forskeruddannelse 6 % 6 % 0 % 7 % 0 % 9 % 6 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % I alt Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. Populationen for ledere i de frie grundskoler består af 862 ledere. Betegnelsen i alt dækker summen af ledere minus antallet af uoplyste. Antallet af ledere i skoleforeningerne er: 1) Danmarks Privatskoleforening = 235, 2) Dansk Friskoleforening = 213, 3) Deutscher Schul- und Sprachverein = 16, 4) Efterskoleforeningen = 299, 5) Foreningen af Kristne Friskoler = 25, 6) Lilleskoleforeningen = 74, 7) Alle N = 862. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik pr. 1. januar

21 I figur 1.4 er den senest fuldførte uddannelse for ledere i de frie grundskoler pr. 1. januar 2012 illustreret. For 1 % af lederne er grundskolen den senest fuldførte uddannelse, og for ca. 4 % er en erhvervsuddannelse den senest fuldførte uddannelse (se bilagstabel 34-36). 6 % har senest fuldført en almengymnasial uddannelse. Ca. 80 % har senest fuldført en mellemlang videregående uddannelse. 1 % har senest fuldført en bachelor, mens ca. 6 % senest har fuldført en lang videregående uddannelse. Én ud af 100 ledere er på nuværende tidspunkt i gang med en uddannelse. Figur 1.4. Senest fuldførte uddannelse for ledere på de frie grundskoler pr. 1. januar 2012 Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. N = 862 ledere. individer. Kategorien uoplyst er ikke medtaget i figuren. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik pr. 1. januar I tabel 8 ses, hvilken uddannelse lederne på de frie grundskoler i de forskellige skoleforeninger senest har fuldført. I Danmarks Privatskoleforening har 2 % til eksempel senest fuldført en erhvervsuddannelse, mens 4 % senest har fuldført en almengymnasial uddannelse. 83 % har senest fuldført en mellemlang videregående uddannelse, 2 % har senest fuldført en bachelor, og ca. 6 % har senest fuldført en lang videregående uddannelse. 2 % er i gang med en uddannelse (se bilagstabel 37). I Lilleskoleforeningen har 6 % af lederne senest fuldført en almengymnasial uddannelse, 81 % har senest fuldført en mellemlang videregående uddannelse, og 6 % har senest fuldført en lang videregående uddannelse. 21

22 Tabel 8. Senest fuldførte uddannelse for lederne på de frie grundskoler og i skoleforeninger pr. 1. januar 2012 Danmarks Privatskoleforening Dansk Friskoleforening Deutscher Schul- und Sprachverein 14 Foreningen af Kristne Friskoler Efterskoleforeningen Lilleskoleforeningen Alle ledere Grundskole 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Forberedende Almengymnasiale Korte videregående Mellemlange videregående 2 % 3 % 0 % 6 % 0 % 0 % 4 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 4 % 8 % 56 % 5 % 0 % 6 % 6 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 83 % 77 % 44 % 79 % 92 % 81 % 80 % Bachelor 2 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Lange videregående Erhvervs Forskeruddannelse 6 % 6 % 0 % 7 % 0 % 9 % 6 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % I gang 2 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % I alt Anm.: Procentandelene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summerer til 100. Populationen for ledere i de frie grundskoler består af 862 ledere. Antallet af ledere i skoleforeningerne er: 1) Danmarks Privatskoleforening = 235, 2) Dansk Friskoleforening = 213, 3) Deutscher Schul- und Sprachverein = 16, 4) Efterskoleforeningen = 299, 5) Foreningen af Kristne Friskoler = 25, 6) Lilleskoleforeningen = 74, 7) Alle N = 862. Af diskretionshensyn er celler med 3 eller færre individer blændet. De indgår dog i totaler. Kategorien uoplyst indgår ikke i tabellen. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik pr. 1. januar Andelen af ledere, der senest har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, svinger fra 77 % i Dansk Friskoleforening og 79 % i Efterskoleforeningen til 92 % i Foreningen af Kristne Friskoler, med et gennemsnit på 80 %. 2 % i Danmarks Privatskoleforening har senest gennemført en erhvervsuddannelse mod 6 % af lederne i Efterskoleforeningen. 6 % af lederne i Danmarks Privatskoleforening og 9 % i Lilleskolerne har senest gennemført en lang videregående uddannelse. I figur 1.5 er ledere i de frie grundskolers højeste fuldførte uddannelse pr. 1. januar 2012 illustreret. For 2 % er grundskolen den højeste fuldførte uddannelse. En erhvervsuddannelse er den højeste fuldførte uddannelse for lidt flere end 3 % af lederne, mens en almengymnasial uddannelse er den højeste fuldførte uddannelse for lidt flere end 6 %. For én ud af 100 ledere er en kort videregående uddannelse den højeste fuldførte uddannelse, mens det for knap 8 ud af 10 ledere, svarende til ca. 80 %, er en mellemlang videregående uddannelse, der er den højeste fuldførte uddannelse. For ca. 7 % af lederne er en lang videregående uddannelse den højeste fuldførte uddannelse. Tallene for højeste gennemførte uddannelse vil ofte stemme overens med senest fuldførte uddannelse. 22

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Fordelingssekretariatet

Fordelingssekretariatet Fordelingssekretariatet Eksternt Bestyrelsesmødereferat Til: Bestyrelsen for Fordelingssekretariatet, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, Der Deutsche Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13 Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere