Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
|
|
- Victor Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011
2 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2 Metoder...4 Specifik ydelse...4 Hydraulisk ledningsevne...4 Ikke-kalibrerede parametre...5 Resultater...5 Specifik ydelse...5 Hydraulisk ledningsevne...6 Referencer
3 Sammendrag I forbindelse med grundvandsafdræningen af testcellerne TC1, TC2 og TC3 i giftdepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange, Danmark, er der målt tidsserier af det hydrauliske trykniveau i piezometre filtersat indenfor cellerne. I dette notat anvendes det sene sænkningsforløb til at vurdere den specifikke ydelse/drænbare porøsitet og den hydrauliske ledningsevne af sedimentet i testcellerne. Den specifikke ydelse vurderes til at ligge i intervallet i TC1 og TC2 og i TC3. Den hydrauliske ledningsevne er vurderet til x10-4 m/s, x10-4 m/s og x10-4 m/s i henholdsvis TC1, TC2 og TC3. Den lavere specifikke ydelse og hydrauliske ledningsevne af sedimentet i TC3 indikerer, at tilstedeværelsen af forurening i fri fase sandsynligvis er større i TC3 end i TC1 og TC2. Indledning Som led i oprensningen af forureningen ved Høfde 42, Harboøre Tange, Danmark er tre testceller (volumener af forurenet sediment) indspunset på stranden i det tidligere giftdepot (Figur 1). Figur 1: Venstre: Høfde 42, Harboøre Tange, Danmark. Højre: Det indspunsede giftdepot (rød linje) og placeringen af de tre testceller TC1, TC2 og TC3 (tre mindre sorte firkanter). Fra COWI (2011). 2
4 Figur 2: De tre testceller TC1, TC2 og TC3 og installerede piezometre og pumpeboringer. Fra COWI (2011). I hver celle er der installeret ni eller flere piezometre og én pumpeboring (Figur 2). Cellerne har dimensionerne 10mx10mx10m. Som et led i oprensningsproceduren skal der injiceres en ludopløsning i testcellerne. Grundvandet i cellerne skal derfor oppumpes indledningsvis for at gøre plads til ludopløsningen men også for at teste om indspunsningen er tæt. Under afdræningen blev der registreret trykniveauer i piezometre og de anvendte pumperater blev kontrolleret løbende. Sådanne feltdata indeholder information om de hydrauliske parametre, herunder den horisontale og vertikale hydrauliske ledningsevne, den specifikke ydelse og det elastiske magasintal, samt parametre, der relaterer sig til vandafgivelsen i den kapillære zone. I dette notat estimeres den specifikke ydelse S y ved lineær regressionsanalyse af det sene, kvasi-stationære sænkningsforløb. Herefter vurderes den hydrauliske ledningsevne af sedimentet i de tre testceller ved anvendelse af en numerisk grundvandsmodel. Kalibreringen af den hydrauliske ledningsevne er foretaget manuelt. 3
5 Metoder Specifik ydelse Drænes et volumen grundvand V d fra et volumen sediment V t defineres den specifikke ydelse S y formelt som: V d S y = (1) Vt Ved dræning af testcellerne kan den specifikke ydelse vurderes når formen af sænkningskeglen har stabiliseret sig. Denne situation er karakteriseret ved et støt faldende vandspejl, der afspejler ændringen i magasinering som følge af oppumpningen af et kendt volumen grundvand per tidsenhed. Der gælder følgende sammenhæng mellem S y, arealet af testcellen A, den vertikale hastighed af grundvandspejlet v z og oppumpningsraten Q i denne tilstand: S y Q = (2) A v z Arealet af testcellerne er kendt og kan ved beregning vises at være meget tæt på 10m x 10m = 100 m 2. Den vertikale hastighed af vandspejlet v z kan estimeres ved lineær regression af det sene sænkningsforløb. Hældningen af regressionslinjen angiver således hastigheden, hvormed vandspejlet falder i testcellen. Hydraulisk ledningsevne Grundet indspunsningen af testcellerne og filtersætningen af pumpeboringerne i forhold til vandspejlet under afdræningen kompliceres analysen af sænkningsdata væsentligt. Ved brug af analytiske modeller forudsættes en filtersætning af pumpeboringen, der befinder sig under vandspejlet under hele pumpningsforløbet. Denne forudsætning er ikke opfyldt. Ydermere er vandspejlet frit, hvilket betyder, at simple analytiske beregninger af den hydrauliske gradient i forskellige afstande fra pumpeboringen ikke kan foretages. Indledende simuleringer har vist, at 3D modellering af et faldende vandspejl langs filteret er uhyre kompliceret og i praksis umuligt med nuværende modelværktøjer. I prøvepumpningsfortolkningen anvendes derfor en horisontal 2D grundvandsmodel med frit vandspejl (FEFLOW, Diersch 2005). Dermed ignoreres vertikale gradienter i trykniveauet. Sidstnævnte antagelse er i tilstrækkelig grad opfyldt i det sene forløb, hvor sænkningstragtens form er stabil og hvor dens bevægelse mod cellebunden foregår med konstant hastighed. Modellen vil ikke være i stand til at simulere det tidlige forløb, hvor sænkningerne kun i ringe grad er påvirket af dræningen ved vandspejlet. Et brugbart kriterium for en korrekt kalibrering af modellen er sammenligning af observerede og simulerede forskelle i trykniveau mellem piezometre placeret i forskellig afstand til pumpeboringen til sene tider. 4
6 Ikke-kalibrerede parametre I alle simulationer anvendes et specifikt magasintal S s på 10-4 m -1. Udgangsvandspejlet i TC1, TC2 og TC3 befinder sig i henholdsvis kote 0.26 m, 0.00 m og 0.02 m. Grundvandsmagasinets bund antages placeret i kote -3.0 m, -2.7 m og -2.6 m i henholdsvis TC1, TC2 og TC3 jævnfør borerapporter. I kalibreringen af den hydrauliske ledningsevne fastholdes den specifikke ydelse på de værdier, der er bestemt ved analyse af det sene sænkningsforløb (0.28, 0.28 og 0.16 for henholdsvis TC1, TC2 og TC3). Den gennemsnitlige pumperate vides at være 3.23, 2.48 og 3.00 m 3 /time for henholdsvis TC1, TC2 og TC3. Resultater Specifik ydelse I Figur 3 er sænkningsforløbene i det tre testceller og tilhørende regressionslinjer plottet. Figur 3: Sænkningsforløb målt i de tre testceller TC1, TC2 og TC3 og tilhørende regressionslinjer (sort linje) for de sene sænkningsforløb. For alle kurver kan det observeres, at sænkningskeglens udvikling mod et stationært faldende forløb fuldbyrdes i alle tre testceller. På den baggrund er den specifikke ydelse af sedimentet ved og under vandspejlet i de tre celler vurderet (Tabel 1). 5
7 Test celle TC1- TC2- TC3- Piezometer S y Tabel 1: Estimeret specifik ydelse. For TC1 vurderes den specifikke ydelse til ca. 0.28, hvilket kan forventes for mellemkornet sand. En enkelt værdi er dog forholdsvis høj (T1-5-1). Det er muligt at afdræningen ved T1-5-1 er påvirket af lokal heterogenitet i sedimentet. For de øvrige værdier (inklusiv TC2), er der god overensstemmelse med et tidligere estimat af den specifikke ydelse på 0.27 som er baseret på feltdata indsamlet nær Høfde 44 (Poulsen et al. 2011). For TC3 vurderes den specifikke ydelse til at ligge i intervallet , hvilket må betragtes som værende meget lavt (Morris & Johnson, 1967). I TC3 er der observeret fri fase ved installation af T3-3 og T3-5 i kote til m. Kun i ét andet tilfælde er den fri fase observeret (TC2-2, kote -2.75). Det er plausibelt, at den fri fase i TC3 i er til stede i det sediment, hvor vandspejlet falder. Tilstedeværelsen af den fri fase reducerer porøsiteten og dermed den specifikke ydelse. I den følgende kalibrering af den hydrauliske ledningsevne fastholdes den specifikke ydelse på værdierne bestemt i dette afsnit. Hydraulisk ledningsevne Ved bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne skal to kriterier opfyldes: 1) det simulerede vandspejl må ikke falde under bunden af grundvandsmagasinet og 2) forskellen i trykniveau mellem piezometrene skal reproduceres i simulationerne. Ved anvendelse af en for lav hydraulisk ledningsevne vil det simulerede vandspejl sænkes under bunden af grundvandsmagasinet (tørpumpes). Når den hydrauliske ledningsevne er for høj, bliver den simulerede forskel i trykniveau mellem piezometre placeret i forskellig afstand fra pumpeboringen for lille i forhold til, hvad der kan observeres. Kalibreringen af den hydrauliske ledningsevne er foretaget manuelt under hensyntagen til disse kriterier. Afvigelsen i vandbalancen er i alle tre simuleringer mindre end 1 %. TC1 For TC1 estimeres den hydrauliske ledningsevne til at ligge i intervallet x10-4 m/s. Ved anvendelse af ledningsevner i dette interval simuleres der ikke tørpumpning og forskellen mellem den simulerede og observerede indbyrdes forskel i trykniveau mellem piezometrene er mindre end 1 cm (Figur 4). 6
8 Figur 4: Observeret og simuleret forskel i trykniveau mellem TC1-1, TC1-5 og TC1-6. Det var ligeledes nødvendigt at indføre horisontal anisotropi således at den hydrauliske ledningsevne langs y-aksen er reduceret med 40 % i forhold til ledningsevnen langs x-aksen ( x10-4 m/s). TC2 Indspunsningen af TC2 vides at være utæt. Under afdræningen antages det dog, at indstrømning over spunsvæggen er lille i forhold til pumperaten. Dermed kan analysen af det sene sænkningsforløb foretages på samme måde som ved TC1. 1½ time inde i afdræningen stoppes oppumpningen i ca. 40 minutter og et tilbagesving i sænkningerne kan observeres. Dette tilbagesving analyseres ikke her. Ved anvendelse af hydrauliske ledningsevner i intervallet x10-4 m/s opnås en rimelig fornuftig overensstemmelse mellem de simulerede og observerede forskelle i trykniveau mellem piezometrene TC2-2, TC2-5 og TC2-7 (Figur 5). 7
9 Figur 5: Observeret og simuleret forskel i trykniveau mellem TC2-2, TC2-5 og TC2-7. TC3 Ved manuel kalibrering af den hydrauliske ledningsevne indtræffer tørpumpning ved anvendelse af hydrauliske ledningsevner under 10-4 m/s. Den observerede forskel i trykniveau mellem TC3-1 og TC3-5 er ca cm. En (rimeligvis) tilsvarende simuleret forskel opnås ved anvendelse af hydrauliske ledningsevner i intervallet x10-4 m/s. Figur 6: Observeret og simuleret forskel i trykniveau mellem TC3-1, TC3-3 og TC3-5. 8
10 Trykniveauforskellen mellem TC3-1 og TC3-3 kan ikke reproduceres i simuleringerne. Dette antages at skyldes horisontal anisotropi i den hydrauliske ledningsevne. Piezometrene er rimeligvis symmetrisk placeret omkring pumpeboringen og det er derfor ikke trivielt (som det var tilfældet med TC1), hvorledes denne anisotropi skal fordeles rumligt for at opnå den observerede forskel i trykniveau mellem TC3-1 og TC3-3. Denne problemstilling vil af tidshensyn ikke blive undersøgt nærmere. Den lavere hydrauliske ledningsevne (og specifikke ydelse) indikerer, at der sandsynligvis er mere fri fase til stede i TC3 end i TC1 og TC2. 9
11 Referencer COWI, Pilot experiments on the remediation technology in situ alkaline hydrolysis at Groyne 42. Technical report. Morris, D.A. and A.I. Johnson, Summary of hydrologic and physical properties of rock and soil materials as analyzed by the Hydrologic Laboratory of the U.S. Geological Survey U.S. Geological Survey Water Supply Paper 1839-D. 42 p. S. E. Poulsen, S. Christensen, K. R. Rasmussen & A. D. Werner, Simulation of groundwater flow and salt transport in a shallow microtidal barrier aquifer during a storm surge. Conceptual and Modelling Studies of Integrated Groundwater, Surface Water, and Ecological Systems, (Proceedings of Symposium H01 held during IUGG2011 in Melbourne, Australia, July 2011) (IAHS Publ. 345, 2011). 10
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereSTITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1
VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereModellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven
Læs mereStatus for modellering af vand og varmestrømning
Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereNorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368
NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S
ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereMåleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager
Måleteknisk Meddelelse 202 Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager Måleteknisk meddelelse 202 Ved en klage, bør det generelt undersøges om: Måleren står stille, når der ikke er noget forbrug Et
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereFDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.
NOTAT Dette notat indeholder Orbicons svar på spørgsmål samt kommentarer til anbefalinger fra Flemming Damgaard Christensen (FDC), som på vegne af DANVA har udarbejdet et notat med kommentarer til BNBO
Læs mereKonsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereKan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?
ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende
Læs mereFØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE
STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til
Læs mereAnsøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs merePartikelspredningsmodel
Partikelspredningsmodel Formål For beskrivelse af stoftransport i sandkassen er der opstillet en partikelspredningsmodel. Formålet med partikelspredningsmodellen er, at undersøge modellens evne til at
Læs mereNOTAT. 1. Følsomhedsanalyse
NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereAFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Pernille Aabye Marker (paam@env.dtu.dk) Peter Bauer-Gottwein Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereMichael Jokil 11-05-2012
HTX, RTG Det skrå kast Informationsteknologi B Michael Jokil 11-05-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori... 3 Kravspecifikationer... 4 Design... 4 Funktionalitet... 4 Brugerflade... 4 Implementering...
Læs mereVejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Læs mereHYACINTS. Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads
16 nov. 2011 Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads Postdoc, Troels Vilhelmsen Ass. Prof. Steen Christensen, Aarhus Universitet HYACINTS En grundvandsmodels
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereNOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse
NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereBillund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli.
Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli. 2015 Billund Kommune meddeler hermed Billund Vand A/S tilladelse til
Læs mereHydraulisk konduktivitet
Hydraulisk konduktivitet Definition af hydraulisk konduktivitet Den hydrauliske konduktivitet (K), også kaldet den hydrauliske ledningsevne, er ikke kun knyttet til det porøse medium, men også den strømmende
Læs mereMetode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler
Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler PhD. Hubert de Jonge, Sorbisense A/S, Denmark hubert@sorbisense.com Indhold Introduktion Baggrund for Fluxmålinger ved forureningsundersøgelser
Læs mereRadarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke
Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument
Læs mereInnovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe
Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereHØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1
HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Lars Nissen, Torben H. Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy S. Pedersen (Kogsgaard) Morten Bondgaard
Læs mereMatematikprojekt Belysning
Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang
Læs mereRygtespredning: Et logistisk eksperiment
Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereBASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42
BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mereNotat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Grundvandsoppumpning fra spuns - modelberegninger. 22. november Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereFølsomhedsstudie ved modellering af varmetransport
ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereNotat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereMiljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering
Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering
Læs mereBillund Vand A/S (Billund Bio Refinery) Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted
Billund Vand A/S (Billund Bio Refinery) Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 65.000 m³ grundvand 4. august 2014 Billund Kommune meddeler hermed Billund
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereTeknisk Forvaltning Klostermarken 12
Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk
Læs mereFor at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:
Notat Dato: 27-02-2016 Opgave: Afsender: Modtager: Følgegruppe til BNBO Flemming Damgaard Christensen, NST Kommentar til BNBO beregningen Generelt På vegne af DANVA deltager Flemming Damgaard Christensen
Læs mereForbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.
Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene
Læs mereHØFDE 42 AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE
Til Region Midtjylland Dokumenttype Undersøgelsesrapport Dato December HØFDE AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE HØFDE AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Revision Dato -- Udarbejdet af LRSB Kontrolleret af
Læs mereSeismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland
Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive
Læs mereHydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen
Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mere1. Installere Logger Pro
Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro
Læs mereGrundvandsmodel for Lindved Indsatsområde
Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel
Læs mereStilarter, rapporter, m.m.
AutoCAD Civil 3D 2009 Country Kit Danmark Readme Stilarter, rapporter, m.m. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Prospector... 4 Settings... 6 Punkter (Points & Point Groups)...
Læs mereINSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR ATALOGI, AARHUS UNIVERSITET Science and Technology EKSAMEN Algoritmer og atastrukturer (00-ordning) Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): (elleve) Eksamensdag: Fredag den. august 0,
Læs mereRigkærshydrologi. EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen
Rigkærshydrologi EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen Disposition Grundlæggende hydrologi Trykniveauer Strømning i jord Ådalshydrologi og hydrologi i rigkær Grundvandsudstrømning
Læs mereVærdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis
www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en
Læs mereBrug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager
Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereNaturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015
Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO Hvor stammer det fra? 2003: Miljøministeren giver tilsagn om at nedsætte
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mere3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data
3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mere