Programbeskrivelse 1. del

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Programbeskrivelse 1. del"

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 780 Offentligt Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU og GEUS

2 Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA Programbeskrivelse Emneord: Overvågning, luft, punktkilder, grundvand, landovervågning, vandløb, søer, marin, naturtyper, arter URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) ISBN nr. elektronisk version: ISBN nr. trykt version: Serietitel- og nummer: Version: Udgiver: Miljøministeriet Versionsdato: August 2010 Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Formater: Copyright: Naturstyrelsen Udgiverkategori: Statslig Forfatter: By- og Landskabsstyrelsen (efter 1. januar 2011 Naturstyrelsen), Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Sprog: Dansk År: 2010 Resume: Rapporten beskriver strategi, indhold m.m. for de 8 delprogrammer, som indgår i den nationale overvågning for årene Hvor det har været relevant er overvågningen opdelt i kontrolovervågning (overvågning til beskrivelse af generel tilstand samt udvikling) og operationel overvågning (overvågning rettet mod områder, hvor målene ikke forventes opfyldt eller hvor der er gennemført en indsats). Overvågningens indhold angiver antal overvågningspunkter, kemisk/fysiske og biologiske parametre, frekvenser m.m. Må citeres med kildeangivelse.

3 Indhold 1 Resume 5 2 Historisk baggrund 7 3 Programmets formål Programbeskrivelsens opbygning 8 4 Strategi Fire programtyper 10 5 Delprogrammerne Delprogram for søer Delprogram for vandløb Delprogram for grundvand Delprogram for Hav og fjorde Delprogram for Arter og terrestrisk natur Delprogram for luft Delprogram for punktkilder Delprogram for landovervågning Tværgående strategier Miljøfremmede stoffer 16 6 Organisering og gennemførelse 18 7 Økonomi 19 8 Kvalitetssikring og datalagring Kvalitetssikring Lagring af data 21 9 Formidling og offentliggørelse Danmarks Miljøportal og hjemmesider Rapportering 22

4

5 1 Resume Det danske natur- og miljøovervågningsprogram har til formål at tilvejebringe viden om natur- og miljøtilstanden i Danmark. Denne viden er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik og beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmet indgår også i dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøområdet. Endelig skal Danmark bruge denne viden i afrapportering til direktiver og konventioner. Programmets navn er fortsat NOVANA (Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen). Programmet gælder for den 5-årige periode og består af 8 delprogrammer. NOVANA er behovsstyret i forhold til at understøtte den danske natur- og miljøpolitik. Det betyder, at overvågningen er tilrettelagt og målrettet efter at tilvejebringe viden om naturen og miljøet, som kan understøtte gældende forvaltningsmæssige forpligtelser i forhold til relevante EU-direktiver, den danske natur- og miljøpolitik og lovgivning samt internationale konventioner. NOVANA er målrettet efter både 1) at skabe et nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i Danmark samt 2) efter at kunne give viden om konkrete områder og lokaliteter i Danmark til brug for udarbejdelse af de næste vand- og Natura 2000-planer, herunder at vurdere effekterne af de første vand- og Natura 2000-planer, som følger af implementering af vandramme- og Natura 2000-direktiverne (dvs. habitatog fuglebeskyttelsesdirektiverne). Endvidere er programmet tilrettelagt efter at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belastningen af naturen med kvælstofforbindelser samt human eksponering. Denne kombination af nationalt overblik og konkret viden om specifikke områder opnås ved, at flere af delprogrammerne i NOVANA er tilrettelagt efter vandrammedirektivets principper ved en kombination af såkaldt Kontrolovervågning og Operationel overvågning. Kontrolovervågningen beskriver den generelle tilstand og udvikling i miljøet og naturen på nationalt niveau. Operationel overvågning er til gengæld tilrettelagt til at beskrive tilstanden i konkrete områder og lokaliteter, som er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 i vand- og Natura planerne. Målretningen og effektiviseringen af NOVANA har gjort det muligt at udvide programmet med ny viden til vand- og Natura planerne. Samtidig vil øget brug af modeller bidrage til at frembringe ny viden til vand- og Natura 2000-planerne. NOVANA indeholder fortsat videreførelse af udvalgte lange data- og tidsserier med henblik på at kunne beskrive ændringer i miljø- og naturtilstanden, f.eks. til brug for analyser af klimaændringer eller modelopbygning. NOVANA indeholder en ny prioriteret modelstrategi, som skal bidrage til øget og målrettet anvendelse af modeller. Den prioriterede 5

6 modelstrategi skal udmøntes i den kommende programperiode. Modeller bliver anvendt til tolkning og belysning af sammenhænge i overvågningsdata. I NOVANA opprioriteres brugen af modeller specielt for grundvand, åbent hav og for visse fjorde samt for næringsstofafstrømning i vandløb til søer og det marine miljø. NOVANA indeholder også en tværgående strategi for miljøfremmede stoffer, som skal sikre sammenhæng i overvågningen af miljøfremmede stoffer på tværs af delprogrammerne og et ensartet grundlag for udpegningen af de stoffer, der skal overvåges. NOVANA indeholder en sammenlægning af det to tidligere luftprogrammer: Det Landsdækkende Luftkvalitetsprogram, LMP, som overvågede luftkvaliteten i byerne og Baggrundsovervågningsprogrammet, BOP, som overvågede luftkvaliteten og atmosfærisk afsætning af f.eks. kvælstof i danske baggrundsområder. I forbindelse med sammenlægningen er der sket en målretning af programmet med oprettelse af en stor målestation på Risø. Organiseringen af NOVANA er ændret med henblik på at effektivisere og optimere driften af programmet, herunder indsamling af data og behandlingen af data. Der er i By- og Landskabsstyrelsen (pr Naturstyrelsen) etableret en driftsorienteret organisation, som bl.a. skal optimere driften igennem øget samarbejde og udveksling af best practice mellem blandt andet By- og Landskabsstyrelsens (pr Naturstyrelsen) enheder, som er ansvarlig for indsamling af data i flere af delprogrammerne. NOVANA er tilrettelagt indenfor en videreførelse af den økonomiske ramme til overvågning i 2007, hvor staten overtog ansvaret for den nationale overvågning, korrigeret for de almindelige udmeldte tilpasninger af de statslige budgetter. 6

7 2 Historisk baggrund Med Miljøbeskyttelseslovens vedtagelse i 1974 blev overvågning af vandmiljøet formaliseret, som en væsentlig del af amternes miljøarbejde. Med vedtagelsen af Vandmiljøplan l i 1987 blev der, som supplement til den regionale overvågning udført af amterne, iværksat et nationalt overvågningsprogram. Formålet var at følge udviklingen i udledningerne af næringsstoffer til vandmiljøet og registrere de økologiske effekter af den reducerede udledning som fulgte af vandmiljøplanen. Det nationale overvågningsprogram er løbende blevet revideret i takt med udviklingen i EU-lovgivningen på natur- og miljøområdet og nye forvaltningsbehov som følge af bl.a. iværksættelse af vandmiljøplan II og III samt pesticidhandlingsplaner. Miljøfremmede stoffer indgik i overvågningen af grundvand og luft allerede fra programmets begyndelse, men i 1997 bliver overvågningen af miljøfremmede stoffer udvidet til overvågningen i de marine områder og i punktkilder. I 2004 bliver programmet udvidet til også at omfatte arter og naturtyper. I 2006/2007 gennemførtes en tilpasning og målretning af den samlede natur- og miljøovervågningsindsats til de aktuelle forvaltningsbehov med virkning fra januar Tilpasningen blev gennemført med udgangspunkt i en række aktuelle og fremtidige forvaltningsbehov, der særligt var afledt af implementeringen af vandrammedirektivet og habitatdirektivet i Miljømålsloven m.v. Med kommunalreformen i 2007 overgik amternes overvågningsindsats til staten. Ansvaret og den primære varetagelse af overvågningen blev placeret i By- og Landskabsstyrelsen med tilhørende 7 decentrale miljøcentre. Dermed blev mulighederne for at sammentænke overvågning og forvaltning i regeringens kommende vand- og Nature2000-planer styrket, idet ansvaret for vand- og Natura 2000-planerne og overvågningen fremover varetages samlet i By- og Landskabsstyrelsen (pr Naturstyrelsen). Med NOVANA er overvågningsprogrammet yderligere tilpasset implementering af vandramme- og Natura 2000-direktiverne, og programmet er bl.a. tilpasset efter at kunne skabe viden til brug for udarbejdelse og forvaltning af vand- og Natura 2000-planerne. 7

8 3 Programmets formål Det overordnede mål med NOVANA er at understøtte prioriterede nationale forvaltningsmæssige behov for data og viden om påvirkning, tilstand og udvikling i naturen og miljøet i Danmark. NOVANA er målrettet mod at skabe dokumentations- og videngrundlag til at understøtte nedenstående prioriterede forvaltningsmæssige behov og -forpligtelser: Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning om overvågning af natur, vandmiljø og luftkvalitet, Understøtte den nationale forvaltning, herunder bidrage til dokumentation af effekten og målopfyldelsen af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner, herunder vand- og Natura 2000-planer efter Miljømålsloven og tiltag på landbrugsområdet samt det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram. Opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold internationale konventioner om natur og miljø. NOVANA er behovsbaseret således, at programmet er målrettet mod at indsamle viden og data til brug for aktuelle overvågningsbehov. Programmet er baseret på viden og teknologier, der kan bidrage til at optimere og effektivisere overvågningen. NOVANA vil løbende - efter behov - blive tilpasset og optimeret til nye EU-regler og de nationale plan- og forvaltningsmæssige opgaver i lovgivningen. Det forhold, at programmet er målrettet mod aktuelle overvågningsbehov med effektiv teknologi, bidrager til, at overvågningsprogrammet er omkostningseffektivt. Der vil løbende i programperioden blive taget stilling til justeringer af programmet, så programmet hele tilden er målrette de aktuelle overvågningsbehov. NOVANA er en væsentlig del af den samlede danske natur- og miljøovervågning, men udgør ikke den eneste indsats. En del af de undersøgelser og kortlægninger, som foregår uden for NOVANA inddrages efter behov i forbindelse med programmets afrapporteringer. Dette gælder bl.a. grundvandskortlægning, spildevandsdata, luftemissioner m.v. 3.1 Programbeskrivelsens opbygning Programbeskrivelsen for NOVANA består overordnet af tre dele: 1. del. 1. del er dette notat, som beskriver de overordnede rammer for programmet. Der er tale om en overordnet beskrivelse af programmets formål og strategi samt den økonomiske ramme for programmet. Indholdet af programmets 8 delprogrammer og organiseringen af pro- 8

9 grammet er kort beskrevet. Endelig er formidling og rapportering af data fra overvågningen beskrevet. 2. del. En samlet programbeskrivelse med detaljeret beskrivelse af indholdet af programmets 8 delprogrammer og sammenhæng mellem disse. Endvidere er formålet og strategierne for de enkelte delprogrammer beskrevet. Der redegøres for, hvilke overvågningsaktiviteter der gennemføres, herunder frekvenser og antal målestationer i intensivt/ekstensivt program. Tværgående data og tværgående indsatser samt brugen af eksterne data er ligeledes beskrevet. 3. del. Der er for hvert delprogram udarbejdet en række tekniske notater, som beskriver, hvordan overvågningen skal tilrettelægges og gennemføres i praksis. Der er tale om egentlige tekniske anvisninger, som detaljeret beskriver prøvetagnings- og analysemetoder i programmet mv. Heraf fremgår også generelle principper og metoder for datalagring og overførsel. Derudover foreligger der notater med oversigter over stationer og parameter knyttet til de enkelte delprogrammer. Tredje del af programmet opdateres løbende. Alle tre dele ler tilgængelige på By- og Landskabsstyrelsens (pr Naturstyrelsen) hjemmesider. 9

10 4 Strategi I NOVANA tilvejebringes den relevante viden gennem målinger, observationer, kortlægninger, opgørelser, beregninger og modelberegninger af udvalgte natur- og miljøparametre. Programmets 8 delprogrammer omfatter de væsentligste elementer af Danmarks natur og miljø. Programmets tilgang er at overvåge samlede økologiske systemer gennem fokus på både fysiske, kemiske og biologiske elementer. I forhold til luft, marine områder og grundvand er der også fokus på human sundhed. Det er et centralt element i den konkrete udformning af overvågningen, at de 8 delprogrammer skal sammentænkes, således at behov for overvågning på tværs af medier er indarbejdet i delprogrammerne. F.eks. sigter modellering af kvælstofdeposition, som gennemføres i delprogrammet for luft, mod behov der findes i forhold til tør natur og marine områder. Tilsvarende gennemføres overvågning af stoftransport i vandløb af hensyn til de modtagende søer og marine områder. NOVANA er endvidere tilrettelagt efter, at forskellige kilder til belastning og påvirkninger af naturen og miljøet i tilstrækkeligt omfang kan adskilles og vurderes. Samtidigt er programmet tilrettelagt, så den naturlige variation i belastningen og påvirkningen af naturen og miljøet i videst muligt omfang kan adskilles fra menneskeskabte påvirkninger, herunder effekten af handlingsplaner og anden forvaltning. NOVANA bidrager dermed også til at kunne vurdere effekterne af klimaændringer på natur og miljø. Adskillelse af forureningskilder og variationer bidrager til at afdække, hvor belastningen kommer fra, og dermed sikre, at natur- og miljøpolitikken baseres og forvaltes på et solidt datagrundlag. På baggrund af de konkrete og prioriterede overvågningsforpligtelser og -behov, der følger af direktiver, national lovgivning og konventioner tilrettelægges den konkrete overvågning i delprogrammerne. I programbeskrivelsens del 2 redegøres der i hvert delprogram for, hvordan overvågningen er tilrettelagt i forhold til at bidrage til at opfylde de prioriterede overvågningsforpligtelser og -behov. 4.1 Fire programtyper NOVANA er som udgangspunkt opbygget over vandrammedirektivets 4 overvågningstyper for vandområder, Kontrolovervågning, Operationel overvågning og Undersøgelsesovervågning samt Kvantitativ overvågning for grundvand. Behovet for at tilvejebringe repræsentativ viden om tilstand og udvikling i miljøet og naturen på landsplan sker primært ved Kontrolovervågning. Tilsvarende bliver det decentrale videnbehov tilgodeset gennem den operationelle overvågning, som samtidig indgår i datagrundlaget til det nationale overblik. 10

11 Ikke alle delprogrammer er eksplicit inddelt efter disse to overordnede programtyper. For delprogrammerne for overvågning af luft og landovervågning er skelnen mellem kontrol- og operationel overvågning ikke hensigtsmæssig. For overvågningen af grundvandets kvantitative tilstand opereres der endvidere med kvantitativ overvågning. By- og Landskabsstyrelsen (pr Naturstyrelsen) vil i den løbende styring og drift af programmet vurdere behovet for Undersøgelsesovervågning. Det fremgår af programbeskrivelsens del 2, hvordan de enkelte delprogrammer er tilrettelagt i forhold til de fire programtyper. Vandrammedirektivets fire overordnede programtyper er defineret som: 1. Kontrolovervågning: Har til formål at tilvejebringe dokumentation for den generelle tilstand og udvikling i naturen og miljøet, som kan danne grundlag for den danske natur- og miljøpolitik. Overvågning af den generelle natur og miljøtilstand skal bidrage til at opfylde forpligtelser fastsat i EU-lovgivningen, nationale handlingsplaner og i prioriteret omfang internationale konventioner om rapportering af national status og dokumentering af effekt, og til brug for den nationale forvaltning af natur- og vandmiljølovgivning. 2. Operationel overvågning: Har til formål at overvåge tilstanden og udviklingen i områder/lokaliteter, naturtyper og arter, der er i risiko for ikke at kunne opfylde de fastsatte natur- og miljømål. Overvågningen foretages med henblik på at fastslå tilstanden og vurdere udviklingen for disse områder/lokaliteter, naturtyper og arter, som følge af tiltag, der skal forbedre tilstanden i områderne/lokaliteterne, naturtyper og arter med henblik på at opnå de fastsatte målsætninger. 3. Undersøgelsesovervågning: Har til formål at afdække årsagerne til at et område/lokalitet ikke opfylder målene, hvis årsagerne til manglende målopfyldelse er ukendte. Undersøgelsesovervågningen har endvidere til formål at fastslå omfang og konsekvenser af forureningsuheld og at danne grundlag for udarbejdelse af indsatsprogram og specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningen af et forureningsuheld. 4. Kvantitativ undersøgelses for grundvand: Har til formål at give en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder en vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. 11

12 5 Delprogrammerne NOVANA er opdelt i følgende 8 delprogrammer: Søer Vandløb Grundvand Hav og fjord Arter og terrestrisk natur Luft Punktkilder Landovervågning Delprogrammerne for søer, vandløb, grundvand samt hav og fjorde har fokus på tilstand og udvikling i vandmiljøet. Vandløbsprogrammet har desuden et væsentligt formål med at opgøre belastningen med næringsstoffer (belastningsopgørelser) til søer og marine områder. Delprogrammet for Arter og terrestrisk natur har fokus på arter og naturtyper på land. Luftprogrammet har som formål at overvåge luftkvaliteten i byer i forhold til human sundhed samt belastningsopgørelser over kvælstofforbindelser til natur og miljø. Punktkilder og landovervågning er delprogrammer, hvis væsentligste formål er at belyse belastningen fra hhv. spildevand og landbrug. Et kort resumé af delprogrammerne er beskrevet i det følgende. 5.1 Delprogram for søer Formålet med overvågningen af søer er at indhente viden om natur- og miljøforhold i de danske søer herunder bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter tilknyttet søer. Søernes økologiske og kemiske tilstand og udvikling overvåges. Søernes tilstand og udvikling belyses ved en række fysiske, kemiske og biologiske variable i såvel ferskvandssom brakvandssøer. Overvågningsprogrammet for søer er tilrettelagt med et intensivt program og et ekstensivt program. I det intensive program måles der for en lang række parametre med høj frekvens i et lille antal søer. I det ekstensive program måles der på få parametre med lavere frekvens i et større antal søer. Den detaljerede viden, som fås fra det intensive program, bruges til bl.a. at vurdere den menneskelige påvirkning af søer, klimaændringer og samt til at fortolke resultaterne fra det ekstensive program. Delprogrammet bidrager til implementeringen af vandrammedirektivet og habitatdirektivet. 12

13 5.2 Delprogram for vandløb Formålet med overvågningen i vandløb er at indhente viden om naturog miljøforhold i vandløb samt at opgøre belastningen med næringsstoffer fra vandløb til søer og marine områder. Programmet er tilrettelagt med henblik på at overvåge den generelle økologiske tilstand i de danske vandløb og bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter i vandløb. Stoftransporten af næringsstoffer til kyst, fjord og søer måles ved forskellige vandkemiske og fysiske kvalitetsparametre. Delprogrammet måler også for miljøfremmede stoffer og tungmetaller ved et udvalg af de målestationer, som indgår i programmet. Delprogrammet bidrager til implementeringen af vandrammedirektivet, habitatdirektivet og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering af Grøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfor til vandmiljøet. 5.3 Delprogram for grundvand Formålet med grundvandsovervågning er at sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på at kunne bevare og forbedre grundvandet, og dermed bidrage til at sikre dels vand af god kvalitet til vandløb og grundvandsafhængig natur, dels produktion af drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Grundvandsovervågningen bidrager desuden til at fremskaffe dokumentation til regulering af pesticider i dansk landbrug og i andre sammenhænge. Programmet er tilrettelagt efter at overvåge grundvandets kvalitet og mængden af grundvand. Grundvandets kvalitet overvåges bl.a. for næringsstoffer, derunder nitrat, samt miljøfremmede stoffer, derunder pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider. Mængden af grundvand overvåges gennem et pejleprogram, der giver input til beregninger på tværs af delprogrammerne af den nationale vandbalance. Data fra vandværkernes kvalitetskontrol samt vandindvindingsmængder fra alle indvindere indgår i datagrundlaget. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, Grundvandsdirektivet, Nitratdirektivet og direktiv af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. 5.4 Delprogram for Hav og fjorde Formålet med overvågningen er at indhente viden om natur og miljøforhold i marine områder, herunder bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter. Programmet er tilrettelagt efter at belyse den økologiske og kemiske tilstand og udvikling i fjorde og kystvand ved at overvåge en række generelle fysiske, kemiske og biologiske kvalitetsparametre. 13

14 Overvågningen omfatter også nogle mere specifikke biologiske parametre indenfor udvalgte naturtyper samt artsovervågning af marsvin, spættet sæl og gråsæl. Endelig sker der i programmet en overvågning af iltsvind i de danske farvande. Delprogrammet bidrager til implementeringen af vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, skaldyrsvandedirektivet, Det Trilaterale Vadehavsprogram samt havkonventionerne. Delprogrammet vil fra 2014 også indeholde overvågning i relation til havstrategidirektivet. 5.5 Delprogram for Arter og terrestrisk natur Formålet med overvågning af arter og tørre naturtyper på land (heder, enge, klitter mv.) er at sikre viden om deres tilstand, udvikling og arternes bestandsstørrelse samt de påvirkninger de udsættes for. Overvågningen af arter og terrestriske naturtyper tager udgangspunkt i habitatdirektivets forpligtelser. Overvågningen er derfor tilrettelagt efter at kunne følge tilstand og påvirkninger af naturtyperne samt udvalgte arter og udviklingen heri. Overvågning af fugle gennemføres desuden for at opfylde overvågningskrav i.f.t. EF-fugle-beskyttelsesdirektivet og bidrager til den generelle opbygning af viden til brug for den nationale forvaltning af vandfuglebestande. Delprogrammet bidrager til implementeringen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt en række konventioner og aftaler, herunder Biodiversitetskonventionen og Det Trilaterale Vadehavsprogram. 5.6 Delprogram for luft Formålet med luftovervågningen er at indhente viden om luftkvalitet og mængden af skadelige stoffer i luften, for at kunne vurdere skadelige effekter på menneskelig sundhed samt belastningen af vandmiljø og natur med skadelige stoffer. Overvågningen i relation til menneskelig sundhed sker ved overvågning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer som 1) uorganiske gasser, 2) partikler 3) tungmetaller og 4) organisk luftforurening. Programmet bidrager også til at varsle den danske befolkning om dårlig luftkvalitet i henhold til EU-direktiverne. Overvågningsprogrammet for luft er tilrettelagt i to dele dels rettet mod den sundhedsskadelige luftforurening og dels mod luftforurening, som påvirker vandmiljøet og naturen. Den først del overvågning af luftkvaliteten i byerne og den anden omfatter del omfatter overvågning af luftkvaliteten og atmosfærisk afsætning af f.eks. kvælstof udenfor byerne. Programmet har en naturdel, hvor der bliver foretaget detaljerede målinger for at forstå processerne, der styrer afsætningen af kvælstof i følsomme naturområder i Danmark, herunder direkte målinger af afsætning af ammoniak. 14

15 Delprogrammet bidrager til implementeringen af Luftkvalitetsdirektivet, Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og godkendelse af husdyrbrug. 5.7 Delprogram for punktkilder Formålet med punktkildeovervågningen er primært at undersøge spildevandsbelastningen (påvirkning) af vandmiljøet med bl.a. organiske stoffer, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. De overvågede punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, dambrug og havbrug. Den udledte vandmængde fra de overvågede punktkilder opgøres for at kunne beregne de totale udledte mængder. I punktkildeprogrammet kommer en lang række af data fra kommunerne, herunder egenkontrol med udledninger. Der suppleres endvidere med oplysninger fra spildevandsplaner mv. herunder data om renseanlæg, industrielle udledninger, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger, dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Delprogrammet bidrager til implementeringen af vandrammedirektivet, byspildevandsdirektivet og Direktivet om miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering af Grøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfor til vandmiljøet. 5.8 Delprogram for landovervågning Formålet med overvågningen er at indhente viden om effekten af nationale vandmiljøplaner og andre reguleringer inden for landbrugssektoren af udvaskning af næringsstoffer fra de dyrkede arealer (landbrugsarealer) til vandmiljøet. Samtidig skal programmet bidrage til at dokumentere effekten af Danmarks undtagelse fra nitratdirektivet på udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Overvågningen foregår ved interview, direkte målinger og modellering af sammenhænge mellem landbrugsdrift og tab af næringsstofferne til omgivelserne i seks repræsentative overvågningsoplande, der kan betragtes som værkstedsområder. Overvågningsoplandene er udvalgt, så de bedst muligt dækker variation i landbrugspraksis, jordtype og klima. Delprogrammet bidrager til implementeringen af nitratdirektivet, vandrammedirektivet og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering af Grøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfor til vandmiljøet. 5.9 Tværgående strategier Ud over de 8 delprogrammer er der udarbejdet tværgående strategier for miljøfremmede stoffer og modeller. Disse strategier er indarbejdet i de relevante delprogrammer og i det tværgående modelarbejde. Strategierne opsummeres kort i det følgende. 15

16 5.10 Miljøfremmede stoffer Overvågningen af miljøfremmede stoffer har til formål at afdække vandmiljøets kemiske tilstand. Overvågningen af miljøfremmede stoffer sker i delprogrammerne for henholdsvis søer, vandløb, marine områder, grundvand, punktkilder og luft. Overvågningen inddrager endvidere egenkontroldata fra bl.a. vandværker og renseanlæg. For at sikre sammenhæng i overvågningen af miljøfremmede stoffer på tværs af delprogrammerne og et ensartet grundlag for udpegningen af de stoffer, der skal overvåges, er der udarbejdet en tværgående strategi for overvågningen af miljøfremmede stoffer. Strategien beskriver således kriterierne for udvælgelse af miljøfremmede stoffer, der overvåges i delprogrammerne. I bilag til strategien er der en liste over de stoffer, der overvåges i de enkelte delprogrammer. Resultaterne af overvågningen skal bidrage til, at Danmark opfylder vandrammedirektivets og grundvanddirektivets miljømål i relation til miljøfremmede stoffer samt bidrage til de internationale konventioner Modeller Anvendelsen af modeller i kombination med målinger har været en integreret del af overvågningen, siden programmet blev etableret i 1989 i forbindelse med vandmiljøplan I. I den forbindelse blev kvælstofbelastningsmodellen DAISY udviklet til at vurdere effekten af landbrugsreguleringen. I dag indgår der modeller i alle delprogrammer. Modellerne anvendes f.eks. i luftprogrammet til overvågningen af luftkvaliteten i byerne og til overvågningen af den sundhedsrelaterede luftforurening. Med henblik på at udvikle brugen af modeller i NOVANA er der udarbejdet en prioriteret modelstrategi for overvågningsprogrammet , som skal udmøntes i programperioden Med denne prioriterede modelstrategi styrkes bl.a. brugen af modeller især på tværs af de 4 vandprogrammer, så der genereres mere viden om vandløbskredsløbet til brug for bl.a. arbejdet med vand- og naturplanerne. I delprogrammet for grundvand anvendes GEUSs landsdækkende hydrologiske model (DK-modellen). Modellen bruges på tværs af grundvands- og vandløbsprogrammet til at simulere grundvandet og vandløbene med henblik på at vurdere grundvandets kvantitet, grundvandsdannelse og vandbalancen, herunder udveksling mellem grundvand og overfladevand. DK-modellen benytter overvågningsdata om klimaforhold, vandføring, trykniveauer og vandindvindinger. DK-modellen videreudvikles og opdateres med de geografiske data, der i disse år indsamles i forbindelse med grundvandskortlægningen. DK-modellen udvikles for grundvand til at bedre at kunne beskrive grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand og disses påvirkning af vandføringen i vandløb, søer og vådområder. Vandløbsprogrammet er tilrettelagt, så programmet på baggrund af integreret modellering og målinger bidrager til opgørelsen af vand- og 16

17 stoftilførsel til søer og kystområder. Der etableres et samarbejde mellem vandløbsprogrammet og grundvandsprogrammet i forbindelse med modellering af belastningsopgørelser til søer og marine områder. I det marine delprogram udføres 3D-modellering af vand- og næringsstoftransporten samt økologiske forhold for udvalgte fjorde og åbne marine områder. Der er bl.a. tale om, at udvikle en økologisk overbygning af det marine modelkompleks for de åbne danske farvande, inklusiv Østersøen og Nordsøen, således at indsatsbehovet i 2. generation vandog naturplaner bedre kan vurderes. 17

18 6 Organisering og gennemførelse Miljøministeriet har det overordnede ansvar for drift og udvikling af overvågningsprogrammet. By- og Landskabsstyrelsen (pr Naturstyrelsen) har ansvaret for udviklingen og driften af programmet. Byog Landskabsstyrelsen (pr Naturstyrelsen) planlægger og gennemfører en væsentlig del overvågningen. I den forbindelse bliver der ofte brugt eksterne konsulenter til f.eks. prøvetagning, laboratorieanalyser og modeludvikling. Miljøministeriets drift og udvikling af overvågningsprogrammet sker som hidtil i et tæt samarbejde med DMU og GEUS i kraft af deres rolle som både fagdatacentre og som forskningsinstitutioner, der rådgiver om f.eks. statistisk sikkerhed, datakvalitet, metodevalg mv. Samspillet mellem forskning, udvikling og opgavedrift i de udførende funktioner sikrer, at den nyeste viden om bl.a. metoder og årsagssammenhænge løbende inddrages i overvågningen, tilrettelæggelsen af arbejdet og tolkningen af resultaterne. Samarbejdet vil ske i en samarbejdsgruppe på strategisk ledelsesniveau mellem By- og Landskabsstyrelsen (pr Naturstyrelsen), DMU og GEUS samt i en samarbejdsgruppe på operationelt niveau. Fagdatacentrene varetager bl.a. opgaven med at udarbejde de tekniske anvisninger for, hvordan de konkrete overvågningsopgaver gennemføres. Fagdatacentrene sikrer indsamling, lagring og kvalitetssikring af overvågningsdata i fælles databaser. De varetager endvidere i samarbejde med Miljøministeriet den årlige landsdækkende faglige rapportering og medvirker efter aftale med Miljøministeriet ved den internationale rapportering. Der er i Miljøministeriet nedsat et Koordinationsudvalg, der beslutter tidsfrister for rapportering af data, tværgående udviklingsprojekter og væsentlige faglige ændringer i overvågningsprogrammet. Alle ministeriets styrelser er repræsenteret i Koordinationsudvalget. Den overordnede styring og koordinering af de daglige overvågningsopgaver i de 8 delprogrammer sker i en planlægnings- og styringsgruppe forankret i By- og Landskabsstyrelsen (pr Naturstyrelsen), hvor fokus er på sikker og effektiv drift på tværs af By- og Landskabsstyrelsens (pr Naturstyrelsen) enheder. Ansvaret for styring af luftprogrammet ligger dog i Miljøstyrelsen, der af samme grund har plads i førnævnte planlægnings- og styringsgruppe. Der ud over er der oprettet fagkoordinationsgrupper, som skal bidrage til at sikre en koordineret faglighed i udførelsen af driftsopgaverne i hvert delprogram. I By- og Landskabsstyrelsen (pr Naturstyrelsen) er der nedsat et sekretariat, som sekretariatsbetjener Koordinationsudvalget samt ovenstående planlægnings- og styringsgruppe. Sekretariatet koordinerer også, at data og afrapportering sker i rette tid og som forudsat i programbeskrivelsen og de tilhørende tekniske anvisninger (vejledninger i dataindsamling, jf. programbeskrivelsens del 3). 18

19 7 Økonomi Den økonomiske ramme til NOVANA indgår som en del af de årlige finanslovsbevillinger til Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet. Miljøministeriet aftaler opgaver og indsatser med DMU og GEUS i 4- årige kontrakter, som forhandles hvert år. Ressourcer til overvågningsopgaver fremgår af kontrakterne. Kontrakterne offentliggøres på Miljøministeriets, DMU s og GEUS hjemmesider. Da staten overtog ansvaret for amternes overvågningsopgaver med kommunalreformen i 2007 blev der samlet afsat 275 mio. kr. (2007-priser) til overvågningsprogrammet. NOVANA er tilrettelagt efter en økonomisk ramme svarende til 2007-budgettet for programmet fremskrevet til 2011-priser og korrigeret for de udmeldte statslige effektiviseringskrav i perioden. 19

20 8 Kvalitetssikring og datalagring De data, som indsamles gennem NOVANA, kvalitetssikres og lagres i en række offentlige databaser. 8.1 Kvalitetssikring Data fra NOVANA er omfattet af en kvalitetssikring, som skal sikre, at data er af en kvalitet, så de kan danne grundlag for forvaltningsmæssige beslutninger, og at internationale og nationale kvalitetskrav til miljødata imødekommes. Kvalitetssikringen skal bidrage til, at kvaliteten af data er dokumenteret, således at der er kendskab til datakvaliteten og det kan vurderes, om data kan indgå i nuværende og fremtidige datasammenstillinger. Kvalitetssikringen af overvågningsdata sker bl.a. i form af: De tekniske anvisninger, som giver anvisninger på udførelse af prøvetagning, feltundersøgelser og feltmetoder, der sikrer, at overvågningen bliver gennemført på en ensartet og reproducerbar måde. Krav til kvaliteten af kemiske analyser i henhold til Bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli 2010 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede laboratorier mv. Det betyder, at der kræves akkrediterede analyser for parametre/matricer, der er med i bekendtgørelsen (bekendtgørelsens bilag 1.3-1,5). Målinger af de øvrige parametre/ matricer, der indgår i overvågningen, skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav til analysekvalitet og analysemetode (bekendtgørelsens bilag ). Målingerne skal gennemføres med de minimumskrav til detektionsgrænser, der er fastsat i de enkelte delprogrammer. De kemiske analyser skal udføres på et laboratorium, der i forbindelse med analysearbejdet anvender et kvalitetsstyringssystem, der lever op til standarden ISO (Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence), enkelte specialanalyser kan være undtaget for dette krav. Analysekvaliteten skal dokumenteres i kvalitetsrapporter omfattende en række specificerede kvalitetsdata. Analyser, som udføres i forbindelse med screeningsundersøgelse af miljøfremmede stoffer eller tungmetaller, er ikke nødvendigvis omfattet af ovenstående krav. Kravene er uddybet i programbeskrivelsens del 3. Metodedatablade, som angiver krav til håndtering af prøver forud for analyse af kemiske parametre, som dette har betydning for, eksempelvis filtrering af prøver forud for analyse af næringssalter. Interkalibrering af feltarbejde eller feltanalyser, som skal bidrage til sikring af kvaliteten af den del af overvågningen, som foregår i felten samt sikre fælles forståelse af indholdet i de tekniske anvisninger, således at feltarbejde og feltanalyser bliver udført på samme måde af alle involverede og dermed reducere dette usikkerhedsmoment mest muligt. Interkalibreringen skal endvidere identificere eventuelle uhensigtsmæssigheder i de tekniske anvisninger. 20

21 8.2 Lagring af data De indsamlede data lagres i en række fælles fagdatabaser, hvoraf de vigtigste er: Danmarks Naturdata med data fra naturtype- og artsovervågningen. Heri lagres også data fra kommunernes tilsyn ( 3) og sagsbehandling på naturområdet og By- og Landskabsstyrelsens (pr Naturstyrelsen) enheders øvrige naturdata. Grundvandsdatabase (Jupiter) hvor der ud over data fra overvågningsprogrammet også lagres data fra f. eks. Drikkevandskontrol, boringer m.v. Overfladevandsdatabase (ODA) hvor langt de fleste data fra vandløb, jordvand, søer og havet lagres. AGRI med data fra landovervågningsoplandene Luftdatabaserne med data fra luftovervågningsprogrammet Spildevandsfagsystemer med data fra kommuner/kommunale selskaber og By- og Landskabsstyrelsens (pr Naturstyrelsen) enheder vedrørende de forskellige typer af punktkilder 21

22 9 Formidling og offentliggørelse De kvalitetssikrede overvågningsdata fra de fælles fagdatabaser offentliggøres og er tilgængelige for offentligheden på forskellige måder. 9.1 Danmarks Miljøportal og hjemmesider Resultaterne af overvågningsindsatsen formidles via Danmarks Miljøportal, By- og Landskabsstyrelsen (pr Naturstyrelsen) og Miljøstyrelsens hjemmesider. Herved sikres, at tilgængeligheden af resultater fra NOVANA gøres så let og effektiv som muligt for myndigheder, interesseorganisationer og borgere. 9.2 Rapportering Miljøministeriet, DMU og GEUS rapporterer årligt resultaterne af NO- VANA. Efter aftale med Miljøministeriet udarbejder fagdatacentrene hvert år en landsdækkende faglig rapport af årets resultater samt udvikling. På baggrund heraf udarbejdes en årlig samlerapport med de væsentligste resultater og udviklingstendenser for hele overvågningsprogrammet rettet mod minister, Folketinget og offentligheden. Med 4 års mellemrum udarbejdes der bl.a. på baggrund af NOVANA en national dansk miljøtilstandsrapport. Seneste rapport blev udarbejdet i 2009 (Natur og miljø 2009). Resultater af faglige projekter, der gennemføres i regi af NOVANA, offentliggøres løbende på By- og Landskabsstyrelsens (pr Naturstyrelsen) hjemmeside. Iltsvindsrapporter udsendes med en fast turnus i perioden August til November sammen med landsdækkende kort med angivelse af de målte iltkoncentrationer og af udbredelsen af eventuelle iltsvindsområder. Danmark er desuden forpligtet til at rapportere til EU inden for en række natur- og miljødirektiver. Hovedformålet med EU-rapporteringen er at dokumentere efterlevelsen af direktivkrav. 22

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Statistik på ajourføring november - december 2014

Statistik på ajourføring november - december 2014 Statistik på ajourføring november - december 2014 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Danmarks Naturdata. Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø

Danmarks Naturdata. Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø Danmarks Naturdata Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø Danmarks Naturdata Danmarks Naturdata er en del af det fællesoffentlige partnerskab om Miljøportalen mellem Miljøministeriet,

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2. 1 of 6 NOTAT Projekt Kolindsund - Fase 1 8. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs Kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund - ii det

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen 2008-2015. September 2012

Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen 2008-2015. September 2012 Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen 2008-2015 September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resume...3 2. Indledning... 5 3. Nitrathandlingsplanens indhold og formål...5 4. Om miljøvurderingen...6

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund. 1 of 6 NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

Lov om Miljømål - Amterne Status

Lov om Miljømål - Amterne Status Lov om Miljømål - Amterne Status Jørgen Jørgensen Viborg Amt Dataindsamling Parametervalg Prøvetagning Laboratorie analyse Kortlægning af hvilken information der kan tilvejebringes ved monitering Datahåndtering

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Geokemiker, seniorrådiger, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Politiske

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne

Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om Forbedring af vidensgrundlaget for vandplanernes indsats relateret til miljøfarlige forurenende stoffer

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Øresundsvandsamarbejdet

Øresundsvandsamarbejdet Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 12. oktober 1995 Baggrund og formål med et Øresundsvandsamarbejde Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Lokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri

Lokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri Projektbeskrivelse Lokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri - et Realdania udviklingsprojekt i Ringsted Kommune 19-062007 Niels Helberg 1 Problemformulering Udviklingsprojektet er et samarbejdsprojekt

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning Januar 2017 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Tekst: Flemming Mønsted Claësson ISBN:

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. 1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Sofie Kamille Astrup den 29. februar 2016. PULS badevand Møde for leverandører af fagapplikationer Den 29. februar 2016

Sofie Kamille Astrup den 29. februar 2016. PULS badevand Møde for leverandører af fagapplikationer Den 29. februar 2016 Sofie Kamille Astrup den 29. februar 2016 PULS badevand Møde for leverandører af fagapplikationer Den 29. februar 2016 2 Dagens program Velkommen til og præsentation af projektgruppen og leverandør af

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet

Læs mere