Miljørigtigt byggeri og energibesparelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørigtigt byggeri og energibesparelse"

Transkript

1 Klimaskærm Ventilation Isolering Vinduer Varme Miljørigtigt byggeri og energibesparelse

2 Indhold: Forord Klimaskærmen Isolering Ventilation Vinduer Varme 1 Energi- og miljøvenligt byggeri 2 Nye regler i bygningsreglementet 2 Ny byggesagsbehandling 3 Lufttæt men åndbar klimaskærm 3 Isolering uden dampspærre 4 Lille U-værdi giver lille varmeregning 5 Måling af utæthed og varmetab 6 Ventilation 6 Frisk luft er en nødvendighed 7 Stil krav til vinduer og yderdøre 8 Et godt vindue ses på varmeregningen 9 Bliv varm på dit vindue 10 Rigtig montering og god vedligeholdelse 11 Boligopvarmning 12 Brændeovne 13 Masseovn 14 Biobrændselskedler 15 Fyr rigtigt 16 Rent brænde - ikke affald! 17 Miljørigtigt byggeri og energibesparelser Udgivet af Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) i samarbejde med Energitjenesten og Organisationen for Vedvarende Energi (OVE). Udgivelsen er fi nansieret af ELFORs Energisparepulje. Oplag: stk. Tryk: 130g silk Juni ISBN Hæftets emner behandles også på en 3 - dimensionel, transportabel udstilling, der kan lånes ved henvendelse til Energitjenesten, tlf Bagsidebillede: Kik fra stue gennem skodder med solceller i glasset. Vi takker for lån af fotos og illustrationer og for kritik og støtte fra vores samarbejdspartnere. Yderligere oplysninger om hæftet og om Landsforeningen Økologisk Byggeri fås ved henvendelse til projektgruppen: Hans Dollerup Tlf / Mail: Lene Kaspersen Tlf / Mail: Lise Reinholdt Tlf / Mail: Hæftet kan ses og downloades på LØBs hjemmeside

3 Er du en sparegris? Er du et miljøsvin? Sund fornuft er et godt udgangspunkt! Der er næppe mange, som ønsker at bo i sundhedsskadelige huse, ikke mange som ønsker at skade miljøet, og der er næppe heller mange, som er ganske ligeglade med, hvor stor energiregningen er. Alligevel er der stadig mange, som ikke stiller kvalitetskrav vedrørende energiforbrug, materialer og konstruktioner, når de køber eller lejer bolig. Sund fornuft og relevante kvalitetskrav er en win-win situation: Boligejeren eller boliglejeren kan sikre sig et godt indeklima og billige driftsudgifter, samtidig med at det globale miljø får reduceret belastningen en lille smule. Vel redder den enkelte miljørigtige bolig ikke miljøet, endsige stopper klimaforandringerne. Men for hver gang den enkelte borger reducerer miljøbelastningen en lille smule og stiller tilsvarende krav til kommune, region og stat, sker der en bevægelse i den rigtige retning. Og ligesom en reduceret energiudgift i den private bolig giver økonomiske friheder på andre områder, vil markante energibesparelser i det offentlige give mulighed for omprioriteringer - og hvem vil ikke foretrække, at skattepengene bruges til bedre pleje af ældre medborgere, frem for at gå i lommen på olieproducenterne? Mere end 40% af energiforbruget i Danmark bruges til drift af bygninger. En besparelse på 50% ville medføre 25 mia. kroner frigjort til bedre formål hvert år. Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) giver med denne pjece information om en række konkrete virkemidler til reduktion af energiforbrug, mindre miljøbelastning, sundere indeklima og ikke mindst lavere driftsudgifter. Pjecen anbefales til bygherrer, boligkøbere og lejere, som ønsker at stille fornuftige kvalitetskrav til deres omgivelser. Med pjecen i hånden har man et godt redskab til at gå i konkret dialog med rådgivere, entreprenører og leverandører, - for at sikre gode, driftsøkonomiske og miljørigtige omgivelser. Rie Øhlenschlæger Århus, juni

4 Energi- og miljøvenligt byggeri Klimaskærm Varme Ventilation Vinduer Omkring 40% af Danmarks energiforbrug går til opvarmning og bygningsdrift. Vores boligmasse er dyr at opvarme! I et traditionelt nybygget hus sker ca. 1/3 af varmetabet gennem klimaskærmen (tag, gulv, ydervægge), ca. 1/3 af varmetabet gennem døre og vinduer og 1/3 gennem husets vetilationssystem. Der er penge at spare ved valg af de rigtige løsninger på: Husets klimaskærm Døre og vinduer Ventilation Husets energiforsyning Hvis man tilmed har øje for at vælge miljørigtige løsninger, kan man glæde sig over: Bedre indeklima Mindre forurening og CO 2 - udslip (drivhuseffekt) Bedre arbejdsmiljø Mindre ressourceforbrug Større holdbarhed Efter 1. januar 2006 er kravene i bygningsreglementet ændret radikalt, og kravet til bygningernes varmetab blevet strammere. Dette hæfte er udarbejdet af Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB). Foreningen har til formål at fremme miljøvenligt byggeri. LØB. bakker op om de nye stramninger i bygningsreglementerne og anbefaler at bygge efter lavenergiklasse 1 eller 2. Samtidig beklager vi, at der i de nye regler ikke stilles krav om miljørigtige materialer og konstruktioner. Nye regler i bygningsreglementet Energirammen Alle nybygninger skal efter de nye regler opfylde en række minimumskrav i en energirammeberegning. Kravene omfatter det samlede energiregnskab for huset. Det vil sige energi til rumvarme, varmt brugsvand, ventilation og køling. Der er indført to lavenergiklasser, som er miljømæssigt bedre end standardkravet. For en 150 m 2 bolig er dette krav 85 kwh/m 2 /år. For lavenergiklasse 2 må energi-forbruget højst være 61 kwh/m 2 /år. Energiklasse 1, den skrappeste, er på 42 kwh/m 2 /år. De nye regler lægger op til fleksibilitet i udformningen af huset. Man kan tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karusellen! Hvis man vil have et stort vinduesareal, kan man for eksempel forbedre isoleringen eller installere en solfanger og på den måde alligevel få energiregnskabet til at gå op. Den forbrugte energi beregnes som primærenergi, - det vil sige den mængde energi, der fra starten går til fremstilling af energien. Hvis man for eksempel forbruger 100 kwh el i huset, bliver det i energiramme-regnskabet sat til 250 kwh. Det er den mængde energi, der skal tilføres el-værket, for at du får 100 kwh ud af stikkontakten derhjemme. Dette betyder, at el-opvarmning straffes hårdt, men også el-forbruget til ventilation, pumper og ikke mindst air-condition bliver problematisk. Til gengæld får man noget forærende, hvis man benytter vedvarende energi. Den energi, der leveres som varme fra en solfanger eller el fra solceller, trækker nemlig fra i totalenergiberegningen. I forbindelse med mindre renoveringer, ombygninger og sommerhuse er der p.t. ikke krav om energiramme-beregning af huset. Men kravene i bygningsreglementet skal naturligvis opfyldes. Vær opmærksom på at disse regler ændres løbende! 2

5 Ny byggesagsbehandling Det er kompliceret at udføre en energirammeberegning for et byggeri, og de fleste private bygherrer vil nok vælge at overdrage det til en konsulent. Varmetabsberegningen skal udføres digitalt på et særligt program, der kan købes hos SBi, Isover eller Rockwool. Prisen varierer, men ligger på omkring 3000, - kr samt licens. Byggesagsforløb for et enfamiliehus efter de nye regler: 1) Huset projekteres, og der udfærdiges en dokumentation for, at energirammen er opfyldt. Dette kan gøres af bygherren, men vil ofte blive gjort af en rådgiver. 3) Kommunen udsteder byggetilladelse. 2) Dokumentationen sendes elektronisk til Energimærkeordningen, der kvitterer. Denne kvittering skal vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. 5) Bygherren kontakter en energikonsulent. 7) Såfremt energi-konsulenten ikke har anmærkninger, vil byg herren modtage en BBR-registrering. 4) Byggeriet gennemføres. 6) Energikonsulenten kontrollerer, at byggeriet er udført, som beskrevet i energiberegningen. Herefter udfærdiges en energimærkning, der fremsendes til kommunen sammen med færdigmelding af byggeriet. 8) Byggeriet kan tages i brug. Lufttæt men åndbar klimaskærm Udefra skal husets isolering beskyttes mod regn og vind. Indefra skal den beskyttes mod den store mængde fugt, der produceres i boligen ved menneskenes fugtafgivelse, madlavning etc. Som hovedprincip må denne fugt ikke komme ud i isoleringen, og det er derfor vigtigt, at klimavæggens inderside er rimelig diffusionstæt. Isoleringen skal holdes tør og beskyttet mod blæst og fugt. Den fugt, der trods alle forholdsregler trænger ind i isoleringen indefra, skal kunne udluftes udefra. Altså: Klima-skærmen skal være tæt indvendig og diffusionsåben udvendig. Det er til stadighed et diskussionspunkt, hvor tæt det indvendige lag skal være. Som tommelfingerregel skal det inderste lag være ca. 5 gange så diffusionstæt som det yderste lag. Tætheden er speciel vigtig på badeværelser og i lofter. Et utæt hus Udføres konstruktionen ikke håndværksmæssigt korrekt, vil der i boligen blive problemer med træk og kuldebroer. Dette giver komfortgener, varmetab og risiko for fugt i konstruktionerne med deraf følgende råd og svampeskader. Fugt Dampbremse Inde: Diffusionstæt Fugt Vind Regn Vindspærre Ude: Vindtæt, men diffusionsåben 3

6 Isolering uden dampspærre En dampspærre er et meget tæt materiale, oftest en plastfolie. Det er yderst vigtigt, at dampspærren er helt tæt ved alle samlinger. Dampspærren er vigtig at bruge, såfremt man isolerer med mineraluld. En konstruktion isoleret med mineraluld er følsom over for fugt. Fugten kan ophobes og bevirke at træ og f.eks. kartongips angribes af råd og svamp. Hvis man isolerer med papirisolering, viser undersøgelser, at dampspærren er mindre vigtig. Papirisoleringen er ikke så følsom overfor ophobning af fugt. Samtidig vil papirisoleringens store densitet (tyngde) bevirke, at den bidrager til en god lufttæhed. (Ref.: Se artikel i FORSK 07: Fugtsikre facader, By og Byg dokumentation 025 på Med papirisolering kan man ofte helt undvære damspærre eller erstatte den med en dampbremse. 5 gode råd om lufttæt klimaskærm Vær omhyggelig. Anbring dampbremsen godt beskyttet inde i konstruktionen (dog max 1/3 inde). Alle samlinger og gennembrydninger tapes eller fuges. Anvend et isoleringsmateriale i fl ere lag, eller bedre: Brug løst granulat med høj densitet. Anvend gerne dampspærre i fugtbelastede rum som f.eks. badeværelser. En dampbremse er et mindre tæt materiale, for eksempel to lag gips med forskudte samlinger, spartlet og malet. Det kan også være en armeret papfolie. Et fornuftigt bud på en let ydervæg Ved brug af papirisolering undgår man de fugtproblemer, der nemt opstår, hvis den håndværksmæssige kvalitet ikke er helt i top. Bemærk at dampbremsen på den viste konstruktion er trukket 50 mm tilbage, således at elektriker og VVS-mand kan operere i de inderste 50 mm uden at skulle gennembryde eller beskadige dampbremsen. Let bærende BD-30 ydervæg U-værdi = 0,16W/m 2 K Udvendig beklædning Ventilationsspalte 9 x 45mm afstandslister Vindspærre 9 mm vindgips, alle samlinger skal understøttes og tapes Lodrette stolper 45 x 245 mm pr. 600 mm Isolering Celluloseuld 60 kg/m 3 klasse 40/41 Dampbremse f.eks. som en 12 mm OSB-plade med understøttede og tapede samlinger. Vandret lægte 45 x 45mm pr. 400 mm Isolering 45mm Hørbats klasse 40 Indvendig beklædning 2 x 13 mm gipsplade, spartlet og overfl adebehandlet 4

7 Lille U-værdi giver lille varmeregning Energiforbruget til opvarmning kan formindskes kraftigt ved at anvende en fornuftig tykkelse på isoleringen, undgå kuldebroer og etablere en stor lufttæthed. For at opfylde lovens minimumskrav er det tilstrækkeligt med 200 mm isolering i gulv og vægge samt 250 mm isolering på loftet. Det er dog altid hensigstsmæssigt at bruge mere isolering, som vist på tegningerne. Det er et godt grundlag for at opfylde kravene til energiklasse et og to. Eks 1: Hørisolering Dampbremse Eks 2: Celluloseisolering 2 eksempler på isolering af loft 1) 4x 100 mm hørisolering i formstykker. 2) 400 mm løst celluloseuld (papir/træ) udlagt med 12% overhøjde, da det sætter sig efter udlægning - hvorefter det stabiliserer sig. U-værdi af konstruktionen er 0,11 W/m 2 K. Der er fl ere forskellige muligheder for at isolere med miljøvenlig isolering som f.eks. papiruld, træuld, hør, perlite, EPS m.v. Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) har en hjemmeside, hvor der er en forhandlerliste på bl.a. alternativ isolering. Se En fornuftig loftsisolering Løse materialer (granulat) er velegnede i konstruktioner med spærfag, da isoleringen let falder på plads og slutter tæt til. Det gælder f.eks. gitterspær, der jo har mange krinkelkroge. Isoleringsmaterialer i ruller eller plader er også velegnede, men kræver en omhyggelig tildannelse for at undgå luftlommer. Under isoleringen anbringes en dampbremse, som skal udføres med sammenklemte eller tapede samlinger. Eksempel på fornuftig gulvkonstruktion Gulv og evt. underlag fastgøres efter producentens foreskrift 45 x 50 mm strøer 50 mm EPS isolering klasse 36 Dampspærre 2 x 100 mm EPS isolering klasse 36 Afrettet, vibreret sand U-værdi af gulvkonstruktionen: 0,12W/m 2 K En fornuftig gulvisolering Med ekspanderet polystyren (EPS) lagt direkte på afrettet, vibreret sand, kan man undgå at støbe et betonlag. Dermed undgås en væsentlig fugtkilde under byggeprocessen. Samtidig får man et gulv, der er nemt at bryde op og genanvende. EPS hverken klør eller kradser. Ser man på det energiforbrug, der medgår til fremstilling af isoleringsmaterialet er det væsentlig mindre end andre trykfaste produkter. Ved bortskaffelse på forbrændingsanstalt bliver EPS til vand og CO 2. 5

8 Måling af utæthed og varmetab Med de nye regler i bygningsreglementerne stilles krav til klimaskærmens lufttæthed. Der skal stor håndværksmæssig kunnen og omhyggelighed til for at opnå dette. Se de 5 gode råd på side 4. Dansk byggeri opfylder i almindelighed langtfra de nye krav til lufttæthed. Tætheden kan dokumenteres ved en Blower-door test. En Blower-door er en speciel ventilator, der kan monteres i et dørhul. Den kan skabe henholdsvis over/undertryk. Derved afsløres utætheder og det deraf følgende varmetab. Kravet i bygningsreglementerne er et luftskifte på max 1,5 l/s pr. m 2. I et tæt og veludført byggeri er luftskiftet kun 0,6 l/s pr. m 2. Termografi billederne afslører kulde ved blå nyancer og varme ved røde. Risiko for utæthed ved: Alle samlinger, f.eks. mellem plader, banevarer, ud- og indadgående hjørner, ved mødet væg/loft og væg/gulv. Alle gennembrydninger i væg og loft ved El instalationer, vinduer, bjælkelag, hanebånd, ventilation m.v. Indeklima Der produceres dagligt store mængder fugt i boligen, dels ved bad, madlavning og tøjtørring, dels ved beboernes fugtafgivelse. Termofotografering er infrarød fotografering af overfl adetemperaturen. Det er en effektiv måde til at påvise kuldebroer og utætte konstruktioner, som resulterer i varmetab. Mange kommuner benytter sig af muligheden for at stille krav om eftervisning af lufttætheden. Under alle omstændigheder vil det være en god idé for bygherren eller dennes rådgiver at kontrollere tætheden. Det vil være klogt at betinge sig både en Blower-door test og en termografering på et passende tidspunkt i byggeprocessen, - som regel inden den indvendige beklædning og regnskærmen monteres. Fugten skal ud sammen med dårlig lugt og afgasning fra byggematerialer. Ikke gennem utætte vægge og konstruktioner, men ved en styret ventilation, naturlig og/eller mekanisk. Vi ventilerer først og fremmest for at holde den relative luftfugtighed under 40-60%. Luftsolfangeren (her fra SolarVenti) giver ventilation, når solen bager. Strømmen til blæseren kommer fra en lille solcelle, der er indbygget i panelet! Bygningsreglementet stiller minimumskrav til luftskiftet i boligens rum. I dag ventileres mange danske boliger mere end tilstrækkeligt gennem utætheder, ventilationsåbninger, vinduer samt udsugning i køkken og bad. Problemet er bare, at det koster en masse varme. Der er god økonomi i at sørge for et tæt og velisoleret hus, uden generende træk. Ventilationen bør styres ved et veldefi neret luftskifte, der sagtens kan være en kombination af naturlig og mekanisk ventilation. 6

9 Frisk luft er en nødvendighed Naturlig ventilation Naturlig ventilation tilføres gennem ventilationslemme, spalter og vinduesudluftning. Den gode gamle regel om at lufte ud 2 x 5 minutter om dagen gælder stadig! Der eksperimenteres en del med at kombinere naturlig ventilation og varmegenvinding i f.eks. vindueskonstruktionen, som det ses af nedenstående eksempel fra PC -Vinduer. Overkyet vinter Tilført frisk udeluft opvarmes af rumvarme gennem inderste rude og tilføres rummet gennem minimal ventilåbning. Sommer Frisk opstigende udeluft mellem glassene køler den indvendige rude. Samtidig indtages maksimal frisk luft direkte gennem ventilen. Solrig vinter Tilført frisk udeluft opvarmes dels af rumvarme og dels af solvarme og tilføres rummet gennem maksimal ventilåbning. Forår og efterår Der opnås en behagelig temperatur ved at kombinere luft fra det fri og forvarmet luft fra mellemrummet. Ventilationsvinduet er et vindue med koblede rammer og energiglas. Sammenlignes ventilationsvinduet med et almindeligt vindue med en friskluftventil i overkarmen, viser en beregning på DTU, at energibesparelsen konstant er ca. 425 kwh/m 2 pr. år for alle orienteringer af vinduet. (Se Mekanisk ventilation Ofte kan den naturlige ventilation suppleres med mekanisk udsugning gennem emhætten i køkkenet og fugtstyrede ventilatorer på badeværelser. I forbindelse med et helt tæt hus kan der være god økonomi i at anvende en varmeveksler. Her opvarmer den luft, der suges ud fra køkken og bad, den friske luft, der blæses ind i opholdsrummene. Varmeveksleren skal vælges med omhu, således at energieffektiviteten er stor, og energiforbruget og støjniveauet er lille. Det er ligeledes meget vigtigt, at det er enkelt at skifte filtre samt at rense hele rørsystemet. Det er afgørende at denne vedligeholdelse faktisk finder sted! I modsat fald får man alvorlige indeklimaproblemer. Uden for opvarmningssæsonen er der god økonomi i at slukke for anlægget og i stedet åbne et vindue! 7

10 Stil krav til vinduer og yderdøre Renovering eller udskiftning? Gamle vinduer med enkeltlagsglas bør energirenoveres med forsatsrammer eller koblede rammer med energiglas eller endnu bedre med energiruder. Derved opnås en isoleringsevne, der er fuldt på højde med et moderne energivindue. Der findes mange elegante løsninger, der forener oprindelige vinduers karakter med moderne komfort. Nyere vinduer som er arkitektonisk utilpassede og af dårlig håndværkmæssig standard må udskiftes. Vælges nye vinduer med sprosser er vinduer med koblede rammer såvel som forsatsrammer en god mulighed. Dannebrogsvindue energirenoveret med forsatsrammer (se nederst til venstre) I et traditionelt nybygget hus sker 1/3 af varmetabet gennem vinduer og døre. I et ældre hus kan dette tal være endnu større! Der er god økonomi i at vælge et god vinduesløsning, det ses på varmeregningen, hvad enten det er nybyggeri eller renovering. Med den rigtige vinduesløsning er der gevinst på alle hylder: varmebesparelser smukkere vinduer mindre støj større holdbarhed mindre forurening bedre indeklima og komfort Kernetræ Vælger man et vindue i træ, skal man sikre sig en høj grad af kernetræ i den udvendige del. I vinduesproducenternes samarbejds-organisation (VSO) må vinduer markedsføres som kernetræ, hvis andelen af dette blot er 60 % af vinduets udvendige del. Samtidig stilles krav om imprægnering. Trods imprægnering rådner disse vinduer alligevel hurtigt, og imprægneret træ er problematisk affald! En række producenter opfylder de såkaldte 2 øko-krav. Deres vinduer er ikke imprægnerede og består af 100% kernetræ på den del af vinduet, der er udsat for vejrliget. Med den rigtige vedligeholdelse vil sådan et vindue kunne holde i 100 år. Se Dansk Vindues Certificering`s hjemmeside: Energiglas, energiruder Energiglas er et enkelt lag glas belagt med et meget tyndt lag metalforbindelser. Derved reflekteres varmen i rummet bedre, så der ikke slipper så meget varme ud. Glasset er svagt farvet, men det bemærker man ikke i daglig brug. Energiglas benyttes i næsten alle nye vinduer samt til forsats- og koblede rammer. I en energirude anvendes energiglas i det inderste lag samt en inaktiv luftart som argon eller krypton. Koblet- og forsatsvindue Forsatsvinduet består af 2 rammer, hvoraf det inderste er indadgående. Det koblede vindue består ligeledes af 2 rammer, men disse er koblet sammen langs den ene side og åbnes som en sammenhængende ramme. (Der er endvidere diverse smarte mellemløsninger). Mens der ikke er forskel på varmetabet ved de to principper, er forsatsvinduet langt den bedste lydisolerende løsning. For uddybning af emnet se hjemmesiden: Koblet vindue med 100% kernetræ i den udvendige del af karmen og rammen. Træet er spejlskåret. 8 Forsatsvindue Koblet vindue

11 Et godt vindue ses på varmeregningen Varme kanter De fleste termoruder har en afstandsliste af metal mellem de to lag glas. Det giver en alvorlig kuldebro, som medfører kolde kanter ca. 10 cm rundt langs rudens kanter. Ruden isolerer således kun ordentligt på sit inderste felt. Det betyder, at små termoruder isolerer dårligt. Rigtig dårligt bliver det, hvis de anvendes i opdelte vinduer med relativt små rammestørrelser som f.eks. Dannebrogsvinduer og isærdeleshed i sprossede vinduer. Langs de kolde kanter kan dannes kondens, især hvis vinduet er forsynet med bundlister af aluminium. Kondensen danner grobund for skimmelsvampe, der kan udgøre et alvorligt indeklimaproblem. I dag er det muligt at få termoruder med afstandslister af plast, tyndvægget rustfrit stål eller andet matriale, der ikke danner så udtalt en kuldebro og dermed giver varme kanter. Dette nedsætter de ovennævnte gener. I forbindelse med de gammeldags forsats- og koblede rammer er der ingen kuldebro. U-værdi U-værdien angiver varmetabet gennem en konstruktion, altså et mål for isoleringsevnen. Jo lavere U-værdi desto bedre isoleringsevne. Et lag almindeligt glas har en U-værdi på 5,9 W/m 2 K. En almindelig termorude har U-værdien 2,9W/m 2 K, altså dobbelt så godt. For den bedste 3-lags energirude er tallet 0,5W/m 2 K. Det vil sige ca. 10 gange bedre, og det kan mærkes på varmeregningen! Det er energibalancen, der har betydning for husets varmeregning Vinduets energitilskud fra solen afhænger af: Glassets kvalitet Vinduets placering Skyggeforhold Varmetab gennem: Ruden Afstandsprofi let Rammen/karmen Linietab ved vindueshul NB: De fire pile tilsammen udgør energibalancen! Mange producenter opgiver kun rudens center U-værdi som et mål for vinduets isoleringsevne. Dette er ret misvisende, idet også karmens materiale og konstruktion, rammer og sprosser samt eventuelle kolde kanter er helt afgørende for vinduets reelle samlede U- værdi. En aluminiumsramme kan f.eks. virke som en køleribbe. Det er den samlede U-værdi og kun denne værdi, der stilles krav til i bygningsreglementerne. Energibalance Energibalancen angiver, hvor meget energi et vindue lukker ud og ind. Med andre ord er energibalancen forskellen mellem vinduets varmetab og nyttiggjort energi fra solen. Der fi ndes brugervenlige programmer, der på et øjeblik beregner den præcise reelle U-værdi for den aktuelle vinduesløsning. Se f.eks. www. kernevinduet.dk. Programmet beregner ligeledes vinduets energibalance, der bedre beskriver vinduets varmetab end U-værdien. Energibalancen tager nemlig hensyn til de meget forskellige gratisvarmetilskud fra solen afhængig af placering (nord, syd, øst, vest, facade, tag, skygge, glastype, antal glas o.s.v.) 9

12 Bliv varm på dit vindue Forhåbentlig relateres alle kravene fremover til energibalancen i stedet for til U-værdien også i forbindelse med næste revision af bygningsreglementerne og i handelsøjemed. I Tyskland sælges standardvinduer med en U-værdi bedre end 0,8 W/m 2 K. Dette er omtrent dobbelt så godt som et A-mærket vindue. Tilsvarende danske vinduer af samme kvalitet er under udvikling. Energimærkning Bemærk at vinduet er konstrueret med hele 3 anslag med tætningslister. Ligeledes er kuldebrosisoleringen midt i karmen og rammen. Ruder, forsats-løsninger samt hele vinduer energimærkes A, B, C osv. - ligesom for eksempel køleskabe. Mærkningen er desværre udtryk for den laveste fællesnævner og ikke for et energibesparende vindue. Kravene til vinduers samlede U-værdi har eksisteret i mange år. Som noget nyt bliver dette nu kontroleret! Så husk at få dokumentation for denne U-værdi. Vær opmærksom på at bygningsreglementets regler ændres løbende! Sammenlignende U-værdi for trævinduer Samlet U-værdi Energibalance kwh/m 2 pr. år med forskellige typer af glas og rammer. Gennemsnit Nord Syd Uopdelt vindue, topstyret m. energirude 1, Uopdelt vindue, uoplukkelig m. energirude 1, Dannebrogs, m. et lag almindelig glas 4,4-300 Dannebrogs, forsats rammer m. alm. glas 2,2-110 Dannebrogs, forsats rammer m. energiglas 1, Dannebrogs, forsats rammer med energiruder 1, Dannebrogs, m. termoruder 2,5-140 Dannebrogs, m. energiruder 1, Dannebrogs, m. energiruder m. varme kanter 1, NB: Jo mindre U-værdi, des bedre isoleringsevne. Jo højere energibalance, des bedre. Bemærk forskellen på plus (+) og minus(-). Plus angiver at vinduet virker som en solfanger, der tilfører huset energi! 10 U-værdi større end 2,3 kwh/m 2 kan ikke anvendes i henhold til bygningsreglementernes krav U-værdi 2,3 kwh/m 2 eller mindre kan anvendes ved energirammeberegning U-værdi 1,5 kwh/m 2 eller mindre kan også anvendes ved om- og tilbygninger uden energirammeberegning

13 Rigtig montering og vedligeholdelse Bygningsreglementerne stiller krav til varmetabet ved samlingen mellem muren og vinduer eller døre, det såkaldte linietab. For at opfylde kravet skal kuldebro-isoleringen ved udmuringen være minimum 30 mm, og karmen skal placeres, så der er en overlapning på mindst 20 mm til både formur og bagmur. (Se tegningen) UDE INDE Fuger Fuger ved vinduer/ døre skal være regntætte udvendig, varmeisolerende og lufttætte indvendig. Den udvendige fuge skal være af et diffusionsåbent materiale, som fugebånd, lister eller mørtel aldrig fugemasse. Den indvendige fuge skal være tæt, f.eks. plastisk vandbaseret fugemasse. Brug hør, jute eller værk til isolering mellem karm og mur. Anvend aldrig fugeskum. Linoliemaling Ældre bygningers døre og vinduer, der har holdt i fl ere hundrede år, har aldrig været behandlet med andet end linolie. Linoliefarver har normalt en levetid på år, afhængig af træet, malingens kvalitet, den håndværksmæssige udførelse samt omgivelsernes belastninger. Linoliefarve består principielt kun af rå eller kogt linolie og pigment. Linoliemaling skal altid indeholde et fungicid til udendørs anvendelse. Påføring af linolie Kuldebro-isolering min. 30 mm udvendig fuge min. 20 mm min. 20 mm isolering indvendig fuge Montering af vindue i ydermur Samlinger ved vinduer og døre med minimeret linietab Træværket skal være rent og tørt. Knaster grundes med shelllak. Linoliefarve skal påføres i fl ere meget tynde lag. Rækkeevnen er ca m 2 pr. liter, afhængig af bundens sugeevne. Man skal "strække og trække malingen tyndt ud med en anstrygerpensel (korthåret pensel). Ellers vil oliemalingen ikke tørre, men rynke. Man vil ofte kunne se en let aftegning af penselstrøgene i overfl aden. Disse skal derfor "stryges op" med let hånd til sidst med strøgene parallelt med træets årer. Se hjemmesiden 5gode råd om nye vinduer Vælg spejlskåret 100% kernetræ, energiglas og "varme kanter". Hvis du vil have et vindue med sprosser og lyddæmpning, så brug forsats- eller koblede rammer med energiglas eller endnu bedre med energiruder. Forlang at få dokumenterede tal for hele vinduets "reelle samlede U-værdi" og "energibalance". Brug min. U-værdi 1,4 og energibalance 50 kwh pr. m 2 vindue pr. år ved en gennemsnitsplacering. Anvend PVC frie tæningslister og beslag, der ikke er overflade behandlet med chromforbindelser. Tætn rundt om vinduet med med utjæret værk eller hør og afslut med lister eller mørtel. Tørring og tørretid: Linoliefarve vil under normale omstændigheder være "støvtør" på 1-2 døgn, hvorefter nye malingslag kan påføres med forsigtighed. Malingen kan ikke hærde i mørke eller i kunstigt lys.ved tilsætning af sikkativer (tørrelse) til malingen, kan tørretiden bringes ned på omkring 12 (dagslys)timer. LØB fi f: Indgå en serviceaftale med en dygtig håndværker om vedligeholdelse af dine vinduer. 11

14 Boligopvarmning Få ren valuta for pengene! Omkring 40 % af Danmarks energiforbrug går til opvarmning og bygningsdrift. Der anvendes en række forskellige energikilder til opvarmning og elproduktion såsom olie, gas og kul. Fælles for disse energikilder er, at de er begrænsede, og at de bidrager til drivhuseffekten. Der er et stort potentiale i at bruge alternative energiformer til opvarmning, både for den private pengepung og set i et længere perspektiv. Biomasse er en fællesbetegnelse for brænde, halm, træpiller etc. Biomasse er en fornybar ressource, som er CO 2 -neutral, og derfor fornuftig at satse på. Mange fjernvarmeværker bruger allerede biomasse som en væsentlig del af deres brændsel. Blandt mindre anlæg, der er baseret på biomasse, kan nævnes brændeovn, masseovn, træpillefyr og brændekedel med lagertank samt brændeovn med vandtank. Solvarme Med en kombination af solvarme og biobrændselsanlæg får man et driftmæssigt set meget billigt og miljøvenligt varmeanlæg. Om sommeren opvarmer solfangeren det varme vand, og der er således 4 5 måneder, hvor brændefyret får en velfortjent pause. Om vinteren yder solfangeren et tilskud, men brændefyret trækker det store læs. I den forbindelse giver det nye bygningsreglement attraktive perspektiver, idet energitilførslen fra solfangeren kan indgå i det samlede energiregnskab for boligen. I et meget velisoleret hus kan solfangeren kombineres med varmepumper med jordslanger. Principdiagram for solvarmeanlæg 4gode råd om opvarmning med biomasse i ovne Stil krav om oplysning af ovnens evne til at brænde rent og effektivt. Svanemærkets krav skal som minimum opfyldes. Solfanger Trykekspansion Varmtvandsbeholder Varmt vand Anskaf en ovn, der passer til størrelsen af dit hus. De fleste ovne har alt for stor kapacitet i forhold til det areal, der skal opvarmes. Pumpe Fyr Koldt vand Trendy sats på vedvarende energi med solvarme og solceller i skydedørsskodder! Indbyg varmelagring hvor det er muligt f.eks. i vand eller i tunge materialer. Masseovnen giver optimal varmelagring. Fyr rigtigt i brændeovnen, det er alfa og omega. De gasser, der ikke afbrændes, er ubrugte ressourcer. I ubrændt tilstand skader de miljøet og sundheden 12

15 Brændeovne Sådan finder du den bedste ovn EU stiller krav om CE-mærkning af brændeovne i Danmark. Denne mærkning er meget lidt ambitiøs i forhold til de obligatoriske krav i f.eks. Norge, Sverige, Østrig og USA. Det skandinaviske "Svanemærke" stiller skrappe krav. I praksis viser det sig dog, at nogle ovne på markedet til fulde opfylder Svanemærkets krav uden at have mærket. Dette ses af nedenstående tabel. Desværre skal man lede rigtigt længe efter en fabrikant, der vil offentliggøre data for sine produkter - udover varmeeffekten og virkningsgraden. NB: Brændeovne er generelt for store i forhold til det rum, de skal opvarme. Det indbyder til forkert og forurenende opfyring. Kravene fra DS og Svanemærket sammenlignet med 2 gode eksempler på brændeovne CE-mærkning Svanemærkede brændeovne Svanemærkede masseovne Svanemærkede brændeovne med automatisk indfyring Kulilte Flygtige kulbrinter Partikler Virkningsgrad 1,0 % Ingen krav Ingen krav Min. 50 % 0,2 % 180 mg/m 3 10 g/kg Min. 75 % 0,1 % 180 mg/m 3 3 g/kg Min. 80 % 0,3 % 55 mg/m 3 10 g/kg Min. 75 % Scanspis Basic 4 0,09 % 73 mg/m 3 4,19 g/kg % Morsø ,07 % 61 mg/m 3 3,4 g/kg 80 % Opstilling af ovnen Du må selv stille din ovn op og slutte den til skorstenen. Dette kræver ikke en byggetilladelse. Men du må ikke tænde op, før skorstensfejeren har været forbi og godkendt den. Det bedste er at tage skorstensfejeren med på råd helt fra begyndelsen. Der er et kompliceret samspil mellem skorsten og ovn, som kun fagfolk kan gennemskue - udover de enkle krav om afstand til brandbare materialer, tilslutning af fl ere ovne til samme skorsten m.v. 13

16 Masseovn Finsk Masseovn Masseovnen er en opmuret brændeovn og kan være en smuk og miljørigtig løsning på varmetilførslen. Der fyres med træ ligesom i den konventionelle brændeovn, men masseovnen adskiller sig fra denne på en række centrale punkter: Ovnens store masse og lange varmegennemløb gør, at en langt større del af varmen afsættes i ovnen eller rummet og ikke i skorstenen. Temperaturen i masseovnens kerne kan blive omkring 900 grc. Dette giver en større udnyttelse af træets energi og afbrænding af en lang række af de gasser, der forurener ved afbrænding af træ i almindelige brændeovne. Altså større udnyttelse og mindre forurening. Trods den høje temperatur i ovnens kerne har overfl aden en konstant temperatur på g C. Ovnen er derfor meget børnevenlig og de almindelige problemer med meget stærk strålevarme undgås helt. Med kun et bål om dagen på kg brænde, kan masseovnen producere 2 kw/h jævnt fordelt over hele døgnet. Nok til at opvarme et velisoleret hus på m 2 i vinterhalvåret. I masseovnen kan der indbygges en bageovn, og man kan evt. tilkoble et varmtvandssystem. Masseovnen kræver et fundament, men ingen varmeanlæg og radiatorer. Den er derfor yderst velegnet ved nybyggeri, ved omlægning fra el-varme til anden energiforsyning eller hvis varmeanlægget skal udskiftes. De fl este masseovne i Danmark er muret individuelt og kan derfor ikke mærkes som andre ovne. Spørg i stedet om referencer. Landsforeningen Økologisk Byggeri (L.Ø.B.) har en hjemmeside, hvor man kan fi nde en forhandlerliste. Se: LØB fi f: Skorstenen til en masseovn er ikke isoleret, og derfor afgiver den en masse varme. Hvis skorstenen placeres i skillevæggen mellem to rum på 1. sal kan den opvarme begge rum i et velisoleret hus. En velbygget masseovn er genial til at akkumulere en stor mængde varme! En muret varmebuffer mellem en ovn og skorstenen klarer også varmeakkumuleringen! 14

17 Biobrændselskedler Træpillefyr med automatisk indføring (Stokerfyr) Brændekedel med lagertank Sådan finder du den bedste kedel Her er tale om et varmeanlæg, hvor man fyrer med træpiller, fl is, korn eller lignende. Indføringen sker automatisk, man skal blot sørge for påfyldning 1-2 gange om ugen samt rensning af kedlen en gang om ugen. Anlægget tilsluttes husets centralvarmeanlæg og leverer opvarmning af bygningen samt varmt brugsvand. Fyring med træpiller koster i dag ca. det halve af fyring med olie, og den oplagte økonomiske fordel har fået mange familier udenfor bymæssig bebyggelse til at vælge denne løsning. Anlægget monteres i fyrkælder eller lignende, og der skal samtidig kunne etableres lagerplads til brændslet i nærheden. Den automatiske påfyldning giver en række fordele: Høj nyttevirkning og ren forbrænding, da kedlen styres automatisk. Lang levetid da kedlen altid kommer af med varmen. Stor komfort. Fyret passer næsten sig selv. Hvis man ønsker gulvvarme eller radiatorer og vil fyre med savet og kløvet træ i større stykker, så er den oplagte løsning en brændekedel med lagertank. Der fi ndes i dag rigtig gode brændekedler på markedet. De har en høj nyttevirkning omkring 90 %. Men de kræver en lagertank på ca liter for at opnå den gode forbrænding. Fyring med brændekedel kræver en del arbejde. Kedlen må hellere være for lille end for stor, da den brænder renere og mere økonomisk ved fuldlast. Kedlen købes og opstilles af den lokale smed. Der er meget stor forskel på, hvor rent og økonomisk de forskellige modeller brænder. Alle kedler er testet og tildelt et energimærke, som vi kender det fra køleskabe og opvaskemaskiner. Kun A-mærkede modeller er interessante, og der er mange at vælge imellem! Svanemærket ligger desværre ikke i front, så glem det og bed om selv at se test-resultaterne! Placering Træpillefyr og brændekedler opstilles typisk i et rigtigt fyrrum med ubrændbare overfl ader. Der fi ndes dog små fi kse træpillefyr til at opstille i stuen - ligesom en brændeovn! Gode råd om pillefyr og piller: www. pilleklubben.dk Kravene fra DS og Svanemærket Danske typegodkendte biobrændselskedler A mærkede Svanemærkede biobrændselskedler manuel indføring. Krav om akkumuleringstank Svanemærkede biobrændselskedler automatisk indfyring Kulilte mg/m 3 Flygtige kulbrinter Ingen krav Partikler Ingen krav Virkningsgrad % mg/m 3 70 mg/m 3 Min 75 % mg/m 3 ved f.eks. 10 kw 1000 mg/m 3 70 mg/m 3 70 mg/m 3 Min 78 % v. f.eks. 10 kw 15

18 Kunsten at brænde træ af! Fyr rigtigt Hemmeligheden er at respektere, at træet brænder på to måder: Den ene halvdel af energien fi ndes i fl ygtige gasser, den anden halvdel i fast stof. Det er de fl ygtige gasser, der er problemet, da de fordamper ved en lavere temperatur end den, de brænder ved. Er temperaturen i ovnen for lav, eller er der for lidt ilt, så fordamper gasserne uden at brænde. De forsvinder bare op i skorstenen til stor skade for miljøet (og pengepungen). Fylder man ovnen op og skruer ned for luften for at fyre over om natten, sviner du både skorstenen og luften til. Først når gasserne er afbrændt, kan lufttilførslen mindskes. Det bedste, man kan gøre, er at fyre på fuld knald. Derefter efterfylde hver gang godt halvdelen af brændet er opbrugt. Det kræver at ovnen bliver klatfyret med små mængder brænde. Det næstbedste er at luftspjældet bliver åbnet ved hver ny indfyring og skruet ned, når der kun er gløder tilbage. Her kan kun de bedste nye ovne være med. Det værste, man kan gøre, er at fylde ovnen og skrue ned for lufttilførslen. (Som man let fristes til for at fyre over om natten). Evnen til at brænde rent og økonomisk skiller virkelig fårene fra bukkene både hvad angår ovnen og fyrmesteren. Gasserne skal afbrændes ved høje temperaurer med stor lufttilførsel. Så kan selv gamle ovne ofte brænde rent. Det er naturligvis vigtigt, at ovnen er tilpasset rummet, ellers bliver der meget varmt i stuen! LØB fi f: Såfremt du bruger mere brænde end ca.10 m 3 årligt til en almindelig bolig, er der noget galt! Enten med dit hus, din ovn eller med din måde at fyre på!! C: Luftspjældet åbnes igen ved hver ny påfyldning. B: Luftspjældet lukkes, når der kun er gløder tilbage. A: Masser af luft ved optænding 16

19 Rent brænde - ikke affald! Tørt og rent brænde I en brændeovn må kun brændes tørt og rent træ med et vandindhold under ca. 20%. Det vil sige brænde, der har været lagret tørt i 1-2 år, efter at det er kløvet! Træ indeholder langt mindre saft (vand) om vinteren, derfor er det en rigtig god ide at fælde brændet på denne årstid. I en nødsituation kan vinterfældet Asketræ afbrændes straks! Det er en god ide at hente brændet ind i stuen dagen inden, det skal bruges. LØB fi f: Tændstikpopler (Robusta) gror fantastisk hurtigt i haven, har lange lige stammer uden sidegrene og er lette at kløve LØB fi f: Tørt træ kendes på, at det er let og barken falder af. Hvis man slår to stykker brænde sammen høres tydeligt forskel på det våde og tørre træ. Mange føler sig generet af røgen fra oliefyr, dieselbiler og ikke mindst fra havegrill. Røgen fra brændeovne og biobrændsels-kedler kan lugte godt, men gør det desværre ikke altid. For nogle bliver røgluften en pestilens - så husk at tænke på naboen! Det er forurenende og også forbudt at afbrænde affald som reklamer, magasiner, mælkekartoner, gamle gummisko, tagpap, spånplade og krydsfi ner eller træ, der er imprægneret eller malet. 17

20 LØB Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) er stiftet i 1997 med det formål at fremme miljøvenligt byggeri. Foreningen er åben for alle, firmaer såvel som enkeltpersoner, der er interesserede i formålet. Flere oplysninger kan fås på foreningens hjemmeside Uddrag af foreningens kriterier for økologisk byggeri: Økologisk byggeri er indpasset lokalt, - arkitektonisk og landskabsmæssigt. Der er fokus på enkle løsninger, - godt håndværk, funktionalitet, trivsel og arkitektonisk kvalitet. Gennem et tæt samarbejde mellem bygherre, rådgivere, myndigheder og håndværkere styres projektet sådan, at byggeriet gennem hele sit livsløb belaster mennesker og natur mindst muligt. Dette hæfte distribueres af Energitjenesten ved henvendelse på tlf eller på hjemmesiden: ISBN

Klimaskærm Ventilation Isolering Vinduer Varme. Miljørigtigt byggeri og energibesparelse

Klimaskærm Ventilation Isolering Vinduer Varme. Miljørigtigt byggeri og energibesparelse Klimaskærm Ventilation Isolering Vinduer Varme Miljørigtigt byggeri og energibesparelse Indhold: Forord Klimaskærmen Isolering Ventilation Vinduer Varme 1 Energi- og miljøvenligt byggeri 2 Nye regler i

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stensbækvej 5 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001211 Energikonsulent: Henry Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: INTSCICON ApS

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Bedre Billigere klimabolig - Sådan!

Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Amtrupvej 14, 1963, Hanne Risager Voldsgårdvej 3, 1912, Anne Marie og Hans Ole Brink Problematisk hus at efterisolere Fortrinsvis fokus på klimaskærm og tag Begge har

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkemosevej 10 Postnr./by: 4293 Dianalund BBR-nr.: 340-002240 Energikonsulent: Jørgen Boe Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåbensevej 67 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-013639 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Adresse: Brokkedalvej 8 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Brokkedalvej 8 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Brokkedalvej 8 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-101434-001 Energikonsulent: Søren Erik Krogh Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig: sommerhus:

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sakskøbingvej 129 Postnr./by: 4990 Sakskøbing BBR-nr.: 376-009907 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Regnbuen 35 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-014199 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Bremavej 003A 4793 Bogø By BBR-nr.: 390-004794 Energikonsulent: Steffen Albrektsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

VARME. Beregninger - pris vs. besparelse: Udregnet for et 140m2 hus fra 70 erne. Arbejdstid (arbejdsdage) Energiforbedringer

VARME. Beregninger - pris vs. besparelse: Udregnet for et 140m2 hus fra 70 erne. Arbejdstid (arbejdsdage) Energiforbedringer VARME Størstedelen af en husstands energiforbrug går til opvarmning af rum og varmt vand. Det er vurderet af Statens Byggeforskningsinstitut at der kan spares ⅓ af boligernes varmeforbrug (kilde: Rapporten

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vinkelvej 14 Postnr./by: 6270 Tønder BBR-nr.: 550-015598 Energikonsulent: Henry Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: INTSCICON

Læs mere

Sikkert byggeri med Parocs nye tætprodukter

Sikkert byggeri med Parocs nye tætprodukter Sikkert byggeri med Parocs nye tætprodukter April 2009 Indholdsfortegnelse Energiklogt byggeri Lavere energiomkostninger og mindre risiko for skade... 3 Rette produkt til rette sted......................

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ulslevvej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-024095 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. God isolering En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. Totalrenovering uden kompromisser Henrik Lindes sommerhus har den mest fantastiske beliggenhed i forreste række til vandet ved Gilleleje.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere