1. INDFANGNING OG PÅLÆSNING AF HØNER TRANSPORT AF HØNER Hygiejne under transport Køretøjer 15 BILAG 17 BILAG 1: a.

Transkript

1

2 FORORD I overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om levnedsmiddelhygiejne bifalder COPA-COGECA og EUWEP 1 muligheden for at udgive disse frivillige fællesskabsretningslinjer for god hygiejnepraksis inden for hønnikeopdræt og æglæggerflokke. Dette dokument er hovedsagelig rettet mod hønnikeopdræt og æglæggerflokke og har til formål at vejlede i en effektiv anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 om bekæmpelse af salmonella og andre specifikke fødevarebårne zoonotiske agenser. Æg er primærprodukter ifølge forordning (EF) nr. 852/2004 om levnedsmiddelhygiejne. Alle relevante EFbestemmelser om hygiejne, især forordning (EF) nr. 852/2004, finder tilsvarende anvendelse. Dette kodeks supplerer andre adfærdskodekser, som anvendes i medlemsstaterne og de anbefalinger, der fremgår af OIE. Hensigten har været at opstille generelle retningslinjer for passende standarder, og det bør ikke erstatte strengere lokale krav for bekæmpelse af salmonella. 1 COPA-COGECA er Sammenslutningen af Landbrugsorganisationer (COPA) og Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (COGECA) EUWEP er EU s faglige organisation for ægpakkere, æghandlere og ægforarbejdere II

3 INDHOLD INTRODUKTION 1 I. PÅ BEDRIFTEN 3 1. RISIKOSTYRINGFORANSTALTNINGER Beliggenhed Stedet Bygningerne Udstyr Bekæmpelse af skadedyr, vilde dyr og insekter Husdyr på stedet Foder Vand Strøelse (kun til systemer uden bure) Veterinærprodukter Optegnelser Rutinehygiejne og landbrugsdrift 5 2. DRIFT Personale og besøgende Husdyropdræt Ægdrift 8 3. RENGØRING OG DESINFICERING Fremadrettet planlægning Flytning af udstyr og tørrengøring Brugt strøelse/gødning Vandledningssystem Afvaskning Desinficering Samling og kontrol af udstyr Mikrobiologisk kontrol af rengøring og desinficering Særlige foranstaltninger efter opdagelse af salmonella 13 II. SANERING OG TRANSPORT AF HØNER 15 III

4 1. INDFANGNING OG PÅLÆSNING AF HØNER TRANSPORT AF HØNER Hygiejne under transport Køretøjer 15 BILAG 17 BILAG 1: a. Optegnelser 17 b. Eksempel på gæstebog 17 c. Eksempel på dyrlæges behandlingsbog 17 BILAG 2: Bekæmpelse af salmonella prøveudtagningsprocedurer 18 BILAG 3: Salmonella-bekæmpelse resumé 19 BILAG 4: Kontrolliste for udarbejdelse af en detailplan for rengøring og desinficering af enheder med æglæggere og opdræt af hønniker ved sanering 22 BILAG 5: Kontrolliste for god hygiejnepraksis for hønnikeflokke og æglæggerflokke 24 IV

5 INTRODUKTION Formål Som følge af vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2160/2003, der har til formål at mindske forekomsten af salmonellaseroptyper af betydning for folkesundheden hos avlsflokke af Gallus gallus på bedrifter i EU, der producerer æg til konsum, er disse fællesskabsretningslinjer udarbejdet for at hjælpe ejere af hønnikeflokke og æglæggerflokke med at forhindre indførelsen, spredningen og vedholdenheden af sygdomme og kontaminering, som kan påvirke sikkerheden i forbindelse med æg, der er beregnet til konsum. Selv om retningslinjerne ikke er obligatoriske, gør de det muligt for ejere af hønnikeflokke og æglæggerflokke at forstå og opfylde de retlige krav, der er fastlagt i forordningen. Ejere af hønnike- og æglæggerflokke i erhvervsmæssig øjemed opfordres derfor stærkt til at lade fællesskabsretningslinjerne indgå som en del af deres standardpraksis. Hvis medlemsstater og/eller erhvervsdrivende har implementeret højere standarder og anvender disse, bør disse fællesskabsretningslinjer ikke anvendes til at indføre et lavere standardniveau. Anvendelsesområde I disse retningslinjer behandles produktion og indsamling af æg i producentens lokaler, men ikke emballering af æg. Flok betyder her alt fjerkræ med samme sundhedsstatus, der holdes i samme rum eller samme indelukke, og som udgør en enkelt epidemiologisk enhed; for fjerkræ, der holdes i huse, omfatter dette alle fugle, der er fælles om en given luftmængde i henhold til artikel 2 i forordning 2160/2006. Disse fællesskabsretningslinjer er udarbejdet under hensyntagen til, at de fleste hønniker og æg i erhvervsmæssig øjemed hhv. opdrættes og produceres i kontrollerede miljømæssige produktionssystemer. Ikke alle fællesskabsretningslinjerne kan derfor anvendes for systemer med fritgående høns eller mindre systemer. Mange af de grundlæggende principper er dog anvendelige og bør så vidt muligt følges. Diskutér fællesskabsretningslinjerne med dyrlægen, og overvej, hvordan de bedst kan implementeres på din bedrift under hensyntagen til de specifikke forhold, der gælder for din virksomhed, såsom beliggenhed, anbringelse og drift. Fællesskabsretningslinjer revurderes med jævne mellemrum. 1

6 2

7 I. PÅ BEDRIFTEN 1. RISIKOSTYRINGSFORANSTALTNING ER udstyr m.m. uden for huse med fjerkræ bør undgås af samme grund. 1.1 Beliggenhed Nyopførte fjerkræbedrifter bør ideelt set ligge isoleret fra andre husdyrbrug og mulige kontamineringskilder, herunder spildevandsanlæg og affaldsdeponeringsanlæg. Bedrifter, der er beliggende tæt på sådanne steder, skal have en højere beskyttelsesgrad mod risikoen for kontaminering. 1.2 Stedet Der bør forefindes en plan over stedet. God biosikkerhed 2 er ekstremt vigtig for at forhindre indslæbning af en lang række mikroorganismer i fjerkræbedrifter. Sted og bygninger samt driftspraksis bør udformes således, at god biosikkerhed fremmes. Stedets yderkreds skal være klart afgrænset og om muligt indhegnet. Adgang til stedet bør kun være tilladt via særlige indgangssteder, og det skal være let at påkalde sig opmærksomheden, uden at det er nødvendigt at gå ind på området. Parkering for personale og besøgende skal ideelt set ske ved den pågældende indgang til stedet, og parkeringsunderlaget bør være hårdt. Veje på bedriftens område bør ideelt set have en hård belægning, som kan rengøres effektivt. Veje skal holdes fri for tilsmudsning af gødning for at forhindre, at køretøjer bliver kontamineret. Stedet skal holdes rent og ryddeligt for at holde vilde fugle, gnavere og fluer væk. Opbevaring af fodersække, strøelse og flytbart 2 Biosikkerhed er et udtryk for alle foranstaltninger, der tages for at forhindre indførelse eller spredning af sygdom i en flok. 1.3 Bygningerne Ideelt set bør husene være omgivet af en hård belægning eller grus for at forhindre stillestående vand og afskrække gnavere om muligt. Sådanne arealer skal ryddes for vegetation. Bygninger bør være bygget af holdbart materiale, som let og effektivt kan rengøres og desinficeres. Bygningerne bør vedligeholdes for at undgå, at vilde fugle og skadedyr trænger ind. Bygninger bør have et minimalt antal indgange, og disse bør holdes lukket og låst for at forhindre uautoriseret adgang. Der bør være faciliteter til vask eller rensning samt tørring af hænder og skift til overtræksdragter og støvler, inden man går ind i fjerkræhuset, og efter man har forladt det. Tilbygninger, såsom lagerlokaler, opholdsrum, toiletter m.m. bør være opført og vedligeholdt i samme stand som fjerkræhusene. 1.4 Udstyr Udstyr, der bruges på stedet, bør være af et holdbart materiale og skal kunne rengøres og desinficeres. Ideelt set bør det undgås, at det samme udstyr bruges flere steder. Hvis udstyret er til fælles brug, skal det rengøres og desinficeres grundigt inden brug et andet sted, hvor der er fjerkræ. Ventilationssystemet i huset bør vedligeholdes omhyggeligt for at minimere ansamling af støv i luften og på flader og udstyr. Fodersystemer og ægindsamlingssystemer bør vedligeholdes omhyggeligt for at minimere foderspild og knuste æg. 3

8 1.5 Bekæmpelse af skadedyr, vilde dyr og insekter Alle bygninger bør være sikret mod indtrængen af vilde fugle, gnavere, skarnbiller og vilde dyr. Det bør forhindres, at disse dyr tager ophold i nærheden gennem en række almindelige forholdsregler, såsom god orden, rydning af vegetation og andre mulige opholdssteder samt øjeblikkelig optørring af spildt foder. Gnaveres habitater bør undgås ved at holde lokalerne i ryddelig stand. Der bør være et fast program for bekæmpelse i og rundt om bygningerne og stedets yderkreds. Skadedyrsbekæmpelsen bør udføres af personale, der er uddannet heri og har viden om pesticider og deres anvendelse. Der bør være en nøjagtig plan for skadedyrsbekæmpelse for enheden samt fuldstændige optegnelser af brugen af pesticider i henhold til lovgivningen. Skadedyrsbekæmpelsesprogrammet bør nøje overvåges og intensiveres, hvis der er tegn på skadedyrsangreb, samt i perioder, hvor husene står tomme. Det anbefales, at man aktivt indfanger gnavere og røde mider og regelmæssigt optæller fluelarver. Præventive sikkerheds- og bekæmpelsesforanstaltninger bør vurderes regelmæssigt for at se, om de er effektive. Man bør søge råd hos specialister, hvis bekæmpelsesforanstaltningerne ikke virker. 1.6 Husdyr på stedet Kæledyr og andre dyr, inkl. husdyr, skal holdes væk fra fjerkræhuse og tjenestebygninger. Det bemærkes dog, at fælles græsning med andre husdyr er tilladt på frilandsområder, men da dette kan øge risikoen for salmonella-infektion, skal der tages passende forholdsregler for at minimere risikoen, især ved fælles græsning med kvæg, som somme tider kan være bærere af salmonella typhimurium uden at vise kliniske tegn derpå. Fælles græsning bør også undgås, hvis salmonella enteritidis eller salmonella typhimurium er blevet konstateret i en æglæggerflok, da dyr, der græsser sammen, udgør en risiko for efterfølgende flokke, eller for andre lokaler, som dyrene flyttes til. Fælles græsning er ikke tilladt i nogle medlemsstater i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008, bilag II.1.b. Hundes, kattes og andre husdyrs adgang til bygninger med fjerkræ (inkl. foder- og udstyrslagre) bør til enhver tid forhindres. 1.7 Foder Færdige foderstoffer eller foderingredienser, inkl. ingredienser til hjemmeblanding, bør indkøbes fra en fabrik eller leverandør, som driver virksomhed i overensstemmelse med de lovmæssige krav eller relevant kodekspraksis for bekæmpelse af salmonella, og som kan fremvise resultaterne af salmonella-overvågningen på anmodning herom. Til at fortolke disse resultater kan dyrlægen, der har ansvaret for flokken, konsulteres. Færdige foderstoffer bør ideelt set leveres i køretøjer, der er beregnet til det formål, og som ikke anvendes til returlæs af foderingredienser eller andre foderstoffer. Returlæs af råmaterialer bør ske i overensstemmelse med de pågældende råmaterialers risikokategori, og forarbejdede foderstoffer bør ikke udgøre en risiko for efterfølgende læs. Der bør være et dokumenteret hygiejneprogram for alle køretøjer. Prøver af hver foderleverance bør opbevares i 12 uger. Transport af foderstoffer fra en bedrift til en anden kan være forbundet med øget risiko for sygdom. Foderstoffer på bedriften skal opbevares i løs vægt i lukkede beholdere eller i fodertragter eller forseglede sække. Fugle og gnavere bør holdes væk fra oplagringsarealer og fodertragter m.m. Spildt foder skal øjeblikkeligt tørres op for ikke at tiltrække skadedyr og vilde fugle. Spildt foder og rester fra fodersnegle og fodertragter m.m. bør ikke oplagres og genbruges til den efterfølgende flok eller flyttes til andre bedrifter. Udstyr bør vedligeholdes korrekt, og beholdere til opbevaring af foder i løs vægt, fodersnegle, fodertragter og båndfødere skal rengøres 4

9 regelmæssigt. Beholdere til foder i løs vægt må ikke genfyldes, så længe de stadig er våde efter rengøring, og ofte er tørrengøring uden adgang til beholderen at foretrække. Man skal være særlig opmærksom på sundhedsog sikkerhedskravene ved rengøring af beholdere til opbevaring i løs vægt, da disse udgør en betydelig sikkerhedsrisiko. 1.8 Vand Vand bør komme fra enten en kommunal ledning eller hovedledning eller anden kilde, hvis bakteriologiske kvalitet regelmæssigt undersøges. Om nødvendigt skal der ske en passende behandling. Vandledningssystemet, herunder samletanke, bør være indhegnet og holdes hygiejnisk for at forhindre kontaminering. Systemet bør regelmæssigt tilses for utætheder. Der bør være en turnaround rengøringsplan for vandledningssystemet. På frilandsområder bør der ikke være adgang til vandløb og overfladevand. 1.9 Strøelse (kun til systemer uden bure) Forskellige typer strøelse kan bruges som underlag for fjerkræet, men det må ikke være kontamineret af husdyr, vilde fugle og gnavere. Ny strøelse kan behandles med specielle økologiske produkter, syreblandinger, syreprodukter eller andre antibakterielle produkter, såsom formaldehyd eller visse desinfektionsmidler for at nedsætte risikoen for bakteriel kontaminering. Antibakterielle stoffer bør ikke anvendes til strøelse og andre underlag, hvor der skal udtages prøver, i et tidsrum på 48 timer forud for prøvetagning for salmonella ved hjælp af swaps. Strøelse bør transporteres på køretøjer, der er rengjorte og desinficerede forud for lastningen af strøelsen. Strøelse, der opbevares i det fri enten på paller eller i løs vægt, skal til enhver tid være beskyttet mod vand, fugle og skadedyr. Beskadigede baller må ikke anvendes. Strøelse og beslægtede produkter, der opbevares i huset, skal være beskyttet mod gnavere og andre skadedyr Veterinærprodukter Kun fodertilsætningsstoffer og veterinærbehandlinger, der er godkendt i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning, er tilladt. Brugen heraf skal ske helt i overensstemmelse med forordningen om foderhygiejne eller i givet fald efter dyrlægens forskrifter. Især skal tilbageholdelsesperioder overholdes strengt, og antimikrobielle midler må ikke anvendes som en specifik metode til at bekæmpe salmonella med undtagelse af de begrænsede fravigelser, der er fastlagt i EUlovgivningen, f.eks. hvor der er risiko for fugles velfærd, og kun efter godkendelse og under direkte tilsyn af den kompetente myndighed. Hvis der er behov for at give veterinærprodukter, skal brugen heraf dokumenteres i medicinbogen, som skal kunne fremvises i henhold til nationale bestemmelser. Veterinærprodukter skal opbevares ved korrekt temperatur i et aflåst lagerrum, væk fra dyr og uautoriserede personer. Brugte beholdere og emballage m.m. skal bortskaffes i henhold til nationale bestemmelser, således at eventuel kontaminering af foder, vand og jord m.m. undgås Optegnelser Kravene til optegnelser er nærmere beskrevet i Bilag Rutinehygiejne og landbrugsdrift Alle bedrifter bør have egne driftsprocedurer, ideelt set i form af en simpel arbejdsmanual, som indeholder en kontrolliste over opgaver i forbindelse med rutinehygiejne og landbrugsdrift. Ledelsen bør føre regelmæssig tilsyn med 5

10 uddannelsen i og overholdelsen af hygiejne- og skadedyrbekæmpelsesprogrammet. udstyr samt rengøring og desinficering, når man går ind i og ud af fjerkræenheden. 2. DRIFT 2.1 Personale og besøgende Personale Alt personale på bedriften bør forstå vigtigheden af og være uddannet i at undgå zoonoseinfektioner, korrekt hygiejne, herunder personlig hygiejne, samt brugen af protokoller for biosikkerhed for at minimere infektion på stedet. Et biosikkerhedsbarrieresystem eller som minimum et desinficerende støvlebad med børste bør være placeret ved indgangen til stedet og/eller ved parkeringsarealet for køretøjer. Der bør være tilstrækkelige toilet- og vaskefaciliteter til rådighed (inkl. en bakteriedræbende sæbe og/eller et alkoholbaseret håndrensemiddel). Personale og besøgende skal have mulighed for at vaske/rense og tørre hænder, inden de går ind i fjerkræhusene, og når de forlader dem. Man skal vaske hænder, efter man har rørt ved døde fugle, før og efter måltider og efter toiletbesøg. Personalet skal være iført arbejdsstøvler, overtræksdragter og i visse tilfælde engangsplasthandsker, der kun må bruges på stedet. Der skal helst skiftes fodtøj eller anvendes to par engangsplastsokker uden på rene støvler, og hvis det er muligt, skiftes til ny beskyttende beklædning mellem hvert hus. Ved stalde og frilandsopdræt er det særlig vigtigt med et par vandtætte støvler for hvert hus, kombineret med en effektiv desinficering af støvlerne. Personalet bør ikke holde eller have kontakt med andet fjerkræ og bør undgå at arbejde med andre husdyr. Hvis dette ikke er muligt, er det særlig vigtigt med separat beskyttende beklædning og Besøgende Unødige besøg på bedriften bør undgås, da besøgende udgør en potentiel risiko for at indslæbe infektioner, især hvis de har besøgt eller skal besøge andre bedrifter med fjerkræ, svin eller kvæg. Heri indgår indfangnings- og rengøringsfolk samt vaccinationsfolk m.m. Det vil nedsætte risikoen for spredning af infektioner. Besøgende til fjerkræbygningerne bør være iført engangsovertræksdragter eller rene overtræksdragter, som udleveres af bedriften, og som kan vaskes, samt støvler, som kan rengøres og desinficeres. Alle besøgende skal holde samme høje hygiejnestandard som bedriftens personale, såsom vask af hænder, når man går ind i fjerkræhusene, og når man forlader dem. Besøgende skal indskrive sig i en gæstebog 3. Udenlandske besøgende bør ikke få adgang til bedriften før 48 timer efter deres ankomst til landet. Køretøjer Køretøjers adgang til fjerkræstedet bør minimeres. Der bør være mulighed for at sprøjte køretøjers hjul m.m. med et desinfektionsmiddel ved indkørslen til stedet. 2.2 Husdyropdræt Fjerkræ Der bør ikke forefindes andet fjerkræ på stedet, inkl. prydfugle og tamfjerkræ. Opdrætsfarme Daggamle kyllinger bør erhverves fra avlsflokke og rugerier, der overholder den relevante 3 Se Bilag Ib vedrørende forslag til overskrifter. 6

11 lovgivning for kontrol af salmonella og andre fjerkræsygdomme. Resultaterne af tidligere test af salmonella skal kunne fremvises i henhold til det nationale bekæmpelsesprogram (som minimum). Opdrætsstedet bør drives på en alt ind/alt ud - basis. 7

12 Hønniker bør vaccineres mod salmonella i overensstemmelse med den epidemiologiske situation og de nationale bestemmelser i hvert enkelt land og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1177/2006. Det skal dog bemærkes, at vaccination er forbudt i nogle medlemsstater. En vaccinationsplan bør diskuteres og gennemføres i samråd med bedriftens dyrlæge. Alle vacciner bør opbevares og behandles med omhu i henhold til producentens vejledning. Æglæggerfarme Bedriftsbestyrere bør forstå vigtigheden af, at hygiejne- og skadedyrbekæmpelsesprocedurer udføres korrekt, og de har ansvaret for, at procedurerne bliver effektivt udført af personalet eller eksterne. Hvor det er muligt, skal æglægningsstedet drives på en alt ind/alt ud -basis. Når æglæggerfarme er i brug uafbrudt, er hygiejneforholdsreglerne for at undgå overførelse af infektion mellem husene samt en effektiv gnaver- og skadedyrbekæmpelse endnu vigtigere. Æglæggerfarme, der modtager hønniker, skal erhverve disse fra en pålidelig kilde og skal sikre sig, at resultaterne af tidligere test for salmonella er tilfredsstillende i henhold til det nationale bekæmpelsesprogram (som minimum). Bortskafning af døde og udsatte fugle Flokkene bør undersøges dagligt, og døde og udsatte fugle bør fjernes og bortskaffes. Om nødvendigt skal de opbevares i lukkede beholdere, der er sikret mod lækage og vilde dyr. Døde kroppe skal bortskaffes i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og især forordning (EF) nr. 1774/2002. Køretøjer, der anvendes til at bortskaffe døde fugle, bør ikke komme ind på stedet, men bør ideelt set indsamle de døde fugle ved indkørslen til stedet eller stedets ydergrænse. Opbevaringsfaciliteter og opbevaringsrum til døde fugle skal rengøres grundigt og desinficeres, inden nye fugle anbringes. Efter håndtering af døde fugle skal man vaske og desinficere hænder, og udstyret skal rengøres og desinficeres. Der bør føres en dokumenteret hygiejneprotokol over udstyr, der bruges til opbevaring og bortskafning af døde fugle. 2.3 Ægdrift Udstyr, der anvendes til indsamling, håndtering og opbevaring af æg, bør renholdes og vedligeholdes korrekt. Personale, der er beskæftiget med håndtering af æg, bør ikke ryge, spise eller drikke under arbejdet, og under ingen omstændigheder i de rum, hvor æggene håndteres og opbevares. Ægindsamlingsudstyr Ægbånd, båndbørster og andet æghåndteringsudstyr bør rengøres regelmæssigt, ideelt set efter hver arbejdsdag. Alle desinfektionsmidler, der anvendes, bør være forenelige med æggenes brug til fødevarefremstilling (f.eks. et klor- eller peroxygenbaseret produkt i en passende koncentration). For enden af ægbåndene bør der være børster, der fjerner støv, mens båndene kører. Der bør være monteret støvsamlebakker under børsterne for at opfange støvet, så det kan fjernes helt. Ægtransportbånd, der løber mellem huse eller fra huse til pakkeområdet, bør rengøres regelmæssigt og desinficeres. Hvis der falder noget ned under transportbåndene, bør det støvsuges eller fejes op og fjernes helt. Æggebakker af pap (Keyes) eller plast bør være synligt rene uden gødningsklatter, revnede æg og fjer. Snavsede æggebakker af pap bør kasseres. Alle bakker bør opbevares under rene og tørre 8

13 forhold, hvor der ikke er urenheder og støv, vilde fugle, gnavere og større forekomster af leddyr. Ægindsamling og håndtering Faciliteter til håndvask og anden hygiejne for det ægindsamlende personale bør være lettilgængelige og i ren og vedligeholdt stand. Personalet bør vaske/rense og tørre hænder før og efter håndtering af æg. Ved manuel indsamling af æg skal personalet være særligt omhyggelige med håndhygiejnen. Æg bør indsamles så ofte som muligt og flyttes til et køligt, helst temperaturstyret opbevaringsrum hurtigst muligt efter indsamling. Hvis det er muligt, bør æggene pakkes i nye æggebakker af pap eller desinficerede plastbakker frem for genbrugsbakker af pap. Snavsede, revnede eller knuste æg bør fjernes fra indsamlingssystemet som tidligt som muligt og derefter håndteres separat og som højrisikogenstande. Ideelt set bør æg, der ikke anses for at være af førsteklasses kvalitet, ikke indsamles og håndteres på bedriften før efter indsamlingen af æg af førsteklasses kvalitet. De bør identificeres så hurtigt som muligt for at sikre, at de kommer til deres korrekte bestemmelsessted. Æg fra salmonellapositive flokke og æg, der ikke er egnet til konsum Æg, der stammer fra en flok, der er testet positiv (eller som mistænkes for at være positiv) for salmonellaserotyper, og hvor det ikke er tilladt at markedsføre dem som konsumæg, skal mærkes Klasse B og leveres til en ægforarbejdningsvirksomhed, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 853/2004 om varmebehandling. Sådanne æg må kun indleveres til ægpakningscentrene, hvis de kompetente myndigheder godkender de forholdsregler, der er taget for at undgå krydskontaminering. Revnede æg, æg med rester og/eller kontaminerende stoffer over de tilladte grænser samt æg, der stammer fra tilbageholdelsesperioden efter en dyrlægebehandling, bør indsamles separat og sendes til destruktion. 3. RENGØRING OG DESINFICERING Fremadrettet planlægning Ved planlægningen af sanering og genudsætning samt ved rengøring og desinficering bør der tages højde for at skabe mest muligt tomtid. I planlægningen skal indgå forudbestilling af kontraktarbejdere og reduktion af fodermængder og andre leverancer, således at der kun er minimale beholdninger tilbage efter sanering. Der bør udarbejdes en liste over ting, der skal vedligeholdes, repareres og fornyes, mens bygningerne står tomme. Alle reparationer, der forårsager affald og støv, skal helst udføres inden rengøring og i hvert fald inden desinficering. Hvis dette ikke er muligt, bør området, hvor arbejdet har fundet sted, rengøres og desinficeres på ny. Bekæmpelse af gnavere, leddyr og vilde fugle bør være en del af den normale rutine. Hvis der konstateres angreb af gnavere, er det nødvendigt at indfange disse ved saneringen for at forhindre, at de breder sig til de nærmeste omgivelser og derefter trænger ind i bygningerne igen efter genudsætningen. Hvis der er desinficerende støvlebade eller et biosikkerhedsbarrieresystem, bør disse opretholdes ved alle indgange til husene under hele rengørings- og desinficeringsproceduren. Når rengøringen er afsluttet, bør der straks opstilles rene støvlebade. 3.2 Flytning af udstyr og tørrengøring Døde fugle, affald og overskudsfoder bør fjernes fra stedet. Ideelt set bør overskudsfoder ikke returneres til 4 Se Bilag 4 om kontrolliste for rengørings- og desinficeringsprocedurer. 9

14 leverandøren eller anvendes på en anden bedrift. Hvis der har været konstateret salmonella enteritidis eller salmonella typhimurium i en flok, bør denne praksis under alle omstændigheder undgås. Alt flytbart inventar bør flyttes til et hårdt underlag for at blive rengjort og desinficeret eller flyttes tilbage til huset efter rengøring for at blive desinficeret, så længe gulvene endnu ikke har været behandlet. Man bør være omhyggelig med at undgå, at allerede desinficerede flader bliver kontamineret igen. Bygninger bør behandles for skadedyr umiddelbart efter udflytning af fuglene, og om nødvendigt bør foranstaltningerne til skadedyrsbekæmpelse intensiveres. Lokkefælder til gnavere bør først flyttes lige før rengøringen og desinficeringen og bør straks stilles op igen, hvis der er en afbrydelse i arbejdet, så der ikke spildes nogen chance for at lokke gnavere i fælderne. Nye eller desinficerede lokkefælder bør opstilles straks efter desinficering eller brug af tågesystem eller gennemrygning. Støv på højtplaceret inventar bør blæses væk eller allerhelst støvsuges op, inden strøelse/gødning fjernes for at blive kørt væk. I huse med bure eller riste bør gødningen fjernes fra gødningskældrene eller andre opsamlingsarealer for at blive kørt væk. Det anbefales, at gødningskælderen ved dybe kældersystemer altid bør indgå i rengøringen og desinficeringen af huset. Gødningen i gødningskælderen kan anvendes til at opsuge vaskevandet, hvorefter den fjernes, inden hele huset desinficeres. Gulve bør fejes rene for resterende strøelse. Bygninger, inkl. gange, foder- og materiellagre, opholdsrum og andre tilbygninger bør støves af eller støvsuges, fejes og desinficeres. Den udvendige del af huset, udvendigt inventar samt indgange og gangstier bør rengøres grundigt. 3.3 Brugt strøelse/gødning Brugt strøelse og gødning bør placeres så langt væk som muligt fra fjerkræhuset. Forholdsregler bør tages for at undgå, at bestande af gnavere, fluer og vilde fugle etablerer sig rundt om møddinger. En mulighed er også at kompostere gødning og strøelse. Strøelse/gødning, der køres væk, bør dækkes til for at forhindre, at det bliver spredt under transporten. Køretøjer og udstyr bør rengøres og desinficeres efter at have været brugt til at køre strøelse væk. De bør ikke anvendes til transport af foderstoffer, men hvis dette ikke kan undgås, f.eks. på små bedrifter, bør de rengøres og desinficeres øjeblikkeligt efter at have været brugt til at køre strøelse væk og få lov at tørre helt. Derefter desinficeres de på ny og tørrer, inden de anvendes til foderstoffer. Gammel strøelse skal straks fjernes fra stedet og bortskaffes på behørig vis. Optegnelser over leveret eller bortskaffet strøelse/gødning skal gemmes. 3.4 Vandledningssystem Vandledninger bør rengøres ved, at de skylles igennem, hvorefter de desinficeres indvendigt med et desinfektionsmiddel til vandledningssystemer, f.eks. et peroxygenprodukt. Samletank, platforme og bjælker m.m. bør rengøres omhyggeligt og desinficeres. Kalkansamlinger på muffer eller drikkekopper bør fjernes ved hjælp af syreprodukter, inden alle nipler og kopper desinficeres grundigt. Spildrender og kopper uden nipler i bure udgør en særlig risiko, og disse bør rengøres grundigt og tørre, inden de desinficeres eller udskiftes. For at mindske kontaminering af drikkekopper og spildkopper/trug kan vandet forsures i de sidste to uger af æglægningsperioden eller inden sanering. Følgende foranstaltninger bør iværksættes: Samletanken drænes og undersøges for bundfald. Rengøres som påkrævet. Tankens fyldes med den mængde vand, der er nødvendig for at fylde hele drikkesystemet, og der tilsættes et desinfektionsmiddel i den anbefalede mængde. 10

15 Drikkesystemet fyldes op med desinfektionsopløsningen. Følg producentens vejledning. Systemet tømmes og fyldes med frisk vand. 11

16 3.5 Afvaskning Forvask med et rengøringsmiddel eller et desinfektionsmiddel i en højtryksspuler medvirker til at løsne fastsiddende snavs. Damprengøring kan være nyttig til rengøring af vanskeligt udstyr, såsom bure. Bygningens ydermure, tilbygninger og udstyr bør derefter rengøres med en højtryksspuler, hvor man bør være særlig opmærksom på strøelse i sprækker og huller i gulvet og lave vægge i fuglehøjde, drikkekopper, foderautomater, ægbånd, gødningsbånd/plader/skrabere og omgivende gulvflader og under bure. Man bør undgå, at rengjorte flader bliver kontamineret igen, ved at det sprøjter på dem under højtryksspuling. Alle sikkerhedsforholdsregler skal overholdes, især ved rengøring af elektrisk udstyr. Småinventar, som ikke kan højtryksspules, kan aftørres med en klud, der er dyppet i et desinfektionsmiddel efter tørrengøring. Huset bør rengøres indvendigt og udvendigt samtidigt, inden det desinficeres, for at undgå, at der sker kontaminering igen. Efter afvaskning bør fladerne have tid til at tørre så længe som muligt, inden de desinficeres. 3.6 Desinficering Når bygninger og udstyr er rengjort, bør de desinficeres med et godkendt desinfektionsmiddel, som skal anvendes i det rette opløsningsforhold for salmonella og almindelige bakterier i overensstemmelse med vejledningen på etiketten. Til huse, der er vanskelige at rengøre, eller huse, der ikke er helt tørre, eller som har været inficeret gentagne gange, bør der anvendes en passende koncentration. Generelt er almindelige formaldehydbaserede desinfektionsmidler de mest effektive, når der er forekomster af organiske restprodukter eller i bursystemer, men andre desinfektionsmidler kan også bruges, f.eks. FGQ er og aldehyder m.m. i samråd med en specialist. Der skal tages de fornødne hensyn til brugernes sundhed og sikkerhed. Alle flader bør sprayes grundigt med et desinfektionsmiddel til mætningspunktet, og man skal være særlig omhyggelig med fodertragter og bassiner, foder- og vandtrug, kanaler og kopper, bure og gulvene under dem, ægbånd og elevatorer, gødningsbrædder, skrabere og bånd, ventilationskanaler og høje bjælker, platforme og rør. Tilbygninger og udvendige arealer, der støder op til døre og ventilationskanaler, bør også desinficeres. Æglæggerhuse med fritgående høner bør rengøres og desinficeres lige som omhyggeligt som lukkede huse, da den største risiko for overførsel af infektion er i forbindelse med det indvendige af huset. Hvis gødning eller kontamineret vaskevand fra huset har samlet sig i husets nærhed, bør det fjernes, og området desinficeres. Beton- og træramper uden for huset bør også desinficeres og nøje undersøges for gnaveraktivitet, som bør bekæmpes ved brug af lokkemad ved deres huller og på beskyttede steder. 3.7 Samling og kontrol af udstyr Efter rengøring og desinficering bør det flytbare inventar igen samles og bringes tilbage i bygningerne. Det tilrådes at lade så meget udstyr som muligt indgå i desinficeringen af huset for at undgå, at der sker kontaminering igen (f.eks. gennem gødningsklatter fra vilde fugle, sprøjt fra højtryksspuling m.m.). Drikkekopper og fodersystemer bør forblive tomme, indtil brug af tågesystemer eller gennemrygning hhv. desinficering har fundet sted. 3.8 Mikrobiologisk kontrol af rengøring og desinficering For at kontrollere om rengørings- og desinficeringsprocedurerne har været effektive, anbefales det at udtage prøver for at se, om der er forekomst af salmonella. Disse prøver bør tages, efter at fladerne har tørret for at undgå falsknegative resultater. Der bør foretages en grundig 12

17 kontrol for at se, om der er sket kontaminering igen fra leddyr eller ekskrementer fra gnavere. Under alle omstændigheder anbefales det at udføre en bakteriologisk test efter sanering af flokken for at se, om rengøringen og desinficeringen har været effektiv. Hvis testen viser sig at være positiv, bør desinficeringen gentages, og man bør igen teste, om den har været effektiv. Prøverne bør undersøges hurtigst muligt efter udtagning og helst samme dag. Der bør anvendes en særlig salmonella-dyrkningsmetode, der egner sig til miljøprøver. De laboratorier, som modtager prøverne til analyse, bør ideelt set have en akkreditering, der er relevant for den pågældende analyse. Hvor der ikke er forekomst af salmonella, kan det være praktisk at foretage yderligere hygienogram -test for at bestemme overflademængden af enteriske bakterier (enterobacteriaceae) for at se, om rengøringen og desinficeringen har været effektiv. Hvis testen viser sig at være positiv, bør desinficeringen gentages, og det bør undersøges, om desinfektionsprogrammet generelt er effektivt. 3.9 Særforanstaltninger i tilfælde af salmonella Ved forekomst af salmonella er det af altafgørende vigtighed at finde infektionskilden og afdække en eventuel risiko for yderligere spredning ved f.eks. at undersøge gnavere, fluer, udstyr og andre dyr i bedriften. I enhver fjerkræbedrifts rutine bør der indgå grundig rengøring, desinficering og bekæmpelse af gnavere, leddyr (fluer, biller, røde mider m.m.) samt vilde fugle. Det anvendte program bør kunne reducere (og helst eliminere) salmonella mest muligt i omgivelserne og bør ideelt set gennemføres, selv om der ikke er blevet konstateret infektion under den foregående floks levetid, da det ikke er altid, at infektioner bliver opdaget. Hvis salmonella er blevet persistent i et hus, tilrådes det at lade der gå tilstrækkelig lang tid efter sanering, således at der kan udføres både grundig rengøring og desinficering, og resultatet heraf kan kontrolleres ved en bakteriologisk undersøgelse, således at processen eventuelt kan gentages, hvis det er nødvendigt. Hvis der er fjerkræ af forskellig alder på stedet, bør der under rengøringen tages forholdsregler, der kan nedsætte risikoen for, at infektionen overføres gennem aerosoler, gnavere og skadedyr, der flytter sig, eller via spildevand til bygninger, der stadig rummer fjerkræ. På samme måde bør man undgå at overføre infektion fra gamle fugle til rene huse eller nyankomne fugle. Det anbefales at have en kontrolliste, der beskriver hvert trin i rengørings- og desinficeringsprocessen for at sikre, at alle opgaver udføres. Bedriftsarbejdere og/eller landbrugere samt bedriftsledelsen bør som led i deres arbejde tilse, at alle forholdsregler vedrørende biosikkerhed og hygiejne overholdes fuldt ud. Ved inficerede flokke bør der udarbejdes en særlig strategi for skadedyrbekæmpelse, og der bør overvejes yderligere foranstaltninger for den næste flok, såsom brug af vaccinerede hønniker fra avlshøner og æglæggere, forsuring af foder eller brug af udkonkurrering. 13

18 14

19 II. SANERING OG TRANSPORT AF HØNER 1. INDFANGNING OG LASTNING AF HØNER Biosikkerhedens rolle under indfangning og lastning er vital. Der bør gøres alt for at sikre, at der ikke sker krydskontaminering i forbindelse hermed. Følgende forholdsregler bør tages: Indfangningen skal enten foretages af bedriftens personale eller eksterne folk, som er uddannet hertil, og som har tilstrækkelig praktisk erfaring. Der skal føres en uddannelsesprotokol. Hensigtsmæssig, ren beskyttende beklædning og fodtøj skal bæres straks fra starten af indfangningen på hver farm. Personale, der er beskæftiget med den egentlige indfangning og lastning, bør iagttage en passende personlig hygiejne (rense hænder) før indfangningen. Alle køretøjer, transportkasser og andet udstyr, der anvendes til indfangningen og lastningen, skal rengøres ordentligt og desinficeres, før de får adgang til bedriften. Der skal være et lastningsområde til lastning af fugle, der skal transporteres til forarbejdningsvirksomheder, og det skal være rent, ryddeligt og hygiejnisk. Snavset og rent udstyr skal holdes adskilt fra hinanden for at undgå krydskontaminering. Udstyr, der anvendes til indfangning og lastning, bør være rengjort korrekt og desinficeret, inden det forlader bedriftsområdet. Der skal udpeges en person på indfangningsholdet, der er ansvarlig for indfangningen. 2. TRANSPORT AF HØNER 2.1 Hygiejne under transport Alt fjerkræ bør transporteres af autoriserede og godkendte transportører. Lastbilens hjul og skærme bør sprøjtedesinficeres ved indgangen, inden lastbilen kører ind på området, og når den kører ud igen. Hvis der er køretøjer, der er synligt kontaminerede med gødning, bør de rengøres helt og desinficeres, inden de kører ind på bedriftsområdet. Der kan tages prøver af køretøjernes hjulskærme og fodrum som kontrol. Lastbilchauffører bør være behørigt uddannede og/eller informerede, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne og ved, at infektioner kan spredes via hænder, beklædning og udstyr. Ideelt set bør de være iført beskyttende beklædning, der er udleveret af bedriften, så længde de er på bedriften. Der skal udfyldes relevant dokumentation og officielle dokumenter, der skal følge med hønerne til deres bestemmelsessted. Dette er vigtigt af hensyn til sporingssystemet langs fødekæden. 2.2 Køretøjer Køretøjer, der anvendes til at transportere fugle, bør være rengjorte og desinficerede. Efter en transport bør køretøjerne rengøres og desinficeres så hurtigt, som det er praktisk muligt, og inden de igen anvendes til transport af husdyr. Køretøjer, der anvendes til at bortskaffe gødning og foder under rengøringsprocessen, bør rengøres og desinficeres inden brug på anden lokalitet. Bedriftens køretøjer, kasser, sækkevogne og andet udstyr, der bruges til fjerkræhusene eller håndtering af affald, bør rengøres og desinficeres rutinemæssigt inden genindsætning af fugle. Andre køretøjer, der anvendes på bedriften, inkl. personbilers indvendige bund/fodrum og bagagerum, bør rengøres, hvis det er nødvendigt. 15

20 16

21 BILAG BILAG 1: a. - Optegnelser Virksomhedsledere med ansvar for bedrifter, hvor der holdes æglæggere, og hvor æggene produceres til konsum, skal føre optegnelser og gemme oplysningerne om de foranstaltninger, der er gjort for at bekæmpe og forhindre infektion, og især foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe og forhindre forekomsten af zoonotisk salmonella. Specifikt skal der føres optegnelser over følgende: - Besøgende (gæstebog) - Dyrlægebehandlinger og forskrifter - Hønnikernes oprindelse - Resultaterne af bekæmpelse af salmonella spp i hønniker og æglæggere, når de er daggamle og to uger, inden de overføres til æglægningsområdet, og som minimum hver 15. uge i æglægningsperioden. - Foderets/råmaterialernes oprindelse - Kontrolresultater for foder og råmaterialer - Vedligeholdelse af vanddesinficeringssystemet (chlorering) og/eller kontrol af vandkvaliteten ud fra den fastsatte protokol - Desinfektionsprotokollens effektivitet - Insektbekæmpelsesprotokollens effektivitet - Gnaverbekæmpelsesprotokollens effektivitet - Æg, der er produceret og leveret til pakkecentraler til konsum, fødevare- og nonfood-industrien (kan erstattes af fakturaer og følgesedler) - Dødelighedsprocent Dyrlægen kan vurdere, om bedriftsejeren opbevarer og ajourfører disse optegnelser, som han skal. Optegnelserne bør gemmes i mindst tre år. b. Eksempel på gæstebog Dato Gæstens navn Virksomhedens navn/adresse Besøgets formål Dato for sidste kontakt med fjerkræ/husdyr Ankomsttidspunkt Afrejsetidspunkt c. Eksempel på dyrlæges behandlingsbog Dato Flokidentifikation * Ordineret behandling (middel og dosering) Indtagelsesmåde (via vand, foder, indsprøjtning...) Antal behandlingsdage Dyrlægens navn og autorisation Dyrlægens underskrift *Flokidentifikation: På alle dokumenter og analyseresultater skal der være angivet den unikke, nationale identifikationskode for stedet, som kan slås op på døren til fjerkræhuset, og som alle parter skal kende (rugeri, foderleverandør, laboratorium, pakkecentral m.m.) 17

22 BILAG 2: BEKÆMPELSE AF SALMONELLA - PRØVEUDTAGNINGSPROCEDURER En prøveudtagningsprocedure kan udarbejdes sammen med dyrlægen, så den er tilpasset risikosituationen på bedriften og er i overensstemmelse med det nationale bekæmpelsesprogram for salmonella hos æglæggerflokke. Det nationale bekæmpelsesprogram er baseret på forordning 2160/2003 og forordning 1168/2006 samt efterfølgende ændringer. Prøveudtagningsprocedurer bør etableres i overensstemmelse med det nationale bekæmpelsesprogram. Alle prøver til påvisning af salmonella bør samles i en steril plastikbøtte eller pose med luftrum. Prøverne bør holdes kølige og afsendes inden for 24 timer fra indsamlingen og undersøges så hurtigt som muligt ved ankomsten til laboratoriet. De laboratorier, som prøverne sendes til analyse hos, bør ideelt set have en tredjepartsakkreditering relevant for den pågældende analyse. Når daggamle kyllinger eller hønniker klar til æglægning stammer fra en anden medlemsstat, skal deres oprindelse desuden officielt godkendes til handel inden for intra-fælleskabet af hensyn til dyresundheden, og de skal være testet for salmonella gallinarum, pullorum og mycoplasma gallispticum i henhold til direktiv 90/539/EØF. Alle tredjelande, der eksporterer daggamle kyllinger eller hønniker klar til æglægning til EU, skal kunne påvise, at det sker i overensstemmelse med EU-lovgivningens bestemmelser. b Hønnikeflokke Der skal udtages prøver til analyse fra daggamle og to uger gamle 5 hønniker, inden de overføres til æglægningsområdet (eller inden de begynder at lægge æg). Resultaterne af analysen skal foreligge så betids, at der eventuelt kan gribes ind, inden fuglene overføres til æglægningsbedrifter. Flokejere, som køber erstatningsfugle, bør få bekræftet salmonella-status og vaccinationsprogram (hvis relevant) hos leverandøren. Det anbefales også at tage en test for salmonella på det tidspunkt, hvor kyllingerne ankommer til æglægningsbedriften. c Overvågning under æglægning Det nationale bekæmpelsesprogram 6 kræver som minimum overvågning hver 15. uge under produktionen med start ved en alder af uger. Programmet fastlægger også den prøveudtagningsmetode, som laboratorier, der er godkendt til påvisning af salmonella skal anvende, samt analysemetoder. Hvis prøven er positiv, kan den kompetente myndighed foretage en konfirmativ test af gødning og støv, æggeledere og coeca eller æg 7. a Kyllinger Bedriftsejere skal udtage prøver, som skal testes for salmonella, fra kyllinger, der leveres fra rugeri. Det anbefales, at testen for salmonella tages på det tidspunkt, hvor kyllingerne ankommer til bedriften. 5 I henhold til forordning (EF) 2160/ I henhold til forordning (EF) 2160/ I henhold til forordning (EF) 1237/

23 BILAG 3: BEKÆMPELSE AF SALMONELLA RESUME Bekæmpelsessted Holde salmonella ude Bekæmpe spredningen Enhed Æglæggerflokke og flokke under opdræt Personale Placere nye enheder i god afstand til andre bedrifter og deponeringsanlæg. Holde enhederne rene og ryddelige. Indhegning af området/ informationsskilte Rent parkeringsareal uden for området til køretøjer. Sørge for faciliteter til vask og desinficering/støvlebade. Rengøre og desinficere huse og omgivende arealer regelmæssigt i henhold til et hygiejneprogram, der er specifikt udarbejdet for enheden. Erhverve daggamle kyllinger fra avlsflokke eller rugerier, der overholder relevant lovgivning for overvågning af salmonella enteritidis og salmonella typhimurium. Indføre et effektivt program til overvågning af salmonella. Sikre sig, at der er tilstrækkeligt med tomtid mellem flokkene. Kontrollere, at kyllingerne kommer fra en pålidelig kilde. Sikre, at der er fuld overensstemmelse med de obligatoriske testprotokoller, der er fastlagt i det nationale bekæmpelsesprogram. Uddanne, oplære og informere Opbevare arbejdstøjet på stedet og rengøre og desinficere det regelmæssigt. Føre skriftlige hygiejneprotokoller og kontrollere, at de overholdes. Rengøre opholdsrum, vaske- og toiletfaciliteter. Holde enhederne rene og ryddelige. Sørge for faciliteter til vask og desinficering/støvlebade samt beskyttende beklædning. Rengøre og desinficere huse og omgivende arealer regelmæssigt i henhold til et hygiejneprogram, der er specifikt udarbejdet for enheden. Et alt ind/alt ud-system, hvor det er muligt. Anvende separat beskyttende beklædning og/eller desinficerende støvlebade for hvert hus. Bekæmpe vilde fugle og gnavere. Træd-over-barrierer. Gennemgå positive resultater sammen med dyrlægen. Udarbejde og vedligeholde en plan for bekæmpelse af salmonella, der er specifik for stedet eller virksomheden. Opbevare arbejdstøjet på stedet og rengøre og desinficere det regelmæssigt. Føre skriftlige hygiejneprotokoller og kontrollere, at de overholdes. Vaske hænder før og efter håndtering af fugle. 19

24 Bekæmpelsessted Holde salmonella ude Bekæmpe spredningen Skadedyrsbekæmpelse Besøgende Foder Effektivt bekæmpelsesprogram. Holde orden/undgå at spilde foder. Kun tillade begrænset adgang. Gæstebog Udlevere ren og beskyttende beklædning. Sikre, at foderfabrikken har hensigtsmæssige procedurer til opdagelse og bekæmpelse af salmonella. Sikker og ren opbevaring væk fra fugle. Kontrollere, at bekæmpelsen virker og hvis ikke, søge råd hos en specialist. Øge bekæmpelsen ved sanering. Udlevere ren og beskyttende beklædning. Informere besøgende om hygiejneregler. Undgå at genbruge foder fra tomme huse. Strøelse Fra en ren, ikke-kontamineret kilde. Bortskaffe det på forsvarlig vis. Vand Animalsk affald Udstyr Sanering/genindsætning Vaccination Fra hovedledning eller undersøgt/klorbehandlet kilde. Transportere strøelse/gødning væk fra stedet med omhu. Undgå at dele udstyr med andre. Rengøre og desinficere regelmæssigt. Rent personale. Rene køretøjer. Rene kasser. Rådføring med dyrlægen om hensigtsmæssige vaccinationsplaner og andre hjælpemidler til bekæmpelse Lukket system. Rengøre og desinficere systemet før og efter hver flok. Fjerne spildt strøelse og gødning rundt om husene efter udmugning og undgå, at vaskevand løber ind i tilstødende beboede huse eller lagre. Bortskaffe døde fugle på forsvarlig vis. Rengøre og desinficere udstyret, når det samme udstyr anvendes til forskellige huse på bedriften. Rengøre og desinficere regelmæssigt. Gennemføre et rengørings- og desinfektionsprogram. Planlægge fremad. Alt ind/alt ud. 20

25 Bekæmpelsessted Holde salmonella ude Bekæmpe spredningen af salmonella. 21

26 BILAG 4: KONTROLLISTE FOR UDARBEJDELSE AF EN DETAILPLAN FOR RENGØRING OG DESINFICERING AF ENHEDER MED ÆGLÆGGERE OG OPRDÆT AF HØNNIKER VED SANERING Forberedelse - Dato for sanering noteres, og der udarbejdes en plan. - Det kontrolleres, at skadedyrbekæmpelsen er effektiv. - Liste udarbejdes over de ting, der skal repareres, vedligeholdes og udskiftes (bestilles). - Det kontrolleres, at der forefindes rengøringsudstyr og desinfektionsmidler. - Det kontrolleres, at personalet er kompetent. - Undgå at andre dyr i beboede huse på tilstødende grund smittes under rengøringen. - Foderbeholdning bringes ned til et minimum. - Foderrester fjernes fra lager og opbevares, således at kontaminering undgås. Ved sanering - Alle fugle fjernes fra bygningen. - Bekæmpelsesmidler anvendes over for insekter, mider, biller m.m. i nødvendigt omfang. - Alle døde fugle fjernes og bortskaffes. - Restfoder fjernes. - Det kontrolleres, at skadedyrsbekæmpelsen er effektiv. Intensiveres om nødvendigt - Reparationer på bygninger udføres i nødvendigt omfang. Rengøring og afvaskning - Gødning, strøelse, støv, affald m.m. fjernes. - Alt flytbart inventar flyttes udenfor, rengøres og afvaskes. - FARE alt elektrisk udstyr skal afbrydes i nødvendigt omfang. - Vandledningssystemet tømmes, gennemskylles og renses. Adskilles om nødvendigt. - Fodersystem, fodringsarealer, beholdere, fodertragter m.m. rengøres grundigt. - Opbevaringsrum, ventilatorer, oplagringsarealer, opholdsrum, bedriftens køretøjer og andet udstyr rengøres. - Beholdere, der anvendes til affald, rengøres. Støvlebade. - Udstyr, der anvendes til opbevaring og bortskafning af døde fugle, rengøres. - Bygningen, båse og andre arealer højtryksspules for at fjerne resterende snavs. 22

27 - Alt affald bortskaffes på forsvarlig vis. - Alt rengjort og desinficeret rengøringsudstyr efterkontrolleres. - Reparationer og vedligeholdelse udføres. Brug af desinfektionsmiddel - Bygningen skal være tør. - Vejledningen på etiketten følges. - Godkendte desinfektionsmidler anvendes i korrekt opløsning (f.eks. 2-5 % formaldehyd) til: o bygningerne o flytbart inventar og samling af det igen o alle bedriftsområder og fællesarealer o arealer til foderopbevaring, beholdere og fodertragter o vandledningssystemet og drikkekopper gennemskylles med et velegnet desinfektionsmiddel (f.eks. et peroxygenprodukt) o udstyr, der anvendes til opbevaring og bortskafning af døde fugle. Tågesystemer - En % formaldehydopløsning (rent formalin) eller et andet velegnet desinfektionsmiddel til tågekoncentration anvendes i en varmetågemaskine til at genmætte flader, når sprøjtedesinfektionsmidlet er tørret. - Anbefalede sundheds- og sikkerhedsbestemmelser skal overholdes fuldt ud. Inden genindsætning - Lokkemad til gnavere udskiftes. - Det kontrolleres, at ingen områder er blevet glemt, og at udstyret virker. - Det sikres, at der ikke er risiko for kontaminering af strøelse, foder eller ny besætning ved indkørsel til bedriften. 23

28 BILAG 5: KONTROLLISTE FOR GOD HYGIEJNEPRAKSIS I HØNNIKEFLOKKE OG ÆGLÆGGERFLOKKE I PÅ BEDRIFTEN 1 RISIKOSTYRING 1.1 BEDRIFTENS BELIGGENHED Ligger bedriften isoleret fra andre husdyr og kontamineringskilder? 1.2 FJERKRÆANLÆG Er der en plan over anlægget? Er anlæggets ydergrænser klart angivet? Er gæsteparkeringsområdet nemt at rengøre og vedligeholde? Bliver bedriftens veje renholdt? Holdes stedet rent og ryddeligt? 1.3 BYGNINGER Er arealet rundt om huset anlagt, således at stillestående vand undgås, og ryddes det for vegetation? Er bygningerne solidt bygget, og kan de nemt rengøres? Er der taget forholdsregler for at forhindre, at vilde fugle, gnavere, skarnbiller og andre skadedyr samt vilde dyr trænger ind. Holdes indgangsstederne lukkede og låste? Er der faciliteter til at vaske og/eller rense hænder og skifte til overtræksdragt og støvler ved indgangen til/udgangen fra fjerkræhuset? Er opbevaringsrummene bygget og vedligeholdt i samme stand som fjerkræhuset? 1.4 UDSTYR Rengøres og desinficeres udstyr? Vedligeholdes ventilationssystemet korrekt for at minimere ansamling af støv i luften samt på flader og udstyr? 24