KLUBBLAD FOR ROUGSØ-SØNDERHALD Y's MEN's CLUB ÅRGANG 22 Marts 2014 NUMMER 82

Transkript

1 KLUBBLAD FOR ROUGSØ-SØNDERHALD Y's MEN's CLUB ÅRGANG 22 Marts 2014 NUMMER 82 Påskefejring Påsken er den jødiske fest og den vigtigste og ældste kristne fest. Ved påsken mindes Jesu korsfæstelse, død, begravelse og genopstandelsen fra de døde. Ved fejringen af genopstandelsen er det livets sejr over døden, der fejres. Oprindeligt er påsken en israelsk fest, som stammer helt tilbage fra nomadetiden. Her fejrede man foråret og at kvæget var frugtbart. Det hævdes også, at påsken er en fest, der fejrede befrielsen fra slaveriet i Ægypten. Efter befrielsen kunne jøderne vende tilbage til det land, der nu hedder Israel. Alt dette skete omkring år 1280 f.kr.- fødsel. og den første påske, der er beskrevet i 2. Mosebog kap. 12. Jødernes påskefest blev oprindeligt fejret ved, at familierne slagtede et lam, som spistes med syrnet brød til. Blodet fra lammet blev smurt på dørkarmene for at holde døden borte. Faktisk betyder påske på hebraisk at skåne eller at gå forbi. Den kristne påske: I den kristne tradition fejrer vi påske på grund af Kristi opstandelse, som skete midt i den jødiske påskefest i Jerusalem. Man er ikke iflg forskere helt sikker på, hvor langt det går tilbage. Dog blev man om-

2 325 e.kr. enige om, at Jesus døde fredag i påsken og at genopstandelsen skete søndag. Ugen fra palmesøndag op til påskedagene kaldes den stille uge, som menigheder bruger til eftertænksomhed, bøn og fordybelse. Tidligere brugte man i denne uge at binde kirkeklokken ind i et stykke tøj før man ringede ind til gudstjeneste. Derfor kaldte nogle ugen for bimmelugen. Fra Tyskland kom traditionen med at lægge farvede æg i små reder rundt omkring i naturen. Tilsyneladende var det påskeharen, som, efter sagnet havde anbragt æggene i rederne. I Danmark har gækkebreve gennem mange år været en elsket tradition. Mange bedsteforældre, som ventede i spænding på brevet fra børnebørnene kunne selvfølgelig ikke gætte, hvilket navn prikkerne dækkede. Mange familier farver stadig æg til påskemorgenbordet. Der er også tradition for forskellige lege med æggene. En er at trille æggene ned af en bakke. Den, hvis æg kommer længst, vinder alle de farvede æg. En anden leg går ud på at løbe med et æg i en theske og undgå, at ægget falder af skeen. Legen bliver vanskeligere, hvis man får bind for øjnene. En fast tradition i mange familier er, at påskemiddagen består af lammesteg. I min barndom havde familierne altid travlt til påskefejringen. Forretningerne havde lukket i alle påskedage og man forberedte gæstebud og kirkegang i flere uger forinden. De fleste familier regnede påsken for årets store højtid. Nu om dage, hvor livet går videre i sin vante travle gang, er der ikke så mange, som fejrer højtiden på samme måde som før. Gerda B. Præsidentens rubrik Så er vi godt i gang med 2014, dagene er blevet længere og lysere, nu ser vi så frem mod foråret, de små forårsblomster pibler allerede op af jorden, så det er på vej, dejligt. I klubben er vi også kommet godt fra start, en fantastisk aften med Morten Aagaard der levende fortalte om arbejdet i Kirkens Korshær. International Kirkedag, en dejlig og hyggelig dag sammen med

3 Midtdjurs. Der har været emneuge i Genbrugsen, hvor Jann Sjursen fortalte om Caritas også en spændende aften. Aksel har fortalt om Genbrugsens historie, så nu ved alle hvordan det hele startede. Djurslandsudvalgets aften på Rønde Højskole var et af højdepunkterne, Karen Marianne er en fantastisk fortæller, Liselottes spil og Toms sang var også helt i top, en rigtig fin aften. Hannah Kørekursus I år skal vi prøve noget nyt, Norddjurs og Syddjurs kommuner tilbyder et gratis kørekursus for ældre bilister, der er 18 tilmeldte, det synes jeg er rigtig godt, der er godt nok 3 personer, der ikke helt er gamle nok, så vi får se, om de får lov at deltage. Vi har ikke fået negativ tilbagemelding på den liste vi sendte ind med cpr. nr så mon ikke de får lov alligevel? Mange tak for den fine opbakning. Jeg håber, vi får et par hyggelige dage. Henning Sig månen langsomt hæver Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive om en salme, der betød noget for mig, tænkte jeg, hvad vælger jeg, når der er så mange dejlige salmer at vælge imellem. Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen er helt unikke, og jeg er en stor beundrer af vore danske salmedigtere, både de gamle og de nye. Alligevel vælger jeg en aftensang af en tysk digter, Matthias Claudius, som levede fra år 1740 til Sig månen langsomt hæver. (nr. 769 i salmebogen). Den lærte jeg på Rønde Efterskole. Da jeg senere arbejdede et halvt år i Schweiz og nogle gange havde hjemve, hørte jeg en aften, Der mond ist

4 aufgegangen, og selvom det var på tysk, var det alligevel en dejlig oplevelse, der bragte minder om sommeraftner derhjemme i DK. De to første vers er smuk aftenstemning.. De næste vers går lidt dybere, får os til at tænke lidt mere over tingene. Vi efter skygger jager og mangen kunst opdager, og kommer længer fra vor vej, og senere, Gud Fader i det høje, lær mig at skelne nøje, det sande fra dets skin. I sidste vers er den blide sommerstemning borte. Koldt nattens vinde sukke, mit øje vil sig lukke, giv mig o Gud din fred. Om natten kommer mørket og måske angst og ensomhed. Der findes mange salmer med højere kvalitetsmæssigt indhold, men med en overlevelse på over to hundrede år. (1779) må der være noget i den, der siger os noget. Sig månen langsomt hæver, er enkel og smuk. Den er indspillet og indsunget på plade og bånd i mange variationer. Bl.a af James Last, Mireille Mathieu og flere andre. Anna Den blå Paraply og Nytårskoncerten på Værket I Y s Mens klubben begyndte det nye år med et besøg i Den Blå Paraply, som ligger i Vestergade i Randers. Næsten alle klubmedlemmer var mødt op. Vi startede med at se lokalerne i stueetagen, som bestod af et stort lyst lokale i åben forbindelse med køkkenet, og ved siden af var et lokale til forskellige aktiviteter. I kælderen var der en genbrugsbutik, hvor der kunne købes utroligt mange forskellige spændende ting. Værestedet Den Blå Paraply er et fristed for mennesker med sociale problemstillinger som eksempelvis ensomhed, psykisk sårbarhed, psykiatriske lidelser og misbrug. Den Blå Paraply drives af KFUM s sociale arbejde og Blå Kors, men er organiseret som en selvejende institution og drives med økonomisk støtte fra Randers Kommune og diverse fonde. I Den Blå Paraply kommer der dagligt mennesker. Nogle kommer for at hygge lidt, snakke lidt, måske er de helt alene i hverdagen. Nogle kommer for at købe en kop kaffe eller for at købe deres daglige måltid.

5 Nogle er mere åbne end andre, og nogle kan hjælpe lidt til med forskellige ting. Den Blå Paraply er til stor glæde for disse mennesker. Alle kan naturligvis gå derind for at købe sig en kop kaffe, husk det næste gang I lægger jeres vej forbi. Den Blå Paraply har en fin aftale med supermarkedet REMA 1000, som ligger tæt ved. Herfra får de frugt og grønsager, som supermarkedet på gr. af sidste salgsdato har måttet kassere, men hvoraf langt størstedelen fortsat kan være ganske udmærket. I Den Blå Paraply fik vi serveret en dejlig varm kødret med ris og salat. Ved at købe middagen der kunne vi støtte dem. Derudover overrakte præsidenten én af vores såkaldte store kæmpechecks pålydende beløbet kr., med løfte om, at de rigtige penge efterfølgende ville blive overført på nutidig vis. Derefter gik turen til Værket for at overvære Nytårskoncerten. Her bød den nyvalgte borgmester velkommen. Nytårskoncerten blev spillet af Randers Kammerorkester, som blev dirigeret af den skotskfødte altid humoristiske dirigent David Riddell. Gæstesolisten var Jens Søndergård, som er kendt for sin optræden mange forskellige steder i ind- og udland. En dejlig aften var slut, og vi fik taget rigtig hul på det nye kalenderår i Y s Men s clubben. Den internationale Kirkedag De fleste af vores klubmedlemmer var til stede i Fausing Kirke sammen med gæster fra Midtdjurs og Svendborg. Vi var godt 40 deltagere til gudstjenesten, ved Hanne Louise Eyermann. Efter gudstjenesten fik Hanne Høgh fra menighedsrådet i Fausing ordet og fortalte kort og godt om Fausing Kirke. Arne

6 Efter gudstjenesten mødtes vi i Auning Kirkes Sognehus. Vi nød vores medbragte mad i sognehuset og delte os derefter i to hold. På trods af det meget kolde vejr var der alligevel 15, som ville med ud at gå en tur i Aunings naturskønne Porsbakker. Resten af selskabet besøgte Auning Kirke, hvor Eigild fortalte om kirkens historie og flotte udsmykning. Derefter mødtes vi atter i sognehuset til et særdeles lækkert kaffebord med hjemmebagte kager og boller. En rigtig god, alvorlig og glad stund sammen med klubbens medlemmer. Jens R. Livsoplevelser Jeg er født den 17 april 1941 som den sidste af en søskendeflok på 5. Jeg havde 2 storesøstre og 2 storebrødre. Vores forældre drev landbrug på Langemark i Allestrup- en almindelig gård på ca. 30 ha. med køer og grise. Der var 2 karle og 1 pige i huset, et stort folkehold på så lille en bedrift, men sådan var det også på de andre gårde på egnen af samme størrelse, der var rigtig mange unge mennesker i Allestrup, som næsten alle kom i KFUM og K, ligesom alle os børn, og vi var mere end 20, da vi var flest. Også alle gik i søndagsskole hos Chresten Højlund. Jeg husker min barndom som en stor og lykkelig tid. Da jeg fyldte 7 år begyndte jeg i Tøjstrup skole, læreren hed Abel Hørup, han var en meget dygtig lærer, men meget meget streng, der vankede lussinger, hvis ikke tingene var i orden. Da jeg begyndte i 3 klasse eller 3 årgang som det jo hed, rejste lærer Hørup og resten af min skoletid gik med skiftende vikarer. I 1952 blev jeg

7 meldt ind på Allingåbro realskole sammen med min gode kammerat Iver Pedersen fra Damgården, han blev senere politimester i Kolding. Den 19 oktober 1952 blev min storebror Karl Åge dræbt i en trafikulykke, som han var helt uden skyld i. Det var en frygtelig sorg at komme over for hele vores familie, men jeg hørte aldrig mine forældre sige et eneste bebrejdende ord om ham, som var skyld i ulykken min bror blev 16 år. Efter min brors død synes mine forældre ikke, at jeg skulle på realskolen alligevel, for nu skulle jeg jo helst blive landmand, nu min bror ikke var der mere og selvom jeg kun var 12 år kunne jeg godt se at sådan måtte det være. Efter min konfirmation i 1955 kom jeg ligesom alle drenge i min alder ud at tjene som det hed dengang. De første 2 år arbejdede jeg hjemme hos far på Hvidsminde, som vi købte og flyttede op på i Derefter kom jeg på Rønde Højskole. Det var en god tid, hvor jeg fik hentet lidt af den lærdom, jeg skulle have haft i Tøjstrup Skole. Så var jeg 16 år og skulle nu ud at tjene hos fremmede. Min første plads blev på Langagergård i Tvede en stor og rigtig god gård. Vi var 3 karle og jeg 3. karl alt skulle være meget præcis og der blev altid bedt bordbøn inden vi spiste. Ejeren var en ældre mand som ikke selv deltog i arbejdet. Han var en usædvanlig flink arbejdsgiver, som aldrig sagde et ondt ord om nogen. Jeg var der i 2 år og blev p.g.a.forskellige omstændigheder 1. mand det sidste halve år. Det var en tid, som jeg ser tilbage på med stor glæde. Efter et år hjemme blev jeg soldat i Haderslev og derefter kom jeg på Hammerum Landbrugsskole. Medens jeg var der kom vores nærmeste nabo og spurgte om jeg ville købe Højgård. Vi blev enige om pris og betingelser på mindre en en time, jeg kan huske, at det var Helge Frandsen (senere provst) der på fars og mors vegne skrev alt det ned, som vi aftalte ja sådan kunne man gøre dengang ( et ord var et ord) Den 1 april 1964 overtog jeg gården og var nu selvstændig landmand. Det var dårlige tider for landbruget, som det jo altid har været men det blev en utrolig udvikling teknisk set og lige netop i min tid som landmand gik omforandringen så stærkt, at det var næsten umuligt at følge med.

8 Kort efter at jeg var blevet bondemand, traf jeg ELSE til en VU fest i Randers og fra nu af vil jeg skrive VI i min lille fortælling. Vi blev gift den 7 oktober Else passede sit arbejde som sygeplejerske og jeg passede landbruget. Desværre kom der ikke nogen børn, selvom vi ønskede det rigtig meget så vi besluttede os for at adoptere. Vi fik Karina i 1973 og Grethe i 1977 fra Korea, så nu var vi en rigtig familie. I 1984 blev vi spurgt, om vi kunne tænke os at komme med i en Y`s Men`s Club, så vi var med helt fra starten. Vi har været meget taknemmelige for at være med i klubfællesskabet gennem de mange år. Afslutning: I 1996 blev vi enige om at sætte HVIDSMINDE til salg. Det var hårdt at skulle op kl 4 hver morgen og der var ikke meget tid til familieliv. En næsten nabosøn Poul Søgaard kom og spurgte, om vi ville gå i I/S med ham, da han ikke kunne rejse kapital til at købe den. Det blev til 7 rigtig gode år med stor fremgang. I 2003 gik Else på pension og den sidste halvdel af HVIDSMINDE blev solgt til POUL Vi har nu været pensionister i mere end 10 år her på HØJGAARD og håber at kunne blive her til vi skal bæres herfra. Vi ser begge to tilbage på vort familieliv og arbejdsliv med stor glæde og er taknemmelig for alt det, vi har fået lov til at opleve men også hvad vi er blevet forskånet for. Jens Thaasti Tillykke Mærkedage: 7 maj 2014 fylder Knud Svendsen 90 år 8 maj 2014 fylder Eigil Madsen 70 år 8 maj 2014 fylder Karen Marie Holm-Hansen 65 år 16 maj 2014 Anna og Leo Jensen guldbryllup 17 juni 2014 fylder Tage Iversen 70 år Rougsø-Sønderhald Region Danmark: Y s Men International: Jönköping Y s Men: