Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme"

Transkript

1 GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1

2 INDHOLD 1. INDLEDNING ANLÆGSTYPER MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING Decentrale ventilationsanlæg Centrale ventilationsanlæg med varmegenvinding Røgventileret central løsning Brand- og røgafspærret central løsning DIMENSIONERING KRAV TIL ENERGIEFFEKTIVITET FOR DECENTRALE OG CENTRALE ANLÆG DECENTRALE LØSNINGER CENTRAL VENTILATION Sammenligning af 3 typer centralanlæg med varmegenvinding FREMFØRINGS- OG PLACERINGSMULIGHEDER FOR CENTRALE ANLÆG Brandforanstaltninger Centralt røgventileret løsning FREMFØRING AF NYE KANALER FOR CENTRAL VENTILATION Pladskrav til etablering af nye cirkulære kanaler Pladskrav til etablering af nye rektangulære kanaler Etablering af nye kanaler Gennembrydning af dampspærre Lyddæmpere Kanaler i uopvarmede rum Indblæsnings- og udsugningsarmaturer, trykmæssig dimensionering FORHOLD DER BØR UNDEØGES Oversigt - tidstypiske træk Oversigt - anbefalede løsninger Oversigt - alternative løsninger Udgivet januar

3 1. INDLEDNING Formålet med denne guide er at give en række anbefalinger og råd til valg af enten decentrale- eller centrale ventilationsanlæg med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Guiden supplerer videncentrets energiløsninger til ventilation med varmegenvinding Klimaskærmen i ældre byggeri er ofte forholdsvis utæt, før den renoveres. Utæthederne gennem facade og loft bidrager til et vist luftskifte og dermed ventilation til bygningen og dens brugere. Utæthederne forårsager dog et stort energitab for ejendommen, og luftskiftet i de enkelte lejligheder er tit for højt. I forbindelse med energirenovering og minimering af klimaskærmes utætheder skal det nødvendige luftskifte efterfølgende tilvejebringes gennem eksisterende aftrækskanaler m.v. Det er her særdeles vigtigt at sikre sig, at ventilationen er tilstrækkelig, og at der ikke unødigt tabes energi til opvarmning af erstatningsluften. Skal man være på den sikre side mht. til en stabil og ensartet udluftning, der er uafhængig af vindforhold på bygningen, er etablering af et ventilationsanlæg med varmegenvinding et godt valg. Ventilationsanlægget bidrager udover energibesparelser også til, at indeklimaet forbedres markant, og indblæsningsluften filtreres for eksempelvis pollen og sodpartikler. Når et ventilationsanlæg skal etableres i et renoveret (tætnet) byggeri, bør der skelnes mellem valg af decentrale anlæg og centrale anlæg. Den mest rentable løsning afhænger i høj grad af byggeår og ejendomstype. 3

4 2. ANLÆGSTYPER Ventilationen i etageejendomme, der er bygget før 2010, er typisk udført som mekanisk udsugning eller som naturlig ventilation uden varmegenvinding(fig. 1). Da den eksisterende ventilation er uden varmegenvinding, tabes der varme svarende til op mod 30 % af ejendommens totale energiforbrug til rumopvarmning. Ventilationen tilvejebringes i begge tilfælde gennem lodrette aftræk (udsugningskanaler) i køkken og bad og friskluftstilførsel i stuer og værelser igennem utætheder i facaden eller friskluftsventiler i vinduer eller facader. Hvis ventilationen i bygningen er utilstrækkelig skyldes det ofte følgende: For få friskluftventiler i facaden efter udført facaderenovering eller udskiftning af vinduer. Et utilstrækkeligt aftræk ved naturlig ventilation. At aftræksforholdene er blevet utilstrækkelige i forbindelse med renoveringsarbejder på loft, køkken og badeværelser, eller som følge af reducerede kanaltværsnit eller uhensigtsmæssige kanalføringer med mange bøjninger. Uhensigtsmæssig adfærd hos beboerne. Hvis en beboer lukker friskluftsventilerne i pga. træk, støj eller et ønske om lavere varmeregning, har det ved centrale mekaniske udsugningsanlæg en særdeles uheldig konsekvens for hele luftbalancen i etageejendommen, fordi det øger undertrykket i lejligheden i forhold til de omkringliggende lejligheder og rum. Herved tilføres erstatningsluften igennem tilfældige utætheder i klimaskærmen, brevsprækken osv. og ikke fra de rum, som det var tiltænkt. Et kraftigt øget undertryk giver ofte støjgener (pibelyde fra sprækker) og lugtoverføring mellem lejligheder eller fra skraldeskakte. Beboere i de lejligheder, som betjenes af det samme ventilationsanlæg, oplever således et øget luftskifte, trækog lydgener, hvorved problemet forstærkes. Isolering Isolering 100 Pa Brandisolering 100 Pa 100 Pa Fig. 1 Typisk ventilation i eksisterende etageejendomme udført som udsugning/naturligt aftræk. Fig. 2 Ventilationsløsning, hvor ventilationen er renoveret til decentral ventilation med varmegenvinding 4

5 Isolering RV T RES P RES Således står man ofte med en af to problemstillinger: RES 1. Manglende luftskifte, som er medvirkende til dårligt atmosfærisk indeklima (luftkvalitet) og risiko for dannelse af skimmelsvamp, fordi fugtindholdet i luften er for høj. 2. Tilstrækkelig eller for kraftig ventilation, som dels er medvirkende til dårligt termisk indeklima (træk), og dels er yderst energiforbrugende. 50 Pa Brandisolering 30 Pa Husk derfor altid at indtænke muligheden for at opgradere til ventilation med varmegenvinding i følgende situationer: 50 Pa 30 Pa Hvis der er opstået skimmelsvamp i lejligheden (kan ofte skyldes manglende ventilation) 30 Pa I forbindelse med energirenoveringer, hvor klimaskærmen tætnes, eksempelvis ved facaderenovering og vinduesudskiftning. 50 Pa Fig. 3 Ventilationsløsning, hvor ventilationen er renoveret til central ventilation med varmegenvinding. 5

6 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING I det følgende gives en række anbefalinger til opgradering af eksisterende udsugning/naturlige ventilationsanlæg til balanceret ventilation med varmegenvinding, herunder valg af enten central ventilation eller decentral ventilation. 3.1 Decentrale ventilationsanlæg Ved en decentral løsning skal der placeres et ventilationsaggregat i hver lejlighed. Anlægget kan i princippet være opbygget som vist i fig Med separate indtag- og afkastkanaler ført til loftsrum med fælles indtag og afkast fra flere lejligheder over tagryg 2. Med Indtag- og afkastkanaler som ventilationsriste i facaden til den enkelte lejlighed 3. En blanding af 1 og 2. Anlægget er kendetegnet ved: Ingen krav til brandautomatik Separate kanaler til hver lejlighed Kanaler i lejligheden må udføres i plast. Isolering RV Isolering T RES P RES RES 30 Pa 50 Pa Brandisolering Brandisolering 30 Pa 50 Pa 30 Pa 50 Pa Fig. 4 Decentral opbygning Fig. 5 Central opbygning (røgventileret). 6

7 3.2 Centrale ventilationsanlæg med varmegenvinding Ved en central løsning er ventilationsaggregatet placeret centralt typisk på loft eller i kælder. Ved placering på anden etage stilles der krav til ventilationsrum. Anlægget kan i princippet være opbygget som følgende: Røgventileret system (fig. 5+6) Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt (fig. 7) Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført som almindelig kanal igennem etageadskillelser (fig. 8) Isolering RV T RES P RES RES B B 30 Pa B B 50 Pa Brandisolering B B 30 Pa B B 50 Pa B B 30 Pa 30 Pa B B Fortrængningsarmaturer 50 Pa 50 Pa Fig. 6 Central opbygning (røgventileret). Fig. 7 Central opbygning (brand- og røgafspærret). Kanaler ført i skakt. 7

8 3.3 Røgventileret central løsning Ved et røgventileret system (fig. 6) kan aggregatet både placeres på loft og i kælder. Typisk placeres aggregatet dog ikke i kælderen på grund af, at kanalstørrelser skal være uændrede, og fordi der er lovkrav om, at røgventilatoren skal placeres på loftet. Anlægget kan være opbygget som følgende (typiske opbygninger): Separate brandisolerede kanaler ført enten i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt eller igennem etageadskillelser til aggregat Fælles brandisolerede kanaler ført enten i EI 60 A2- s1,d0 (BS 60) skakt eller igennem etageadskillelser til aggregat (Fig. 6) Anlægget er kendetegnet ved: Centralt placeret brandautomatik og aggregat, der betjener flere lejligheder/opgange Få brandkomponenter (lavt standby forbrug) Krav om isolering af kanaler (brandisolering) 3.4 Brand- og røgafspærret central løsning Ved et brand- og røgafspærret system (fig. 7 og 8) kan aggregat placeres på loft, på beboede etager samt i kælder. Anlægget kan være opbygget som følgende (typiske opbygninger): Separate kanaler ført enten i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt eller igennem etageadskillelser til aggregat. Fælles kanaler ført enten i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt eller igennem etageadskillelser til aggregat (fig. 7 og 8) Anlægget er kendetegnet ved: 40 P Hovedkanaler ført i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt med brand- og røgspjæld til de enkelte lejligheder (i væg) (fig. 8) Centralt placeret brandautomatik, røgdetektorer og aggregat, der betjener flere lejligheder/opgange Mange brandkomponenter B B Hovedkanaler ført igennem etageadskillelser med brand- og røgspjæld i alle etageadskillelser (fig. 7) - Centralt placeret brandautomatik, røgdetektorer og aggregat, der betjener flere lejligheder/ opgange Mange brandkomponenter B B B Kan føres uden brandisolering (dog stadig varme/ kondensisolering, hvis der er behov for dette) B Fig. 8 Central opbygning (brand- og røgafspærret). Kanaler ført igennem etageadskillelser. 8

9 4. DIMENSIONERING Ventilationsanlægget skal dimensioneres til et arealbetinget luftskifte på 0,30 l/s pr. kvadratmeter brutto opvarmet etageareal og yderligere kunne forøges til et fugtzone betinget luftskifte fra køkken, bad, toilet og bryggers. Køkken: Bad og toilet: Toilet/bryggers 20 l/s 15 l/s 10 l/s Er det arealmæssige luftskifte lavere end den funktionsbaserede, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (variabelt VAV anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV. Eksempler herpå er angivet nedenfor: Størrelse Areal Arealbetinget luftskifte Luftskifte Wc Bad Køkken Luftskifte Forøgelse [m 2 ] [l/s/m 2 ] [m 3 /h] [m 3 /h] [m 3 /h] [m 3 /h] [l/s/m 2 ] [m 3 /h] [%] - 0,3 - Krav 36 m 3 /h Krav 54 m 3 /h Krav 72 m 3 /h , , % 110 0, , % 126 0, , % 150 0, , % 184 0, , % 9

10 Da luften indblæses i opholdsrum og herfra skal videre til de fugtige zoner, såsom køkken og bad, hvor der udsuges, er der udover luftskiftet en række krav til overførelsen mellem rum: Rum Beboelsesrum Køkken Baderum WC-rum Kælderrum Krav om tilførsel af luft -Udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s/m 2 (bruttoareal) -Naturlig ventilation med udeluftventiler med fri åbning på 60 cm 2 pr. 25 m 2 gulvareal (kun tilladt i enfamiliesboliger) -Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør Åbning på 100 cm 2 mod adgangsrum -Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør (kun hvis rum vender mod det fri) Åbning på 100 cm 2 mod adgangsrum -Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør Åbning på 100 cm 2 mod adgangsrummet -Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør En eller flere udeluftventiler Krav til fjernelse af indeluft Ingen krav Volumenstrøm på 20 l/s Emhætte over komfur med mekanisk ventilation og afkast til det fri samt tilstrækkelig effektivitet Volumenstrøm 15 l/s Volumenstrøm 10 l/s Volumenstrøm 10 l/s Vær opmærksom på at mekanisk udsugning uden varmegenvinding ikke er tilladt 10

11 5. KRAV TIL ENERGIEFFEKTIVITET FOR DECENTRALE OG CENTRALE ANLÆG Nedenstående tabel viser sammenligningen i kravene til hhv. decentrale- og centrale ventilationsanlæg. Varmegenvindings krav SFP krav Decentralt anlæg Centralt anlæg (Konstant luftmængde) Centralt anlæg (Variabel luftmængde) 80 % 70 % 70 % J/m J/m J/m 3 For både Brand og røgafspærrede systemer, samt røgventilerede systemer gælder det, at disse skal være forsynede med ekstra spjæld og ventiler, der forårsager et energiforbrugende tryktab. Endvidere har disse systemer standby-forbrug el til styring og følere. Energimæssigt anbefales det derfor i vid udstrækning, at der anvendes decentrale løsninger, hvor det er økonomisk rentabelt og arkitektonisk acceptabelt. Denne løsning er den absolut mest energibesparende og bidrager endvidere til større ejerskab hos beboeren, fordi de får deres eget aggregat og hermed får mulighed for delvist selv at regulere på det. Det skal dog nævnes, at servicering af de decentrale anlæg i nogle tilfælde kan være en udfordring, da der skal etableres aftaler om adgang til lejligheden mellem lejer, og den person, der skal udføre servicen. 11

12 6. DECENTRALE LØSNINGER I dette afsnit beskrives løsninger for etablering af decentral ventilation, som typisk kan anbefales til byggeri opført fra Soveværelse Køkken Soveværelse Køkken Køkkentrappe Køkkentrappe Bad Bad Opgang Opgang Stue Stue Fig. 1: Løsning 1 Med anvendelse af eksisterende aftræk fra bad til afkast og indtag via eksisterende hul mod gård (fadebur). Løsning til byggeri, hvor der kun er aftræk fra bad. Fig. 2: Løsning 2 Med anvendelse af eksisterende aftræk fra dels køkken og bad til hhv. indtag og afkast. Løsning til byggeri, hvor der typisk er aftræk fra bad og køkken. Soveværelse Køkken Soveværelse Køkken Køkkentrappe Køkkentrappe Bad Bad Opgang Opgang Stue Stue Fig. 3: Løsning 3 Med indtag via eksisterende hul mod gård (fadebur) og afkast via ny rektangulær kanal placeret i gang. Alternativ løsning til før 1900, hvor der ikke er eksisterende aftræk (eller i provinsen længere op i tiden). Fig. 4: Løsning 4 Med anvendelse af nye separate rektangulære kanaler til både indtag og afkast placeret i gang. Alternativ løsning til før 1900, hvor der ikke er eksisterende aftræk (eller i provinsen længere op i tiden). 12

13 Placering af aggregat Armaturer Adgangsvej Kanaler på loft Indtag/ afkast Aggregatet placeres over et nedhængt loft i lejlighedens gang, hvor loftshøjden typisk er over 270 cm i det ældre byggeri. Kanaler i plast kan føres til lejlighedens øvrige rum over nyt nedhængt loft Er loftshøjden ikke tilstrækkelig, kan aggregat i køkkenmodul størrelse anvendes. Aggregatet placeres i køkken mod gang. Aggregatet dækkes med højskab, der også skjuler kanaler ført fra aggregat til lejlighedens gang. Rektangulære arkitektonisk korrekte armaturer i murstensmål fræses ind over dør (mellem dør indfatning og stuk). Armaturet kræver en halv stens dybde. Da murens tykkelse mange gange er over en halv sten, bores der ind fra gangen (med plastkanaler). Ingen krav til adgangsvej. Husk dog at aggregatet skal kunne serviceres, så der skal være adgang gennem det nye nedhængte loft i lejlighedens gang. Ingen På loft indmures betonflise mellem skorstenens øvre og nedre del. Over flise anvendes skorsten som afkast. Da de eksisterende aftræk i løsning 2 både fungerer som indtag og afkast kræver det udfletning på loft. Den ene side af betonkernen er indtag og den anden er afkast. Skal det undgås, at kanalerne føres separat og brandisoleret fra betonkerne til indtag/afkast skal det sikres, at tryktabet i afkastet/indtaget er så lavt som muligt. OBS Kræver langsgående kanal/inddækning i køkken fra facade til aggregatets placering (over loft i gang). Aggregatets byggehøjde er typisk max 30 cm, men loftshøjden skal helst ikke være under 270 cm, da det nye nedhængte loft i gangen så kan virke trykkende. Løsning kræver, at de eksisterende aftræk skal renses og coates med brandsikker coating (lufttæthed og brandmodstand). Aftræk med tværsnit på 100 cm 2 kan typisk kun betjene lejligheder op til 116 m 2, da tryktabene ellers bliver for høje 13

14 7.CENTRAL VENTILATION 7.1 Sammenligning af 3 typer centralanlæg med varmegenvinding Hvis en centralt placeret løsning vælges, anbefales følgende prioritering ud fra en energimæssig betragtning. Anlægsudformning Total energiforbrug St. by forbrug Tryktab over spjæld Tryktab over armaturer Anlægs omkostning Røgventileret Lavt Lavt Lavt Mellem Højt Brand- og røgafspærret med spjæld til lejlighed Mellem Mellem Mellem Lavt Højt Brand- og røgafspærret med spjæld i etageadskillelserne Højt Højt Meget højt Lavt Højt 14

15 8. FREMFØRINGS- OG PLACERINGS- MULIGHEDER FOR CENTRALE ANLÆG Det anbefales ikke, at etablere en vandret sidekanal der betjener flere lejligheder, eftersom dette vil øge antallet af spjæld totalt, hvormed tryktabene i rørstrækningen vil bidrage til et øget energiforbrug. Hvilken løsning, der er rentabel både energimæssigt og økonomisk, er dog ofte et spørgsmål om, hvilke fremføringsmuligheder (eksisterende kanaler) der er. For at respektere arkitekturen i den aktuelle ejendom og samtidigt reducere anlægsomkostningerne bedst muligt, er det yderst vigtigt at valget af løsning tager udgangspunkt i de mulige fremførings- og installationsmuligheder der er. Det er stort set altid det billigste at anvende eksisterende aftrækskanaler/skorstene i så stor udtrækning som muligt, hvis disse brandmæssigt (hvad angår tæthed og brandmodstand) samt lugtmæssigt (sod i skorstene) kan bringes i orden med en brandsikker coating. Såfremt der ikke er eksisterende kanaler/ skorstene, skal der monteres nye stålkanaler. Det anbefales, at disse føres inde i den enkelte lejlighed. Årsagen til denne anbefaling er: At man ved fremføring af kanaler i opgang skal sikre sig, at det bærende bjælkelag ikke må svækkes og fordi der kan være pladskrav til adgangsvej i opgang, som måske ikke kan overholdes, hvis der installeres kanaler. Oftest er det mest rentabelt at placere de nye kanaler i nærheden af lejlighedens entre og derfra fordele over nyt nedhængt loft til lejlighedernes øvrige rum, da entreen tit har forbindelse til alle lejlighedens øvrige rum. Mht. pladshensyn, er det oftest bedst at anvende rektangulære kanaler med indvendig samling, da kanalerne efterfølgende skal brandisoleres. I det efterfølgende skitseres en række løsninger ved overvejende brug af eksisterende placerings- og fremføringsmuligheder for kanalerne for hhv. decentrale og centrale anlæg. 8.1 Brandforanstaltninger Ventilationssystemet kan mht. brandforanstaltninger opbygges på tre forskellige måder, som følgende er angivet: Røgventileret system Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført som almindelig kanal igennem etageadskillelser At man ved fremføring af nye kanaler på facaden, forårsager et stort varmetab fra kanalerne. Der kan ligeledes være arkitektur- og facadeklausuler på ejendommen, der skal overholdes. 15

16 8.2 Centralt røgventileret løsning Den centrale røgventilerede løsning anbefales ofte til byggeri opført i perioden Soveværelse Køkken Soveværelse Køkken Køkkentrappe Køkkentrappe Bad Bad Opgang Opgang Stue Stue Fig 1: Løsning 1 Med anvendelse af eksisterende skorsten i stue til indblæsning + eksisterende aftræk i køkken/bad til udsugning. Fig 2: Løsning 2 Med anvendelse af eksisterende skorsten i køkken til udsugning og eksisterende skorsten i stue til indblæsning. 16

17 Indblæsning (én af følgende) Udsugning (en af følgende) Placering af aggregat Armaturer Adgangsvej til loft Kanaler på loft Indtag/ afkast OBS 1. Eksisterende skorsten, renset og coatet (løsning 1+2) Typisk 1 skorsten pr. stue + soveværelse som udelukkende betjener en lejlighed (krav fra 1889 frem til centralvarmens udbredelse i 1930 erne) Skorstene må kun ventilationsmæssigt betjene en lejlighed pr. etage pga. risiko for lyd overføring mellem lejligheder på samme etage. Max 5 etager pr. skorsten for at opretholde et tilpas lavt tryktab (4 m/s) 2. Ny rektangulær kanal til hver lejlighed (100*150 mm) placeret i gang og fordelt til lejlighedens øvrige opholdsrum over nyt nedhængt loft (ikke illustreret) 1. Eksisterende separate aftræk fra køkken og bad (renset og coatet). Oftest placeret i væg mellem køkken og bad (løsning 1) 2. Eksisterende skorsten fra tidligere brændekomfur placeret i køkken, med eftermonteret kanal til wc/bad (løsning 2) 3. Eksisterende fælles aftræk fra køkken (ikke ofte), hvis der er tilstrækkelig lysning og dermed lavt tryktab. Kanalen er typisk placeret langs skorsten (ikke illustreret) Aggregatet opstilles på loft. Efter 1889 er husdybder generelt øget pga. krav om fuldtømmer, som medførte, at man gik væk fra ubrudt bjælkelag fra ydervæg til ydervæg, hvorfor der ofte er god højde på loftet. Er loftet udnyttet til pulterrum kan aggregat stilles på hanebånd. Rektangulære arkitektonisk korrekte armaturer i murstensmål, der fræses ind i skorsten, sikrer nem montage Adgangsvejen i bygninger efter 1889 er god via bagtrappe med dør til loft, hvor mindre aggregater til en opgang, eller modulopbygget aggregat til flere opgange kan bæres op. Hvis adgangsvej via opgang ikke er muligt, og taget skal åbnes, skal det overvejes økonomisk. Bredden af aggregat skal overvejes ift. spærfagenes indbyrdes afstand. Der er ofte behov for, at der skal etableres kanaler på tværs af bygningen, hvilket der skal være plads til (ø200 pr. opgang). På loft indmures betonflise mellem skorstenens øvre og nedre del. Over flise anvendes skorsten som indtag/afkast. Under flise anvendes den til indblæsning/udsugning fra lejligheder. Skorsten må ikke være i brug. Skorstenspibe over tag må ikke være revet ned og fyldt i skorstensrøret, da det er meget svært at rense op. Skorstene skal renses og coates for sikring mod lugtgener (sod). Skorstene skal være tætte, hvilket også kan sikres med brandsikker coating. Hvis loft er udnyttet til bolig kan en central løsning ofte ikke anvendes (se alternativ 1). Central løsning kræver brandautomatik. 17

18 9.FREMFØRING AF NYE KANALER FOR CENTRAL VENTILATION I det følgende skitseres en række overvejelser i forbindelse med fremføring af: Nye cirkulære kanaler Nye rektangulære kanaler 9.1 Pladskrav til etablering af nye cirkulære kanaler Inddækning Teglvæg Teglvæg Teglvæg 130 M M Teglvæg Teglvæg Teglvæg Fig. 1: Løsning 1 ø200 mm nye centrale kanaler til røgventileret system eller røgafspærret med brand- og røgspjæld i etageadskillelse. Fig. 2: Løsning 2 ø200 mm ny central kanal til røgventileret system, hvor hvert rum betjenes af lodret hovedkanal. M Teglvæg Teglvæg Fig. 3: Løsning 3 ø200 mm nye centrale kanaler til røgafspærret system med brand- og røgspjæld i væg (BS 60 skakt). Fig. 4: Løsning 4 ø200 mm ny central kanal til røgafspærret system med brand- og røgspjæld i væg (BS 60 skakt), hvor hvert rum betjenes af lodret hovedkanal. 18

19 Der skal være fokus på, at systemer opbygget som et brand- og røgafspærret system med spjæld placeret i etageadskillelserne kan kræve brandisolering i etageadskillelserne, hvilket giver samme indbygningsmål som angivet i fig. 1. Systemet kræver normalt ikke brandisolering af kanaler, men da etageadskillelsen kun beskyttes fra den ene side af brandspjældet, og da adskillelsens brandintegritet består af hele opbygningen om bjælkelaget fra pudset bræddeloft, gennem lerindskud til gulvbrædder, skal adskillelsen beskyttes fra begge sider. I alle løsninger, der kræver brandisolering, skal man være opmærksom på, at kanalen skal brandisoleres igennem etageadskillelserne. Soveværelse Stue Køkken Køkkentrappe Bad Opgang 9.2 Pladskrav til etablering af nye rektangulære kanaler Alternativt kan der anvendes rektangulære hovedkanaler som kan beklædes med brandgips, hvilket reducerer brandbeskyttelsens pladskrav. Hvis der anvendes kanaler med udvendige samlinger, kræves der ved samlingen en yderligere dybde pga. falssamlingen, som tillige skal brandsikres. Derfor anbefales det, at anvende rektangulære kanaler med indvendige samlinger. Alternativt kan der anvendes separate rektangulære kanaler til hver enkelt lejlighed, som ikke er lige så pladskrævende. Fig. 1: Løsning 1 ø200 mm nye centrale kanaler til røgventileret system eller røgafspærret med brand- og røgspjæld i etageadskillelse. Køkken Gang Teglvæg Dybde på kanal 100 mm + brandgips i alt 130 mm WC Bjælkelagsafstand i ældre byggeri ~ 900 mm Plads til 5 kanaler 100x100 mm Indklædt udenpå og indbyrdes med brandgips Samlet bredde 680 mm Fig. 2: Løsning 2 ø200 mm ny central kanal til røgventileret system, hvor hver rum betjenes af lodret hovedkanal. 19

20 Etablering af nye kanaler Hvis der etableres nye kanaler bør disse udføres i spiralfalsede rør med tætning af gummiringe. Hvis der etableres nye kanaler kan skemaet nedenfor benyttes: Dimensioner af hovedkanaler afgøres af opbygning af ventilationssystem samt antal etager i den pågældende ejendom. Antal etager Fælles udsugning wc/ bad og køkken Separat udsugning wc/bad Separat udsugning køkken Etager 5 Ø 200 Ø 160 Ø 160 Etager 4 Ø 200 Ø 125 Ø 160 Etager 3 Ø 160 Ø 100 Ø 125 Ovenstående dimensioner er beregnet på baggrund af en maksimal lufthastighed i hovedkanalen på 6 m/s. Hovedkanalernes dimension kan reduceres ned igennem ejendommen ift. reduktion af samlet volumenstrøm. Anbefaling: Hvis de eksisterende føringsveje for kanaler tillader større dimensioner end tabellens værdier, bør dette udnyttes. En dimension større end den nødvendige vil reducere tryktabet til ca. 40 % af det ellers opnåede. Tilslutningskanal fra hovedkanal til indblæsnings- og udsugningsarmaturer vil typisk være 80 eller 100 mm i diameter. Ventilationskanalerne skal minimum udføres med lige stykker af en længde, som mindst svarer til fire gange rørdiameteren, før alle afbøjninger. T-rørssammenløb eller T-bøjninger bør så vidt muligt undgås. I stedet for T-bøjninger anbefales det at bruge en 45 afgrening og 45 og 90 afbøjning. 9.4 Gennembrydning af dampspærre Når ventilationskanalerne føres gennem dampspærren, skal der anvendes en membrangennemføring. Det gælder også, hvis afløb eller elkabler gennembryder dampspærren. 9.5 Lyddæmpere Ved fælles kanalføring skal der monteres en lyddæmper enten lige før eller efter en etageadskillelse for at undgå at lyd bevæger sig fra lejlighed til lejlighed. Ved separat kanalføring kan lyddæmpere undværes. Det anbefales at montere lyddæmpere før indblæsningseller udsugningsarmaturer, hvis den nødvendige plads er til stede. Herved undgås, at lyd kan forplante sig fra rum til rum via ventilationskanalerne. 9.6 Kanaler i uopvarmede rum Kanaler i uopvarmede rum skal kondensisoleres med minimum 50 mm isolering. Ud over kondensisolering kan der kræves brandisolering. Der skal afsættes god plads til luftindtag/afkast, da disse normalt skal være 1-2 dimensioner større end den kanal, de betjener, for at reducere disses relativt store tryktab. Alle fire kanaler skal tilsluttes aggregatet med en brandhæmmet fleksibel forbindelse for at undgå vibrationer i kanalerne. 20

21 Indtags- og afkasthætter bør som minimum overholde nedenstående punkter med hensyn til afstande: 1,0 m målt vandret i ydervæg 2,5 m målt vandret mellem taghætter, eller overkant af afkast placeret minimum 1,0 m højere end overkant af luftindtag 2,5 m målt lodret i ydervæg Hvis dette ikke kan overholdes, skal luftindtag forsynes med røgspjæld og røgdetektor jf. DS Indtagshætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren. 9.7 Indblæsnings- og udsugningsarmaturer, trykmæssig dimensionering For centrale ventilationsanlæg skal armaturernes tryktab være enten ingen, 30, 50 eller 100 Pa alt afhængig af, hvilket brandnormstilfælde ventilationsanlægget udføres i henhold til. For decentrale ventilationsanlæg er der ingen krav til tryktab over armaturer, med mindre lejligheden er i mere end to plan. Tryktabet skal altid være så lavt som muligt. 21

22 10. FORHOLD DER BØR UNDEØGES Nedenstående tabeloversigt skitserer en række forhold, der bør undersøges i den indledende fase for etablering af ventilationsanlæg i ældre etageejendomme. Område Fremføringsmuligheder i lejligheden Adgangsforhold på loft Højde på loft/er loftet udnyttet Lofthøjder i lejlighed Opbygning af køkken Adgang til lejlighed og ønske herom (beboersammensætning) Facade klausuler Spørgsmål Er der eksisterende aftræk? Er der eksisterende skorstene? Er de i brug? Hvilken stand er de i og er de fyldt op med byggeaffald? Er det muligt at bære et modulopbygget centralt aggregat op her? (både hvad angår trappe/ køkkentrappe opgang og dør eller loftslem) Er det muligt at opstille et eller flere centralt placerede aggregater her? Er det muligt at fremføre vandrette kanaler til de lodrette stigstrenge? Er der mulighed for at hænge et decentralt aggregat med lav byggehøjde op i gangen og etablere et nedsænket loft? Er det muligt at placere et decentralt aggregat i køkkenet og tilslutte det til de eksisterende kanaler? Er det muligt at få adgang til lejlighed og udføre service (udskiftning af filter årligt), eller er det at fortrække at gøre det centralt? Er der krav om, at der ikke må sættes riste i facaden? Er der krav til afkastets udformning? Bemærkninger Hvordan ovenstående forhold er, er i vid udstrækning afhængig af opførelsesår og geografisk placering pga. de gældende lovkrav, aktuelle byggeskik samt opvarmningskilder, der var i den pågældende landsdel på det pågældende tidspunkt. I perioden op til 1960 var der ingen samlet byggelov/ reglement, og der fandtes i 1955, 67 bygningsvedtægter og 294 bygningsreglementer fordelt på hele landet. Først i 1960 kom det første samlede bygningsreglement for hele landet. Men ens for en stor del af reglementerne i de forskellige landsdele var, at de skelnede til den Københavnske byggelovgivning. 22

23 Skorstenes antal og placering er afhængig af de muligheder for opvarmningskilder der var på det pågældende tidspunkt Aftrækkenes antal og placering er afhængig af vandklosetter og gassens indtog, herunder den gamle københavner byggelov og sundhedskommissionens regler. Tagrejsning samt adgangsvej (er der køkkentrappe osv.) og loftshøjde i lejligheden er afhængig af årstal, byggeskik og geografisk placering På de efterfølgende sider findes anbefalinger til valg af løsning iht. bygnings årstal og fremføringsmuligheder. *Skemaerne er udarbejdet iht. de københavnske byggelove, som mange andre købstæder har skelnet til i tidens løb. Men da byggelov og -skik har været meget forskellig i landet, vil der være mindre byer og købstæder, der fraviger fra de tidstypiske træk. Antallet og placering af fremføringsmuligheder ift. tidstypiske træk og geografisk placering er overordnet gengivet nedenfor, med udgangspunkt i de københavnske byggelove og -skikke. 23

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme

Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale

Læs mere

etageejendomme GUIDE NYHEDSBREV

etageejendomme GUIDE NYHEDSBREV GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 ANLÆGSTYPER... 4 MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 Decentrale

Læs mere

Decentral ventilation med

Decentral ventilation med Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning etageejendomme UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET DECEMBER 214 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, i en eksisterende

Læs mere

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET AUGUST 2017 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form

Læs mere

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding

Læs mere

Decentral ventilation med varmegenvinding

Decentral ventilation med varmegenvinding Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET JUNI 218 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

Central ventilation med varmegenvinding

Central ventilation med varmegenvinding Energiløsning etageejendomme Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP

Læs mere

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i

Læs mere

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP

Læs mere

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Velkommen til installationer. Januar 2017

Velkommen til installationer. Januar 2017 Velkommen til installationer Januar 2017 Fagspor installationer Regulering af indeklima Regulering af varmesystemer Valg af Varmekilde Belysning Ventilation Vejrkompensering og natsænkning Valg af varmekilde

Læs mere

Etablering af hybridventilation

Etablering af hybridventilation Energiløsning UDGIVET JUNI 2015 - REVIDERET JULI 2015 Etablering af hybridventilation Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

Central ventilation med varmegenvinding

Central ventilation med varmegenvinding Energiløsning store bygninger Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Etablering af hybridventilation

Etablering af hybridventilation Energiløsning UDGIVET JUNI 2015 - REVIDERET AUGUST 2017 Etablering af hybridventilation Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt.

Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt. Retningslinjer for installation af ventilationsanlæg Vejledningen omfatter primært fysisk placering og installation. Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Guide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke

Guide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke Guide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke Dette installationseksempel skal forstås som et eksempel på, hvordan man med fordel kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på 140 m2 pakken.

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Guide til ventilation i enfamiliehuse GUIDE NYHEDSBREV

Guide til ventilation i enfamiliehuse GUIDE NYHEDSBREV GUIDE Guide til ventilation i enfamiliehuse Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD HVORFOR VENTILATION?... 3 Bygningsreglementets krav til ventilation i enfamiliehuse... 4 To grundlæggende

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Erfaringer fra Ryesgade 30A-C

Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

it s all about ventilation

it s all about ventilation it s all about ventilation Skoletyper og mulige løsninger Åben høring om indeklimaet i folkeskolerne Onsdag den 6. februar 2019 Christian Grønborg Nicolaisen cgl@teknologisk.dk 72 20 25 34 DET SER SKIDT

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Kinetic Varmegenvinding

Kinetic Varmegenvinding Kinetic Varmegenvinding Bor du i en plastikpose? Et ventilationsanlæg tager frisk luft udefra. Den selvsamme luft som vi indånder når vi er ude i naturen. Inden luften føres ind i boligen overføres varmen

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Orienteringsmøder 2008

Orienteringsmøder 2008 Orienteringsmøder 2008 Tagværker og stabilitet som tema i 1-års eftersyn Ventilation BR08 Ændringer i forhold til BR95 og BRS98 Hvad sker der med de elektroniske 5-års eftersyn? Tagværker og stabilitet

Læs mere

Velkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger

Velkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger Velkommen til UCN Bygningskonstruktør Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger 1 Vent. i Etageboliger: Indhold Indhold 1. Ventilationsprincipper 2. Opbygning 3. Luftmængder 4. Beregning

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave Boligventilation Fortolkning af DS 428,. udgave Overgangsordning fra 6. juni 2009 til 6. december 2009 EXHAUSTO fortolkning af DS 428,. udgave - definitioner Definitioner DS 428,. udgave Brandcelle: Rum

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger. Airline emhætter

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger. Airline emhætter Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens centrum

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Duka VillaVentilationsrørpakke

Duka VillaVentilationsrørpakke Kvalitet Monteringsvejledning GN I N G S R EG L E M ER E ENT BR20 M T TIL B Y Duka VillaVentilationsrørpakke OP T I Dette er et eksempel på, hvordan man kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Bilag til punkt 3 og 5. Afdelingsmøde i Havremarken 28. maj 2018, kl Solbjerg Haves selskabslokale, Solbjerg Have 12-14

Bilag til punkt 3 og 5. Afdelingsmøde i Havremarken 28. maj 2018, kl Solbjerg Haves selskabslokale, Solbjerg Have 12-14 Bilag til punkt 3 og 5. Afdelingsmøde i Havremarken 28. maj 2018, kl. 19.00 Solbjerg Haves selskabslokale, Solbjerg Have 12-14 Pkt. 3 Præsentation af projekt og projektøkonomi vedr. udskiftning af vinduer

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

VR700DC. DK Montagevejledning. Til installatøren

VR700DC. DK Montagevejledning. Til installatøren VR700DC DK Montagevejledning Til installatøren 1 FORORD Systemair ventilationsaggregater med varmegenvinding er blevet produceret siden 1980. Aggregaterne er installeret i tusindvis af boliger. Erfaringen

Læs mere

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1

Læs mere

Eksempelsamling af renoveringsprojekter

Eksempelsamling af renoveringsprojekter Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel

Læs mere

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation 2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 Illerupvej H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side

Læs mere

AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA

AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA 01-11-2018 1 S i d e Termostaterne Opvarmning af lejligheden sker med henholdsvis gulvvarme i badeværelset og radiatorvarme i de resterende rum. I de enkelte rum

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation 2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side 2: Side 3:

Læs mere

HEH_B02-02_F6_H1_E2_N232. Projektforslag P2 - Møbleringsplan REGIONSHOSPITALET HORSENS. Rumtype

HEH_B02-02_F6_H1_E2_N232. Projektforslag P2 - Møbleringsplan REGIONSHOSPITALET HORSENS. Rumtype Personalerum 1 : P2 - øbleringsplan HEH_B02-02_F6_H1_E2_2 OTE 1 1 HEH_B02-07_F6_H3_EX_001 2 Luftmængder er angivet i m³/h Entreprenør skal medregne nødvendige rense og inspektions muligheder for kanalsystemet

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik

Læs mere

Efterisolering af kældergulv. Fordele

Efterisolering af kældergulv. Fordele Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer.

Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer. Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer. Efterhånden som boliger bliver mere energibesparende på basis af forbedring af

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere