Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme"

Transkript

1 GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1

2 INDHOLD 1. INDLEDNING ANLÆGSTYPER MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING Decentrale ventilationsanlæg Centrale ventilationsanlæg med varmegenvinding Røgventileret central løsning Brand- og røgafspærret central løsning DIMENSIONERING KRAV TIL ENERGIEFFEKTIVITET FOR DECENTRALE OG CENTRALE ANLÆG DECENTRALE LØSNINGER CENTRAL VENTILATION Sammenligning af 3 typer centralanlæg med varmegenvinding FREMFØRINGS- OG PLACERINGSMULIGHEDER FOR CENTRALE ANLÆG Brandforanstaltninger Centralt røgventileret løsning FREMFØRING AF NYE KANALER FOR CENTRAL VENTILATION Pladskrav til etablering af nye cirkulære kanaler Pladskrav til etablering af nye rektangulære kanaler Etablering af nye kanaler Gennembrydning af dampspærre Lyddæmpere Kanaler i uopvarmede rum Indblæsnings- og udsugningsarmaturer, trykmæssig dimensionering FORHOLD DER BØR UNDEØGES Oversigt - tidstypiske træk Oversigt - anbefalede løsninger Oversigt - alternative løsninger Udgivet januar

3 1. INDLEDNING Formålet med denne guide er at give en række anbefalinger og råd til valg af enten decentrale- eller centrale ventilationsanlæg med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Guiden supplerer videncentrets energiløsninger til ventilation med varmegenvinding Klimaskærmen i ældre byggeri er ofte forholdsvis utæt, før den renoveres. Utæthederne gennem facade og loft bidrager til et vist luftskifte og dermed ventilation til bygningen og dens brugere. Utæthederne forårsager dog et stort energitab for ejendommen, og luftskiftet i de enkelte lejligheder er tit for højt. I forbindelse med energirenovering og minimering af klimaskærmes utætheder skal det nødvendige luftskifte efterfølgende tilvejebringes gennem eksisterende aftrækskanaler m.v. Det er her særdeles vigtigt at sikre sig, at ventilationen er tilstrækkelig, og at der ikke unødigt tabes energi til opvarmning af erstatningsluften. Skal man være på den sikre side mht. til en stabil og ensartet udluftning, der er uafhængig af vindforhold på bygningen, er etablering af et ventilationsanlæg med varmegenvinding et godt valg. Ventilationsanlægget bidrager udover energibesparelser også til, at indeklimaet forbedres markant, og indblæsningsluften filtreres for eksempelvis pollen og sodpartikler. Når et ventilationsanlæg skal etableres i et renoveret (tætnet) byggeri, bør der skelnes mellem valg af decentrale anlæg og centrale anlæg. Den mest rentable løsning afhænger i høj grad af byggeår og ejendomstype. 3

4 2. ANLÆGSTYPER Ventilationen i etageejendomme, der er bygget før 2010, er typisk udført som mekanisk udsugning eller som naturlig ventilation uden varmegenvinding(fig. 1). Da den eksisterende ventilation er uden varmegenvinding, tabes der varme svarende til op mod 30 % af ejendommens totale energiforbrug til rumopvarmning. Ventilationen tilvejebringes i begge tilfælde gennem lodrette aftræk (udsugningskanaler) i køkken og bad og friskluftstilførsel i stuer og værelser igennem utætheder i facaden eller friskluftsventiler i vinduer eller facader. Hvis ventilationen i bygningen er utilstrækkelig skyldes det ofte følgende: For få friskluftventiler i facaden efter udført facaderenovering eller udskiftning af vinduer. Et utilstrækkeligt aftræk ved naturlig ventilation. At aftræksforholdene er blevet utilstrækkelige i forbindelse med renoveringsarbejder på loft, køkken og badeværelser, eller som følge af reducerede kanaltværsnit eller uhensigtsmæssige kanalføringer med mange bøjninger. Uhensigtsmæssig adfærd hos beboerne. Hvis en beboer lukker friskluftsventilerne i pga. træk, støj eller et ønske om lavere varmeregning, har det ved centrale mekaniske udsugningsanlæg en særdeles uheldig konsekvens for hele luftbalancen i etageejendommen, fordi det øger undertrykket i lejligheden i forhold til de omkringliggende lejligheder og rum. Herved tilføres erstatningsluften igennem tilfældige utætheder i klimaskærmen, brevsprækken osv. og ikke fra de rum, som det var tiltænkt. Et kraftigt øget undertryk giver ofte støjgener (pibelyde fra sprækker) og lugtoverføring mellem lejligheder eller fra skraldeskakte. Beboere i de lejligheder, som betjenes af det samme ventilationsanlæg, oplever således et øget luftskifte, trækog lydgener, hvorved problemet forstærkes. Isolering Isolering 100 Pa Brandisolering 100 Pa 100 Pa Fig. 1 Typisk ventilation i eksisterende etageejendomme udført som udsugning/naturligt aftræk. Fig. 2 Ventilationsløsning, hvor ventilationen er renoveret til decentral ventilation med varmegenvinding 4

5 Isolering RV T RES P RES Således står man ofte med en af to problemstillinger: RES 1. Manglende luftskifte, som er medvirkende til dårligt atmosfærisk indeklima (luftkvalitet) og risiko for dannelse af skimmelsvamp, fordi fugtindholdet i luften er for høj. 2. Tilstrækkelig eller for kraftig ventilation, som dels er medvirkende til dårligt termisk indeklima (træk), og dels er yderst energiforbrugende. 50 Pa Brandisolering 30 Pa Husk derfor altid at indtænke muligheden for at opgradere til ventilation med varmegenvinding i følgende situationer: 50 Pa 30 Pa Hvis der er opstået skimmelsvamp i lejligheden (kan ofte skyldes manglende ventilation) 30 Pa I forbindelse med energirenoveringer, hvor klimaskærmen tætnes, eksempelvis ved facaderenovering og vinduesudskiftning. 50 Pa Fig. 3 Ventilationsløsning, hvor ventilationen er renoveret til central ventilation med varmegenvinding. 5

6 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING I det følgende gives en række anbefalinger til opgradering af eksisterende udsugning/naturlige ventilationsanlæg til balanceret ventilation med varmegenvinding, herunder valg af enten central ventilation eller decentral ventilation. 3.1 Decentrale ventilationsanlæg Ved en decentral løsning skal der placeres et ventilationsaggregat i hver lejlighed. Anlægget kan i princippet være opbygget som vist i fig Med separate indtag- og afkastkanaler ført til loftsrum med fælles indtag og afkast fra flere lejligheder over tagryg 2. Med Indtag- og afkastkanaler som ventilationsriste i facaden til den enkelte lejlighed 3. En blanding af 1 og 2. Anlægget er kendetegnet ved: Ingen krav til brandautomatik Separate kanaler til hver lejlighed Kanaler i lejligheden må udføres i plast. Isolering RV Isolering T RES P RES RES 30 Pa 50 Pa Brandisolering Brandisolering 30 Pa 50 Pa 30 Pa 50 Pa Fig. 4 Decentral opbygning Fig. 5 Central opbygning (røgventileret). 6

7 3.2 Centrale ventilationsanlæg med varmegenvinding Ved en central løsning er ventilationsaggregatet placeret centralt typisk på loft eller i kælder. Ved placering på anden etage stilles der krav til ventilationsrum. Anlægget kan i princippet være opbygget som følgende: Røgventileret system (fig. 5+6) Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt (fig. 7) Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført som almindelig kanal igennem etageadskillelser (fig. 8) Isolering RV T RES P RES RES B B 30 Pa B B 50 Pa Brandisolering B B 30 Pa B B 50 Pa B B 30 Pa 30 Pa B B Fortrængningsarmaturer 50 Pa 50 Pa Fig. 6 Central opbygning (røgventileret). Fig. 7 Central opbygning (brand- og røgafspærret). Kanaler ført i skakt. 7

8 3.3 Røgventileret central løsning Ved et røgventileret system (fig. 6) kan aggregatet både placeres på loft og i kælder. Typisk placeres aggregatet dog ikke i kælderen på grund af, at kanalstørrelser skal være uændrede, og fordi der er lovkrav om, at røgventilatoren skal placeres på loftet. Anlægget kan være opbygget som følgende (typiske opbygninger): Separate brandisolerede kanaler ført enten i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt eller igennem etageadskillelser til aggregat Fælles brandisolerede kanaler ført enten i EI 60 A2- s1,d0 (BS 60) skakt eller igennem etageadskillelser til aggregat (Fig. 6) Anlægget er kendetegnet ved: Centralt placeret brandautomatik og aggregat, der betjener flere lejligheder/opgange Få brandkomponenter (lavt standby forbrug) Krav om isolering af kanaler (brandisolering) 3.4 Brand- og røgafspærret central løsning Ved et brand- og røgafspærret system (fig. 7 og 8) kan aggregat placeres på loft, på beboede etager samt i kælder. Anlægget kan være opbygget som følgende (typiske opbygninger): Separate kanaler ført enten i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt eller igennem etageadskillelser til aggregat. Fælles kanaler ført enten i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt eller igennem etageadskillelser til aggregat (fig. 7 og 8) Anlægget er kendetegnet ved: 40 P Hovedkanaler ført i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt med brand- og røgspjæld til de enkelte lejligheder (i væg) (fig. 8) Centralt placeret brandautomatik, røgdetektorer og aggregat, der betjener flere lejligheder/opgange Mange brandkomponenter B B Hovedkanaler ført igennem etageadskillelser med brand- og røgspjæld i alle etageadskillelser (fig. 7) - Centralt placeret brandautomatik, røgdetektorer og aggregat, der betjener flere lejligheder/ opgange Mange brandkomponenter B B B Kan føres uden brandisolering (dog stadig varme/ kondensisolering, hvis der er behov for dette) B Fig. 8 Central opbygning (brand- og røgafspærret). Kanaler ført igennem etageadskillelser. 8

9 4. DIMENSIONERING Ventilationsanlægget skal dimensioneres til et arealbetinget luftskifte på 0,30 l/s pr. kvadratmeter brutto opvarmet etageareal og yderligere kunne forøges til et fugtzone betinget luftskifte fra køkken, bad, toilet og bryggers. Køkken: Bad og toilet: Toilet/bryggers 20 l/s 15 l/s 10 l/s Er det arealmæssige luftskifte lavere end den funktionsbaserede, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (variabelt VAV anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV. Eksempler herpå er angivet nedenfor: Størrelse Areal Arealbetinget luftskifte Luftskifte Wc Bad Køkken Luftskifte Forøgelse [m 2 ] [l/s/m 2 ] [m 3 /h] [m 3 /h] [m 3 /h] [m 3 /h] [l/s/m 2 ] [m 3 /h] [%] - 0,3 - Krav 36 m 3 /h Krav 54 m 3 /h Krav 72 m 3 /h , , % 110 0, , % 126 0, , % 150 0, , % 184 0, , % 9

10 Da luften indblæses i opholdsrum og herfra skal videre til de fugtige zoner, såsom køkken og bad, hvor der udsuges, er der udover luftskiftet en række krav til overførelsen mellem rum: Rum Beboelsesrum Køkken Baderum WC-rum Kælderrum Krav om tilførsel af luft -Udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s/m 2 (bruttoareal) -Naturlig ventilation med udeluftventiler med fri åbning på 60 cm 2 pr. 25 m 2 gulvareal (kun tilladt i enfamiliesboliger) -Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør Åbning på 100 cm 2 mod adgangsrum -Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør (kun hvis rum vender mod det fri) Åbning på 100 cm 2 mod adgangsrum -Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør Åbning på 100 cm 2 mod adgangsrummet -Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør En eller flere udeluftventiler Krav til fjernelse af indeluft Ingen krav Volumenstrøm på 20 l/s Emhætte over komfur med mekanisk ventilation og afkast til det fri samt tilstrækkelig effektivitet Volumenstrøm 15 l/s Volumenstrøm 10 l/s Volumenstrøm 10 l/s Vær opmærksom på at mekanisk udsugning uden varmegenvinding ikke er tilladt 10

11 5. KRAV TIL ENERGIEFFEKTIVITET FOR DECENTRALE OG CENTRALE ANLÆG Nedenstående tabel viser sammenligningen i kravene til hhv. decentrale- og centrale ventilationsanlæg. Varmegenvindings krav SFP krav Decentralt anlæg Centralt anlæg (Konstant luftmængde) Centralt anlæg (Variabel luftmængde) 80 % 70 % 70 % J/m J/m J/m 3 For både Brand og røgafspærrede systemer, samt røgventilerede systemer gælder det, at disse skal være forsynede med ekstra spjæld og ventiler, der forårsager et energiforbrugende tryktab. Endvidere har disse systemer standby-forbrug el til styring og følere. Energimæssigt anbefales det derfor i vid udstrækning, at der anvendes decentrale løsninger, hvor det er økonomisk rentabelt og arkitektonisk acceptabelt. Denne løsning er den absolut mest energibesparende og bidrager endvidere til større ejerskab hos beboeren, fordi de får deres eget aggregat og hermed får mulighed for delvist selv at regulere på det. Det skal dog nævnes, at servicering af de decentrale anlæg i nogle tilfælde kan være en udfordring, da der skal etableres aftaler om adgang til lejligheden mellem lejer, og den person, der skal udføre servicen. 11

12 6. DECENTRALE LØSNINGER I dette afsnit beskrives løsninger for etablering af decentral ventilation, som typisk kan anbefales til byggeri opført fra Soveværelse Køkken Soveværelse Køkken Køkkentrappe Køkkentrappe Bad Bad Opgang Opgang Stue Stue Fig. 1: Løsning 1 Med anvendelse af eksisterende aftræk fra bad til afkast og indtag via eksisterende hul mod gård (fadebur). Løsning til byggeri, hvor der kun er aftræk fra bad. Fig. 2: Løsning 2 Med anvendelse af eksisterende aftræk fra dels køkken og bad til hhv. indtag og afkast. Løsning til byggeri, hvor der typisk er aftræk fra bad og køkken. Soveværelse Køkken Soveværelse Køkken Køkkentrappe Køkkentrappe Bad Bad Opgang Opgang Stue Stue Fig. 3: Løsning 3 Med indtag via eksisterende hul mod gård (fadebur) og afkast via ny rektangulær kanal placeret i gang. Alternativ løsning til før 1900, hvor der ikke er eksisterende aftræk (eller i provinsen længere op i tiden). Fig. 4: Løsning 4 Med anvendelse af nye separate rektangulære kanaler til både indtag og afkast placeret i gang. Alternativ løsning til før 1900, hvor der ikke er eksisterende aftræk (eller i provinsen længere op i tiden). 12

13 Placering af aggregat Armaturer Adgangsvej Kanaler på loft Indtag/ afkast Aggregatet placeres over et nedhængt loft i lejlighedens gang, hvor loftshøjden typisk er over 270 cm i det ældre byggeri. Kanaler i plast kan føres til lejlighedens øvrige rum over nyt nedhængt loft Er loftshøjden ikke tilstrækkelig, kan aggregat i køkkenmodul størrelse anvendes. Aggregatet placeres i køkken mod gang. Aggregatet dækkes med højskab, der også skjuler kanaler ført fra aggregat til lejlighedens gang. Rektangulære arkitektonisk korrekte armaturer i murstensmål fræses ind over dør (mellem dør indfatning og stuk). Armaturet kræver en halv stens dybde. Da murens tykkelse mange gange er over en halv sten, bores der ind fra gangen (med plastkanaler). Ingen krav til adgangsvej. Husk dog at aggregatet skal kunne serviceres, så der skal være adgang gennem det nye nedhængte loft i lejlighedens gang. Ingen På loft indmures betonflise mellem skorstenens øvre og nedre del. Over flise anvendes skorsten som afkast. Da de eksisterende aftræk i løsning 2 både fungerer som indtag og afkast kræver det udfletning på loft. Den ene side af betonkernen er indtag og den anden er afkast. Skal det undgås, at kanalerne føres separat og brandisoleret fra betonkerne til indtag/afkast skal det sikres, at tryktabet i afkastet/indtaget er så lavt som muligt. OBS Kræver langsgående kanal/inddækning i køkken fra facade til aggregatets placering (over loft i gang). Aggregatets byggehøjde er typisk max 30 cm, men loftshøjden skal helst ikke være under 270 cm, da det nye nedhængte loft i gangen så kan virke trykkende. Løsning kræver, at de eksisterende aftræk skal renses og coates med brandsikker coating (lufttæthed og brandmodstand). Aftræk med tværsnit på 100 cm 2 kan typisk kun betjene lejligheder op til 116 m 2, da tryktabene ellers bliver for høje 13

14 7.CENTRAL VENTILATION 7.1 Sammenligning af 3 typer centralanlæg med varmegenvinding Hvis en centralt placeret løsning vælges, anbefales følgende prioritering ud fra en energimæssig betragtning. Anlægsudformning Total energiforbrug St. by forbrug Tryktab over spjæld Tryktab over armaturer Anlægs omkostning Røgventileret Lavt Lavt Lavt Mellem Højt Brand- og røgafspærret med spjæld til lejlighed Mellem Mellem Mellem Lavt Højt Brand- og røgafspærret med spjæld i etageadskillelserne Højt Højt Meget højt Lavt Højt 14

15 8. FREMFØRINGS- OG PLACERINGS- MULIGHEDER FOR CENTRALE ANLÆG Det anbefales ikke, at etablere en vandret sidekanal der betjener flere lejligheder, eftersom dette vil øge antallet af spjæld totalt, hvormed tryktabene i rørstrækningen vil bidrage til et øget energiforbrug. Hvilken løsning, der er rentabel både energimæssigt og økonomisk, er dog ofte et spørgsmål om, hvilke fremføringsmuligheder (eksisterende kanaler) der er. For at respektere arkitekturen i den aktuelle ejendom og samtidigt reducere anlægsomkostningerne bedst muligt, er det yderst vigtigt at valget af løsning tager udgangspunkt i de mulige fremførings- og installationsmuligheder der er. Det er stort set altid det billigste at anvende eksisterende aftrækskanaler/skorstene i så stor udtrækning som muligt, hvis disse brandmæssigt (hvad angår tæthed og brandmodstand) samt lugtmæssigt (sod i skorstene) kan bringes i orden med en brandsikker coating. Såfremt der ikke er eksisterende kanaler/ skorstene, skal der monteres nye stålkanaler. Det anbefales, at disse føres inde i den enkelte lejlighed. Årsagen til denne anbefaling er: At man ved fremføring af kanaler i opgang skal sikre sig, at det bærende bjælkelag ikke må svækkes og fordi der kan være pladskrav til adgangsvej i opgang, som måske ikke kan overholdes, hvis der installeres kanaler. Oftest er det mest rentabelt at placere de nye kanaler i nærheden af lejlighedens entre og derfra fordele over nyt nedhængt loft til lejlighedernes øvrige rum, da entreen tit har forbindelse til alle lejlighedens øvrige rum. Mht. pladshensyn, er det oftest bedst at anvende rektangulære kanaler med indvendig samling, da kanalerne efterfølgende skal brandisoleres. I det efterfølgende skitseres en række løsninger ved overvejende brug af eksisterende placerings- og fremføringsmuligheder for kanalerne for hhv. decentrale og centrale anlæg. 8.1 Brandforanstaltninger Ventilationssystemet kan mht. brandforanstaltninger opbygges på tre forskellige måder, som følgende er angivet: Røgventileret system Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført som almindelig kanal igennem etageadskillelser At man ved fremføring af nye kanaler på facaden, forårsager et stort varmetab fra kanalerne. Der kan ligeledes være arkitektur- og facadeklausuler på ejendommen, der skal overholdes. 15

16 8.2 Centralt røgventileret løsning Den centrale røgventilerede løsning anbefales ofte til byggeri opført i perioden Soveværelse Køkken Soveværelse Køkken Køkkentrappe Køkkentrappe Bad Bad Opgang Opgang Stue Stue Fig 1: Løsning 1 Med anvendelse af eksisterende skorsten i stue til indblæsning + eksisterende aftræk i køkken/bad til udsugning. Fig 2: Løsning 2 Med anvendelse af eksisterende skorsten i køkken til udsugning og eksisterende skorsten i stue til indblæsning. 16

17 Indblæsning (én af følgende) Udsugning (en af følgende) Placering af aggregat Armaturer Adgangsvej til loft Kanaler på loft Indtag/ afkast OBS 1. Eksisterende skorsten, renset og coatet (løsning 1+2) Typisk 1 skorsten pr. stue + soveværelse som udelukkende betjener en lejlighed (krav fra 1889 frem til centralvarmens udbredelse i 1930 erne) Skorstene må kun ventilationsmæssigt betjene en lejlighed pr. etage pga. risiko for lyd overføring mellem lejligheder på samme etage. Max 5 etager pr. skorsten for at opretholde et tilpas lavt tryktab (4 m/s) 2. Ny rektangulær kanal til hver lejlighed (100*150 mm) placeret i gang og fordelt til lejlighedens øvrige opholdsrum over nyt nedhængt loft (ikke illustreret) 1. Eksisterende separate aftræk fra køkken og bad (renset og coatet). Oftest placeret i væg mellem køkken og bad (løsning 1) 2. Eksisterende skorsten fra tidligere brændekomfur placeret i køkken, med eftermonteret kanal til wc/bad (løsning 2) 3. Eksisterende fælles aftræk fra køkken (ikke ofte), hvis der er tilstrækkelig lysning og dermed lavt tryktab. Kanalen er typisk placeret langs skorsten (ikke illustreret) Aggregatet opstilles på loft. Efter 1889 er husdybder generelt øget pga. krav om fuldtømmer, som medførte, at man gik væk fra ubrudt bjælkelag fra ydervæg til ydervæg, hvorfor der ofte er god højde på loftet. Er loftet udnyttet til pulterrum kan aggregat stilles på hanebånd. Rektangulære arkitektonisk korrekte armaturer i murstensmål, der fræses ind i skorsten, sikrer nem montage Adgangsvejen i bygninger efter 1889 er god via bagtrappe med dør til loft, hvor mindre aggregater til en opgang, eller modulopbygget aggregat til flere opgange kan bæres op. Hvis adgangsvej via opgang ikke er muligt, og taget skal åbnes, skal det overvejes økonomisk. Bredden af aggregat skal overvejes ift. spærfagenes indbyrdes afstand. Der er ofte behov for, at der skal etableres kanaler på tværs af bygningen, hvilket der skal være plads til (ø200 pr. opgang). På loft indmures betonflise mellem skorstenens øvre og nedre del. Over flise anvendes skorsten som indtag/afkast. Under flise anvendes den til indblæsning/udsugning fra lejligheder. Skorsten må ikke være i brug. Skorstenspibe over tag må ikke være revet ned og fyldt i skorstensrøret, da det er meget svært at rense op. Skorstene skal renses og coates for sikring mod lugtgener (sod). Skorstene skal være tætte, hvilket også kan sikres med brandsikker coating. Hvis loft er udnyttet til bolig kan en central løsning ofte ikke anvendes (se alternativ 1). Central løsning kræver brandautomatik. 17

18 9.FREMFØRING AF NYE KANALER FOR CENTRAL VENTILATION I det følgende skitseres en række overvejelser i forbindelse med fremføring af: Nye cirkulære kanaler Nye rektangulære kanaler 9.1 Pladskrav til etablering af nye cirkulære kanaler Inddækning Teglvæg Teglvæg Teglvæg 130 M M Teglvæg Teglvæg Teglvæg Fig. 1: Løsning 1 ø200 mm nye centrale kanaler til røgventileret system eller røgafspærret med brand- og røgspjæld i etageadskillelse. Fig. 2: Løsning 2 ø200 mm ny central kanal til røgventileret system, hvor hvert rum betjenes af lodret hovedkanal. M Teglvæg Teglvæg Fig. 3: Løsning 3 ø200 mm nye centrale kanaler til røgafspærret system med brand- og røgspjæld i væg (BS 60 skakt). Fig. 4: Løsning 4 ø200 mm ny central kanal til røgafspærret system med brand- og røgspjæld i væg (BS 60 skakt), hvor hvert rum betjenes af lodret hovedkanal. 18

19 Der skal være fokus på, at systemer opbygget som et brand- og røgafspærret system med spjæld placeret i etageadskillelserne kan kræve brandisolering i etageadskillelserne, hvilket giver samme indbygningsmål som angivet i fig. 1. Systemet kræver normalt ikke brandisolering af kanaler, men da etageadskillelsen kun beskyttes fra den ene side af brandspjældet, og da adskillelsens brandintegritet består af hele opbygningen om bjælkelaget fra pudset bræddeloft, gennem lerindskud til gulvbrædder, skal adskillelsen beskyttes fra begge sider. I alle løsninger, der kræver brandisolering, skal man være opmærksom på, at kanalen skal brandisoleres igennem etageadskillelserne. Soveværelse Stue Køkken Køkkentrappe Bad Opgang 9.2 Pladskrav til etablering af nye rektangulære kanaler Alternativt kan der anvendes rektangulære hovedkanaler som kan beklædes med brandgips, hvilket reducerer brandbeskyttelsens pladskrav. Hvis der anvendes kanaler med udvendige samlinger, kræves der ved samlingen en yderligere dybde pga. falssamlingen, som tillige skal brandsikres. Derfor anbefales det, at anvende rektangulære kanaler med indvendige samlinger. Alternativt kan der anvendes separate rektangulære kanaler til hver enkelt lejlighed, som ikke er lige så pladskrævende. Fig. 1: Løsning 1 ø200 mm nye centrale kanaler til røgventileret system eller røgafspærret med brand- og røgspjæld i etageadskillelse. Køkken Gang Teglvæg Dybde på kanal 100 mm + brandgips i alt 130 mm WC Bjælkelagsafstand i ældre byggeri ~ 900 mm Plads til 5 kanaler 100x100 mm Indklædt udenpå og indbyrdes med brandgips Samlet bredde 680 mm Fig. 2: Løsning 2 ø200 mm ny central kanal til røgventileret system, hvor hver rum betjenes af lodret hovedkanal. 19

20 Etablering af nye kanaler Hvis der etableres nye kanaler bør disse udføres i spiralfalsede rør med tætning af gummiringe. Hvis der etableres nye kanaler kan skemaet nedenfor benyttes: Dimensioner af hovedkanaler afgøres af opbygning af ventilationssystem samt antal etager i den pågældende ejendom. Antal etager Fælles udsugning wc/ bad og køkken Separat udsugning wc/bad Separat udsugning køkken Etager 5 Ø 200 Ø 160 Ø 160 Etager 4 Ø 200 Ø 125 Ø 160 Etager 3 Ø 160 Ø 100 Ø 125 Ovenstående dimensioner er beregnet på baggrund af en maksimal lufthastighed i hovedkanalen på 6 m/s. Hovedkanalernes dimension kan reduceres ned igennem ejendommen ift. reduktion af samlet volumenstrøm. Anbefaling: Hvis de eksisterende føringsveje for kanaler tillader større dimensioner end tabellens værdier, bør dette udnyttes. En dimension større end den nødvendige vil reducere tryktabet til ca. 40 % af det ellers opnåede. Tilslutningskanal fra hovedkanal til indblæsnings- og udsugningsarmaturer vil typisk være 80 eller 100 mm i diameter. Ventilationskanalerne skal minimum udføres med lige stykker af en længde, som mindst svarer til fire gange rørdiameteren, før alle afbøjninger. T-rørssammenløb eller T-bøjninger bør så vidt muligt undgås. I stedet for T-bøjninger anbefales det at bruge en 45 afgrening og 45 og 90 afbøjning. 9.4 Gennembrydning af dampspærre Når ventilationskanalerne føres gennem dampspærren, skal der anvendes en membrangennemføring. Det gælder også, hvis afløb eller elkabler gennembryder dampspærren. 9.5 Lyddæmpere Ved fælles kanalføring skal der monteres en lyddæmper enten lige før eller efter en etageadskillelse for at undgå at lyd bevæger sig fra lejlighed til lejlighed. Ved separat kanalføring kan lyddæmpere undværes. Det anbefales at montere lyddæmpere før indblæsningseller udsugningsarmaturer, hvis den nødvendige plads er til stede. Herved undgås, at lyd kan forplante sig fra rum til rum via ventilationskanalerne. 9.6 Kanaler i uopvarmede rum Kanaler i uopvarmede rum skal kondensisoleres med minimum 50 mm isolering. Ud over kondensisolering kan der kræves brandisolering. Der skal afsættes god plads til luftindtag/afkast, da disse normalt skal være 1-2 dimensioner større end den kanal, de betjener, for at reducere disses relativt store tryktab. Alle fire kanaler skal tilsluttes aggregatet med en brandhæmmet fleksibel forbindelse for at undgå vibrationer i kanalerne. 20

21 Indtags- og afkasthætter bør som minimum overholde nedenstående punkter med hensyn til afstande: 1,0 m målt vandret i ydervæg 2,5 m målt vandret mellem taghætter, eller overkant af afkast placeret minimum 1,0 m højere end overkant af luftindtag 2,5 m målt lodret i ydervæg Hvis dette ikke kan overholdes, skal luftindtag forsynes med røgspjæld og røgdetektor jf. DS Indtagshætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren. 9.7 Indblæsnings- og udsugningsarmaturer, trykmæssig dimensionering For centrale ventilationsanlæg skal armaturernes tryktab være enten ingen, 30, 50 eller 100 Pa alt afhængig af, hvilket brandnormstilfælde ventilationsanlægget udføres i henhold til. For decentrale ventilationsanlæg er der ingen krav til tryktab over armaturer, med mindre lejligheden er i mere end to plan. Tryktabet skal altid være så lavt som muligt. 21

22 10. FORHOLD DER BØR UNDEØGES Nedenstående tabeloversigt skitserer en række forhold, der bør undersøges i den indledende fase for etablering af ventilationsanlæg i ældre etageejendomme. Område Fremføringsmuligheder i lejligheden Adgangsforhold på loft Højde på loft/er loftet udnyttet Lofthøjder i lejlighed Opbygning af køkken Adgang til lejlighed og ønske herom (beboersammensætning) Facade klausuler Spørgsmål Er der eksisterende aftræk? Er der eksisterende skorstene? Er de i brug? Hvilken stand er de i og er de fyldt op med byggeaffald? Er det muligt at bære et modulopbygget centralt aggregat op her? (både hvad angår trappe/ køkkentrappe opgang og dør eller loftslem) Er det muligt at opstille et eller flere centralt placerede aggregater her? Er det muligt at fremføre vandrette kanaler til de lodrette stigstrenge? Er der mulighed for at hænge et decentralt aggregat med lav byggehøjde op i gangen og etablere et nedsænket loft? Er det muligt at placere et decentralt aggregat i køkkenet og tilslutte det til de eksisterende kanaler? Er det muligt at få adgang til lejlighed og udføre service (udskiftning af filter årligt), eller er det at fortrække at gøre det centralt? Er der krav om, at der ikke må sættes riste i facaden? Er der krav til afkastets udformning? Bemærkninger Hvordan ovenstående forhold er, er i vid udstrækning afhængig af opførelsesår og geografisk placering pga. de gældende lovkrav, aktuelle byggeskik samt opvarmningskilder, der var i den pågældende landsdel på det pågældende tidspunkt. I perioden op til 1960 var der ingen samlet byggelov/ reglement, og der fandtes i 1955, 67 bygningsvedtægter og 294 bygningsreglementer fordelt på hele landet. Først i 1960 kom det første samlede bygningsreglement for hele landet. Men ens for en stor del af reglementerne i de forskellige landsdele var, at de skelnede til den Københavnske byggelovgivning. 22

23 Skorstenes antal og placering er afhængig af de muligheder for opvarmningskilder der var på det pågældende tidspunkt Aftrækkenes antal og placering er afhængig af vandklosetter og gassens indtog, herunder den gamle københavner byggelov og sundhedskommissionens regler. Tagrejsning samt adgangsvej (er der køkkentrappe osv.) og loftshøjde i lejligheden er afhængig af årstal, byggeskik og geografisk placering På de efterfølgende sider findes anbefalinger til valg af løsning iht. bygnings årstal og fremføringsmuligheder. *Skemaerne er udarbejdet iht. de københavnske byggelove, som mange andre købstæder har skelnet til i tidens løb. Men da byggelov og -skik har været meget forskellig i landet, vil der være mindre byer og købstæder, der fraviger fra de tidstypiske træk. Antallet og placering af fremføringsmuligheder ift. tidstypiske træk og geografisk placering er overordnet gengivet nedenfor, med udgangspunkt i de københavnske byggelove og -skikke. 23

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme

Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form

Læs mere

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP

Læs mere

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP

Læs mere

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI

ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP

Læs mere

Etablering af hybridventilation

Etablering af hybridventilation Energiløsning UDGIVET JUNI 2015 - REVIDERET JULI 2015 Etablering af hybridventilation Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt.

Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt. Retningslinjer for installation af ventilationsanlæg Vejledningen omfatter primært fysisk placering og installation. Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave Boligventilation Fortolkning af DS 428,. udgave Overgangsordning fra 6. juni 2009 til 6. december 2009 EXHAUSTO fortolkning af DS 428,. udgave - definitioner Definitioner DS 428,. udgave Brandcelle: Rum

Læs mere

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation 2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side 2: Side 3:

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med høj rejsning

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med høj rejsning TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med høj rejsning Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Energirenovering / indeklima-udfordringer Rune Korsholm Andersen Ph.d. Center for indeklima og energi DTU www.ie.dtu.dk Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ny Munkegade 75 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-339178 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual BOLIGVENTILATION CMG-400 Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning DK Instruktionsmanual www.geovent.com Indholdsfortegnelse 1.0 Monteringsanvisning 1.1 El installation 1.2 Anvendelsesområde

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

2. varsling Renoveringsarbejder i afd. 24, Søndervangen Opgang 61-66

2. varsling Renoveringsarbejder i afd. 24, Søndervangen Opgang 61-66 Til beboerne opgang 61, 64, 65 og 66 Afd. 24, Søndervangen 8260 Viby Omdelt 18. juli 2014 2. varsling Renoveringsarbejder i afd. 24, Søndervangen Opgang 61-66 Kort om status Dette er 2. varsling der indeholder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Energirigtig ventilation ved renovering og byfornyelse

Energirigtig ventilation ved renovering og byfornyelse Energirigtig ventilation ved renovering og byfornyelse Fase 2: En undersøgelse af tre mekaniske ventilationsløsninger Jakob Klint, Kuben Management Niels C. Bergsøe, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Trends og regulativer frem mod 2020

Trends og regulativer frem mod 2020 Trends og regulativer frem mod 2020 Indlæg Mandag den 1. december 2014 Christian Grønborg Nicolaisen Teknologisk institut, energi og klima Center for energieffektivisering og ventilation Agenda Agenda

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

DUKA VILLAVENTILATION PRAKTISK MONTERINGSEKSEMPEL

DUKA VILLAVENTILATION PRAKTISK MONTERINGSEKSEMPEL DUKA VILLAVENTILATION PRAKTISK MONTERINGSEKSEMPEL Husk altid at læse alle medfølgende vejledninger inden du går i gang med arbejdet!!! Varerne leveres på installations-stedet DUKA VillaVentilations pakken

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Kanalsystem til Danfoss Air Units

Kanalsystem til Danfoss Air Units MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Installationsvejledning til Danfoss Air Units www.danfoss.dk Danfoss A/S er ikke ansvarlig eller bundet af garantien, hvis disse instruktionsvejledninger ikke overholdes under

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Industrialiseret byggeri (1960-1980) Novembervej, Mørkhøj - 4 etageejendomme med lejelejligheder.

Eksempel. ENERGIRENOVERING Industrialiseret byggeri (1960-1980) Novembervej, Mørkhøj - 4 etageejendomme med lejelejligheder. Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Industrialiseret byggeri (1960-1980) UDGIVET JUNI 2012 Novembervej, Mørkhøj - 4 etageejendomme med lejelejligheder Dette er et eksempel, der viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr.

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestre Ringgade, Århus C 178 - Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534922 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland. Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING 7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 7 bygninger, hvoraf de 5 er sammenbyggede med forbindelsesgange. 5 bygninger er i ét plan, og 2 er med 2 etager. Bygningerne

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation

Læs mere